Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om sektorspecifik fusionskontrol
på teleområdet
Kontor/afdeling
Center for Tele
Dato
24. maj 2016
J nr.
2016 - 6173
/anl
Indledning
Erhvervs- og vækstministeriet sendte den 26. maj 2015 udkast til bekendtgørelse
om sektorspecifik fusionskontrol i offentlig høring med frist for afgivelse af
bemærkninger den 10. juni 2015.
Der er modtaget indholdsmæssige bemærkninger fra:
SE/Stofa
Advokatrådet
Høringssvarene har, som nærmere angivet nedenfor, givet anledning til enkelte
justeringer af bekendtgørelsen. Endvidere er der foretaget sproglige justeringer på
baggrund af lovteknisk gennemgang.
Generelle bemærkninger
1
Advokatrådet bemærker, at telelovens § 51 a indfører en strafbelagt
meddelelsespligt for forhold, som kan give anledning til tvivl, herunder navnlig
begreberne ”erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet” og
”offentligt elektronisk kommunikationsnet”.
Advokatrådet henstiller til, at ministeriet i bekendtgørelsen eller eventuelt i en
tilhørende vejledning bidrager til en afklaring af disse forhold.
SE/Stofa bemærker, at koncernforbundne selskaber i andre lande har stor
betydning for konkurrencesituationen i Danmark, herunder blandt andet i
forbindelse med erhvervelse af visse tv-rettigheder. SE/Stofa foreslår derfor, at der
ved meddelelse af fusion til Erhvervsstyrelsen indhentes økonomiske oplysninger
for koncernforbundne selskaber i andre lande, fx oplysninger om omsætning, antal
kunder, type af virksomhed mv.
Energistyrelsen
1
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.
128 af 7. februar 2014 som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015.
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/3