EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 344
Offentligt

ÅRSRAPPORT 2015

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD

/ KORT OM / AKTIVITETER 2015

GODT BEGYNDT

– men ikke halvt fuldendt

Danmarks energimål for 2050 er at opnå uafhængig-

hed af fossile brændsler. I dag forsynes Danmark

med 25 procent vedvarende energi – så selv om vi

er på rette vej, er der et godt stykke endnu.

En af nøglerne til en større andel af vedvarende

energi er at bruge mindre energi. Her er bygnin-

gernes energistandard afgørende, da de bruger 40

procent af Danmarks energi.

Derfor kom det som en god nyhed i slutningen

af 2015, at partierne bag energiforliget fra 2012

besluttede at videreføre Videncenter for energi-

besparelser i bygninger. Der er afsat 5 mio. kro-

ner om året i 2016, 2017 og 2018. Opgaven lyder

fortsat på at indsamle og systematisere viden om

energibesparelser i bygninger og formidle dette til

byggebranchen. Det betyder glædeligvis, at den

indsats, som Videncenter for energibesparelser i

bygninger er godt i gang med, kan fortsætte.

Bedre branding af energiforbedringer

Vi møder imidlertid også nye barrierer i indsatsen.

Både de milde vintre og olieprisens lave niveau

gør, at det ikke er så økonomisk attraktivt at

energirenovere, som det tidligere har været.

Derfor skal energiforbedringer ”brandes” bedre

ved at stille skarpt på fortællingen om de kom-

fort- og indeklimamæssige fordele, bygningsejere

kan opnå. Lunere boliger og færre forkølelser som

umiddelbare effekter – og højere ejendomsværdi

samt mere attraktive lejemål i udlejningsbygnin-

ger som nogle af de afledte effekter.

Dette budskab er vigtigt at udbrede til byggebran-

chens aktører, der projekterer og udfører arbejdet

– og det er grunden til, at formidling om BR15’s

energikrav var et af de væsentligste indsatsom-

råder, som Videncenter for energibesparelser i

bygninger tog fat på i 2015. Vi har været rundt

i hele Danmark med indlæg og inspiration og er

blevet mødt med overvældende interesse fra byg-

geriets aktører. Det tegner altså godt for, at BR15

kan være med til at udløse flere energibesparende

tiltag i bygninger.

Endelig ser vi for enfamilieboligerne en løftestang

i BoligJobordningen, der i 2016 og 2017 giver

fradrag til boligejerne for istandsættelsesarbejde,

der kan føre til energibesparelser i bygningerne.

Det glæder os, at Videncenter for energi-

besparelser i bygninger på den baggrund også

fremover kan være med til at uddanne, informere

og inspirere byggebranchen til at fortsætte ind-

satsen for flere energibesparelser i bygninger.

Centerleder Vagn Holk

4. april 2016

BR15 og BoligJobordning som løftestænger

Det nye bygningsreglement – BR15 – og især energi-

kravene spiller også en vigtig rolle i at få ”flere

kunder i butikken”, når det gælder energiforbed-

ringer. For langt de fleste istandsættelses- og

renoveringsarbejder i bygninger stiller BR15 nem-

lig krav om, at bygnings- og boligejere samtidig

indfører en højere energistandard.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD /

KORT OM

/ AKTIVITETER 2015

KORT OM

Videncenter for energibesparelser i bygninger

DET RÅDGIVENDE UDVALG

Medlemmerne af det Rådgivende Udvalg

for Videncenter for energibesparelser

i bygninger arbejder sammen om det

fælles mål at skabe flest mulige energi-

besparelser indenfor nybyggeri og energi-

renovering i eksisterende byggeri og øge

implementeringen af energirenoverings-

projekter.

Udvalget repræsenterer en lang række

aktører indenfor byggeri og energibespa-

relser og består af følgende faste med-

lemmer:

•

Opgaverne for Videncenter for energibesparelser

i bygninger er at bidrage til, at byggeriets par-

ter opnår mere viden om konkrete og praktiske

muligheder for at reducere energiforbruget i

bygninger. Målet med indsatsen er at medvirke til

at realisere flere energibesparelser i bygninger.

De primære målgrupper er håndværkere, entre-

prenører, installatører, arkitekter, ingeniører og

bygningskonstruktører i byggebranchen.

Videncenter for energibesparelser i bygninger er

et selvstændigt center under Energistyrelsen.

Driften varetages af et konsortium bestående af

Teknologisk Institut, Statens Byggeforsknings-

institut/Aalborg Universitet, Kommunikations-

Kompagniet A/S, ViegandMaagøe A/S samt

Danmarks Tekniske Universitet. Videncenter for

energibesparelser i bygninger er fysisk placeret på

Teknologisk Institut.

•

Dansk Byggeri

TEKNIQ

Håndværksrådet

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Danske Ark

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

Naturgasselskaberne

Danske Erhvervsskoler

Brancheforeningen for bygningssag-

kyndige og energikonsulenter

DI Byg

Danske Byggecentre

Rørforeningen

Energistyrelsen

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /

AKTIVITETER 2015

I 2015 gennemførte Videncenter for energi-

besparelser i bygninger en række nye udviklings-

aktiviteter, som blev besluttet i samråd med både

centrets Rådgivende Udvalg og Energistyrelsen.

Det Rådgivende Udvalg medvirker til, at Viden-

center for energibesparelser i bygninger søsætter

udviklingsaktiviteter, der imødekommer markedets

behov, mens samspillet med Energistyrelsen bety-

der, at der kan opnås synergi i forhold til lovgiv-

ning og øvrige indsatsområder.

Det er en ny måde at ventilere systematisk på,

som forventes stor udbredelse.

Derudover gennemførte vi et større opdateringsar-

bejde. Energiløsninger og guider blev gennemgået

og opdateret for at stemme overens med BR15,

ligesom en række andre informationer i energiløs-

ningerne blev ajourført.

Nogle af energiløsningerne målrettet enfamilie-

boligerne fik også tilført nye konstruktionstegnin-

ger, så de ikke kun viser konstruktionsdetaljer med

én type bygning, men flere typer – fx både parcel-

huset og murermestervillaen.

Energiløsning

sning

Energil

Energilø

øsning

Efterisolering af fladt tag

Luft-luftvar

mepum

tion

ridventila

ng af hyb

UDGIVET

JUNI 2015

- REVIDERET

DECEMBER

2015

UDGIVET OKTOBER 2009 - REVIDERET DECEMBER 2015

Værktøjer til byggebranchen

Videncenter for energibesparelser i bygninger

udvikler konkrete og praktiske værktøjer til byg-

gebranchen, som gør det lettere at energioptimere

Danmarks cirka 2,2 millioner bygninger korrekt.

I 2015 gav det nye Bygningsreglement, BR15,

anledning til at udvikle nye værktøjer og opdatere

en række af de eksisterende.

UDGIVET

SEPTEMBE

R 2013

- REVID

Etableri

Efterisolering af flade tage med tagbelægning af tagpap

udføres nemmest som en udvendig efterisolering oven

på den eksisterende tagbelægning.

sanlæg

Hvis loftets eksisterende isolering

mindre

atu

end 200 mm,

tør temper

Ventilation

bør

sanlæg med en

nedenstående minimumanbefa-

det efterisoleres til

et specifikt

tilation med

Ventilation

eller

GV) på 80 %

) på

urlig ven

læg

ling

Minimum:

virkningsgrad (V

til et mere fremtidssikret lavenerginiveau.

binerer nat ke ventilationsan

(SEL

transport

anis

ilation kom

n, mens

g til luft

Hybridvent tilation. Det mek i drift om vintere

elforbru

Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste øko-

k ven

vil være

varme del

J/m

mekanis

1.000

nomi på lang sigt.

atur

es i den

nvinding

per

ege

end

tion anv

en tør tem

med varm

ifikt

ge ventila

sanlæg med

85 % og et spec

den naturli rgangsperioder.

Ventilation

GV) på

ove

luften til

Lavenergi:

virkningsgrad (V

800 J/m

året og i

, tilføres

ventilation såbninger (ger

Anbefaling til isoleringstykkelse

g (SEL) på

naturlig

elforbru

ret i hen

ventilation

benyttes

om hybrid-

Når der

rs gennem e etableres uden

efter efterisolering

nte

e dokume

skal vær

og brygge

sgrad

Emhætt

vådrum

e virkning

styrede).

Minimum: 300 mm isolering

Den tørr

automatisk

EN 308.

) medreg-

ssystemet.

rt (

hold til DS/

Lavenergi: 400 mm isolering

SEL

ventilation

lufttranspo

til ventilatorer,

rug til

kke elforb

tilslutning ponenter, der

I det specifi

ponenter fra net

kom

et hus

kom

Fordele

ktoptag til

ikke.

nes alle

er. Effe

ion, hvis

somform

medregnes

Anbefaling

etablere hybridventilat hvis et ældre

fx frekven r lufttransport,

eller

røre

•

Mindre varmetab gennem taget

les at

og tæt,

ikke ved

Det anbefa

velisoleret og tætnet grundig

•

Bedre økonomi pga. lavere varmeregning

tivt nyt,

lere

er rela

•

Varmere overflader og mindre træk

et efteriso

hus er blev

•

Øget komfort og bedre indeklima

•

Lavere CO

-udledning

•

Nyt tag og isolering forøger husets værdi

I bygnin

ger

parcelhus , der opvarm

varmepum – bør det ove med el – fx som

rvejes at

valg, hvi pe. Det er

Ny samlet isoleringstykkelse

nem

installere rhuse eller

s huset

lig ofte

en luft

til luften

ikke

ikke er

Eksisterende

fuldt

Lavenergi

har et van det mest økonom - luft-

Minimum

i en stu i det rum, som

opv

dbåren

for om

isoleringstykkelse

iske

300 mm isolering

råder

armet i fyr

indede

400

isolering

ingssæson t varmesystem

len er pla

pumpen eller et køkken

med

varme.

-alrum.

ikk

en elle

ceret i

Det sky tilslut

r ligger

relse, bad e opvarmer

Energibesparelse i kWh/m

pr. år

ningspligt til

Det bet

–

lde

installat

uden

sekund

yder, at typisk

gas elle

ion af van s, at andre typ

ær

opvarm eværelse mv.

varme-

varme.

er varme r fjern-

dbåren

0 mm

es med

De rum e rum som sov

191

194

t radiat

pumper

elradiato

evæ

vil derfor

orsystem

kræver

rer.

stadig sku -

eller gul

Som udg

Hvi

lle

75 mm

angspu

s bygningen

nkt kan

70 % af

er opvarm

der ove

en luft-lu

opvarm

rvejes

nin

dækkes

ftv

en varme et i hele fyr

hus

100 mm

med alm gsbehovet i en armepumpe

ing

e, dvs. en

ger me

dække

indelig

bygning,

jordvarm pumpe, som egn ssæsonen, bør

d flere

elvarm

e eller

mens res

indede

kan opv

luft-vand er sig til helårs

ten

Luft-luftv

le, såkald

e. Dog fås stø

125 mm

arm

varmepum

rre løsnin

armepu

te multi-

en større

e flere rum.

fra ude

mper opt

pe.

splitanlæ

Disse løs

andel af

luf

nin

opvarm

peraturni ten. Varmeene ager varmeene

150 mm

ningsbeho

ger vil kunne som

rgi

veau i var

rgien løf

dække

vet.

tes til et i udedelen

mepum

højere

pen og

tem

afgives

Forudsætning

af indede -

len

Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen

egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på

37-38 mW/m K.

ERET DECE

MBER 2015

Energibesparelse

Parcelhus

Zinkprofil

Kasserende

Ny tagpap

Eksist. tagpap / dampspærre

Funkisvilla

Ny kileskåret isolering,

fald 1:40

Indstøbt

tagrende

Ny tagpap

Alle energiløsninger opdateret

– og en ny om hybridventilation

Videncenter for energibesparelser i bygninger

udarbejdede en ny energiløsning om hybridven-

tilation, som kombinerer naturlig ventilation og

mekanisk ventilation.

Videncen

gibespar

ter for ener

elser i bygn

inger skab

er viden

Vindbræt

ilation

Ensidig vent

Eksist. isolering

Ny kileskåret isolering

Drypnæse

Eksisterende tagpap

Eksisterende isolering

(kork)

Fald 1:40

Koldt tag

Fig. 1 Koldt tag: Udvendig merisolering

af koldt tag med kasserende langs stern

Parcelhus

for at undgå høj sternkant.

Fig. 3 Varmt tag: Typisk varmt tag med

udvendig isolering.

Ny tagpap

Eksist. tagpap / dampspærre

Tagrende

Vindbræt

Eksist. isolering

Ny kileskåret isolering

Fald 1:40

Tværven

tilation

Koldt

tag

Fig. 2 Koldt tag: Udvendig merisolering af

koldt tag med en ny udvendig tagrende, så

høj sternkant undgås.

energib

esparelser

i bygning

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete

er skaber

praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

i bygninge

viden om

rbruget

konkrete

energifo

og praktis

reducere

ke mulighe

er for at

mulighed

der for

at reduce

og praktiske

konkrete

Vidence

nter for

energif

orbruget

i bygning

er.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /

AKTIVITETER 2015

Energikravene i BR15

Sammenlagt findes der nu 68 energiløsninger til

korrekt energiforbedring af forskellige bygnings-

dele og installationer. De 16 er til etageejendom-

me, mens de øvrige fortrinsvis handler om enfami-

liehuse, men dog også kan give viden og inspiration

til energirenovering af andre bygningstyper.

Gå til energiløsning om hybridventilation

Gå til alle opdaterede energiløsninger

Tænk altid i energi og indeklima

Hvilke energikrav stiller BR15?

Energikravene i BR15

En kvikguide til byggefagfolk om Bygningsreglementet 2015

Energikravene i BR15

Et af de væsentlige punkter i BR15 i forhold til tidli-

1, stk. 2. Eneste undtagelse er reparationer og vedlige-

gere bygningsreglementer er, at det nu er præciseret,

holdelse af bygningsdele.

at det ikke er lovligt at lave om på en bygning uden at

tage både energiforholdene og ventilationsforholdene i

Tilsvarende er det præciseret, at der også er krav til

betragtning.

ventilation i eksisterende bygninger ved ændret an-

Her kan du se, hvilke energikrav BR15 stiller til de forskellige kategorier af projekter, og vendelsestårgennemgribende ombygning og forandrin-

hvor de og i BR15.

Vær opmærksom på, at der At Bygningsreglementet –tilfælde er krav relateret til fugt ogger. Ved mindre renoveringsopgaver skal ventilations-

uanset øvrige krav i alle og dermed energikravene –

holdbarhed i kapitel

4.5 stk.1 og 2 i BR15.

ikke kun vedrører nybyggeri, ændret anvendelse og

forholdene på opførelsestidspunktet opretholdes. Dette

tilbygninger, men også eksisterende bygninger ved

ombygning og andre forandringer, herunder udskiftnin-

ger, er præciseret i BR15’s vejledningstekst til kapitel

fremgår af BR15’s vejledningstekst til kapitel 6.3.1.1.

Nybyggeri

Krav

Kapitel i BR

7.2

7.2.1 stk. 4

7.2.1 stk. 8

7.6

Energiramme

Krav til lufttæthed

Krav til dimensionerende

transmissionstab

Krav til mindste varmeisolering

AV T R

D KR

A LT I L L AT I O N

dres

es/æn

I N S TA

enter udskift

pon

-når

kom

Ændret anvendelse

Krav

Lufttætheden fastsættes individuelt i energiramme-

beregningen og kan dokumenteres ved en trykprøvning.

Laves der ikke en trykprøvning, skal der benyttes 1,5 l/s

Tilbygning

pr. m

ved beregning af bygningens varmebehov. Dette

er for at skabe motivation til altid at få foretaget en

i BR

Kapitel

Krav

trykprøvning.

Energiramme som for nybyggeri

Definition af det dimensionerende

transmissionstab

Det dimensionerende transmissionstab pr. m²

klimaskærm er summen af det samlede varme-

transmissionstab gennem klimaskærmen eksklusiv

vinduer, ovenlysvinduer, glasydervægge, glastage

og ovenlyskupler. De dimensionerende tempera-

turer og arealer fastsættes efter DS 418, Bereg-

ning af bygningers varmetab.

7.2

Krav til dimensionerende

Kapitel i

Kommunerne skal som minimum sikre

transmissionstab

7.2

Energiramme som for nybyggeri

Krav til dimensionerende

transmissionstab

Krav til mindste varmeisolering

Krav til vinduer, døre og ovenlys-

vinduer

7.2.1 stk.

måling af tætheden

i 10 % af alle

nyopførte bygninger i kommunen.

Krav til mindste varmeisolering

7.6

7.2.1 stk. 8

Generelt

anbefales det altid at tæthedsmåle, uanset om

Eller (højst 22 % vinduer og døre)

kommunen stiller krav om det eller ej. Det er en del af

7.3.2 stk.

Krav til varmeisolering

7.6

gode kvalitet, at man kan dokumentere tætheden.

den

Krav til vinduer, døre og ovenlys-

vinduer

7.6 stk. 2-3

Krav

Eller

Eller (fx over 22 % vinduer og døre)

til det dimensionerende transmissionstab

For nybyggeri er der også krav til det dimensionerende

transmissionstab. Dette krav skal sikre velisolerede

Krav til varmeisolering

Krav til vinduer, døre og ovenlysvinduer

BR-krav

7.3.2 stk. 1

7.6 stk. 2-3

Varmetabsramme

transmissionstab

til dimensionerende

svarende til

U-værdier

eksklusiv

i W pr. m

klimaskærm

og linjetab

vinduer og døre

Krav til mindste varmeisolering

7.3.2

konstruktioner. Det sikrer desuden, at man ikke kan

7.3.3

opfylde energirammen hovedsageligt med vedvarende

7.6

energi;

2010

1 etage

5,0

6,0

7,0

2015

4,0

2020

3,7

uanset niveauet af vedvarende energi skal kon-

struktionerne altid være velisolerede.

Krav til mindste varmeisolering

De enkelte bygningsdele skal isoleres, sådan at varme-

tabene gennem dem ikke overstiger værdierne i figur 6

på næste side. Af figur 6 fremgår også, hvor U-værdierne

skærpet i forhold til BR10.

Ombygning og

andre forandringer

Krav

Krav til varmeisolering for rentable

energiforbedringer (rentabilitetsberegning

udføres, hvis krav ikke overholdes)

2 etager

Udskiftning af

5,0

4,7

bygningsdele

6,0

5,7

Kapitel i BR

eller flere etager

Krav

7.4.2 stk. 1

Krav til varmeisolering

- uanset rentabilitet

Krav til vinduer, døre og ovenlys-

vinduer - uanset rentabilitet

Kapitel i BR

Figur 5

7.4.2 stk. 1

7.4.2 stk.

7.6 stk. 2-3

Eller

Energiramme for eksisterende bygninger

– kaldet renoveringsklasser

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

7.4.3

Figur 3

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Webværktøjer – nu klædt på til BR15

BR10-værktøjet udviklet af Videncenter for energi-

besparelser i bygninger har siden det udkom i 2010

været meget anvendt. I 2015 blev det besøgt og

brugt lidt over 36.000 gange. Derfor udviklede vi

i 2015 en BR15 version. Det er et let, praktisk og

overskueligt værktøj, og ved hjælp af alfabetiske

lister over bygningsdele og installationer er det

nemt at slå ned på præcis det område i BR15, hvor

man har behov for at kende energikravene.

Desuden blev vores besparelsesberegner opdate-

ret, så den matcher med BR15 kravene. Beregne-

ren besøges og bruges omkring 7.000 gange om

året. Den kan regne på både enfamiliehuse, ræk-

kehuse og etageejendomme.

Gå til BR15-værktøjet

Gå til besparelsesberegneren

Læs let om BR15

– eller lyt dig til nyttig viden

Det nye Bygningsreglement BR15 blev offentlig-

gjort i december 2015 og fik effekt fra 1. januar

2016 med en overgangsperiode frem til 1. juli 2016.

Energikravene spiller en stor rolle i at få de ek-

sisterende bygninger i Danmark op på et tidssva-

rende niveau rent energimæssigt.

For at hjælpe byggebranchen til en hurtig og let

forståelig forklaring af energikravene har Viden-

center for energibesparelser i bygninger udviklet

en Kvikguide, som fortæller om det nye bygnings-

reglement i en let læst form. Her får man svar

på spørgsmål som: Hvordan slår jeg fast, hvilke

krav der er til netop mit projekt? Hvilke forskel-

lige metoder kan jeg bruge for at overholde BR15?

Kvikguiden er udgivet på både dansk og engelsk og

er udarbejdet i tæt samspil med Energistyrelsen

og Trafik- og Byggestyrelsen. Hvis man hellere vil

lytte og se sig til viden om energikravene, har

Videncentret suppleret Kvikguiden med en kort

film og en podcast om BR15.

Gå til kvikguide, podcast og film om energikravene

i BR15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /

AKTIVITETER 2015

Sådan reduceres det fælles elforbrug i

etageejendomme

Mennesker, der bor i en etageejendom, bruger

sammen med de andre beboere strøm til en lang

række fælles formål: Belysning, ventilation, ele-

vatorer, fællesvaskeri og forskellige småanlæg som

dørtelefoner, antenneanlæg o.l.

De etageejendomme i Danmark, som har det høje-

ste strømforbrug pr. kvadratmeter til disse formål,

bruger omkring 8 gange mere energi end de ejen-

domme, som bruger mindst. Der er altså i mange

ejendomme et betydeligt besparelsespotentiale.

Derfor har Videncenter for energibesparelser i

bygninger udgivet en guide, som fortæller om,

hvordan bygningsejerne og deres rådgivere kan

sætte ind for at reducere det fælles elforbrug i

etageejendomme.

Gå til guiden ’Opnå elbeparelser i etageboliger’

Hvad kan smart bygningsteknologi

gøre for din bygning?

Systemer, der styrer bygningen

Der er en række overordnede og velkendte

systemer til bygningsstyring, som de nye, smarte

De meste udbredte begreber er BMS, CTS og IBI.

-en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi

bygningsteknologier skal arbejde sammen med.

Smart teknologier kræver

Hvad er smart bygningsteknologi?

netværk og følere, der er tilkoblet

samme system.

De overordnede systemer til bygningsstyring har

gennemgået en hastig udvikling igennem de seneste

årtier.

Søren Rise,

TEKNIQ

Tidligere kunne systemerne alene bruges til en forud-

informationer fra sensorer, vejr-

bestemt automatisk styring. I dag findes der systemer

prognoser og energipriser.

Et varmeanlæg styrer temperaturen i en bygning og

BMS står for

med en vis intelligens, som reagerer på input fra

for det samlede CTS- og

Building Management System og er en betegnelse

opvarmer brugsvandet. Anlægget er afgørende for, at

Steffen Petersen,

IBI-anlæg. Et

sensorer. De måler

mulighed for at

luftfugtighed,

BMS-system giver

fx temperatur,

overvåge en bygnings energiforbrug,

der er god komfort og et godt indeklima i din bygning.

Aarhus Universitet

temperatur m.v.

-indhold og tryk.

via en skærm. Systemet kan anvendes som et samlet betjeningssystem

for alle installationer i bygningen.

Du kan styre varmen med manuelle termostater. Men

Udviklingen går imod, at systemerne sammen med

vil du styre komforten og indeklimaet mere kontrol-

Et BMS-system får input fra sensorer i

forudse brugernes og

omfatte perifere systemer

smart teknologierne kan

bygningen og kan også

et styringssystem, der kan

leret, er det en fordel med

som fx sikringsanlæg.

behov. Det bliver også i stigende grad mu-

bygningens

mere end blot sikre en konstant temperatur.

ligt for brugerne at interagere med systemerne, og de

kan selv bestemme hvilke mobile enheder, de vil bruge

Ved at etablere styring på varmeanlægget er det

til at kommunikere med dem. at regulere temperaturen mere nøjagtigt på

muligt Samtidig bliver syste-

merne mere og mere brugervenlige input fra sensorer, termostater og

baggrund af at betjene. På den

måde reguleres komfort, indeklima og energiforbrug

brugere. Dermed styres varmeanlægget efter bruger-

med afsæt i brugernes adfærdbygningens

et centralt kontrolsystem, der

CTS står for Central Tilstandskontrol

nes

Styring. Det er

behov. Det vil sige, at anlægget ikke

og og præferencer.

Smart

Smart varmeanlæg

en optimalteknologier tilrettelægger

bygningsdrift ved brug af

BMS

CTS

ved hjælp af en computer styrer, regulerer

og stopper efter

bygnings installationer – fx

overvåger en

et fast ugeprogram, men at

starter

vand-, varme- og ventilationsanlæg

det kører i forhold til fastsatte og målte komfortvær-

samt elsystemer.

dier hen over døgnet og ugen.

Eksempler på smart bygningsteknologi

Et anlæg med styring kan være et system, som

registrerer, at et vindue er åbent og derfor lukker for

varmetilførslen. Eller et system, der justerer varmetil-

Sensorbaseret styring, som aktivt regulerer og

førslen efter den nøjagtige brugstid af bygningen.

styrer bygningens installationer ud fra tidligere

IBI er en forkortelse for

aktuelle data fra sensorer

Intelligent Bygningsinstallation. Et IBI-anlæg består af flere

Eksempler på smart varmeteknologier

små computere kaldet IBI-controllere. En IBI-controller er en automatik, der placeres i

•

brugsområder fx for at styre

bygningsteknologi som pumper og ter- og

solafskærmning

og regulere

Kobling mellem varmepumpe

lys, varme, ventilation, køling,

solceller, så over-

Adaptiv

skydende el kan omdannes

som

og mørklægning. Styringen af et IBI-anlæg er typisk inddelt i zoner

til komfortvarme eller

mostater, der justerer sig selv på varme brugsvand

møderum, stor-

supplere det baggrund af

rum, birum, gange, trapper m.v.

og minimerer tomgangsforbruget

brugsmønster • Adaptive termostater og pumper med indbygget

IBI

Smart varmeanlæg ved energirenovering

Fordele

• Mere robuste varmeanlæg på grund af

regulering baseret på input fra de aktuelle

omgivelser

• Bedre udnyttelse af vedvarende energi

læringsalgoritme, som kan danne en profil baseret

Et IBI-anlæg kan være busbaseret, hvilket giver lavere omkostninger til kabling, og det

• Mulighed for at modtage energi, når den er

Trådløst forbundne bygningsinstallationer,

kan være koblet op til et CTS-anlæg.

på målt brugsmønster som

billig

•

kommunikerer medVarmeanlæg, der kan reagere på vejrprognoser og

brugeren

dermed regulere fremløbstemperaturen og varmen

Faldgruber

ud fra forventede fald og stigninger i udendørstem-

• Ikke fuldt integrerbare

Smarte teknologier benytter profiler

løsninger

peratur

Specialiseret viden er en nødvendighed

Styring, som reagerer hensigtsmæssigt på

• Varmeanlæg og ventilationsanlæg, der mod-

og prognoser om brugernes behov, vejret

- du skal sikre dig, at

forudsagte udefrakommende påvirkninger som

både din rådgiver og

arbejder hinanden

og energiprisen, så energiforbruget kon-

din entreprenør har den rette erfaring.

energipriser og vejrudsigter

• Muligvis lang tilbagebetalingstid

trolleres og forudses, samtidig med at

Danvak

Indlejring af BMS, CTS og IBI i cloud-løsninger

der aktivt justerer bygningens energi-, tempe-

ratur- og komfortmæssige ydeevne på bag-

grund af målere og forbrugsdata

Niels Boel,

der tilvejebringes et optimalt indeklima

Energibesparelser

– netop når der er behov for det.

•

Mulighed for væsentlige besparelser på

grund af mere

Pedersen,

regulering baseret på

Carsten

nøjagtig

Ekolab

aktuel brug af bygningen

Besparelser opnået ved, at varmeanlægget

tilpasser sig ændringer i pris og tilgængelig-

hed af energi i Danmarks energisystem

Komfort

• Mere robust indeklima ved brug af varme-

anlæggets reguleringsmuligheder

Smarte bygningsteknologier

I dag er bygningsteknologier blevet så intelligente,

at de kan styre de tekniske installationer helt mål-

rettet i forhold til den konkrete bygning. Et par

eksempler på teknologier er sensorbaseret styring,

som aktivt regulerer og styrer bygningens installa-

tioner ud fra tidligere og aktuelle data fra senso-

rer - og adaptiv bygningsteknologi som pumper og

termostater, der justerer sig selv på baggrund af

brugsmønster og minimerer tomgangsforbruget.

Det giver gode muligheder for at opnå en lavere

energiregning og forbedret komfort. Derfor er det

relevant at bruge smart bygningsteknologi, både

når der bygges nyt, og når en bygning og dens

installationer skal renoveres.

Vi har på den baggrund udgivet en guide om

smarte bygningsteknologier. Den indeholder blandt

andet råd om relevante overvejelser i forbindelse

med energirenovering og smart bygningsteknologi

og giver overblik over systemer til bygningsstyring,

som smart teknologi arbejder sammen med.

Gå til guiden ’Hvad kan smart bygningsteknologi

gøre for din bygning?’

Opnå elbesparelser i etageboliger

Hvad bruges den fælles el til?

Det fælles elforbrug i etageboligejendommen

anvendes til mange forskellige formål.

Opnå elbesparelser i etageboliger

Elforbruget i etageejendomme skal ned

Opnå elbesparelser i etageboliger

Belysning

Lys på trapper, i kældre og fællesrum samtvejledning er at give inspiration,

Formålet med denne

udendørsbelysning

råd og vejledning til at nedbringe det fælles elforbrug i

etageejendomme til boliger.

Ventilation

Central udsugning med eller

Vejledningen er nyttig for mange forskellige parter:

uden varmegenvinding

Elevatorer

•

Indhold

Mulighed for tilskud

Energiselskaberne giver tilskud til energispa-

reprojekter hos boligforeninger, virksomheder,

private husejere og andre bygningsejere.

Bygningsansvarlige og bygningsejere

Elforbruget i etageejendomme skal ned ............................................... 3

Tilskuddet beregnes ud fra energibesparelsen i

Driftsansvarlige og administrationsselskaber

arbejde med elbesparelser i etageboliger? ................................. 4

Hvorfor

kWh i det første år efter investeringen.

Leverandører og håndværkere samt projekterende,

Hvad bruges den fælles el til? ............................................................ 5

Fælles vaskerier

der arbejder med etageejendomme

For at opnå tilskuddet skal bygningsejeren

Belysning...................................................................................... 6

Vaskemaskiner, tørretumblere,

indgå en aftale med et energiselskab, inden

centrifuger, ruller mv.

Ventilation .................................................................................... 9

Elforbruget i etageejendomme består dels af elfor-

arbejdet sættes i gang.

Elevatorer .................................................................................. 11

bruget i de enkelte boliger, som de enkelte beboere

Små anlæg

betaler direkte, og dels af det fælles elforbrug, som

.............................................................................. 13

Fællesvaskeri

Der findes standardværdier til at bestemme

Telefonanlæg, antenneanlæg,via ejendommens fællesudgifter.

betales

Små anlæg .................................................................................. 16

tilskuddet for visse typer af tiltag.

dørtelefon og internet/WI-Fi

Case: Ringgaarden afdeling 37 ......................................................... 17

Det fælles elforbrug fremgår sjældent direkte af hus-

Cirkulationspumper

lejen og er derfor ofte ikke i fokus. Men i mange ejen-

Pumper til varme, varmt vand og der opnås betydelige energibesparelser til

domme kan

varmeflader til ventilationsanlæg

for både bygningsejere og beboere.

gavn

går i

GUIDE

dybden med de største forbrugsområder:

•

Belysning

Ventilation

Elevatorer

Fællesvaskerier

Småanlæg

Denne vejledning handler om det fælles elforbrug og

Opnå elbesparelser

i etageboliger

Cirkulations-

pumper

27 %

Fælles el-forbrug i etageboliger

Over 11,8

kWh/m

/år

Under 1,8

kWh/m

/år

Procentandel af det samlede etageboligareal, der

forbruger el med de angivne antal kWh/m

/år

Som det fremgår af figuren på side 2 er der stor spred-

ning i det fælles elforbrug, og det vil i rigtig mange

ejendomme være muligt at finde betydelige besparel-

Belysning

27 %

ser. Særligt vigtigt er det ved nybyggeri og ved større

renoveringer at få valgt de energirigtige løsninger,

der kan være bestemmende for el-forbruget mange år

frem.

Ventilation

Et eksempel på fordeling af fælles elforbrug i

Der er et stort potentiale for

en etageejendom på 4.500 m

med 50 lejligheder.

10 %

Mellem

8 -11,8 kWh/m

/år

10 %

Mellem

1,8 -3 kWh/m

/år

15 %

Mellem

5 - 8 kWh/m

/år

15 %

Mellem

3 - 5 kWh/m

/år

Scan koden og

TILMELD dig vores

Små anlæg

Fællesvaskerier

23 %

NYHEDSBREV

Hent ScanLife:

SMS ”Scan” til 1220 eller

hent gratis i App Store

eller Android Market

Elevatorer

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

10 %

besparelser på det fælles elforbrug. Kun

af etageboligarealet

bruger under

1,8 kWh/m

/år

25 %

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Kilde: Dansk Energi, ”Den lille blå om varme”

Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /

AKTIVITETER 2015

Innovationsoverblik

Udviklingen går hurtigere end nogensinde indenfor

nye teknologier, materialer, metoder og løsninger,

som fremmer energieffektiviteten i bygninger. Nu

kan man på ByggeriOgEnergi.dk få adgang til et

innovationsoverblik på en række områder.

Ved blot at besøge ét sted kan byggebranchen sikre

sig opdateret viden om udvikling af nye energieffek-

tive løsninger. Vores mål herved er at rykke udvik-

lingsprojekterne tættere på markedet samt styrke

videndelingen på tværs af de forskellige projekter

og bidrage til en mere innovativ byggebranche.

Indtil videre kan du finde overblik over seneste

viden om ventilation, brugeradfærd, varmepumper

og facadeisolering.

Gå til ’Innovation i byggeriet’

Fugtværktøj

Fugt og kondens i bygningskonstruktionerne er

enhver bygningsejers frygtscenarie, da det kan føre

til skimmelsvamp og fugtskader. Fugt opstår tit gen-

nem utætheder i konstruktionen, og derfor får man

de bedste indeklimaforhold, hvis klimaskærmen er

tæt.

For at afhjælpe fugtproblemer iværksatte vi i

2015 udviklingen af et online fugtværktøj, der skal

hjælpe håndværkere og rådgivere med at dimensio-

nere efterisolering og giver råd om punkter, der skal

have særlig opmærksomhed. Værktøjet indeholder

en udvidet Glaser-metode og suppleres med oplys-

ninger om evt. forventede dampsspærreproblema-

tikker og om de forventede indeklimaforhold ved

forskellige løsninger.

Formidling og uddannelse

Videncenter for energibesparelser i bygninger læg-

ger vægt på at være et opsøgende og udadvendt

center, som ikke blot udvikler værktøjer, der ligger

passivt på en hjemmeside eller en hylde.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /

AKTIVITETER 2015

Vi vil ud i marken for at formidle viden og uddan-

ne om energieffektive løsninger. I 2015 fortsatte vi

denne indsats via en lang række forskellige aktivi-

teter.

Store netværksdag er en fortsat succes

Knap 100 mennesker deltog, da vi holdt vores

store årlige netværksdag med mulighed for at

tanke ny viden. Deltagerne diskuterede, netvær-

kede og hørte om blandt andet performance tests,

energitilskud, om metoder til energirenovering af

store bygninger, om Danmarks største ejendoms-

forvalters syn på energirenovering og om facade-

isolering.

Formålet med arrangementet var at understøtte

den tværfaglige udvikling i byggebranchen. Tvær-

faglig tænkning er en forudsætning for, at renove-

ringer kan resultere i energibesparelser og bedre

bygninger.

energibesparelser i bygninger leverede de faglige

indlæg. Via dette samarbejde har Videncenter for

energibesparelser i bygninger været i direkte dia-

log og holdt indlæg for over 3.000 håndværkere.

I forbindelse med arrangementerne i byggecen-

trene har Videncenter for energibesparelser i

bygninger udviklet en omfattende PowerPoint

præsentation, hvorfra teamet af indlægsholdere i

Videncenter for energibesparelser i bygninger kan

plukke præcis, hvad de har brug for til forskellige

målgrupper og typer af arrangementer. Præsenta-

tionen spiller sammen med en Kvikguide, en film

og en podcast, som også er udviklet om energi-

kravene i BR15 (læs mere på side 5). Præsentatio-

nen er frit tilgængelig på

ByggeriOgEnergi.dk,

så

andre også kan få glæde af den, hvis de vil udbre-

de viden om bygningsreglementet.

Hent den her.

Energikrav på håndværkernes sprog

I efteråret 2015 indledte Videncenter for energi-

besparelser en stor indsats for at gøre energi-

kravene i det nye bygningsreglement, BR15,

lettere at gå til og forstå for håndværkerne. Det

foregik blandt andet ved at lave aftaler med to af

landets førende byggecenterkæder – STARK og XL-

Byg – om deres professionelle kundearrangemen-

ter om BR15. Kæderne stod for arrangementerne

og inviterede deres kunder, mens Videncenter for

Mød os på byggeriets messer

Vi deltager også på relevante messer: i foråret på

VVS15 udstillingen i Odense og i efteråret på Buil-

ding Green i København. Messedeltagelsen foregår

i netværkssamarbejde med andre, der oplever

ekstra værdi ved at have Videncenter for energi-

besparelser i bygninger med på deres stand.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /

AKTIVITETER 2015

I 2015 samarbejdede vi med TEKNIQ om VVS15 og

Teknologisk Institut om Building Green.

På VVS15 var energioptimering hovedtemaet, og

Videncenter for energibesparelser i bygninger

holdt velbesøgte indlæg på ”Energiens Torv”. Et

af vores hovedbudskaber til VVS-branchen var, at

der er brug for at bringe nye salgsargumenter om

energioptimering på banen for at indfange kun-

derne. I mange år har argumenterne kørt alene på

energibesparelser og tilbagebetalingstid, men nu

er der behov for fokus på totaloplevelsen – her-

under fx komfort og let vedligehold. VVS-messen

satte besøgsrekord i 2015 med 8.322 gæster.

Fremtidens håndværkere har fokus på

energien

Videncenter for energibesparelser i bygninger har

over de seneste år fået et godt samarbejde med

erhvervsskolerne og deres faglærere. Vi oplever,

at der er stadigt stigende interesse i at lære om

energibesparelser i bygninger og har derfor i årets

løb blandt andet deltaget på tømrerfaglærernes

efteruddannelsesarrangementer. Her leverede vi

viden og inspirationsindlæg målrettet faglærernes

nye udfordringer i forhold til de øgede energikrav

og behov for energirenoveringer.

Nogle eksempler på andre netværk og faglige

foreninger, vi understøttede med viden og indlæg

i 2015, er Grøn Erhvervsvækst, Gate 21, en net-

værksgruppe af energirådgivere i energiselskaber-

ne anført af Energi Midt, Dansk Ejendomsmægler-

forening og Fjernvarmeforeningen.

Udredningsarbejde

Hvor tæt er den eksisterende bygning?

For at få et bedre beslutningsgrundlag for at be-

regne energisparepotentialer og varmetab gennem-

førte Videncenter for energibesparelser i bygninger

en dybdegående analyse af klimaskærmens tæthed

i eksisterende bygninger. Resultaterne offentliggø-

res i første halvdel af 2016.

Målet med undersøgelsen er at opnå et bedre

grundlag for mere sikre beregninger. Herved vil

byggebranchen kunne præsentere bygningsejere og

investorer for et mere præcist bud på de forven-

tede energibesparelser, end hvad der er muligt i

dag. Analysen bygger videre på en forundersøgelse

udført i 2014.

Energi i lokale og faglige fællesskaber

Videncenter for energibesparelser i bygninger har

igennem alle år haft en rolle som inspirator og

indlægsholder for en lang række forskellige lokale

projekter.

Et eksempel fra 2015 er Carbon20 netværket i

Allerød, som består af ca. 40 små og mellemstore

virksomheder. De har forpligtiget sig til at opnå

miljøforbedringer og CO

-reduktioner og holdt

derfor i 2015 et arrangement om klimaskærmen i

erhvervsbygninger. Her deltog vi som indlægshol-

der og ekspert i, hvordan man kan energirenovere

klimaskærmen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

FORORD / KORT OM VIDENCENTRET /

AKTIVITETER 2015

Viden og svar fra Videncenter for

energibesparelser i bygninger

Support til byggebranchen

Videncentrets supporttjeneste fortsætter med at

besvare henvendelser pr. telefon og e-mail. I 2015

modtog Videncentret omkring 1.200 henvendelser

enten via supporttelefonen på tlf. 7220 2555 eller

[email protected].

Den direkte kontakt med målgruppen via support-

tjenesten og de mange arrangementer ”i marken”

giver god mulighed for input til, hvordan Videncen-

trets materialer, værktøjer og hjemmeside løbende

kan gøres endnu bedre.

Tilpasningen gælder også for BR15-værktøjet,

mens besparelsesberegneren forventes tilpasset i

2016.

Nyhedsbrev og LinkedIn

Videncentrets nyhedsbrev udsendes som løbende

opdateringer om nye aktiviteter og materialer

fra centret. I 2015 udkom nyhedsbrevet 8 gange.

Nyhedsbrevet er en af Videncentrets kanaler til at

udbrede informationer om centret. Målet er dels,

at modtagerne kan gøre brug af værktøjer fra

Videncentret, dels at de får god mulighed for at

videreformidle nyhederne til andre. Videncentrets

nyhedsbrev har et stabilt antal abonnenter på om-

kring 2.800 personer.

I 2015 blev nyhedsbrevet

suppleret af en ny kanal,

nemlig en LinkedIn-profil.

Vi gennemførte i løbet af

året en intens kampagne

med over 60 opslag for at

opnå en kritisk masse af

følgere. Det er lykkedes,

og Videncenter for energi-

besparelser i bygninger har

nu over 850 følgere – et

tal, som er i fortsat stigning.

LinkedIn fungerer som en fleksibel og effektiv kanal

og et godt supplement til de øvrige aktiviteter til

at fortælle om de mange forskellige værktøjer og

den viden, vi stiller til rådighed for markedet.

Gå til nyheder fra Videncentet for energi-

besparelser i bygninger

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Følg Videncenter for energibesparelser i bygnin-

ger på LinkedIn

www.ByggeriOgEnergi.dk

Hjemmesiden blev i 2015 besøgt over 43.000

gange. Hertil kommer ca. 36.000 besøg på BR15-

værktøjet og 7.000 på besparelsesberegneren.

At holde hjemmesiden tidssvarende og opdateret

både teknisk og indholdsmæssigt kræver en konti-

nuerlig indsats. Fx blev Videncentrets hjemmeside

ByggeriOgEnergi.dk i 2015 opgraderet, så siden nu

tilpasser sig i forhold til, om man arbejder på en

pc, tablet eller smartphone. Det øger brugerven-

ligheden, fordi sidens indhold og navigation præ-

senteres i læsbar størrelse på alle platforme.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 344: Årsrapport for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

ÅRSRAPPORT 2015

Om Videncenter for energibesparelser i bygninger

Videncenter for energibesparelser i bygninger − VEB − samler og formidler viden

om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.

Vi medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer

til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger.

Hermed understøtter Videncenter for energibesparelser i bygninger den samlede

energispareindsats i Danmark.

Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energi-

politiske aftale fra februar 2008 og videreført i aftalen for 2012 og i 2015.

Vores logo – huset i mange farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er

et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger.

www.ByggeriOgEnergi.dk



Tlf.: 7220 2555