Lovtidende A
2016
17. juni 2016.
Udgivet den 28. juni 2016
Nr. 803.
Bekendtgørelse om betaling for transport af råolie og kondensat
I medfør af § 3, stk. 3, i lov om etablering og benyttelse af
en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, og efter forhandling
med ejeren og brugerne fastsættes:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Aftalen: Aftalen af 19. maj 1981 mellem Energimini-
steren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevil-
lingen.
2) Bevillingshaverne: Bevillingshaverne i henhold til ene-
retsbevillingen samt disses bistandsydere, jf. protokol
af 16. juli 1962 til eneretsbevillingen.
3) Brugerne: Bevillingshaverne, rettighedshavere og an-
dre, som er tilsluttet olierørledningen.
4) Ejeren: Den til enhver tid værende ejer af den rørled-
ning med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter til
transport af råolie og kondensat, der er anlagt fra det
danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen til Frede-
ricia, jf. § 1, stk. 1, i loven.
5) Eneretsbevillingen: Eneretsbevillingen af 8. juli 1962
til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i
Danmarks undergrund, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 7.
november 1963.
6) Loven: Lov om etablering og benyttelse af en rørled-
ning til transport af råolie og kondensat.
7) Olierørledningen: Hvor ikke andet udtrykkeligt frem-
går, alle anlæg og faciliteter, der anvendes til den virk-
somhed, som varetages af ejeren i henhold til lovens §
1, stk. 1, hvad enten disse anlæg m.v. ejes eller drives
af ejeren eller andre.
8) Rettighedshaver: Det eller de selskaber, som i forening
med nærmere angivne andele, har en tilladelse.
9) Tilladelse: Tilladelse til efterforskning og indvinding af
kulbrinter meddelt efter 1. juli 1981 i henhold til lov
om anvendelse af Danmarks Undergrund.
Kapitel 2
Område
§ 2.
Bekendtgørelsen omfatter virksomheden efter lovens
§ 1, stk. 1, transport af råolie og kondensat fra Nordsøen til
Fredericia. Bekendtgørelsen gælder for flydende kulbrinter,
der indvindes i henhold til eneretsbevillingen og som i hen-
hold til § 8, stk. 2, i aftalen transporteres gennem olierørled-
ningen, samt for flydende kulbrinter, der i henhold til tilla-
delser indvindes fra tilslutningspligtige felter i Nordsøen, jf.
§ 2, stk. 1, i loven. Bekendtgørelsen gælder endvidere for
andre brugere af olierørledningen.
Stk. 2.
Betaling og øvrige vilkår for brug af virksomheden
efter lovens § 1, stk. 2, udførelse af separation i separations-
faciliteter sker i overensstemmelse med en aftale, jf. lovens
§ 2, stk. 5 og § 3b, stk. 2, med ejeren.
Kapitel 3
Betalingspligtens omfang
§ 3.
Brugerne betaler følgende til ejeren:
1) Et beløb til dækning af ejerens afholdte kapitalomkost-
ninger vedrørende finansiering af anlæggelse af olierør-
ledningen.
2) Et beløb til dækning af ejerens øvrige omkostninger
ved driften af olierørledningen.
§ 4.
De i § 3, nr. 1, omhandlede omkostninger omfatter
alle omkostninger ved finansiering af udgifter, som den da-
værende energiminister har godkendt, at ejeren har haft ri-
melig føje til at afholde til etableringen af olierørledningen
på forsvarlig måde, herunder renter og afdrag på optagne
lån, reguleret for eventuelle kurstab og kursgevinster, kom-
missioner samt andre finansieringsomkostninger uanset dis-
ses art. Som etableringsudgifter anses alle udgifter til pro-
jektering, anlægsudgifter samt øvrige udgifter med henblik
på eller med tilknytning til anlæggets idriftsættelse, herun-
der driftsomkostninger før ibrugtagningen af rørledningen
pr. 1. maj 1984.
Stk. 2.
Kapitalomkostningerne omfatter tillige samtlige
udgifter af den i stk. l omhandlede art, som Energistyrelsen
har godkendt eller fremover kan godkende, at ejeren har haft
rimelig føje til at afholde til etablering af nye anlæg, som er
en del af olierørledningen, jf. lovens § 1, stk. 1, eller gen-
nemførelse af væsentligere forbedringer af olierørledningen,
og som ikke kan anses som udgifter afholdt med henblik på
eller med tilknytning til olierørledningens idriftsættelse, jf.
stk. 1. Ejeren skal tidligst muligt give brugerne meddelelse
om planer om etablering af nye anlæg med henblik på, at
brugerne kan udtale sig herom. Brugerne skal have lejlighed
til at følge arbejderne med henblik på at kunne rådgive eje-
CI000145
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2015- 6783