EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 336: Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker og frist i overgangsordning for solcelleanlæg m.v.)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 336
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, afregningsvilkår

for visse kystnære havvindmølleparker m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, som

ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, § 1 i lov nr. 744 af 1.

juni 2015, lov nr. 1877 af 29. december 2015, § 8 i lov nr. 261 af 16. marts 2016, § 7 i lov nr. 427 af

18. maj 2016 og § 1 i lov nr. 629 af 8. juni 2016 foretages følgende ændringer:

§ 15, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en

fritidsbolig, der ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning, der ligger højst 4,5 km fra

opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, og som har ejet fritidsboligen i mindst to år,

før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, endvidere berettiget til at afgive købstilbud.«

§ 15, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt.:

»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en

fritidsbolig, der ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning, der ligger i en kommune, som har en

kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet

afholdes, og som har ejet fritidsboligen i mindst to år før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5,

endvidere berettiget til at afgive købstilbud.«

§ 15, stk. 5,

tilføjes efter 1. pkt.: »Ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for

udbud, skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.«.

§ 18

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Havvindmøller etableret uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses

ikrafttræden eller senere, er omfattet af grøn ordning, jf. stk. 1, såfremt de opstilles op til 8 km fra

kysten. Der ydes tilskud med et beløb, som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget af, at

pågældende vindmølle er nettilsluttet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 336: Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker og frist i overgangsordning for solcelleanlæg m.v.)

Stk. 3. Er mere end en kommunalbestyrelse berettiget til tilskud efter stk. 2, skal beløbet fordeles

ligeligt mellem alle kommuner, der har kyststrækning op til 8 km fra opstillingsstedet.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 18, stk. 2,

der bliver stk. 4, indsættes som

3. pkt.«:

For havvindmøller omfattet af stk. 2, kan

ansøgningen om tilskud indgives på det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29,

stk. 1.«

§ 18, stk. 4,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-2« og »stk. 2« til: »stk. 4«.

§ 19, stk. 2,

ændres »§ 18, stk. 1« til: »§ 18 stk. 1 og 2«.

§ 20, stk. 1,

ændres »§ 18, stk. 3« til: »§ 18, stk. 5, samt afgørelser om fordeling af tilskud

truffet efter stk. 3«.

Efter § 22 indsættes:

»§ 22 b. En kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod en ansøgning om forundersøgelse efter §

23, stk. 4, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 8 km fra en kommunens

kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med myndighedshøringen af ansøgningen,

inden der gives forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22.

Stk. 2. Kan en forundersøgelsesrapport efter den 1. januar 2017 stilles til rådighed for andre, jf. §

24, stk. 4, og en kommunalbestyrelse ikke tidligere har haft mulighed for at gøre indsigelse mod

projektet efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen gøre indsigelse mod at forundersøgelsesrapporten

stilles til rådighed for andre.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette energi-, forsynings og klimaministeren om indsigelser

efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Udnytter en kommunalbestyrelse indsigelsesretten efter stk. 1 og 2, skal Energi-,

Forsynings- og Klimaudvalget orienteres om sagen, inden energi-, forsynings og klimaministeren

giver tilladelse til forundersøgelser efter 23, stk. 4, jf. § 22 eller stiller forundersøgelsesrapporten til

rådighed for andre efter § 24, stk. 4.«

10.

§ 23, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt. som

3. pkt.:

»Udnytter en kommunalbestyrelse indsigelsesretten efter § 22 b, stk. 1, kan energi-, forsynings- og

klimaministeren meddele afslag på ansøgning om tilladelse, med mindre der foreligger

samfundsmæssige hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.«

11.

I § 24 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Har kommunalbestyrelser ikke tidligere har haft mulighed for at fremsætte indsigelse mod

et projekts placering, jf. § 22 b, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen gøre indsigelse mod at

forundersøgelsesrapporten stilles til rådighed for andre efter § 24, stk. 4. Benytter en

kommunalbestyrelse den betingede indsigelsesret kan energi-, forsynings- og klimaministeren

beslutte ikke at stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre, med mindre der foreligger

samfundsmæssige hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.«

12.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 37, stk. 2, nr. 4,«: »eller af den kystnære

havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5«.

13.

§ 37, stk. 2,

indsættes som nr. 5:

»5) Til elektricitet produceret på den kystnære havvindmøllepark udbudt den 20. februar 2015, ydes

et pristillæg, der fastsættes således at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør X øre pr. kWh.«

14.

§ 37, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 2, nr. 3 og 4«: », og X TWh for havvindmølleparken,

der er nævnt i stk. 2, nr. 5«.

§2

I lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme

af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning (Ny

ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller,

investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og

ophævelse af treledstariffen m.v.) foretages følgende ændring:

§ 7, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »ejeren af anlægget«: », og at Energinet.dk har truffet

afgørelse herom senest den 31. december 2017 på baggrund af en ansøgning modtaget af

Energinet.dk senest den 1. juli 2017«.

§ 7, stk. 5, 2. pkt.

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings-, og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 4-8

samt § 1, nr. 12, 13 og 14.

Stk. 3.

§ 22 b og ændringen af § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 9 og 10 har virkning for ansøgere, der indsender en ansøgning om

forundersøgelsestilladelse den 1. januar 2017 eller senere. Hvis ansøgningen om

forundersøgelsestilladelse er indsendt inden den 1. januar 2017, finder de hidtil gældende regler jf.

§ 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi fortsat anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold

1.2. Baggrund

1.2.1. Kommunal indsigelsesret samt udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning

1.2.2. Pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker

1.2.3. Indsættelse af frist i overgangreglen

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal indsigelsesret samt udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Indsættelse af frist i overgangsreglen

2.3.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Kommunal indsigelsesret samt udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning

7.2. Pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (i det følgende

benævnt VE-loven).

Regeringen ønsker med lovforslaget at revidere reglerne for opstilling af havvindmøller efter

ansøgning (projekter etableret uden for udbud, der også benævnes som åben dør proceduren). I

2015 har projekterne ved Mejl Flak og Jammerland Bugt givet anledning til modstand fra især ejere

af fritidsboliger, ligesom der er kommunalbestyrelser, der har ønsket at have mere indflydelse ved

vurderingen af disse projekter. Regeringen har derfor med opbakning fra forligskredsen bag

Energiaftale 2012 valgt at revidere reglerne for opstilling af havvindmøller, der etableres uden for

udbud, herunder for hvornår der kan gives tilladelse til at foretage forundersøgelser.

Lovforslaget indeholder derfor en regel, der fastsætter en betinget kommunal indsigelsesret, som

kommunalbestyrelser kan udnytte, hvis der planlægges opstilling af havvindmøller op til 8 km fra

kommunens kyststrækning. Indsigelsesretten forslås indført i VE-loven for at give

kommunalbestyrelser mere indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs kommunens

kyststrækning. At den kommunale indsigelsesret er betinget indebærer, at eksempelvis

samfundsmæssige hensyn eller lignende kan betyde, at et projekt gennemføres trods kommunal

indsigelse. Såfremt en kommunalbestyrelse gør brug af indsigelsesretten, vil Folketingets Energi-,

Forsynings- og Klimaudvalg blive orienteret om ansøgningen, inden der træffes afgørelse. Det

foreslås endvidere, at den kommunale indsigelsesret også skal gælde i de tilfælde, hvor en

ansøgning om forundersøgelsestilladelse er modtaget inden 1. januar 2017, hvorefter en

projektudvikler opgiver sin ret til en godkendt forundersøgelsesrapport, som derefter stilles til

rådighed for andre. Hvis en anden projektudvikler ønsker at opnå retten til at genoptage det opgivne

projekt, skal projektet underlægges kommunal indsigelsesret.

Det foreslås desuden, at køberetsordningen udvides. Den forslåede udvidelse indebærer, at kredsen

af købsberettigede personer udvides. I henhold til den eksisterende køberetsordning er opstillere af

nye vindmølleprojekter forpligtet til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til lokale borgere med

fast bopæl i den kommune, hvori der opstilles vindmøller. Ved havvindmøller gælder det, at lokale

borgere er købsberettigede, hvis de har bopæl i en kommune, der har kyststrækning inden for 16 km

fra opstillingsstedet. Ved udvidelsen af køberetsordningen gives ejere af fritidsboliger mulighed for

at erhverve andele i havvindmølleprojekter, der etableres uden for udbud. For at være købsberettiget

skal man have ejet sin fritidsbolig i mindst to år inden udbuddet annonceres. Dette foreslås for at

undgå misbrug af ordningen, hvor eksempelvis en eller flere personer køber en fritidsbolig

umiddelbart inden udbuddet alene for at kunne erhverve andele i havvindmølleprojektet. Sådanne

personer vil savne tilknytning til lokalområdet, og bør derfor ikke være omfattet. Personer der

udlejer deres fritidsbolig erhvervsmæssigt er heller ikke omfattet, da også disse vil mangle lokal

tilknytning. Den lokale tilknytning er et afgørende argument, i forhold til om ordningen er i

overensstemmelse med den fri etableringsret efter Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde, jf. art. 49.

Det foreslås endvidere, at kredsen af kommunalbestyrelser, der kan få del i den grønne ordning,

udvides, så det nu også bliver muligt for kommuner at modtage tilskud fra ordningen, når der

opstilles havvindmøller tæt på kommunens kyster. Den grønne ordning giver kommuner mulighed

for at søge om tilskud til initiativer, som kommer kommunens borgere til gavn, hvis der opstilles

landvindmøller i kommunen. Med den forslåede ændring vil dette også gælde ved opstilling af

havvindmøller, hvis de opstilles uden for udbud. Udvidelsen omfatter kun havvindmøller, der

opstilles op til 8 km fra kysten. Midlerne opgøres på baggrund af tilskud på 0,4 øre pr. kWh i

22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til en ramme på 88.000 kr. pr. MW installeret

effekt. Midlerne til den grønne ordning finansieres ikke af opstilleren, men p.t. via PSO, der

opkræves hos danske elforbrugere. I tilfælde hvor flere kommuner har kyststrækning op til 8 km fra

opstillingsstedet, skal midlerne fordeles ligeligt mellem kommunerne.

Lovforslaget er endvidere en udmøntning af Energiaftalen fra 2012, som blev indgået mellem den

daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og

Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Aftalens mål er at bidrage

til at fremtidssikre det danske samfund ved at skabe en grøn økonomi i vækst. Aftalens initiativer

peger bl.a. frem mod et langsigtet mål om at energiforsyningen i 2050 skal være baseret på

vedvarende energi, samtidig med, at en fortsat høj forsyningssikkerhed sikres. Aftalen skaber

rammerne for Danmarks energipolitiske retning de kommende år, ligesom aftalen tilvejebringer et

grundlag for at foretage de nødvendige investeringer i bl. a. vedvarende energi. Aftalen indebar

oprindeligt, at der i 2020 skulle være opstillet 450 MW kystnære havvindmøller i Danmark.

Antallet af megawatt blev ved Aftale om tilbagerulning af FSA m.v. og lempelser af PSO af 14. juli

2014 reduceret til 350 MW. Der var oprindeligt udpeget seks kystnære havvindmølleområder,

Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Som

udmøntning af Energiaftalen og Aftale om tilbagerulning af FSA m.v. og lempelser af PSO blev de

seks kystnære havvindmølleparker sendt i udbud den 20. februar 2015. Området ved Sejerø Bugt

blev i foråret 2016 trukket ud af udbuddet grundet hensynet til habitatreglerne om fuglebeskyttelse.

Udbuddet bliver afgjort i efteråret 2016. Der er tale om et multisiteudbud på i alt 350 MW, hvor der

kan bydes på etablering af havvindmøller inden for de fem områder, hvor der maksimalt kan

etableres 200 MW, bortset fra området ved Bornholm hvor der maksimalt kan etableres 50 MW.

Lovforslaget indeholder regler om pristillæg og afregningsvilkår, som skal gælde for de kystnære

havvindmølleparker, der vil blive opstillet som resultat af det kystnære havvindmølleudbud.

Reglerne om pristillæg og afregningsvilkår fremgår af udbudsbetingelserne, og med lovforslaget

foreslås reglerne lovfæstet i VE-loven.

Med lovforslaget indsættes desuden frister i overgangsreglen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni

2015, som vedrører projekter om elproduktion påbegyndt inden den 1. juli 2015. Fristerne

medfører, at Energinet.dk skal træffe en afgørelse om pristillæg i overensstemmelse med

overgangsreglen inden udgangen af 2017 på baggrund af en ansøgning modtaget af Energinet.dk

senest den 1. juli 2017.

1.2 Baggrund

1.2.1. Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning

I Danmark gives tilladelser til opstilling af havvindmøller efter to forskellige procedurer: enten ved

udbud eller uden for udbud (efter ansøgning også kaldt åben dør procedure). Uden for udbud er det

projektudvikleren selv, der tager initiativ til at etablere havvindmøller på en selvvalgt placering, ved

at indsende en ansøgning om tilladelse til at foretage forundersøgelser i en selvvalgt område. Den

nuværende åben dør procedure blev indført med elforsyningsloven i 1999.

Især to projekter ved hhv. Mejl Flak og Jammerland Bugt, har i 2015 givet anledning til modstand

fra især ejere af fritidsboliger, ligesom der er kommunalbestyrelser, der har ønsket at have mere

indflydelse ved vurderingen af disse projekter. Regeringen har derfor med opbakning fra

forligskredsen bag Energiaftale 2012 valgt, at kommunalbestyrelser skal have øget indflydelse på,

hvornår der skal opstilles kystnære havvindmøller. Lovforslaget har til formål at tilgodese dette

hensyn ved, at der indføres en betinget indsigelsesret for kommunalbestyrelserne. Lovforslaget skal

ses i sammenhæng med at energi-, forsynings- og klimaministeren tilbagekalder sin delegation af

beslutningskompetence vedrørende tildeling af forundersøgelsestilladelse til Energistyrelsen

således, at ministeren træffer afgørelse om tilladelse til at foretage forundersøgelser. For at gøre det

mere attraktivt for kommuner, at der opstilles havvindmøller langs deres kyster udvides den grønne

ordning, så også kommuner med udsigt til kystnære havvindmøller kan søge om tilskud under den

grønne ordning til bl.a. rekreative forbedringer i kommunen. For at øge det lokale engagement

blandt ejerne af fritidsboliger, udvides køberetsordningen til også at omfatte disse.

1.2.2. Pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker

Som led i opfølgningen på Energiaftalen 2012 blev der den 20. februar 2015 udbudt 350 MW

kystnære havvindmøller. Udbuddet blev offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 039-

065965 den 25. februar 2015 som supplement til den Europæiske Unions Tidende. Endeligt

udbudsmateriale blev offentliggjort den 29. april 2016. Der er frist for modtagelse af endeligt bud

den 1. september 2016.

I november 2012 udpegede regeringen og energiforligskredsen på baggrund af Havmølleudvalgets

screening seks områder for kystnære havvindmølleparker, hvor der skulle gennemføres

forundersøgelser. De seks områder var Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt,

Smålandsfarvandet og Bornholm. Den 14. april 2016 blev området Sejerø Bugt trukket ud af

udbuddet grundet hensyn til habitatreglerne om fuglebeskyttelse. Det er fem områder tilbage i

udbuddet.

Beslutningen om at lade et kystnært udbud indgå som del af det energipolitiske forlig af marts 2012

afspejlede et politisk ønske om at holde omkostningerne til udbygningen, og dermed borgeres og

virksomheders elregning nede. Det er generelt billigere at bygge kystnært end længere ude på havet,

da havdybderne generelt er lavere og fundamentsomkostningerne dermed mindre. En øget

havdybde fra 10-15 m til 25-30 m kan isoleret set betyde mere end en fordobling af omkostninger

til fundering. Desuden mindskes omkostningerne til drift og vedligehold, når sejltiden ud til

møllerne er kortere. Endelig skønnes det, at omkostningerne til nettilslutning vil være lavere pga.

større nærhed til kyster. Disse elementer kan blive afspejlet i en lavere tilbudspris end for projekter

længere ude på havet, men vil i sidste ende være afhængig af den konkrete konkurrencesituation.

Udbuddet afholdes som et udbud med forhandling efter reglerne vedrørende koncessioner på

offentlige bygge- og anlægsarbejder i afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og

anlægskontrakter. Udbudsdirektivet er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni

2011 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige

tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- anlægskontrakter.

Udbuddet er et såkaldt multisiteudbud på 350 MW i alt, hvor tilbudsgivere kan byde på de fem

kystnære havvindmølleområder. Udbuddet kan vindes af én eller flere tilbudsgivere.

Energistyrelsen vil tildele koncession til tilbudsgivere, som afgiver tilbud, der muliggør etablering

af den størst mulige kapacitet inden for rammen af 350 MW til den samlede laveste pris. Det

forventes, at der bliver etableret to havvindmølleparker på baggrund af de stordriftsfordele som

størst mulig udbygning ventes at give. Der kan maksimalt udbygges med 200 MW i hvert område,

og forventningen er derfor, at der udbygges på to områder med hhv. 200 og 150 MW. Det er dog

muligt, at der udbygges med mere end to parker.

Udbuddet vil blive afgjort, efter at lovforslaget er sendt i offentlig høring. Antallet af

havvindmølleparker, deres placering og størrelse (megawatt) samt endelig budspris vil derfor ikke

være kendt på dette tidspunkt. Der er imidlertid behov for så tidligt som muligt i udbudsprocessen

at skabe sikkerhed for potentielle tilbudsgivere om, at Energistyrelsen på vegne af staten kan indgå

en koncessionsaftale med tilhørende tilladelser og bevilling med den eller de, der vinder udbuddet

af kystnære havvindmølleparker. Reglerne om pristillæg og afregningsvilkår fremgår af

udbudsbetingelserne.

Koncessionen er betinget af, at Folketinget vedtager de nødvendige ændringer af VE-loven inden

den 1. januar 2017. I udkastet til udbudsbetingelserne fremgår det, at tildelingen af den senere

koncession mellem Energistyrelsen og vinderen af udbuddet netop er betinget af, at Folketinget

vedtager de nødvendige ændringer af VE-loven inden den 1. januar 2017.

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker skal notificeres i henhold til EU’s statsstøtteregler.

Udbuddet blev anmeldt den 1. december 2015 i henhold til artikel 107, stk. 1 i TEUF. Der er i

udbudsbetingelserne indsat et forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde, hvis

udbudsbetingelserne og den statsstøtte, som måtte være knyttet til det pristillæg, der vil blive

udbetalt til den vindende tilbudsgiver efter koncessionsaftalen, ikke er godkendt af Europa-

Kommissionen senest den 1. januar 2017.

Havvindmøller, der etableres efter statsligt udbud, afregnes med en fast afregningspris, der

udregnes på baggrund af det vindende tilbud. Størrelsen på pristillægget afgøres således først efter,

at der er afgivet endeligt bud den 1. september 2016. Størrelsen af tillægget er forskellen mellem

markedsprisen og budprisen. Såfremt der vil blive etableret to eller flere parker som resultat af

udbuddet, vil pristillæggene være forskellige i forhold til de enkelte parker.

Det fremgår af de økonomiske vilkår for afregning i udbudsbetingelserne for de kystnære

havvindmølleparker, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er

positiv.

Pristillægget forudsættes finansieret over elforbrugernes PSO-betaling. Støtte til fremme af

vedvarende energi i Danmark anses som en Public Service Obligation, som finansieres af

elforbrugerne i form af PSO-betalinger. En del af PSO-udgifterne finansieres dog fra 2015 ved

bevilling på finansloven.

Europa-Kommissionen har problematiseret PSO-systemets forenelighed artikel 30 og 110 i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der indeholder forbud mod

henholdsvis told og diskriminerende interne afgifter. Europa-Kommissionens baggrund herfor er, at

producenter af elektricitet produceret i andre EØS-lande ikke har adgang til de støtteordninger til

fremme af vedvarende energi, som PSO-betalingen finansierer, selv om PSO-betalingen pålægges

al elektricitet, som forbruges i Danmark, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i et

andet EØS-land. Der er fundet en midlertidig løsning på sagen, som adresserer diskriminationen til

og med 2016. Det udestår at finde en langsigtet løsning på den potentielle PSO-diskriminations

problematik, som kan gælde senest fra 2017, hvilket der arbejdes på separat og i dialog med

Europa-Kommissionen.

Selve udbetalingen af pristillægget vil tidligst kunne ske i 2019, hvor de kystnære havvindmøller

tidligst er nettilsluttet. Udbetalingen er således afhængig af, at der findes en langsigtet

finansieringsløsning af pristillægget, som er i overensstemmelse med TEUF artikel 30 og 110, og i

udbudsbetingelserne er der derfor ligeledes indsat forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde

den 1. januar 2017, hvis der ikke er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en

traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for de kystnære havvindmølleparker, som kan

accepteres af Europa-Kommissionen.

Hvis ovennævnte forbehold ikke kan fjernes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der

inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

1.2.3. Indsættelse af frist i overgangsreglen

Ved lov nr. 744 af 1. juni 2015 blev der for anlæg, jf. VE-lovens § 41, stk. 3, § 43 a, stk. 7, § 44,

stk. 5, § 47, stk. 6 og 9, nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere indsat et krav om Energinet.dk´s

tilsagn forud for et projekts påbegyndelse. Tilsagnskravet trådte i kraft den 1. juli 2015.

I den forbindelse var der behov for en overgangsregel, som skulle sikre, at ejere af anlæg, som

havde påbegyndt et projekt inden lovens ikrafttræden den 1. juli 2015 i tillid til de dagældende

regler, ikke mistede muligheden for pristillæg, fordi anlægget ikke kunne opnå nettilslutning inden

den 1. januar 2016 på grund af forhold, der ikke kunne tilregnes ejeren af anlægget.

Baggrunden for, at der foreslås indsat frister i overgangsreglen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni

2015, er, at det vurderes hensigtsmæssigt, at der indsættes en frist i overgangsreglen således, at

Energinet.dk ikke fortsætter med at modtage ansøgninger efter en periode, hvor ansøgere har haft

rimelig mulighed for at ansøge om pristillæg efter overgangsreglen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal indsigelsesret samt udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1 Kommunal indsigelsesret

Tilladelse til udnyttelse af energi fra vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone

gives efter reglerne i VE-lovens §§ 22-29.

Det fremgår af § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i

den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat, og at forundersøgelser og

efterfølgende udnyttelse af energi kun kan finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og

bygningsministeren. Det fremgår af § 22, stk. 2, at tilladelse til at foretage forundersøgelser enten

gives efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Ved ansøgning uden for udbud, gives tilladelse til at foretage forundersøgelser efter § 22 og § 23,

stk. 4. Det fremgår af § 23, stk. 4, at ved ansøgning uden for udbud, giver ministeren tilladelse til

forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren

skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre

forundersøgelserne. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant.

Der kan ikke gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for

udelukket, f.eks. pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v., jf. de specielle

bemærkninger til § 22, stk. 10 og 11 i forslaget til lov nr. 641 af 12. juni 2013.

Det fremgår endvidere af § 23 stk. 4, at hvis flere søger tilladelse for samme område, gives

tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne

herfor.

Det fremgår af VE-lovens § 24, at når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en

forundersøgelsesrapport til energi-, forsynings og klimaministeren, som tager stilling til, om

forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis

forundersøgelsesrapporten godkendes, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte

forundersøgelsesrapport efter bestemmelserne i stk. 2-4. Af stk. 2 fremgår det, at ansøgeren inden

for 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal meddele, om denne ønsker at

opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Inden for samme frist, kan retten overdrages til en anden.

Af stk. 3 fremgår det, at hvis energi-, forsynings- og klimaministeren modtager et rettidigt tilsagn

som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter §

25. Der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet. Det fremgår af stk. 4,

at hvis energi-, forsynings- og klimaministeren ikke modtager et rettidigt tilsagn omfattet af stk. 2,

eller hvis en frist efter stk. 3 ikke overholdes, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille

forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre.

2.1.1.2 køberetsordningen

Køberetsordningen er en af fire ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme

lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller på land. Energinet.dk

administrerer alle fire ordninger.

Køberetsordningen er reguleret i VE-lovens §§ 13-17. Køberetsordningen har til formål at øge den

lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre lokale borgere

retten til at købe ejerandele i vindmøller. Køberetsordningen forpligter opstillere af nye

vindmølleprojekter til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til lokale borgere inden nettilslutning

af møllerne. De 20 pct. af vindmølleprojektet, som skal udbydes, beregnes på baggrund af den

samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode. Det er opstilleren, der står for

udbuddet og har ansvaret for at udbuddet overholder de i loven fastsatte krav. Som udgangspunkt er

alle vindmøller på mindst 25 m omfattet af køberetsordningen, hvilket betyder, at

hustandsvindmøller normalt ikke er omfattet. Følgende vindmøller er desuden ikke omfattet:



Vindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker.

Vindmøller, der indgår i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen.

Vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (husstandsmøller)

Vindmøller, der er prototypecertificeret efter regler fastsat af energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Vindmøller, som efter energi-, forsyning- og klimaministerens afgørelse må betegnes som

prototypemøller, hvis der ikke er fastsat regler om certificering.

Det fremgår af § 15, stk. 1, at enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i

CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet

afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis der

opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Af § 15, stk. 2, fremgår, at personer, der er bopælsregistreret i CPR-registret længere væk fra

opstillingsstedet end 4,5 km, men i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16

km fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afholdes (når udbuddet vedrører

havvindmøller), også er berettiget til at afgive købstilbud.

Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at ejere af fritidsboliger ikke er

købsberettigede, selvom fritidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre ejerne har

lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Samtidig gælder også, at hverken virksomheder eller

kommuner kan købe andele under køberetsordningen. Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som

direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, heller ikke er berettigede til

at afgive købstilbud. Hvis en person har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb af

ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og disse personer vil ikke efterfølgende

også kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i de øvrige 80

pct. af vindmølleprojektet.

2.1.1.3 Den grønne ordning

Den grønne ordning blev oprettet i 2009 og er en anden af de fire ordninger i VE-loven, som har til

hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller på

land. Den grønne ordning er reguleret i VE-lovens §§ 18-20.

Det fremgår af § 18, stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren opretter en grøn ordning, som

kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye

vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller,

som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation. Der ydes et tilskud med et beløb, som svarer til 0,4

øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den

pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet.

Af VE-lovens § 18, stk. 2, fremgår det, at en kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om

tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med

behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller

senere.

§ 18, stk. 3, regulerer hvilke udgifter den grønne ordning dækker. Energinet.dk kan give tilsagn om

tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til:

1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og

2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten

af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

I henhold til VE-lovens § 19, stk. 1, godkender Energinet.dk udbetaling af tilskud fra den grønne

ordning på grundlag af ansøgning fra kommunalbestyrelsen. Af § 19, stk. 2 fremgår det, at tilskud

udbetales inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som beregnes af Energinet.dk.

Udbetalingsrammen udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1, for vindmøller, som er blevet

nettilsluttet, med fradrag af allerede udbetalte tilskud

Energinet.dk’s afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud kan ikke indbringes for en anden

administrativ myndighed, jf. § 20, stk. 1.

Tilskuddet i den grønne ordning er statsstøttenotificeret i henhold til EF-Traktatens art. 87, stk. 1,

og godkendt af Europa-Kommissionen den 11. marts 2009, sag nr. N 354/2008 – Danmark).

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Kommunal indsigelsesret

For at øge kommunalbestyrelsernes indflydelse ved vurderingen af, hvornår der skal etableres

havvindmøller ud for kommunens kyststrækning, foreslås det, at der indføres en betinget kommunal

indsigelsesret, før der gives tilladelse til at foretage forundersøgelser med henblik på etablering af

havvindmøller uden for udbud. Kommuner, som kan gøre brug af indsigelsesretten, skal have

kyststrækning op til 8 km fra den ansøgte placering af havvindmøller. Indsigelsen skal fremsættes i

forbindelse med myndighedshøringen, inden der gives en forundersøgelsestilladelse eller alternativt

i forbindelse med overdragelse af forundersøgelsestilladelse, hvis der opstår en situation, hvor en

projektudvikler overdrager en forundersøgelsestilladelse, der ikke tidligere har været omfattet af de

ændrede regler. Såfremt en kommune gør brug af indsigelsesretten, vil Folketingets Energi-,

Forsynings- og Klimaudvalg blive orienteret om ansøgningen, inden der træffes afgørelse. At den

kommunale indsigelsesret er betinget indebærer, at eksempelvis samfundsmæssige hensyn eller

lignende kan betyde, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse. Grænsen på 8 km er

valgt, da det vurderes, at vindmøller opstillet længere væk end 8 km ikke påvirker kyststrækningen

væsentligt. Vindmøller placeret mere end 8 km fra kysten kan stadig ses, men sigtbarheden vil

spille en stor rolle, hvor dis kan sløre eller helt fjerne synligheden af vindmøllerne.

Det foreslås endvidere, at den kommunale indsigelsesret også skal gælde i de tilfælde, hvor en

ansøgning om forundersøgelsestilladelse er modtaget inden 1. januar 2017, hvorefter en

projektudvikler opgiver sin ret til en godkendt forundersøgelsesrapport, som derefter stilles til

rådighed for andre. Hvis en anden projektudvikler ønsker at opnå retten til at genoptage det opgivne

projekt, skal projektet underlægges kommunal indsigelsesret.

2.1.2.2. Udvidelse af køberetsordningen

Køberetsordningen foreslås udvidet til at omfatte ejere af fritidsboliger i tilfælde, hvor der udbydes

andele i havvindmølleprojekter, der etableres uden for udbud (efter åben dør procedure). Det

foreslås, at man skal have ejet sin fritidsbolig i minimum to år for at være berettiget til at købe

andele i et lokalt vindmølleprojekt. Det er vurderingen, at det er relevant at fremme accepten til

opstilling af vindmøller i nærområdet blandt såvel ejere af fritidsboliger som de lokale beboere.

Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale fastboende have udsigt til havvindmøller, hvis møllerne

opstilles nær fritidsboligen. Opstilleren afgør selv, hvorledes ejeren af fritidsboligen skal

dokumentere, at fritidsboligen ligger inden for den fastsatte grænse, og at personen har ejet

fritidsboligen i mindst to år forud for udbuddet. Dokumentation for ejerskab kan eksempelvis

foreligge ved krav om, at ejeren med en tingbogsattest skal dokumentere, at vedkommende ejer

fritidsboligen og har ejet den i mindst to år. Opstiller har via eksempelvis hjemmesiden boligejer.dk

mulighed for at tjekke, om oplysningerne er korrekte. Det er opstilleren, som står for udbuddet af

andelene.

Det foreslås, at der opstilles krav om, at man skal have ejet fritidsboligen i mindst to år, før

udbuddet annonceres, for at undgå misbrug af ordningen, hvor eksempelvis en eller flere personer

køber en fritidsbolig, alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Personer, der alene køber et

fritidshus for at erhverve ejerandele i et vindmølleprojekt, vil savne tilknytning til lokalområdet.

Det foreslås endvidere, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning,

heller ikke er omfattet. Sådanne personer vil heller ikke have den fornødne tilknytning til

lokalområdet. Det gælder ikke hvis fritidsboligen delvis udlejes i perioder, hvor ejeren ikke selv

benytter boligen.

En købsberettiget ejer af en fritidsbolig, som ligger tættere på opstillingsstedet end 4,5 km, har

fortrinsret til køb af køberetsandele frem for en købsberettiget ejer, hvis fritidsbolig ligger længere

væk.

I forbindelse med køberetsordningens indførelse ved lov nr. 1392 af 27. december 2008, blev det

overvejet, om køberetsordningen også burde omfatte personer, der ejer en fritidsbolig i nærheden af

opstillingsstedet. Det blev dog den gang vurderet, at der var risiko for, at disse personer ikke havde

den fornødne tilknytning til lokalområdet. Det blev desuden vurderet, at bopælskriteriet var det

mest entydige og relevante at lægge til grund og tillige det administrativt mest håndterbare for

opstiller.

Som en følge af manglende opbakning og kritik af projekter fra især ejere af fritidsboliger, har

regeringen ønsket, at muligheden for udvidelse af ordningen blev nærmere afdækket. I den

forbindelse er det blevet vurderet, at såfremt der indsættes krav om to års ejerskab, samt forbud mod

erhvervsmæssig udlejning af ejendommen, har disse personer den fornødne lokale tilknytning til

lokalområdet, og det sikres herved, at ejere af fritidsboliger, der opfylder disse krav bør være

omfattet af ordningen.

2.1.2.2. Udvidelse af den grønne ordning

Den grønne ordning foreslås udvidet til fremadrettet også at omfatte havvindmøller etableret uden

for udbud, og som er placeret op til 8 km fra kysten. Midlerne til den nuværende grønne ordning

finansieres over elforbrugernes PSO-betaling og opgøres på baggrund af tilskud på 0,4 øre pr. kWh

i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til en ramme på 88.000 kr. pr. MW installeret

effekt.

Som nævnt under afsnit 1.2.2, har Europa-Kommissionen udtrykt betænkelighed over det danske

PSO-system, og der skal findes en langsigtet løsning på denne sag før den 1. januar 2017.

Flere kommuner kan have kyststrækning op til 8 km fra opstillingsstedet. Der afsættes dog en

samlet pulje for hvert vindmølleprojekt. Hvis mere end en kommune er berettiget til tilskud,

fordeles puljen ligeligt mellem alle berørte kommuner.

Der kan opstå en situation, hvor to kommuner har kyststrækning op til 8 km fra en

havvindmøllepark, men hvor den ene kommune alene har udsigt til en lille del af parken, mens den

anden har udsigt til hele parken. Risikoen for at dette scenarie vurderes dog at være meget lille. De

fleste havvindmølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket medfører, at puljen forventes at

være relativt stor, og hver kommune får derfor gode muligheder for at få støtte til at etablere

projekter, der er i overensstemmelse med den grønne ordning. Det vurderes endvidere, at en ligelig

fordeling er administrativt mest hensigtsmæssig, da det ikke på forhånd er muligt at opstille en

model, der tager højde for alle mulige scenarier i fremtiden.

Ordningen kan først træde i kraft når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender den

foreslåede udvidelse af ordningen.

2.2. Pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker

2.2.1. Gældende ret

VE-lovens § 37 fastsætter regler om pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparkerne

Horns Rev 2, Rødsand 2, Anholt Havvindmøllepark og Horns Rev 3, som er udbudt efter

bestemmelserne i VE-lovens § 23.

Efter § 37, stk. 2, ydes pristillæg således:

1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et

pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et

pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.

3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et

pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh. 175.

4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013

ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.

VE-lovens § 37, stk. 4, fastsætter afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 2,

havvindmølleparken Rødsand 2, Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken Horns Rev 3.

Efter § 37, stk. 4, ydes pristillæg efter stk. 2 og 3 for en elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der

er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2 (Horns Rev 2 og Rødsand 2), og 20 TWh for de havvindmølleparker,

der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4 (Anholt Havvindmøllepark og Horns Rev 3). Pristillæg ydes dog

højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Der er således ikke efter de nugældende regler bestemmelser, som fastsætter, hvordan pristillæg

ydes til elproduktion, der produceres i en eller flere af de kystnære havvindmølleparker, der er

udbudt den 20. februar 2015 efter VE-lovens § 23 og offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr.

2015/S 039-065965, som supplement til den Europæiske Unions Tidende, den 25. februar 2015.

VE-lovens § 37 om pristillæg skal forstås bl. a. under inddragelse af lovens § 35, som regulerer

spørgsmålet om betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, herunder

indeholder regler om de situationer, hvor der ikke ydes betaling ved nedregulering, jf. § 35, stk. 3.

Lovens § 35 fastsætter regler om betaling ved tab i forbindelse med nedregulering. Ifølge lovens §

34 kan Energinet.dk påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion, hvis dette

er nødvendigt på grund af bl.a. kapacitetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissionsnet.

VE-lovens § 35, stk. 3, regulerer de situationer, hvor der ikke ydes betaling ved nedregulering. Det

fremgår af § 35, stk. 3, 2. pkt., at der ikke ydes betaling ved nedregulering af Anholt

Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, eller af havvindmølleparken Horns Rev 3, som

nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er

positiv og der ikke ydes pristillæg efter § 37, stk. 5.

§ 35, stk. 3, 2. pkt., regulerer således ikke de kystnære havvindmølleparker, der er udbudt den 20.

februar 2015 efter VE-lovens § 23 og offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 039-

065965, som supplement til den Europæiske Unions Tidende, den 25. februar 2015. Det er derfor

nødvendigt at ændre bestemmelsen, så den også kommer til at omfatte de kystnære

havvindmølleparker, der skal etableres på baggrund af udbuddet.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De kystnære havvindmølleparker blev sendt i udbud den 20. februar 2015. De foreløbige

udbudsbetingelser med udkast til koncessionsaftale blev offentliggjort den 4. maj 2015. Efter

forhandling med de prækvalificerede tilbudsgivere blev det endelige udbudsmateriale offentliggjort

den 29. april 2016 med frist for endeligt tilbud den 1. september 2016. Det er således først på dette

tidspunkt, at antallet af havvindmølleparker, placering og størrelse samt endelig budpris vil være

kendt. Endelig budpris skal herefter godkendes af Energiforligskredsen, inden ministeren kan

acceptere tilbud, og Energistyrelsen kan indgå koncessionsaftale og meddele tilladelse efter VE-

lovens § 23. Herudover skal Europa-Kommissionen have statsstøttegodkendt udbuddet og der skal

være sikret en finansiering af de kommende pristillæg, inden disse forbehold i aftalen kan bortfalde.

Der er imidlertid behov for så tidligt som muligt i udbudsprocessen at skabe sikkerhed for

potentielle tilbudsgivere om, at energi-, forsynings-, og klimaministeren på vegne af staten kan

indgå en koncessionsaftale med den eller de, der vinder udbuddet af kystnære havvindmølleparker,

og at der er sikkerhed for, at der ydes et pristillæg til den el, der produceres. Det vurderes, at en

eventuel risikopræmie indregnet i det endelige bud vil blive mindre som følge af tidpunktet for

lovforslagets fremsættelse, hvilket kan få indflydelse på den endelige budspris.

Med lovforslaget foreslås indsat nye bestemmelser i §§ 35 og 37 om pristillæg og andre

afregningsvilkår, der tager højde for udbudsvilkårene for de udbudte kystnære havvindmølleparker.

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker vil ikke være afsluttet før lovforslaget sendes i

høring. Parkernes placering og hermed deres navn, størrelsen af pristillægget samt antallet af

støtteberettigede terawatt-timer er derfor ikke kendt på dette tidspunkt. Størrelsen på pristillægget er

derfor angivet med x. Antallet af støtteberettigede terawatt-timer er også angivet med x, idet antallet

af terawatt-timer afhænger af parkernes størrelse.

Når lovforslaget fremsættes vil lovforslaget angive de kystnære havvindmølleparkers navn,

pristillægget eller pristillæggenes størrelse og antal terawatt-timer, der er støtteberettiget.

Koncessionsaftalen er betinget af, at Folketinget senest den 1. januar 2017 vedtager de nødvendige

ændringer af VE-loven med henblik på at sikre koncessionshaveren det pristillæg, der udregnes på

baggrund af det vindende tilbud. Hvis Folketinget ikke vedtager de nødvendige ændringer senest

den 1. januar 2017, bortfalder koncessionen, med mindre der indgås anden aftale mellem

Energistyrelsen og koncessionshaveren.

Udover forbeholdet indeholder udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker to EU-

forbehold, som indebærer, at koncessionsaftalen under visse nærmere omstændigheder kan

bortfalde. Ifølge det ene forbehold er koncessionsaftalen således betinget af, at Europa-

Kommissionen senest den 1. januar 2017 har godkendt udbuddet af de kystnære

havvindmølleparker i medfør af EU´s statsstøtteregler. Udbuddet af de kystnære

havvindmølleparker blev anmeldt til Europa-Kommissionen den 1. december 2015. Ifølge det andet

forbehold er udbetalingen af pristillægget, som tidligst vil kunne ske fra 2019, også afhængig af at

der senest den 1. januar 2017 er fundet en langsigtet traktatmedholdelig finansieringsløsning af

pristillægget af et flertal af Folketingets partier, og at denne løsning kan accepteres af Europa-

Kommissionen.

Hvis ovennævnte forbehold ikke kan fjernes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der

inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

2.3. Indsættelse af frist i overgangsregel

2.3.1. Gældende ret

Efter § 7, stk. 5, kan der ydes pristillæg efter § 41, stk. 3, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, § 47, stk. 6 og

stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, for

elektricitet fremstillet på anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, hvis projektet er

påbegyndt inden den 1. juli 2015, og hvis det forhold, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1.

januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Har et anlæg, som er omfattet af 1. pkt., en

installeret effekt på 500 kW eller derover, er det endvidere en betingelse, at der er truffet afgørelse

herom i 2015, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.

Overgangsreglen § 7, stk. 5 i loven nr. 744 af 1. juni 2015 skal sikre, at ejere af anlæg, som har

påbegyndt et projekt i tillid til de gældende regler, inden kravet om tilsagn blev sat i kraft den 1. juli

2015, ikke mister muligheden for pristillæg, fordi anlægget ikke kunne opnå nettilslutning inden

den 1. januar 2016. Det skyldes, at anlæg, der nettilsluttes efter den 1. januar 2016 eller senere skal

ansøge om tilsagn om pristillæg inden projektets påbegyndelse. Det er efter bestemmelsen en

betingelse, at den manglende nettilslutning inden den 1. januar 2016 ikke kan tilregnes ejeren af

anlægget.

2.3.2.

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at indsætte frister i overgangsreglen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, hvorefter

Energinet.dk skal træffe afgørelse om pristillæg efter overgangsreglen senest den 31. december

2017 på baggrund af en ansøgning modtaget af Energinet.dk senest den 1. juli 2017.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at der indsættes en frist i overgangsreglen således, at Energinet.dk

ikke fortsætter med at modtage ansøgninger efter en periode, hvor ansøgere har haft rimelig

mulighed for at ansøge om pristillæg efter overgangsreglen. Fristen vil også være med til at sikre, at

potentielle ansøgere kan få en afklaring af deres retsstilling i forhold til, om de er berettiget til

pristillæg efter overgangsreglen.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede ændring under § 2 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Udvidelse af den grønne ordning vil betyde en stigning i udgiften til ordningen og dermed højere

PSO-udgifter ved en udbygning med havvindmøller etableret uden for udbud. Midlerne til den

grønne ordning finansieres af PSO og opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr. kWh.

Tilskuddet gives i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til 88.000 kr. pr. megawatt

installeret effekt. PSO-tariffen opkræves i dag hos husholdninger og virksomheder over

elregningen. Eventuelle økonomiske konsekvenser for det offentlige afhænger dog af den

langsigtede PSO-løsning.

Gør en kommune brug af den betingede indsigelsesret, kan det medføre øget eller ændret

administration i kommunerne. Kommunerne pålægges dog ikke at bruge indsigelsesretten, og kan

dermed frit afveje om den eventuelt øgede administration opvejer eventuel effekt af indsigelsen. Det

vurderes derudover ikke at være væsentligt mere byrdefuldt end afgivelse af høringssvar, som

kommunen har mulighed for under de gældende regler.

Den grønne ordning administreres af Energinet.dk. Udvidelsen af den grønne ordning kan medføre

en mindre forøgelse af sagsbehandlingen. Der gennemføres dog få projekter efter åben dør

proceduren, og udvidelsen forventes derfor ikke at have større administrative konsekvenser for

Energinet.dk, og det forventes, at den evt. mindre forøgelse kan dækkes af den eksisterende

bevilling.

For så hvidt angår pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker, kan de

foreslåede ændringer medføre en forøgelse af Energinet.dk’s opgaver i forbindelse med den

administration af pristillæg, som Energinet.dk allerede varetager efter gældende ret. Det er

forventningen, at Energinet.dk vil afholde omkostningerne hertil på samme måde, som Energinet.dk

i dag afholder omkostninger i forbindelse med administration af PSO-finansierede pristillæg efter

VE-loven. Det betyder, at omkostninger til administration vedrørende udbetaling af pristillæg til

vindende tilbudsgivere forventes afholdt inden for Energinet.dk’s eksisterende nettariffer.

Den vindende koncessionshaver vil opnå støtte på op mod 70 øre pr. kWh i de første 50.000

fuldlasttimer. Hvis samtlige 350 MW bliver opført, betyder dette en samlet støtte på ca. 7 mia. kr.

(løbende priser) i perioden 2019-2030. Denne støtte vil blive finansieret over PSO-betalingen. Den

kommende langsigtede løsning på PSO-sagen kan dog ændre på dette udgangspunkt. Der er

mulighed for, at støtten bliver lavere end de 70 øre pr. kWh som følge af konkurrence om udbuddet.

Indsættelse af en frist for ansøgning om pristillæg under overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr.

744 af 1. juni 2016 vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den betingede indsigelsesret udgør en øget risiko for projektudvikleren, da kommunens opbakning

er nødvendig for gennemførelse af projektet. Kommunen skal fremsætte en eventuel indsigelse i

forbindelse med myndighedshøringen, inden der meddeleles forundersøgelsestilladelse.

Indsigelsesmuligheden falder dermed tidligt i projektforløbet, og forslaget vurderes derfor ikke at

have økonomiske konsekvenser for opstilleren.

Vindmølleopstilleren har ansvar for at andele sælges til købsberettigede i henhold til

køberetsordningen. Forslaget medfører ikke ændringer i antallet af udbudte andele. Det forventes, at

opstiller, via eksempelvis boligejer.dk, vil skulle undersøge, hvordan det kan kontrolleres om ejere

af fritidsboliger er købsberettigede. Det skønnes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske

konsekvenser for opstiller.

Udvidelse af den grønne ordning vil betyde en stigning i udgiften til ordningen og dermed betyde

højere PSO-udgifter. Udvidelsen vil derudover betyde forøgede administrative omkostninger hos

Energinet.dk. Midlerne til den nuværende grønne ordning finansieres af PSO og opgøres på

baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr. KWh. Tilskuddet gives i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle.

Dette svarer til 88.000 kr. pr. MW installeret effekt. Med projekter på 150 MW, vil det medføre en

omkostning på 13,2 mio. kr. I det omfang den betingede indsigelsesret vil medføre, at færre

projekter uden for udbud realiseres, vil der være en generel PSO-besparelse. Den nuværende meget

lave elpris betyder, at mange projekter ikke er rentable ved det nuværende støtteniveau. Stigningen i

PSO-udgifter som følge af udvidelsen af den grønne ordning er beskeden i forhold til den samlede

PSO-udgift, og forventes derfor ikke at øge PSO-betalingen for virksomheder og husholdninger.

Den kommende langsigtede løsning på PSO-sagen kan ændre på, om disse udgifter afholdes over

PSO-betalingen eller over finansloven.

Forslaget for så vidt angår pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker vil

medføre højere PSO-satser for erhvervslivet. Af de forventede udgifter i den samlede støtteperiode

forventes erhvervslivet at skulle betale ca. halvdelen. Støtteperioden forventes at strække sig over

ca. 11-13 år, og den samlede udgift for erhvervslivet må forventes samlet set at blive op til DKK ca.

3,5 mia. kr. Af samlede årlige PSO-udgifter på ca. 9 mia. kr. vil støtten til de kystnære

havvindmøller udgøre ca. 0,4 mia.kr. Den kommende langsigtede løsning på PSO-sagen kan dog

ændre på, om disse udgifter afholdes over PSO-opkrævningen eller over finansloven.

Forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, der vinder

retten til at opføre havvindmølleparkerne. Den vindende koncessionshaver vil opnå støtte på op

mod 70 øre pr. kWh i de første 50.000 fuldlasttimer.

Da koncessionshaver selv skal sikre etablering af parken, vil denne skulle investere et milliardbeløb

i anlægningsomkostninger til f.eks. møller, fundamenter og kabler. Dertil kommer selve logistikken

omkring anlægsarbejdet, som f.eks. tilpasning af havneanlæg, leje af installationsfartøjer,

udbygning af nettilslutning på land etc. Forslaget forventes derfor også at have en generel positiv

virkning ikke bare for den danske havvindmøllebranche, så som leverandører af vindmøller og

fundamenter, men også for de relaterede underleverandører, som f.eks. vinge-producenter,

komponentleverandører, servicevirksomheder, installationsvirksomheder, havne, lokale

smedeværkstæder, etc. Efter anlægsfasen aftager den positive effekt for underleverandører. Der vil

stadig i driftsfasen være en serviceaktivitet, som typisk er lokalt forankret

Indsættelse af en frist for ansøgning om pristillæg under overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr.

744 af 1. juni 2016 vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. TER har

endvidere vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt, og

at de derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Indførelse af betinget kommunal indsigelsesret samt udvidelse af køberetsordningen og den grønne

ordning for havvindmøller etableret uden for udbud vil isoleret set ikke have nogen miljømæssige

konsekvenser. Lovforslaget kan dog medføre, at der opstilles færre havvindmøller, idet opstilling op

til 8 km fra kysten de facto vil kræve kommunal opbakning. Dette kan betyde, at lovforslaget kan få

betydning for det danske CO2-udslip. I Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra 2015 er der

forventet en udbygning med havmøller etableret uden for udbud på mellem 20 og 150 MW frem til

2020.

For de kystnære havvindmølleparker vil lovændringen isoleret set ikke have nogen miljømæssige

konsekvenser. Lovforslaget vil dog muliggøre opførelsen af en eller flere af de fem kystnære

havvindmølleparker, som har betydning for opfyldelse af målsætninger om udbygning med

vedvarende energi. På kortere sigt er Danmark forpligtet til at reducere drivhusgasudledningerne

uden for kvotesystemet med 20 pct. i 2020 sammenlignet med 2005. Danmarks internationale

klimaforpligtelser for 2030 er endnu ikke fastlagt, men forventes at udgøre en reduktion på 36-40

pct. uden for kvotesystemet som en del af EU’s målsætninger for 2030. Disse mål berøres ikke

umiddelbart af havvindmølleparkerne, da elproduktion altovervejende er omfattet af kvotesystemet.

Havvindmølleparkernes etablering vil først og fremmest have betydning for det danske CO2-udslip

inden for kvotesektoren, idet elektricitet produceret fra parkerne bl.a. vil erstatte elektricitet

produceret ved fossile brændsler i kvoteomfattede kraftværker. I forbindelse med Energiaftalen

2012 blev det vurderet, at udbygningen med 350 MW kystnær vindkapacitet i 2020, når den er fuldt

indfaset, vil reducere CO2-udledningen med ca. 0,3 mio. tons årligt.

Det er udarbejdet godkendte VVM-redegørelser for samtlige kystnære havvindmølleparker.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning

Køberetsordningen er i sin nuværende form i overensstemmelse med EU’s indre markedsregler om

den frie bevægelighed. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod

lokale beboere med henblik på at fremme accepten af opstilling af vindmøller i nabolaget. Ejere af

fritidshuse, der udelukkende er opkøbt med henblik på opkøb af anparter, vil ikke have den

nødvendige lokale forankring. Kravet om to års ejerskab samt udelukkelsen af personer, der

anvender boligen til erhvervsmæssig udlejning, tager højde for, at forudsætningen om lokal

forankring fortsat er til stede.

Udvidelsen af den grønne ordning skal statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen. Den

eksisterende grønne ordning for landvindmøller, blev godkendt af Europa-Kommissionen i marts

2009. Her vurderede Kommissionen, at tilskuddet udgør lovlig statsstøtte i henhold til EF-traktatens

art. 87, stk. 1 (Europa-Kommissionens afgørelse af 11. marts 2009, Statsstøttesag nr. N 354/2008 –

Danmark). I henhold til statsstøttesagen skal alle ændringer af støtteordningen anmeldes til

Kommissionen.

Bestemmelserne i dette lovforslag vedrørende den grønne ordning vil først kunne blive sat i kraft i

det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter

statsstøttereglerne.

Europa-Kommissionen har rettet sin opmærksomhed mod, at den danske PSO-betaling pålægges al

elektricitet, der forbruges, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i et andet

EU/EØS-land, men at producenter af elektricitet i andre EU/EØS-lande ikke har adgang til de

støtteordninger, som betalingen finansierer. Der er fundet en midlertidig løsning på sagen ved, at

Europa-Kommissionen har givet tilsagn om, at Danmark gennemfører pilotudbud af 20 MW

solcelleanlæg i 2015-2016, hvor minimum 2,4 MW skal åbnes op for producenter beliggende i

andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Det er dog endnu

ikke afklaret, hvordan spørgsmålet om den potentielle diskrimination af udenlandsk elektricitet

løses efter 2016.

Finansieringen af den grønne ordning er derfor betinget af, at der findes en langsigtet PSO-løsning

som Europa-Kommissionen kan godkende. Lovforslaget vil blive rettet i overensstemmelse med

den kommende finansieringsløsning.

7.2. Pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker blev anmeldt til Europa-Kommissionen den 1.

december 2015 efter EU’s statsstøtteregler. Bestemmelserne i forslaget om de kystnære

havvindmølleparker vil først kunne blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af

Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Som nævnt under afsnit 1.2.2, har Europa-Kommissionen udtrykt betænkelighed over det danske

PSO-system og der skal findes en langsigtet løsning på denne sag før den 1. januar 2017.

Koncessionen er derfor endvidere betinget af, at der er opnået enighed blandt et flertal af

Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for de kystnære

havvindmølleparker, og at Europa-Kommissionen har accepteret denne løsning. Hvis der ikke er

fundet en traktatmedholdelig finansieringsløsning for indgåelsen af koncessionsaftale, vil

koncessionsaftalen være betinget af, at der er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier

om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for de kystnære havvindmølleparker, og at

Europa-Kommissionen har accepteret denne løsning senest den 1. januar 2017. Hvis dette forbehold

ikke kan fjernes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der inden for de gældende

udbudsregler kan indgås anden aftale.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til ændring af lov om fremme af vedvarende energi har i perioden fra den 17. juni til den

5. august 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk

Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgiverne, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller,

Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,

Byggeskadefonden, CEPOS, CEVEA, CO2frit. dk, CO-industri, Concito, DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM),

Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk

Geotermi ApS, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk

Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater,

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Havne, Danske Regioner, Danske

Udlejere, DANVAK, De Frie Energiselskaber, Miljøpartiet De Grønne, Debra – Energibranchen,

DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet, DONG

Energy A/S, DONG E&P, DTU – Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU – Afdelingen for

vindenergi, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark,

Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energisammenslutningen,

Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, European Energy, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet,

Foreningen af Danske solcelleejere, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie

Elforbrugere, FSR Danske Revisorer, Gaia Solar A/S, Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt

teknologisk Service), Hess ApS, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Indukraft sekretariatet c/o

Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),

Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KL, KL-Økonomisk sekretariat,

Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen), Københavns

Kommune, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltning, Københavnskommune -

Økonomiforvaltning, Københavns universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i

Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller,

Landsforeningen af Solcelleejere, Læsø Forsyning A/S, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling,

NGF Nature Energy, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for

Vedvarende Energi, Noreco, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi

Oplysning (REO), Rønland Havvindmøllepark A/S, SE, Solar Elements A/S, Solaropti, Solenergi

Danmark A/S, Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut,

THYmøllen Aps, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK

– VVS- og ElTekniske Leverandørers Brancheforening, Vendia Solar ApS, Verdens Skove, Vestas

Wind Systems A/S, Viasol, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wind Estate A/S, WPD

offshore Denmark A/S, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifte

Ingen.

Negative

konsekvenser/merudgifter

Øgede udgifter for

Energinet.dk i forbindelse

med administration af

tilskudsordningerne til den

grønne ordning samt for

administration af pristillæg.

Forøgelse af opgaver for

Energistyrelsen og

Energinet.dk i forbindelse

med administration af

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Forslaget vil have

erhvervsøkonomiske

konsekvenser for de

virksomheder, der vinder

retten til at opføre

havvindmølleparkerne.

Den vindende

koncessionshaver vil opnå

støtte på op mod 70 øre pr.

kWh i de første 50.000

fuldlasttimer.

tilskudsordningerne den

grønne ordning samt for

administration af pristillæg.

Forslaget om at udvide den

grønne ordning vil medføre

højere PSO-udgifter. Med

projekter på 150 MW, vil

det medføre en omkostning

på 13,2 mio. kr.

PSO-udgifterne for

pristillægget forventes at

være på 6,8 mia. kr.

Forslaget forventes at have

administrative konsekvenser

for de virksomheder, der

vinder retten til at opføre

havvindmølleparker i kraft

af større aktiviteter i

virksomhederne. Dette må

dog anses som en positiv

følgeeffekt af, at de

pågældende virksomheder

har vundet udbuddet og

derfor må påregne øgede

administrative aktiviteter.

Den kommunale

indsigelsesret samt

udvidelse af

køberetsordningen og den

grønne ordning vil isoleret

set ikke have nogen

miljømæssige

konsekvenser. Lovforslaget

kan dog medføre, at der

opstilles færre

havvindmøller, idet

opstilling op til 8 km fra

kysten de facto vil kræve

kommunal opbakning. Dette

kan betyde at lovforslaget

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Havvindmølleparkernes

etablering vil først og

fremmest have betydning

for det danske CO2-udslip,

idet elektricitet produceret

fra parkerne, bl.a. vil

fortrænge elektricitet

produceret ved fossiler

brændsler.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen.

kan få betydning for det

danske CO2-udslip.

Ingen.

Køberetsordningen er i sin nuværende form i

overensstemmelse med EU’s indre markedsregler om den

frie bevægelighed. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at

der er tale om en ordning rettet mod lokale beboere med

henblik på at fremme accepten af opstilling af vindmøller i

nabolaget. Ejere af fritidshuse, der udelukkende er opkøbt

med henblik på opkøb af anparter, vil ikke have den

nødvendige lokale forankring. Kravet om to års ejerskab,

samt udelukkelsen af personer, der udlejer deres bolig

erhvervsmæssigt tager højde for, at forudsætningen om

lokal forankring fortsat er til stede.

Tilskud fra den grønne ordning udgør statsstøtte, og en

udvidelse skal derfor godkendes af Europa-Kommissionen.

Bestemmelserne i forslaget om udvidelse af den grønne

ordning vil først kunne blive sat i kraft i det omfang og fra

det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens

godkendelse efter statsstøttereglerne.

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker blev anmeldt

til Europa-Kommissionen den 1. december 2015 efter EU’s

statsstøtteregler. Bestemmelserne i forslaget om de

kystnære havvindmølleparker vil først kunne blive sat i

kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af

Europa-Kommissionens godkendelse efter

statsstøttereglerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

VE-lovens § 15, stk. 1 og 2 fastætter kredsen af købsberettigede til vindmølleprojekter, der er

omfattet af køberetsordningen.

Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger

højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive

købstilbud. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Den

foreslåede ændring af § 15, stk. 1, indebærer, at kredsen af personer, der er købsberettigede, udvides

til også at omfatte ejere af fritidsboliger, der har ejet boligen i mindst 2 år, inden udbuddet af

køberetsandele afholdes, og som ikke anvender boligen til erhvervsmæssig udlejning.

Efter den gældende § 15, stk. 2, er enhver person over 18 år, der har fast bopæl i den kommune,

hvori en vindmølle opstilles, berettiget til at afgive købstilbud. Det følger endvidere af

bestemmelsen, at personer med fast bopæl i en kommune, der har kyststrækning op til 16 km fra

opstillingsstedet, er berettiget til at afgive købstilbud ved opstilling af havvindmøller etableret uden

for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære

havvindmølleparker. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at såfremt der opstilles flere møller i

en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Den foreslåede ændring af § 15, stk. 2, indebærer, at bestemmelsen tillige omfatter personer over 18

år, der ejer en fritidsbolig, der ligger i en kommune, som har kyststrækning inden for 16 km fra

opstillingsstedet. Det er endvidere et krav, at ejere af boligen som minimum har ejet fritidsboligen i

to år før udbuddet af køberetsandele afholdes, og ikke anvender boligen til erhvervsmæssig

udlejning.

Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold til etablering af

havvindmøller uden for udbud. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast bopæl

have udsigt til havvindmøllerne, hvis møllerne opstilles nær fritidsboligen. Det vurderes endvidere,

at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet, og samtidig har stor interesse i, hvorvidt der

opstilles havvindmøller i nærheden af deres ejendom.

Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen, hvis eksempelvis en eller

flere personer køber en fritidsbolig, alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Sådanne

personer vil savne tilknytning til lokalområdet. Køberetsordningen er i sin nuværende form i

overensstemmelse med EU’s indre markedsregler om den frie etableringsret. Der er i den

forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod lokale beboere med henblik på at

fremme accepten af opstilling af vindmøller i nabolaget. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende er

opkøbt med henblik på opkøb af anparter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning.

Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det er endvidere foreslået, at der indsættes et krav om, at personer, der alene anvender deres

fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, ikke er omfattet af køberetsordningen, da de også vil

savne lokal tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er i overensstemmelse

med EU-retten.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive

købstilbud. Ejere af fritidsboliger, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får med forslaget,

ligesom personer med fast bopæl, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af

op til 50 andele af vindmølleprojektet hver, jf. den gældende § 15, stk. 4. Fortrinsretten gælder alle

ejere af en fritidsbolig, dvs. hvis to personer sammen ejer en fritidsbolig, har begge personer

fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.

Ved en ”fritidsbolig” forstås i denne sammenhæng en fritidsbolig af enhver art, f. eks. traditionelle

sommerhuse, fritidshuse og fritidslejligheder, hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til

helårsbeboelse, og hvor ejendommen ikke udlejes erhvervsmæssigt.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at udbud af ejerandele til de købsberettigede som

minimum skal ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en

regional avis i de købsberettigedes områder.

Det foreslås at tilføje krav om, at ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud

skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.

Ændringen foreslås gennemført som en konsekvens af, at det i lovforslaget foreslås at indføre, at

ejere af fritidsboliger bliver berettigede til at erhverve køberetsandele i havvindmøller uden for

udbud, jf. forslaget til ændring af § 15, stk. 1 og stk. 2.

Det ønskes med ændringen at sikre, at ejere af fritidsboliger kan gøre sig bekendt med

annonceringen af udbuddet. Det forventes, at der er større sandsynlighed for dette, hvis udbuddet

både annonceres i en lokal avis og en regional avis fremfor to lokale aviser. Det kan risikeres, at

udbuddet afholdes i vinterhalvåret, hvor ejere af fritidsboliger ikke opholder sig i området og derfor

ikke læser lokalavisen.

Det fremgår endvidere af ændringen, at avisernes distributionsområde skal dække hele det

købsberettigede område, dvs. for landvindmøller indtil 4,5 km fra opstillingsstedet og hele

opstillingskommunen og for havvindmøller de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden

for 16 km. fra opstillingsstedet. Det kan i visse tilfælde føre til, at der skal annonceres i flere aviser.

Til nr. 4

Efter den gældende § 18 i VE-loven, er der oprettet en grøn ordning, hvorefter kommuner kan søge

om tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye

vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere. Der ydes tilskud med et

beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle. Udbetaling af

tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle nettilsluttes. Det fremgår endvidere af

bestemmelsen, at tilsagn om tilskud søges hos Energinet.dk, og at der kan gives tilsagn om tilskud

til udgifter til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og

til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten

af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

Den foreslåede ændring af § 18 indebærer, at der indføres et nyt stk. 2 og 3.

Det foreslås i det nye stk. 2, at den grønne ordning udvides til at omfatte havvindmøller etableret

uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden. Ændringen omfatter

alene vindmøller, der opstilles op til 8 km fra kysten. Grænsen på 8 km er valgt, da det vurderes, at

vindmøller opstillet længere væk end 8 km ikke påvirker kyststrækningen væsentligt. Vindmøller

placeret mere end 8 km fra kysten kan stadig ses, men sigtbarheden vil spille en stor rolle, hvor dis

kan sløre eller helt fjerne synligheden af vindmøllerne. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til

0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle.

Det foreslås i det nye stk. 3, at hvis mere end en kommune er berettiget til tilskud efter det forslåede

stk. 2, skal beløbet fordeles ligeligt mellem alle kommuner, der har kyststrækning op til 8 km fra

opstillingsstedet.

Ændringen har til formål at øge det lokale engagement i forhold til opstilling af vindmøller, der

placeres nær kysten. Igennem den grønne ordning kan kommuner med udsigt til disse vindmøller

søge om tilskud til projekter, der er til gavn for borgerne i kommunen.

Der afsættes en samlet pulje for hvert projekt, og beløbet fordeles ligeligt mellem alle berørte

kommuner. Der kan opstå en situation, hvor to kommuner har kyststrækning op til 8 km fra en

havvindmøllepark, men hvor den ene kommune alene har udsigt til en lille del af parken, mens den

anden har udsigt til hele parken. Risikoen for at dette scenarie vurderes dog at være meget lille. De

fleste havvindmølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket medfører, at puljen forventes at

være relativt stor, og hver kommune får derfor gode muligheder for at etablere projekter, der er i

overensstemmelse med den grønne ordning. Det vurderes, at en ligelig fordeling er administrativt

mest hensigtsmæssig, da det ikke på forhånd er muligt at opstille en model, der tager højde for alle

mulige scenarier i fremtiden.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 18, stk. 2, der bliver stk. 4, at en kommunalbestyrelse kan ansøge

Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilsagn kan indgives i

forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om

planlægning eller senere.

Det foreslås i det nye 3. pkt., at ansøgning om tilskud for havvindmøller etableret uden for udbud,

der opstilles op til 8 km fra kysten, først kan indgives på det tidspunkt, hvor det pågældende

vindmølleprojekt har modtaget en elproduktionstilladelse. Begrundelsen, for at

kommunalbestyrelsen først kan ansøge om tilskud på dette sene tidspunkt, er, at det ved opstilling

af havvindmølleparker først på et sent tidspunkt er klart, hvor mange vindmøller projektet omfatter.

Projektets præcise omfang er imidlertid kendt på et tidspunkt efter udstedelse af

etableringstilladelse og inden udstedelse af elproduktionstilladelse. Det foreslås derfor, at det

tidligste tidspunkt kommunalbestyrelser kan ansøge om tilskud på er, når der er udstedt

elproduktionstilladelse til det pågældende projekt. Dette sikrer, at det er det korrekte beløb, der

fremgår af kommunens tilsagnsramme, og som kommunalbestyrelsen kan søge om tilskud fra.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 18, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan vælge at ansøge om tilskud

som nævnt i § 18, stk. 1 for en eller flere vindmøller. Derved kan kommunalbestyrelsen efter eget

valg anvende tilskudsmidler til en samlet aktivitet eller flere successive aktiviteter. Det fremgår

endvidere af bestemmelsen, at tilskudsbeløbet for en vindmølle ifølge tilsagnet bortfalder, hvis det

efterfølgende vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet. Dette kan eksempelvis bygge på, at

der ikke i en længere periode er truffet skridt til at gennemføre projektet, eller at meddelte

tilladelser senere bortfalder. Afgørelsen træffes af Energinet.dk efter en konkret vurdering.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 1, i § 18 ændres til stk. 1-2, for at sikre, at havvindmøller

etableret uden for udbud, jf. det foreslåede § 18, stk. 2, også er omfattet af bestemmelsen. Det

foreslås endvidere, at ”stk. 2” ændres til ”stk. 4”, som en konsekvens af, at § 18, stk. 2, bliver til stk.

4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, at tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for

hver kommune, som beregnes af Energinet.dk. Denne udbetalingsramme udgøres af et beløb, som

nævnt i § 18, stk. 1, dvs. summen af 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for vindmøller som er

blevet nettilsluttet, idet rammen samtidig reduceres med allerede udbetalte tilskud.

Udbetalingsrammen består således af tilskudsmidler, som kommunalbestyrelsen kan få udbetalt

efter godkendt ansøgning. Beløbet beregnes uden forrentning.

Det foreslås, at § 18, stk. 1 ændres til § 18, stk. 1 og 2, for at sikre, at bestemmelsen også omfatter

havvindmøller etableret uden for udbud, jf. det foreslåede § 18, stk. 2.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 20, stk. 1, at Energinet.dk’s afgørelser om meddelelse af tilsagn og

tilskud, som nævnt i den gældende § 18, stk. 3, ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Det foreslås, at henvisningen til § 18, stk. 3, ændres til § 18, stk. 5, som en konsekvens af at det i

lovforslagets foreslås, at indføre et nyt stk. 2 og 3 i § 18, og den gældende stk. 3 derefter bliver stk.

Til nr. 9

Det foreslås, at der i loven indsættes en § 22 b, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en betinget kommunal indsigelsesret.

Indsigelsesretten medfører, at kommunalbestyrelser har mulighed for at fremsætte en betinget

indsigelse mod opstilling af havvindmøller etableret uden for udbud i en afstand af 8 km fra

kommunens kyststrækning. At den kommunale indsigelsesret er betinget indebærer, at eksempelvis

samfundsmæssige hensyn eller lignende kan afstedkomme, at et projekt gennemføres trods

kommunal indsigelse. Samfundsmæssige hensyn, kan f.eks. være, at det vurderes, at udnyttelsen af

energi i det pågældende område er af afgørende betydning i forhold til forsyningssikkerhed,

opfyldelse af Danmarks internationale klimaforpligtelser eller andre samfundsøkonomiske hensyn.

Det er energi-, forsynings- og klimaministeren, der træffer den endelige afgørelse, jf. det foreslåede

23, stk. 4. Det indebærer, at ministeren træffer afgørelse om udstedelse af forundersøgelsestilladelse

under inddragelse af de hensyn, som varetages efter loven.

Den kommunale indsigelsesret foreslås indført med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelser får

mulighed for at få indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs kommunens

kyststrækning.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at en indsigelse skal frembringes inden der gives

tilladelse til forundersøgelser. Det foreslås, at kommunen skal fremsætte sin eventuelle indsigelse

senest i forbindelse med myndighedshøringen af ansøgningen. Dette foreslås, for at det på et så

tidligt stadie som muligt kan afklares, hvorvidt en kommune ikke er interesseret i et

vindmølleprojekt. Dette sikrer, at projektudvikleren endnu ikke har gennemført forundersøgelser,

hvorefter projektet senere bremses. En forundersøgelsestilladelse er dog ikke en garanti for, at

projektet senere modtager en etableringstilladelse, da forundersøgelserne kan vise, at projektet ikke

kan lade sig gøre, eksempelvis pga. miljøhensyn.

Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at hvor en forundersøgelsesrapport efter den 1. januar 2017 kan

stilles til rådighed for andre efter § 24, stk. 4, og en kommunalbestyrelsen ikke tidligere har haft

mulighed for at gøre indsigelse mod projektet efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen gøre indsigelse

mod, at forundersøgelsesrapporten stilles til rådighed for andre.

Det fremgår af forslaget til stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal underrette energi-, forsynings- og

klimaministeren, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at anvende indsigelsesretten efter stk. 1 eller

stk. 2.

Med det foreslåede stk. 4, forslås, at alle sager hvor en kommunalbestyrelse har anvendt

indsigelsesretten i efter det foreslåede § 22 b, stk. 1, skal forelægges det til enhver tid værende

relevante folketingsudvalg.

Bestemmelsen foreslås indført for at sikre, at udvalget inddrages og får mulighed for at kommentere

sagen. Hvis udvalget ikke kan tilslutte sig ministerens beslutning, om enten at give

forundersøgelsestilladelse på trods af den kommunale indsigelse eller afvise ansøgningen om

forundersøgelsestilladelse, er ministeren ikke bundet heraf.

Til nr. 10

Den gældende § 23, stk. 4, regulerer udstedelse af forundersøgelsestilladelser til havvindmøller, der

etableres uden for udbud. Det fremgår af bestemmelsen, at klima-, energi- og bygningsministeren

kan give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, og

hvor ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre

forundersøgelserne. Det fremgår endvidere, at hvis flere søger om tilladelse til samme område,

gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af

betingelserne herfor.

Det foreslås, at der indføres en tilføjelse til stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis en

kommunalbestyrelse benytter sin indsigelsesret efter det foreslåede § 22 b, stk. 1, jf. lovforslagets §

1, nr. 9, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om tilladelse til

forundersøgelser, jf. § 22 stk. 1, med mindre der foreligger samfundsmæssige hensyn, der afgørende

taler for en udnyttelse af energi i det pågældende område. Samfundsmæssige hensyn, kan f.eks.

være, at der vurderes, at udnyttelsen af energi i det pågældende område er af afgørende betydning i

forhold til forsyningssikkerhed, opfyldelse af Danmarks internationale klimaforpligtelser eller andre

samfundsøkonomiske hensyn.

Tilføjelsen foreslås for at give energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at lægge vægt

på en kommunens indsigelse mod en placering, når der skal træffes afgørelse om

forundersøgelsestilladelse.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

Til nr. 11

Det foreslås, at der i § 24 indsættes et stk. 5, som er nyt.

Den foreslåede ændring indebærer, at hvor der en hvor relevante kommunalbestyrelser ikke

tidligere har haft mulighed for at gøre indsigelse mod et projekts placering, jf. § 22 b, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen gøre betinget indsigelse inden energi-, forsynings- og klimaministeren

beslutter, om en forundersøgelsesrapport skal stilles til rådighed for andre.

Benytter en kommunalbestyrelse den betingede indsigelsesret kan energi-, forsynings- og

klimaministeren vælge ikke at stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre på baggrund af

kommunalbestyrelsens indsigelse.

Bestemmelsen foreslås indført for at sikre, at kommunalbestyrelsens indsigelsesret også omfatter

projekter, der har modtaget en forundersøgelsestilladelse inden 1. januar 2017, men hvor

projektudvikler efterfølgende opgiver sin ret til at opføre et elproduktionsanlæg på lokaliteten.

Disse projekter foreslås omfattet for at sikre, at en forundersøgelsesrapport ikke kan udnyttes af en

ny projektudvikler, flere år efter den er godkendt, uden kommunen får mulighed for at fremsætte en

betinget indsigelse. Med bestemmelsens indførelse får kommunerne mulighed for at indgive en

indsigelse i de tilfælde, hvor en projektudvikler ønsker at udnytte en ældre forundersøgelsesrapport

efter denne lovs ikrafttræden. Relevante kommunebestyrelser vil blive hørt før energi-, forsyning og

klimaministeren beslutter om at eventuel stille en forundersøgelsesrapport til rådighed for andre. I

tilfælde af, at en kommunebestyrelse udnytter sin indsigelsesret, kan energi-, forsyning og

klimaministeren beslutte at ikke stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre, med mindre

der foreligger samfundsmæssige hensyn der afgørende taler for en udnyttelse af energi i det

pågældende område. Samfundsmæssige hensyn, kan f.eks. være, at der vurderes, at udnyttelsen af

energi i det pågældende område er af afgørende betydning i forhold til forsyningssikkerhed,

opfyldelse af Danmarks internationale klimaforpligtelser eller andre samfundsøkonomiske hensyn.

Til nr. 12

Efter § 35, stk. 1, yder Energinet.dk betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf.

§ 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i

den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29. Ifølge § 34 kan Energinet.dk påbyde nedregulering ved

reduktion eller afbrydelse af elproduktion, hvis dette er nødvendigt på grund af blandt andet,

kapacitetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissionsnet.

Efter § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet ved fastsættelse af betalingen med udgangspunkt i salg af

elproduktionen under de aktuelle forhold ved:

1. en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i

den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2. en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det

tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.

Efter § 35, stk. 3, ydes der ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure. Efter §

35, stk. 3, 2.pkt., ydes der ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt

i § 37, stk. 2, nr. 3, eller af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer,

hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf.

§ 37, stk. 5.

Efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §

37 på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for

elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på

spotmarkedet for pågældende område, jf. § 51, stk. 3.

Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne for udbetaling af pristillæg, der gælder efter § 35,

stk. 3, i VE-loven, også omfatter den nye kystnære havvindmøllepark, som etableres efter

afholdelse af det kystnære udbud. Den foreslåede ændring fremgår tillige af de økonomiske vilkår

for afregning i udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker, hvor det fremgår, at der

ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således ses i sammenhæng med lovforslagets §

1, nr. 14 om ændring af § 37, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der for de kystnære havvindmølleparker ikke

ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Til nr. 13

I VE-lovens § 37 fastsættes regler om, at der udbetales pristillæg til elektricitet produceret af

havvindmøller i de havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23. Af

§ 37, stk. 2, nr. 1-4, fremgår det hvilket pristillæg, der ydes til hhv. havvindmølleparkerne Horns

Rev 2, Rødsand 2, Anholt og Horns Rev 3.

Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

(dvs. spotprisen på det nordiske elmarked, Nordpool) tilsammen udgør »x« øre pr. kilowatt-time.

Da størrelsen på pristillægget endnu ikke er kendt på tidspunktet for høringen af lovforslaget,

foreslås pristillægget indtil videre indsat i loven med et »x«. Beløbet vil blive indsat før

fremsættelsen af lovforslaget.

I tilfælde af, at der vil blive etableret flere end én havvindmøllepark, vil hver havvindmøllepark får

sit eget nye nummer i § 37, stk. 2. Navnet eller navnene på havvindmølleparkerne vil blive indsat

når disse kendes, før fremsættelse af lovforslaget.

Med den foreslåede ændring bliver det muligt at udbetale pristillæg til vinderen af det kystnære

udbud.

Til nr. 14

Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes pristillæg efter stk. 2 og 3 for en elproduktion, som er

fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de

havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er

nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens

nettilslutning.

Den gældende § 37 regulerer således de pristillæg for elproduktion fra havvindmølleparker, der

hidtil er realiseret efter afholdelse af EU-udbud, og som udmønter de vilkår, der er meddelt ved

koncession.

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 4, indebærer, at bestemmelsen tillige omfatter regler om

betaling af pristillæg for den el, der eventuelt måtte blive produceret i de kystnære områder, hvori

der er etableret en eller flere af de havvindmølleparker, der er omfattet af udbuddet.

Havvindmølleparkerne vil kunne blive etableret i fem områder ved Vesterhav Syd, Vesterhav Nord,

Sæby, Smålandsfarvandet og Bornholm.

Da navnet, beliggenheden eller størrelsen på de enkelte parker endnu ikke er kendt på

høringstidspunktet, foreslås antallet af terawatt-timer indtil videre angivet med x.

Antallet af terawatt-timer vil blive indsat, når det kendes, før fremsættelsen af lovforslaget. Det

støtteberettigede antal terawatt-timer vil blive fastlagt på baggrund af det eller de vindende tilbud

ved tildelingen af koncessionen.

Antallet af terawatt-timer beregnes på følgende måde: antallet af MW*50.000 fuldlasttimer/

1.000.000.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i § 37, stk. 4, 2. pkt., hvorefter pristillægget ydes i højst 20

år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning. De nye kystnære havvindmølleparker vil

således også blive omfattet af denne regel.

Ifølge udbudsbetingelserne skal koncessionshaveren inden den 31. december 2020 nettilslutte den

eller de kystnære havvindmølleparker, der er omfattet af det vindende tilbud, til det kollektive elnet.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker

herudover indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion kan nedsættes, hvis parken

ikke er nettilsluttet før den 31. december 2020. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte

kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,1

TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af parkens

kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,1 TWh.

Ved vurderingen af hvor stor en del af parkens kapacitet der er nettilsluttet, vil en mølles kapacitet

blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det

kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte

sætte møllen ud af drift.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for

nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne

omstændigheder. Det kan f.eks. være ændringer i etableringstilladelsen eller VVM-tilladelsen, som

leder til forsinkelse og som kræves af Energistyrelsen eller Naturstyrelsen, forsinkelser i

nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens forhold, beslutning om opsættende virkning

truffet af Energiklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etableringstilladelsen, nedbør,

lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant

vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og

egn, brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået

eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af parken bliver forsinket og

koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en

mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte terawatt-timer, fremsætter energi-,

forsynings- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil

der kan ydes pristillæg.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 7, stk. 5, 1. pkt. kan der ydes pristillæg efter forskellige støtteordninger omfattet af lov om

fremme af vedvarende energi for elektricitet fremstillet på anlæg, der er nettilsluttet den 1. januar

2016 eller senere, hvis projektet er påbegyndt inden den 1. juli 2015, og hvis det forhold, at

nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.

Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 5, 1. pkt. indsættes frister for, at Energinet.dk skal træffe

afgørelse om pristillæg i overensstemmelse med overgangreglen senest den 31. december 2017 på

baggrund af en ansøgning modtaget af Energinet.dk senest den 1. juli 2017.

Formålet med at indsætte frister for ansøgninger og Energinet.dk´s afgørelser om pristillæg er, at

det vurderes hensigtsmæssigt, at der indsættes en frist i overgangsreglen således, at Energinet.dk

ikke fortsætter med at modtage ansøgninger efter en periode, hvor ansøgere har haft rimelig

mulighed for at ansøge om pristillæg efter overgangsreglen.

Ændringen indebærer, at Energinet.dk meddeler afslag i sager, både hvor ansøgningen er modtaget

efter den 1. juli 2017 og hvor Energinet.dk ikke har nået at træffe en afgørelse inden udgangen af

2017 på baggrund af en ansøgning modtaget den 1. juli 2017. Ændringen indebærer, at der ikke

længere kan søges om pristillæg efter tidligere gældende støtteordninger, hvis de foreslåede frister i

overgangsreglen ikke overholdes.

Uanset den foreslåede ændring kan der ansøges om genoptagelse af sager om pristillæg, som

Energinet.dk har truffet afgørelse i, efter § 7, stk. 5, 1. pkt., efter de almindelige forvaltningsretlige

regler om genoptagelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 1.2.3 og 2.3.

Til nr. 2

Efter

§ 7, stk. 5, 2. pkt.

er det, til anlæg omfattet af pkt. 1, som har en installeret effekt på 500 kW

eller derover, endvidere en betingelse, at der er truffet afgørelse herom i 2015, og at ansøgning

herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.

Forslaget om at ophæve bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 7,

stk. 5, 1. pkt., hvor der i tillæg til de gældende betingelser i 1. pkt. indsættes en ny betingelse om at

Energinet.dk skal træffe en afgørelse om pristillæg efter overgangsreglen i § 7, stk. 5, 1. pkt. senest

den 31. december 2017 på baggrund af en ansøgning modtaget af Energinet.dk senest den 1. juli

2017. Det nugældende 2. pkt. er efter den foreslåede ændring af 1. pkt. ikke længere relevant, og 2.

pkt. har udtømt sin funktion, fordi fristerne for ansøgning om pristillæg efter 2. pkt. er passeret.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. januar 2017 med henblik

på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der

som udgangspunkt træder i kraft den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsyning- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden

af lovforslagets § 1, nr. 4-8. Bestemmelserne i forslaget om udvidelse af den grønne ordning vil

først kunne blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens

godkendelse efter statsstøttereglerne.

Det foreslås i stk. 3, at § 22 b og ændringen i § 23, stk. 4,i lov om fremme af vedvarende energi,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, har virkning for ansøgere, der indsender en ansøgning

om forundersøgelsestilladelse den 1. januar 2017 eller senere. Hvis ansøgningen om

forundersøgelsestilladelse er indsendt inden den 1. januar 2017, de gældende bestemmelser i lov om

fremme af vedvarende energi anvendelse. Bestemmelsen foreslås indsat, for at undgå at

projektudviklere, der har indsendt en ansøgning inden kendskab til indførelse af den kommunale

indsigelsesret, kan få behandlet deres ansøgning efter de gamle regler, hvor kommuner ikke har

indsigelsesret.

Ændringerne for så vidt angår køberetsordningen indføres med virkning fra den 1. januar 2017, og

vil dermed også gælde for eksisterende ansøgninger, der endnu ikke har afholdt udbud af

køberetsandele. Ændringen vurderes at have en marginal indflydelse for projektudviklers

administration af ordningen, og kan derfor indføres fra 1. januar 2017 for alle projekter, der endnu

ikke har gennemført køberetsordningen. Ændringen betyder ikke, at der skal udbydes flere andele

end de 20 pct., men alene at kredsen af købeberettigede udvides.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 12, 13 og 14. Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker

blev anmeldt til Europa-Kommissionen den 1. december 2015 efter EU’s statsstøtteregler.

Bestemmelserne i forslaget om de kystnære havvindmølleparker vil først kunne blive sat i kraft i det

omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter

statsstøttereglerne. Fører udbuddet ikke til, at der indgås en eller flere koncessionsaftaler, vil det

ikke være relevant, at sætte bestemmelserne i kraft.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af

vedvarende energi

(Kommunal indsigelsesret, udvidelse af

køberetsordningen og den grønne ordning,

afregningsvilkår for visse kystnære

havvindmølleparker m.v.)

§1

Lov om fremme af vedvarende energi

I lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015,

som ændret ved § 1 i lov nr. 641 af 12. juni

2013, § 1 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, § 1 i lov

nr. 744 af 1. juni 2015, lov nr. 1877 af 29.

december 2015, § 8 i lov nr. 261 af 16. marts

2016, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016 og § 1 i

lov nr. 629 af 8. juni 2016 foretages følgende

ændringer:

§ 15, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt.:

»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er

enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer

en fritidsbolig, der ikke anvendes til

erhvervsmæssig udlejning, der ligger højst 4,5

km fra opstillingsstedet i den periode, hvor

udbuddet afholdes, og som har ejet

fritidsboligen i mindst to år, før udbuddet

annonceres, jf. § 15, stk. 5, endvidere berettiget

til at afgive købstilbud.«.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt.:

»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er

enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer

§ 15.

Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3,

som er bopælsregistreret i CPR på en adresse,

der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i

den periode, hvor udbuddet afholdes, er

berettiget til at afgive købstilbud. Opstilles flere

møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den

nærmeste mølle.

Stk. …

§ 15.

…

Stk. 2. Berettiget til at afgive købstilbud er

endvidere enhver person over 18 år, jf. dog stk.

3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse

i den kommune, hvori vindmøllen opstilles, i

den periode, hvor udbuddet afholdes. Ved

havvindmøller etableret uden for udbud og

havvindmøller etableret efter udbud i et område,

som er udpeget til kystnære

havvindmølleparker, skal bopælsregistreringen

efter 1. pkt. være i en kommune, som har en

kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra

opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en

gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste

mølle.

Stk. 3. …

§ 15.

…

Stk. …

Stk. 5. Udbud af ejerandele til de

købsberettigede skal som minimum ske ved

tydelig annoncering i enten mindst to lokale

aviser eller en lokal og en regional avis i de

købsberettigedes områder. Annoncen, hvori

udbuddet sker, skal indeholde følgende

oplysninger:

1) …

Stk. …

§ 18.

Klima-, energi- og bygningsministeren

opretter en grøn ordning, som kan yde tilskud til

initiativer, som iværksættes for at fremme lokal

accept af opstillingen af nye vindmøller på land,

som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller

senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i

egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Der

ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre

pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver

vindmølle som nævnt i 1. pkt. Udbetaling af

tilskud er betinget af, at pågældende vindmølle

er blevet nettilsluttet.

Stk. …

en fritidsbolig, der ikke anvendes til

erhvervsmæssig udlejning, der ligger i en

kommune, som har en kyststrækning, der ligger

inden for 16 km fra opstillingsstedet i den

periode, hvor udbuddet afholdes, og som har

ejet fritidsboligen i mindst to år før udbuddet

annonceres, jf. § 15, stk. 5, endvidere berettiget

til at afgive købstilbud.«

§ 15, stk. 5,

tilføjes efter 1. pkt.: »Ved

udbud af ejerandele i havvindmøller etableret

uden for udbud, skal annoncering ske i mindst

en lokal og en regional avis i de

købsberettigedes områder.«

§ 18

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Havvindmøller etableret uden for

udbud, som er nettilsluttet efter denne

bestemmelses ikrafttræden eller senere, er

omfattet af grøn ordning, jf. stk. 1, såfremt de

opstilles op til 8 km fra kysten. Der ydes tilskud

med et beløb, som nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Udbetaling er betinget af, at pågældende

vindmølle er nettilsluttet.

Stk. 3. Er mere end en kommunalbestyrelse

berettiget til tilskud efter stk. 2, skal beløbet

fordeles ligeligt mellem alle kommuner, der har

kyststrækning op til 8 km fra opstillingsstedet.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 18, stk. 2,

der bliver stk. 4, indsættes som

3. pkt.«:

For havvindmøller omfattet af stk. 2,

kan ansøgningen om tilskud indgives på det

tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet

efter § 29, stk. 1.«

§ 18.

…

Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan ansøge

Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den

grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan

indgives i forbindelse med behandlingen af

ansøgning om opstillingen af vindmøller i

medfør af lov om planlægning eller senere.

Stk. …

§ 18.

…

Stk. …

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan vælge at

ansøge om tilsagn om tilskud for beløb som

nævnt i stk. 1 for en eller flere vindmøller. Hvis

der ikke gives tilladelse som nævnt i stk. 2 til

opstilling af en vindmølle, eller hvis det

efterfølgende vurderes, at vindmøllen ikke vil

blive opstillet, fradrages tilskudsbeløbet for

vindmøllen i tilsagnet.

§ 19.

…

Stk. 2. Tilskud udbetales inden for en

udbetalingsramme for hver kommune, som

beregnes af Energinet.dk. Udbetalingsrammen

udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1, for

vindmøller, som er blevet nettilsluttet, med

fradrag af allerede udbetalte tilskud.

Stk. …

§ 20.

Energinet.dk’s afgørelser om meddelelse

af tilsagn om tilskud som nævnt i § 18, stk. 3,

kan ikke indbringes for en administrativ

myndighed.

Stk. …

§ 22.

...

§ 18, stk. 4,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 1«

til: »stk. 1-2« og »stk. 2« til: »stk. 4«.

§ 19, stk. 2,

ændres »§ 18, stk. 1« til: »§ 18

stk. 1 og 2«.

§ 20, stk. 1,

ændres »§ 18, stk. 3« til: »§ 18, stk.

5, samt afgørelser om fordeling af tilskud truffet

efter stk. 3«.

Efter § 22 indsættes:

»§ 22 b. En kommunalbestyrelse kan gøre

indsigelse mod en ansøgning om

forundersøgelse efter § 23, stk. 4, for så vidt

angår havvindmøller, der planlægges placeret

op til 8 km fra en kommunens kyststrækning.

Indsigelse skal indgives i forbindelse med

myndighedshøringen af ansøgningen, inden der

gives forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk.

4, jf. § 22.

Stk. 2. Kan en forundersøgelsesrapport efter den

1. januar 2017 stilles til rådighed for andre, jf. §

24, stk. 4, og en kommunalbestyrelse ikke

tidligere har haft mulighed for at gøre indsigelse

mod projektet efter stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen gøre indsigelse mod at

forundersøgelsesrapporten stilles til rådighed for

andre.

§ 23.

…

Stk. …

Stk. 4. Ved ansøgning uden for udbud kan

klima-, energi- og bygningsministeren give

tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor

udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22,

og ansøgeren skønnes at have den fornødne

tekniske og finansielle kapacitet til at

gennemføre forundersøgelserne. Søger flere

tilladelse for samme område, gives tilladelse til

den, som først fremsender en ansøgning, der

dokumenterer opfyldelse af betingelserne

herfor.

Stk. …

§ 24. ...

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal underrette

energi-, forsynings og klimaministeren om

indsigelser efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Udnytter en kommunalbestyrelse

indsigelsesretten efter stk. 1 og 2, skal Energi-,

Forsynings- og Klimaudvalget orienteres om

sagen, inden energi-, forsynings og

klimaministeren giver tilladelse til

forundersøgelser efter 23, stk. 4, jf. § 22 eller

stiller forundersøgelsesrapporten til rådighed for

andre efter § 24, stk. 4.«

10.

§ 23, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt. som

pkt.:

»Udnytter en kommunalbestyrelse

indsigelsesretten efter § 22 b, stk. 1, kan energi-,

forsynings- og klimaministeren meddele afslag

på ansøgning om tilladelse, med mindre der

foreligger samfundsmæssige hensyn, der

afgørende taler for udnyttelse af energi i det

pågældende område.«

11.

I § 24 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Har kommunalbestyrelser ikke tidligere

har haft mulighed for at fremsætte indsigelse

mod et projekts placering, jf. § 22 b, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen gøre indsigelse mod at

forundersøgelsesrapporten stilles til rådighed for

andre efter § 24, stk. 4. Benytter en

kommunalbestyrelse den betingede

indsigelsesret kan energi-, forsynings- og

klimaministeren beslutte ikke at stille

forundersøgelsesrapporten til rådighed for

andre, med mindre der foreligger

samfundsmæssige hensyn, der afgørende taler

for udnyttelse af energi i det pågældende

område.«

12.

§ 35, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 37,

stk. 2, nr. 4,«: »eller af den kystnære

§ 35.

…

Stk. …

Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis

nedreguleringen er en følge af force majeure.

Der ydes ikke betaling ved nedregulering af

Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37,

stk. 2, nr. 3, eller af havvindmølleparken Horns

Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer,

hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris ikke er positiv og der ikke ydes

pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Stk. …

§ 37.

...

Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:

1) ...

havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr.

5«.

13.

§ 37, stk. 2,

indsættes som nr. 5:

§ 37.

...

Stk. ...

Stk. 4. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en

elproduktion, som er fremstillet i

overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og

som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker,

der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for

de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr.

3 og 4. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra

tidspunktet for havvindmølleparkens

nettilslutning.

Stk. ...

Lov om fremme af vedvarende energi

»5) Til elektricitet produceret på den kystnære

havvindmøllepark udbudt den 20. februar 2015,

ydes et pristillæg, der fastsættes således at dette

og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte

markedspris tilsammen udgør X øre pr. kWh.«

14.

§ 37, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 2,

nr. 3 og 4«: », og X TWh for

havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr.

5«.

§2

I lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af

fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til

fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser og lov om elforsyning (Ny

ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for

støtte til bl.a. solcelleanlæg og

husstandsvindmøller, investeringstilskud og

driftsstøtte til kraft-varme-værker,

afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse

af treledstariffen m.v.) foretages følgende

ændring:

§ 7, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »ejeren af

anlægget«: », og at Energinet.dk har truffet

afgørelse herom senest den 31. december 2017

på baggrund af en ansøgning modtaget af

Energinet.dk senest den 1. juli 2017 «.

§ 7, stk. 5, 2. pkt.

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2017,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Energi-, forsynings-, og klimaministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr.

4-8 samt § 1, nr. 12, 13 og 14.

Stk. 3.

§ 22 b og ændringen af § 23, stk. 4, i lov

om fremme af vedvarende energi, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10 har virkning for

ansøgere, der indsender en ansøgning om

forundersøgelsestilladelse den 1. januar 2017

eller senere. Hvis ansøgningen om

forundersøgelsestilladelse er indsendt inden den

1. januar 2017, finder de hidtil gældende regler

jf. § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende

energi fortsat anvendelse.