1
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, afregningsvilkår
for visse kystnære havvindmølleparker m.v.)
§1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, som
ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 744 af 1.
juni 2015, lov nr. 1877 af 29. december 2015, § 8 i lov nr. 261 af 16. marts 2016, § 7 i lov nr. 427 af
18. maj 2016 og § 1 i lov nr. 629 af 8. juni 2016 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 15, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en
fritidsbolig, der ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning, der ligger højst 4,5 km fra
opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, og som har ejet fritidsboligen i mindst to år,
før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, endvidere berettiget til at afgive købstilbud.«
2.
I
§ 15, stk. 2,
indsættes efter 2. pkt.:
»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en
fritidsbolig, der ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning, der ligger i en kommune, som har en
kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet
afholdes, og som har ejet fritidsboligen i mindst to år før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5,
endvidere berettiget til at afgive købstilbud.«
3.
I
§ 15, stk. 5,
tilføjes efter 1. pkt.: »Ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for
udbud, skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.«.
4.
I
§ 18
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Havvindmøller etableret uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses
ikrafttræden eller senere, er omfattet af grøn ordning, jf. stk. 1, såfremt de opstilles op til 8 km fra
kysten. Der ydes tilskud med et beløb, som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget af, at
pågældende vindmølle er nettilsluttet.