Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 346
Offentligt
1650837_0001.png
Notat om energiforbedringer i yderområder
Kontor/afdeling
Center for Erhverv og
Energieffektivitet
Dato
21. juni 2016
J nr.
2016-787
/mra, hlm
Som en del af BedreBolig-initiativet er der i nærværende notat set på om særlige
forhold gør sig gældende i forhold til energistandard og -renovering i yderområder –
dvs. områder eller kommuner, der kan forventes at have udfordringer med
fraflytning og lave ejendomspriser set i forhold til fx København og Århus.
I notatet vises først simpel statistik for energistandard og bygningsrenovering i
yderområder. Dernæst beskrives kort tre politiktiltag, der kan have – omend
indirekte – relevans for energiforhold i netop yderområder. Overordnet viser
notatet, at der er relativt mange bygninger med dårligt energimærke i
”yderkommuner”. Samtidig er den umiddelbare vurderinger, at bygninger i
yderområder renoveres i samme omfang som i andre områder af landet. De tre
politiktiltag er kendetegnet ved at have bredere formål end energibesparelser i
yderområder.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1650837_0002.png
Statistik om energistandard og renovering i yderområder
Figur 1 viser, at der er relativt flere bygninger med dårlig energistandard i nogle
1
yderkommuner .
Figur 1. Andel parcelhuse med energimærke F eller G i ”yderkommuner” og
andre kommuner
70
60
50
40
30
20
10
0
Færrest F+G
Yderkommuner
Andre kommuner
Flest F+G
Kilde: Energimærkedata og BBR.
Anm.: Definitionen af yderkommuner er fra De økonomiske Råd (se fodnote 6). De syv
kommuner med en F-og-G-andel over 40 procent er Ærø, Langeland, Samsø, Lolland,
Læsø, Guldborgsund og Vordingborg.
I en spørgeskemaundersøgelse blandt ejere af enfamilieshuse kan der ikke findes
væsentlige regionale forskelle på, hvor hyppigt husejere i forskellige regioner har
gennemført, eller planlægger at gennemføre energirenoveringer, jf. figur 2. Dog er
der lidt færre husejere i Region Syddanmark, der har gennemført eller vil
gennemføre forbedringer. Bemærk, at Region Hovedstaden ikke skiller sig ud med
relativt mange energiforbedringer.
1
I de statistiske opgørelser ses på enten landets fem regioner eller på yderkommuner. Definitionen af
en yderkommune er taget fra De økonomiske Råd, nemlig som kommuner hvor ”medianborgeren”
har mere end �½ times kørsel til centrum af en by med 45.000 indbyggere. Statistik baseret på både
regioner og kommuner er mere aggregeret end ønskeligt, da en kommune samlet set måske kan
klare sig godt, mens mindre landsbyer i kommunen måske er præget af fraflytning og lave
ejendomspriser. Begrundelsen for alligevel at bruge aggregerede geografiske områder er, at man
trods alt må forvente, at en stor del af yderkommunerne har flere problemer med fraflytning og lave
ejendomspriser end fx København og Århus.
Side 2/5
Andel parcelhuse med F eller G (pct.)
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1650837_0003.png
Figur 2.
Andel af husejere, der har gennemført/vil gennemføre
energirenoveringer de seneste/eller kommende 5 år, fordelt på
regioner
70
60
Andel, der svarer ja (pct.)
50
40
30
20
10
0
Hovedstaden og
Bornholm
Har du/I gennemført renovering, som har medført energimæssige forbedringer af
boligen inden for de seneste 5 år?
Forventer du/I at gennemføre energimæssige forbedringer af boligen inden for de
kommende 5 år?
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Kilde: Undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Energistyrelsen.
Den regionale opdeling er geografisk set grov, og det kan ikke udelukkes, at
husejere i nogle mindre landsbyer renoverer deres ejendom langt mindre end på
regionalt plan eller på landsplan.
Gennem boligjob-ordningen kan husejere få fradrag for energiforbedringer, men
også for andre tjenester i hjemmet. Energiforbedringer udgør dog en stor del af de
samlede fradrag, og udnyttelsen af fradrag er derfor en indikation af, om der er
forskel på energirenoveringer i kommuner. Andelen af husejere, der har udnyttet
boligjob-ordningen i forskellige kommuner, er derfor vist i figur 3.
Der er måske en lille tendens til, at der er relativt mange yderkommuner, hvor få
har udnyttet ordningen, men hovedtrækket er, at der ikke er klar sammenhæng
2
mellem yderkommuners og andre kommuners udnyttelse af ordningen.
Andre beregninger underbygger dette: Ses på fradrag i kroner og ører, er der næsten er
sammenfald mellem andelen af landets husejere i yderkommuner (29,5 procent) og andelen
af de samlede fradrag, der modtages i yderkommuner (28,9 procent).
2
Side 3/5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1650837_0004.png
Figur 3.
40
Andel husejere, der har benyttet boligjobordningen,
pct.
Andel husejere der har udnyttet Boligjob-ordningen i hver
kommune
35
30
25
20
15
10
5
0
Færrest fradragsmodtagere
Yderkommuner
Andre kommuner
Flest fradragsmodtagere
Kilde: Skatteministeriet (2015): ”Boligjobordningen, evaluering”,
http://www.skm.dk/media/1225414/boligjobordning_evaluering_120515.pdf
, tabel 4,9 (data
for samtlige kommuner leveret af Skatteministeriet).
Samlet set peger figur 2 og 3 således ikke på, at bygningerne i yderområder bliver
renoveret og energiforbedret i mindre omfang end i andre områder. På den anden
side kunne den relativt høje forekomst af boliger med dårlig energistandard i
yderområder (figur 1) antyde, at der fandtes større behov (eller flere
hensigtsmæssige muligheder) for energirenoveringer i yderområder.
Initiativer med relevans for energiforbedringer i netop yderområder
Tre initiativer er beskrevet nedenfor. Initiativerne retter sig ikke direkte mod
energiforbedringer i yderområder, men er valgt som de tiltag, der ikke desto kan
medføre energibesparelser i
netop
yderområder: Initiativerne kan bidrage til at øge
ejendomspriserne i yderområder, og højere ejendomspriser kan gøre det lettere for
nogle boligejere at låne til energirenovering.
Pulje til landsbyfornyelse:
Puljen er på 200 mio. kr. i 2014 og 2015 og forventes
at blive på ca. 55 mio. kr. pr. år fra 2016 til 2020. Puljen kan bruges til støtte til
nedrivning eller renovering af bygningerne i dårlig stand. Puljen kan bruges i
kommuner med mindre byer.
Langt de fleste af midlerne i puljen bruges til nedrivning. Der er, så vidt det
skønnes, tale om bygninger, der har stået tomme i flere år og er i så dårlig stand, at
de reelt er ude af markedet. Nedrivningen af de dårlige bygninger kan have gavnlig
effekt på omgivelserne, fordi bygningerne ikke længere skæmmer naboområdet.
Denne ”forskønnelseseffekt” kan have afsmittende effekt på boligpriserne. Der kan
Side 4/5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1650837_0005.png
dog ikke forventes en effekt på boligpriserne via et mindsket boligudbud, idet de
nedrevne boliger jo netop typisk ikke er alternativer på ejendomsmarkedet. Højere
ejendomspriser kan gøre det lettere for nogle boligejere at låne til renovering af
boliger.
Kommunerne forvalter midlerne i puljen med stor metodefrihed. At de vælger at
bruge midlerne til nedrivning fremfor renovering, kan måske ses som et udtryk for,
at de vurderer, at nedrivning har den største positive afsmitning på yderområderne.
Fleksboligordningen:
Ordningen giver mulighed for at ophæve bopælspligten så
helårshuse kan bruges som sommerhuse.
I princippet må det forventes, at ordningen hæver ejendomspriserne, ganske enkelt
ud fra den betragtning, at den større frihed kan tiltrække flere købere. Højere
ejendomspriser kan gøre det lettere for nogle boligejere at låne til renovering af
boliger.
Derudover kan ordningen mindske behovet for opvarmning, og derfor mindske
behovet for energirenoveringer, hvis de omfattede boliger fremover primært kun
bruges om sommeren.
Nedrivning af almene boliger:
I aftalen fra 2014 om udmøntning af
Landsbyggefondens midler blev fastsat en ramme på 600 mio. kr. samlet i 2015-
2018 til nedrivning af almene boliger. Nedrivningsaktiviteten er dog bremset, for at
undgå at rive bygninger ned, der kunne huse flygtninge. Puljen kan/kunne bruges
overalt i landet, men det nævnes specifikt, at midlerne kan bruges til boliger i
yderområder, hvor der er udlejningsvanskeligheder.
Det skønnes, at langt størstedelen af midlerne i de foregående år faktisk har været
brugt til nedrivning af boliger i yderområder. Det deraf følgende mindskede
boligudbud kan have hævet ejendomspriserne og kan derfor have gjort det lettere
for nogle boligejere at låne til renovering.
Konkret værktøj til kommuner:
Endelig kan det nævnes, at Statens
3
Byggeforskningsinstitut netop har udarbejdet et kort , som det er tiltænkt, at fx
kommuner kan bruge til målrette indsatsen for at fremme energirenovering. Kortet
kombinerer bl.a. oplysninger om bygninger med oplysninger om beboere.
Statens Byggeforskningsinstitut, AUC (2016): ”Parcelhusatlas – En kortlægning af
parcelhuse og deres ejere”, SBi 2016:16.
3
Side 5/5