Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 308
Offentligt
1640907_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
31. maj 2016
J nr. 2016-1622
Orientering om godkendelse af udskiftning af 150kV-forbindelsen på
strækningen Kassø-Ensted
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
d.d. har godkendt ansøgningen fra Energinet.dk om tilladelse til at foretage
udskiftning af den eksisterende 150 kV-forbindelse på strækningen Kassø-Ensted
og erstatte disse med kabler.
Projektet omfatter nedtagning af de eksisterende luftledninger på strækningen
Kassø-Ensted og etablering af kabler i stedet, samt etablering af en reaktor i station
Ensted. Luftledningerne erstattes med kabler i overensstemmelse med
retningslinjerne for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet som blev
vedtaget den 19. november 2008. Projektet har baggrund i, at
forsyningssikkerheden skal opretholdes i området, hvor de eksisterende
luftledningers levetid er opbrugt.
Projektet har et anlægsbudget på 148 mio. kr. i faste 2014-priser, herudover er der
en usikkerhedsreserve på ca. 5,2 mio. kr. Investeringen vil påvirke Energinet.dk’s
nettarif med 0,01 øre/kWh, hvilket indgår i Energinet.dk’s tariffremskrivning.
Regeringen igangsatte i efteråret 2015 et analysearbejde vedrørende en mulig
tilpasning af kabelhandlings- og forskønnelsesprojekterne for eltransmissionsnettet.
Kassø-Ensted-projektet er et af flere projekter, som er undtaget fra dette
analysearbejde, da projektet er vurderet nødvendigt at gennemføre som planlagt
for at kunne opretholde forsyningssikkerheden, sikre indpasning af vedvarende
energikilder samt sikre velfungerende konkurrencemarkeder. Det skyldes, at der
som følge af kabelhandlingsplanen ikke har været udført vedligehold på den
eksisterende luftledning.
Til udvalgets orientering vedlægges Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
godkendelse af projektet.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk