Supplerende samlenotat
Dato
7. juni 2016
Erklæring om ratifikation af Parisaftalen
KOM nr. foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Det hollandske EU-formandskab har fremsat forslag om, at EU’s medlemsstater på
miljørådsmødet den 20. juni 2016 vedtager en erklæring om ratifikation af Parisaf-
talen. I udkastet til erklæringen bekræftes forpligtelsen til at prioritere vedtagelsen
af den lovgivning, som skal implementere EU’s bidrag til Parisaftalen. Endvidere
understreges det, at EU og medlemsstaterne hurtigst muligt bør ratificere Parisafta-
len, og det bekræftes, at Rådet regelmæssigt vil gøre status over medlemsstater-
nes fremskridt i forbindelse med deres nationale ratifikationsprocesser. Regeringen
kan støtte vedtagelsen af erklæringen som fremlagt af formandskabet, idet regerin-
gen lægger vægt på, at EU’s klimamål omsættes til handling og resultater, samt at
EU og medlemsstaterne ratificerer Parisaftalen hurtigst muligt.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 20. juni 2016 til vedta-
gelse.
2. Baggrund
1
Ovenpå indgåelsen af en ny global klimaaftale, Parisaftalen på COP21 i december
2015, har der i foråret 2016 været politisk fokus på EU’s opfølgning på Parisaftalen.
Der var således en politisk drøftelse af dette på miljørådsmødet den 4. marts 2016.
Forud for drøftelsen havde Kommissionen den 2. marts offentliggjort en meddelelse
2
om ”Vejen fra Paris”, KOM(2016) 110 , indeholdende Kommissionens vurdering af
Parisaftalen og dennes betydning for EU’s klima- og energipolitik.
På miljørådsdrøftelsen den 4. marts var der generelt opbakning fra EU’s medlems-
stater, inklusive Danmark, til indholdet i Kommissionens meddelelse, herunder at
EU skal fortsætte med at vise globalt lederskab, og derfor så hurtigt som muligt bør
vedtage den lovgivning, som skal implementere EU’s reduktionsbidrag til Parisafta-
len. EU’s bidrag til Parisaftalen er en reduktion i udledningerne på mindst 40 pct. i
2030 i forhold til 1990. Dette mål blev vedtaget på Det Europæiske Råd i oktober
1
For detaljer om indholdet i Parisaftalen henvises til samlenotat vedrørende rådsmøde (miljø-
klimadelen) den 4. marts 2016 om opfølgning på COP21.
2
For detaljer om det nærmere indhold af Kommissionens meddelelse om ”Vejen fra Paris” henvises til
grund- og nærhedsnotat herom af 29. marts 2016.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/3
www.efkm.dk