Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 331
Offentligt
1646936_0001.png
Talepapir til foretræde for Energi -, Forsynings- og Klimaudvalget
2016-06-14
Slide 2.
Jeg vil gerne starte med at punktere en myte:
Den flis, vi bruger i Danmark, er ikke noget vi importerer, den laver vi selv.
Søjle 1 viser den danske flisproduktion i 2014 (15,2 PJ).
Søjle 2 viser vort forbrug (16,4 PJ).
I 2014 var over 90% af vort samlede flisforbrug således produceret her i landet.
Når mange af jer tilsyneladende har et forkert billede af situationen, tror jeg, årsagen er den, at I
ikke skelner mellem flis og træpiller. Det er træ begge dele, men ellers har de to ting ikke meget
med hinanden at gøre, og piller – de er fortrinsvis importeret.
Det spiller nok også ind, at det er mere spændende for
pressen,
når der kommer et skib med flis
fra Afrika, end at 1000 danskere år ud og år ind er beskæftiget med at levere dansk flis til
varmeværkerne.
Men nu til det vigtige – fremtiden
Søjle 3 viser det danske
flispotentiale.
Potentialet er vigtigt. For så godt som alle, der har beskæftiget sig med den langsigtede VE
forsyning, peger på, at mangel på biomasse kan blive en af de helt store udfordringer, når olien
skal udfases.
Tilmed siger prognoserne også, at behovet for fødevarer stiger.
Vi tror derfor ikke på, at der findes en genvej til hurtig produktion af biomasse til energi på
landbrugsarealer – den kommer for let i konkurrence med fødevareproduktionen. Etiske og
politiske problemer lurer under overfladen.
Her kommer
skovene
meget stærkt ind i billedet -
de menneskabte skove, som de danske.
De menneskabte skove (kulturskovene) udgør kun 7% af verdens skovareal, men de står for 60%
af verdens forsyning af træ.
De kan også blive afgørende for forsyningen med jet-fuel og meget mere, såfremt vi tænker os om
og planlægger i tide.
Søjle 4 viser forbruget af flis i Energistyrelsens
Vindscenarie.
Til alt held har de to samme højde.
For i Vindscenariet er biomasseforbruget netop sat til det danske potentiale.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Materiale fra foretræde af Dansk Skovforening, HedeDanmark og Skovdyrkerne den 14/6-16 vedr. samarbejde om dansk træflis
Slide 3.
Men tro nu ikke, at potentialet bare er et lager, der står og venter på os. Det kræver vilje,
investering og knofedt, at komme op i det gear.
Siden fyringsoliens indtog i 50-erne, er alle bestræbelser i dansk og europæisk skovbrug gået på at
reducere
produktionen af alt det, der
kun kan sælges til energi.
For det er dårlig økonomi at
producere noget ingen vil købe.
Vi har allerede minimeret produktionen af energitræ betydeligt.
Nu skal den udvikling vendes. Det er jo ikke længere den vej, vi skal.
Men skovbrug tager tid. Vi skal starte nu, for at nå fuld produktion, når det bliver alvor frem mod
2050.
Vi er i gang – der er stor entusiasme og investeringsvilje. Men forudsætningen for, at det lykkes er,
at afsætningen stiger
i takt med, at produktionen udbygges.
Det er jeres ansvar, at den mulighed
er til stede.
Slide 4.
Udfordringen er, at den kraftige udbygning af flisforbruget i øjeblikket sker på de
centrale værker.
De er placeret og indrettet til at modtage brændsel fra
søsiden.
Her er dansk flis ikke
konkurrencedygtig.
Flis er et bredt spekter af
forskellige råvarer.
I den ene ende af skalaen er der
affaldsprodukter,
som det alternativt koster penge at skaffe sig af med. I den modsatte ende
energi plantager
på
god landbrugsjord (pil og poppel), som kun eksisterer i kraft af massive tilskud.
I nogle af vore nabolande findes der fortsat
affaldsprodukter,
som er
billige eller gratis,
så købers
betaling alene skal dække transport og håndtering.
I forhold til skovarealet er Danmark uden tvivl det land i verden, der har den
højeste
flisproduktion.
Hos os skal købers betaling også dække
høstomkostningerne
ude i skoven.
Jo – vi kan absolut konkurrere, ellers havde vi ikke dækket 90% af markedet. Men kun til de
de-
centrale
værker og gør det ved rationel høst, direkte levering fra skov til værk, kort
transportafstand, god service ikke mindst
minimale lagre
hos kunden.
Bremses udbygningen af den
de-centrale
afsætning så meget, at væksten i den danske
flisproduktion ikke kan afsættes, vil det ramme os lige i hjertekulen og en fantastisk mulighed for
at udvise rettidig omhu vedr. den
langsigtede biomasseforsyning
blive kvalt i fødslen.
Det vil være smadderærgerligt – ikke mindst fordi det giver mange fordele at placere non-food
produktionen i skovene.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 331: Materiale fra foretræde af Dansk Skovforening, HedeDanmark og Skovdyrkerne den 14/6-16 vedr. samarbejde om dansk træflis
Slide 5.
Skovbrug stiller ikke mange krav. Sol, regn og arbejdskraft – så er vi kørende.
Godt for betalingsbalancen og beskæftigelsen. Fordobling af produktionen vil give ca. 1000 nye
jobs. Når vi helt i mål, skal vi finde endnu flere folk, men det har vi ikke svært ved.
Ja – så skal træerne jo også bruge et areal at vokse på. Og her er vi faktisk vant til at anvende de
arealer, der ikke er egnet til landbrug.
Tilmed har Vorherre indrettet det så praktisk, at træernes produktionsapparat – bladene – det
meste af træets liv sidder så højt oppe i luften, at der snildt bliver plads til et par mountain- bikers
(eller en familie på skovtur) nedenunder. Ikke sært, at
Boligpriserne stiger
når der er skov i
nærheden.
Og da vi i store områder helt kan undgå at sprøjte, giver skov optimal beskyttelse af drikkevandet.
Skånsom benyttelse
i 3 etager må da være et godt argument, når dyrkningsareal bliver en
begrænsning.
Husk så lige, at når vi speeder op for produktionen, øges skovens CO2 optag, og det samme gælder
CO2 lageret
i skovene. Vi får positiv klimaeffekt i dag, ved at producere det brændsel, der skal
erstatte olien om mange år.
Der er i disse år en masse snak om kulstofgæld. Danske skovejere tilbyder at investere i opbygning
af en national ”kulstofformue”, men det er som sagt kun muligt, hvis I sikrer den
de-centrale
afsætning
- ellers kan vi ikke.
Slide 6.
Energitræerne skæmmer ikke i skoven (ofte tvært imod), men den almindelige skovgæst vil nok
dårligt opdage dem.
Se på billedet. Buskene i bunden af billedet er den kommende bøgeskov. De høje træer er lærk til
energi. De er snart klar til at blive fældet og hugget til flis.
Alle træer på billedet er lige gamle - 13 år.
Slide 7.
Afsætningen af uønsket trævækst til energi sparer ofte samfundet for store omkostninger i
forbindelse med naturgenopretning. Her er det rydning af den gamle søbund før genetableringen
af Bølling Sø.