Lovtidende A
2016
23. juni 2016.
Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive og intelligente bygninger
I medfør af akt nr. 109 af 15. juni 2016 fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Energistyrelsen kan efter ansøgning yde tilskud til
udvikling og afprøvning af teknologier, løsninger, værtøjer
og forretningsmodeller til fremme af energieffektivisering
og fleksibelt energiforbrug i bygninger efter reglerne i kapi-
tel 2, og til udvikling og afprøvning af ydelser til fremme af
energieffektivisering og fleksibelt energiforbrug i bygninger
via lokalt forankrede partnerskaber efter reglerne i kapitel 3.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Bygninger: Bygninger omfatter private boliger, udlej-
ningsejendomme, offentlige bygninger og bygninger,
der anvendes til privat handel og service.
2) Udvikling: Omfatter udformning og anvendelse af eksi-
sterende teknologisk, forretningsmæssig og anden rele-
vant viden og færdigheder, der har som mål at udvikle
nye eller forbedrede produkter, processer eller tjeneste-
ydelser.
3) Afprøvning: Omfatter afprøvning, demonstration, vali-
dering eller dokumentation af nye eller forbedrede pro-
dukter, processer eller tjenesteydelser i sammenhænge,
der er repræsentative for de reelle driftsforhold, med
det primære forhold teknisk at videreudvikle produkter,
processer eller tjenesteydelser, som endnu ikke har fået
en endelig form.
4) Værktøjer: Omfatter struktureret viden, f.eks. i form af
data, manualer, IT-systemer og lignende produkter til
beslutningsstøtte.
5) Forretningsmodeller: Omfatter sammensætning, vilkår
og rammer for salg af produkter og tjenesteydelser.
6) Lokalt forankrede partnerskaber: Samarbejder mellem
en eller flere kommuner og foreninger, organisationer
mv., som har til formål at gennemføre aktiviteter til
fremme af energieffektivisering eller energieffektivise-
ring og energifleksibilitet i bygninger inden for et geo-
grafisk afgrænset område.
Kapitel 2
Tilskud til fremme af udvikling og afprøvning
§ 3.
Energistyrelsen kan yde tilskud til virksomheder og
vidensinstitutioner til udvikling og afprøvning af teknologi-
er, løsninger, værktøjer og forretningsmodeller til fremme af
energieffektivitet og fleksibelt energiforbrug i bygninger.
§ 4.
Der kan ydes tilskud til personaleomkostninger, ud-
gifter til instrumenter, udstyr og andre driftsudgifter, herun-
der udgifter til materialer, formidling af projektets resultater,
og andre produkter, der afholdes i direkte tilknytning til pro-
jektet.
Stk. 2.
Det er en betingelse for ydelsen af tilskud, at resul-
tater formidles efter vilkår, som fastsættes i tilsagn om til-
skud, jf. § 11, stk. 3.
Stk. 3.
Der kan ydes tilskud på op til 40 pct. af de tilskud-
sberettigede omkostninger.
Stk. 4.
Der kan ikke ydes tilskud til omkostninger, hvortil
der ydes statsstøtte fra andre ordninger eller støtte fra EU-
institutioner eller andre organer under EU.
Stk. 5.
Ydelse af tilskud er omfattet af Kommissionens
Forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse ka-
tegorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-
hold til traktatens artikel 107 og 108 (Gruppefritagelsesfor-
ordningen).
Kapitel 3
Udvikling og afprøvning af ydelser via lokale partnerskaber
§ 5.
Energistyrelsen kan yde tilskud til udvikling og af-
prøvning af ydelser til fremme af energieffektivisering og
fleksibelt energiforbrug i bygninger via lokalt forankrede
partnerskaber.
Stk. 2.
Der kan bl.a. ydes tilskud til:
1) Information af bygningsejere, lejere eller bygningsad-
ministratorer om fremme af energieffektivitet og fleksi-
belt energiforbrug i bygninger.
2) Udvikling og etablering af organisationsmodeller for
inddragelse af erhvervsorganisationer, lokale forenin-
ger mv. i indsatsen for energieffektivisering og fleksi-
belt energiforbrug.
3) Udvikling og afprøvning af forretningsmodeller for
hvorledes aktiviteter til understøttelse af bygningsejere
kan gennemføres og finansieres på markedsvilkår.
4) Udvikling af faglige værktøjer til planlægningen og
målretning af aktiviteter til effektivisering af bygnin-
ger. Dette kan eksempelvis være værktøjer til bereg-
nings af potentialer for effektivisering, omkostninger
hertil mv.
CI000142
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2016-6867