Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 315
Offentligt
1643322_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
om den danske regerings svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelse
nr. 2016/0178 om manglende meddelelse om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om
foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af
højhastighedsnet til elektronisk kommunikation
Kontor/afdeling
Center for Tele
Dato
27. april 2016
J nr.
2016-5659
/BEO
Ved brev af 23. marts 2016 har Europa-Kommissionens Generalsekretariat
fremsendt åbningsskrivelse vedrørende manglende meddelelse om fuldstændige
gennemførelsesforanstaltninger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne
ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation i dansk ret.
Det fremgår af åbningsskrivelsen, at Europa-Kommissionen endnu ikke har
modtaget meddelelse om fuldstændige gennemførelsesforanstaltninger for hver
enkelt direktivbestemmelse. På den baggrund anmoder Europa-Kommissionen
derfor den danske regering om at give Europa-Kommissionen meddelelse om de
resterende gennemførelsesforanstaltninger.
Fristen for gennemførelse af direktivet i dansk ret var den 1. januar 2016, jf. artikel
13.
Direktivet er gennemført i dansk ret ved følgende to love og en bekendtgørelse:
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.
Lov nr. 741 af 1. juni 2015 om ændring af lov om graveadgang og
ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og konkurrenceloven.
Bekendtgørelse nr. 1650 af 16. december 2015 om gravearbejder i offentlige
vejarealer og private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Lov nr. 1520 af 27. december 2014 blev offentliggjort den 30. december 2014 og
trådte i kraft den 1. juli 2015. Europa-Kommissionen modtog underretning herom
den 29. april 2016. Kopi af Europa-Kommissionens kvittering for modtagelse af
notifikationen vedlægges som bilag 1.
Energistyrelsen
Lov nr. 741 af 1. juni 2015 blev offentliggjort den 2. juni 2015 og træder i kraft 1. juli
2016. Europa-Kommissionen modtog underretning herom den 14. marts 2016. Kopi
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 315: Åbningsskrivelse om reduktion af omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation
1643322_0002.png
af Europa-Kommissionens kvittering for modtagelse af notifikationen vedlægges
som bilag 2.
Bekendtgørelse nr. 1650 af 16. december 2015 blev offentliggjort den 17.
december 2015 og træder i kraft den 1. juli 2016. Europa-Kommissionen modtog
underretning herom den 29. april 2016. Kopi af Europa-Kommissionens kvittering
for modtagelse af notifikationen vedlægges som bilag 3.
Gennemførelse af direktivet ved ovennævnte to love og bekendtgørelse blev på
grund af en fejl i proceduren først meddelt Europa-Kommissionen på ovennævnte
datoer.
Der er således tale om, at Danmark har gennemført direktivet inden for
implementeringsfristen, men at Kommissionen indtil de ovennævnte datoer ikke har
fået meddelelse om gennemførelsen.
Regeringen har besvaret Europa-Kommissionens åbningsskrivelse i
overensstemmelse med det ovenfor anførte.
Side 2/2