EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 313
Offentligt

ENERGIÅRET

STATUS 2016

forskning – udvikling – demonstration

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET

Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer

Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK),

Energinet.dk (programmet ForskEL), Energistyrelsen (programmet EUDP)

og Innovationsfonden.

Redaktion:

Jeppe Lundbæk (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet)

Aja Brodal (Energinet.dk)

Jørn Borup Jensen (Dansk Energi)

Kirsten Klüver og Klaus Rosenfeldt Jakobsen (Innovationsfonden)

Design og layout: Operate A/S

Tekst: Jesper Tornbjerg, Dansk Energi

Fotos:

Forside: IStock

Side 7: ELFORSK

Side 9 (tv.): Aalborg CSP

Side 11 (tv.): DTU

Side 13 (tv): Colourbox

Side 15 (tv): Colourbox

Download denne publikation og læs mere på

www.energiforskning.dk

Oplag: 800 stk.

Tryk: KLS PurePrint A/S

No. 001

KLIMA-NEUTRAL

TRYKSAG

KLIMA-NEUTRAL

TRYKSAG

KLIMA-NEUTRAL

TRYKSAG

No. 001

KLIMATNEUTRAL

TRYCKSAK

KLIMATNEUTRAL

TRYCKSAK

KLIMATNEUTRAL

TRYCKSAK

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – FORORD

Energiforskning- og udvikling skaber

grøn omstilling, vækst, job og eksport

i er i gang med en voldsom ændring af

det danske energisystem. I 2015 leve-

rede vindenergien, hvad der svarede til

42,1 procent af elforbruget, og allerede

nu flyder over halvdelen af den danske

el-produktion ind på distributionsnettet

i form af el fra vindmøller, solceller og biomassebaseret

decentral kraftvarme.

Om få år vil 80-90 procent af Danmarks el- og varmefor-

brug være dækket af vedvarende energi, så fokus skal i

kommende år drejes over på anvendelse af elektricitet

bl.a. til transport og opvarmning og på integration mel-

lem de forskellige forsyningsarter – herunder et stadig

grønnere gasnet.

I 2050 skal Danmark være fossiluafhængigt, og vi kender

mange af de løsninger, der skal til både inden for øget

energieffektivitet og vedvarende energi. Nogle af dem er

stadig for dyre – nogle kan vinde værdi ved at blive tænkt

ind i nye sammenhænge og med ændrede rammevilkår.

Her er det, at forskning, udvikling og demonstration

(FU&D) i energiteknologier og systemtænkning kommer

ind i billedet. Læs i denne publikation fra de fire danske

offentlige ordninger (ELFORSK, EUDP, ForskEL og In-

novationsfonden) om fire konkrete FU&D-projekter. Læs

om forskere, der vil gentænke rammerne for et elmarked

hovedsageligt baseret på vindenergi, læs om danske sol-

kraftværker, der sælger flot i varme lande, læs om udvik-

ling af plastsolceller, og læs om hvordan elbesparelser og

bedre sundhed på operationsstuer kan gå hånd i hånd.

Danmarks FU&D-initiativer er mangfoldige og udtryk for

det lange seje træk. Med indsatsen tænker vi både kort- og

langsigtet for på én gang at styrke danske virksomheders

førerposition inden for grønne energiteknologier og nå

vores energi- og klimamål.

At indsatsen virker, er for nylig dokumenteret i en uvildig

evaluering af de tre programmer under Energi- Forsy-

nings- og Klimaministeriet, EUDP, ForskEL og ELFORSK.

Evalueringen slår fast, at forskning og udvikling i energi-

teknologier driver den grønne omstilling og skaber vækst,

arbejdspladser og eksport. Den relativt nye Innovations-

fonden under Uddannelses- og Forskningsministeriet har

samme fokus i sin netop lancerede, ambitiøse investe-

ringsstrategi for energiområdet.

Den samlede offentlige investering i FU&D på energi-

området har i en del år ligget på omkring 1 mia. kr. om

året. Et højt niveau, som politikerne ønskede fastholdt i

energiforliget fra 2012. I forbindelse med finansloven for

2016 var der imidlertid slinger i valsen. Heldigvis for det

lange seje træk blev der delvist rettet op i de afsluttende

forhandlinger, ligesom det tegner lyst for fremtiden, at den

danske regering under FN’s klimakonference COP21 i Pa-

ris tilsluttede sig præsident Obamas ’Mission Innovation’.

Med ’Mission Innovation’ har Danmark internationalt

forpligtet sig til at øge investeringerne frem mod 2020,

hvor hensigten er at fordoble midlerne til energirelateret

FU&D i forhold til 2015/2016. ’Mission Innovations’ er-

klærede mål er at accelerere den globale energirevolution

og gøre ren energi billigere og dermed mere eftertragtet.

Vi kan dermed se frem til et fortsat fokus på et højt niveau

af FU&D midler frem mod 2020, og alle fire ordninger –

med hver sit særkende og specialisering – glæder sig til

at udvikle samarbejdet til glæde for brugerne. Vi står sam-

men om udveksling af erfaringer via forskningsportalen

www.energiforskning.dk, ligesom vi med denne publi-

kation giver overblik og eksempler på projekter i hele

værdikæden fra forskning- udvikling over demonstration

til implementering.

Danmark har en unik position på energiområdet og en

omfattende eksport af energiteknologi, men mange andre

lande – herunder USA, Kina og Indien – rykker på den

grønne omstilling. Derfor skal vi blive ved med at udfor-

dre os selv og hinanden på både konkrete teknologier og

inden for systemoptimering og rammevilkår.

Politisk er der ved at blive varmet op til det næste ener-

giforlig, og både forskning og konkrete projekter kan bi-

drage med gode ideer og inspiration også til den netop

nedsatte Energikommission. Energiforliget skal matche

EU’s energi- og klimamål for 2030 og udviklingen af Ener-

giunionen, så der er mere på spil end ’blot’ Danmark. Ved

at udvikle klogere og billigere løsninger alene og sammen

med vores europæiske partnere eksempelvis via Horizon

2020-programmet kan vi være med til at skabe vækst og

arbejdspladser i hele Europa.

Jørgen S. Christensen

Forskningsdirektør,

Dansk Energi

På vegne af Innovationsfonden,

EUDP, ForskEL og ELFORSK

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – STATUS 2016

STØTTE TIL TEKNOLOGIOMRÅDER

OVER 10 ÅR (MIO. KR.)

Kilde: Energiforskning.dk

350

Brint og brændselsceller

300

Energieffektivitet

Bio og affald

Smart Grid og systemer

250

Vind

Sol

200

Bølge

Andet

150

100

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

SAMLEDE OFFENTLIGE MIDLER

BEVILGET TIL ENERGIFORSKNING

(MIO. KR.)

Ekskl. EU-bevillinger

ENERGIFORSKNINGENS

ANDEL AF DET OFFENTLIGE

FORSKNINGSBUDGET (%)

Kilde: Danmarks Statistik

1200

1000

800

600

400

200

2006

2007

2008

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2009

2010

2,7

3,0

3,3

4,1

4,9

2011

2012

2013

2014

2015

5,3

5,0

4,7

4,4

4,1

384

488

571

772

950

1.071 1.005

989

928

824

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – STATUS 2016

DANMARKS EKSPORT

AF ENERGITEKNOLOGI

energiteknologiens andel af vareeksporten på tværs af eu15 i 2015 (%)

Energiteknologi

bidrager til at nå

klima- og energi-

politiske mål og

skaber samtidig

eksport og arbejds-

pladser. Danmark

er det land i EU,

der har den største

andel af energi-

teknologi i sin

vareeksport.

Danmark

Finland

Italien

Tyskland

Østrig

Sverige

EU15

Frankrig

Spanien

Storbritannien

Portugal

Luxembourg

Grækenland

Belgien

Holland

Irland

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

danmarks eksport af energiteknologi (mia. kr.)

Total

Grøn energiteknologi

Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI, Dansk Energi og Energistyrelsen

OFFENTLIG STØTTE FORDELT PÅ TEKNOLOGIOMRÅDER (MIO. KR.)

ÅRLIGT GNS. 2013-2015

200

ELFORSK

EUDP

ForskEL

150

ForskVE*

Innovationsfonden

100

Midlerne fra Højteknologifonden og

Det Strategiske Forskningsråd udgør

Innovationsfondens samlede støtte

for 2013, da de var selvstændige

programmer indtil fusionen.

Kategorien Andet dækker bl.a. over:

Bæredygtige transportprojekter, geotermi,

forvaltningsmæssige og samfundsfaglige

analyser.

*Sluttede i 2015

Brint og

brændsels-

celler

Energi-

effektivitet

Bio og

affald

Smart Grid

og systemer

Vind

Sol

Bølge

Andet

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – ELFORSK

ELFORSK

OPERATIONER MED FRISK LUFT

GIVER LAVERE ELFORBRUG OG

FÆRRE SYGDOMME

Ventilation med genbrug af ren luft giver lavere elforbrug og færre om-operationer.

Luft forurenet med bakterier og partikler

kan være et stort problem på operations-

stuer. Især på de stuer, hvor der indsættes

kunstige hofter, knæ og andre implantater,

kan uren luft få triste konsekvenser.

Et netop afsluttet ELFORSK-projekt om

energieffektiv ventilation viser imidlertid,

at risikoen for infektioner kan nedbringes

samtidig med, at elforbrug og dermed el-

regninger falder betydeligt.

Projektet ’OP Vent – Energieffektiv venti-

lation på operationsstuer ’ viser, at flere

hundrede af Danmarks ca. 700 offentlige

og private operationsstuer kan få renere luft

og dermed forebygge infektioner ved at be-

nytte en mere energieffektiv type ventilation

end den, regionerne satser på til deres nye

supersygehuse.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved

infektioner i forbindelse med om-operationer

alene på knæ og hofter er tidligere af Sund-

hedsstyrelsen opgjort til 34-57 mio. kr. om året.

Infektioner er enormt dyre for samfundet,

så forebyggelse giver en helt klar økonomisk

gevinst samtidig med, at generne for patien-

terne bliver mindsket, påpeger professor,

overlæge, dr. med., forskningsleder Søren

Overgaard fra Odense Universitetshospital

(OUH) under Region Syddanmark

ekstra penge hurtigt bliver sparet hjem via

et 30-40 procent lavere elforbrug.

Projektchef Johnny Nielsen fra Fournais Ener-

gi i Vedbæk forklarer, at gevinsterne opstår

ved at vælge Laminar Air Flow (LAF) frem

for Turbulent Air Flow (TAF) som ventilati-

onsteknologi.

LAF er lidt dyrere end TAF ved anlæggelse,

men tilbagebetalingstiden er takket være

det lavere elforbrug kun 2-3 år, siger Johnny

Nielsen, der skønner, at den samlede bespa-

relse ved at implementere LAF-teknologen

kan løbe op i over 100 mio. kr. over anlæg-

genes levetid.

Med den laminare løsning kan det derfor

lade sig gøre at energioptimere driften ved

at recirkulere 50 procent af luften og styre

luftstrømmene på stuerne bedre.

32 hofteoperationer

Med projektet er der foretaget målinger på

sygehuset i Aabenraa og virkelighedstro si-

muleringer på to operationsstuer på Gen-

tofte Hospital. Her har parterne, der også

omfatter JVR A/S (levering af LAF-anlæg) og

DTU Byg (sporgas-målinger), sammenlignet

resultater fra en stue med TAF-anlæg og

en med LAF.

Der er analyseret 32 hofteoperationer med

’fantomer’ på operationsstuerne samt bidra-

get med tælling af kim og måling af partikler.

I en folder fra projektet konkluderer man,

at ’en ensidig satsning på TAF-systemer

indebærer en betydelig risiko for patienter

– i hvert fald under implantat-operationer’.

Grænseværdierne for bakteriekim og store

partikler kan ifølge parterne bag ’OP Vent’

ikke overholdes under TAF-ventilerede ope-

rationer, som er det regionerne planlægger.

For ’OP Vent’-deltagerne handler det nu om

at bygge oven på resultaterne med målinger

med levende patienter på operationsstu-

erne. Samtidig foregår der et stykke arbejde

med at overbevise regionerne om, at LAF er

en del af fremtiden – også på de nye su-

persygehuse, der opføres for milliardbeløb

i disse år.

Det nye Odense Universitetshospital for-

bereder operationsstuer til ultra-rene stuer

med LAF-ventilation, så ’OP Vent’ har alle-

rede haft indflydelse. Projektet har givet ny

viden, og jeg er meget overrasket over det,

vi nåede frem til, siger Søren Overgaard.

Læs mere på www.elforsk.dk

under projekt 345-019

Energi møder sundhed

Fra energisiden startede ’OP Vent’ med, at

Johnny Nielsen, der er en erfaren energi-

rådgiver, undrede sig over, at der ikke blev

stillet krav til energiforbrug på operations-

stuer. Da han dykkede ned i stoffet fandt

han ud af, at der stort set ikke var etableret

viden om energiforbruget.

Samtidig gjorde Søren Overgaard fra Odense

Universitetshospital sig tanker om de bak-

teriologiske forhold omkring ventilation. På

et møde med det, der dengang hed LEAN

Energy Cluster (nu CLEAN) med bl.a. delta-

gelse af overlæge Lars Henrik Frich fra OUH,

blev ideen om et projekt født. Med CLEAN

som administrativ projektleder blev der sat

et hold og søgt penge.

Udgangspunktet var, at en medicinsk tekno-

logivurdering fra Sundhedsstyrelsen i 2011

formodede, at LAF ville øge elforbruget og

være uden infektionsforebyggende poten-

tialer. Den konklusion bliver nu udfordret af

’Op Vent’ både på elforbrug og sygdomme.

En af pointerne er, at LAF i sin natur har

mere rolige luftstrømme end de turbulente.

Kort tilbagebetalingstid

Sammen med en række partnere har OUH

høstet bemærkelsesværdige resultater med

’OP Vent’, der har modtaget 1,2 mio. kr. fra

Dansk Energis ELFORSK-program. Delta-

gerne har dobbelt beløbet op til et samlet

budget på 2,4 mio. kr.

’OP Vent’ viser, at sygehus-ejerne – altså

typisk regionerne – skal investere lidt mere

i den alternative teknologi, men også at de

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – ELFORSK

VI HAR MOD

PÅ MERE

Et spændende projekt med et betyde-

ligt potentiale for energi-besparelser

både i Danmark og i udlandet.

Sådan lyder vurderingen fra forskningskoordinator

Jørn Borup Jensen fra ELFORSK om ’OP Vent’-pro-

jektet, der kan energieffektivisere operationsstuer for

millioner af kroner og samtidig gøre stuerne sundere

for patienterne.

Noget af det interessante i dette projekt er, at det ikke

’bare’ er teknikerne, der kommer med en idé. Lægevi-

denskaben er dybt involveret, og det øger chancerne

for, at teknologien får fodfæste på sygehusene, siger

Jørn Borup Jensen.

ELFORSK er sat i verden for at fremme projekter,

der kan effektivisere forbruget af energi. En ny eva-

luering viser, at det samtidig skaber job, vækst og

eksport i Danmark. Jørn Borup Jensen ser et tættere

samarbejde mellem ingeniører og lægevidenskaben

som et middel til at komme videre ad den vej.

ELFORSK har de seneste år støttet udviklingen af lys-

teknologier, så de kan fremme sundheden. Nu handler

det også om sundhed og ventilation, påpeger forsk-

ningskoordinator i Dansk Energi, Jørn Borup Jensen,

der sagtens kan forestille sig, at ELFORSK vil støtte

et projekt, der følger op på det succesfulde ’OP Vent’.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – EUDP

EUDP

FLEKSIBEL TEKNOLOGI FLYTTER

GRÆNSER OG SKABER EKSPORT

Aalborg CSP udvikler løsninger, der kan gøre fjernvarmeværker og kraftvarmeværker

mere effektive og mindre afhængige af fossile brændsler.

Støtte til forskning, udvikling og demon-

stration har enorm betydning for danske

energivirksomheder, der vil flytte grænser.

Sådan lyder det fra salgs- og projektingeniør

Per Aasted fra Aalborg CSP, der i to omgange

har modtaget midler fra Energistyrelsens

EUDP-ordning til at udvikle en teknologi,

hvor soltrug fanger solens stråler og ud-

nytter den til fjernvarme eller elproduktion.

CSP står for ’concentrated solar power’, der

er en af de grønne teknologier, der ifølge

Det Internationale Energiagentur (IEA) og an-

dre analytikere har størst potentiale på de

globale energimarkeder. Aalborg CSP er med

helt i front og er aktuelt bl.a. ved at opføre

et stort CSP-anlæg i Australien. Nogle af de

grænser, Per Aasted taler om, bliver testet på

Taars Varmeværk og skal yderligere udvikles

og verificeres på et nyt projekt i Brønderslev.

malt, yder de op til 20 procent ekstra. Fjern-

varmevandet ledes videre til de regulerbare

CSP-solfangere, der løfter temperaturen til

85-98 grader. Det varme vand kan nu lagres i

varmeværkets to tanke, hvor der er kapacitet

til at forsyne byen i ca. fire sommerdage uden

sol, og det er nok til, at der næsten ikke er

behov for at fyre med gas hele sommeren.

– Med kombinationen har Taars Varmeværk

fået et fleksibelt anlæg, påpeger Per Aasted,

der er spændt på, hvor meget energi det

samlede anlæg leverer i løbet af sit første

år. Kombi-anlægget gik i drift i september

2015 og indtil videre har det leveret som

forventet af DTU, oplyser han.

På ordre- og budgettidspunktet var den

simple tilbagebetalingstid 8,4 år, men siden

er gasprisen faldet og tilbagebetalingstiden

steget til ca. 10 år.

DTU følger produktionen tæt, og dette

samspil mellem virksomhed og universitet

er guld værd i forhold til at dokumentere og

udvikle teknologien, pointerer Per Aasted.

– EUDP-støtten giver også kunden sikkerhed

samtidig med, at vi kan få testet og afprøvet

nogle ideer, siger Per Aasted, der oplever

betydelig interesse for teknologien fra både

danske og udenlandske fjernvarmeværker.

At få verificerede produktionsdata er helt

afgørende for at få gang i salget, fastslår

han, der har spændte forventninger bl.a. til

markederne i Sverige, Tyskland og Østrig. I

disse lande opererer værkerne typisk med

højere temperaturer i fjernvarmenettene,

og netop på det felt har CSP-anlæggene

sin force.

man at få økonomiske lussinger. EUDP ta-

ger toppen af risikoen og giver sparring, så

projekterne bliver endnu bedre. Samtidig er

det lidt af en blåstempling af teknologien

at få penge og anerkendelse af EUDP’s pro-

fessionelle – og kritiske – bestyrelse, siger

Per Aasted.

Fleksibel elproduktion

At EUDP-bestyrelsen også kan sige ’nej’ har

Aalborg CSP oplevet i forbindelse med en

tidligere EUDP-ansøgning. I første omgang

troede EUDP ikke på, at det kunne lade sig

gøre at producere termisk energi ved 330

grader i Danmark. Afslaget fik Aalborg CSP

til i hu-hej vilde dyr at sætte to ud af 40

planlagte rækker parabolske trug op hos

Brønderslev Forsyning.

– Vi ville vise, at vi kunne, og det gjorde vi

med god hjælp fra Brønderslev Forsyning,

siger Per Aasted.

Med friske produktionsdata fra sommeren

2015 i hånden indsendte Aalborg CSP sam-

men med NIRAS, Planenergi og Brønderslev

Forsyning en ny ansøgning, og denne gang

bevilgede EUDP 20 mio. kr. ud af budget-

terede 85 mio. kr.

Ideen er at benytte solenergi som sup-

plement til et biomasse-kraftvarmeværk.

Aalborg CSP skal som den første i verden

demonstrere, hvordan CSP-teknologi kan

fungere som en fleksibel tilføjelse til et så-

kaldt ORC-biomasseanlæg – en anlægstype,

der benytter en varmetransmissionsolie, og

som oplever pæn vækst.

CSP-anlægget i Brønderslev bliver noget

mere kompliceret end det i Taars. I alt

kommer det til at bestå af 40 rækker med

125 meter lange soltrug. De skal indsamle,

reflektere og koncentrere solens stråler

mod receiverrør, hvor en varmetransmis-

sionsolie cirkulerer inden i. Olien varmes

Solvarme hele sommeren

– også om natten

Varmeværket i Taars er fyret med naturgas,

og med almindelige, plane solfangere fra

ARCON Solar eller GreenOneTech kan man

skære 20 procent af gasforbruget.

Ud fra en tidligere EUDP-støttet rapport fra

DTU, hvor CSP-solfangernes effektivitet og

lave varmetab blev dokumenteret, opstod

ideen med at supplere med regulerbare

CSP-fangere og dermed udnytte de to typer

solfangeres forskellige egenskaber.

– Kombinationen af de to typer giver en høj

ydelse over hele dagen og en stor regulerbar

solvarmeproduktion. I alt regner vi med, at

solvarmen fra kombinationsanlægget kom-

mer til at dække omkring 30 procent af fjern-

varmeproduktionen, siger Per Aasted.

På anlægget i Taars forvarmer de plane sol-

fangere fjernvarmevandet. Ved at lade dem

producere ved en lavere temperatur end nor-

Hvorfor er det så vigtigt at få støtte fx

fra EUDP? Kan I ikke gøre det selv?

– Jo, fjernvarmeværkerne vil gerne prøve

noget nyt, men når man går først, risikerer

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – EUDP

op til 330 grader og kan dermed forsyne

eller supplere kraftvarmeproduktionen via

ORC anlægget.

– For at udnytte energien optimalt produce-

res elektricitet afhængigt af markedsudviklin-

gen, og spildvarmen udnyttes til fjernvarme,

hvor det også er muligt at gemme energien i

de eksisterende varmeakkumuleringstanke,

fortæller Per Aasted og nævner, at CSP-

solvarme også kan bruges til at drive store

varmepumper til geotermianlæg, ligesom der

også kan være perspektiver i at kombinere

CSP med udnyttelse af overskudsvarme fra

industrien.

I første omgang skal der imidlertid høstes

erfaringer i Brønderslev, hvor solvarmeanlæg-

get opstilles i år og bliver koblet sammen

med flis-kraftvarmeværket i 2017. Per Aasted

forventer ikke problemer med at producere

varme ved de høje temperaturer, men pro-

jektpartnerne betræder jomfruelig grund med

integrationen op mod kraftvarmeværket.

– Solvarmen kommer, når solen skinner, og

så skal anlægget kunne tage fra, fastslår han.

sisk, og med EUDP-støtten er virksomheden

i fuld gang med at tilpasse CSP-teknologien,

der har sit udspring i USA, til det danske

klima og den danske måde at tænke i totale

energi- og ressourceløsninger.

I udlandet er en af de mere spektakulære

opgaver at levere et integreret energisy-

stem baseret på CSP-teknologien til Sun-

drop Farms i Australien. Energisystemet

skal bruge energi fra solen og udnytte hav-

vand til at forsyne et drivhuskompleks ude

i ørkenen med ferskvand, køling, opvarm-

ning og el til drivhuslamperne om natten.

Læs mere på www.aalborgcsp.dk

Grøn omstilling i Aalborg

Aalborg CSP udspringer af kedelindustrien,

der tidligere var en af Aalborgs stærke sider.

Nu er virksomheder ved at udvikle sig til en

vigtig spiller inden for omstillingen af det

globale energisystem fra fossile brændsler til

vedvarende energi. Aalborg CSP’s hjemme-

side er på dansk, engelsk, spansk og kine-

ET HELT UNIKT PROJEKT

Et helt unikt projekt med rigtig gode anvendelsesperspektiver. Sådan

lyder vurderingen fra EUDP om Aalborg CSP’s nye projekt i Brønderslev.

Potentialet for eksport er stort. Det kan bidrage til

både at sætte Danmark på verdenskortet og samtidig

styrke Nordjyllands position i den grønne udvikling.

Et velfungerede anlæg af denne karakter opført i Dan-

mark vil umiddelbart anbefale sig selv til lande med

endnu større solindstråling, siger specialkonsulent

Torsten Malmdorf fra EUDP.

Læs mere på www.ens.dk/ny-teknologi/eudp-ener-

giteknologisk-udvikling-demonstration

Taars Varmeværk sparer på brændslerne

ved hjælp af to typer solfangere.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – INNOVATIONSFONDEN

INNOVATIONSFONDEN

PRODUKTION AF PLASTSOLCELLER

SKAL OP I SKALA OG NED I PRIS

Hvis man på billig vis kan printe plastsolceller i kilometerlange baner, åbner det helt nye

markeder for produktion af strøm fra solens stråler. Med et gennembrud for plastsolcel-

lerne kan de integreres i forbrugerelektronik, vinduer, carporte og tage, ligesom de på

et tidspunkt ude i fremtiden vil kunne bidrage til storskala produktion af el i parker.

– Vi har forsket i løsninger i ti år og er nu

meget tæt på, siger seniorforsker og pro-

jektleder Eva Bundgaard fra Sektion for

Solenergi på DTU Energi, der for nylig har

fået en bevilling fra Innovationsfonden til

at fortsætte arbejdet.

Projektet hedder INKA, og det står for ’Inks

for large-scale processing of polymer solar

cells’. Kort fortalt handler det om at udvikle

et robust blæk, så solcellen kan trykkes på

et egnet substrat, og lave en maskine, der

kan masseproducere de polymere solceller

på en effektiv måde ved hjælp af den ud-

viklede blæk.

Lidt mere teknisk: En forudsætning for suc-

ces er, at den bestanddel i blækket, som

bevirker, at solcellen absorberer sollys – en

konjugeret polymer – kan syntetiseres i stor

skala. I dag kan denne polymer fremstilles i

mængder á maksimalt to gram. Målet med

projektet er at nå op på 100 gram.

Ambitionen er at producere en plastsolcelle,

der kan bruges alle steder, hvor det giver

mening at anvende letvægtsmaterialer til

produktion af elektricitet. For at nå derhen

vil det treårige INKA-projekt trække både

på teoretiske beregninger og modellering af

nøglematerialers egenskaber samt praktiske

forsøg i laboratoriet:

– Det svære er at finde det aktive stof, der

absorberer lyset bedst mulig og fungerer

med det samme, når vi sætter trykkema-

skiner i gang, siger specialkonsulent Hanne

Lauritzen fra DTU Energi.

Birkerød og solenergifirmaet infinityPV fra

Roskilde.

Hvis det lykkes at skabe et gennembrud,

står der altså producenter klar til at kaste

sig ind i kampen om markedsandele både

i Danmark og i udlandet. I sin behandling

af ansøgningen fra INKA-konsortiet har

Innovationsfonden da også lagt vægt på,

at potentialerne for at skabe vækst og be-

skæftigelse er betydelige.

– Vi har planlagt arbejdet ud fra de krav, som

stilles ved industriel fremstilling. Kravene

oversættes til specifikke krav til blækkets

egenskaber, til den aktuelle maskine og

videre til blækkets bestanddele, fortæller

Eva Bundgaard.

Målt på energibetalingstid er plastsolceller-

ne rigtig gode. Under danske forhold tjener

traditionelle solceller deres energiforbrug

tilbage på et par år, mens vores afhængig

af konfiguration kun behøver nogle få må-

neder, siger Hanne Lauritzen.

Ekstra spor til maskinfabrik

Økonomichef Randi Nielsen fra Grafisk Ma-

skinfabrik, der laver maskiner til etikettryk-

kerier, ser maskiner til produktion af plast-

solceller som et spændende supplement.

Etiketter og plastsolceller ligner hinanden

på den måde, at det i begge tilfælde handler

om at håndtere ruller og skære materialer

op i bestemte størrelser.

– Med INKA-projektet håber vi på at bygge

og levere maskiner lidt ved siden af vores

kerneområde. Vi kan altså få endnu et spor

at afsætte maskiner af og dermed blive mere

robuste rent forretningsmæssigt, siger Randi

Nielsen.

Grafisk Maskinfabrik har leveret maskiner

til produktion af plastsolceller til DTU og et

par udenlandske universiteter, men endnu

er maskinerne et stykke fra at være en hyl-

devare. Derfor er Grafisk Maskinfabrik glad

for støtten fra Innovationsfonden.

– Ingen af os ved, hvordan det her udvikler

sig – fx om det kommer op i et volumen,

hvor vi ikke kan være med, eller om teknolo-

gien bliver spredt på en række virksomheder.

Men vi synes, det tegner lovende, og vi vil

gerne være med så længe som muligt, siger

Randi Nielsen.

Læs mere på www.energy.dtu.dk

Markant øget effektivitet

Plastsolceller har den fordel, at de vil være

billigere at producere og lettere end tradi-

tionelle solceller. En udfordring er imidlertid,

at effektiviteten – omdannelsen af solenergi

til elektricitet – er betydeligt ringere (pt. ca.

to procent for stor skala solceller). Plastsol-

cellerne kræver altså et større areal for at

producere det samme antal kilowatttimer,

som de kendte anlæg baseret på silicium

kan præstere.

– Derfor fokuserer INKA også på at øge ef-

fektiviteten. Vi har et mål om at komme op

på seks procent for stor skala solceller, og

det er meget ambitiøst, siger Eva Bundgaard.

DTU-forskerne påpeger, at plastsolcellerne

allerede er ved at være attraktive til de første

anvendelser – eksempelvis til mobilopladere.

Med en industrialisering af produktionsme-

toden vil flere hurtigt følge efter. En af grun-

dene til optimismen bunder i, at plastsol-

cellerne hurtigt tjener den energi hjem, der

bliver brugt til at fremstille dem.

Bidrag fra private virksomheder

For at øge chancerne for et kommercielt

gennembrud har DTU-forskerne bag INKA

fået selskab af Aalborg Universitet og to

virksomheder – Grafisk Maskinfabrik i

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – INNOVATIONSFONDEN

FORVENTER VÆKST

OG BESKÆFTIGELSE

Kina, USA og Tyskland producerer

almindelige solceller i stor stil, men

danske forskere er internationalt

anerkendte for deres viden om poly-

mersolceller. Derfor ser Innovations-

fonden store perspektiver i at arbejde

videre med teknologien.

– Innovationsfondens mål er at skabe vækst, beskæf-

tigelse og eksportmuligheder for Danmark, og her

passer INKA-projektet godt ind, fastslår scientific

officer Niels Langvad fra fonden.

Han betragter INKA-projektet som ’et stærkt kom-

plimentært samarbejde’ mellem forskergrupper i

topklasse og et par mindre virksomheder med am-

bitioner om vækst.

– Vi forventer, at INKA-projektet når de performance-

og prismål, der er sat. Samlet vil gruppen kunne

udvikle knowhow og produktionsudstyr, der kan

bringe polymersolceller det næste skridt mod kom-

mercialisering, siger Niels Langvad.

Innovationsfonden investerer 17,5 mio. kr. i pro-

jektet, der har et samlet budget på 23,3 mio. kr.

Læs mere på www.innovationsfonden.dk

INKA-projektet handler om at udvikle den rette blæk

og de rette maskiner til produktion af plastsolceller.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – ForskEL

ForskEL

Integration af meget vindenergi

kræver nye systemiske sammen-

hænge og markeder

Med 2012-energiforliget cementerede et bredt flertal i Folketinget, at Danmark har valgt

vindkraft som en central faktor i omstillingen til et low-carbon energisystem. Danmark

havde i 2015 en vindkraftandel på 42 procent, og integrationen sætter allerede nu pres på

to bærende elementer i det gamle energisystem.

Den el-tekniske systembalance har det

svært med ’overskudsstrøm’, og på Nord

Pool er markedsprisen på el faldet drastisk.

Markedsprisen falder ikke kun, fordi elpro-

duktionen er høj, men fordi der er for lav ef-

terspørgsel efter el uden for elsektoren. Når

Danmark på den måde har spillet vindkortet,

er to af de systembærende komponenter i

det gamle elsystem sat under pres.

– Det nordiske elmarked fungerer, men det

fungerer ikke rigtig godt. Priserne bliver

presset i bund af stadig mere vindenergi.

Med de lave priser sendes der ikke de rette

signaler om investeringer i ny produktion

eller tilskyndelser til fleksibelt elforbrug. Der

er altså behov for at gentænke den måde,

de tekniske sammenhænge og markedet er

indrettet på, siger professor Peter Karnøe

fra Aalborg Universitet i København.

Han er leder af et nyt forskningsprojekt,

I-REMB – Innovative re-making of markets,

der med ti mio. kr. i støtte fra Energinet.

dk’s ForskEL-program skal komme med

bud på fremtidens tekniske systemsam-

menhænge og de systemunderstøttende

markedsdesign.

Det eksisterende elmarked i Norden og

Østersøområdet bygger på handel via elbør-

sen Nord Pool i Oslo. Markedet er designet

på et tidspunkt, hvor der var langt mindre

vindenergi og flere traditionelle kraftværker

end nu.

– Nord Pool er et særligt marked organise-

ret af de nordiske systemoperatører (TSO’er,

red.), som autoriserer, hvem der kan handle

og under hvilke betingelser. Markedsplatfor-

mene i Nord Pool 1.0 blev skræddersyet til

at skabe priser for el produceret på centrale

kraftværker, som har stigende marginale

produktionsomkostninger, jo mere elfor-

bruget stiger, siger Peter Karnøe.

I-REMB fokuserer på, hvordan de større

mængder vindkraft kræver mere elektrifi-

cering af varme/køling og transportbehov

samt lagring, som skal være med indbygget

fleksibilitet, så forbruget bedre kan ’svinge

intelligent som vinden blæser’.

Behov for nye systemiske

sammenhænge

Det er helt naturligt, at der er ’system-uba-

lancer’ i en radikal omstillingsproces, ’hvor

systemet skal levere el og varme, mens

aktørenes forretningsmodeller skal hænge

sammen’, samtidigt med at det nye system

kun dukker frem af investeringer, hvis de

nye forretningsmodeller hænger sammen.

I-REMB projektet sætter særligt fokus på,

hvordan der kan skabes nye systemiske

sammenhænge baseret på tekniske løs-

ninger, og som skal understøttes af nye

markedsbaserede løsninger. I-REMB bygger

på en unik tværvidenskabelig tilgang, der

sammenkobler ekspertiser inden for inge-

niørvidenskab i energisystemmodellering,

økonomisk ekspertise i elmarkedsdesign og

økonomisk sociologisk ekspertise inden for

teknologiskift og forretningsmodeller.

I-REMB sammentænker tre

systemkomponenter:

1. For det første gennem Energisystem-mo-

dellering, der analyserer fleksibilitetsbe-

hov ved den øgede mængde vindkraft og

udpeger, hvor det er kritisk, at der tek-

nisk skabes gennem nye systemiske sam-

menhænge mellem elsektoren, varme-

og kølesektoren og transportsektoren.

2. For at det markedsmæssige kan følge

med, kræves der ændringer i Nord Pool

markedsmodel 1.0, så man undgår de

lave priser, som kun få økonomiske ak-

tører kan leve af.

3. For det tredje er der det nye elbasere-

de forbrug inden for elektricificering af

varme/køling og transportbehov samt

lagring. Her skal gamle og nye aktører

etableres omkring de nye teknologier,

de vælger at bringe i spil med deres for-

retningsmodeller.

Fleksibiliteten i det fremtidige el-/ener-

gisystem skabes gennem samspillet med

udlandet, men skal i stigende grad skabes

gennem indenlandsk elektrificering.

– Den nye fleksibilitet i el-/energisystemet

er mange penge værd, og den ligger både i

produktion og forbrug. For eksempel kan ak-

tører tjene penge på at købe/forbruge, når

el er billig og tjene penge på at undlade at

Designet af mennesker

– Det er vigtigt at forstå at det gamle cen-

traliserede elsystem med kraftvarme og

Nord Pool markedsmodel 1.0 fra 2001 be-

stod af en arkitektur af veltilpassede kom-

ponenter, som tjente det danske samfund

godt, indtil bevidstheden om klimakrisen

førte til politisk prioritering af omstilling

til et low-carbon energisystem. Den vel-

tilpassede arkitektur var skabt af men-

nesker gennem design, og derfor er det

menneskeformede design-løsninger, der

skal bringe vores energisystem videre, siger

Peter Karnøe.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – ForskEL

I 2015 opdaterede ForskEL sine

indsatsområder og fik blandt andet et helt

nyt indsatsområde: Marked og Samfund.

I-REMB-projektet er et rigtig godt eksempel

på et projekt indenfor det område.

Aja Brodal

forskningskoordinator, Energinet.dk

købe/forbruge i de timer eller dage, hvor det

kniber med vinden, påpeger professoren.

Elprisen i nabolandene er faldende til dels

pga. udbygningen med vind – derfor er der

mere økonomisk værdi og forsyningssikker-

hed i at øge værdien af den hjemlige elpro-

duktion ved at bruge den i højværdiydelser

som varme/køling og transport.

– For eksempel har EU ikke erklæret PSO’en

ulovlig, men sagt god for den med mindre

justeringer i et samspil med europæiske

støttesystemer som vist i åbningen af 2016

pilot-solcelleudbuddet til Tyskland, siger

Peter Karnøe.

Energinet.dk skal måske også revidere sin

funktionsmåde for at skifte fokus fra trans-

missionssystemer til at skabe nye sam-

menhænge mellem el, varme og transport,

vurderer han.

Fremtiden byder heller ikke på status quo

for de økonomiske aktører, der gennem

deres investeringer og forretningsmodel-

ler skal forandre energisystemet. Der er

del vil vi i projektet pege på, hvordan vi kan

indrette pakker af reguleringer, afgifter og sub-

sidier, som skaber økonomiske betingelser for,

at aktørernes forretningsmodeller understøt-

ter elektrificering af et fleksibelt energisystem,

fortæller Peter Karnøe og giver et eksempel

på, hvor der er behov for ændringer:

Det er en stor udfordring, at energisyste-

mets radikale omstilling for første gang sker

baseret på markedsbasering og mange de-

centrale aktører. Mange kraftvarmeværker

investerer i bio-kedler i stedet for varme-

pumper, hvilket er privatøkonomisk fornuf-

tigt, men skyldes høje afgifter på el.

– Det er vigtigt at understøtte investeringer i

energiteknologier, som kan aftage elektrici-

tet – og helst på en fleksibel måde, fastslår

Peter Karnøe og påpeger, at øget elforbrug

også vil presse priserne på Nord Pool op og

gøre det mere interessant for aktørerne at

udvikle nye produkter.

– Vi må gøre op med det gamle dogme med,

at markedet automatisk tilpasser sig nye

samfundsmæssige behov. Sådan var det

ikke ved markedsmodel 1.0 og bliver det

heller ikke ved 2.0, siger han.

Med I-REMB lægger forskerne op til en åben

proces med ’plads til aktørernes stemmer og

synspunkter’. Håbet er, at der kan opbygges

en form for konsensus om udviklingsretnin-

ger og den rigtige prioritering af indsatser

op mod forhandlingerne i Folketinget om

det næste energiforlig og i en match med

EU’s plan om Energiunionen og opnåelse af

2030-målene for energi og klima.

Status quo er ikke mulig

– Omstillinger i energisystemer sker, hvor

det nye skabes gennem teknologi og regule-

ringer, mens det gamle hænger ved. Det kræ-

ver altid politiske indgreb at løsne fortidens

greb om fremtiden og skabe betingelser for

det nye, siger Peter Karnøe.

De næste skridt i den radikale tekniske om-

stillingsproces, hvor Danmark er førende, vil

udfordre kendte tankegange og aktørroller.

Fx må det politiske system indse, mener

Karnøe, at det nye low-carbon energisystem

fordrer politiske valg både om teknologier,

markedsdesign og støtteordninger. Nogle af

brikkerne ligger i EU’s ’Energiunion’:

store udfordringer og usikkerheder, og de

nye komplicerede systemsammenhænge

og langsigtede investeringer kræver en god

omstillingsproces, og at der er nogle over-

ordnede faste rammer for udviklingen, som

understøttes af følgeregulering:

– På baggrund af tekniske analyser af fleksi-

bilitetsbehovet ved den højere vindkraftan-

I-REMB består af fire arbejdspakker. Peter

Karnøe er projektleder og formand for den

ene. De øvrige formænd er professorerne

Henrik Lund og Susse Georg fra Aalborg

Universitet og professor Poul Erik Morthorst

fra DTU.

Læs mere på www.energiforskning.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – KORT NYT

Kort nyt

EUDP – ny formand og tre nye

bestyrelsesmedlemmer

I 2015 fik EUDP udpeget en ny besty-

relsesformand i form af Ann-Dorthea

Larsen (adm. direktør i Dansk Gastek-

nisk Center), og derudover tiltrådte tre

nye bestyrelsesmedlemmer: Asbjørn

Børsting (direktør i DAKOFO), Lars

Tveen (direktør Danfoss Heating), Tho-

mas Kähler (adm. Direktør i Rockwool

Scandinavia).

Mission Innovation

Præsident Obama lancerede i november

2015 det såkaldte Mission Innovation-

initiativ, som kommer til at spille en

rolle for EUDP og Innovationsfonden.

Mission Innovation består af en koa-

lition af 20 lande, som hver især har

forpligtet sig til at fordoble deres offent-

lige forskningsmidler til energirelateret

forskning, udvikling og demonstration i

2020 med det formål at nedbringe cost-

of-energy. I tillæg til landenes offentlige

bidrag skyder private investorer som

Bill Gates ligeledes private penge i ini-

tiativet gennem en fond (Breakthrough

Energy Coalition). Med Danmarks bi-

drag vil regeringen arbejde for, at der

i 2020 afsættes i alt 580 mio. kr., som

primært skal udmøntes gennem EUDP.

To nye teknologistrategier i EUDP

Endelig kan det nævnes, at EUDP er

ved at opdatere sin strategi for den

kommende 4-års periode, samt at der

er blevet lavet to nye teknologistrate-

gier inden for henholdsvis sol og vind

i 2015, som kan findes på EUDP’s

hjemmeside.

Udflytning til Esbjerg for

ForskEL og EUDP

Med regeringens beslutning om ud-

flytning af statslige arbejdspladser vil

ForskEL og EUDP skulle flytte til Ener-

gistyrelsens nye center i Esbjerg. Der

er lagt op til at ForskEL flytter fra sit

nuværende domicil i Fredericia pr. 1.

januar 2017, mens EUDP flytter fra Kø-

behavn pr. 1. maj 2017. Udflytningen af

ForskEL og EUDP er en del af en større

flytteplan, som skal bringe omkring

100 medarbejdere fra Energinet.dk og

Energistyrelsen sammen i et nyt center.

Hele evalueringen er at finde på EUDP’s

hjemmeside.

Evaluering af programmerne

EUDP, ForskEL og ELFORSK

COWI har i samarbejde med DAMVAD

og EA Energi-Analyse gennemført en

omfattende evaluering af de tre pro-

grammer for forskning, udvikling og

demonstration af ny energiteknologi

(EUDP, ForskEL og ELFORSK) under

Energi-, Forsynings- og Klimaministe-

riet for perioden 2007-14. Evalueringen

blev gennemført i 2015, og den konklu-

derer, at programmerne ved at støtte ud-

vikling af ny energiteknologi har banet

vejen for øget energieffektivisering og

øget udbredelsen af vedvarende energi

og dermed har programmerne styrket

den grønne omstilling og medvirket en

reduktion i det samlede CO

-udslip.

Derudover har programmerne skabt

omsætning, eksport og beskæftigelse

i danske virksomheder. Hele evalu-

eringen er at finde på programmernes

hjemmesider.

ELFORSK har udgivet en pjece om

evalueringen

ELFORSK har i forlængelse af eva-

lueringen udgivet pjecen

ELFORSK

styrker Danmark.

Her konkluderes at

ELFORSK skaber værdi for Danmark

gennem energibesparelser, vækst,

arbejdspladser og eksport.

Værdien opnås gennem to faglige ho-

vedspor. Det ene er energieffektivise-

ring af bygninger, herunder effektiv

anvendelse af bygningsinstallationer.

Det andet spor omhandler effektivise-

ring af industriens processer, herunder

konvertering af fossile brændsler til ef-

fektiv el-anvendelse eksempelvis ved

udvikling af løsninger med højtempe-

ratur varmepumper.

Ny investeringsstrategi i

Innovationsfonden

I januar 2016 blev den nye investerings-

strategi indenfor energi (2016-2018) of-

fentliggjort. Strategien supplerer fondens

generelle strategi og skal give retning for

fremtidige opslag, vurderinger og inve-

steringer på energi-området. Når fonden

i de kommende år prioriterer sine ener-

giinvesteringer, er der fokus på:

• Radikalt nye energiteknologier, løs-

ninger og materialer med stort glo-

balt markedspotentiale

• Relevante trinvise forbedringer af al-

lerede eksisterende løsninger

• Innovation og udvikling af nye tek-

nologier og løsninger med plads til

nye ideer og virksomheder

• Medvirken til en økonomisk attraktiv

transformation af energisektoren

• Tværfaglige projekter med inddragel-

se af bl.a. materialeteknologi og IKT,

forbrugeradfærd og markedsudform-

ning samt samfundsvidenskabelige

og humanistiske fagligheder

Fire nye dansk-kinesiske projekter

under Innovationsfonden

Innovationsfonden havde i slutnin-

gen af 2015 et bilateralt opslag med

det kinesiske videnskabsministerium

(MoST) med et dansk budget på 20

mio. kr. og tilsvarende i Kina inden-

for to temaer: Energieffektivitet samt

Indpasning af vindkraft og energilag-

ring. Der var fokus på inddragelse af

virksomheder og der indkom 25 ansøg-

ninger af høj kvalitet. Ansøgninger er

blevet vurderet henover jul og nytår i

Danmark og Kina. Det har resulteret i

en fælles beslutning om at investere i

fire projekter indenfor polymer solcel-

ler, effektelektronik, indpasning af vind

og test af energilagring med brint fra

elektrolyse. Forhandlinger om investe-

ringsaftaler er i gang.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – TEKNOLOGIOVERBLIK

brint og brændselsceller

Støtte i 2015:

86 mio. kr

energieffektivitet

Støtte i 2015:

178 mio. kr

bio og affald

Støtte i 2015:

153 mio. kr

antal projekter

Nye i 2015:

Afsluttet i 2015:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2015:

Afsluttet i 2015:

Igangværende:

antal projekter

209

Nye i 2015:

Afsluttet i 2015:

Igangværende:

113

smart grid og systemer

Støtte i 2015:

146 mio. kr

vind

Støtte i 2015:

128 mio. kr

sol

Støtte i 2015:

55 mio. kr

antal projekter

Nye i 2015:

Afsluttet i 2015:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2015:

Afsluttet i 2015:

Igangværende:

Nye i 2015:

Afsluttet i 2015:

Igangværende:

bølge

Støtte i 2015:

36 mio. kr

andet

Støtte i 2015:

2 mio. kr

antal projekter

Nye i 2015:

Afsluttet i 2015:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2015:

Afsluttet i 2015:

Igangværende:

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – PROGRAMPRÆSENTATION

EUDP

EUDP støtter ny energiteknologi, der skaber vækst og ar-

bejdspladser, øger forsyningssikkerheden og bidrager til

at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. EUDP

finansierer desuden dansk deltagelse i internationalt

samarbejde og vidensdeling om energiteknologier.

EUDP-programmets fokus er primært udvikling og de-

monstration frem til markedet inden for alle typer af

energiteknologi. Især demonstrationsprojekter kan være

svære at finansiere, da det typisk kræver store økono-

miske ressourcer og dermed stor risikovillighed. Ved at

bidrage til finansieringen sikrer EUDP, at flere projekter

når over kløften, der ligger mellem ’proof of concept’ og

’proof of business’.

www.ens.dk/ny-teknologi/eudp-energiteknologisk-ud-

vikling-demonstration

Innovationsfonden

Innovationsfonden investerer i vækst og beskæftigelse

gennem viden og nye samfundsløsninger. Visionen er, at

entreprenørskab, samarbejde og internationalt udsyn tri-

ves, så idéer, viden og teknologier omsættes til levedyg-

tige virksomheder og innovative løsninger til gavn for

samfundet.

Innovationsfonden har tre enkle indgange for ansøgere:

Talenter, InnoBooster og Grand Solutions. Indenfor energi

har fonden godt 100 igangværende større projekter til en

samlet investering på i alt ca. 2 mia. kr. samt ca. 60 ener-

girelaterede internationale og InnoBooster projekter. Der-

udover investerer fonden også bredt over en række andre

samfundsområder.

Fondens investeringsstrategi indenfor energi (2016-2018)

lægger vægt på en økonomisk attraktiv transformation af

energisektoren og understøtter en effektiv grøn omstilling.

Omstillingen skal indebære en effektiv udnyttelse af ener-

giressourcerne med henblik på at skabe et miljømæssigt

bæredygtigt energisystem med en minimal påvirkning af

klima og det omgivende miljø.

Innovationsfonden investerer i innovative energiprojek-

ter i hele værdikæden, der har klart definerede mål, som

tilfredsstiller et udækket behov i markedet, og som har et

stort markedspotentiale på kort eller langt sigt. Der lægges

vægt på, at projektet realistisk forholder sig til sektorens

høje krav til løsningens pålidelighed og robusthed.

www.innovationsfonden.dk

ForskEL

ForskEL-programmets formål er at støtte projekter, der

bidrager til udviklingen af et miljøvenligt og sikkert ener-

gisystem.

Det PSO-finansierede ForskEL-program administre-

res af Energinet.dk. Med en ramme på 130 mio. kr.,

støtter ForskEL forsknings-, udviklings- og demon-

strationsprojekter, der bidrager til udnyttelse af miljøven-

lige elproduktionsteknologier og udvikling af et miljø-

venligt og sikkert energisystem. Projekter under ForskEL

skal understøtte de energipolitiske målsætninger og Ener-

ginet.dk’s strategi ’Sammentænkning’.

www.energinet.dk/da/forskning/Sider/default.aspx

ELFORSK

Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram,

ELFORSK, støtter projekter i et bredt udsnit af værdikæ-

den fra anvendt forskning over udvikling og frem til mar-

kedsintroduktion. Formålet er at sikre en mere effektiv

energianvendelse med el.

ELFORSK har fokus på viden i anvendelse og lægger

vægt på at projekter skaber konkrete energibesparelser,

et effektivt produktionsapparat, arbejdspladser, eksport

og en større bevidsthed i samfundet om effektiv brug af

energi.

www.elforsk.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

ENERGIÅRET – BESØG OS PÅ NETTET

Besøg os på nettet

På energiforskning.dk kan du

downloade publikationen og finde

• Ansøgningsfrister

• Bevilgede projekter

• Og øvrige energinøgletal

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse

Download publikationen på

energiforskning.dk

Få flere oplysninger om alle danske

energiprojekter i databasen på

energiforskning.dk

Søg støtte til fremtidens

energiforskning