Folketingets EFK-udvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. juni 2016
J nr. 2016-1723
Status for net- og distributionsselskabernes energispareindsats 2015
I henhold til den energipolitiske aftale af 22. marts 2012 skal net- og
distributionsselskaberne indenfor el, naturgas, olie og fjernvarme årligt bidrage til at
realisere energibesparelser i slutforbruget af energi. Jeg sender hermed udvalget
status for energiselskabernes energispareindsats i 2015.
Energistyrelsen har modtaget indberetninger for energiselskabernes
energispareaktiviteter for 2015. Indberetningerne viser, at energiselskaberne i 2015
i alt har realiseret 11,6 PJ. I forhold til 2014 har selskaberne indberettet 26 pct. flere
energibesparelser målt i PJ, mens det årlige mål i Energiaftalen blev øget med 14
pct. fra 2014 til 2015. Ved udgangen af 2015 har energiselskaberne samlet set
akkumuleret over perioden 2006-2015 en målopfyldelse på ca. 105 pct., og alle
brancher har opfyldt deres forpligtelser.
Benchmarken af selskabernes omkostninger til energispareindsatsen i 2015
offentliggøres senest 1. november 2016.
Der vedlægges et notat om status for energiselskabernes indberetning af
energispareaktiviteter for 2015.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk