Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 346
Offentligt
1650835_0001.png
Sammenfatning af rapport
Kontor/afdeling
erh, keo
Dato
22. juni 2016
J nr.
2016-7338
/mra, hlm
Reboundeffekten for opvarmning af boliger
– Hvor stor forskel er der på det faktiske energiforbrug og det teknisk beregnede
behov?
I forbindelse med BedreBolig-initiativet har Energistyrelsen set på den såkaldte
reboundeffekt for opvarmning af parcelhuse. Reboundeffekten er det fænomen, at
en del af gevinsten ved en energirenovering, der bliver omsat til højere komfort i
stedet for en lavere varmeregning. Konklusionen er, at mellem 30 og 60 procent af
gevinsten omsættes til bedre komfort.
Kendskab til reboundeffekten betyder, at man kan lave mere præcise forudsigelser
af det faktiske energiforbrug. Det kan være nyttigt ved forudsigelser af
energiforbruget for hele Danmark, men også for de aktører, der er involveret i en
konkret renovering.
Reboundeffekten – forskel på det faktiske energiforbrug og det tekniske
behov
Når en bygning energiforbedres, kan det teknisk beregnes, hvor meget behovet for
energi reduceres. Imidlertid kan energiforbedringen også medføre, at beboerne
vælger en højere indendørstemperatur. Denne adfærd kaldes reboundeffekten og
medfører i sig selv et højere faktisk energiforbrug.
Det vil sige, at hvis en bygning fx isoleres, vil det faktiske energiforbrug påvirkes ad
to kanaler
•
•
En ”en-til-en-effekt” af det reducerede teknisk beregnede energibehov
En modgående reboundeffekt
Reboundeffekten betyder, at husejerne udnytter en del af gevinsten ved lavt teknisk
beregnet energibehov til bedre komfort. En forklaring på denne adfærd er, at
opvarmning
er billigere i huse med lavt energibehov: Det er således relativt billigt at
øge indendørstemperaturen med 1 grad eller at varme kælderen op, hvis huset er
velisoleret. Reboundeffekten er derfor en slags priseffekt.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 346: Orientering om analyser som led i BedreBolig-initiativet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1650835_0002.png
Undersøgelsen er baseret på oplysninger om det faktiske forbrug af fjernvarme,
naturgas og olie leveret til hvert enkelt parcelhus. For det samme hus findes
energimærket og dermed et teknisk beregnet energibehov, der angiver, hvor meget
energi der kræves for, at huset kan varmes op til en bestemt temperatur under
standardiserede forhold. Det faktiske forbrug forudsiges statistisk som funktion af
det tekniske beregnede behov (og en lang række andre karakteristika for huset og
beboerne) for at beregne reboundeffekten.
Øget komfort
Undersøgelsen viser, at
•
Hvis forskellen på to bygningers teknisk beregnede energibehov er 10 kWh pr
2
m pr år, vil forskellen på det faktiske forbrug af fjernvarme, naturgas eller olie i
de to bygninger være cirka 4 kWh.
Hvis man således ser bort fra anden energi end fjernvarme, naturgas og olie, er
2
reboundeffekten med andre ord 60 procent af de 10 kWh pr. m pr. år.
Mange husholdninger bruger fx brænde som supplement til fjernvarme, naturgas
og olie. Det bør medregnes, når reboundeffekten beregnes. Desværre kendes
forbruget af supplerende opvarmning ikke for hvert enkelt parcelhus. Men forbruget
af brænde kendes samlet set og kan skønsmæssigt fordeles på parcelhuse med
forskellig energistandard.
Når der tages højde for supplerende opvarmning, viser undersøgelsen, at
•
Hvis forskellen på to bygningers teknisk beregnede energibehov er 10 kWh pr
2
m pr år, skønnes forskellen på det faktiske forbrug af alle former for energi til
opvarmning at være 7 kWh.
Reboundeffekten skønnes derfor samlet set at være 30 procent af de 10 kWh.
Det er dog et lavt (forsigtigt) skøn pga. den måde som supplerende varme er
indregnet.
Undersøgelsens resultater peger i samme retning som i hvert fald én lignende,
tidligere undersøgelse. Desuden er reboundeffekten fundet for fx biler.
Undersøgelse har også nogle interessante detaljer:
•
I store bygninger eller bygninger med kælder er reboundeffekten særligt
stor. Det underbygger, at en del af reboundeffekten forekommer, fordi
beboerne vælger om fx at kælderen skal opvarmes.
Reboundeffekten er størst for huse opvarmet med (dyr) olie. Det
underbygger, at reboundeffekten kan sammenlignes med en priseffekt.
•
Side 2/2