EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 346
Offentligt

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og

eventuelt nybyggeri

Kontor/afdeling

Center for Erhverv og

Energieffektivitet

Dato

21. juni 2016

J nr.

2016-787

/mra, hlm

Som en del af BedreBolig-initiativet er der i nærværende notat set på, under hvilke

omstændigheder nedrivning og efterfølgende nybyggeri kan være et alternativt til

omfattende energirenovering, herunder hvor stor en rolle energibesparelser har i

dette valg.

Notatet viser, at ved omfattende renovering og nedrivning-nybyggeri er

energibesparelser kun en blandt mange faktorer, som bygherrer må

forventes at tage i betragtning. I mange tilfælde vil energibesparelser ikke

kunne stå mål med investeringsudgiften til enten omfattende renovering eller

nedrivning-nybyggeri. Samtidig har energibesparelserne dog så stor

betydning, at bygherrer næppe vil se bort fra disse besparelser.

Energibesparelser ved renovering versus nedrivning-og-nybyggeri

Landets bygninger udgør en betydelig værdi, og bygningerne forbedres og

vedligeholdes løbende for meget store beløb, hvilket tyder på, at ejerne bestræber

sig på at passe godt på deres bygninger. Mange renoveringer medfører, at

bygningerne får en højere energistandard, så bygningerne kan holdes varme med

et mindre energiforbrug, og så indeklimaet ofte bliver bedre i den forstand, at fx

træk fra vinduer og ydervægge mindskes.

I nogle tilfælde foretages meget grundlæggende renoveringer eller ombygninger af

bygninger, der både omfatter energiforbedringer og andre bygningsforbedringer.

For eksempel opgør Danmarks Statistik det samlede omfang af professionel renovering til

70,9 mia. kr. i 2012, hvilket svarer til 1,8 procent af værdien af den samlede

bygningsbestand. Beløbet vedrører kun ydelser fra byggevirksomheder, og fx ikke husejeres

gør-det-selv-arbejde, viceværters arbejde eller køb af ydelser fra rådgivere.

Teknologisk Institut har beskrevet, hvilke renoveringsopgaver der udføres, og mange

renoveringer medfører energiforbedringer, se tabel 3-1 i

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/policy/rapport_om_renoveringsaktiviteter_final_22.09.14.

pdf.

Niras har beskrevet komfortændringer ved renoveringer, se fx figur 8 i

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/energistyrelsen/Nyheder/2015/niras_-

_sammenhaengen_mellem_boligens_energistandard_og_komfort.pdf

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det kan fx være, at der både laves ekstraisolering af ydervægge og nyt

centralvarmeanlæg og nyt bad og køkken.

I andre tilfælde rives en gammel bygning helt ned, og der bygges nyt.

Hvor meget energibesparelser i kroner og ører ”fylder” i regnskaber for hhv.

omfattende renovering og nedrivning-nybyggeri, er skitseret i de næste to afsnit

med afsæt i to tidligere undersøgelser på området, fra hhv. Statens

Byggeforskningsinstitut og Dansk Byggeri.

Udtjente bygninger og bygningsrenovering

Det varierer i sagens natur fra bygning til bygning, hvor meget det koster at

renovere bygningen, og hvor meget energi der kan spares. Wittchen og Kragh

(2013) har i en undersøgelse skønnet omkostningerne ved at forbedre et

parcelhus på 120 kvm. fra energimærke G til C til ca. 325.000 kr. (figur 2 i Wittchen

og Kragh (2013)). Da der er tale om et skøn betyder det ikke, at alle G-huse vil

kunne renoveres til C-huse for 325.000 kr.

Renoveringsudgifterne i forbindelse med en renovering fra energimærke G til C

kan sammenholdes udgifterne til nedrivning-nybyggeri og med energiudgifter for

huse med energimærke G og C og for nye huse ved typiske priser for hhv. olie og

fjernvarme. Det koster skønsmæssigt 100.000 kr. at nedrive et hus, og opførelse af

et nyt parcelhus på 120 kvm. koster skønsmæssigt 1,5 mio. kr. Disse to skøn er

ikke baseret på officiel statistik, men på skøn, der forekommer i andre

undersøgelser, og på resultater af søgning på nettet. Som et regneeksempel er det

på den baggrund illustreret, hvor stor vægt energibesparelser fylder ved hhv.

renovering og nedrivning-nybyggeri, jf. tabel 1a og 1b nedenfor.

Kim Wittchen og Jesper Kragh: ”Udtjente bygninger og bygningsrenovering”, SBi, 2013,

http://vbn.aau.dk/files/172982540/SBi_2013_16_Udtjente_bygninger_og_bygningsrenoverin

g.pdf

Side 2/6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tabel 1a.

Investerings- og energiudgifter ved grundlæggende

energirenovering og nedrivning-nybyggeri. Parcelhus på 120 m2

med energimærke G

Investering

Energiudgift med

lav energipris

(fjernvarme)

(kr./år)

24.387

Energiudgift med

høj energipris

(olie)

(kr./år)

32.241

(kr.)

Hus med energimærke G

Renovering til C

325.000

9.999

13.219

Nedrivning-nybyggeri i

1.600.000*

2.288

energimærke A2015 +

varmepumpe

Kilde: Kim Wittchen og Jesper Kragh: ”Udtjente bygninger og bygningsrenovering”, SBi,

2013, egne skøn og beregninger.

* Heraf nedrivning 100.000 kr.

Tabel 1b.

Energiudgifter i forhold til investeringsudgifter ved

grundlæggende energirenovering og nedrivning-nybyggeri.

Parcelhus på 120 m2 med energimærke G

Lav energipris (fjernvarme)

Tilbage-

betalingstider

Energiudgift i

20 år i forhold

til

investerings-

udgift

(pct.)

Høj energipris (olie)

Tilbage-

betalingstider

Energiudgift i

20 år i forhold

til

investerings-

udgift

(pct.)

(år)

Renovering, G til C

117

Nedrivning-nybyggeri ift.

gamle hus

Nedrivning-nybyggeri som

165

117

alternativ til renovering

Kilde: Beregnet ud fra tabel 1a. Fx er de 23 år i første celle beregnet som 325.000/(24.387-

9.999), og de 89 procent i næste celle beregnet som 20*(24.387-9.999)/325.000.

Energibesparelserne i tabel 1b er vist på to måder, dels i form af en simpel

tilbagebetalingstid, dels som 20 års energibesparelser som procent af

investeringsudgifterne. For eksempel tager det i regneeksemplet 17-23 år, inden

udgifterne til renovering er tjent tilbage gennem energibesparelser. Det svarer til, at

energibesparelserne på 20 år udgør 89-117 procent af investeringsudgifterne til

renovering. Det skal bemærkes, at selve nedrivningsudgifterne (sat til 100.000 kr.

for et almindeligt parcelhus) ikke tæller det store i det samlede billede.

Side 3/6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energibesparelser er væsentlige, men dækker ofte ikke hele investeringsudgiften

ved gennemgribende renoveringer eller nedrivning-nybyggeri

I beregningseksemplet står de samlede energibesparelser omtrent mål med

udgifterne til gennemgribende renovering, da tilbagebetalingstiden er 17-23 år.

Nedrivning-nybyggeri kan ikke betale sig

hvis det alene

ses i forhold til de samlede

energibesparelser - hverken hvis nedrivning-nybyggeri ses som alternativ til det

eksisterende hus eller som alternativ til en renovering (fordi tilbagebetalingstiden er

53-165 år).

Energibesparelsen ved nedrivning-nybyggeri er på den anden side så stor, at den

trods alt er værd at tage med i billedet ved en beslutning. Målt som energiudgifter

over 20 år udgør energibesparelsen således mellem 12 og 37 procent af

investeringsudgiften afhængigt af alternativet til nedrivning-nybyggeri og af

opvarmningsformen.

Renovering eller nybyggeri

Rambøll har for Dansk Byggeri analyseret investeringsudgifter og driftsudgifter for

konkrete byggerier eller konkrete byggeplaner ved hhv. omfattende renoveringer og

nybyggeri . For de konkrete byggerier eller byggeplaner har bygherrerne typisk kun

regnet på det alternativ (renovering eller nybyggeri), der faktisk blev gennemført, og

Rambøll har derfor skønnet udgifter for det ikke-gennemførte alternativ. Det særligt

relevante ved undersøgelsen i denne sammenhæng er, at Rambøll har skønnet

driftsudgifter for meget andet end energi, nemlig typisk vedligeholdelse og

rengøring. De fleste eksempler omfatter kommunale byggerier til andet end boliger,

og er derfor umiddelbart svære at sammenligne med eksemplet ovenfor. Der er

dog også eksempler for almennyttige boliger, og i tabel 2 er gengivet et af

regneeksemplerne for almene boliger i Dansk Byggeris rapport.

Regneeksemplet kan naturligvis ikke bruges til konkludere, at det ikke kan betale sig at rive

ned og bygge nyt. Et nyt hus vil jo have mange andre ændrede egenskaber end blot lavere

energiforbrug. I virkelighedens verden vil den konkrete bygherre være langt bedre informeret

om fordele og ulemper ved forskellige alternativer, end hvad der fremgår i dette notat. Derfor

skal notatet heller ikke opfattes som en vejledning til bygherrer.

Dansk Byggeri (2013): ”Renovering eller nybyg. Træf den rigtige beslutning”,

http://www.danskbyggeri.dk/files/Filbibliotek/Nyheder%20og%20presse/Presse%20og%20P

olitik/Diverse/Renovering_eller_nybyg_rapport_2013.pdf

Side 4/6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tabel 2.

Regneeksempel for anlægs- og driftsudgifter ved hhv. renovering

eller nybyggeri af alment byggeri, mio. kr.

Renovering Nybyggeri Ekstraudgifter

ved

nybyggeri

750

1212

462

Vedligeholdelse mv.

Rengøring mv.

Forsyning

I alt, drift

1373

1052

930

3355

943

857

715

2515

-430

-195

-215

-840

-378

Anlægsudgifter

Driftsudgifter i bygningens

levetid

I alt

4105

3727

Kilde: Dansk Byggeri (2013), jf. fodnote 1. (første eksempel i publikationens bilag).

I regneeksemplet er anlægsudgifterne ved nybyggeri 462 mio. kr. (62 procent)

højere end anlægsudgifterne til renovering. (Renoveringen er tilsyneladende meget

omfattende målt ud fra anlægsomkostningerne ved renovering ift. nybyggeri .) Over

bygningens levetid er de samlede driftsudgifter imidlertid 840 mio. kr. større for den

renoverede bygning end for den nyopførte bygning. Samlet set er omkostningerne

derfor lavest ved nybyggeri.

Energiudgifter er kun en del – omend en væsentlig del – af de samlede

driftsudgifter

Det særligt interessante er imidlertid fordelingen af udgifterne til drift.

Forsyningsudgifterne – primært energi – udgør med et groft skøn en fjerdedel af de

samlede driftsudgifter og ligeledes en fjerdedel af ændringen i driftsudgifter. Med

andre ord spiller mange andre forhold end energi en rolle ved beslutning om

renovering eller nybyggeri. På den anden side er energibesparelsernes størrelse så

store, at de må forventes at indgå med væsentlig vægt i en beslutning om

renovering eller nybyggeri.

I Dansk Byggeris rapport indgår 14 eksempler for meget forskellige byggerier. De

har dog omtrent alle det fællestræk med eksemplet i tabel 2, at ændringer i

energiudgifter kun er en blandt flere ændrede driftsudgifter, men også at ændringen

i energiudgifter spiller en betydelig rolle. I en lille håndfuld af de 14 eksempler

spiller ændringen i energiudgifter en betydeligt større rolle end i tabel 2.

Konklusion

Notatet leder frem til en simpel og intuitiv konklusion, nemlig at energibesparelser

ofte ikke kan dække alle udgifter ved gennemgribende renovering eller nedrivning-

nybyggeri, men at energibesparelser ikke desto mindre udgør en væsentlig andel

Dvs. 750 mio. kr. ift. 1.212 mio. kr., hvilket kan sammenlignes med 325.000 kr. ift.

1.600.000 kr. i tabel 1. Der er tale om godt 1000 huse, svarende til at nybyggeri koster ca.

1,2 mio. kr. pr. almen bolig, og renoveringen til ¾ mio. kr. pr. bolig.

Side 5/6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

af investeringsudgifter. Ligeledes er energiudgifter kun én (væsentlig) del af de

samlede bygnings-driftsudgifter. Man må derfor forvente, at bygherrer, der står

overfor gennemgribende renovering eller nedrivning-nybyggeri, ser på

energibesparelser men også på mange andre forhold.

Notatet er baseret på to tidligere

Byggeforskningsinstitut og Dansk Byggeri.

undersøgelser

fra

hhv.

Statens

Side 6/6