Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 313
Offentligt
1643308_0001.png
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
(EUDP)
og
Green Labs DK
Bestyrelsens beretning 2015
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
Indledning .................................................................. 2
Resumé ...................................................................... 3
Afsluttede projekter i 2015 ........................................ 5
Bevillinger i 2015 ....................................................... 6
Iværksatte projekter i 2015 ....................................... 8
Ansøgningsrunder i 2015 ......................................... 10
Green Labs DK .......................................................... 13
Øvrige aktiviteter ..................................................... 13
Bilag ......................................................................... 16
1
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0003.png
Bestyrelsens beretning for 2015
Indledning
EUDP støtter udviklingen af ny energiteknologi, der bidrager til at gøre Danmark uafhængig af fossil
energi i 2050, øger forsyningssikkerheden og skaber grøn vækst og arbejdspladser. EUDP finansierer
desuden dansk deltagelse i internationalt samarbejde og vidensdeling om energiteknologier.
Denne årlige beretning fra EUDP’s bestyrelse til energi-, forsynings- og klimaministeren afgives i
henhold til EUDP-loven
1
. Dette er bestyrelsens ottende beretning, og den beskriver programmets
aktiviteter i 2015, prioritering af indsatsen og udmøntning af midlerne samt status for det internatio-
nale samarbejde.
Beretningen redegør for anvendelsen af årets bevillinger i form af iværksatte projekter samt kort for
de opnåede projektresultater i 2015, ligesom den giver en række oplysninger om udviklingen i pro-
grammets virksomhed.
1
Beretningen er udarbejdet i henhold til § 6, stk. 2 i lov nr. 555 af 6. juni 2007 om et Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet, som ændret ved lov nr. 1606 af 22. december 2010.
2
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0004.png
Resumé
EUDP’s bestyrelse udmøntede i 2015 følgende bevillinger:
Årets ordinære EUDP-bevilling til projekter på 372,8 mio. kr.
en særpulje for bølgekraft på 12,2 mio. kr.
en særpulje for geotermi/store varmepumper på 10,1 mio. kr.
en særpulje for bygningsintegrerede solceller (BIPV) på 5,6 mio. kr.
Der blev i 2015 gennemført tre ansøgningsrunder med frister i marts, juni og september 2015.
Der blev givet tilsagn på 508,3 mio. kr. til 90 nye energiteknologiske udviklings- og demon-
strationsprojekter. I de 90 projekter indgår to ERA-NET projekter vedr. DemoWind og en
række særpuljeprojekter samt 28 samarbejdsprojekter under Det Internationale Energiagentur
(se figur). I de samlede tilsagn indgår genanvendelse af ikke-udnyttede tilsagn og overførsler
fra året før.
Tilsagn 2015
Demo Wind
7%
Øvrige
2%
Biomasse
22%
Vindkraft
20%
Særpulje Biomasse
2G
5%
Brint og
brændselsceller
3%
Særpulje
geotermi/store
varmepumper
3%
Bølgekraft
0%
Særpulje bølger
2%
Energieffektivitet
9%
Fossile brændsler
1%
Systemintegration
16%
Særpulje BIPV
1%
Solenergi
9%
Der er ultimo 2015 ca. 400 igangværende EUDP-projekter med et samlet tilsagnsbeløb på ca.
2 mia. kr. (ud af et samlet totalbudget på op mod 4 mia. kr.). Af det samlede tilsagnsbeløb på
ca. 2 mia. kr. udestår udbetaling af ca. 1,2 mia. kr. Hertil kommer 9 igangværende Green Labs
DK projekter med samlet tilsagnsbeløb 135 mio. kr., hvoraf 87 mio. kr. ikke er udbetalt.
Alle støttede projekter præsenteres på hjemmesiden energiteknologi.dk.
3
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
EUDP afholdt den 22. og 27. januar 2015 informationsmøder i Vejle og København i samar-
bejde med DI, DE og Scanenergi Solutions.
Et fælles informationsmøde med Innovationsfonden, ForskEL, og ELFORSK blev afholdt i
København hos Dansk Industri Energibranchen den 2. juni 2015.
Bestyrelsen gennemførte med bistand fra et konsulentteam en evaluering af det samlede pro-
gram. Evalueringen gennemførtes som en fælles evaluering af programmerne EUDP, For-
skEL og ELFORSK. Evalueringen blev færdiggjort inden fornyelsen af bestyrelsen den 27.
september 2015. Endvidere fik EUDP og Styrelsen for Forskning og Innovation i samarbejde
udarbejdet en ny brugeranalyse for programmerne på området. Analysen blev udarbejdet af et
eksternt konsulentfirma.
Med virkning den 27. september 2015 udnævnte ministeren tre nye medlemmer, herunder en
ny formand, til EUDP-bestyrelsen, der i alt består af syv medlemmer.
Den 1. oktober 2015 meddelte regeringen, at en række statslige arbejdspladser skal flyttes til
provinsen, herunder at EUDP-sekretariatet skal flyttes til Esbjerg i løbet af 2016-17.
Den 30. oktober 2015 blev der indgået politisk aftale om forskningsreserven for 2016 med det
resultat for EUDP, at bevillingen i 2016 reduceres fra omkring 400 mio. kr. til 180 mio. kr.
med en deraf følgende markant reduktion af sekretariatets ressourcer til følge.
Den 29. november 2015 offentliggjorde USA et nyt initiativ Mission Innovation om en for-
dobling af innovationsindsatsen vedr. nye energiteknologier frem til 2020. Danmark deltager i
initiativet, og det forventes, at EUDP skal administrere hovedparten af midlerne.
På baggrund af den besluttede markante reduktion af sekretariatet i 2016 gav bestyrelsen i
brev af 15. december 2015 til ministeren udtryk for stor bekymring med hensyn til en forsvar-
lig opfølgning på de støttede projekter samt bekymring om, hvorvidt det fulde udbytte af de
uddelte midler kan opnås.
Den 23. december 2015 blev der indgået en politisk aftale, der for EUDP’s vedkommende in-
debærer administration af en ny særpulje til energieffektiv transport på 8 mio. kr. i 2016-18.
4
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
Afsluttede projekter i 2015
I 2015 blev der fagligt afsluttet 52 projekter. Antallet er lavere end sædvanligt som følge af, at god-
kendelse af projekterne som ’afsluttet’ blev forsinket af ressourcemæssige årsager.
I det følgende nævnes eksempler på afsluttede udviklings- og/eller demonstrationsprojekter i 2015.
De gennemførte projekter på området
effektiv anvendelse af energi
har blandt andet udviklet nye løsninger
til:
energirenovering af etageboliger
dybdegående energirenovering af etageejendomme til passivhus-standard
udvikling af et energireducerende frikølesystem til bygninger
et standardsystem af attraktive, energieffektive facadeafskærmningselementer, som kombine-
rer hensyn til dagslyskontrol, solgennemtrængning, visuel afskærmning, termisk isolering og
ventilation
forbedret LED-belysning i stort væksthus, hvor nye LED-lysarmaturer er blevet integreret i et
moderne klimastyringssystem
intelligente UV LED-armaturer til særdeles energieffektive industrielle hærdningsprocesser.
De afsluttede projekter på området
brint og brændselsceller
har blandt andet:
videreudviklet et mikrokraftvarme-anlæg på 1kWe til brug i enfamiliesboliger, baseret på Solid
Oxide brændselsceller (SOFC)
videreudviklet næste generation af SOFC-baseret mikrokraftvarmesystemer
udviklet et kompressor system, optankningssystem og overordnet stations system, som kan
reducere omkostninger ved anvendelse af brint
demonstreret en såkaldt APU (hjælpekraftenhed) til lastbil baseret på brændselsceller
udviklet brændselscellesystemer til store arbejdskøretøjer og fremtidige MW-anlæg til varme
og strømproduktion (CHP) samt netbalancering.
De afsluttede projekter på
solenergiområdet
har i en række tilfælde omhandlet forskellige aspekter af hen-
sigtsmæssig integration af solceller i bygninger. Der er også afsluttet andre typer af projekter. Som
eksempel kan nævnes udvikling af et "intelligent" PV-panel, som via software og elektronik optimerer
systemets ydeevne og dermed øger systemydelsen.
Som eksempel på et afsluttet projekt vedrørende
integration af flere energiteknologier
kan nævnes udvikling
af viden og værktøjer til planlægning og design af varmepumpesystemer baseret på lukkede borehuller
til brug ved lodrette jordvarmeanlæg.
Alle afsluttede projekter er omtalt på
energiteknologi.dk
med oplysning om resultater, deltagere og øko-
nomi.
5
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0007.png
Bevillinger i 2015
EUDP disponerede i 2015 over EUDP’s ordinære bevilling til projektstøtte på 372,8 mio. kr. samt tre
særpuljer på i alt 28 mio. kr. De tre særpuljer havde følgende formål:
støtte til anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter
fremme af ny VE-teknologi i fjernvarme (geotermi, store varmepumper mv.)
bygningsintegrerede solceller (BIPV).
Endvidere blev et delvist annulleret tilsagn inden for særpuljen vedr. metoder til fremstilling 2G bio-
ethanol genanvendt.
De to første særpuljer er en del af energiaftalen af marts 2012 og ophører efter aftalen med udgangen
af 2015. Bevillingen vedrørende solceller er en videreførelse af den grønne superpulje af juni 2014.
Den sidste særpulje er en del af EUDP’s oprindelige bevilling, som ikke er blevet realiseret som for-
udset, og der er således tale om genanvendelse af et tidligere tilsagn.
Ved udmøntningen af årets bevillinger indgik endvidere overførsler af ikke-udnyttede bevillinger fra
året før samt genanvendelse af yderligere ikke-udnyttede tilsagn til afsluttede projekter.
I tabel 1 er vist en oversigt over årets bevillinger. Den oprindelige finanslovsbevilling på 374,3 mio. kr.
er reduceret med 1,5 mio. kr. til 372,8 mio. kr. til en programevaluering. Eksklusiv drift og typegod-
kendelser udgjorde årets samlede EUDP-bevillinger herefter 400,7 mio. kr. Medregnes overførsler fra
tidligere år og genanvendelse af annullerede tilsagn, blev der i 2015 brutto givet tilsagn for i alt 520,5
mio. kr. (ekskl. drift og typegodkendelser). Omfanget af annullerede tilsagn i 2015 var på 102,7 mio.
kr., hvilket var usædvanligt stort, men hænger sammen med, at de angår tre større tilsagn.
Tabel 1: EUDP-bevillinger i 2015
2015
EUDP (projektstøtte inkl. 2G bioethanol og int.nat. betalinger)1)
EUDP drift (sagkyndig bistand, konsulenter)
Typegodkendelse og kvalitetssikring af VE teknologier
Nye energiteknologier (BIPV - bygningsintegrerede solceller)
EUDP (29.22.01)
Særpulje geotermi/store varmepumper ifm. fjernvarme (29.24.16) 2)
Særpulje bølgekraft (29.24.17)
Bevillinger i alt
Bevilling
Overført
fra tidl. år
Regnskab
Annull.
tilsagn
Tilsagn
Ikke
udnyttet
372,8
1,0
4,8
5,6
384,2
10,1
12,2
406,5
12,8
385,6
1,3
3,9
101,9
487,6
1,3
3,9
6,1
-0,1
-0,3
0,9
0,0
0,5
0,1
2,8
3,4
0,5
13,3
4,7
1,9
19,9
6,1
396,9
14,8
11,3
426,4
102,7
101,9
0,8
498,9
15,5
11,3
525,7
Bevillinger i alt ekskl. EUDP drift og Typegodkendelser
400,7
102,7
520,5
1) Under EUDP indgår betaling til Nordisk Energiforskning og IEA (i alt 12,1 mio. kr.). Endvidere indgår annullering vedr. 2G
bioethanol på 29,1 mio. kr. samt tilsagn på 25,8 mio. kr. FL-bevilling er reduceret med 1,5 mio. kr. til programevaluering.
2) I tilsagn indgår ikke 0,2 mio. kr. som ikke er disponeret af EUDP.
De igangsatte projekter har typisk en løbetid på 2-4 år. Nogle projekter løber længere, fordi projektets
fremdrift forsinkes af uforudsete problemer, mens andre projekttyper har kortere løbetid. Samlet set
betyder det, at der ved indgangen til 2016 var godt 400 igangværende projekter.
6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0008.png
Green Labs DK
Der var ikke bevilling eller midler til genanvendelse vedr.
Green Labs DK
programmet i 2015. Af de 10
støttede testcentre har de 9 centre et samlet tilsagn på 135 mio. kr., hvoraf 87 mio. kr. ikke er udbetalt
endnu. En væsentlig andel af den ydede støtte er givet i form af støtte, der skal videregives som rabat
til brugerne af centrene inden for en bestemt periode. De længst løbende perioder til videregivelse af
rabat løber til udgangen af 2024.
EUDP og særpuljer
I 2015 gav EUDP’s bestyrelse tilsagn til 62 nye energiteknologiske projekter og 28 samarbejdsprojek-
ter under Det Internationale Energi Agentur (IEA). De 62 nye projekter omfatter både den ordinære
EUDP-bevilling og de fire særpuljer, hvor formålet har været politisk afgrænset ved tildelingen af be-
villingen. I de 62 projekter indgår to projekter under ERA-NET Cofund runden for DemoWind og to
projekter vedr. 2G bioethanol fremstilling. Endvidere indgår 5 projekter i særpuljen for bølgeenergi
og 6 projekter i særpuljen for geotermi og store varmepumper.
De 28 IEA-samarbejdsprojekter er fordelt på forskellige teknologiområder med et samlet beløb på
22,3 mio. kr. Projekterne har typisk karakter af netværksprojekter med et væsentligt indhold af for-
midling af viden samt mulighed for at koordinere den nationale indsats med den internationale. Den
årlige prioritering til disse aktiviteter har ligget på et nogenlunde stabilt niveau.
Fordelingen af tilsagn på de forskellige teknologiområder er vist i tabel 2 samt i figur i indledende
resumé.
Tabel 2: Ansøgt tilskud og tilsagn fordelt på energiteknologier 2015
Ansøgt tilskud
(mio. kr.)
Biomasse
Brint og brændselsceller
Bølgekraft
Energieffektivitet
Fossile brændsler
Solenergi
Systemintegration
Vindkraft
Demo Wind (ERA-NET Cofund)
Øvrige
EUDP ordinær bevilling
Særpuljer:
BIPV (bygningsintegrerede solceller)
Bølger
Geotermi/store varmepumper
2G bioethanol
Særpuljer i alt
EUDP inkl. særpuljer
7
7,4
42,5
23,0
38,8
111,7
1507,1
218,5
74,7
4,4
111,2
12,6
106,6
211,5
273,8
315,9
66,2
1395,4
Antal
tilsagn
12
2
1
14
1
14
8
16
2
2
72
5
5
6
2
18
90
Tilsagn
(mio. kr.)
110,9
14,0
0,1
44,8
4,3
43,8
82,5
103,4
37,5
8,5
449,8
6,1
11,3
15,5
25,8
58,6
508,4
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
Iværksatte projekter i 2015
Omtale af de støttede projekter kan ses på
energiteknologi.dk.
I det følgende nævnes eksempler på støt-
tede projekter i 2015.
Inden for
biomasse og affald
blev der igangsat projekter inden for flere områder. På området flydende
biobrændsler blev støttet et projekt vedrørende demonstration af 2G ethanolproduktion i industriel
skala.
På området affald blev støttet et projekt vedr. demonstration af en affaldshåndteringsteknologi med
udnyttelse af den bionedbrydelige del til biogas i form af et fuldskalaanlæg (REnescience).
På området biogas blev endvidere støttet et projekt til udnyttelse af energipotentialet fra have- og
parkoverskud, tang mv. ved hjælp af Aikanteknologien samt et projekt med sigte på øget biogasudbyt-
te ved brug af halm, dybstrøelse og andet landbrugsaffald. Endelig blev der støttet et projekt, der har
til formål at demonstrere synergien mellem biogasproduktion, termisk forgasning af biomasse og gas-
opgradering til naturgaskvalitet med henblik på injektion i naturgasnettet.
Inden for
brint og brændselsceller
blev der kun iværksat enkelte mindre aktiviteter, herunder et projekt om
naturgasnettets anvendelighed til brintdistribution.
På området
bølgeenergi
blev der støttet et projekt, som skal bestemme bølgeklimaet i området omkring
Hanstholm (DanWEC) ud fra målinger fra 3 bølgemålebøjer og foretage validering heraf vha. model-
genererende data. Disse modeller skal anvendes til udvikling af prognoser samt drift og vedligeholdel-
sesstrategier, bølgeenergianlæg ved DanWEC. Endvidere blev støttet et projekt, som skal opbygge en
teoretisk viden omkring gyroelektrisk energikonverteringssystemer med henblik på anvendelse inden
for bølgeenergi. Det primære mål er at udvikle en reguleringsstrategi, der kan optimere energioptaget.
På området
energieffektivitet
blev støttet en række projekter, der blandt andet har til formål at udvikle og
demonstrere en 2. generations lavenergibolig, der lever op til kravene i den kommende Bygningsklasse
2020 med et maksimalt energiforbrug på 20 kWh/m2år. Endvidere vil projekterne præsentere løsnin-
ger på de problemer, der hidtil er set med super lavenergihuse ved at udvikle og dokumentere en væg-
løsning, som opfylder bygnings-reglementet 2020, og som samtidig fremstår som en æstetisk attraktiv
mur med lang levetid.
Endvidere blev støttet et projekt, som skal udvikle nye lyskilder til udendørs sportsfaciliteter, som i
forhold til eksisterende lyskilder på markedet reducerer energiforbruget med 50%, reducerer lysforu-
reningen til omgivelserne med 90%, forbedrer homogeniteten på det belyste areal og reducerer de
totale omkostninger, inkl. vedligehold, med 50 %.
Andre nye projekter vil henholdsvis designe en ny generation af energieffektive køleborde, der lever
op til kundernes behov, udvikle og demonstrere et dronebaseret system til inspektion af energisyste-
mer og –distribution, og et letvægts on-board video- og infrarødt kamerasystem.
Endelig kan der på området
energieffektivitet
nævnes tre projekter. Det første har til formål at udvikle,
demonstrere og fremme et energieffektivt koncept med en brugsvandsløsning med lokal akkumulator-
tank til boligblokke, hvor brugsvandet delvist opvarmes ved hjælp af en varmepumpe, således at det
muliggør fremløbstemperaturer på fjernvarmen helt ned til 35 C°. Det andet skal udvikle tynd efter-
8
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
isolering til efterisolering af bygninger. Det tredje skal demonstrere og dokumentere, hvorvidt og i
hvilket omfang kombinationen af en faskine og et jordvarmeanlæg i fuldskala er mere effektiv end et
tilsvarende traditionelt anlæg uden faskine.
På området
solenergi
blev støttet et projekt vedrørende koncentreret solvarme kombineret med bio-
masse kraftvarme med ORC, som har til formål at udvikle tekniske, solide og æstetisk og arkitektonisk
kvalificerede løsninger til integration af solceller i tage og facader med flade teglsten. Et andet projekt
skal levere proof-of-concept og proof-of-business for sort siliciums anvendelse i forbindelse med
bygningsintegration og sikre en dansk førerposition heri.
På området
systemintegration
blev iværksat et projekt, som skal øge anvendelsen af store eldrevne var-
mepumper i fjernvarmesystemet gennem industrielt samarbejde, forskning og demonstration. Projek-
tet er anden fase af et projekt, som indeholder investeringer i store varmepumper. Et andet projekt på
området skal demonstrere, hvordan elkunder gennem demand response kan tilbydes ydelser, der kan
hjælpe med driften af elsystemet og afhjælpe udfordringer, som implementering af vedvarende energi
og forbrug fra varmepumper og elbiler kommer til at give. Projektet demonstreres på den unikke
bornholmske EcoGrid forbruger platform. Et tredje projekt er EnergyLab Nordhavn, hvor smarte
komponenter i integrerede energisystemer skal adressere det øgede behov for fleksibilitet i energisy-
stemet med henblik på at kontrollere dette i både tid og sted og energiform. Formålet med projektet
er således at finde løsninger på disse udfordringer.
På området
vindenergi
blev bl.a. iværksat et projekt, som skal forbedre nøjagtigheden af kopanemome-
termålinger til vindressourceundersøgelser og effektkurvemålinger ved at introducere meget kortræk-
kende lidarteknologi i vindtunnel og åben atmosfære kalibreringer for at reducere usikkerheden ved
kalibreringer. Et andet projekt skal demonstrere ”Floor” som en strukturel teknologi til at forbedre
vindmøllevingers holdbarhed, og som vil reducere fejlrater på vingerne og i det lange løb reducere
drift og vedligeholdelsesomkostninger.
Af andre vindprojekter, der blev støttet i 2015 kan nævnes et projekt, som skal udvikle en inspektions-
og fortolkningsteknologi til at udføre in-situ kvantitative målinger af vingeforkantens overfladeruhed
(LER) og konvertere disse målinger til normative mål for aerodynamiske performance. Et andet pro-
jekt er en fuldskalademonstration af et aktivt flapsystem for vindmøller. Et tredje projekt skal reduce-
re omkostningerne ved produktion af vindmøllevinger gennem en ny patenteret teknologi og samtidig
løse et arbejdsmiljørelateret problem i forbindelse med slibning af vindmøllevinger.
Et fjerde projekt drejer sig om en raintester, der kan simulere accelereret erosion og utilsigtet afskal-
ning af overfladen på vindmøllevinger og således reducere reparationsomkostninger og effekttab ifm.
driften af vindmøller.
Et femte projekt omhandler optimering af vindmøllerotorer. En større rotor vil blive designet til en 3
MW vindmølle med henblik på at øge dens energiudbytte med 3 % uden, at lasterne på de resterende
komponenter overskrides.
Endelig kan nævnes et projekt, som i fuldskala vil udføre design- og installeringsfundamentskonceptet
kendt som Mono Bucket. Projektet vil gøre konceptet klar til kommercialisering og forventes at bi-
drage betydeligt til en reducering af omkostningerne på offshore vindenergi.
9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0011.png
Af
øvrige
projekter kan nævnes et projekt vedr. adaptive batteridiagnostiske værktøjer til levetidsvurde-
ring af elbilbatterier.
Udviklingen i tilsagn er vist i figur 1. For året 2015 er fordelingen vist i figur i resumé.
Figur 1: Tilsagn til forskellige teknologiområder 2007-2015
mio. kr.
700,0
600,0
500,0
400,0
300,0
200,0
100,0
0,0
Tilsagn fordelt på teknologi 2007-15
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007-II
Ansøgningsrunder i 2015
Tilsagnene blev givet som resultat af to ansøgningsrunder for den ordinære EUDP bevilling og to af
særpuljerne med ansøgningsfrister henholdsvis 3. marts og 10. september samt en ansøgningsrunde
for særpuljen til solceller med frist den 12. juni 2015.
Forud for den første ordinære runde afholdtes to informationsmøder i samarbejde med DI Energi-
branchen, Dansk Energi og Scanenergi Solutions og med deltagelse af Markedsmodningsfonden og
Vækstfonden. Møderne afholdtes 22. og 27. januar 2015 i henholdsvis Vejle og København.
Forud for den anden runde afholdtes 2. juni 2015 et informationsmøde fælles med de øvrige energi-
programmer hos Dansk Industri Energibranchen.
Som i tidligere år udbød bestyrelsen i 2015 den ordinære bevilling bredt uden på forhånd at prioritere
bestemte teknologiområder. Bestyrelsen har dog i indkaldelserne af ansøgninger udpeget tre fokusom-
råder af særlig betydning for realiseringen af de energipolitiske mål om at reducere afhængigheden af
fossile brændsler: smart grid, energilagring og effektiv energianvendelse i den eksisterende bygnings-
masse. De tre fokusområder blev udpeget i samarbejde med de øvrige energi-programmer i 2012.
I alle tilfælde ydes støtte til de mest professionelle og perspektivrige ansøgninger, som vurderes at
bidrage bedst til de overordnede politiske mål samtidig med, at de har gode kommercielle potentialer.
Udviklingen i støtte til de forskellige teknologiområder over årene er vist i figur 1 ovenfor.
I begge runder har der været adgang til søge om tilskud til deltagelse i større fælleseuropæiske projek-
ter, der bidrager til at implementere europæiske industriinitiativer (EIIs) under EU’s strategiske energi-
10
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0012.png
teknologiplan, SET planen. I forbindelse med årets ansøgningsrunder har bestyrelsen behandlet an-
søgninger om deltagelse i EU´s ERA-NET Cofund ansøgningsrunde DemoWind vedr. off shore
vindenergi, hvilket resulterede i tilsagn om støtte med i alt 37,5 mio. kr. til to projekter.
EUDP yder bidrag til
Nordisk Energiforskning
samt bidrag for deltagelse
IEA’s samarbejdsaftaler
inden for
en række teknologiområder. Tilsammen blev der i 2015 afsat 12,1 mio. kr. til disse formål i 2016. I
2015 udgjorde betalingerne 9,8 mio. kr. Forskellen skyldes hovedsagelig periodeafgrænsning.
Endelig blev der anvendt 1,5 mio. kr. til konsulentbistand til en
evaluering af programmet.
Ifølge bemærk-
ningerne til EUDP-loven forventes der udført en evaluering i hver fire-års periode. Den forrige evalu-
ering blev udført i 2011.
Udgifter til
vurdering af ansøgninger
udgjorde ca. 2 mio. kr. Som vist er der på finansloven afsat 1 mio. kr.
til dette formål. Den overskydende udgift til drift samt honorar til bestyrelsen blev i 2015 afholdt af
Energistyrelsen.
Ansøgninger
Der er i 2015 behandlet 184 ansøgninger i alt, inkl. særpuljer og ansøgninger, som indgår i ERA-NET
Cofund runden vedr. DemoWind. Antallet er på samme niveau som året før. Det ansøgte støttebeløb
på over 1,2 mia. kr. i 2015 var lidt under niveauet i 2014. I 2015 blev der givet tilsagn om støtte på
508,3 mio. kr. til 90 projekter. Beløbet er væsentligt større end årets bevillinger, fordi der i løbet af året
skete flere annulleringer af ikke udnyttede tilsagn.
Bestyrelsen har i 2015 afholdt fire møder, heraf tre heldagsmøder, hvor der bl.a. er truffet afgørelse
om ansøgningerne. Herudover har bestyrelsen tilbragt en dag med et besøg hos to støttemodtagere
IRD og LORC.
I tabel 3 er vist en oversigt over modtagne ansøgninger og tilsagn i ansøgningsrunderne.
Tabel 3: Ansøgninger og tilsagn for året 2015
Ansøgninger
Tilskud
mio.
kr.
1124
39
43
23
7
Total
mio.
kr.
1906
80
55
33
14
Tilsagn
2)
Tilskud
mio.
kr.
449,7
25,8
11,3
15,5
6,1
Total
mio.
kr.
1191
40
7
21
13
Frister
EUDP
1)
Særpulje 2G bioethanol
Særpulje bølgekraft
Særpulje geotermi/store varmepumper
3)
Særpulje BIPV (bygn.integr. solceller)
3. mar./10. sep.
10. sep.
3. mar./10. sep.
3. mar./10. sep.
12. juni
Antal
156
2
12
8
6
Antal
72
2
5
6
5
EUDP i alt
184
1236
2088
90
508,4
1272
1) I EUDP indgår ERA-NET ansøgninger og tilsagn til DemoWind-1, men ikke internationalt samarbejde. Pulje 2G bioethanol er
vist på særskilt række.
2) Inkl. genanvendelse af ikke-udnyttede tilsagn og overførte midler fra 2014.
3) I tilsagn indgår ikke 0,2 mio. kr. som ikke er disponeret af EUDP.
Udviklingen i antal ansøgninger og tilsagn over årene er vist i figur 2.
11
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0013.png
Figur 2: Ansøgninger og tilsagn til EUDP og særpuljer
Antal ansøgninger og tilsagn
250
200
150
100
50
0
152
44
171
48
186
65
206
73
176
84
122
71
199
106
181
86
184
90
Ansøgninger
Tilsagn
Vurderingen af ansøgningerne er sket på grundlag af de kriterier, som bestyrelsen har redegjort for
ved indkaldelsen af ansøgninger. De anvendte kriterier kan sammenfattes til:
1.
2.
3.
4.
projektets kvalitet og relevans
bidrag til opfyldelse af energipolitiske mål
erhvervspotentiale
organisering og finansiering
De modtagne ansøgninger vurderes som hovedregel af en eller flere eksterne sagkyndige, afhængigt af
projektets størrelse. Ved projekter over en vis størrelse er benyttet internationale sagkyndige. Ansøg-
ninger vedrørende særlige projekter som fx opbygning af partnerskaber, internationalt samarbejde,
formidling vurderes som hovedregel af sekretariatet uden inddragelse af eksterne sagkyndige. De eks-
terne sagkyndige må ikke være inhabile, og de pålægges fortrolig behandling af ansøgningsmaterialet.
Ansøgninger med forskningsfagligt indhold skal i henhold til lov om Danmarks Innovationsfond sen-
des til forskningsfaglig vurdering. Projekter, der af Innovationsfonden er vurderet ikke at være forsk-
ningsfagligt støtteværdige, kan ikke opnå støtte. I 2015 blev der samlet sendt 42 ansøgninger til vurde-
ring mod 27 i 2014. Af de 42 blev 12 fundet ikke støtteværdige.
Eksterne vurderinger af ansøgningerne sendes i partshøring til ansøgerne. På grundlag af de eksterne
og egne vurderinger udarbejder sekretariatet en indstilling, som EUDP’s bestyrelse træffer afgørelse
på grundlag af.
Afgørelse om støtte til IEA samarbejdsprojekter er i vid udstrækning afledt af politiske og myndig-
hedsmæssige hensyn og træffes på grundlag af indstilling fra Energistyrelsen til bestyrelsen.
Udviklingen i bevilling og ansøgt tilskud over årene er vist i figur 3. I 2015 var bevillingen ca. 400 mio.
kr. og der ansøgtes om støtte på 1,2 mia. kr. Inklusiv medfinansiering havde de ansøgte projekter sam-
lede budgetter på 2,1 mia. kr.
12
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0014.png
Figur 3 Bevilling og ansøgt tilskud (inkl. særpuljer)
mio. kr.
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
Ansøgt tilskud og bevilling
1174
789
1261
1336
1070
786
1288 1235
Ansøgt tilskud
Medfinansiering
Bevilling
650
2007-II 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Green Labs DK
Der blev ikke givet nye Green Labs DK tilsagn i 2015. Bevillingen udgjorde 210 mio. kr. over årene
2010 til 2012, og der blev i 2011-12 givet tilsagn til 8 Green Labs centre. Et niende tilsagn blev opgi-
vet i 2014 og dannede grundlag for et nyt tilsagn samt en udvidelse af et eksisterende. Dermed er den
samlede pulje disponeret.
I alt er der givet tilsagn til 10 Green Labs, heraf er der et udestående resttilsagn på følgende 9 Green
Labs:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
PowerLab – smart grid-komponenter og -systemer (indviet marts 2012)
GLEEB – energieffektivt byggeri (indviet oktober 2012)
Green Gas Test Center – nye grønne gasser fx biogas (indviet november 2012)
DOLL – udendørsbelysning (indviet januar 2014)
LORC – Nacelletest (indviet september 2014) – tilsagn til udvidelse dec. 2014
Green PET Lab – effektelektronik (ikke opstartet)
DANWEC – Bølgekraft (i gang 2015)
DEIL – fjernvarme (i gang 2015)
SUS – smart byudvikling og service (under etablering)
Øvrige aktiviteter
Koordinering
Formændene for EUDP og Innovationsfonden mødtes 28. april 2015 for at orientere gensidigt om
planer mv. og for at drøfte samspillet mellem ordningerne. Der var god indbyrdes forståelse for ord-
ningernes formål og opgaver.
Endvidere har sekretariaterne for EUDP, GUDP og MUDP afholdt møde for at orientere gensidigt
om aktiviteter og muligheder for samarbejde.
13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
Endelig deltager sekretariatet i en arbejdsgruppe i Forsknings- og Innovationsstyrelsen om forenkling
af regler mv.
Møder med aktører
Formanden og sekretariatet har som i de foregående år deltaget i møder med potentielle ansøgere for
at udbrede kendskabet til programmet samt tilskynde til opbyggelsen af projektkonsortier, der med
succes kan gennemføre nye projekter. Formanden og sekretariatet har endvidere deltaget i konferen-
cer, årsmøder mm.
Bestyrelsen har som led i den generelle opfølgning på de igangsatte projekter mødtes med en række
tilsagnshavere. Bestyrelsen har endvidere fulgt op på opfyldelsen af vilkår og milepæle for konkrete
projekter samt på udviklingen inden for bestemte teknologiområder.
Administrative opgaver og ressourcer
Sekretariatets bemanding fortsatte i 2015 på samme niveau som foregående år, samtidig med at der
fortsat blev varetaget administration af flere særpuljer. Den i 2012 indførte praksis omkring øgede mål
for opfølgning på de igangsatte projekter i form af bl.a. flere møder med projekthaverne blev videre-
ført i 2015.
Mod årets slutning blev sekretariatet orienteret om, at bemandingen som følge af bl.a. reduceret bevil-
ling i 2016 bliver mere end halveret fra januar 2016, samt at det flyttes til Esbjerg i løbet af 2016-17.
Den reducerede bemanding medfører en væsentlig ændring i sekretariatets opgavevaretagelse, hvilket
resulterede i, at bestyrelsen på sit møde i december drøftede, hvordan anvendelsen af sekretariatets
ressourcer skal prioriteres i 2016, og besluttede hvilke opgaver, der skal reduceres, og hvilke der helt
skal bortfalde. Formanden for bestyrelsen orienterede ministeren herom ved møde den 18. december
2015.
Ibrugtagning af ny tilskudsportal i årets 2. runde indebar en del opstartproblemer. Portalen er udviklet
i tilknytning til det tilskudsadministrative system TAS.
Møde med ministeren
Formanden for bestyrelsen mødtes den 18. december 2015 med ministeren. Mødets formål var at
orientere ministeren om årets aktiviteter, men mødet kom endvidere til at dreje sig om det brev, som
bestyrelsen den 15. december 2015 havde sendt til ministeren som følge af den udmeldte væsentlige
reduktion af sekretariatets ressourcer fra begyndelsen af 2016 i en situation, hvor der er over 400
igangværende projekter at følge op på og et udestående resttilsagn på 1,2 mia. kr. I brevet til ministe-
ren gav bestyrelsen udtryk for en stor bekymring for om en forsvarlig opfølgning på de støttede pro-
jekter og om det fulde udbytte af de uddelte midler kan opnås.
Evaluering af EUDP
Bestyrelsen gennemførte i 2015 en mere omfattende evaluering af EUDP i form af en fælles evalue-
ring med de to øvrige programmer ForskEL og ELFORSK under Energi-, Forsynings- og Klimami-
nisteriet for perioden 2007-14. Resultatet forelå ved udgangen af september 2015. Evalueringen viser,
14
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
at programmerne ved at støtte udvikling af ny energiteknologi har banet vejen for øget energieffektivi-
sering samt en øget udbredelse af vedvarende energi. Hermed har programmerne medvirker til at
styrke den grønne omstilling og skabe en reduktion i det samlede CO2-udslip. Endelig har program-
merne skabt omsætning, eksport og beskæftigelse i danske virksomheder. Evalueringen udførtes af et
konsortium besående af COWI, EA Energianalyse og Damvad.
EU’s rammebestemmelser
EUDP’s godkendelse iht. EU’s Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og in-
novation udløb med udgangen af 2015, og EUDP’s tilskud ydes herefter på grundlag af Gruppefrita-
gelsesbestemmelserne. Ændringen har ikke betydning for brugerne af EUDP.
Forretningsorden
Efter forretningsordenens § 16, stk. 1 tager bestyrelsen mindst én gang årligt forretningsordenen op til
vurdering med henblik på at sikre, at den stadig er et operationelt og effektivt værktøj.
Bestyrelsen vurderede senest forretningsordenen på bestyrelsesmøde den 23. marts 2015 uden at finde
behov for justeringer.
Medlemmer af bestyrelsen
Bestyrelsen udpeges af ministeren for en 4-årig periode. Der er i 2015 udskiftet tre medlemmer af
bestyrelsen, og der er udnævnt en ny formand Ann-Dorthea Larsen. De nye medlemmer er Asbjørn
Børsting, Lars Tveen og Thomas Kähler. De afgåede er den tidligere formand Torkil Bentzen, Per
Valstorp samt Poul Erik Morthorst. En oversigt kan ses i bilag.
Kommende aktiviteter
EUDP udarbejder i begyndelsen af 2016 en strategi for den kommende fire-års periode 2016-19. Der
gennemføres i 2016 kun en ansøgningsrunde med frist 7. april omfattende den ordinære bevilling og
en særpulje på 8 mio. kr. til energieffektiv transport. EUDP’s samlede bevilling er i 2016 reduceret til
188 mio. kr. fra omkring 400 mio. kr. året før. Da sekretariatet fra årsskiftet 2015/16 er reduceret til
mindre end halvdelen af niveauet i 2015, reduceres sekretariatets opgavevaretagelse på en række om-
råder, herunder med hensyn til projektopfølgning.
15
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0017.png
Bilag
EUDP er oprettet ved lov nr. 555 af 6. juni 2007 som ændret ved lov nr. 1606 af 22. december 2010
med hensyn til inddragelse af Green Labs DK programmet og åbning af mulighed for, at der kan ydes
tilskud til udenlandske deltagere, hvis der er grund til det.
Endvidere foreligger der en administrationsbekendtgørelse for EUDP nr. 133 af 27. februar 2008, en
bekendtgørelse nr. 317 af 11. april 2011 om Green Labs DK samt en forretningsorden ved bekendt-
gørelse nr. 318 af 11. april 2011.
EUDP er i perioden 2008 til medio 2015 blevet administreret i henhold til en EU godkendelse i hen-
hold til EU’s rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation. Siden me-
dio 2015 er støtte tildelt på grundlag af gruppefritagelsesbetemmelserne.
Green Labs DK bevillinger i 2011-12 er givet i henhold til EU godkendelse af, at Green Labs DK er i
overensstemmelse med rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling og innovation.
EUDP ledes af en uafhængig bestyrelse, som udpeges af ministeren ud fra de alsidighedskriterier, som
er anført i bemærkningerne til lovens § 3. To medlemmer er udpeget efter indstilling fra henholdsvis
Miljø- og Fødevareministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Bestyrelsen havde i 2015 følgende medlemmer:
Ann-Dorthea Larsen
(formand fra sept. 2015)
Adm. dir. DGC og medlem af en række bestyrelser, herunder for Partner-
skab Brint og Brændselsceller, Dansk Gasforening, Gasmuseet, DI –
Energi, the European Research Institute for Gas and Energy Innovation,
IGU Council, The European Gas Research Group, Marcogaz samt med-
lem af Advisory Board for DTU Energi.
Professionel bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem og tidligere depar-
tementschef i Finansministeriet (1991-2001) og adm. dir. for DONG
Energy (2001-2012). Formand for: LORC, Offshoreenergy.dk, Grøn
energi, Sundhedsdoktor, JØP, Mandag Morgens Fond. Næstformand for:
CONCITO, Rockwoolfonden. Bestyrelsesmedlem for: Terma, Bindslev.
Direktør for Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet og tidligere vice presi-
dent i Grundfos og adm. dir. i Ericsson Danmark.
Bestyrelsesmedlem i en række virksomheder og tidligere CTO i Maersk
FPSO og Business Unit Director Industry and Energy hos COWI A/S.
Direktør for fjernvarmedivision i Danfoss, herunder Danfoss’s indsats i
Kina vedrørende grøn energirenovering og lavere CO2-udslip.
Direktør for DAKOFO, tidligere koncernchef i DLG og tidligere adm.
direktør i Landbrugsrådet og Agroinvest.
Senior Vice President, Head of Systems Division, Rockwool International
A/S. Medlem af bestyrelsen for Rockwool International A/S.
22.01.2009 til 26.09.2011
27.09.2011 til 26.09.2015
27.09.2015 til 26.09.2019
25.04.2014 til 24.04.2018
Anders Eldrup
(indstillet af miljøministeren)
Conni Simonsen
28.08.2014 til 27.08.18
Birgitte Brinch Madsen
28.08.2014 til 27.08.18
Lars Tveen
Asbjørn Børsting
(indstillet af forskningsmini-
steren)
Thomas Kähler
27.09.2015 til 26.09.2019
27.09.2015 til 26.09.2019
27.09.2015 til 26.09.2019
Afgående medlemmer i 2015:
Torkil Bentzen
(afgående formand)
Per Toft Valstorp
Bestyrelsesmedlem i en række virksomheder, tidligere adm. dir. for Energi
E2 A/S (2000-2006), i/s Sjællandske Kraftværker (1999-2000), Ludvigsen
& Hermann A/S (1994-1999), Götaverken Energy AB (1988-1992), Bur-
meister & Wain Scandinavian Contractor A/S (1981- 1988).
Senior Vice President og tidligere produktionsdirektør i Novo Nordisk.
27.09.2007 til 26.09.2011
27.09.2011 til 26.09.2015
27.09.2007 til 26.09.2011
27.09.2011 til 26.09.2015
16
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 313: Beretning fra 2015 fra EUDP's bestyrelse
1643308_0018.png
Poul Erik Morthorst
(indstillet af videnskabsmini-
steren)
Professor i energiøkonomi og afdelingsleder ved DTU, medlem af Energi-
net.dks bestyrelse og Klimarådet.
27.09.2011 til 26.09.2015
17