Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 310
Offentligt
1641328_0001.png
27. maj 2016
Målrettet nedsættelse af elafgift til varmepumper
Det danske afgiftssystem trænger til et eftersyn, så det i højere grad understøtter den grønne
omstilling. Forskellige aktører har forskellige ønsker, men alle er enige om, at der her og nu er brug for
billigere strøm til varmepumper, som udgør en hjørnesten i den grønne omstilling. Den billigere strøm
er helt nødvendig for at skabe et klarere incitament til at investere i varmepumper og kan indføres helt
enkelt ved en målrettet nedsættelse af elafgiften for varmepumper.
Hvorfor afgiftsnedsættelse til varmepumper?
Varmepumper adskiller sig fra andre opvarmningsformer ved at nyttiggøre energi i luft, jord, vand og
overskudsvarme. For hver gang en væskebåren varmepumpe bruger 1 kWh, produceres der i snit 3-4
kWh varme. På den måde er varmepumper mere energieffektive end andre opvarmningsteknologier,
og især i erhvervsliv og i den ældre boligmasse repræsenterer de en fleksibilitet, som er afgørende i en
fremtidig, vind- og solcellebaseret elforsyning. Det gælder både som afbrydelig kapacitet og ved muligt
køb af el i perioder, hvor vindmøller eller solceller producerer mere el, end der er efterspørgsel efter.
En nedsættelse af elafgiften vil også gøre det mere rentabelt at udnytte overskudsvarme i
erhvervslivet. I forhold til nyttiggørelse af overskudsvarme foreslås det endvidere, at man ændrer på
reglerne om overskudsvarmeafgiften, så der ikke længere skal betales afgift i sommerhalvåret ved
ekstern nyttiggørelse i fx fjernvarmesystemerne, ligesom det allerede gælder for intern nyttiggørelse
af overskudsvarme.
Effekten af den tidligere nedsættelse af elafgiften er udeblevet
Det er ikke lang tid siden, at afgiften på elvarme blev sat ned, bl.a. for at fremme varmepumper. Men
udviklingen har tydeligt vist, at den tidligere nedsættelse af elafgiften til rumvarme ikke har haft den
ventede effekt. Både i virksomhedsregi og på boligområdet går udbredelsen af varmepumper meget
langsommere end forudsat i energiplanerne. Det skyldes i høj gad de faldende priser på olie og gas,
som har udhulet varmepumpernes konkurrenceevne. Dertil kommer, at det er et voldsomt problem i
forhold til udbygningen med varmepumper, at der fortsat ikke er lagt energi- eller CO2-afgift på
træpiller og anden biomasse, som derfor er i kraftig og uhensigtsmæssig vækst.
Hvor stor en nedsættelse er der brug for?
Varmepumperne vil bidrage til, at Danmark får mere værdi ud af allerede foretagne og planlagte
investeringer i vedvarende energi – ikke mindst investeringerne i vindmøller. Derfor skal man ikke
blot vente passivt på, at oliepriserne muligvis stiger igen i løbet af nogle år. Det er helt afgørende, at
der sættes skub i udbygningen med varmepumper her og nu, også for at forhindre, at vi fastlåses i
uhensigtsmæssige biomasseinvesteringer i mange år frem. Fra flere sider skønnes det, at der er brug
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 310: Henvendelse af 30/5-16 fra Det Økologiske Råd om nedsættelse af elafgift til varmepumper
1641328_0002.png
for at reducere elprisen til varmepumper med 40-50 øre/kWh. Det vil sikre en fornuftig rentabilitet i
de fleste projekter. Vi foreslår derfor, at elafgiften på el til varmepumper nedsættes til EU's
minimumsniveau (0,4 øre), hvilket vil betyde en reduktion på lige knap 38 øre/kWh i forhold til i dag.
De underskrivende organisationer opfordrer regeringen til at gennemføre dette helt nødvendige
skridt snarest muligt.
Provenutab ved afgiftsnedsættelse mindre end ved biomasse
En generel nedsættelse af elvarmeafgiften med 38 øre/kWh skønnes at føre til et umiddelbart
provenutab på ca. 840 mio. kr., baseret på et svar fra skatteministeren af 29. januar 2016 (alm. del
spørgsmål 87). En målrettet løsning kun for varmepumper vil betyde et umiddelbart mindre
provenutab på lidt over 600 mio. kr. Efter tilbageløb ligger provenutabet forbundet med en målrettet
løsning på mellem 380-530 mio. kr. Provenutabet opstår primært ved, at allerede eksisterende
varmepumper bliver mere lempeligt beskattet. Fremadrettet ser regnestykkerne langt mere positive
ud, fordi alternativet i alt for mange tilfælde er ikke-afgiftsbelagte importerede træpiller og skovflis
mv. Til sammenligning kan nævnes, at de sidste 10 års vækst i brug af træpiller og flis har ført til et
umiddelbart provenutab på lidt over 1 mia. kr. Det er hverken hensigtsmæssigt for skatteprovenuet
eller for omstillingen til et fossilfrit samfund, at en yderligere stor mængde biomasse bindes i
fjernvarmeproduktionen, når der bliver frit brændselsvalg efter bortfaldet af produktionstilskuddene
til decentrale kraftvarmeværker ved udgangen af 2018. Der er større perspektiver i at fremme
varmepumper både i den kollektive forsyning og i de individuelle hjem.
EU-retten forhindrer ikke en målrettet løsning
Det er ikke generelt muligt at indføre lempeligere energibeskatning af energi, der bruges i bestemte
teknologier. Men EU-kommissionen kan indstille til Rådet, at en medlemsstat får mulighed for en
fritagelse, hvis særlige politiske hensyn taler for det. Hensyn til energipolitikken vil indgå i denne
vurdering, jf. et svar fra skatteministeren fra 29. januar 2016 (alm. del spørgsmål 86). I den
forbindelse er det væsentligt, at udbredelsen af energieffektive og fleksible varmepumpeløsninger er
af stor energipolitisk betydning. Ifølge skatteministerens svar fremgår det, at man ikke kan målrette
afgiftsnedsættelsen yderligere, så den kun gælder for varmepumper til særlige anvendelser (f.eks.
store varmepumper i kraftvarmeværker). Derfor må den foreslåede afgiftsnedsættelse som minimum
gælde for alle varmepumper uanset størrelse og anvendelse, hvilket også samfundsmæssigt er den
bedste løsning.
De praktiske problemer er til at håndtere
Der er ikke praktiske udfordringer af betydning knyttet til en målrettet afgiftsnedsættelse for
varmepumper. Der skal ske en mindre justering i energiselskabernes afregningssystemer. BBR-
registret holder i forvejen styr på, hvem der har varmepumper som primær opvarmning. En målrettet
afgiftsnedsættelse til varmepumper vil samtidigt give virksomheder og boligejere et incitament til at
føre registret ajour. I BBR-registret vil det i den forbindelse være en fordel, at der etableres en klar
skelnen mellem elbaserede varmepumper og andre varmepumper, hvilket relativt let kan ske i
forbindelse med introduktion af BBR’s nye IT-system.
-
2
-
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 310: Henvendelse af 30/5-16 fra Det Økologiske Råd om nedsættelse af elafgift til varmepumper
1641328_0003.png
Samlet konklusion
De underskrivende organisationer vil opfordre regeringen til at gøre varmepumpeløsninger mere
konkurrencedygtige ved her og nu at sikre, at afgiften på el til varmepumper nedsættes.
Christian Ege
Det Økologiske Råd
Lars Abel
John Nordbo
Varmepumpefabrikant- WWF
foreningen
Verdensnaturfonden
Tarjei Haaland
Greenpeace
Susanne Herfelt
Danmarks
Naturfredningsforening
-
3
-