Lovtidende A
2016
24. juni 2016.
Udgivet den 29. juni 2016
Nr. 824.
Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger
1)
I medfør af § 2, stk. 3, § 3, stk. 7, § 4, § 5, stk. 3, § 7, stk.
3, § 10, stk. 2, § 12, stk. 1, §§ 14 og 15, § 24, stk. 1, nr. 1, §
24, stk. 2, § 24 a, § 25, stk. 1, § 28, stk. 3, § 28 a, § 29, stk.
4, nr. 1 og 2, § 31, stk. 2, § 32, stk. 3, og § 35, stk. 2, i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 636 af 19. juni 2012, som ændret ved lov nr.
1876 af 29. december 2015, og § 32 a i forvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014, fastsættes efter
bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og befø-
jelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner m.v.
§ 1.
Denne bekendtgørelse omhandler energimærkning af
bygninger i medfør af lov om fremme af energibesparelser i
bygninger.
Stk. 2.
Alle bygninger, hvor der anvendes energi til regu-
lering af indeklimaet, skal energimærkes efter reglerne i §§
16-18 og 21, medmindre de er undtaget efter §§ 3-5.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Bygning: En enkeltstående konstruktion med vægge
og tag, der i Bygnings- og Boligregistret (BBR) er an-
givet som en bygning. Ved helt eller delvis sammen-
byggede enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæ-
de- eller dobbelthuse) (130) skal hver enhed energi-
mærkes, som var det én bygning, jf. dog § 6, stk. 2.
2)
Certificeret energimærkningsfirma: En virksomhed,
som er certificeret til at foretage energimærkning af
bygninger efter § 22.
3)
Certificerende organ: En virksomhed, som er akkredi-
teret til at foretage certificering af energimærknings-
firmaer efter § 27.
4)
Ejendom: Et matrikelnummer eller flere matrikelnum-
re, som ifølge notering i matriklen skal holdes forenet,
jf. lov om udstykning og anden registrering i matrik-
len. En ejendom omfatter de bygninger, som står på
matrikelnummeret eller -numrene.
5)
Ejer: En ejer af en bygning eller, for så vidt angår
ejerlejligheder, en ejerforening eller, for så vidt angår
boligfællesskaber, en andelsboligforening, et boligan-
partsselskab eller et boligaktieselskab, jf. dog § 13,
hvor ejerbegrebet tillige kan omfatte en ejer af en
ejerlejlighed eller en overdrager af en andel, anpart el-
ler aktie i et boligfællesskab, og § 16, stk. 2, om pro-
jektsalg.
6)
Energikonsulent: En person, der i et certificeret ener-
gimærkningsfirma er ansvarlig for udarbejdelsen af
energimærkningen.
7)
Samlet etageareal: Summen af de samlede bolig- og
erhvervsarealer som defineret i BBR for en bygning.
Ved beregningen af det samlede etageareal fradrages
arealer, som i BBR er registreret under de anvendel-
ser, der er nævnt i §§ 3 og 4.
8)
Kvalitetssikring: Den proces, hvor en virksomhed el-
ler sagkyndig institution bemyndiget af Energistyrel-
sen varetager opgaver vedrørende kvalitetssikring af
energimærkningsordningen, jf. § 36, stk. 3.
9)
Uvildig ekspert: En uvildig ekspert til attestering
(energimærkning) af bygninger i et andet EU-land i
medfør af national lovgivning eller administrative be-
stemmelser, som gennemfører artikel 17 i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj
2010, om bygningers energimæssige ydeevne (omar-
bejdning).
10) Offentlige organer: "ordregivende myndigheder" som
defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af
fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vare-
indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrak-
ter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Stk. 2.
Anvendelseskode i BBR er anført i parentes i den-
ne bekendtgørelse.
1)
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1137/2008 af 22. oktober
2008, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers
energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.
oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-
Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.
CI000150
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2016 - 7641