Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 343
Offentligt
Bekendtgørelse om nettoafregning for
egenproducenter af elektricitet
I medfør af §§ 8 a og 8 b, § 28, stk. 3, § 85 a, § 88, stk. 1, og § 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 418 af 25. april 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af
11. maj 2012 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Ved nettoafregning efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fritages en egenproducent helt eller
delvis for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser i forhold til egetforbruget af elektricitet.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
1) Egenproducent: Elforbruger, som er 100 pct. samme juridiske enhed eller person som den, der
producerer elektricitet eller varme og elektricitet med henblik på helt eller delvis at dække eget
energiforbrug.
2) Egetforbrug af elektricitet: Den andel af elforbruget, som egenproducenten selv producerer.
3) Elproduktionsanlæg: Teknisk enhed til elproduktion.
4) Nominel eleffekt: Anlæggets installerede eleffekt svarende til den eleffekt, som anlægget højst kan
producere og levere.
5) Offentlige forpligtelser: Opgaver, som de kollektive elforsyningsvirksomheder er pålagt, og hvor de
nødvendige omkostninger herved skal dækkes forholdsmæssigt af elforbrugerne som nævnt i
elforsyningslovens § 8, stk. 1, herunder omkostninger til pristillæg til miljøvenlig elektricitet som nævnt i nr.
6.
6) Pristillæg til miljøvenlig elektricitet: De kollektive elforsyningsvirksomheders ydelse af pristillæg til
miljøvenlig elektricitet ifølge §§ 58, 58 a og 58 b i lov om elforsyning og §§ 35 a-50 i lov om fremme af
vedvarende energi.
7) Vedvarende energikilder: Energikilder omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende
energi.
Kapitel 2
Store elproduktionsanlæg
§ 3.
Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som har en nominel eleffekt som nævnt i stk.
2, kan betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse få mulighed for nettoafregning,
som opgøres på timebasis, hvorved egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af pristillæg til
miljøvenlig elektricitet i forhold til egetforbruget af elektricitet.
Stk. 2.
Nettoafregning efter stk. 1 gælder for anlæg med en nominel eleffekt over
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 343: Høring over udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
1) 50 kW for solcelleanlæg,
2) 25 kW for vindmøller og
3) 11 kW for kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg, som ikke er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 3.
Nettoafregning efter stk. 1 er betinget af, at elproduktionsanlægget er 100 pct. ejet af samme
juridiske enhed som elforbrugeren.
Stk. 4.
Nettoafregning for elektricitet produceret på et solcelleanlæg eller en vindmølle er tillige betinget af,
at elproduktionsanlægget er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller er beliggende på forbrugsstedet. For
elektricitet produceret på kraftvarmeanlæg eller elproduktionsanlæg, som ikke er solcelleanlæg eller
vindmøller, er nettoafregning betinget af, at elproduktionsanlægget er beliggende på forbrugsstedet.
Små elproduktionsanlæg
§ 4.
Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som har en nominel eleffekt som nævnt i stk.
2, kan betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse få mulighed for nettoafregning,
som opgøres på timebasis, hvorved egenproducenten fritages for at betale beløb til dækning af de
offentlige forpligtelser som helhed i forhold til egetforbruget af elektricitet.
Stk. 2.
Nettoafregning efter stk. 1 gælder for anlæg med en nominel eleffekt, som højst udgør
1) 50 kW for solcelleanlæg,
2) 25 kW for vindmøller og
3) 11 kW for kraftvarmeanlæg og elproduktions anlæg, som ikke er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 3.
Nettoafregning efter stk. 1 er betinget af, at pågældende elproduktionsanlæg opfylder betingelserne
for nettoafregning i § 3, stk. 3 og af, at det pågældende anlæg skal være tilsluttet i egen
forbrugsinstallation.
Lejere
§ 5.
For lejere, der ikke er egenproducenter af elektricitet, finder § 3, stk. 1-4, og § 4 om nettoafregning
tilsvarende anvendelse for egetforbrug af elektricitet, der er produceret på et anlæg, som alene anvender
vedvarende energikilder, hvis
1) anlægget er 100 pct. ejet af udlejeren af ejendommen,
2) udlejeren af ejendommen har stillet anlægget til rådighed for lejeren med henblik på nettoafregning, og
3) lejeren afregner sit elforbrug direkte med netvirksomheden på timebasis.
Stk. 2.
De bestemmelser i kapitel 1 og 3-5, der gælder for egenproducenter af elektricitet, finder tilsvarende
anvendelse for lejere, der er omfattet af stk. 1.
Kapitel 3
Ansøgning om tilsagn om nettoafregning
§ 6.
Ansøgning om tilsagn om mulighed for nettoafregning efter kapitel 2 i denne bekendtgørelse indsendes
til Energinet.dk. Der skal foreligge én ansøgning pr. anlæg. Der skal anvendes et ansøgningsskema, der er
udarbejdet af Energinet.dk.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 343: Høring over udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
Stk. 2.
Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Energinet.dk eller hentes på hjemmesiden
www.energinet.dk.
Stk. 3.
Ansøgningsskemaer udfyldes elektronisk på hjemmesiden www.energinet.dk eller indsendes til
Energinet.dk.
Stk. 4.
Ansøgningen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
1) Navn på ejeren eller ejerne af elproduktionsanlægget.
2) CPR-nr., CVR-nr. eller identifikationsnummer for en afdeling i en almen boligorganisation for ejeren eller
ejerne.
3) Bopælsadresse på ejeren eller ejerne af elproduktionsanlægget.
4) Installationsadresse.
5) Telefonnummer eller e-mailadresse til ejeren eller ejerne.
6) Elproduktionsanlæggets nominelle effekt målt i kW.
7) Det forventede tidspunkt for nettilslutning af elproduktionseanlægget.
8) Nettoafregningsgruppe.
9) Anlægstype.
10) Dokumentation for at projektet ikke er påbegyndt.
Stk. 5.
For juridiske personer skal dokumentation for ejerforhold tillige indsendes.
Stk. 6.
Ansøgningstidspunktet regnes fra den dag, hvor Energinet.dk har modtaget en fyldestgørende
ansøgning.
Stk. 7.
For anlæg omfattet af § 4 skal ansøgeren endvidere bekræfte, at anlægget installeres i egen
forbrugsinstallation.
Stk. 8.
Hvis der søges om tilsagn om pristillæg til miljøvenlig elektricitet skal ansøgning om tilsagn om
nettoafregning indsendes samtidig med ansøgning om tilsagn om pristillæg efter lov om fremme af
vedvarende energi.
Afgørelse om tilsagn om nettoafregning
§ 7.
Energinet.dk træffer afgørelse om tilsagn om mulighed for nettoafregning efter denne bekendtgørelse.
§ 8.
Et tilsagn gives pr. elproduktionsanlæg, og et tilsagn kan ikke opdeles i flere tilsagn.
Stk. 2.
Hvis et elproduktionsanlæg, hvortil Energinet.dk har givet tilsagn om mulighed for nettoafregning,
ikke nettilsluttes inden 2 år fra tidspunktet for afgivelsen af tilsagnet, bortfalder tilsagnet.
Stk. 3.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om dispensation fra stk. 2, hvis elproduktionsanlægget ikke opnår
nettilslutning inden 2 år fra tidspunktet for afgivelse af tilsagnet og forholdet ikke kan tilregnes ejeren af
elrproduktionsanlægget.
Kapitel 4
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 343: Høring over udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
Afgørelse om nettoafregning
§ 9.
Energinet.dk træffer afgørelse om berettigelsen til modtagelse af nettoafregning efter §§ 3-6, jf. § 7 og
tidspunktet herfor, dog kan tidspunktet tidsligst være fra tidspunktet for etablering af måling, jf. stk. 2, nr.
2.
Stk. 2.
Nettoafregning efter stk. 1. er betinget af,
1) at elproduktionsanlægget er tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet,
2) etablering af måling af elektricitet til og fra elforsyningsnettet,
3) at elproduktionsanlægget er anmeldt til det register, som er nævnt i § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om
elforsyning (Stamdataregistret) og
4) at Energinet.dk har modtaget en ansøgning efter stk. 1 senest 30 dage efter etablering af måling af
elektricitet til og fra elforsyningsnettet, jf. nr. 2.
Stk. 3.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om dispensation fra stk. 2, nr. 4, hvis der foreligger særlige
omstændigheder.
Fravalg og genoptagelse af nettoafregning
§ 10.
En elproducent kan ved anmeldelse til Energinet.dk fravælge modtagelse af nettoafregning.
Stk. 2.
Elproducenten kan ved anmeldelse til Energinet.dk genoptage modtagelse af nettoafregning, dog
tidligst 3 måneder efter den dato, hvor fravalget har virkning.
Stk. 3.
Fravalg og genoptagelse har virkning fra den første dag i et kvartal og med forudgående varsel på
mindst en måned. Anmeldelse skal indgives på skema som udarbejdet af Energinet.dk.
Stk. 4.
Egenproducenten kan kun én gang i hvert kalenderår indgive anmodning om fravalg af
nettoafregning.
Kapitel 5
Opgørelse og måling af elproduktion og forbrug, oplysningspligt m.v.
§ 11.
Energinet.dk opgør nettoafregning på grundlag af målt produktion af elektricitet og målt levering af
elektricitet til og fra elforsyningsnettet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis der i samme forbrugsinstallation er tilsluttet flere anlæg, som anvender forskellige vedvarende
energikilder og ikke hver er forsynet med en produktionsmåler, opgøres elproduktionen for de enkelte
anlæg forholdsmæssigt på grundlag af anlæggenes størrelse og den gennemsnitlige elproduktion for
nærmere angivne anlæg, jf. retningslinjer fastsat i henhold til § 16, stk. 1.
§ 12.
Målinger, der er nødvendige for nettoafregning, skal udføres af netvirksomheden ved hjælp af
netvirksomhedens egne målere i overensstemmelse med måleforskrifter fra Energinet.dk som nævnt i
bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
Stk. 2.
Nødvendige udgifter til målinger som nævnt i stk.1, herunder til opsætning af målere og udførelsen
af målinger samt administrationen forbundet hermed, skal afholdes af egenproducenten.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 343: Høring over udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
Stk. 3.
Såfremt en egenproducent anmoder om at nettilslutte eller opsætte måler til et elproduktionsanlæg,
som ikke har fået et tilsagn til modtagelse af nettoafregning efter § 7, eller som er eller vil blive omfattet af
§ 23, skal netvirksomheden afvise nettilslutning og opsætning af måler, jf. § 16, samt give meddelelse
herom til Energinet.dk.
Underretning
§ 13.
En egenproducent skal underrette Energinet.dk om alle forhold af betydning for berettigelsen til at få
nettoafregning og opgørelsen af afregningen, jf. §§ 3-11. Underretning skal ske straks, så snart pågældende
forhold er indtruffet, eller fra det tidspunkt hvor egenproducenten er blevet bekendt med, at forholdet er
indtruffet, eller at forholdet vil indtræffe.
Overdragelse
§ 14.
Et tilsagn om mulighed for nettoafregning er bundet til den installationsadresse, der er angivet i
ansøgningen. Tilsagnet kan ikke overdrages til andre.
Stk. 2.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om dispensation fra stk. 1, 2. pkt., hvis der foreligger særlige
omstændigheder, eksempelvis hvor tilsagnet indgår som en underordnet del af en overdragelse.
Stk. 3.
Et anlæg godkendt til nettoafregning er bundet til den installationsadresse, der er angivet i
ansøgningen. Energinet.dk kan træffe afgørelse om overdragelse anlæg godkendt til nettoafregning.
Stk. 4.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om overdragelse af anlæg, som er berettiget til nettoafregning.
Bortfald af tilsagn om nettoafregning og modtagelse af nettoafregning
§ 15.
Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at tilsagn om mulighed for nettoafregning i henhold til denne
bekendtgørelse helt eller delvis bortfalder, hvis elproducenten har givet urigtige eller vildledende
oplysninger eller undladt at give oplysninger af betydning for afgivelsen af tilsagnet.
Stk. 2.
Hvis betingelserne for nettoafregning ikke er opfyldt på grund af indtrufne forhold, ophører
nettoafregningen fra den dato, hvor forholdet anses for indtruffet.
Retningslinjer
§ 16.
Energinet.dk fastsætter retningslinjer for anmodning om nettoafregning, beregning af nettoafregning,
opgørelse af egenproducentens køb og salg af elektricitet på elmarkedet, udførelse af målinger til brug for
nettoafregning og størrelsen af den gennemsnitlige elproduktion for nærmere angivne anlæg.
Retningslinjerne godkendes af Energistyrelsen.
Stk. 2.
Retningslinjerne og Energinet.dk’s formular til brug for anmodning om nettoafregning og ophør af
nettoafregning med ledsagende vejledning offentliggøres på hjemmesiden www.energinet.dk.
Kapitel 6
Klageadgang og straffebestemmelser
§ 17.
Energinet.dk’s afgørelser om, hvorvidt betingelserne for nettoafregning er opfyldt og om
nettoafregningens størrelse, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Stk. 2.
Klage efter stk. 1 skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
Stk. 3.
Øvrige afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 343: Høring over udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
1649939_0006.png
§ 18.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, som afgiver
urigtige oplysninger om forhold, hvorom vedkommende er forpligtet til at give oplysninger ifølge § 13, eller
undlader at afgive sådanne oplysninger.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 19.
Bekendtgørelsen træder i kraft den [dato] 2016.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1112 af 18. september 2015 om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet ophæves.
§ 20.
Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som er nettilsluttet inden den 20. november
2012, kan fortsat efter uden tilsagn få nettoafregning betinget af, at elproducenten opfylder betingelserne i
§ 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder også for en lejer af en bolig eller en ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, når
elproduktionsanlægget er tilsluttet lejerens forbrugsinstallation og lejerens elforbrug afregnes individuelt,
jf. § 5, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1637 af 15. december 2010. Dette er betinget af, at den
pågældende opfylder betingelserne i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning
for egenproducenter af elektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1637 af 15. december 2010.
§ 21.
Endvidere kan en ejer af et elproduktionsanlæg ved anmodning til Energinet.dk få nettoafregning på
årsbasis efter § 5 i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om nettoafregning for egenproducenter af
elektricitet frem til og med den 19. november 2032 på betingelse af
1) at ejeren opfylder betingelserne efter § 5, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om
nettoafregning for egenproducenter af elektricitet,
2) at ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012,
jf. stk. 2,
3) at netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik
på registrering i Stamdataregisteret, og
4) at anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013.
Stk. 2.
Ved ejerens anmodning til Energinet.dk om nettoafregning skal ejeren ved købsfaktura eller lignende
fremvise skriftlig dokumentation for, at elproduktionsanlægget er købt senest den 19. november 2012.
Stk. 3.
En lejer af en bolig eller en ikkeerhvervsmæssigt benyttet bebyggelse kan indtræde i ejerens ret til
nettoafregning på årsbasis efter stk. 1, hvis anlægget er tilsluttet lejerens forbrugsinstallation, og lejerens
elforbrug afregnes individuelt, jf. § 5, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 804 af 28. juni 2010 om
nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1637 af 15.
december 2010.
Stk. 4.
Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for årsbaseret nettoafregning efter stk. 1
eller 3 er opfyldt.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 343: Høring over udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
1649939_0007.png
Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet,
jf. § 12.
§ 22.
Hvis et kraftvarmeanlæg beliggende på forbrugsstedet ikke er 100 pct. ejet af elforbrugeren, gives der
nettoafregning uden forudgående tilsagn på betingelse af,
1) at anlægget er nettilsluttet senest den 12. april 2000, og
2) at elforbrugeren senest på denne dato har indgået en leasingaftale eller anden finansiel aftale om
rådighed over anlægget og fortsat har en sådan aftale.
Stk. 2.
Hvis et kraftvarmeanlæg leverer varme til flere erhvervsvirksomheder gennem direkte
varmeforsyningsnet, gives der nettoafregning uanset anlæggets beliggenhed på betingelse af,
1) at anlægget er nettilsluttet senest den 12. april 2000, og
2) at anlægget ejes af en eller flere af de pågældende erhvervsvirksomheder
Stk. 3
Når flere forbrugere er tilsluttet til et elproduktionsanlæg som nævnt i stk. 2 opgøres
nettoafregningen for de pågældende elforbrugere under ét.
§ 23.
Egenproducenter af elektricitet fra elproduktionsanlæg, som har påbegyndt deres projekt eller ansøgt
om tilsagn om pristillæg efter den 20. november 2012 og inden den 23. september 2015, kan ved ansøgning
til Energinet.dk fortsat få nettoafregning uden et forudgående tilsagn på betingelse af, at Energinet.dk har
truffet afgørelse herom senest i 2017, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31.
oktober 2017.
Energistyrelsen, den xx. juni 2016
Morten Bæk
/ Marie Louise Hede