Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 309
Offentligt
1641000_0001.png
Høringsnotat over modelnotat om
bekendtgørelse om forsøgsordning
højhastighedsbredbånd
bredbåndspuljen og udkast
for tilskud til etablering
til
af
Kontor/afdeling
Center for Tele
Dato
27. april 2016
J nr.
2016 - 3431
Energistyrelsen har i perioden fra den 14. marts 2016 til og med den 6. april 2016
gennemført en høring over modelnotat om bredbåndspuljen og udkast til
bekendtgørelse
om
forsøgsordning
for
tilskud
til
etablering
af
højhastighedsbredbånd.
Der er modtaget 15 høringssvar med bemærkninger. De væsentligste
bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i bekendtgørelsesudkastet
og modelnotatet gennemgås og kommenteres nedenfor. Høringssvarene har givet
anledning til enkelte præciseringer i bekendtgørelsen. Derudover er der foretaget
justeringer af bekendtgørelsen af hensyn til klarheden af denne.
Generelt
Assens Kommune, Danske Regioner, DI, KL, Landbrug & Fødevarer og TDC
udtrykker en generel tilfredshed med regeringens etablering af en bredbåndspulje,
som yderligere vil fremme og sikre udrulningen af bredbånd i områder med dårlig
dækning, og hvor markedet ikke vil være i stand til at levere tjenester på
sædvanlige markedsmæssige vilkår.
Kommuner og regioners rolle
Danske Regioner finder det centralt, at såvel regionerne som kommunerne får
mulighed for at ansøge om tilskud. Danske Regioner henviser bl.a. til hensynet til at
kunne levere telemedicin til alle samt til sommerhusområder, som har stor
erhvervsmæssig betydning. Også Region Midtjylland ønsker mulighed for, at
regionen kan deltage i partnerskaber om ansøgning om tilskud, hvor det er
nødvendigt at øge båndbredden for at kunne bruge telemedicinske løsninger. KL
bemærker, at mange kommuner arbejder aktivt med at forbedre
bredbåndsdækningen og vil indgå i arbejdet med at lave projekter under
bredbåndspuljen, men at KL generelt finder, at det er en statslig opgave at sikre
basal infrastruktur i hele landet.
Energistyrelsen
Det er med Aftalen om vækst og udvikling i hele Danmark af 9. februar 2016
(vækstaftalen) besluttet, at bredbåndspuljen kan søges af kommuner og lokale
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0002.png
sammenslutninger på lige vilkår. Regionerne indgår ikke som mulig ansøger i
aftalen.
Dansk Energi og Landdistrikternes Fællesråd henviser til, at det af vækstaftalen
fremgår, at puljen kan søges af kommuner og lokale sammenslutninger på lige
vilkår og foreslår derfor, at kommuner og sammenslutninger kan søge uafhængigt
af hinanden. KKR Sjælland/Region Sjælland foreslår, at kommunerne, i det omfang
de måtte være interesserede, får adgang til bredbåndspuljen som eneansøger.
Det fremgår af vækstaftalen, at bredbåndspuljen skal være efterspørgselsdrevet.
Det er hensigten med ordningen, at der ikke rulles ud til husstande og
virksomheder, som ikke reelt efterspørger bedre dækning. Derfor skal kommunen
dokumentere, at der er borgere, virksomheder eller sommerhuse som aftagere til
bredbåndsforbindelserne, når der søges tilskud fx i form af sammenslutninger.
Dansk Energi anfører, at når det fremgår af den politiske aftale, at kommuner skal
bidrage på linje med bredbåndspuljen, betyder det, at kommunens andel
modsvarer tilskuddet under bredbåndspuljen krone for krone. TDC foreslår, at
kravet til kommunernes finansiering præciseres, da formuleringen i udkastet til
bekendtgørelse kan betyde, at kommunerne bidrager med et vilkårligt beløb.
Når det af vækstaftalen fremgår, at kommuner skal bidrage til at dække en del af
merudgiften på linje med bredbåndspuljen, henviser det til, at kommunernes
medfinansiering ikke fx erstatter borgere og virksomheders egenfinansiering, men
at der ligesom med det statslige bidrag er tale om et tilskud til projektet.
Kommunernes medfinansiering tæller med i pointmodellen ved at dennes bidrag
nedbringer den gennemsnitlige tilslutningspris (kriterie 4) og dermed bidrager til, at
der opnås en højere pointscore. På den måde gives kommunerne incitament til at
bidrage med et væsentligt beløb, men der fastsættes ikke på forhånd et bestemt
niveau for kommunernes bidrag.
Kortlægning af indsatsområdet
Dansk Energi, Landdistrikternes Fællesråd og SE/Stofa ønsker, at indsatsområdet
ændres, så bredbåndspuljen målrettes områder, hvor der ikke er adgang til NGA-
1
infrastruktur (minimum 30 Mbit/s download) frem for områder, hvor der maksimalt
kan fås 10/2 Mbit/s, da det vil være mere i overensstemmelse med vækstaftalen.
SE/Stofa peger på, at det vil give mulighed for større indsatsområder.
Puljen er målrettet de dårligst dækkede adresser, som det er sværest for markedet
at dække på rent kommercielle vilkår. Hvis indsatsområdet udvides til at omfatte
1
Ved NGA-infrastruktur forstås højhastighedsbredbånd, der lever op til krav om bl.a. stabilitet og høje
hastigheder (30 Mbit/s download). I tilskudsordningen bruges Kommissionens definition af NGA, som
gælder for statsstøtteordninger. Definitionen findes i bekendtgørelsens § 2.
Side 2/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0003.png
alle de områder, hvor der ikke adgang til NGA-infrastruktur, vil det blive udvidet
betydeligt. Dette vurderes at medføre, at færre af de dårligst dækkede adresser vil
blive dækket.
Assens Kommune ønsker, at indsatsområdet defineres fleksibelt, da adresserne
ikke nødvendigvis ligger på samme vej, og at det er muligt at sammenlægge flere
mindre områder, der ligner hinanden.
Puljen målrettes sammenhængende geografiske områder med henblik på at gøre
udrulningen omkostningseffektiv. Dette sigte vil blive reduceret væsentligt, hvis
projekter, der omfatter mindre geografiske områder, der ikke hænger sammen, vil
opnå samme score som projekter, der omfatter sammenhængende geografiske
områder.
Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på, at landbrugsejendomme kan være
arealmæssigt sammenhængende, selvom vejnavne og vejnumre ikke illustrerer
det.
Projekter vil skulle basere projektet på adresser, der er sammenhængende, når
man ser på den geografiske placering. Det gælder uanset, hvilke vejnavne og
numre disse bygninger har.
Assens Kommune peger på, at det er væsentligt, at ansøgningsproceduren bliver
så smidig og enkelt som mulig, da det ellers vil være en barriere for ansøgerne.
TDC peger på, at det er afgørende, at de adresser, som der skal gives tilskud til, er
præcist afgrænset, så der ikke kommer konflikt med den markedsbaserede
udrulning. TDC er tilfreds med, at Energistyrelsen forestår kortlægningen af
indsatsområdet, og at der foretages en høring over udrulningsplanerne. Det er
afgørende, at der ikke ændres på den proces. Dansk Energi mener ikke, at det er
proportionalt at pålægge alle udbydere den administrative byrde, det er at oplyse
udrulningsplaner i forhold til afgrænsning af indsatsområdet, og at der ikke er
belæg herfor i statsstøttereglerne.
Landbrug & Fødevarer peger på, at det ikke er bevist, at Tjekditnet.dk er valid.
Derfor bør ansøgningens dokumentation danne grundlag for kortlægningen.
Region Nordjylland er enig i, at Tjekditnet.dk er grundlaget for at fastlægge mulige
tilskudsberettigede adresser. Dog er der fejl på Tjekditnet.dk og i de teoretiske
hastigheder på Tjekditnet.dk. Derfor bør listen med adresser været vejledende og
ikke udtømmende.
2
2
Region Nordjylland har oplyst, at høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med de 11 kommuner i
regionen.
Side 3/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0004.png
I henhold til statsstøttereglerne kan der ikke gives støtte til områder, hvor
markedet har planer om at rulle ud. Det skal være administrativt enkelt at ansøge.
Derfor foreslås det, at kortlægningen af indsatsområdet udarbejdes af
Energistyrelsen forud for, at ansøgningsrunden sættes i gang. Det vurderes at
være mere byrdefuldt for udbyderne og ansøgerne, hvis kortlægningen skulle
udarbejdes af de enkelte ansøgere.
Det er korrekt, at kortlægningsmetoden ikke er 100 pct. præcis, da der kan være
mindre unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registeret. Derfor
er det i henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 3 muligt at tilføje yderligere adresser
til indsatsområdet. Tjekditnet.dk indeholder ikke teoretiske hastigheder, men både
den højeste udbudte hastighed, som udbyderne tilbyder deres kunder, samt den
teknisk mulige hastighed, som infrastrukturen kan levere. Processen for
udarbejdelse af og mulighed for indsigelse mod kortlægningen præciseres i
bekendtgørelsen.
KKR Sjælland/Region Sjælland mener, at et kort over tilskudsberettigede adresser
på adresseniveau er et godt fundament for bredbåndspuljen og et nyttigt redskab
for ansøgere. Den nuværende kortlægning anderkendes, men der mangler et
overblik over tomrør.
Der blev i forbindelse med udspillet Vækst og udvikling i hele Danmark iværksat en
analyse af mulighederne for etablering af en platform for digital udveksling af
oplysninger over nedgravet infrastruktur, herunder tomrør. Analysen forventes
afsluttet i 2016. I henhold til nye regler i graveloven vil teleselskaberne og andre
netoperatører fra den 1. juli 2016 være forpligtet til at give 3. partsadgang til
eksisterende passiv infrastruktur, fx tomrør, til andre teleselskaber.
Teleselskaberne vil i denne forbindelse, efter anmodning, skulle give andre
teleselskaber oplysninger om, hvor det enkelte selskabs passive infrastruktur er
placeret.
Tilskuddets størrelse
TDC mener, at egenfinansieringen kan være de foreslåede 3.000 kr. eller et lidt
lavere beløb. SE/Stofa finder det mærkeligt, hvis kommuner forpligtes til at
medfinansiere en højere procentdel end andre ansøgere. Landdistrikternes
Fællesråd finder det problematisk, at der sættes et forholdsvist højt krav om
borgernes egenbetaling. Region Nordjylland kan tilslutte sig princippet om
egenbetaling, men ser dog en fare i, at det giver en social slagside, hvor grundejere
med høj indkomst vil kunne give en høj egenbetaling, uden at det reelt er udtryk for
3
3
Tilskudsordningen benytter den såkaldte gruppefritagelse for tilskud til bredbånd, dvs. Kommissionens
forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Side 4/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0005.png
behov for dækning i et udviklingsperspektiv, mens andre med lav indkomst vil have
udfordringer med minimumskravet om egenbetaling.
Bredbåndspuljen skal være efterspørgselsdrevet, og kravet om egenfinansiering er
med til at vise den reelle efterspørgsel. Mindstekravet til egenfinansiering er søgt
baseret på priser, der må anses for rimelige på telemarkedet i dag. I forhold til
høringsmaterialet justeres egenbetalingen til 2.000 kr. for hver deltagende adresse.
SE/Stofa ønsker, at adresser, der er dyre at dække, tilgodeses, så der ikke skal
være en grænse på 70.000 kr. pr. tilslutning, og så disse adresser også kan opnå
dækning.
Det er hensigten, at ordningen skal hjælpe flest muligt, der har dårlig dækning.
Derfor sættes der en øvre grænse for det gennemsnitlige tilskud pr. tilslutning. Det
er muligt for borgere og virksomheder at øge egenfinansieringen, udover de 2.000
kr. Det er også muligt at kombinere med medfinansiering fra kommunerne, hvilket
vil reducere den gennemsnitlige tilslutningspris i pointmodellen. Endelig forventes
det, at en fleksibel anvendelse af teknologier vil medvirke til, at også de vanskeligst
placerede adresser kan dækkes inden for grænsen.
Teknologier og teknologineutralitet
Assens Kommune ønsker at vide, hvordan hastighedskravet på 100/30 Mbit/s
vurderes, samt hvorvidt tilskuddet kan tilbagekræves, såfremt den valgte teknologi
ikke har udviklet sig som forventet, og den krævede hastighed ikke kan nås i 2020.
Det vil være Energistyrelsen, som fører tilsyn med overholdelse af vilkår for tilskud,
udbetaling af tilskud mv., og det fremgår af § 19 i udkast til bekendtgørelse, at
manglende overholdelse af krav og vilkår kan føre til hel eller delvis tilbagebetaling,
nedsættelse eller bortfald af tilskud. Det gælder bl.a. vilkåret om hastigheder.
TDC anfører, at bekendtgørelsesudkastet efterlader fortolkningsspørgsmål om,
hvad der kan ydes tilskud til. TDC finder på den baggrund, at der, som i
modelnotatet, i bekendtgørelsen alene bør anføres, at der ydes tilskud til
infrastruktur, som kan levere 100/30 Mbit/s i 2020. Det vil så være udbyderens
ansvar at anlægge og anvende en teknologi, som sikrer dette.
Støtteordningen bygger på den del af gruppefritagelsesforordningen, der kræver, at
der er tale om investeringer i højhastighedsnet (NGA-net) i områder, hvor der ikke
findes tilsvarende infrastruktur. Derudover er der fastsat en række funktionelle krav,
herunder hastighedskrav. Konkret bliver der stillet krav om 30/5 Mbit/s ved
etableringen og 100/30 Mbit/s i 2020.
Side 5/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0006.png
Danske Regioner bemærker, at områder, der er placeret langt fra fysisk
infrastruktur, vil kunne forsynes med trådløse bredbåndsløsninger, især radiokæder
eller satellitforbindelser, og at sådanne trådløse kombinationsløsninger også bør
være omfattet af bredbåndspuljen. Hi3G anfører, at NGA-net ikke er
teknologineutralt, og at mobiloperatørerne, herunder Hi3G, derfor ikke vil kunne få
tilskud efter bekendtgørelsens bestemmelser. Hi3G bemærker, at der i
bekendtgørelsen bør gives for mulighed for, at også mobilt bredbånd vil kunne få
adgang til statsstøtte.
Efter statsstøttereglerne kan der ikke stilles krav om anvendelsen af en bestemt
teknologi i tilskudsordninger, men der skal være tale om etablering af NGA-net. I
henhold til statsstøttereglerne er det avancerede kabel-tv-net, helt eller delvist
fiberbaserede net og visse trådløse teknologier. I henhold til statsstøttereglerne kan
avancerede trådløse teknologier såsom LTE-Advanced (mobilt bredbånd) være et
gyldigt alternativ til kablede NGA-net i nogle tilfælde. Således kan mobile
teknologier være omfattet af betegnelsen NGA-net, hvis de kan opfylde en række
nærmere opregnede egenskaber, herunder at de skal kunne levere de nødvendige
hastigheder.
Dansk Energi finder, at kun teknologier, som på nuværende tidspunkt kan levere
100/30 Mbit/s bør kunne indgå i projekter.
Den teknologiske udvikling går stærkt. Hastighedskravet er sat ud fra et hensyn til,
at så mange markedsaktører som muligt skal kunne deltage i udbuddet med
henblik på at fremme konkurrencen i udbudssituationen og dermed få størst værdi
for den offentlige medfinansiering.
Et højere hastighedskrav fra starten af vil betyde, at færre teknologier vil kunne
anvendes. I praksis vil visse trådløse teknologier blive udelukket, selvom
teknologien forventes at kunne opfylde hastighedskravene i 2020. Dermed
begrænses fleksibiliteten. Det kan betyde, at det bliver dyrere, og at der vil være
færre udbydere, der kan deltage i udbuddet.
Det er Landsforeningen Landsbyerne i Danmarks opfattelse, at puljen kun bør
anvendes til etablering af fiberforbindelser i tyndt befolkede områder.
Det vil ikke være foreneligt med princippet om teknologineutralitet, såfremt det
betinges, at tilskud alene gives til bestemte teknologier som fx fiber, når kravet først
skal opfyldes senest i 2020.
Dansk Energi er enig i hastighedskravene om 100/30 Mbit/s. Dansk Energi mener
imidlertid, at der skal angives en minimumshastighed for downloadhastigheder i
NGA-net på etableringstidspunktet, således at det sikres, at ansøgerne oplever en
mærkbar forøgelse af hastighederne i perioden frem mod 2020.
Side 6/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0007.png
Der stilles krav om etablering af NGA-net. Derfor er der tale om
mindstehastigheder, der er væsentligt bedre end de nuværende hastigheder på
under 10 Mbit/s. Bekendtgørelsen vil blive justeret, således at det udtrykkeligt
fremgår, at der skal være tale om NGA-net, der ved etableringen som minimum kan
levere 30/5 Mbit/s.
Dansk Energi bemærker endvidere, at det bør præciseres i bekendtgørelsen, at
leveringen af hastigheder på 100/30 Mbit/s ikke blot skal være teknisk muligt i
2020, men også skal ske uden meromkostninger for de kommuner eller borgere og
virksomheder, som har initieret projektet.
Det vil blive præciseret i bekendtgørelsen, at eventuel opgradering af
infrastrukturen for at kunne levere 100/30 Mbit/s, skal ske uden omkostninger for
slutbrugerne. Dette vedrører ikke prissætningen af bredbåndsabonnementer, hvor
en høj hastighed kan være dyrere end en lav hastighed, og hvor der evt. opkræves
en oprettelsesafgift. Dvs. den enkelte kunde vælger selv det abonnement hos
teleudbyderen, som kunden ønsker. Teleselskabet vil kunne justere prisen på
bredbåndsabonnementet op eller ned, og en højere hastighed er typisk dyrere end
en lav hastighed.
Hi3G stiller sig uforstående overfor, at mobilteknologier ikke kan indgå i projekter i
områder, hvor der stilles dækningskrav i 1800 MHz-auktionen. Auktionen
gennemføres i 2016, og auktionsvilkårene er endnu ikke fastlagt. Endvidere egner
frekvensbåndet sig ikke til dækning, men alene til kapacitet.
Dækningskravet i 1800 MHz-auktionen er endnu ikke fastlagt, men det fremgår af
regeringens vækstudspil af 23. november 2015 ”Vækst og udvikling i hele
Danmark” og tidligere af ”Aftale om vækstplan for digitalisering i Danmark”, som
alle Folketingets partier (undtagen Alternativet) indgik den 26. februar 2015, at der
skal fastsættes ambitiøse dækningskrav i de kommende frekvensauktioner.
§ 1 stk. 4, i udkastet til bekendtgørelse skal sikre, at tilskud via bredbåndspuljen
ikke benyttes til at opfylde et dækningskrav i 1800 MHz-auktionen. Bestemmelsen
udelukker ikke faste teknologier fra at søge tilskud i områder, der måtte være
omfattet af et dækningskrav i 1800 MHz-auktionen, og tilskud til mobilteknologier er
ikke udelukket i områder, der ikke er omfattet af dækningskrav. Bestemmelsen
pålægger ikke mobiloperatørerne et dækningskrav i 1800 MHz-auktionen, men
fastslår alene, at hvis der fastsættes dækningskrav i et givent område, som er
tilskudsberettiget, kan der ikke opnås tilskud til mobilteknologier. Teksten i
bekendtgørelsen præciseres, så det er klart, at undtagelsen gælder, hvis der
fastsættes dækningskrav.
Side 7/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0008.png
Pointmodel
Region Nordjylland peger på, at kriterie 3 medfører, at større projekter vægter mere
end mindre, hvilket er i modstrid med formålet med puljen. Jo større projekterne er,
jo større sandsynlighed er der for, at teleselskaberne selv kan sørge for dækning.
Det foreslås, at dette kriterie ændres, så alle, der tilslutter sig projektet, også dem
der ikke er tilskudsberettiget, tæller med i dette kriterie. Der bør indføres et nyt
kriterie 6, som giver point, hvis ansøgerne bor, hvor adgangen til en
bredbåndsforbindelse med 100/30 Mbit/s er lavest. Generelt set foreslås det at
ændre vægtningen.
Der kan være dårligt dækkede områder i hele landet, og da hensynet har været at
fokusere på de dårligst dækkede områder, er det tilstrækkeligt med det første og
andet udvælgelseskriterium. Disse er netop medtaget for at forbedre dækningen i
de allerdårligst dækkede områder, hvor der gives særlig prioritet til adresser med
dækning under 5/2 Mbit/s.
SE /Stofa ønsker, at der bør gives point for dækning af områder, hvor der ikke er
adgang til NGA-infrastruktur. Endvidere bør projekter, der kan involvere flere
tusinde husstande, belønnes, og pointmodellen bør give relative point i forhold til
de indkomne ansøgninger, dvs. at det største projekt får 100 point.
Det er ikke hensigtsmæssigt at udvide indsatsområdet, da det vil udvide antallet af
ansøgningsberettigede adresser betragteligt og medføre, at færre af de dårligst
dækkede adresser bliver dækket. Tilskudsordningen er rettet mod områder, hvor
markedet ikke har planer om at rulle på grund at høje udrulningsomkostninger til et
mindre antal husstande. Hvis et projekt involverer et sammenhængende område
på flere tusinde husstande, der konkret efterspørger hurtigt bredbånd, vurderes det,
at markedet kan dække området, uden at der er behov for tilskud.
TDC er enig i, at tilskudsmidlerne tildeles på baggrund af objektive
udvælgelseskriterier. Det vil dog være ønskeligt, om Energistyrelsen fremlægger
den bagvedliggende regnemodel til bemærkninger. Endvidere forekommer kriterie
1 og 2 ikke urimelige. Endelig kunne der måske gives point efter relative tal fx
kr./meter.
DI Digital peger på, at det er positivt, at der tilstræbes en gennemsigtig, objektiv og
ensartet tildeling i Energistyrelsens evaluering af indkomne ansøgninger.
Landbrug & Fødevarer mener, at initiativerne bør imødekomme særlige
udfordringer i landdistrikter, derfor foreslås dækning af virksomheder at vægte over
dækning af boliger. Endvidere ønskes en vægtning således, at adresser med dårlig
dækning prioriteres højere end antallet af ansøgere.
Side 8/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0009.png
Den foreslåede vægtning af kriterier afspejler en balance mellem de forskellige
politiske hensyn i forhold til en effektiv, efterspørgselsdrevet, omkostningsbevist
udrulning i områder med dårlig dækning. Det er ikke hensigtsmæssigt at ændre
pointgivningen til kr./meter, da det vil øge den administrative byrde for ansøgerne.
Både virksomheder og boliger har dårlig dækning, og en forbedring af dækning er
væsentlig for bosætning samt vækst og udvikling i de berørte områder. Derfor
vurderes det ikke hensigtsmæssigt at prioritere dækningen af virksomheder over
dækning af boliger. Den bagvedliggende pointgivning vil blive et bilag til den
kommende vejledning, som vil komme i høring.
Åben adgang og passiv infrastruktur
DI og SE/Stofa anfører, at reglerne om åben adgang i videst muligt omfang bør
udformes og administreres med sammenhæng til og i koordination med reglerne
om 3. partsadgang indenfor den sektorspecifikke konkurrenceregulering, der
varetages af Erhvervsstyrelsen som uafhængig telemyndighed. SE/Stofa foreslår,
at Erhvervsstyrelsen bør være administrativ myndighed, og DI og SE/Stofa foreslår,
at klager om 3. partsadgang behandles af Erhvervsstyrelsen.
Åben engrosadgang i forbindelse med statsstøtte og den sektorspecifikke
konkurrenceregulering af telemarkedet følger af to separate regelsæt. Ved
udformningen af de forpligtelser om åben engrosadgang, der fremgår af
bekendtgørelsen, er Erhvervsstyrelsen derfor blevet inddraget. I udkast til
bekendtgørelsen stilles der endvidere krav om, at Erhvervsstyrelsen inddrages i
forbindelse med eventuelle klager om vilkårene for åben engrosadgang, ligesom en
eventuel prisfastsættelse skal ske med udgangspunkt i de priskontrolmetoder, der
udarbejdes og anvendes af Erhvervsstyrelsen.
Dansk Energi anfører, at kravet, om at åben engrosadgang skal tilbydes
efterhånden som den støttede infrastruktur etableres, vil lægge et betydeligt pres
på selskaber, der i dag ikke allerede har etableret en engrosforretning med
tilhørende platforme, støttesystemer og processer.
For at sikre, at netejeren ikke får fordel af en monopoltilstand på infrastrukturen,
indtil den sidste ledning er etableret, skal åben engrosadgang tilbydes løbende,
efterhånden som etableringen af infrastruktur gennemføres. Reglerne om åben
engrosadgang er udformet, så der kun skal gives adgang til et minimum af
forskellige netadgangsprodukter, hvorved der undgås en unødvendig kompleksitet
for de selskaber, der ikke i forvejen har et engrossalg.
Dansk Energi og SE/Stofa anfører, at kravet til dimensioneringen af passiv
infrastruktur i forbindelse med etablering af det støttede net, uagtet at den
marginale omkostning ved dimensioneringen ikke er stor, vil være en urimelig
Side 9/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0010.png
ekstra byrde, når udsigten til, at der etableres flere parallelle net, er meget lav i
områder, hvor den kommercielle interesse i forvejen er begrænset.
Den ekstra dimensionering af den passive infrastruktur (fx at sikre, at der er
kapacitet til ekstra ledninger i nedlagte tomrør) vil kunne medvirke til at sikre
områderne i forhold til fremtidige behov for digital infrastruktur, herunder til andre
typer net. Der kan således – aktuelt eller fremadrettet – være behov for etablering
af yderligere backhaul-kapacitet til fx mobilnet eller etablering af nye
skræddersyede erhvervsløsninger i de pågældende områder. Adgang til en
eksisterende passiv infrastruktur vil kunne sænke omkostningerne til etablering af
en sådan infrastruktur betydeligt og dermed gøre det muligt at gennemføre en
udvikling, der ellers ikke ville være basis for i kommercielt mindre attraktive
områder. Samlet vurderes der ikke at være grundlag for at undtage fra
statsstøttereglernes udgangspunkt om, at den passive infrastruktur skal
dimensioneres, så der er plads til flere net.
Oplysningspligt og sanktionsmulighed
Telia foreslår, at der i bekendtgørelsens § 20 om oplysningspligt for
tilskudsmodtagere indføres en tidsfrist for afgivelse af oplysninger til
Energistyrelsen samt en konsekvens, hvis fristen ikke overholdes.
Det fremgår af udkast til bekendtgørelsen, at Energistyrelsen kan træffe afgørelse
om helt eller delvist bortfald af tilskud, fx hvis vilkår ikke kan dokumenteres
overholdt.
Konkurrenceudsættelse
TDC opfordrer til, at der opstilles mere præcise retningslinjer for valget af udbyder,
så der ikke opstår tvivl om, på hvilket grundlag en udbyder blev valgt. TDC foreslår
videre, at retningslinjerne for dokumentation af projektfremlysning bør indgå direkte
i bekendtgørelsen.
Det er fastlagt i bekendtgørelsen, at ansøgere skal dokumentere, at projektet er
fremlyst efter retningslinjer, som Energistyrelsen offentliggør ved indkaldelse af
ansøgninger, og at ansøgere skal bekræfte, at valget af teleselskab er sket på
baggrund af den fremlysning. Pointmodellen skal sikre incitamentet til at vælge en
så omkostningseffektiv løsning som muligt.
Landbrug & Fødevarer finder, at betingelserne for konkurrenceudsættelse bør
lempes for private, således at arbejdet lettes samt for at undgå risikoen for krav fra
de udbydere, der føler sig forbigået.
Side 10/11
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 309: Bekendtgørelse om bredbåndspulje, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1641000_0011.png
Der er ikke tale om et udbud, som det kendes fra offentlige indkøb, men en langt
mere simpel proces, hvor alle teleselskaber får mulighed for at give et tilbud, og
projekterne frit kan vælge mellem de modtagne tilbud. Offentliggørelse af få
centrale oplysninger om projektet sker via Energistyrelsens hjemmeside. Hvis en
sammenslutning alligevel finder arbejdet med at udvikle projektet for vanskelligt,
kan det overvejes at samarbejde med en kommune, der fx kan hjælpe med
projektudvikling.
Teleselskab som ejer af infrastrukturen
KKR Sjælland/Region Sjælland henviser til, at et teleselskab skal være ejer af
infrastrukturen, og ønsker i den forbindelse en bredere forståelse af begrebet
”teleselskab”, så borgerdrevne sammenslutninger bliver sidestillet med
teleselskaber. Assens Kommune spørger, om teleskaber også dækker over fx
energiselskaber, antenneforeningsleverandører og andre interessenter.
Reglerne om, hvad der udgør et teleselskab findes i teleloven. Et teleselskab stiller
et kommercielt kommunikationsnet eller kommunikationstjenester til rådighed for
andre. Der er ikke krav til ejerskabsformen. Hvis fx en gruppe af borgere ønsker at
stifte et teleselskab med eget net, er det dermed muligt med samme krav og
rettigheder som de øvrige teleselskaber på markedet. Det bemærkes, at projektet i
alle tilfælde skal konkurrenceudsættes.
Side 11/11