EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 299
Offentligt

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

RESULTATER OG

UDFORDRINGER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET |

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

INDHOLD

PROFIL AF ENERGITILSYNET

FORORD

SAMMENFATNING

OVERBLIK:

FORBRUGERPRISERNE PÅ GAS,

FJERNVARME OG EL

DOKUMENTATION:

HISTORISK UDVIKLING I PRISEN PÅ NATURGAS

HISTORISK UDVIKLING I PRISEN PÅ FJERNVARME 16

HISTORISK UDVIKLING I PRISEN PÅ ELEKTRICITET 20

HUSHOLDNINGERNES UDGIFTER TIL

ENERGI I TILKNYTNING TIL BOLIGEN

HISTORISK UDVIKLING I ENGROSPRISER

PÅ EL OG NATURGAS

KRAV OM EFFEKTIVITET I ELSEKTOREN

ANALYSE:

UNDERSØGELSE AF ELPRISER FOR PASSIVE

FORBRUGERE

HENLÆGGELSER I FJERNVARMESEKTOREN

MEDLEMMER AF ENERGITILSYNET

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS OPGAVER

STØRRE SAGER FOR ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER I DET INTERNATIONALE

SAMARBEJDE

SAGSBEHANDLING

ENERGIKLAGENÆVNET

ØKONOMI

NY LOVGIVNING

ANDRE MYNDIGHEDER PÅ ENERGIOMRÅDET

100

104

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

PROFIL AF

ENERGITILSYNET

Energitilsynet er en myndighed,

der er uafhængig af regeringen.

Energitilsynets opgaver er fastlagt i

el-, naturgas- og varmeforsyningslo-

vene, og i kraft af dem skal Energi-

tilsynet:

om modtagelse af vederlag fra energivirksomheder er

korrekte.

OVERVÅGE

FORTOLKE ENERGILOVENE

Energilovene er i vidt omfang

rammelovgivning, og det betyder, at

Energitilsynet i mange tilfælde har

et vidt skøn ved udmøntning af de

dele af energilovene, hvor Energitil-

synet er myndighed.

Energitilsynet overvåger områder på engrosmarkederne

og detailmarkederne for el, naturgas og fjernvarme,

håndteringen af lagerkapaciteten på naturgasmarkedet,

priser på elektricitet og naturgas på engros- og detail-

markedet, branchevejledninger og forskellige anmeldel-

ser fra energivirksomheder til Energitilsynet. Energitil-

synet gennemfører desuden analyser af de regulerede

virksomheders opgavevaretagelse mv.

SKABE GENNEMSIGTIGHED

BESTEMME/FASTLÆGGE

Energitilsynet fastlægger

bestemte niveauer på en række

områder, f.eks. effektivitetskrav

til netselskaberne inden for el og

naturgas, prisloft for affaldsfor-

brændingsværker, forrentning

af indskudskapital i fjernvarme-

værker mv.

Energitilsynet arbejder for gennemsigtighed for kun-

derne på energimarkedet, f.eks. ved at offentliggøre

priser på energi, fastsætter regler om oplysninger som

skal fremgå af forbrugernes energiregninger, driver

elprisguiden Elpris.dk og deltager i arbejdsgrupper om

gasprisguiden mv.

ENERGITILSYNETS MISSION

Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer

inden for el, gas og varme.

Det indebærer:

−

Rimelige vilkår for kunder og virksomheder

−

Effektiv løsning af opgaver i infrastrukturen

−

Bedst mulige rammevilkår.

GODKENDE

Energitilsynet godkender f.eks.

metoder, som netselskaberne på el-

og naturgasmarkedet bruger til at

fastsætte priser og adgangsvilkår

for kunderne, om prisen på varme

fra et fjernvarmeværk er rimelig og

om indberetninger fra kommunerne

ENERGITILSYNETS VISION

At være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet,

handlekraft og mod til nytænkning.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

Energitilsynet er en myndighed, der er

uafhængig af regeringen. Energitilsynets

opgaver er fastlagt i el-, naturgas- og

varmeforsyningslovene.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

FORORD

Et centralt element i Energitilsynets

arbejde er at træffe afgørelser i

konkrete sager og fastlægge en

praksis i fortolkning og udmøntning

af energilovene. I 2015 har Energitil-

synet truffet 23 afgørelser i sager

med principiel og stor økonomisk

betydning for kunder og virksom-

heder. På grundlag af lovgivningen

og Energitilsynets retningslinier

har Sekretariatet afgjort knapt 800

sager.

På fjernvarmeområdet har Energi-

tilsynet i 2015 truffet afgørelse om

en række principper for, hvordan

indskudskapitalen i fjernvarmevirk-

somheder bør beregnes. Indskuds-

kapitalen er ikke et entydigt begreb,

og derfor skal Energitilsynet først

fastlægge, hvordan indskudskapi-

talen beregnes. Derefter skal der

foretages et konkret skøn over,

hvad der er en rimelig forrentning.

I alt ca. 55 fjernvarmevirksomhe-

der har søgt om tilladelse til at

få forrentet indskudskapitalen.

Afviklingen af de ca. 55 ansøgninger

er højt prioriteret. Fastsættelsen

af den konkrete forrentningssats

afventer imidlertid et udrednings-

arbejde, som energi-, forsynings- og

klimaministeren har sat i gang om

samme problemstilling for elnet-

virksomhederne.

På elområdet har Energitilsynet i 2015 modtaget et be-

tragteligt antal ansøgninger om forhøjelse af indtægts-

rammerne i en række elnetvirksomheder. Indtægts-

rammen fastsættes hvert år af Energitilsynet og er et

loft over, hvor meget virksomhederne må opkræve hos

kunderne til driften. Netvirksomhederne kan imidlertid

søge om en forhøjelse af egen indtægtsramme i princip-

pet for alle årene tilbage til 2005, hvis de har foretaget

en nødvendig nyinvestering, oftest kabellægning af

luftledninger. Med udsigt til ny lovgivning på området

har netvirksomhederne ”ryddet op”. Sekretariatet har

stort fokus på at afvikle de godt 200 ansøgninger, der er

modtaget fra netvirksomhederne om forhøjelser samt

fastsættelse af endelige opgørelser af indtægtsram-

merne.

Elmarkedet står midt i en markant nyskabelse med

indførelsen af engrosmodellen, der trådte i kraft 1. april

2016. Forberedelsen af engrosmodellen, hvor elleveran-

dørerne overtager kundekontakten, har derfor sat sit

præg på Energitilsynets arbejde i 2015. Energitilsynet

har blandt andet udstedt en bekendtgørelse om udform-

ning af elregningen, der åbner for, at elleverandørerne

kan sende mere overskuelige elregninger til forbrugerne

end tidligere. Energitilsynet har ført tilsyn med en række

branchevejledninger; branchevejledninger, som afspejler

den nye rollefordeling og regulerer forholdet mellem

netselskab og elleverandør. Energitilsynet har godkendt

metoderne i en række markedsforskrifter fra Energinet.

dk, markedsforskrifter, som fastlægger ”spillereglerne”

for blandt andet leverandørskift, overførsel af data mel-

lem aktørerne m.m. Med indførelsen af engrosmodellen

– og som en udløber af anbefalingerne fra Elregule-

ringsudvalget - fik Energitilsynet som en helt ny opgave

ansvaret for at etablere en hjemmeside, hvor forbru-

gerne kan sammenligne elleverandørernes produkter

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

og priser. Hjemmesiden er nu etableret under navnet

Elpris.dk. Sigtet er at give forbrugerne bedre mulighe-

der for at overskue markedet og træffe beslutninger om

køb af el og derved opnå et mere velfungerende marked.

Det er ikke alene på det nationale elmarked, at Energitil-

synet er involveret i udviklingen. Et vigtigt element i det

indre elmarked i EU er at have den bedst mulige udnyt-

telse af elforbindelserne mellem landene. Samhandelen

med el på den landfaste elforbindelse mellem Danmark

og Tyskland er imidlertid hæmmet af begrænsninger,

blandt andet på grund af stigende mængder vindkraft i

Nordtyskland og flaskehalse i det tyske elnet. Begræns-

ningerne berører ikke alene Danmark, men også de

øvrige nordiske lande. Situationen er ikke tilfredsstil-

lende, og der er tæt dialog mellem den tyske og danske

regulator om sagen, der også optager energiregulatorer

i de øvrige nordiske lande og på europæisk plan.

Energitilsynet har analyseret, hvordan fjernvarme-

virksomhederne har brugt reglerne om henlæggelser i

budgetårene 2014 til 2016. Fjernvarmevirksomhederne

kan spare op til bestemte investeringer ved at indregne

henlæggelser i prisen på varmen til forbrugerne. Analy-

sen, der offentliggøres i denne udgave af ”Resultater &

Udfordringer” viser, at fjernvarmevirksomhederne i alt

har indregnet 500 mio. kr. i henlæggelser i de tre budget-

år. Analysen peger på, at henlæggelserne skjuler virk-

somhedernes sande finansieringsomkostninger og reelt

fungerer som ufrivillige rentefrie lån fra forbrugerne til

virksomhederne. Energitilsynet finder ikke, at henlæg-

gelser er en hensigtsmæssig måde at skaffe finansiering

på og har på den baggrund rettet henvendelse til Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet med henblik på at over-

veje at afskaffe henlæggelsesreglerne.

Myndigheder, energikunder og

energivirksomheder står for tiden

ved en skillevej med forandringer i

energilovene. Folketingets beslut-

ning om at indføre engrosmodellen

indebærer markante forandringer

i markedsvilkårene, som Energi-

tilsynet ser frem til nu skal stå sin

prøve. Næste store forandring på

elmarkedet kan ventes med en ny

økonomisk regulering af elnet-

virksomhederne som anbefalet af

Elreguleringsudvalget. Arbejdet

med denne del er i gang, og Energi-

tilsynets sekretariat yder sit faglige

bidrag til det politiske beslutnings-

grundlag. Regeringen har desuden

bebudet ændringer i reguleringen af

naturgasvirksomhederne, af Ener-

ginet.dk og af fjernvarmevirksom-

hederne, hvor en effektivitetsregu-

lering synes at være i støbeskeen.

Energitilsynet bidrager gerne - i det

omfang, at det kan forenes med

tilsynet med energisektorerne - til

dette arbejde med for eksempel

data og sektorspecifik viden med

det sigte, at nye regler bliver så

administrerbare som muligt.

Uffe Bundgaard-Jørgensen

Formand for Energitilsynet

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

SAMMENFATNING

ENERGIPRISER

Den gennemsnitlige forbrugerpris på el er steget svagt

i 2015. De gennemsnitlige forbrugerpriser på naturgas

og fjernvarme er derimod faldet noget. Set over den

seneste otteårige periode er elprisen steget lidt mere

end forbrugerpriserne generelt. Fjernvarmeprisen er

også steget, men noget mindre end forbrugerpriserne

generelt. Naturgasprisen er derimod faldet betydeligt.

HISTORISK UDVIKLING I PRISEN PÅ NATURGAS

Den gennemsnitlige forbrugerpris på naturgas var i 2015

på det hidtil laveste niveau i de seneste otte år.

HISTORISK UDVIKLING I PRISEN PÅ FJERNVARME

Den gennemsnitlige forbrugerpris på fjernvarme var

i 2015 på niveau med prisen i 2007-2008. Faldet i den

gennemsnitlige pris fra 2012-2015 hænger sammen med

faldende produktionsomkostninger.

HISTORISK UDVIKLING I PRISEN PÅ ELEKTRICITET

Den gennemsnitlige forbrugerpris på el er steget i

samme takt som forbru-gerpriserne generelt fra 2014 til

2015. Set over en periode på otte år er den gennemsnit-

lige elpris steget en lille smule mere end den generelle

prisudvikling.

HUSHOLDNINGERNES UDGIFTER TIL ENERGI I

TILKNYTNING TIL BOLIGEN

Husholdningernes udgifter til energi i tilknytning til bo-

ligen er en relativ stor udgiftspost. Her har de samlede

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

udgifter til el og opvarmning med fjernvarme for en

gennemsnitlig husholdning været faldende siden 2013.

Det samme har været tilfældet for de samlede udgifter

til el og opvarmning med naturgas.

ANALYSE AF HENLÆGGELSER I

FJERNVARMESEKTOREN

HISTORISK UDVIKLING I ENGROSPRISER PÅ

EL OG NATURGAS

Engrospriserne på el og naturgas har en stor indflydelse

på forbrugerpriserne på el og naturgas. Den gennemsnit-

lige engrospris på el har som tendens været faldende

siden 2011. Den gennemsnitlige engrospris på naturgas

har som tendens været faldende i 2014 og 2015

KRAV OM EFFEKTIVITET I ELSEKTOREN

Energitilsynet har i 2015 sænket loftet over de maksi-

malt tilladte indtægter i landets 64 elnetvirksomheder

med ca. 93 mio. kr. Netvirksomhederne er naturlige

monopoler og er ikke udsat for konkurrence. Sigtet med

Energitilsynets regulering er at tilskynde virksomheder-

ne til at blive mere effektive.

ANALYSE AF ELPRISER FOR PASSIVE

FORBRUGERE

En række elforbrugere er blevet overført til et kommer-

cielt elhandelsprodukt i forbindelse med udfasningen af

forsyningspligtreguleringen, fordi de ikke selv har foreta-

get et aktivt valg af leverandør eller produkt. En flytning

der er sket med forbrugernes passive accept. Energitil-

synets undersøgelse tyder imidlertid ikke på, at priserne

for disse elforbrugere er blevet mærkbart dyrere.

I budgetårene 2014-16 har ca. hver

tredje varmevirksomhed indregnet

henlæggelser i varmepriserne.

Samlet er der indregnet for ca. 500

mio. kr. i perioden. Henlæggelser

skjuler varmevirksomhedernes

sande finansieringsomkostninger

over for forbrugerne og fungerer

reelt som ufrivillige rentefrie lån fra

forbrugerne til virksomhederne. Det

vurderes, at der ikke er behov for

henlæggelser, da virksomhederne

generelt kan låne nemt og billigt fra

professionelle långivere. Endvidere

vurderes henlæggelser ikke at være

en samfundsmæssig optimal måde

for virksomhederne at finansiere

sig på. Energitilsynet har derfor

rettet henvendelse til Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet

med henblik på, at det overvejes at

afskaffe henlæggelsesreglerne.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

OVERBLIK

FORBRUGER

PRISERNE PÅ GAS,

FJERNVARME OG EL

Den gennemsnitlige forbru-

gerpris på el er steget svagt

i 2015. De gennemsnitlige

forbrugerpriser på naturgas

og fjernvarme er derimod

faldet noget. Set over den

seneste otteårige periode

er elprisen steget lidt mere

end forbrugerpriserne ge-

nerelt. Fjernvarmeprisen

er også steget, men noget

mindre end forbrugerpri-

serne generelt. Naturgas-

prisen er derimod faldet

betydeligt.

OVERORDNET OM UDVIKLINGEN I PRISERNE PÅ

EL, GAS OG FJERNVARME FRA 2014 TIL 2015

Udviklingen i de gennemsnitlige forbrugerpriser -

inklusive energi, net, abonnement, afgifter og moms

- på el, naturgas og fjernvarme har fulgt et moderat

forløb i 2015. Den gennemsnitlige forbrugerpris på el

er steget i stort set samme takt som den generelle

udvikling i forbrugerpriserne, mens de gennemsnitlige

forbrugerpriser på naturgas og fjernvarme er faldet

med henholdsvis ca. 12 pct. og ca. 7 pct.

Udviklingen i de gennemsnitlige forbrugerpriser på el,

naturgas og fjernvarme samt Forbrugerprisindekset

har fra 2014 til 2015 været

−

Elprisen

er steget med 0,6 pct.

Danmarks Statistik. Forbrugerprisindekset viser udviklingen i den

gennemsnitlige pris på forbrugsvarer og tjenester købt af husholdnin

gerne.

2 Sekretariatet for Energitilsynet, egne beregninger baseret på egne

prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks Statistik.

3 Med elprisen menes den gennemsnitlige, månedlige forbrugerpris,

som Dansk Energi meddeler til Danmarks Statistik og Eurostat, inkl.

transportbetaling og afgifter. Prisen er en gennemsnitspris, som

forbrugere betaler, hvis de aldrig aktivt har valgt et elprodukt selv. En

elforbruger er her defineret ved et årligt elforbrug på 4000 kWh.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

−

Naturgasprisen

er faldet med 12,4 pct.

−

Fjernvarmeprisen er faldet med 7,1 pct.

−

Forbrugerprisindekset er steget med 0,5 pct.

Det er navnlig naturgasprisen og fjernvarmeprisen, der

skiller sig ud med forholdsvis store prisfald i forhold til

den generelle prisudvikling. Den faldende naturgaspris

hænger især sammen med, at engrospriserne

på gas er

faldet, og at Folketinget har ændret afgiftsforholdene

for naturgas med virkning fra 1. januar 2015.

Den faldende pris på fjernvarme synes at hænge sam-

men med, at produktionsomkostningerne generelt er

faldet, herunder prisfald på naturgas, kul og biomasse

som udgør en væsentlig del af brændselsforbruget i

fjernvarmevirksomhederne

4 Med gasprisen menes der elementet gaspris fra Energitilsynets kvartals

vise gasprisstatistikker. Dette element er en kunde og volumenvægtet

listepris af forsyningspligtpriser og priser på de ikkeregulerede produk

ter fra DONG, HMN og NGF Nature Energy. Energitilsynet holder øje med,

at priserne på forsyningspligtig naturgas følger engrosprisen på natur

gas med et tillæg, der dækker gasleverandørens øvrige omkostninger til

distribution og transmission samt dækningsbidrag.

5 Udviklingen i engrospriserne på naturgas og el er uddybet i afsnittet

”Historisk udvikling i engrospriserne på el og naturgas”.

6 Udvidet prisstatistik 2015 (fjernvarme), Sekretariatet for Energitilsynet.

Den gennemsnitlige elpris, som

er steget med 0,6 pct., har i alt

væsentligt udviklet sig i samme takt

som forbrugerprisindekset, trods

vigende engrospriser

de seneste år.

Det hænger primært sammen med

udviklingen i afgifter og støtte til

vedvarende energi.

7 Udviklingen i engrospriserne på naturgas og

el er uddybet i afsnittet ”Historisk udvikling i

engrospriserne på el og naturgas”

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Den gennemsnitlige elpris, som her

er defineret ved den gennemsnits-

pris, som ”inaktive” forbrugere be-

taler, viser en del af prisudviklingen

på markedet. Figur 1 viser både den

gennemsnitlige elpris for ”inakti-

ve” forbrugere (”Elpris, Danmarks

Statistik”) og den gennemsnitlige

elpris måned for måned for alle

elprodukter på det danske marked

(volumenvægtet gennemsnitspris),

eksklusive betaling til distribution,

afgifter og støtte til vedvarende

energi samt energiforskning.

Figur 1 viser, at priserne generelt

følges ad. Men den pris, som

inaktive forbrugere betaler, er i

størstedelen af perioden lidt højere

end den pris, som alle forbrugere i

gennemsnit betaler. Undtagelsen er

august og september, hvor priserne

er stort set ens.

OVERORDNET OM UDVIKLINGEN I PRISERNE PÅ

EL, GAS OG FJERNVARME FRA 2008 TIL 2015

Set over en otteårig periode fra 2008-2015 er elprisen

steget med knapt 13 pct. – i samme periode gik Forbru-

gerprisindekset op med lige godt 11 pct. Stigningen i

elprisen hænger især sammen med stigende afgifter og

støtte til miljøvenlig elproduktion i form af den såkaldte

PSO, Public Service Obligation. Priserne på naturgas

faldt med ca. 18 pct. blandt andet på grund af ændrede

afgifter og prisfald på engrosmarkedet. Fjernvarmepri-

sen steg med ca. 1 pct. i perioden, men stigningen ligger

noget under stigningen i Forbrugerprisindekset. Den

afdæmpede prisudvikling på fjernvarme hænger især

sammen med vigende produktionsomkostninger i de

seneste år.

Udviklingen i de gennemsnitlige forbrugerpriser på el,

naturgas og fjernvarme samt Forbrugerprisindekset

(figur 2) har i hele perioden fra 2008 til 2015 været

−

Elprisen er steget med 12, 9 pct.

Naturgasprisen er faldet med 18,1 pct.

Fjernvarmeprisen er steget med 1,2 pct.

Forbrugerprisindekset er steget med 11,1 pct.

8 Sekretariatet for Energitilsynet, egne beregninger baseret på egne

prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks Statistik.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 1 |

Volumenvægtet gennemsnitlig elpris for alle elprodukter på

markedet sammenlignet med gennemsnitlig elpris for forbrugere, der

aldrig aktivt har valgt et elprodukt

øre/kWh

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

Elpris Danmarks Statistik

Volumenvægtet gennemsnitspris

Kilde:

Dansk Energi, Elpristavlen.dk, nu Elpris.dk, samt indberetninger fra elhandelsvirksomhe

der i forbindelse med elprisundersøgelse 2015, Sekretariatet for Energitilsynet

Note:

Med ”Elpris, Danmarks Statistik” menes den gennemsnitlige, månedlige forbrugerpris,

som Dansk Energi meddeler til Danmarks Statistik og Eurostat, inkl. transportbetaling

og afgifter. Prisen er en gennemsnitspris, som forbrugere betaler, hvis de aldrig aktivt

har valgt et elprodukt selv. En elforbruger er her defineret ved et årligt elforbrug på

4000 kWh.

FIGUR 2 |

Forbrugerpriser på el, naturgas og fjernvarme samt

forbrugerprisindeks, 2008-2015

130

120

110

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Forbrugerprisindeks

Elektricitet

Naturgas

Fjernvarme

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynets prisstatistikker, Dansk Fjernvarme og Danmarks

Statistik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION:

HISTORISK

UDVIKLING I PRISEN

PÅ NATURGAS

Den gennemsnitlige for-

brugerpris på naturgas var

i 2015 på det hidtil laveste

niveau i de seneste otte år.

Den gennemsnitlige forbrugerpris på naturgas faldt for

andet år i træk og er i 2015 på det hidtil laveste niveau i

de seneste otte år, målt i løbende priser (figur 3).

Den gennemsnitlige pris for forbrugerne har bevæget

sig op og ned i perioden fra 2008 til 2015. Prisen toppede

i 2011 og er siden faldet som tendens.

En direkte sammenligning af gasprisen i 2008 med pri-

sen i 2015 viser, at den gennemsnitlige gaspris i løbende

priser er faldet med 18 pct.; en afspejling af et fald i

engrospriserne

, ændringer i beskatningen og faldende

distributionsomkostninger.

UDVIKLINGEN I DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER

De gennemsnitlige forbrugerudgifter til distribution i

nettene (ekskl. skatter og afgifter), et område som Ener-

gitilsynet fører tilsyn med via effektivitetsreguleringen,

er som tendens faldet siden 2008. Udgifterne til distri-

bution er nominelt faldet med 9 pct. siden 2008 (figur

4). Faldet i distributionsafgifterne hænger sammen med

effektiviseringer i netselskaberne.

9 Udviklingen i engrospriserne på naturgas og el er uddybet i afsnittet

Historisk udvikling i engrospriserne på el og naturgas

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 3 |

Gennemsnitlig forbrugerpris på naturgas, kr. pr. kbm./år, fordelt

på priselementer, løbende priser

2008

Gaspris

2009

Distribution

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Moms

Naturgasafgi

CO2-, NOx- og nødforsyningsafgi

Kilde:

Prisstatistik, Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Med gasprisen menes der elementet gaspris fra Energitilsynets kvartalsvise gaspris

statistikker. Dette element er en kunde og volumenvægtet listepris af forsyningspligt

priser og priser på de ikkeregulerede produkter fra DONG, HMN og NGF Nature Energy.

Energitilsynet holder øje med, at priserne på forsyningspligtig naturgas følger engros

prisen på naturgas med et tillæg, der dækker gasleverandørens øvrige omkostninger til

distribution og transmission samt dækningsbidrag.

FIGUR 4 |

Forbrugerudgifter til distribution, kr. pr. kbm./år, løbende priser

2008

Distribution

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Fra 2010 er udgifter til abonnement indeholdt i distributionsbetalingen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Ændring af naturgasafgifter

Folketinget ændrede naturgasafgifter med virkning fra 1. januar 2015.

Ændringen var en udløber af en politisk aftale om ”Vækstpakke 2014” fra juli

2014.

Aftalen indebar blandt andet en tilbagerulning og afskaffelse af forsynings-

sikkerhedsafgiften og afskaffelse af en ellers vedtaget afgiftsforhøjelse på

fossile brændsler.

FAKTA |

Energitilsynet og naturgaspriserne

Energitilsynet holder øje med priserne på forsyningspligt- og tilbagefalds-

produkter for naturgas.

Forsyningspligtprodukt:

De kunder, der ikke aktivt har valgt naturgasleve-

randør, får automatisk leveret naturgas fra et forsyningspligtselskab, som

Energistyrelsen har udpeget efter en udbudsrunde.

Energitilsynet holder øje med, at prisen følger engrosprisen på naturgas

med et tillæg, der dækker gasleverandørens øvrige omkostninger (diverse

distributionsomkostninger, dækningsbidrag og omkostninger til transmissi-

on i Danmark).

Tilbagefaldsprodukt:

I forbindelse med udbuddet af forsyningspligtbe-

villingerne i 2013 blev kunderne informeret om, at de aktivt kunne vælge et

bestemt produkt. Hvis kunderne ikke traf et aktivt valg og i forvejen købte

et forsyningspligtprodukt, blev kunderne automatisk overført til et tilbage-

faldsprodukt, der blev udbudt af kundens daværende gasselskab.

Energitilsynet holder øje med, at prisen på dette produkt ikke overstiger

den pris, som forsyningspligtproduktet ville have haft, hvis der ikke havde

været et udbud.

Energitilsynet overvåger desuden priserne på det frie kommercielle detail-

marked og på engrosmarkedet.

Energitilsynet regulerer netdistributionsselskabernes metoder til at fast-

sætte prisen på transport af naturgas i nettet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FAKTA |

Naturgasmarkedet

Naturgasmarkedet:

Har været fuldt liberaliseret siden 2004. Gaskunderne

kan derfor selv vælge leverandør. Der er et tocifret antal leverandører på

det danske slutkundemarked.

Engrosmarkedet:

Handelen på engrosmarkedet foregår på den danske

gasbørs Gaspoint Nordic og ved bilaterale aftaler, hvor naturgassen trans-

porteres fra gasfelter i Nordsøen eller fra gasbørser og gashubs i Tyskland

og Holland til det danske marked.

Produkter på naturgasmarkedet:

Kunderne kan købe naturgas på for-

skellig vis og til forskellige priser. Der udbydes i størrelsesordenen et halvt

hundrede forskellige naturgasprodukter til kunderne. Hovedgrupperne er

fast pris, hvor kunden aftaler en fast pris med sin leverandør, og variabel

pris, hvor gasprisen følger markedets udsving.

Hvad skal kunderne vælge?

Da markedspriserne for naturgas varierer

dagligt, kan man ikke på forhånd fastlægge hvilket produkt, der er det

bedste. Valget afhænger af forventninger til prisudviklingen.

Overblik:

På hjemmesiden gasprisguiden.dk kan kunderne få et dagligt

overblik over gaspriserne, de forskellige valgmuligheder og produkter på

detailmarkedet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION:

HISTORISK

UDVIKLING I PRISEN

PÅ FJERNVARME

Den gennemsnitlige forbru-

gerpris på fjernvarme var i

2015 på niveau med prisen

i 2007-2008. Faldet i den

gennemsnitlige pris fra

2012-2015 hænger sammen

med faldende produktions-

omkostninger.

Den gennemsnitlige forbrugerpris på fjernvarme inkl.

moms faldt med 7,1 pct. fra 2013/2014 til 2014/2015 i

løbende priser (figur 5). Dermed er den gennemsnitlige

forbrugerpris i 2014/2015 på niveau med gennemsnittet

i 2007/2008. Faldet hænger sammen med faldende

produktionsomkostninger i fjernvarmevirksomhederne.

Den gennemsnitlige fjernvarmepris dækker dog over, at

der er store forskelle i priserne hos de enkelte værker

(figur 6). Tre tendenser træder tydeligt frem:

−

de naturgasfyrede fjernvarmeværker har den højeste

gennemsnitlige pris

−

de centrale kraftvarmeværker har den laveste gen-

nemsnitlige varmepris

−

det er blandt de naturgasfyrede fjernvarmeværker,

hvor der er størst afstand mellem fjernvarmeværker

med de laveste og højeste priser.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 5 |

Gennemsnitlig forbrugerpris på fjernvarme, kr./år, løbende priser

20.000

15.000

10.000

5.000

2007-2008 2008-2009 2009-2010

2010-2011

2011-2012

2012-2013

2013-2014

2014-2015

Fjernvarme

Moms

Kilde:

Egne beregninger på basis af data fra Dansk Fjernvarme og Sekretariatet for Energitil

synet.

Note:

Prisen er beregnet på basis af de faktiske afregningspriser i fyringssæsonen inkl. moms

for et standardhus på 130 kvm. og et varmeforbrug på 18,1 MWh. I fjernvarmeprisen indgår

afgifter på det brændsel, som fjernvarmen produceres med. Statistikken giver ikke mulig

hed for at opdele varmeprisen i delkomponenter som netbetaling, abonnement o. lign.

FIGUR 6 |

Laveste, højeste og gennemsnitlige fjernvarmepris, fordelt på

værkstype, kr./år

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Centrale værker

Laveste

Højeste

Biomasse mv.

Gennemsnit

Naturgasfyrede

Aﬀald

Kilde:

Egne beregninger på basis af data fra Dansk Fjernvarme og Sekretariatet for Energitil

synet.

Note:

Priserne er beregnet for et standardhus på 130 kvm. med fire personer og et varme

forbrug på 18,1 MWh. Flere forhold har indflydelse på priserne, f.eks. forskelle i anlægs

omkostninger, anlægstype, størrelse, antal forbrugere. Fjernvarmeværkerne er også

underlagt forskellige rammebetingelser som f.eks. brændselsvalg og forskellige tilslut

ningsregler for kunderne.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Fjernvarmeværkerne med de højeste varmepriser har

naturgas som brændselskilde. De dyreste naturgasfy-

rede fjernvarmeværker er barmarksværkerne. De høje

priser skyldes især:

−

store investeringer i produktionsanlæg og distribu-

tionsledninger

−

ledningstab som følge af lange ledningsstrækninger.

Overordnet er det først og fremmest de enkelte fjern-

varmeværkers udgifter til brændselsindkøb og den øko-

nomiske effektivitet på de enkelte fjernvarmeværker,

der bestemmer priserne på fjernvarme. Derfor er det

afgørende, at de enkelte fjernvarmeværkers bestyrelser

og ledelser driver fjernvarmeværkerne med størst mulig

effektivitet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FAKTA |

Energitilsynet og fjernvarmepriserne

Energitilsynet fører tilsyn med fjernvarme-

værkernes priser, der reguleres på grundlag

af hvile-i-sig-selv princippet. Princippet

indebærer, at fjernvarmepriserne alene må

afspejle de nødvendige produktions-, distri-

butions- og administrationsomkostninger.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION:

HISTORISK

UDVIKLING I PRISEN

PÅ ELEKTRICITET

Den gennemsnitlige for-

brugerpris på el er steget i

samme takt som forbruger-

priserne generelt fra 2014

til 2015. Set over en periode

på otte år er den gennem-

snitlige elpris steget en lille

smule mere end den gene-

relle prisudvikling.

Gennemsnitsprisen på elektricitet til forbrugerne er inkl.

skatter, afgifter og PSO (støtte til vedvarende energi og

forskning) steget med 0,6 pct. i løbende priser fra 2014

til 2015 (figur 7).

Den gennemsnitlige elpris er steget med ca. 13 pct. over

de seneste otte år. Det skyldes især stigende afgifter

samt stigende støtte til miljøvenlig elproduktion og

forskning (PSO) trods faldende engrospriser

de sene-

ste par år.

UDVIKLINGEN I DISTRIBUTIONSOMKOSTNINGER

De gennemsnitlige forbrugerudgifter til distribution i

nettene, et område som Energitilsynet fører tilsyn med

via effektivitetsreguleringen, er steget med 22 pct.

eller seks øre pr. kWh siden 2008. Stigningen skal ses i

sammenhæng med, at netselskaberne bl.a. har foretaget

nødvendige nyinvesteringer i kabellægning af luftlednin-

ger (figur 8). Udgifterne til kabellægning må selskaberne

efter lovgivningen indregne i distributionsprisen.

10 Udviklingen i engrospriserne på naturgas og el er uddybet i afsnittet

”Historisk udvikling i engrospriserne på el og naturgas”

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 7 |

Gennemsnitlige forbrugerpriser på elektricitet, øre pr. kWh/år,

løbende priser

250

200

150

100

2008

Energi

2009

2010

2011

2012

2013

Afgi er og PSO

2014

2015

Moms

Netbetaling (distribution og transmission)

Kilde:

Energitilsynets elprisstatistik for forsyningspligtig el.

Note:

PSO er offentlige forpligtelser som f.eks. støtte til vedvarende energi og forskning.

FIGUR 8 |

Forbrugerudgift til distribution, øre pr. kWh/år, løbende priser

øre/kWh

2008

Distribution

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note:

Distribution omfatter abonnement og forbrugernes betaling for distribution i nettet

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

ELPRISENS SAMMENSÆTNING

Forbrugerprisen på elektricitet

er sammensat af flere forskellige

elementer (figur 9).

Ca. 75 pct. af elprisen går til engrosleddet

, hvor prisen

fastsættes på den nordiske elbørs. Resten af energipri-

sen er dét element, som detailleddet reelt kan konkur-

rere om.

Ifølge Energitilsynets prisstatistik var den gennem-

snitlige energipris i 2015 på 30,7 øre/kWh. Detailleddet

konkurrerer således om knapt 7,6 øre ud af den samlede

gennemsnitlige forbrugerpris på el, der i alt beløb sig til

227,8 øre/kWh i 2015. Der er med andre ord tale om en re-

lativt beskeden andel i forhold til den enkelte forbruger.

Forbrugernes samlede udgifter til køb af elektricitet er i

en størrelsesorden 23 mia. kr. årligt. Skønnet er baseret

på et samlet elforbrug i husholdningerne på godt 10.000

GWh i henhold til seneste tal fra Energistyrelsen og på

forsyningspligtprisen.

Energiprisen – elprisen uden afgif-

ter, transport og levering – udgjorde

i 2015 30,7 øre/kWh eller 13 pct. af

den pris, som forbrugeren i gen-

nemsnit betaler. Afgifter og moms

udgjorde 155,8 øre/kWh, ca. 69 pct.

af elprisen. De resterende 41,4 øre/

kWh eller ca. 18 pct. går til netbeta-

ling og abonnement.

DETAIL- OG ENGROSPRIS PÅ EL

Elprisen – energiprisen - består af

et engros- og et detailelement (figur

10).

11 Engrospris taget som årets gennemsnit for 3 måneders forward (system

pris og EPAD), inklusive profilomkostninger

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 9 |

Elprisens sammensætning 2015, øre pr. kWh

Moms

45,6

Energi

30,7

Netbetaling

41,4

Afgi er og PSO

110,3

Kilde:

Energitilsynets elprisstatistik for forsyningspligtig el.

Note:

Public Service Obligations (PSO) finansierer tilskud til vedvarende energi og energi

forskning.

FIGUR 10 |

Elprisens sammensætning i detail- og engrosleddet

20%

49%

13%

10%

18%

Netbetaling

Afgi er og PSO

Moms

Energi - detail

Energi – engros

Kilde:

Egne beregninger, Sekretariatet for Energitilsynet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Energitilsynet og elpriserne

Energitilsynet fører tilsyn med priserne på de forsyningspligtprodukter,

som fortsat eksisterer.

Der er to typer forsyningspligtprodukter. Fælles for produkterne er, at de

sælges til kunder, som ikke er aktive på markedet.

−

Oprindeligt forsyningspligtprodukt.

Prisreguleret produkt som

størstedelen af forbrugerne modtog før et udbud af forsyningspligtbe-

villinger, der dækker bestemte geografiske områder i landet. Oprindeligt

var der 39 forsyningspligtbevillinger, og heraf har ni bevillinger endnu

ikke været i udbud. Energitilsynet fastsætter en maksimalpris for dette

produkt. I 2015 købte ca. 7 pct. af forbrugerne dette produkt. Ordningen

udfases i 2017.

−

Forsyningspligtprodukt ved udbud.

Prisreguleret ud fra laveste bud

ved udbud. Indført i starten af 2013 med udbud i takt med at bevillingerne

til det oprindelige forsyningspligtprodukt udløb. Energitilsynet holder øje

med, at prisen følger prisen i det laveste bud ved udbuddet. I 2015 købte

ca. 2 pct. af forbrugerne dette produkt. Ordningen udfaset i april 2016.

Priserne på de øvrige produkter på det kommercielle detailmarked er ikke

omfattet af Energitilsynets regulering, men bliver overvåget af Energi-

tilsynet. Overvågningen inkluderer en årlig undersøgelse af elpriser for

forbrugere, hvori det bl.a. vurderes, om priserne er rimelige. Overvågningen

har særligt fokus på de produkter, hvortil tidligere forsyningspligtkunder er

overført.

Energitilsynet regulerer desuden netdistributionsselskabernes metoder til

at fastsætte prisen på transport af el i nettet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FAKTA |

Elmarkedet

Elmarkedet:

Har været fuldt liberaliseret siden 2003. Det betyder, at

el-kunderne selv kan vælge leverandør og produkt.

Engrosmarkedet:

Det danske elmarked er en integreret del af det nordiske

elmarked. Handelen på engrosmarkedet foregår på fælles-nordisk elbørs,

Nord Pool, hvor producenter og elhandlere/elleverandører handler med

hinanden med henblik på videresalg til kunderne på detailmarkedet.

Elpriserne:

Detailpriserne afhænger af udviklingen i prisen på den nordiske

elbørs, Nord Pool. Børsprisen fastsættes time for time og påvirkes bl.a. af

nedbørsmængderne i Norden, produktionen fra vedvarende energi, brænd-

selspriserne på de termiske kraftværker, efterspørgslen fra kunderne og

afbrydelser i transportnettet.

Produkter:

Elkunderne kan købe forskellige elprodukter, ofte til forskellige

priser.

Priser:

Elkunderne kan vælge mellem forskellige elprodukter. Hovedgrup-

perne er produkter med fast pris (kunden aftaler en fast pris for elektrici-

teten med sin leverandør i en kortere eller længere periode), variabel pris

(elprisen følger markedets svingninger, typisk på Nord Pool, og prisen kan

variere dagligt eller med længere intervaller – alt efter hvad kunden har

aftalt med sin leverandør).

Visse kunder har muligheden for at købe produkter, hvor Energitilsynet

fører tilsyn med prisen. Det er forsyningspligtprodukter.

Hvad skal kunderne vælge?

Da markedspriserne kan variere time for time,

kan man ikke på forhånd beregne prisforskellen på produkter med variable

og faste priser. Valget afhænger bl.a. af kundens forventninger til elprisens

udvikling.

Overblik:

På hjemmesiden elpris.dk kan kunderne få et overblik over elpri-

serne og de forskellige produkter på detailmarkedet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

FAKTA |

Priselementer som Energitilsynet fører tilsyn med

Energitilsynets tilsyn med priserne på el, naturgas og fjernvarme retter

sig blot mod en del af forbrugerpriserne. De elementer, som Energitilsynet

fører tilsyn med, er:

Energitilsynet fastsætter maksimal bruttofortjeneste på forsynings-

pligtig el

Energitilsynet fastsætter maksimalgrænse for den bruttofortjeneste, som

et elforsyningspligtselskab må opnå ved at udbyde et forsyningspligtpro-

dukt i de ni bevillingsområder, hvor bevillingerne ikke har været i udbud. Pro-

duktet er ved at blive udfaset og forsvinder helt i 2017. Ca. 7 pct. af kunderne

købte dette produkt i 2015.

Energitilsynet overvåger prisen på forsyningspligtig naturgas

Forsyningspligtproduktet på naturgas tilbydes af det selskabet, der har

stillet den billigste pris i et udbud afholdt af Energistyrelsen. Energitilsynet

overvåger, at prisen følger engrosprisen for naturgas med et tillæg, der

dækker gasleverandørens øvrige omkostninger. Ca. 5 pct. af kunderne købte

dette produkt i 2015.

Energitilsynet fører tilsyn med fjernvarmeprisen

Der er ikke konkurrence på fjernvarmemarkedet, og derfor reguleres

priserne på grundlag af hvile-i-sig-selv. Energitilsynet holder øje med, at

fjernvarmepriserne er en direkte afspejling af de nødvendige omkostninger

til produktion, distribution og administration.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

ENERGITILSYNET |

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

HUSHOLDNINGERNES

UDGIFTER TIL ENERGI

I TILKNYTNING TIL

BOLIGEN

Husholdningernes gennem-

snitlige udgifter el og op-

varmning med fjernvarme

eller naturgas har været

faldende.

Husstandenes udgifter til elektricitet og udgifter til

opvarmning i boligen udgør en væsentlig del af deres

samlede udgifter til energi. Næsten alle ca. 2,7 mio.

husstande

bruger el i boligen (til madlavning, vask, køl

og frys og underholdning). Ca. 1,7 mio. husstande (63 pct.)

har fjernvarme som varmekilde, ca. 0,5 mio. husstande

(ca. 15 pct.) har naturgas som varmekilde, ca. 0,3 mio.

husstande (11 pct.) har olie som varmekilde og endelig

har de resterende husstande (ca. 0,3 mio.) varmepumper,

elvarme eller brænde som varmekilde

Energitilsynets regulering retter sig mod el-, naturgas-

og fjernvarmeområdet. Energitilsynets regulering har

derfor betydning for langt hovedparten af hushold-

ningernes energiudgifter i tilknytning til boligen. I det

følgende belyses nærmere, hvordan udgifterne til energi

i tilknytning til boligen (hhv. el og fjernvarme og el og

naturgas) for typiske husholdninger har udviklet sig i

løbende priser i de seneste otte år.

DOKUMENTATION:

12 Danmarks Statistik

13 Energistyrelsen, Energistatistik 2014

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 11 |

Udgifter til elektricitet og fjernvarme for typisk familie, kr./år,

løbende priser

30.000

20.000

10.000

2008

2009

Fjernvarme

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Elektricitet

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet ”Elprisstatistik” og Dansk Fjernvarme ”Fjernvarmepri

serne i Danmark”.

Note:

Typisk familie består af fire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrug

på 4000 kWh og et varmeforbrug på 18,1 MWh.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

HUSHOLDNINGERNES

UDGIFTER TIL ELEKTRICITET

OG FJERNVARME

fjernvarmeregningen i 2015 i forhold til 2014, primært

som følge af et fald i priserne på fjernvarme.

En typisk familie havde en mindre

el- og fjernvarmeregning i 2015 end i

2014 (figur 11). I løbende priser faldt

de gennemsnitlige udgifter til elek-

tricitet og fjernvarme fra ca. 24.600

kr. i 2014 til ca. 23.600 kr. i 2015 for

en typisk familie, defineret som en

familie på fire personer, der bor i et

standardhus på 130 kvm. og har et

årligt elforbrug på 4000 kWh og et

årligt varmeforbrug på 18,1 MWh.

Faldet i de gennemsnitlige for-

brugerudgifter til elektricitet og

fjernvarme svarer til, at en typisk

familie har sparet 4,3 pct. på el- og

HUSHOLDNINGERNES UDGIFTER TIL

ELEKTRICITET OG NATURGAS

En typisk familie havde også en mindre samlet el- og

naturgasregning i 2015 end i 2014 (figur 12). I løbende

priser faldt summen af de gennemsnitlige udgifter til

elektricitet og naturgas fra ca. 22.900 kr. i 2014 til 21.200

kr. i 2015 for en typisk familie.

Faldet i de gennemsnitlige forbrugerudgifter til elektri-

citet og naturgas svarer til, at en typisk familie har spa-

ret 7,2 pct. på el- og naturgasudgifterne i 2015 i forhold til

2014, primært som følge af et fald i udgiften til naturgas.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 12 |

Udgifter til elektricitet og naturgas for typisk familie, kr./år,

løbende priser

30.000

20.000

10.000

2008

2009

Naturgas

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Elektricitet

Kilde:

Prisstatistik på el og naturgas, Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Typisk familie består af fire personer, bor i et standardhus på 130 kvm., har et elforbrug

på 4000 kWh og et varmeforbrug på 18,1 MWh.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

HISTORISK

UDVIKLING I

ENGROSPRISER PÅ

EL OG NATURGAS

Engrospriserne på el og

naturgas har en stor indfly-

delse på forbrugerpriserne

på el og naturgas. Den gen-

nemsnitlige engrospris på

el har som tendens været

faldende siden 2011. Den

gennemsnitlige engrospris

på naturgas har som ten-

dens været faldende i 2014

og 2015

Den gennemsnitlige engrospris for el steg fra omtrent

27 øre/kWh i marts 2008 til 58 øre/kWh i september

2008, hvorefter engrosprisen faldt til 25 øre/kWh i maj

2009 (figur 13).

Stigningen i engrosprisen for el i den beskrevne periode

kan bl.a. tilskrives stigende verdensmarkedspriser på

kul og olie samt CO2-kvoter

. Det efterfølgende fald i

engrospriserne for el hænger formentlig sammen med

finanskrisen og faldende efterspørgsel efter energi.

Den gennemsnitlige engrospris for el er faldet fra

omtrent 57 øre/kWh i december 2010 til 14 øre/kWh i

december 2015. Denne fem-årige trend med faldende

priser kan ifølge ACER’s Market Monitoring Report

bl.a. tilskrives den stigende udbredelse af vedvarende

energi (såsom vind- og solkraft), kombineret med lave

kulpriser og et aftagende elforbrug. Ifølge ACER har

14 http://www.eaenergianalyse.dk/reports/1068_husholdningernes_elpri

ser.pdf

15 http://www.acer.europa.eu/Official_documents/Acts_of_the_Agency/

Publication/ACER_Market_Monitoring_Report_2015.pdf

DOKUMENTATION:

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 13 |

Udviklingen i engrosprisen for el i Danmark, 2008-2015

Øre/kWh

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde:

Energinet.dk

Note:

Data er månedlige gennemsnit, som viser gennemsnitsprisen for Vest og Østdanmark.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

de reducerede gaspriser i 2014

desuden presset engrospriserne for

el yderligere ned.

Faldet i engrosprisen på el er i Dan-

mark ikke slået igennem i forbru-

gerpriserne. Det hænger primært

sammen med afgifter og støtte til

vedvarende energi og energiforsk-

ning (PSO).

også at kunne ses på gaspriserne, som faldt med næsten

30 pct. fra oktober til december (figur 14). Faldet i gas-

priserne fortsatte i 2009 grundet lavere efterspørgsel

og faldende oliepriser i andet halvår 2008.

2009 slutte-

de dog af med en relativ høj gaspris, formentlig grundet

usikkerhed om kapaciteten på gasmarkedet.

I 2010 steg både olie- og gaspriserne, og i december nåe-

de gasprisen på Gaspoint Nordic (GPN) det hidtil højeste

niveau, da der var afbrud af gasimporten fra Tyskland i

Ellund.

I perioden 2011-2013 var prisudviklingen for olie og gas

relativ stabil med undtagelse af udsving i gasprisen i

februar 2012 og foråret 2013, især drevet af koldt vejr og

usikkerhed for forsyningssituationen i Rusland. I marts

2013 nåede gasprisen på GPN det højeste niveau nogen-

sinde grundet koldere vejr end forventet, lav beholdning

i gaslagrene og reducerede leverancer fra Nordsøen.

Olieprisen har været faldende siden midten af 2014,

især på grund af langsigtede skift i udbud og efterspørg-

sel samt aftagende geopolitiske risici.

Også gaspri-

serne var faldende i 2014 og 2015, drevet af vigende

efterspørgsel, faldende oliepriser og øget udbud af LNG

på det europæiske marked. Forhold, som alt i alt presse-

de gasprisen ned.

NATURGAS

Udviklingen i forbrugerpriserne

på naturgas hænger mere direkte

sammen med prisudviklingen på en-

grosmarkedet, især fordi naturgas

i modsætning til el ikke er belagt

med en PSO-afgift (støtte til vedva-

rende energi og energiforskning).

Udviklingen i engrosprisen på

naturgas er knyttet til engrosprisen

på olie. En del leveringsaftaler på

naturgasmarkedet er udformet, så

prisen justeres i forhold til prisud-

viklingen på olie. Prisjusteringen

sker imidlertid ikke med det samme

- historisk har udviklingen i olie-

priserne typisk slået igennem på

gaspriserne med seks til ni måne-

ders forsinkelse (figur 14).

I andet halvår 2008 faldt olieprisen

drastisk (78 pct.) som følge af den

finansielle krise. I slutningen af

2008 begyndte effekten af krisen

16 DG Energy, quarterly report (fourth quarter of 2008)

17 Sekretariatet for Energitilsynet, ”Overvågning af de danske engrosmar

keder for elektricitet og gas”, 1. kvartal 2012

18 World Bank Group, “The Great Plunge in Oil Prices: Causes, Consequences,

and Policy Responses”, marts 2015

19 ACER/CEER, ”Annual Report on the Results of Monitoring the Internal

Electricity and Natural Gas Markets in 2014”, november 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 14 |

Udviklingen i engrosprisen på naturgas og olie

Øre/kWh

jan. 2008

jan. 2009

jan. 2010

jan. 2011

jan. 2012

jan. 2013

jan. 2014

jan. 2015

Kr./tønde

1.750

1.500

1.250

1.000

750

500

250

Gasengrospris (Gaspoint Nordic Spot Index)

Olieengrospris (Brent olie Spot)

Kilde:

Gaspoint Nordic, U.S. Government Energy Administration (eia.gov) og egne beregninger

Note:

Gaspoint Nordic (GPN) (oprindeligt Nord Pool Gas) åbnede for handel i marts 2008, så

dataserien for gasengrosprisen starter 5. marts 2008.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

DOKUMENTATION:

KRAV OM

EFFEKTIVITET

I ELSEKTOREN

Energitilsynet har i 2015

sænket loftet over de mak-

simalt tilladte indtægter i

landets 64 elnetvirksom-

heder med ca. 93 mio. kr.

Netvirksomhederne er

naturlige monopoler og er

ikke udsat for konkurrence.

Sigtet med Energitilsynets

regulering er at tilskynde

virksomhederne til at blive

mere effektive

Energitilsynets analyse af omkostningsniveauet i elnet-

virksomhederne viser, at der fortsat er store forskelle i

økonomisk effektivitet mellem virksomhederne. Den se-

neste analyse og benchmarking af omkostningsniveauet

i virksomhederne afdækker, at den mest effektive

netvirksomhed er dobbelt så effektiv som den mindst

effektive virksomhed i gruppen af mellemstore netvirk-

somheder. I gruppen af små netvirksomheder – transfor-

merforeninger – er forskellen mere markant. Den mest

effektive virksomhed har omkostninger, der er tre gange

lavere end den mindst effektive virksomhed (figur 15).

Tallene er fremkommet i Energitilsynets benchmark-

analyse af den økonomiske effektivitet i elnetvirk-

somhederne i 2015. Baggrunden for at benchmarke

netvirksomhederne og fastlægge effektivitetskrav er,

at virksomhederne er naturlige monopoler, der ikke

er udsat for et effektivitetspres fra konkurrencen på

samme måde som virksomheder på konkurrenceudsat-

te markeder.

Energitilsynets benchmarkanalyse bliver foretaget med

den såkaldte netvolumenmodel på baggrund af net-

virksomhedernes regnskabstal for 2014. Der er således

tale om modelberegnede effektivitetsforskelle mellem

netvirksomhederne.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 15 |

Forskelle i elnetvirksomhedernes beregnede effektivitet

Indeks

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

0,80

0,79

1,68

2,55

Distributionsvirksomheder

Mest eﬀektive

Transformerforeninger

Mindst eﬀektive

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet. Egne beregninger på baggrund af benchmarkingana

lyse.

Note:

Figuren viser indeks for elnetvirksomhedernes omkostningseffektivitet. Et højt indeks

er udtryk for en høj opgjort effektivitet; et lavt indeks er udtryk for en lav opgjort effek

tivitet.

Note:

Energitilsynets benchmarkinganalyse omfatter 64 elnetvirksomheder, fordelt på tre

kategorier: To store netvirksomheder med net på 5060 kV, 45 mellemstore netvirk

somheder med net på 0,460 kV og 17 mindre virksomheder (transformerforeninger),

primært med net på 0,4 kV. Da kategorien af store virksomheder med net på 5060 kV

alene indeholder data for to virksomheder, er denne gruppe udeladt i figuren.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

NYT LOFT OVER INDTÆGTERNE

Den nye benchmarkanalyse af

netvirksomhedernes omkostnings-

effektivitet har ført til, at Energi-

tilsynet har reduceret loftet over

de maksimalt tilladte indtægter og

fastsat nye effektivitetskrav for

hver enkelt netvirksomhed. Kravene

indebærer en samlet nedsættelse

af netvirksomhedernes indtægts-

rammer i 2015 med ca. 93 mio. kr.,

hvilket svarer til godt 4,6 pct. af

netvirksomhedernes såkaldte

påvirkelige omkostninger – det er

omkostninger som løn, administrati-

on og vedligeholdelse.

Nedsættelsen af indtægtsrammen

fordeler sig på varige effektivitets-

krav begrundet i lav økonomisk

effektivitet, og på ét-årige effektivi-

tetskrav pålagt netvirksomhederne

for ikke at have en tilfredsstillende

kvalitet i el-leverancen. Det varige

effektivitetskrav er på ca. 90 mio. kr., og det ét-årige er på

ca. 3 mio. kr. En illustration af, hvordan de varige effektivi-

seringskrav er blevet udmøntet for hvert enkelt af de 64

netvirksomheder, fremgår af figur 16.

Effektiviseringskravet til elnetselskaberne udgør en

fjerdedel af det potentiale, som benchmarkanalysen har

afdækket. Det er således kun 25 pct. af potentialet for

effektivisering, der udmøntes som et krav. De resteren-

de 75 pct.bliver ikke udmøntet; dels for at tage hensyn

til den usikkerhed der altid vil være i en sådan bench-

mark; dels for at give netvirksomhederne mulighed til at

tilpasse sig nye indtægtsvilkår.

Effektiviseringskravet skal ses i forhold til netvirk-

somhedernes størrelse, da det udmøntede krav i

kroner beregnes på baggrund af den enkelte virksom-

heds påvirkelige omkostninger. Påvirkelige omkost-

ninger er netvirksomhedens driftsomkostninger

fratrukket omkostninger til nettab samt godkendte

ekstraordinære omkostninger. De påvirkelige om-

kostninger – som løn, administration og vedligehol-

delse – udgør ca. halvdelen af netvirksomhedernes

samlede omkostninger.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 16 |

Elnetvirksomhederne beregnede effektiviseringskrav (pct. af

påvirkelige omkostninger)

20%

15%

10%

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet. Egne beregninger på baggrund af benchmarkinganaly

se (2014data).

Note:

Figuren viser, hvordan Energitilsynet udmønter varige effektivitetskrav til landets 64

elnetvirksomheder – hvert enkel virksomhed er vist som en søjle i figuren gennem

reduktion af de maksimalt tilladte indtægter (indtægtsrammer). Afgørelsen blev truffet

i 2015 til udmøntning i 2016. Fem netvirksomheder er ikke blevet pålagt reduktion i virk

somhedens indtægtsramme som resultat af den økonomiske benchmarking. De øvrige

59 netvirksomheder har alle fået beskåret deres indtægtsramme.

Note:

Figuren indeholder data for 64 virksomheder fordelt på tre grupperinger: To store

virksomheder med net på 5060 kV, 45 mellemstore virksomheder med net på 0,460 kV

og 17 mindre virksomheder (transformerforeninger, primært med net på 0,4 kV). Trans

formerforeningerne er de mindste aktører blandt netvirksomhederne, typisk med nogle

få hundrede kunder, om end de er forskellige med hensyn til antal kunder, elforsynings

anlæg, antal ansatte etc.

Eﬀektiviseringskrav i procent

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

FIGUR 17 |

Elnetvirksomhedernes omkostninger 2006-2014 *, mio. kr./år

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Dri somkostninger

Energispareaktiviteter

Afskrivninger

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

* Omkostningerne er opgjort i mio. kr. i 2006priser. Omkostningerne i 2006 er medtaget

for at vise data, der ligger til grund for benchmarkafgørelsen for 2007, hvori der udmøn

tes krav for indtægtsrammen i 2008 og så fremdeles. Data for 2015 foreligger først i

forbindelse med virksomhedernes regnskabsaflæggelse i 2016.

Note:

Siden 2010, jf. indtægtsrammebekendtgørelse nr. 1294 af 24. november 2010, har der

været regnskabsmæssig adskillelse mellem energispareaktiviteter og den øvrige drift.

Elnetvirksomhederne er forpligtet til at rådgive kunderne om at spare og effektivisere

energiforbruget. Omkostningerne til energispareaktiviteter beløb sig i 2014 til ca. 450

mio. kr. og dækker elnetvirksomhedernes omkostninger til at opnå en samlet energibe

sparelse hos kunderne på ca. 968 GWh.

Note:

I 2012 opkøbte Energinet.dk de regionale transmissionsvirksomheder. Dette kommer til

udtryk i figuren i 2012, hvor en del af faldet i omkostningerne kan forklares herved.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 18 |

Elnetvirksomhedernes påvirkelige omkostninger i forhold til

effektiviseringskravene, løbende priser, mio. kr./år

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2007

2008

2009

2010

2011

2012

140

120

100

2013

2014

2015

Eﬀektiviseringskrav, mio. kr. (højre akse)

Påvirkelige omkostninger, mio. kr.

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

De påvirkelige omkostninger samt effektiviseringskravene er opgjort i løbende priser.

Note:

Figuren er udarbejdet på baggrund af årene for Energitilsynets benchmarkafgørelser,

dvs. at værdierne for år 2007 er beregnet med afsæt i regnskabsdata for 2006 og ef

fektiviseringskravet er udmøntet i 2008 og så fremdeles. De påvirkelige omkostninger i

2007 viser derfor ligeledes regnskabsdata for 2006 osv.

Note:

I 2012 opkøbte Energinet.dk de regionale transmission virksomheder. Dette kommer

til udtryk i figuren i 2013, hvor en del af faldet i omkostningerne kan forklares med, at

omkostninger til driften af disse net er udgået af tallene.

Note:

Siden 2004, hvor den nuværende regulering af netvirksomhederne blev indført, er der

sket en konsolidering. I 2004 var der 115 elnetvirksomheder på distributionsniveau. I

2015 er antallet af elnetvirksomhederne på distributionsniveau reduceret til 64 virk

somheder.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

SAMLEDE REDUKTION

Det er niende gang, at Energitil-

synet fastsætter et loft over de

maksimalt tilladte indtægter, som

elnetvirksomhederne kan opkræve

hos kunderne over elregningen.

Det betyder, at landets netvirk-

somheder varigt har fået reduceret

deres opkrævningsmuligheder hos

kunderne med lige knap 800 mio.

kr. fra 2008-2016. Tabel 1 illustrerer

de årlige effektiviseringskrav, der

er udmøntet over for netvirksom-

hederne.

Det loft, som Energitilsynet årligt

lægger over virksomhedernes mak-

simalt tilladte indtægter, har været

relativt stabilt siden 2008, opgjort

i løbende priser (tabel 1). Det skal

dog bemærkes, at virksomheder-

ne har mulighed for at få forhøjet

indtægtsrammerne. Det gælder

f.eks., når virksomhederne har

omkostninger til såkaldte nødven-

dige nyinvesteringer, der primært

er investeringer i kabellægning af

luftledninger og tilslutning af nye

større boligområder mv.

Energitilsynets krav om effektivi-

sering i elnetvirksomhederne har

som helhed udgjort mellem 0,6 – 2,0 pct. af den samlede

indtægtsramme i perioden 2008-2014 (tabel 1). Dette er

dog en betragtning for virksomhederne set under ét, og

forholdet mellem krav og indtægtsramme kan således

variere, når netvirksomhederne betragtes individuelt.

UDVIKLINGEN I DE SAMLEDE OMKOSTNINGER

I perioden 2006-2014 er elnetvirksomhedernes samlede

driftsomkostninger faldet med ca. 1.320 mio. kr. (figur 17).

Lovgivningen er imidlertid blevet ændret i perioden, og

fra 2010 er virksomhedernes omkostninger til energiråd-

givning af og gennemførelse af energibesparelser hos

kunderne blevet opgjort særskilt. Når der tages højde

for denne ændring, er de samlede driftsomkostninger

faldet med ca. 954 mio. kr. fra 2006-2014. I samme

periode er afskrivningerne steget med ca. 397 mio. kr.

(figur 17).

UDVIKLINGEN I DE PÅVIRKELIGE OMKOSTNINGER

Elnetvirksomhedernes påvirkelige omkostninger –

eksempelvis løn, administration og vedligeholdelse

– udviser et fald. Disse omkostninger er således faldet

med knapt 900 mio. kr. fra 2007 til 2015 (figur 18).

Samtidig med at omkostningerne til f.eks. løn, admini-

stration og vedligeholdelse er faldet, er Energitilsynets

effektiviseringskrav ligeledes mindsket fra 2009 til

2015 i absolutte tal (figur 18). Det skal dog bemærkes,

at denne udvikling er set for elnetvirksomhederne som

helhed, og udviklingen for den enkelte virksomhed kan

derfor afvige.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

TABEL 1 |

Effektiviseringskrav til elnetvirksomhederne i løbende priser, mio. kr.

2008 2009 2010

Effektiviseringskrav

(mio. kr.), heraf:

Økonomisk effektivitet

Kvalitet i levering

Indtægtsramme før

effektiviseringskrav (mio. kr.)

Effektiviseringskrav ift.

indtægtsramme (pct.)

0,0

6.646

0,67

9,6

6.512

1,21

133

127

5,5

6.582

2,01

2011 2012 2013 2014 2015 2016

122

117

4,5

6.515

1,87

103

4,3

6.707

1,54

4,9

6.926

1,27

2,4

6.905

1,12

0,2

2,8

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Hvis netvirksomhederne har nødvendige nyinvesteringer som følge af f.eks. kabellægning af luftledninger, nye

net i nye boligområder, myndighedspålæg m.v., fastsætter reguleringen, at virksomhedernes indtægtsramme kan

forhøjes. Det kan kun ske, hvis virksomhederne ansøger Energitilsynet herom. Indtægtsrammerne kan hæves med

tilbagevirkende kraft som følge af denne bestemmelse i reguleringen.

Note:

* Indtægtsrammerne for 2015 og 2016 kan først opgøres efter virksomhedernes indberetning af reguleringsregn

skaber i maj 2016 og i maj 2017.

Note:

Benchmarkingen af netvirksomhederne foretages forud for reguleringsåret, hvor indtægtsrammerne reduceres.

Reduktionen af indtægtsrammerne i 2008 sker således på baggrund i benchmarking i 2007 og så fremdeles.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FAKTA |

Reguleringen af elnetvirksomhederne

Landets elnetvirksomheder er naturlige monopoler. Da distribution af elek-

tricitet er en monopolaktivitet, har netvirksomhederne i udgangspunktet

ikke de samme incitamenter til økonomisk effektivitet som virksomheder

på et konkurrencemarked.

Netvirksomhederne er derfor underlagt en økonomisk regulering, som

Energitilsynet administrerer. Reguleringen sigter på at afspejle det pres

for effektivitet, som konkurrenceudsatte virksomheder står over for på et

marked præget af konkurrence. Den økonomiske regulering består primært

af tre mekanismer: Indtægtsrammer, forrentningsloft og benchmarking.

Indtægtsrammerne

fastsætter det maksimale loft over netvirksomheder-

nes driftsindtægter.

Virksomhederne kan frit vælge, om de vil udnytte den indtægtsramme, som

Energitilsynet fastsætter årligt. Nogle virksomheder – typisk de andels-

ejede – vælger således at holde driftsindtægterne nede gennem tarifferne

og undlader dermed at opkræve den maksimalt tilladte indtægtsramme

hos forbrugerne. Ca. 7 pct. af de driftsindtægter, som elnetvirksomhederne

har tilladelse til at opkræve på landsplan, bliver således ikke opkrævet hos

kunderne. Det svarer til et beløb i størrelsesordenen 430 mio. kr.

Forrentningsloftet

fastsætter den maksimale forrentning, netvirksom-

hederne kan opnå. I praksis er forrentningsloftet udtryk for det maksimalt

tilladte driftsoverskud. Overskridelse af forrentningsloftet resulterer i

reduktion af virksomhedens indtægtsramme.

Benchmarkingen

skal sikre, at forbrugerne ikke betaler mere for netvirk-

somhedernes ydelser, end de ville have gjort, hvis virksomhederne var udsat

for konkurrence. Såfremt netvirksomhedens faktiske omkostninger er høje,

pålægges virksomheden krav om effektivisering af Energitilsynet.

Reguleringen af den systemansvarlige transmissionsvirksomhed

Den systemansvarlige transmissionsvirksomhed, Energinet.dk, der ejer og

driver det overordnede transmissionsnet, reguleres efter hvile-i-sig-selv

princippet, hvor virksomhedens tariffer kun må dække virksomhedens

nødvendige omkostninger ved effektiv drift.

Energitilsynet godkender hovedparten af virksomhedens metoder til fast-

sættelse af tarifferne og kan bestemme, at en konkret omkostning ikke er

udtryk for en nødvendig omkostning og derfor ikke må indregnes helt eller

delvist i virksomhedens tariffer.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

ANALYSE:

UNDERSØGELSE

AF ELPRISER

FOR PASSIVE

FORBRUGERE

En række elforbrugere er

blevet overført til et kom-

mercielt elhandelsprodukt

i forbindelse med udfasnin-

gen af forsyningspligtregu-

leringen, fordi de ikke selv

har foretaget et aktivt valg

af leverandør eller produkt.

Flytningen er sket ved for-

brugernes passive accept.

Energitilsynets analyse

tyder imidlertid ikke på, at

priserne for disse elforbru-

gere er blevet mærkbart

dyrere.

Med udfasningen af den såkaldte forsyningspligt på

elmarkedet er en stor gruppe af forbrugere overført til

et markedsbaseret handelsprodukt. Sekretariatet for

Energitilsynet har undersøgt priser m.v. for disse han-

delsprodukter over det første år siden overflytningen.

Undersøgelsen peger på:

−

Ingen af de handelsprodukter, forbrugerne er

overført til, er mærkbart dyrere end øvrige elproduk-

ter på markedet.

−

Den gennemsnitlige pris på disse produkter er faldet

igennem perioden og har generelt fulgt udviklingen i

engrosprisen.

−

Bruttoavancen på de produkter, forbrugerne er

overført til, er uændret gennem perioden.

−

Der ses en tendens til højere priser og højere brutto-

avance i Østdanmark end i Vestdanmark.

Vilkårene for handelsproduktet, som forbrugerne er

overført til, er ændret væsentligt for et betydeligt antal

forbrugere. Fem elhandelsvirksomheder har overført

kunder til et variabelt produkt, som flytter lidt mere af

usikkerheden fra engrosmarkedet over på forbrugeren.

Selv om det kun er fem elhandelsvirksomheder, er det

en stor andel af forbrugere, da en af disse elhandelsvirk-

somheder har overført et betydeligt antal kunder.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

BAGGRUND FOR ANALYSEN

På det danske detailmarked for el er der de senere

år gennemført markante ændringer i rammerne for

erhvervsudfoldelsen. En markant ændring er afskaffel-

sen af den såkaldte forsyningspligtregulering. Handelen

med el blev liberaliseret allerede den 1. januar 2003. I

forbindelse med liberaliseringen blev der dog opretholdt

en regulering af prisen på et bestemt produkt – nemlig

forsyningspligtproduktet. De fleste forbrugere købte

fortsat forsyningspligtproduktet efter liberaliseringen.

Forsyningspligtreguleringen er imidlertid blevet

ophævet, og ordningen er ved at blive udfaset. Det sker

på den måde, at når en elhandelsvirksomheds forsy-

ningspligtbevilling udløber, føres køberne af forsynings-

pligtproduktet over på et andet produkt. Forbrugerne

har mulighed for frit at vælge et handelsprodukt; men

hvis forbrugeren ikke udnytter denne mulighed føres

forbrugeren over på et elprodukt, valgt af elhandelsvirk-

somheden, ved såkaldt passiv accept.

Fra den 1. oktober 2014 modtog godt 90 pct. af de dan-

ske forbrugere et markedsbaseret elhandelsprodukt.

Lidt over halvdelen af disse forbrugere var overført ved

passiv accept fra et reguleret produkt og havde dermed

ikke foretaget et aktivt valg om produkt. Dette skal ses

i forhold til, at 79 pct. af de danske

forbrugere modtog et prisreguleret

forsyningspligtprodukt den 1. januar

2013.

I relation til overflytningen af

forbrugerne i oktober 2014 var det

anført i Elforsyningsloven, at alle

handelsprodukter, som forbrugere

var blevet overflyttet til med passiv

accept, skulle markeres så Ener-

gitilsynet kunne følge dem. Denne

analyse er et resultat af denne mar-

kering og viser udviklingen i priser,

bruttoavance og vilkår gennem det

første år siden forbrugerne blev

overført ved passiv accept. Analy-

sen ser således på udviklingen fra

den 1. oktober 2014 til den 1. oktober

2015.

Sigtet med undersøgelsen er at

skabe åbenhed om udviklingen i

priserne for disse produkter. Det

ventes at kunne have en gavnlig

effekt på konkurrencen, hvis der

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

er åbenhed om prisudviklingen for

produkter, som udvikler sig til at

være markant dyrere end elpriserne

generelt. Prisen og bruttoavancen

på det regulerede forsyningspligt-

produkt, som ca. 7 pct. af forbruger-

ne fortsat køber, er medtaget som

referenceprodukt.

I de følgende afsnit ses der udeluk-

kende på de markerede produkter,

som er produkterne med forbrugere

overført ved passiv accept. Det vil

sige, at hver gang der bliver nævnt

”produkter” refereres der til ”pro-

dukter med forbrugere overført ved

passiv accept.”

PRISUDVIKLING

passiv accept har været faldende i hvert kvartal i peri-

oden 1. oktober 2014 til 1. oktober 2015. I Østdanmark er

gennemsnitsprisen faldet fra 37,5 øre/kWh til 30,1 øre/

kWh. I Vestdanmark er prisen faldet fra 34,6 øre/kWh

til 28,3 øre/kWh. For Vestdanmarks vedkommende er

den gennemsnitlige pris dermed stort set identisk med

prisen på forsyningspligtproduktet. I Østdanmark har

den gennemsnitlige pris ligget en smule over forsy-

ningspligtprisen med undtagelse af 3. kvartal 2015. Den

gennemsnitlige pris i Østdanmark har med undtagelse

af juli 2015 ligget over prisen i Vestdanmark gennem hele

perioden. Alle priserne har desuden overordnet set fulgt

engrosprisen, som også er faldet gennem hele perioden,

og er lidt højere i Østdanmark end i Vestdanmark. For 3.

kvartal 2015 skal det bemærkes, at det har en væsentlig

betydning for prisen i Østdanmark, at en enkelt elhan-

delsvirksomhed overførte sine kunder til et variabelt

produkt. Prisudviklingen kan ses i figur 19.

Den gennemsnitlige pris på pro-

dukterne med kunder overført ved

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FAKTA |

Udfasningen af forsyningspligtreguleringen

Oprindeligt forsyningspligtprodukt.

Prisreguleret produkt som alle

forbrugere modtog før liberaliseringen. Planlagt afskaffet i starten af 2013,

men først ved udløb af bevillingerne til salg af produktet. I 2015 købte ca. 7

pct. af forbrugerne dette produkt. Endeligt udfaset maj 2017.

Forsyningspligtprodukt ved udbud.

Prisreguleret ud fra laveste bud ved

udbud. Indført i starten af 2013 med udbud i takt med at bevillingerne til det

oprindelige forsyningspligtprodukt udløb. I 2015 købte ca. 2 pct. af forbru-

gerne dette produkt. Afskaffet 1. april 2016.

Tilbagefaldsprodukt.

Indirekte prisreguleret produkt indført i starten af

2013. Forbrugere fra det oprindelige forsyningspligtprodukt blev overført

hertil. Afskaffet 1. oktober 2014.

Handelsprodukt med forbrugere overført ved passiv accept.

Ikke et

reguleret produkt, men markeret så Energitilsynet kan følge udviklingen.

Forbrugere fra både det oprindelige forsyningspligtprodukt, forsynings-

pligtproduktet ved udbud og tilbagefaldsproduktet er overført hertil. I 2015

var lidt over 50 pct. af forbrugerne overført ved passiv accept til et marke-

ret produkt.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Når der ses på prisudviklingen for

de enkelte produkter i stedet for

den gennemsnitlige udvikling, er der

fortsat den samme tendens med et

prisfald gennem perioden.

I Vestdanmark er der dog en væ-

sentlig prisspredning mellem pro-

dukterne, og denne prisspredning

er uændret gennem perioden. De to

dyreste produkter i Vestdanmark

gennem perioden ligger væsentligt

tættere på middelprisen end de

to billigste. En forbruger med et

antaget årligt forbrug på 4.000 kWh

med det dyreste produkt i Vest-

danmark har over en et års periode

betalt lidt over 100 kr. mere end den

samme forbruger med et gennem-

snitligt produkt. En tilsvarende

forbruger med det billigste produkt

i Vestdanmark har betalt godt 300 kr. mindre end gen-

nemsnittet. Udviklingen af priserne i Vestdanmark for

de to dyreste produkter, de to billigste produkter samt

middelprisen over alle produkterne kan ses i figur 20.

I Østdanmark er prisen også faldet, men der er ikke

samme prisspredning som i Vestdanmark. Der er kun

3 elhandelsvirksomheder med hver ét produkt, og i de

to første kvartaler af den undersøgte periode havde

de identiske priser. I 2. kvartal 2015 var der en lille

prisspredning og i 3. kvartal 2015 var der en stor forskel

pga. produktændring til spotprisprodukt for den ene el-

handelsvirksomhed. Forbrugerne på dette spotprodukt

nød godt af den store prisforskel på engrosmarkedet

mellem spotprisen og forwardprisen og sparede ca. 80

kr.

i 3. kvartal 2015 i forhold til forbrugerne på de to

andre elhandelsvirksomheders produkter. Prisudviklin-

gen for Østdanmark kan ses i figur 21.

20 Beregnet for en forbruger med et årsforbrug på 4.000 kWh.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 19 |

Gennemsnitlig prisudvikling, markerede produkter og

forsyningspligtproduktet, okt. 2014 - sep. 2015

øre/kWh

Markerede Østdanmark

Forsyningspligt Østdanmark

Markerede Vestdanmark

Forsyningspligt Vestdanmark

okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15

jul-15

aug-15 sep-15

Kilde:

Elpristavlen, nu Elpris.dk, og elhandelsvirksomhedernes markering af produkter.

Note 1:

Prisen er beregnet ved at tage et simpelt gennemsnit af listeprisen for alle produkter

tillagt abonnement. Abonnementet er fordelt ud på kWh ved at antage et årligt forbrug

på 4.000 kWh.

Note 2:

Forsyningspligt er simpelt gennemsnit af de 6 regulerede forsyningspligtområder i

Vestdanmark og de 3 regulerede forsyningspligtområder i Østdanmark i perioden.

FIGUR 20 |

Prisudvikling i Vestdanmark for de dyreste og billigste

markerede produkter, okt. 2014 - sep. 2015

øre/kWh

Dyreste

2. dyreste

Gennemsnitlig pris

2. billigst

Billigst

okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15

jul-15

aug-15 sep-15

Kilde:

Elpristavlen, nu Elpris.dk.

Note 1:

Priserne er beregnet ved at tage listeprisen for produkterne tillagt abonnement. Den

gennemsnitlige pris er et simpelt gennemsnit af alle produkterne, ikke kun de fire, som

er medtaget i grafen. Abonnementet er fordelt ud på kWh ved at antage et årligt for

brug på 4.000 kWh.

Note 2:

De viste produkter er de dyreste henholdsvis billigste i gennemsnit over hele perioden,

ikke nødvendigvis på ethvert tidspunkt i perioden.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

BRUTTOAVANCEUDVIKLING

Den gennemsnitlige bruttoavance

er stort set uændret siden 3. kvartal

2014, hvor forbrugerne have et

reguleret tilbagefaldsprodukt. Brut-

toavancen har i perioden dog været

lidt højere i Øst- end i Vestdanmark,

hvilket ikke var muligt tidligere, hvor

prisen var reguleret. I Vestdanmark

har bruttoavancen på produkterne

desuden været stort set identisk

med bruttoavancen på de regule-

rede forsyningspligtprodukter. For

Østdanmark kan 3. kvartal 2015

desuden ikke direkte sammenlig-

nes med de tidligere kvartaler på

grund af flytning af forbrugere til

spotprisprodukt hos den ene elhan-

delsvirksomhed. Bruttoavancens

udvikling fremgår af figur 22.

kvartalspris eller årspris) eller fast i forhold til, hvornår

kontrakten er indgået (f.eks. 6 måneders fastpris fra

leveringsstartdatoen).

Produkter med variable priser fastsætter typisk prisen

bagudrettet i forhold til spotprisen i engrosmarkedet for

én måned ad gangen. Der findes dog også andre varian-

ter. En anden forskel i produktvilkår er bindingsperioden,

som lovmæssigt maksimalt må være på 6 måneder for

private forbrugere, og derfor kan variere mellem 0 og 6

måneder.

Sekretariatet for Energitilsynet har undersøgt, hvordan

vilkårene har ændret sig over perioden på produkterne

med kunder overført ved passiv accept.

Elhandelsvirksomhederne kan flytte deres kunder til

et hvilket som helst produkt, blot skulle forbrugeren

underrettes tre måneder i forvejen, se faktaboks. De

fleste elhandelsvirksomheder har dog reelt ikke flyttet

kunderne til et nyt produkt i oktober 2014. Kunderne for-

blev dermed på det hidtidige basisprodukt, som nu blot

ikke længere var underlagt nogen form for regulering.

Basisproduktet har en fast pris for hvert kvartal, som

fastsættes på forhånd ud fra den pris, som markedet

forventer, løbende leveringsperiode og ingen bindings-

periode. Disse vilkår er identiske med det oprindelige

forsyningspligtprodukt.

PRODUKTVILKÅR

Det eneste, som adskiller elpro-

dukter ud over deres priser, er

vilkårene. Det primære vilkår er,

hvordan prissætningen fastlægges.

Fastprisprodukter har en forudret-

tet fast pris, som både kan være

fast i forhold til kalenderen (f.eks.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 21 |

Prisudvikling i Østdanmark for de markerede produkter,

okt. 2014 - sep. 2015

øre/kWh

Virksomhed 1

Virksomhed 2

Virksomhed 3

okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15

jul-15

aug-15 sep-15

Kilde:

Elpristavlen, nu Elpris.dk.

Note 1:

Priserne er beregnet ved at tage listeprisen for produkterne tillagt abonnement. Abon

nementet er fordelt ud på kWh ved at antage et årligt forbrug på 4.000 kWh.

Note 2:

Virksomhed 1 og virksomhed 2 har stort set identiske priser.

FIGUR 22 |

Udvikling i gennemsnitlig bruttoavance for markerede

produkter samt forsyningspligtproduktet, okt. 2014 - sep. 2015

øre/kWh

Gennemsnitlig bru oavance Østdanmark

Gennemsnitlig bru oavance Vestdanmark

Bru oavance Forsyningspligt

Okt-14 nov-14 dec-14 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15

jul-15

aug-15 sep-15

Kilde:

Elpristavlen, nu Elpris.dk, Energinet.dk og Nasdaq OMX Nordic.

Note:

Bruttoavancen er beregnet ved at fratrække 3 mdr. forward på systempris og EPAD

samt gennemsnitlige profilomkostninger fra detailprisen. EPAD og profilomkostninger

er forskellige mellem Øst og Vestdanmark.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Ved overflytningen af kunder den

1. oktober 2014 var der i alt 30

handelsprodukter med passivt

overførte kunder, 27 i Vestdan-

mark og 3 i Østdanmark. Af disse

produkter var der i starten kun to,

hvor produktet blev ændret og ikke

længere var et basisprodukt. Energi

Fyn overførte en del af deres kun-

der til et variabelt spotprisprodukt,

mens Energi Viborg overførte en del

af deres kunder til et 4-måneders

fastpris introduktionstilbud, som

blev efterfulgt af et basisprodukt.

Efterfølgende har der været flere

elhandelsvirksomheder, som har

flyttet deres kunder ved passiv accept til et andet pro-

dukt end basisproduktet. Et overblik fremgår af tabel 2.

Ud over de direkte ændringer i priser og vilkår har nogle

produkter haft en ændring i abonnementet. Abonne-

mentet er i denne analyse inkluderet i priserne. Priserne

er beregnet ved at dele abonnementet ud på et årligt

forbrug på 4.000 kWh, og her fremgår det, at der ikke er

den store forskel. En forbruger med et forbrug væsent-

ligt under eller over 4.000 kWh skal dog være opmærk-

som på, om det produkt, forbrugeren er flyttet til, har

det forhold mellem pris pr. kWh og abonnement, som er

fordelagtigt for forbrugeren.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FAKTA |

Forbrugervilkår på elprodukter

Det følger af § 3 i Elleveringsbekendtgørelsen, at en elhandelsvirksomhed

skal varsle den berørte forbruger, hvis virksomheden agter at foretage

væsentlige ændringer i kontraktbetingelserne til ugunst for forbrugeren.

Varslet skal gives mindst 3 måneder før den påtænkte ændring træder i

kraft.

Ved væsentlige ændringer forstås ændringer i eksisterende priser eller

gebyrer, som forhøjer det berørte priselement med 10 pct. eller mere og

som samtidig forhøjer den samlede betaling med mindst kr. 40,00 pr. måned

inklusive moms. Væsentlige ændringer omfatter endvidere ændringer i

leveringsbetingelser og kontraktbetingelser, nye gebyrer og vilkår samt

ændringer af enhedspriser i aftaler om fast pris og ændring af prisbereg-

ningsgrundlaget i aftaler om variabel pris.

Denne lovgivning betyder, at elhandelsvirksomhederne skal give et 3 måne-

ders varsel i forbindelse med overflytning af en kunde til et handelsprodukt.

Desuden skal det varsles ved væsentlige ændringer af handelsproduktet.

TABEL 2 |

Produktændringer for overførte elforbrugere

Elhandelsvirksomhed

Energi Fyn (ikke alle kunder)

Energi Viborg (ikke alle kunder)

Ideelle

Dong Energy Salg & Service

RAH Elhandel

MES Elhandel

Tidspunkt

Oktober 2014

Maj 2015

Juli 2015

Oktober 2015

Nyt produkt

Variabelt spotprisprodukt

4-måneders fast introduktionstilbud

Variabelt månedsprodukt

Variabelt spotprisprodukt

Kilde:

Elpristavlen, nu Elpris.dk, og elhandelsvirksomhedernes markering af produkter.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

ANALYSE:

HENLÆGGELSER

I FJERNVARME

SEKTOREN

I budgetårene 2014-16 har ca.

hver tredje varmevirksom-

hed indregnet henlæggelser

i varmepriserne. Samlet er

der indregnet for ca. 500

mio. kr. Henlæggelser skju-

ler varmevirksomhedernes

sande finansieringsomkost-

ninger og fungerer reelt som

ufrivillige rentefrie lån fra

forbrugerne. Det vurderes, at

der ikke er behov for henlæg-

gelser, da virksomhederne

generelt kan låne nemt og

billigt fra professionelle lån-

givere. Endvidere vurderes

henlæggelser ikke at være

en samfundsmæssig optimal

måde for virksomhederne

at finansiere sig på. Ener-

gitilsynet har derfor rettet

henvendelse til Energi-, For-

synings- og Klimaministeriet

med henblik på at overveje

at afskaffe henlæggelses-

reglerne.

Denne analyse er udarbejdet i forbindelse med Energitil-

synets kontrol i 2015 af varmevirksomhedernes henlæg-

gelser.

HENLÆGGELSER?

Varmeforsyningsloven giver varmevirksomhederne

mulighed for at indregne henlæggelser i prisen for

fjernvarme. En henlæggelse er et beløb, der afsættes til

en bestemt investering i fremtiden. Den fungerer derfor

som en form for opsparing i perioden, indtil investeringen

foretages og idriftsættes og er et alternativ til lånefi-

nansiering. Når en varmevirksomhed henlægger, svarer

det reelt til, at forbrugerne rentefrit låner virksomheden

penge til en investering, der endnu ikke er foretaget.

Forudsætningen for at foretage henlæggelser er, at

afskrivningsbekendtgørelsen og anmeldelsesbekendt-

gørelsen, der er udstedt i medfør af varmeforsyningslo-

ven, overholdes. Varmevirksomheden skal eksempelvis

samtidig med budgettet anmelde en investerings- og

henlæggelsesplan til Energitilsynet. På budgettidspunk-

tet skal varmevirksomheden således vurdere, hvor stort

et henlæggelsesbeløb, der eventuelt bør budgetteres

med, hvis fremtidige investeringer forventes gennem-

ført. Afskrivningsbekendtgørelsen fastsætter i øvrigt

nogle beløbsmæssige grænser for henlæggelserne.

Henlæggelser kan tidligst påbegyndes fem år før en inve-

sterings planlagte idriftsættelsesår. Der kan maksimalt

henlægges 20 pct. af den budgetterede anskaffelsessum

om året – og akkumuleret over årene maksimalt 75 pct. af

den forventede anskaffelsessum.

Hvis henlæggelsesreglerne ikke overholdes, og en

varmevirksomhed indregner regelstridige henlæggel-

ser i prisen for fjernvarme, vil varmeforbrugerne blive

opkrævet en højere varmepris, end virksomheden lovligt

kan opkræve. Reglerne om henlæggelser er uddybet i

faktaboks.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FAKTA |

Henlæggelsesreglerne

Afskrivningsbekendtgørelsen (BEK nr. 175 af 18. marts 1991 med senere

ændringer) og anmeldelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1282 af 5. december

2015) er begge udstedt i medfør af varmeforsyningsloven og fastsætter

reglerne for indregning af henlæggelser. Energitilsynet har desuden udgivet

en vejledning om henlæggelser samt håndbogen ”Fjernvarmeprisen rigtig

første gang”, som blandet andet også beskriver henlæggelsesreglerne.

Indregning i budget og anmeldelse af investerings- og henlæggelses-

plan:

For at henlæggelser anses for at være behørigt anmeldt til Energitil-

synet skal en fjernvarmevirksomhed anmelde et budget til Energitilsynet

forud for den periode, hvor der opkræves henlæggelser i varmeprisen.

Varmevirksomhederne skal samtidig anmelde en investerings- og henlæg-

gelsesplan, der beskriver formålet med henlæggelserne, den budgetterede

anskaffelsessum og investeringens idriftsættelsesår samt de budgetterede

henlæggelser for hver investering.

Henlæggelsesperiode og beløbsgrænser:

Henlæggelser kan tidligst

påbegyndes fem år før en investerings planlagte idriftsættelsesår. Der kan

maksimalt henlægges 20 pct. af den budgetterede anskaffelsessum om året

– og akkumuleret over årene maksimalt 75 pct. af den forventede anskaffel-

sessum. Hvis investeringen viser sig at være mindre end den budgetterede

anskaffelsessum skal det eventuelle overskydende henlæggelsesbeløb

modregnes i varmeprisen i idriftsættelsesåret.

Tilbageførsel eller anvendelse af henlæggelser:

Henlæggelser skal tilba-

geføres til forbrugerne via prisnedsættelser, hvis de er regelstridige, hvis en

investering ikke foretages alligevel, eller hvis en investering bliver udskudt,

og de første års henlæggelser bliver forældede i forhold til fem-års-reg-

len. Henlæggelser kan som udgangspunkt ikke anvendes eller overføres

til andre investeringer. Når investeringen foretages skal henlæggelserne

modregnes i den afskrivningsberettigede sum, så forbrugerne ikke betaler

to gange for den samme investering.

Hvis en virksomhed eksempelvis har indregnet regelstridige henlæggelser

svarende til 10 pct. af deres nødvendige omkostninger, så er fjernvarmepri-

serne 10 pct. for høje i det år, de regelstridige henlæggelser er indregnet.

Priserne skal således reduceres med beløbet svarende til henlæggelsesbe-

løbet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

OMFANGET AF HENLÆGGELSER

I VARMESEKTOREN

Som led i en mere målrettet

kontrolstrategi på varmeområdet

iværksatte Energitilsynet i 2015

en kontrolundersøgelse af varme-

virksomhedernes henlæggelser.

Kontrolundersøgelsen er nærmere

beskrevet i appendixet sidst i denne

analyse.

Ca. 600 varmevirksomheder er

omfattet af varmeforsyningslovens

prisbestemmelser. I budgetårene

2014-16 havde 228 varmevirksom-

heder i alt indregnet henlæggelser

for ca. 500 mio. kr., svarende til et

vægtet gennemsnit af henlæggel-

ser på ca. 7 pct. af deres nødvendige

omkostninger. Dette betyder:

−

at ca. hver tredje virksomhed

i budgetårene 2014-16 har an-

vendt henlæggelser

−

at virksomhederne har henlagt

gennemsnitligt ca. 167 mio. kr. om

året i budgetårene 2014-16.

mere af deres nødvendige omkostninger – altså virk-

somheder med overgennemsnitlige henlæggelsesan-

dele. Denne kontrolgrænse blev sat for at målrette

kontrolindsatsen på virksomheder, hvor anvendelsen

af henlæggelser havde størst betydning for varme-

prisen.

63 af de 94 virksomheder havde regelstridige henlæg-

gelser. I tabel 3 er vist fordelingen af de 63 virksomhe-

ders regelstridige henlæggelsesandele.

Ifølge tabel 3 har de 63 virksomheder indregnet regel-

stridige henlæggelser for i alt ca. 226 mio. kr. Der er flere

typer af regelstridige henlæggelser.

De fire hyppigste overtrædelser af henlæggelsesregler-

ne er:

−

12 virksomheder har priseftervist flere henlæggelser

end budgetteret

−

12 virksomheder mangler at anmelde en investerings-

og henlæggelsesplan

−

12 virksomheder har henlagt i mere end 5 år op til

idriftsættelsesåret

−

12 virksomhederne har anmeldt investerings- og

henlæggelsesplan, der ikke lever tilstrækkelig op til

henlæggelsesreglerne, f.eks. mangler der oplysning

om idriftsættelsesår, eller at investeringsprojektet er

for ukonkret beskrevet.

En række virksomheder overtræder flere henlæggel-

sesregler på samme tid, og det er ikke muligt at opstille

en oversigt over omfanget i kr. for hver overtrædelse,

da summen af disse tal vil blive større end ovennævnte

226 mio. kr.

OMFANGET AF REGELSTRIDIGE

HENLÆGGELSER

I kontrolundersøgelsen blev 94 ud

af ovennævnte 228 virksomheder

udvalgt til kontrol. Virksomheder-

ne havde anmeldte henlæggelser

svarende til en andel på 7 pct. eller

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

TABEL 3 |

Fordeling af virksomheder med regelstridige

henlæggelsesandele i budgetårene 2014-16.

Størrelsen af regelstridige

henlæggelser i forhold til

nødvendige omkostninger

7 pct. ≤ Henlæggelser < 10 pct.

10 pct. ≤ Henlæggelser < 15 pct.

15 pct. ≤ Henlæggelser < 20 pct.

20 pct. ≤ Henlæggelser < 30 pct.

30 pct. ≤ Henlæggelser

I alt

Antal

virksomheder

i alt

Regelstridige

henlæggelser

i alt mio. kr.

226

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Derudover er sekretariatet også be-

kendt med fejl, f.eks. hvor anmeldte

henlæggelser i stedet skulle have

været anmeldt som afskrivninger,

hvilket også er en overtrædelse

af reglerne. Sådanne fejl er ikke

indregnet i ovenævnte tal.

I takt med at Energitilsynets

kontrolarbejde af de 63 virksom-

heder færdiggøres, kan tallene i

tabel 3 ende med at blive højere el-

ler lavere. Identifikation af virksom-

heder med fejl i henlæggelserne

vil resultere i en reduktion af antal

virksomheder med regelstridige

henlæggelser, og det dertil hørende

samlede beløb af regelstridige

henlæggelser. I Energitilsynets kon-

trolarbejde er de 63 virksomheder

dog kun udpeget for overtrædelser

i et af regnskabsårene for perioden

2014-16. En identifikation af, at virk-

somheder skulle have overtrædel-

ser i flere år, vil resultere i en forøgelse af det samlede

beløb af regelstridige henlæggelser.

Det ses af figur 23, at henlæggelsesandelen for kontrol-

undersøgelsens 63 virksomheder spænder fra ca. 7 pct.

til ca. 40 pct.

44 ud af 63 virksomheder har regelstridige henlæg-

gelsesandele, som ligger jævnt fordelt i intervallet fra

ca. 7 pct. til ca. 15 pct. De resterende virksomheder har

henlæggelsesandele, som er jævnt stigende i intervallet

fra ca. 15 pct. til ca. 40 pct.

SAMMENHÆNG MELLEM HENLÆGGELSESANDEL

OG VIRKSOMHEDSTYPER

Ejerskabet af varmevirksomhederne kunne potentielt

have betydning for virksomhedernes præference for

at finansiere deres investeringer ved rentefrit at låne

penge fra forbrugerne via henlæggelser.

I tabel 4 ses derfor nærmere på, om det særligt er de

forbrugerejede, kommunalt ejede eller varmevirksom-

heder med kommercielle ejere, som har store henlæg-

gelser, dvs. over 7 pct. af de nødvendige omkostninger.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

FIGUR 23 |

Fordelingen af virksomhedernes regelstridige henlæggelser,

målt som procent af virksomhedernes nødvendige omkostninger, i

budgetårene 2014-16.

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Henlæggelse i % af de nødvendige omkostninger

Antal forsyninger

Andel henlæggelser af omkostninger

Vægtet gns. ca. 12%

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet.

Note:

Ovennævnte andele er beregnet for det budgetår, hvor den pågældende virksomhed

har lavet den regelstridige henlæggelse.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Der ses også på, om de regelstridige

henlæggelser særligt foregår hos

bestemte virksomhedstyper.

Det må forventes, at der er langt

flere forbrugerejede virksomheder,

som har store henlæggelser end

kommunalt ejede og virksomheder

med kommercielle ejere, alene fordi

de forbrugerejede virksomheder

udgør størstedelen af det samlede

antal varmevirksomheder. Derfor

ses der i tabel 4 på, hvorvidt virk-

somhederne med store henlæggel-

ser er over- eller underrepræsente-

ret i forhold ejerskabsfordelingen

blandt alle virksomheder.

Af virksomhederne med store hen-

læggelser udgjorde virksomheder

med kommercielle ejere ca. 7 pct.,

mens de kun udgør ca. 4 pct. af alle

virksomheder.

For de kommunalt ejede virksomhe-

der gælder, at en lidt mindre andel

af disse har store henlæggelser set i forhold til hvor stor

en andel, de udgør af alle virksomheder.

For de forbrugerejede virksomheder er der ingen

forskel.

Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at

fastslå, hvorfor virksomheder med kommercielle ejere i

noget højere grad end de forbrugerejede og kommunalt

ejede virksomheder har relativt store henlæggelser, og

det er uden for rammerne af denne analyse at undersø-

ge dette.

Det ses også af tabel 4, at der ikke er nogen kommer-

cielt ejede virksomheder, som har store regelstridige

henlæggelser, og at de forbrugerejede virksomheder er

noget overrepræsenteret i at have regelstridige hen-

læggelser set i forhold til hvor stor en andel, de udgør af

alle virksomheder.

SAMMENHÆNG MELLEM HENLÆGGELSESANDEL

OG STØRRELSE

Størrelsen af varmevirksomhederne kunne ligeledes

potentielt have betydning for virksomhedernes brug

af store henlæggelser, og hvorvidt de har lavet regel-

stridige henlæggelser. Man kunne fx tænke sig, at jo

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

TABEL 4 |

Varmevirksomheders fordeling af henlæggelser i budgetårene 2014-16, fordelt på

ejerforhold

Tal angivet i pct.

Forbrugerejet

Kommunalt

ejet

Ejet af

kommercielle

ejere

I alt

Alle virksomheder *

Virksomheder med

henlæggelser ≥7 pct.

Virksomheder med regelstridige

henlæggelser ≥ 7 pct.

100

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note

* Benævnelsen ”Alle virksomheder” refererer til de ca. 400 varmevirksomheder med levering til slutbrugere. Når

det alene ses på disse 400 varmevirksomheder skyldes det, at Energitilsynet pt. ikke har data, der bekriver for

skellige ejerforhold for alle ca. 600 varmevirksomheder.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

større virksomhederne er, desto

større administrative ressourcer

vil de alt andet lige have og dermed

være bedre i stand til at overholde

henlæggelsesreglerne. Tabel 5 viser

imidlertid, at der ikke er en sådan

entydig sammenhæng.

For virksomheder med relativt

store henlæggelser gælder således,

at de små og de store virksomheder

er underrepræsenteret i forhold

til hvor stor en andel, de udgør af

alle virksomheder. De mellemstore

virksomheder er overrepræsen-

teret, da de udgør 33 pct. af alle

virksomheder, men udgør knap

halvdelen af alle virksomheder med

store henlæggelser.

For virksomheder med store

regelstridige henlæggelser gælder,

at de små virksomheder er lidt

overrepræsenterede i forhold til

hvor stor en andel, der har store

henlæggelser, mens de mellemstore

og store virksomheder er lidt un-

derrepræsenterede. Der er dog tale

om så små forskelle, at størrelsen

af virksomhederne ikke umiddel-

bart vurderes at have nogen særlig

betydning for evnen til at overholde

henlæggelsesreglerne.

Ved brug af både partielle og

multiple simple lineære regressions-

analyser har det været undersøgt, om der er statistiske

sammenhænge mellem størrelsen af varmevirksomhe-

dernes regelstridige henlæggelsesandel og forskellige

karakteristika ved virksomhederne. Alle af regressioner-

nes testværdier viste dog, at der ikke er nogen statistisk

signifikant sammenhæng mellem de valgte karakteristika

og størrelsen på henlæggelsesandelen.

Regressionerne er lavet på baggrund af sekretariatets

forhåndenværende data. Der har været anvendt samme

karakteristiske forhold ved virksomhederne, som også

bruges i Energitilsynets fjernvarmestatistikker. Det

drejer sig om varmepriser målt i kr. for et standardpar-

celhus på 130 kvm. med et årsforbrug på 18,1 MWh, stør-

relse målt som budgetteret årssalg i MWh, beliggenhed

(bymæssighed), primære brændselstyper, værktype og

ejerforhold.

Andre karakteristika som forklarende variable, så som

eksempelvis varmeværkernes alder, skift i brændsel,

teknologiske udbygninger og netværksudvidelser, kunne

muligvis give statistisk signifikante sammenhænge med

virksomhedernes regelstridige henlæggelsesandele.

Men Energitilsynet er ikke i besiddelse af sådanne data.

OVERVEJELSER OM HENSIGTSMÆSSIGHEDEN AF

HENLÆGGELSESREGLERNE

I det følgende ses der på, hvad der kunne tale for og

imod henlæggelser. Argumenterne kan opsummeres

under følgende fire overskrifter:

−

Opsparing og likviditet til investeringer

lavere omkostninger

prisudjævning

likviditet til uforudsete udgifter

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

TABEL 5

Varmevirksomheders fordeling af henlæggelser i budgetårene

2014-16, fordelt på størrelse

Tal angivet i pct.

Alle virksomheder *

Virksomheder med

henlæggelser ≥7 pct.

Virksomheder med regelstridige

henlæggelser ≥ 7 pct.

Små

Mellem

Store

I alt

100

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note

* Benævnelsen Alle virksomheder’ refererer til de ca. 400 varmevirksomheder med leve

’

ring til slutbrugere, således at tallene i tabel 5 er opgjort på samme måde som i tabel 4.

Note:

I tabel 5 er virksomheder med varmesalg over 100.000 MWh i deres seneste prisef

tervisning kategoriseret som store, mens mellemstore virksomheder har et salg over

20.000 MWh.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Opsparing og likviditet til investe-

ringer:

Formålet med henlæggelser

er at give varmevirksomhederne

mulighed for opsparing og likviditet

til kommende investeringer. Det kan

umiddelbart lyde hensigtsmæssigt

for derigennem at give varmevirk-

somhederne mulighed for at sikre

likviditet til at gennemføre nødven-

dige investeringer.

Energitilsynet vurderer, at varme-

virksomhederne generelt kan finan-

siere deres aktiviteter nemt og bil-

ligt via lånoptagelse på grund af den

lave risiko, der er forbundet med at

drive varmeforsyningsvirksomhed.

Desuden sikrer varmeforsyningslo-

ven, at varmevirksomheder kan få

dækket deres omkostninger ved at

afskrivninger, og låneomkostninger

kan indregnes i varmepriserne.

Endvidere kan det anføres, at hvis

enkelte varmevirksomheder ikke har

mulighed for at skaffe finansiering

fra en professionel långiver til en

investering - eksempelvis hvis långi-

ver ikke vil yde lån eller kun vil låne

til meget høje renter - bør virksom-

heden overveje, om investeringen

i sig selv er hensigtsmæssig, eller om investeringen er

hensigtsmæssig i forhold til virksomhedens økonomiske

situation. Hvis en professionel långiver ikke vil yde lån til

varmevirksomheden, vil det typisk heller ikke være en

god ide, at virksomheden via henlæggelser låner penge af

varmeforbrugerne til sådanne investeringer.

Endelig medfører opsparing i form af henlæggelser et

brud på samtidighedsprincippet, dvs. princippet om,

at det er brugerne af de pågældende anlæg, der skal

bære omkostningerne ved det pågældende anlæg, idet

henlæggelser opkræves forud for idriftsættelsen af

anlægsinvesteringen. Ifølge Danmark Statistik foreta-

ger gennemsnitligt ca. 10 pct. af alle hustande en flytning

mellem kommunerne om året. Inden for den femårige

periode, som det er muligt at lave henlæggelser for, vil

en relativt stor del af husstandene dermed komme til at

betale for henlæggelser til anlæg, som de ikke vil være

brugere af. Det kan ikke opgøres præcist, hvor stor en

andel det drejer sig om, da det afhænger af en lang ræk-

ke forhold, som der ikke foreligger oplysninger for. Ek-

sempelvis afhænger det af, om flytningen sker inden for

samme varmeforsyningsområde, da en flytning mellem

to kommuner ikke nødvendigvis behøver at resultere i et

skift af forsyningsområde. Omvendt kan hustande, der

pt. bruger fjernvarme flytte til en bolig uden fjernvarme,

også selv om flytningen sker inden for samme kommune

eller varmeforsyningsområde.

Lavere omkostninger:

Ved at lade forbrugerne låne

varmevirksomhederne penge til deres investeringer

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

gennem henlæggelser opnår varmevirksomhederne ren-

tefrie lån. Dette kan umiddelbart synes som en ønskelig

situation, da rentefrie lån bidrager til lavere varmepriser.

Her er situationen imidlertid som oftest, at det generelt

er dyrere for varmeforbrugerne, når varmevirksomhe-

derne henlægger frem for at finansiere en investering

via låntagning, da varmevirksomhedernes gennemsnitli-

ge finansieringsrente forventeligt er lavere end varme-

forbrugernes gennemsnitlige finansieringsrente.

Endvidere skjuler henlæggelser investeringernes

sande finansieringsomkostninger, fordi de ikke indgår i

varmepriserne. Via henlæggelser yder varmeforbrugere

ufrivilligt og uden at vide det reelt et rentefrit lån til

virksomhederne, som ikke fremgår af deres varmereg-

ning. Når varmeprisen ikke afspejler varmeleveringens

samfundsmæssige sande omkostninger, vil det ud fra

gængs økonomisk teori medføre et mindre samfunds-

mæssigt optimalt resultat.

Prisudjævning:

Ved prisudjævning forstås at sprede

investeringers prispåvirkninger over flere år. Fjern-

varmepriserne kan i forvejen svinge meget fra år til år.

Eksempelvis kan brændselspriser svinge meget, og

det påvirker varmepriserne. Umiddelbart kan det virke

ønskeligt for forbrugerne, at virksomhederne udjævner

fjernvarmeprisudsvingene via henlæggelser.

Her kan nævnes, at da henlæggelsesreglerne tillader

varmevirksomheder at henlægge op til 75 pct. af inve-

steringen over fem år, før investe-

ringen afholdes, kan dette i sig selv

give store prisudsving. Reglerne

om, at virksomhederne kan afskrive

investeringer over 30 år, vurderes

tilstrækkelige til at sprede inve-

steringernes prispåvirkning over

mange år.

Endvidere er det næppe lovgivers

hensigt med henlæggelser, at

de skal bruges til at reducere de

varmeprisudsving, der naturligt

kommer, når f.eks. brændselspri-

serne svinger over tid. Hvis lovgiver

ønskede at tillade prisudjævning,

burde det have fremgået eksplicit

af lovgivningen. Varmeforsynings-

loven bygger derimod på princippet

om nødvendige omkostninger,

som varetager hensynet til, at

fjernvarmeprisen skal afspejle de

sande omkostninger. Det vil sige,

hvis omkostningerne til varmen

stiger, bør varmeprisen også stige

og reduceres, hvis omkostningerne

reduceres.

Likviditet til uforudsete udgifter:

For varmevirksomheder er det nød-

vendigt med likviditet til uforudsete

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

udgifter, og henlæggelser kan give

en sådan likviditet.

Energitilsynet finder også her, at

henlæggelser til brug for uforudse-

te udgifter ud fra en samlet vurde-

ring vil være dyrere for forbrugerne

fremfor, at varmevirksomhederne

finansierer deres likviditetsbehov

via låntagning. Igen gælder, at

virksomhederne har mulighed for

billigere lån end forbrugerne, og at

låneomkostningerne kan afskrives

over en lang periode via indregning i

varmeprisen.

Samlet set vurderer Energitil-

synet, at der ikke er behov for

henlæggelsesreglerne, at det

er samfundsmæssigt bedre, at

virksomhederne finansierer deres

behov for likviditet til investeringer

og uforudsete udgifter gennem

professionel lånoptagelse, og at de

sande omkostninger hertil afspejles

i varmepriserne.

Energitilsynet har rettet henvendelse til Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet med henblik på, at det over-

vejes at afskaffe henlæggelsesreglerne i lovgivningen.

Det kan for eksempel ske i forbindelse med udarbejdel-

se af ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren.

Ud over afskaffelse af henlæggelsesreglerne bør andre

regelforenklinger overvejes blandt andet i lyset af den

forventede modernisering af de regler, der regulerer

fjernvarmesektoren, idet indførelse af indtægtsrammer

med effektivitetskrav og benchmarking formentlig vil

øge indholdet og kompleksiteten af det nuværende

regelsæt.

Selv om Energitilsynets kontrolundersøgelse viser, at

mange varmevirksomheder har lavet regelstridige hen-

læggelser for et betydeligt beløb, beror forslaget om

afskaffelse af henlæggelsesreglerne ikke på resultatet

af den gennemførte kontrolundersøgelse. Det vil sige,

at uanset om alle virksomhederne overholdt henlæggel-

sesreglerne, så finder Energitilsynet, at de bør afskaffes

på baggrund af de ovenfor anførte argumenter.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

APPENDIX |

Energitilsynets nye mere målrettede kontrolstrategi

På baggrund af det såkaldte selvevalueringsarbejde på fjernvarmeområdet i

2013, vedtog Energitilsynet i foråret 2014 en ny mere målrettet kontrolstrate-

gi på varmeområdet. Energitilsynet har siden på baggrund af en konkret vur-

dering udvalgt risikofyldte områder til kontrol. Risikovurderingen har primært

fokus på områder, hvor der er risiko for urimelige priser for forbrugerne. Der

vil dog også være fokus på om virksomhederne overholder anmeldelsesbe-

kendtgørelsen og sekretariatets vejledning for udarbejdelse af budgetter og

priseftervisninger.

I 2014 blev ikke-tilbageførte overdækninger udvalgt som det første fokus-

område. Virksomheder, der to år i træk havde en overdækning og en over-

dækningsprocent over 10 pct. i år 2, indgik i kontrollen. 133 virksomheder blev

udvalgt på baggrund af disse kriterier. Samlet set havde 104 af disse virk-

somheder ved udgangen af 2014 afviklet overdækningerne helt eller delvist,

svarende til at i alt ca. 469 mio. kr. er blevet tilbageført til varmeforbrugerne.

Kontrol i 2015

Sekretariatet kan konstatere, at mange virksomheder ikke overholder

henlæggelsesreglerne og udvalgte derefter henlæggelser som fokusområde i

2015 efter den nye målrettede kontrolstrategi. Såfremt reglerne ikke overhol-

des, og virksomhederne indregner henlæggelser til investeringer i varmepri-

sen, vil varmeforbrugerne blive opkrævet en højere varmepris end virksom-

heden lovligt kan opkræve. Henlæggelser i strid med reglerne medfører med

andre ord en for høj varmepris.

94 virksomheder blev udtaget til nærmere kontrol på baggrund af henlæg-

gelsesbeløbenes størrelse i forhold til virksomhedens omkostninger. Af disse

virksomheder blev 30 virksomheder vurderet til at overholde henlæggelses-

reglerne og udgik herefter af kontrollen. 64 virksomheder er blevet kontaktet

af Energitilsynet på grund af, at reglerne om henlæggelser ikke er overholdt.

Det svarer til 2 ud af 3 af de kontrollerede virksomheder. De 63 virksomheder

har indregnet henlæggelser for i alt ca. 226 mio. kr.

Formålet med kontrollen af virksomhedernes henlæggelser er dels at sikre,

at virksomhederne får rettet op på de forhold, der er i strid med reglerne om

henlæggelser, herunder at virksomhederne får tilbageført henlæggelserne,

dels at virksomhederne fremover anmelder og opkræver henlæggelser i over-

ensstemmelse med reglerne ved at Energitilsynet vejleder virksomhederne

herom.

Kontrollen af regelstridige henlæggelser forventes afsluttet i løbet af 1. halvår

af 2016.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

MEDLEMMER AF

ENERGITILSYNET

Energitilsynet består af en formand, en næstformand,

fem medlemmer og to suppleanter, der alle er udnævnt

af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Energitilsynets medlemmer repræsenterer sagkund-

skab inden for jura, økonomi, teknik og miljø samt

erhvervs- og forbrugerforhold.

ENERGITILSYNETS MØDER OG ARRANGEMENTER

Energitilsynet afholdt otte møder i 2015. Energitilsynet

har desuden været på seminar, hvor Energitilsynet

afholdt møder med flere virksomheder i fjernvarmesek-

toren.

Energitilsynet har desuden afholdt et udadvendt infor-

mations- og debatmøde i form af et Energiforum med

fremlæggelse og dialog om Energitilsynets analyser. I

Energiforum deltog branchens virksomheder og orga-

nisationer samt andre myndigheder og interessenter i

øvrigt.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

Direktør, cand.polit., ph.d.

Uffe Bundgaard-Jørgensen

FORMAND

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2016.

Suppleant fra 2001 til 2003.

Formand fra 2004.

Cand. polit.

Peter Skak-Iversen

NÆSTFORMAND

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Suppleant i 2012. Medlem fra

2013. Næstformand fra 2015

Præsident, cand. scient.

Ella Maria Bisschop-Larsen

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2016.

Medlem af Energitilsynet

fra 2010.

Lektor i energiret

Anita Rønne

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Medlem af Energitilsynet

fra 2012.

Adm. dir., cand. scient. pol.

Jørgen G. Jørgensen

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2012 – 31/12 2016.

Medlem af Energitilsynet

fra 2012.

Chief Executive Advisor, BA,

MSc., Economics

Bjarke Pålsson

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31.12 2019. Medlem

af Energitilsynet fra 2015.

Direktør, cand. oecon.

Holger Blok

MEDLEM

Udpeget for perioden

1/4 2015 – 31/12 2019. Medlem

af Energitilsynet fra 2015.

Civilingeniør, lic. techn.

Niels Erik Andersen

SUPPLEANT

Udpeget for perioden

1/4 2012 – 31/12 2016.

Suppleant fra 2012.

Prodekan, professor, cand.

polit., Ph.d.

Birgitte Sloth

SUPPLEANT

Udpeget for perioden

1/1 2015 – 31/12 2019.

Suppleant fra 2015.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

SEKRETARIATET

FOR ENERGI

TILSYNET

Sekretariatet for Energitilsynet forbereder sager til

behandling i Energitilsynet og træffer afgørelse efter

den praksis og de retningslinjer, som Energitilsynet har

fastlagt.

Ledelsen af sekretariatet består af direktør Finn Dehl-

bæk, kontorchef for Ret og Administration, Pia Rønager,

kontorchef for Detail og Distribution, Thorbjørn Nejsum,

kontorchef for Varme, Martin Windelin og kontorchef for

Engros og Transmission, Mads Lyndrup.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

Energitilsynets organisation

ENERGI- FORSYNINGS-

OG KLIMAMINISTERIET

ENERGITILSYNET

ENERGISTYRELSEN

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

(SET)

DIREKTØR

RET OG

ADMINISTRATION

DETAIL OG

DISTRIBUTION

ENGROS OG

TRANSMISSION

VARME

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

ENERGITILSYNETS

OPGAVER

Energitilsynets hoved-

opgaver er fastlagt i de tre

energiforsyningslove (elfor-

syningsloven, varmeforsy-

ningsloven og naturgasfor-

syningsloven) og loven om

Energinet.dk.

Energitilsynet

blev etableret i 2000 som et tilsyn, der

fungerer uden instruktionsbeføjelse fra ministeren og

uafhængigt af sektorinteresser og andre myndigheder.

Energitilsynet er en uafhængig tilsynsmyndighed, hvis

medlemmer udnævnes af energi-, forsynings- og klima-

ministeren.

Sekretariatet for Energitilsynet

er en selvstændig

statslig myndighed, der fører tilsyn med energisektoren

og sekretariatsbetjener Energitilsynet.

Energitilsynet kan tage spørgsmål og sager op af

egen drift eller på baggrund af f.eks. henvendelser fra

virksomheder og kunder mv. Det vil ske på baggrund af

en vurdering af, om en henvendelse giver en begrundet

mistanke om, at et forhold er i strid med loven. Er det

tilfældet, behandles sagen, uanset om den er udformet

som en klage eller andet.

Energitilsynets afgørelser offentliggøres løbende på

tilsynets hjemmeside

www.energitilsynet.dk.

Energitilsynets afgørelser kan indbringes for Energikla-

genævnet af de interessenter, der har en væsentlig og

individuel interesse i afgørelsen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

ENERGITILSYNETS OPGAVER – KORT FORTALT:

−

fører tilsyn med priser og kundevilkår hos de

”naturlige monopoler”, elnet-, naturgasnet- og fjern-

varmevirksomhederne

−

fastsætter årlige krav til elnet- og naturgasnetsel-

skabernes effektivitet

−

fører tilsyn med at fjernvarmeselskaberne alene

indregner nødvendige omkostninger i priserne

−

fører tilsyn med og regulerer, at Energinet.dk alene

indregner nødvendige omkostninger i selskabets priser

−

regulerer visse detailpriser for el og overvåger

prisudviklingen på detail- og engrosmarkederne for el

og naturgas

−

deltager i internationalt samarbejde om et velfunge-

rende europæisk marked for el og naturgas

−

gennemfører specialanalyser på områder, hvor der er

brug for kortlægning og nytænkning

Det betyder, at Energitilsynet bl.a. fokuserer på:

Reguleringen omfatter elnetvirk-

somhedernes priser og vilkår over

for kunderne. Gennem indtægts-

rammeregulering og benchmarking

af elnetselskaberne lægger Energi-

tilsynet et effektivitetspres på virk-

somhederne, et effektivitetspres

der sigter på at erstatte effekten af

det pres fra konkurrencen, der er på

frie og velfungerende markeder.

Energitilsynet regulerer elprisen

på forsyningspligtprodukter og

overvåger udviklingen i elprisen

på det øvrige detailmarked og på

engrosmarkedet.

Tilsynet omfatter desuden godken-

delse af netselskabernes metoder

til fastsættelse af tariffer og vilkår

over for kunderne. Derudover delta-

ger Sekretariatet for Energitilsynet

i lovforberedende arbejde med

afgivelse af høringssvar og deltager

i internationalt samarbejde mv.

ELSEKTOREN

Energitilsynets opgaver over for elsektoren fokuserer

på de naturlige monopoler, elnetselskaberne, på prisen

på el for forsyningspligtkunder og en generel overvåg-

ning af priserne på engros- og detailmarkedet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

NATURGASSEKTOREN

Energitilsynets opgaver over for

naturgassektoren fokuserer på de

naturlige monopoler, netdistribu-

tionsselskaberne, og på prisen for

kunder med forsyningspligt- og

tilbagefaldsprodukter.

Reguleringen omfatter netselska-

bernes metoder til fastsættelse af

priser og vilkår over for kunderne.

Gennem indtægtsrammeregulering

og benchmarking af net-selska-

berne lægger Energitilsynet et

effektivitetspres på selskaberne.

Energitilsynet regulerer desuden

betingelserne for brug af de to

danske naturgaslagre.

Energitilsynet fører tilsyn med pri-

serne på forsyningspligtprodukter

og overvåger gaspriserne på detail-

og engrosmarkedet.

Derudover deltager Energitilsynet

i lovforberedende arbejde med

afgivelse af høringssvar, deltager i internationalt samar-

bejde mv.

FJERNVARMESEKTOREN

Energitilsynet fører tilsyn med forbrugerprisen på fjern-

varme og med selskabernes leveringsbetingelser.

I fjernvarmesektoren må selskabernes priser alene

afspejle nødvendige omkostninger til produktion og

distribution (hvile-i-sig-selv regulering). Energitilsynet

fastsætter ikke effektivitetsmål over for fjernvarmesel-

skaberne, men fører tilsyn med, at omkostningerne er

nødvendige.

DET SYSTEMANSVARLIGE TRANSMISSIONSSEL-

SKAB ENERGINET.DK

Energinet.dk reguleres efter hvile-i-sig-selv princippet,

hvor selskabets tariffer alene må dække selskabets

nødvendige omkostninger ved effektiv drift og en for-

rentning til sikring af realværdien af selskabets grund-

kapital pr. 1. januar 2005. Energitilsynet kan bestemme,

at en konkret omkostning – eller størrelsen heraf – ikke

er udtryk for en nødvendig omkostning ved effektiv drift

og derfor ikke må indregnes (eller kun indregnes delvis) i

Energinet.dks tariffer.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

STØRRE SAGER FOR

ENERGITILSYNET

ELOMRÅDET

Pris på forsyningspligtprodukt

Energitilsynet har fastsat den maksimale bruttofortje-

neste, som et elforsyningspligtselskab må opnå ved at

udbyde et elforsyningspligtprodukt til elforbrugerne

i 2016 og 2017. Den maksimale grænse er sat til 66,68

kr./MWh, dog med den tilføjelse at såfremt væsentlige

forhold eller forudsætninger i markedet for elektricitet

ændres i perioden, kan Energitilsynet tage sagen op til

fornyet vurdering. Den maksimale bruttofortjeneste

svarer til, at et elforsyningspligtselskab har et dæk-

ningsbidrag på 267 kr. for levering af forsyningspligtig el

til en almindelig husstand.

Energitilsynets afgørelse berører ca. 10 pct. af de dan-

ske forbrugere (2015-tal).

Folketinget har besluttet at afskaffe forsyningspligten,

der ophører helt i maj 2017. I stedet indføres en leve-

ringspligt, der blandt andet indebærer, at alle elleveran-

dører får pligt til mod betaling at levere elektricitet til

husholdningsforbrugere, der anmoder om det. Forbru-

gerne skal således frem over aktivt og på egen hånd

vælge elleverandør i stedet for automatisk at kunne

få leveret el fra den forsyningspligtige leverandør og

har således ikke længere mulighed for passivt at blive

forsynet af den forsyningspligtige virksomhed.

Faktureringsbekendtgørelse

Energitilsynet udarbejdede tilbage i 2014 nye regler

for udformningen af elregningen, så reglerne kom til at

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

afspejle den ændrede rollefordeling på elmarkedet som

følge af engrosmodellen. Engrosmodellen og den nye

rollefordeling betyder blandt andet, at den primære kun-

dekontakt frem over varetages af elleverandørerne.

De nye regler skulle være trådt i kraft samtidig med

engrosmodellen den 1. oktober 2015. Elforsyningsloven

blev imidlertid ændret i maj 2015 og engrosmodellen

ikrafttrædelse blev udskudt til 1. april 2016. Samtidig

blev der foretaget visse justeringer og præciseringer

i loven i relation til engrosmodellen, ligesom der ved

ændringer i elafgiftsloven er foretaget tilpasninger til

engrosmodellen.

Energitilsynet har som følge heraf udarbejdet en ny fak-

tureringsbekendtgørelse, der afspejler disse justeringer.

Den nye bekendtgørelse

træder i kraft 1. april 2016 sam-

tidig med engrosmodellen, og dermed er det slut med to

elregninger og udgangspunktet er, at elleverandørerne

kan sende stærkt forenklede regninger til kunderne i for-

hold til de hidtidige regler. Kunderne kan imidlertid bede

om at få adgang til en mere detaljeret elregning.

Branchevejledninger

Ifølge elforsyningsloven kan energibranchens organi-

sationer udarbejde standardiserede vejledninger, som

elselskaberne kan benytte som egne bestemmelser.

Energitilsynet fører tilsyn med sådanne vejledninger.

21 Bekendtgørelse nr. 1400 af 3. december 2015 om elhandelsvirksomhe

ders fakturering af omkostninger over for elforbrugere

Vejledningerne godkendes ikke af

Energitilsynet, men tages alene til

efterretning.

Til brug ved overgangen til engros-

modellen 1. april 2016 udarbejdede

Dansk Energi i 2015 en række nye

vejledninger, som afspejler den æn-

drede rollefordeling på elområdet,

hvor det nu er elleverandøren, der

overtager kundekontakten. Disse

vejledninger er alle efterfølgende ta-

get til efterretning af Energitilsynet.

Dansk Energi har således udar-

bejdet en Standardaftale mellem

netselskab og elleverandør om brug

af distributionsnettet. Aftalen regu-

lerer forholdet mellem netselskab

og elleverandør om brug af elnettet,

elleverandørens køb af netydelser

fra netselskabet, ansvarsfordeling

og betalingsbetingelser mellem

parterne.

Som bilag til Standardaftalen har

Dansk Energi udarbejdet Vilkår for

Serviceniveauet mellem netselskab

og elleverandør. Servicevilkårene

indeholder på en række udvalgte

områder en detaljeret beskrivelse

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

af parternes forpligtelser efter

Standardaftalen. Det drejer sig

eksempelvis om procedurer og

tidsfrister i forbindelse afbrydelse

og genåbning af elforsyningen og

behandlingen af kundeklager.

Med engrosmodellen vil den fysiske

nettilslutning samt betingelserne

og betalingen for denne nettil-

slutning stadig være et forhold,

der reguleres direkte ved aftale

mellem kunden og netselskabet. Til

regulering af dette aftaleforhold

er der udarbejdet en vejledning om

Tilslutningsbestemmelser.

Ved tilsynet med vejledningerne

skal Energitilsynet sikre, at de ikke

indeholder vilkår i strid med elfor-

syningsloven og andre relevante be-

stemmelser på elområdet. Her skal

det sikres, at anvendelsen af distri-

butionsnettet efter engrosmodellen

sker på gennemsigtige, objektive,

rimelige og ikke-diskriminerende

vilkår. Endelig skal det sikres, at vil-

kårene i vejledningerne ikke er mere

vidtgående end engrosmodellen og

driften af elsystemet tilsiger.

Ny hjemmeside med elpriser

Folketingets vedtagelse af lovgiv-

ningen om engrosmodellen betød

også, at Energitilsynet fik til opgave

at etablere en ny hjemmeside,

Elpris.dk, hvor forbrugerne kan

sammenligne og få overblik over elleverandørernes

produkter og priser. Hjemmesiden skal være tilgængelig

for forbrugerne samtidig med iværksættelsen af en-

grosmodellen. En lignende hjemmeside har hidtil været

drevet som en brancheløsning af Dansk Energi.

Hjemmesiden med adressen Elpris.dk skal i henhold til

lovgivningen:

−

Være gratis og offentligt tilgængelig på internettet

−

sikre gennemsigtighed om elpriser, rabatter og vilkår

−

sikre forbrugerne sammenlignelighed om udbuddet

på et informeret grundlag, og

−

fremme konkurrencen og et mere effektivt marked.

Alle elleverandører har pligt til at indberette deres pri-

ser til Elpris.dk, således at elkunder med et forbrug på

op til 100.000 kWh om året kan sammenligne og danne

sig et overblik over udbud og priser.

Forud for åbningen af Elpris.dk har der været tæt dialog

med interessenter som brancheforeninger, elleverandø-

rer, mæglere, Forbrugerrådet - Tænk og andre myn-

digheder. En række forbrugere har desuden deltaget i

forskellige tests for at sikre en så let forståelig hjemme-

side som muligt.

Markedsforskrifter

Engrosmodellen har ført til, at Energinet.dk har revi-

deret virksomhedens markeds- og målerforskrifter

Konkret drejer det sig om forskrifter, der regulerer be-

tingelser og vilkår for adgang til datahubben på detail-

markedsniveau, herunder regler om, hvornår måledata

indmeldes og hentes.

22 Energinet.dks markeds og målerforskrifter er forskrift D1 om afreg

ningsmåling, forskrift H1 om skift af elleverandør, flytning mv., forskrift H2

om skabelonafregning samt forskrift H3 om afregning af engrosydelser

og afgiftsforhold

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

Forudsætningen for, at for Energinet.dk kan anvende

disse forskrifter, er, at Energitilsynet har godkendt de

metodiske elementer i forskrifterne, og den godkendel-

se har Energitilsynet givet. Der udestår imidlertid endnu

nogle forskrifter, som skal på plads inden engrosmodel-

len træder i kraft.

Energinet.dk’s datahub håndterer måledata og forret-

ningsprocesser for de ca. 3,3 mio. målepunkter – for-

brugssteder - der findes i Danmark. Elleverandørerne

anmelder eksempelvis leverandørskift i datahubben,

mens netvirksomhederne indsender forbrugsmålinger

til datahubben, og det er spillereglerne for de mange

processer, der er fastlagt i forskrifter fra Energinet.dk.

Der er tale om en ny markedsmodel, hvor reglerne fast-

sættes på forhånd. Det er derfor usikkert, om alle vilkår,

tidsfrister etc. får datahubben – og dermed detailmar-

kedet – til at fungere optimalt. Derfor vil Energitilsynet

følge indfasningen af reglerne, og Energinet.dk skal

efter et års tid foretage en evaluering med henblik på at

vurdere hensigtsmæssigheder af regler og tidsfrister.

Fjernaflæste elmålere

Alle ”traditionelle” målere, der registrerer og opgør el-

forbruget hos kunderne landet over, skal være udskiftet

til fjernaflæste målere inden 2020 i henhold til Folketin-

gets beslutning.

Fjernaflæste målere er en videreudvikling af ”traditio-

nelle” elmålere, og de indebærer flere fordele for kunder

og aktører på elmarkedet. Med fjernaflæste målere

opnår elselskaberne f.eks. et mere præcist kendskab til

forsyningsnettet og forbrugsmønsteret hos kunderne.

For kunderne betyder de nye målere eksempelvis, at det

ikke længere er nødvendigt selv at aflæse målerne - det

sker fremover automatisk.

Energitilsynet har godkendt en

model, som netvirksomhederne kan

bruge til at finansiere udrulningen af

de fjernaflæste elmålere. Modellen

indebærer en forhøjelse af net-

virksomhedernes reguleringspris;

reguleringsprisen er virksomheder-

nes maksimalt tilladte indtægt pr.

kWh. I praksis betyder godkendel-

sen, at netvirksomheder, der - efter

beslutningen i Folketinget - har

omkostninger til opsætning af nye

fjernaflæste målere, kan opkræve

betaling hos forbrugerne for even-

tuelle meromkostninger forbundet

med investeringen.

Netvirksomhederne kan hvert år,

senest den 31. maj i regnskabsaf-

læggelsesåret, indsende en ansøg-

ning om forhøjelse af regulerings-

prisen til Energitilsynet.

Tarifmodel for flexafregning

Energitilsynet har taget en ny bran-

chevejledning fra Dansk Energi om

tarifering af netkunder til efterret-

ning. Den væsentligste nyskabelse

er, at vejledningen indeholder en

model for, hvordan elnetselskaber-

ne kan indføre tidsdifferentierede

tariffer som standard, også kaldet

flexafregning, i forbindelse med

indførelsen af engrosmodellen.

Med tidsdifferentierede tariffer har

netselskabet mulighed for at sætte

tariffen højt på nogle tidspunkter af

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

døgnet og lavt på andre tidspunk-

ter af døgnet. På den måde bliver

det forhåbentligt muligt at styre

forbruget væk fra tidspunkter, hvor

belastningen er højest.

Branchevejledningen er Dansk

Energis anbefaling til de enkelte

elnetselskaber, og den erstatter

således ikke selskabernes egne

beregninger af tarifferne. Følgelig

skal hvert enkelt selskab fortsat

indhente en metodegodkendelse

af sin måde at beregne tariffen på i

Energitilsynet.

Energitilsynet tog vejledningen

til efterretning på betingelse af,

at Dansk Energi senest to år efter

modellens indførelse genanmelder

vejledningen sammen med en evalu-

ering af opnåede erfaringer.

Nødvendige nyinvesteringer

Energitilsynet har modtaget et

ekstraordinært stort antal ansøg-

ninger om forhøjelse af indtægts-

rammerne i elnetvirksomheder. Den

økonomiske regulering af elnetvirk-

somhederne er udformet således,

at netvirksomhederne kan ansøge

om forhøjelse af de maksimalt

tilladte driftsindtægter, de såkaldte

indtægtsrammer, når virksom-

hederne har foretaget bestemte

typer af nyinvesteringer som f.eks.

forsyning til nye udstykninger,

væsentlige forstærkninger af nettet, kabellægning af

luftledninger og samarbejde med Energinet.dk. Investe-

ringerne betegnes som ”nødvendige nyinvesteringer”.

Frem til 2015 har der ikke været nogen frist for, hvornår

netvirksomhederne har kunnet indsende ansøgninger

om indtægtsrammeforhøjelser som følge af idriftsæt-

telse af nødvendige nyinvesteringer. I praksis har det

betydet, at virksomhederne har kunnet søge om ind-

tægtsrammeforhøjelse for anlægsinvesteringer, der er

været idriftsat i alle årene tilbage til 2005, hvor reglerne

trådte i kraft.

Energitilsynet tilkendegav imidlertid i maj 2015, at Se-

kretariatet for Energitilsynet fremadrettet kan overgå

til en praksis, hvor netvirksomhederne skal indsende

ansøgninger om nødvendige nyinvesteringer i forbin-

delse med regnskabsaflæggelsen for det pågældende

idriftsættelsesår. Senere samme måned orienterede

Sekretariatet for Energitilsynet netvirksomhederne

om overgangen til den nye praksis, og her fremgik det

også, at ansøgninger med nødvendige nyinvesteringer,

idriftsat i 2005-2014, skulle indsendes til sekretaria-

tet senest den 31. december 2015; ellers ville retten til

bagudrettede indtægtsrammeforhøjelser som følge af

nødvendige nyinvesteringer bortfalde

Efter orienteringen har netvirksomheder indsendt et

ekstraordinært stort antal ansøgninger. Sekretariatet

for Energitilsynet har således modtaget godt og vel 220

ansøgninger om nødvendige nyinvesteringer i 2015. Til

sammenligning modtog sekretariatet 27 ansøgninger

om nødvendige nyinvesteringer i 2014 og 38 ansøgnin-

ger i 2013.

23 Medmindre de bagudrettede indtægtsrammeforhøjelser er væsentlige.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

Ansøgningerne vedrører primært investeringer i kabel-

lægning af luftledninger.

Ny økonomisk regulering

Energi-, forsynings- og klimaministeren har nedsat to eks-

pertgrupper, der skal komme med bidrag til udarbejdelsen

af en ny økonomisk regulering for elnetvirksomhederne.

Ifølge kommissoriet skal en ny regulering øge netvirksom-

hedernes effektivitet, sikre de nødvendige investeringer i

elnettet og understøtte den grønne omstilling.

Ekspertgrupperne skal komme med forslag til henholds-

vis en ny benchmarkingmodel og til en markedsmæssig

forrentning af elnetvirksomhedernes fremadrettede

investeringer, betegnet WACC.

Birgitte Sloth, suppleant i Energitilsynet, er næstfor-

mand for WACC-ekspertgruppen. Holger Blok, medlem

af Energitilsynet, er næstformand i ekspertgruppen om

en ny benchmarkingmodel. Begge arbejdsgrupper sekre-

tariatsbetjenes af Sekretariatet for Energitilsynet.

Nord Pool Spot godkendt som markedsoperatør

Energitilsynet har udpeget elbørsen Nord Pool Spot

som den første markedsoperatør, Nominated Electricity

Market Operator, i Danmark i de næste fire år.

En forordning vedtaget af EU indebar, at hver medlems-

stat skulle udpege en eller flere markedsoperatører på

elområdet. Udpegelsen af Nord Pool Spot indebærer,

at Nord Pool Spot er operatør for at gennemføre den

fælles day-ahead- og intraday-kobling i de to danske

budområder, henholdsvis vest og øst for Storebælt.

Metodegodkendelse af strategiske reserver

Energitilsynet har godkendt metoden bag Energinet.

dk’s indkøb af 200 MW strategiske elreserver i Østdan-

mark for perioden 2016-2018 og

en endnu ikke fastsat mængde for

2019-2020. Energinet.dk’s indkøb af

strategiske reserver kan betegnes

som et indkøb af reservekapacitet,

som tilvejebringes via en indgriben

i markedet af hensyn til forsy-

ningssikkerheden. I praksis når der

ikke er tilstrækkelig kapacitet på

markedet.

Energitilsynets godkendelse af

metoden til indkøb af strategiske

reserver forudsætter, at Energi-

styrelsen godkender Energinet.

dk’s indkøb i henhold til reglerne

om forsyningssikkerhed samt, at

EU-Kommissionen godkender even-

tuelle statsstøtteforhold.

Energitilsynets godkendelse beror

på, at alle værker, som modtager

grundbeløb (et produktionsuafhæn-

gigt tilskud til decentrale kraft-

varmeværker), får mulighed for at

deltage i begge udbudsrunder under

forudsætning af, at kriterierne for

ekstra kapacitet er opfyldt (dvs.

grundbeløbet må maksimalt udgøre

60 pct. af de nødvendige omkost-

ninger for løbende at holde værket

driftsklart). Eventuelle indtægter

Energinet.dk har i forbindelse med

indkøbet af strategiske reserver,

herunder eventuelle bodsbetalin-

ger, indgår i det samlede regnskab

for den strategiske reserve og

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

medvirker til at sænke den totale

omkostning.

Der kan afholdes to udbudsrunder

til indkøb af strategiske reserver, da

behovet er forskelligt i de to nævn-

te perioder. Den nødvendige effekt

for at fastholde forsyningssikker-

heden for perioden 2019-2020 er

endnu ikke fastsat, men forventes

at være lavere end fra 2016-2018.

Der vil muligvis ikke være behov for

en strategisk reserve i 2019-2020.

Energinet.dk meddelte imidlertid

efterfølgende, at EU Kommissionen

på nuværende tidspunkt ikke kan

godkende Energinet.dk’s planer om

at indkøbe strategiske reserver for

perioden 2016-2018. EU Kommis-

sionen mener umiddelbart, at det

planlagte udbud om strategiske

reserver er i strid med reglerne om

statsstøtte. Energinet.dk forventer

derfor ikke at gennemføre udbud-

det inden for tidsrammen og har

derfor annulleret udbuddet.

Flaskehals mellem Danmark og

Tyskland

Siden 2012 har der været begræns-

ninger i transmissionsnettet mellem

Norden og Tyskland, særligt mellem

Vestdanmark, DK1, og Tyskland. Den

nominelle import- og eksportka-

pacitet på transmissionsledningen

mellem Vestdanmark og Tyskland er

ellers øget siden 2001 fra 1.200 MW

til 1.780 MW. Imidlertid har den tilgængelige kapacitet

for markedet – handelskapaciteten - været faldende

siden 2010.

Begrænsningerne berører ikke alene Danmark, men

også de øvrige nordiske lande. Transmissionsnettet

mellem Vestdanmark og Tyskland er den eneste landfor-

bindelse mellem Norden og Centraleuropa.

Den reducerede handelskapacitet kan tilskrives en

stigende mængde vindkraft i Nordtyskland og begræns-

ninger i transmissionskapaciteten mellem nord og syd i

Tyskland. Den tyske TSO er imidlertid gået i gang med at

forstærke transmissionsnettet, som dog i udbygningsfa-

sen vil være yderligere belastet.

Situationen er ikke tilfredsstillende. Sekretariatet

har på den baggrund været i tæt dialog med den tyske

regulator, Bundesnetzagentur, og de involverede

TSO’er, TenneT TSO GmbH og Energinet.dk. Det nordi-

ske regulatorsamarbejde, NordREG, har modtaget en

henvendelse fra Nordenergi, det fælles samarbejde

mellem de nordiske el-brancheforeninger, angående

kapacitetsbegrænsningernes forenelighed med euro-

pæisk regulering. NordREG har foranlediget af denne

henvendelse bedt den tyske regulator, Bundes-netz-

agentur, om at forholde sig til Nordenergis henvendel-

se, ligesom NordREG har nedsat en arbejdsgruppe til

at tage fat på kapacitetsbegrænsningerne mellem det

nordiske marked og Tyskland.

Energinet.dk’s årsrapport 2014

Energitilsynet skal godkende Energinet.dk’s årsrappor-

ter som led i den økonomiske regulering af selskabet.

Energinet.dk spiller en central rolle på såvel el- som

gasmarkedet, og virksomhedens økonomiske situation

og performance er derfor af væsentlig betydning.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

Energitilsynet har ikke regnskabsmæssige eller revisi-

onsmæssige opgaver og forpligtelser i forbindelse med

behandlingen af Energinet.dk’s årsrapport, men Energi-

tilsynet kan fastsætte korrektioner til årsrapporten.

Energitilsynet har to opgaver i henhold til den økonomi-

ske regulering af Energinet.dk:

−

tilsyn og godkendelse af opgørelser og afvikling af

over- eller underdækning

−

fastsættelse af pristalsregulering af Energinet.dk’s

grundkapital.

Energitilsynet har i 2015 meddelt Energinet.dk, at Ener-

gitilsynet ikke har korrektioner til selskabets årsrapport

for 2014.

sænket de maksimalt tilladte ind-

tægter i netselskaberne med i alt 57

mio. kr. (2012-priser) i de tre regule-

ringsperioder, der blev indledt i 2006.

Afkortet gældsafvikling

Dong Gas Distribution har fået

Energitilsynets godkendelse til

at afkorte åremålet for selska-

bets gældsafvikling. Ændringen

indebærer dels, at afviklingen af

selskabets gæld afkortes med ét

år fra 2024 til 2023 og dels, at den

forbrugerbetalte tarif udvikler sig

anderledes end ellers. I begyndel-

sen af afviklingsperioden vil omlæg-

ningen øge den gennemsnitlige tarif.

Dette modsvares af en reduktion af

tarifferne i perioden frem mod det

nye afviklingstidspunkt.

Konkurrencen på det danske

engrosmarked for naturgas

Konkurrencen på det danske

engrosmarked for naturgas er ikke

skarp nok, fremgår det af en analy-

se fra Energitilsynet.

Analysen peger på, at markedet er

relativt koncentreret, og få aktører

sidder på langt størstedelen af

gassen. Analysen viser desuden, at

markedskoblingen til kontinentet

kan fungere bedre. Energitilsynet

kan således konstatere, at der over

en årrække systematisk er blevet

eksporteret gas til Tyskland imod

prissignalerne.

NATURGASOMRÅDET

Effektivitetskrav til gasdistributionsselskaberne

Energitilsynet sænkede i 2013 loftet over de maksimalt

tilladte indtægter i landets tre netdistributionsselska-

ber. Indtægtsloftet blev sænket med i alt 20 mio. kr. fra

2014 til 2017.

Energitilsynets effektivitetskrav udmøntes i årlige, in-

dividuelle krav til hvert af de tre netselskaber, som skal

blive mellem 0,6 pct. og 2,05 pct. mere effektive hvert år

fra 2014 til 2017.

Netselskaberne er ikke udsat for konkurrence, og derfor

er sigtet med Energitilsynets regulering at tilskynde sel-

skaberne til at blive mere effektive ved at sænke loftet

over selskabernes indtægter.

Energitilsynet har to gange tidligere fastsat effektivise-

ringskrav til netselskaberne - ud over den indeværende

reguleringsperiode fra 2014 til 2017. Energitilsynet har

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Analysen viser imidlertid også, at

det danske gasengrosmarked er

inde i en positiv udvikling: Udbyg-

ningen af gasinfrastrukturen har

gjort det muligt at importere gas fra

det europæiske kontinent, og im-

porten kan potentielt dække både

det danske og svenske gasforbrug.

Også aktiviteten på den danske gas-

børs er stigende målt både på antal

handler og handlet volumen.

Den generelle udvikling på de

nord-vesteuropæiske gasmarkeder

– og det danske - har også ført til,

at prisen på den danske gasbørs nu

følger priserne på de øvrige gas-

markeder. Den danske engrospris

ligger nu næsten på samme niveau

som på de største gasmarkeder på

kontinentet.

Håndtering af flaskehalse

Energitilsynet har godkendt en me-

tode til håndtering af kontraktmæs-

sige flaskehalse, også kaldet CMP

Guidelines. Metoden er en udmønt-

ning af EU-regler, der harmoniserer

reglerne på området.

CMP skal bidrage til at få ubrugt

transmissionskapacitet tilbage

til markedet i de sammenkob-

lingspunkter, hvor der er kon-

traktmæssige flaskehalse. En

kontraktmæssig flaskehals opstår,

hvis efterspørgslen efter transmis-

sionskapacitet er større end den

kapacitet, som et transmissionsselskab har til rådighed

for salg.

CMP Guidelines stiller krav om, at der skal indføres

en ordning, hvor netbrugere har ret til at returnere

uafbrydelig kapacitet, som netbrugeren har købt på et

sammenkoblingspunkt – undtagen kapacitetsprodukter

med en varighed på et døgn eller mindre. TSO´en kan

herefter udbyde den returnerede kapacitet til andre

brugere. En netbruger bestemmer selv, om han vil retur-

nere sin kapacitet, og instrumentet kan betragtes som

et alternativ til det sekundære marked til at forsøge at

komme af med ubrugt kapacitet.

Der er også krav om, at en transportkunde skal miste

transmissionskapacitet købt på længerevarende kon-

trakter (over 1 år) helt eller delvist, hvis transportkun-

den systematisk ”underudnytter” den købte kapacitet.

Systematisk underudnyttelse er defineret som en

situation, hvor en netbruger bruger mindre end 80 pct. i

gennemsnit af den købte længerevarende kapacitet.

Et tredje værktøj er en overtegnings- og tilbagekøbsord-

ning, hvor TSO´en sælger mere kapacitet, end der rent

faktisk er til rådighed i transmissionssystemet. Netbru-

gerne bruger typisk ikke al den transmissionskapacitet,

de har købt, men har sørget for at købe rigelig kapacitet

i forhold til den gas, de løbende har behov for at levere

gennem rørene. Det giver derfor mening at udbyde mere

kapacitet end den tekniske kapacitet, og TSO´en må så

tilbagekøbe kapacitet fra markedet, hvis netbrugerne

har behov for at bruge hele den købte kapacitet på et

givent tidspunkt. Alle netbrugere, som har kapacitet,

skal have ret til at byde ind med en pris, som de er villige

til at tilbagesælge kapacitet til.

De tre ovennævnte CMP-værkøjer er blevet indført i

Danmark per 1. oktober 2015.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

ENGROSMARKED FOR EL OG NATURGAS

REMIT

Energitilsynet er national tilsynsmyndighed i forhold til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning fra oktober

2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergi-

markederne for el og naturgas, også kaldet REMIT-for-

ordning. Formålet er at fremme åben og fair konkurren-

ce på engrosmarkederne til fordel for slutbrugere og

markedsdeltagere.

Energitilsynet skal sikre, at de priser, der fastsættes på

engrosenergimarkederne, og som påvirker detailpriserne,

afspejler et rimeligt og konkurrencepræget samspil mel-

lem udbud og efterspørgsel, samt at der ikke kan opnås

fortjenester på grundlag af markedsmisbrug. En overtræ-

delse af REMIT kan straffes med fængsel i op til seks år.

For første gang, i foråret 2015, anmodede Energitilsynet

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-

nal Kriminalitet (SØIK) om at indlede en politimæssig

efterforskning af, om en virksomhed havde overtrådt

forbuddet mod markedsmanipulation i forbindelse med

handel med et energiprodukt på det danske engros-

marked for naturgas. SØIK indstillede efterforsknin-

gen i sagen. SØIK begrundede afgørelsen med, at den

efterforskning og indhentning af handelsdata, der blev

foretaget, ikke gav en rimelig formodning om, at der var

begået noget strafbart. Energitilsynet anså derefter

sagen for afsluttet.

I sommeren 2015 prioriterede Sekretariatet for Energi-

tilsynet assistance til markedsaktører i forbindelse med

registrering af markedsdeltagere. Alle markedsdeltagere,

der indgår i transaktioner på engrosenergimarkederne for

elektricitet og naturgas i Danmark, skal lade sig registrere

i aktørregisteret. Registreringen skal være afsluttet,

inden aktøren indgår transaktioner, der skal dataindrap-

porteres. Registreringen var derfor meget omfattende for

markedsaktørerne i månederne op til

den 7. oktober 2015, hvor den første

del af ACERs datarapportering gik i

gang. Datarapporteringen fungerer

planmæssigt, og handel med alle

standardiserede kontrakter indrap-

porteres nu til ACER, der er den

europæiske regulatormyndighed.

Endvidere har Energitilsynet i

2015 prioriteret samarbejdet med

ACER om IT-sikkerhed meget højt.

Energitilsynet har, som det fjerde

land i Europa, opnået en foreløbig

godkendelse af implementerede

IT-sikkerhedsmæssige foranstalt-

ninger. Kravene er stillet af ACER,

og alle europæiske tilsynsmyndig-

heder skal leve op til kravene, før de

kan få adgang til oplysningerne, som

rapporteres til ACER.

Der har desuden været fokus på

samarbejdet med de nordiske og

baltiske regulatorer for at sikre en

koordineret og konsekvent regional

tilgang til håndhævelse af forord-

ningen samt regional overvågning.

FJERNVARMEOMRÅDET

Dispensation fra anmeldelses-

bekendtgørelsen

Energitilsynet har truffet afgørelse

om, at en varmeforsyningsvirksom-

heds anmodning om dispensation fra

anmeldelsesbekendtgørelsen på var-

meområdet ikke kan imødekommes.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

Virksomheden ønskede Energi-

tilsynets dispensation således, at

virksomheden: 1) ikke skal anmelde

budgetter, men alene priseftervis-

ninger, 2) ikke skal anmelde afskriv-

ninger i budgettet, eller således i sine

priseftervisninger kan korrigere de

varmeprismæssige afskrivninger, så

der ikke opstår over- eller under-

dækninger, og 3) kan budgettere med

varmeprismæssige underdækninger.

Energitilsynet lagde i sagen vægt

på, at det er et krav i varmeforsy-

ningsloven, at grundlaget for var-

meprisen skal anmeldes til Energi-

tilsynet sammen med varmeprisen,

og at afskrivninger er omkostninger,

som ledelsen på budgettidspunktet

fastsætter ved beslutning efter

afskrivningsreglerne. Energitilsynet

fandt, at størrelsen af afskrivninger

i priseftervisning skal svare til bud-

gettet, og at afskrivningsreglerne

ikke kan anvendes til at reparere på

en forkert opkrævet pris. Endelig

fandt Energitilsynet, at virksomhe-

dens afregning til substitutionspris

ikke resulterede i en varmepris-

mæssig underdækning, men

derimod et underskud. Varmeforsy-

ningslovens maksimalprisregulering

medfører, at der kan budgetteres

med og realiseres et underskud.

Afslag på håndhævelse af

afgørelse

Energitilsynet har truffet afgørelse

om at annullere dele af Tilsyns-

afgørelse fra 2002. I 2002 pålagde Energitilsynet blandt

andet det tidligere NESA Varme A/S maksimalt at

betale enten:

−

den omkostningsbestemte pris for varmen fra NESA

Produktion A/S til levering til Boligforeningen AAB

afd. 39 i Hjortekær

−

eller substitutionsprisen for samme mængde varme

fra et alternativt kedelanlæg, ligeledes til levering til

Boligforeningen AAB afd. 39.

Baggrunden for sagen var en anmodning fra boligfor-

eningen om at indskærpe 2002-pålægget. Den pris, der

var benævnt substitutionsprisen, var ikke NESA Varmes

substitutionspris, som den forstås under de offent-

ligretlige prisbestemmelser i varmeforsyningsloven,

men en ved privatretlig prisaftale aftalt pris mellem

de to selskaber. Som følge af en række efterfølgende

Energiklagenævnsafgørelser blev det vurderet, at Ener-

gitilsynet ikke kunne håndhæve afgørelsen, for så vidt

angik anvendelsen af den substitutionsmulighed, der var

fastsat i varmeleveringsaftalen.

Omkostningsfordeling på kraftvarmeværk

Energitilsynet har tilkendegivet, at omkostningsforde-

lingen mellem varme- og affaldssiden i Odense Kraft-

varmeværk skal være 60/40 i perioden 2000-2010.

Energitilsynets tilkendegivelse medførte, at ca. 59 mio.

kr. skulle tilbageføres fra affaldssiden til varmesiden.

Sagen var en hjemvisningssag fra Energiklagenævnet.

Klagenævnet hjemviste sagen til Energitilsynet til fornyet

behandling med henblik på, at Energitilsynet vurderede

en række forhold, herunder især vurderingen af kraft-

varmeværkets økonomiske råderum for indregningen af

efterreguleringen, en klarere opdeling mellem sær- og

fællesomkostninger samt en vurdering af de resulte-

rende priser i forhold til relevante pejlemærker. Efter

en samlet vurdering af de relevante pejlemærker fandt

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

Energitilsynet, at fællesomkostningerne skulle fordeles

med 60 pct. til varmesiden og 40 pct. til affaldssiden.

Sagens parter meddelte efterfølgende sekretariatet, at

de tog tilkendegivelsen til efterretning.

Omfordeling af afgifter med tilbagevirkende kraft

Energitilsynet har truffet afgørelse om, at omkostninger

til afgift af affald anvendt som brændsel (”Tillægsaf-

gift”) og omkostninger til CO2-afgift af ikke bionedbry-

deligt affald anvendt som brændsel først kan indregnes

i varmeprisen fra tidspunktet for anmeldelse til Energi-

tilsynet.

Odense Kraftvarmeværk havde tilbage i 2014 indgået

en aftale med Gartnernes Fjernvarmeselskaber om

fordeling af værkets omkostninger mellem gartnerne

og affaldsleverandørerne. Parterne ønskede, at omfor-

delingen af afgifter og andre omkostninger skulle have

virkning fra henholdsvis 1. januar 2010 og 1. januar 2013.

Energitilsynet vurderede imidlertid, at indregning af

afgifter ikke kan ske med tilbagevirkende kraft. Ener-

gitilsynet afviste også en anmodning om dispensation.

Vurderingen var, at der ikke efter anmeldelsestidspunk-

tet kan tildeles dispensation, da en sådan dispensation

vil være i strid med principperne i varmeforsyningsloven

om, at der skal ske anmeldelse forlods. Endvidere var

vurderingen, at dispensation heller ikke kan tildeles

med henblik på at fravige det tidspunkt, hvor afgifterne

kan blive indregningsberettigede i varmeprisen efter

varmeforsyningsloven.

Energitilsynets afgørelse blev indbragt for Energiklage-

nævnet, hvor den er blevet stadfæstet.

Principper ved opgørelsen af forrentningsgrundlag

Energitilsynet har tilkendegivet, hvordan flere forhold

vedrørende varmeforsyningsvirksomhedernes opgø-

relse af deres forrentningsgrundlag skal håndteres.

Tilkendegivelsen indebærer bl.a.

en stillingtagen til anvendelsen af

Energitilsynets administrations-

grundlag fra 2008 for opgørelse af

fjernvarmeaktiver pr. 1. marts 1981

med tilhørende komponentliste.

Energitilsynet har blandt andet

taget stilling til, hvilke dokumen-

tationskrav, der kan stilles til de

varmeforsyningsvirksomheder, der

ønsker at opgøre deres forrent-

ningsgrundlag på baggrund af dette

administrationsgrundlag. Tilkende-

givelsen vil blive lagt til grund for

sekretariatets afgørelser i både

de verserende og fremtidige sager

om ansøgning om tilladelse til at

indregne forrentning af indskudska-

pital i varmepriserne.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

STØRRE

SAGER I DET

INTERNATIONALE

SAMARBEJDE

Det internationale samarbejde koncentrerer sig om to

overordnede temaer:

−

Gennemførelse af EU´s indre marked for energi som

besluttet af stats- og regeringslederne i 2011. De

europæiske regulatorer spiller en væsentlig rolle i

udformningen af fælles markedsregler og vilkår på

el- og naturgasmarkedet. Arbejdet fokuserer på at få

udformet fælles og harmoniserede spilleregler for

markedsadgang til nettene og metoder til tarifering.

−

Etablering af fælles nordisk slutbrugermarked for el,

hvor Nordisk Ministerråd har bedt de nordiske regu-

latorer bidrage. Regulatorerne bidrager i arbejdet,

men har også påpeget over for Nordisk Ministerråd,

at arbejdet med implementeringen af markedet

foregår i forskellig takt i de nordiske lande.

HARMONISERING AF REGLER OM

DET INDRE MARKED

Som led i arbejdet med udvikling af det indre energimar-

ked i EU fokuserer ACER, den europæiske regulator-

myndighed, i samarbejde med de nationale regulatorer

på at færdiggøre de spilleregler (framework guidelines

og netværkskoder), som skal tilvejebringe et minimum

af fælles regler for energimarkederne.

Framework guidelines, der udarbejdes af ACER og de

nationale regulatorer, sætter en ramme for netværksko-

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

derne. Ud fra denne ramme udformer de europæiske

sammenslutninger af systemansvarlige virksomheder

på el- og gasområderne detaljerede regler i netværksko-

derne, der definerer fælles spilleregler for markeds- og

netaktører. Koderne forelægges efterfølgende for

ACER, der undersøger, om netværkskoderne er foreneli-

ge med framework guidelines. Er det tilfældet, anbefa-

ler ACER EU Kommissionen at vedtage netværkskoden.

Sidste led i processen er, at Kommissionen fremlægger

netværkskoden til beslutningsprocedure (komitologi),

hvorefter koden bliver bindende på EU-plan.

Sekretariatet for Energitilsynet deltager i arbejdet

med harmoniseringen af spillereglerne for både el- og

naturgasmarkedet.

Status for dette arbejde kan opsummeres således:

Elsiden:

Kommissionen har udstedt en forordning, som

etablerer en ”Guideline on Forward Capacity Allocation

(FCA)”.

Denne forordning har konkret til formål at etablere

fælles regler for udbud af transmissionsrettigheder

mellem budområder. Transmissionsrettigheder anven-

des af markedsaktørerne hovedsaglig som et finansielt

redskab til at risikoafdække prisforskelle mellem de

forskellige budområder. Forordningen ventes at træde i

kraft i første halvdel af 2016.

Herudover har Kommissionen ved-

taget tre netværkskoder, som ved-

rører tekniske regler for tilslutning

til el-nettet. De tre netværkskoder,

Requirements for Generators (RfG),

Demand Connection (DCC) og High

Voltage Direct Current Systems and

DC-connected Power Park Modules

(HVDC), ventes at træde i kraft i

løbet af 2016.

Gassiden:

EU er kommet relativt

langt med implementeringen af de

harmoniserede europæiske netreg-

ler, som skal oprettes i medfør af

den europæiske gasforordning. De

vigtigste netregler er enten vedta-

get eller på vej til at blive vedtaget.

Kapacitetsallokering

Netreglen for kapacitetsalloke-

ring, NC CAM, er offentliggjort og

skal anvendes fra den 1. november

2015. Netreglen harmoniserer den

måde, hvorpå transportkapacitet

i gasrørene bliver tildelt. Således

skal al transmissionskapacitet fra

november 2015 sælges via en auk-

tion, og disse auktioner skal foregå

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

på en enkelt eller nogle få online

booking-platforme. Netreglen har-

moniserer transmissionsprodukter

(år – kvartal – måned – day-ahead

– intra-day) på tværs af Europa.

Danske Energinet.dk er medejer af

den førende europæiske boo-

king-platform, PRISMA. PRISMA

afholder løbende auktioner over

de nævnte kapacitetsprodukter,

og platformen lever op til alle krav

i netreglen.

Balancering

Netreglen for balancering (NC BAL)

er offentliggjort og skal anvendes

fra den 1. oktober 2015. Balancering

skal ifølge netreglen være markeds-

baseret, dvs. at transportkunderne

(og ikke den systemansvarlige virk-

somhed) selv som udgangspunkt

skal håndtere deres egne ubalancer,

dvs. forskellen mellem tilførsel af

gas til transmissionssystemet og

aftaget hos forbrugerne.

Netreglen indeholder derfor regler

om, at transportkunder som ud-

gangspunkt skal kunne købe og sæl-

ge gas med kort varsel (intra-day og

day-ahead) på handelsplatforme,

der er til rådighed for balancering. Netreglen stiller også

minimumskrav til de data om aftag, som transportkun-

derne nødvendigvis skal modtage for at kunne balancere

deres porteføljer. Netreglen opstiller desuden regler

for, hvordan ubalancer skal afregnes. Princippet er, at

gebyret for ubalancer skal give transportkunderne inci-

tament til at foretage aktive handlinger for at forblive i

balance.

I Danmark har Energitilsynet allerede godkendt en ny

balanceringsmodel for det danske gasmarked. Modellen

implementerede den europæiske netregel, og den dan-

ske gasbørs, Gaspoint Nordic, fungerer nu som handels-

platform for køb/salg af korte produkter til balancering.

Det var et vilkår for godkendelsen, at Energinet.dk skulle

evaluere den samlede model sammen med transport-

kunderne og indsende resultatet af evalueringen til

tilsynet senest ved udgangen af 2015. Evalueringen er

for tiden under vurdering i sekretariatet.

Interoperabilitet og dataudveksling

Netreglen for interoperabilitet og dataudveksling, NC INT,

er offentliggjort, og den skal anvendes fra den 1. maj 2016.

Netreglen er en teknisk kode, som harmoniserer kon-

traktgrundlaget mellem de systemansvarlige på tværs

af grænser. Netreglen harmoniserer også formater for

dataudveksling mellem de systemansvarlige, og netreg-

len har desuden bestemmelser om fælles gasenheder,

gaskvalitet og styring af gasflow.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

Netreglen har indtil videre ikke givet anledning til, at

Energitilsynet har skullet godkende nye metoder for det

danske gasmarked.

Det fælles-nordiske slutbrugermarked

Sammenslutningen af nordiske energiregulatorer, Nord-

REG, har i flere år arbejdet med at udvikle det nordiske

elektricitetsmarked. I de senere år har fokus været på

etablering af et nordisk detailmarked for elektricitet

gennem mere konkurrence, forbedret effektivitet og

større forbrugertilfredshed.

Fokus for NordREG har blandt andet været tre

rapporter, hvor regulering og lovgivning på nordiske

slutbrugermarked er studeret ved en komparativ

analyse.

En rapport kortlægger netdistributionsselskabernes

og de systemansvarlige virksomheders positioner og

ansvar i forhold til udveksling og adgang til data. Rap-

porten viser, at de nordiske markeders regulering og

markedsregler for dataudveksling er sammenlignelige.

Udviklingen af en datahub forløber imidlertid forskel-

ligt i de nordiske lande, og indtil videre er Danmark det

eneste land, som har implementeret en datahub.

Incitamentet for installation af fjernaflæste elmålere

analyseres i en anden rapport. Rapporten kortlægger

forbrugernes mulighed for at have et fleksibelt elfor-

brug ved hjælp af fjernaflæste målere og dermed en

effektivisering af energiforbruget.

En tredje rapport viser hvilke

ligheder og forskelle, der er mellem

de systemansvarliges og netvirk-

somheders ansvar og forpligtelser

i relation til energiservice på de

nationale markeder.

NordREG er desuden i færd med at

undersøge, hvilke adgangsbarrie-

rer nye leverandører står overfor,

inden de træder ind på elmarkedet.

NordREG har i 2015 prioriteret og

udpeget de væsentligste barrierer,

som skal have særlig opmærksom-

hed i den videre harmonisering af

det nordiske elmarked.

Derudover er NordREG i gang med

at undersøge tilsynsmyndigheder-

nes beføjelser over for udenlandske

leverandører og netselskabers

grænseoverskridende aktivitet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

SAGSBEHANDLING

Energitilsynets hovedopgave er først og fremmest

at træffe beslutning i de større, principielle sager, der

fastlægger en praksis på et område. Sekretariatet for

Energitilsynet behandler og afgør konkrete sager på

baggrund af den praksis, som Energitilsynet har fastlagt.

ENERGITILSYNET

Energitilsynet behandlede 23 beslutningssager og 6

orienteringssager i 2015 (tabel 6). Det er for så vidt angår

beslutningssager på niveau med året før.

Energitilsynet har i 2015 haft en gennemsnitlig sagsbe-

handlingstid på tilsynssager på 9 måneder, idet der alene

måles sagsbehandlingstid på beslutningssagerne (tabel 7).

Sagsbehandlingstiden for tilsynssager var 11 måneder i

2014. Sagsbehandlingstiden for Energitilsyns-sagerne

varierer noget fra det ene år til det andet, jf. tabel 7.

Sekretariatet har generelt indført en række initiativer

til bedre styring af sagsbehandlingen i de senere år, men

det er fortsat tilfældet, at nogle komplicerede og omfat-

tende sager har en relativt lang sagsbehandlingstid.

SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sekre-

tariatssager var på 4,5 måneder i 2015. I 2014 var den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 5,0 måneder og 7

måneder i 2013.

Det samlede antal sager i sekretariatet var 1494 i 2015

mod 1559 i 2014 (tabel 8).

I opgørelsen af antallet af sager indgår alene sager, hvor

der er truffet en afgørelse. Dermed er sager, der om-

handler telefonisk vejledning af og oplysning til borgere,

virksomheder og presse, ikke omfattet af statistikken.

Det samme gælder energivirksomheders indberetning

af priser, dialog med internationale samarbejdspartnere

og lignende.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

TABEL 6 |

Sager behandlet på Energitilsynets møder 2014 og 2015

2014

beslutning

Elektricitet

Naturgas

Fjernvarme

Tværgående

I alt

2014

orientering

2015

beslutning

2015

orientering

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

TABEL 7 |

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for tilsynssager,

2012 til 2015, mdr.

2012

Energitilsynet

(beslutningssager)

2013

2014

2015

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

TABEL 8 |

Sager i Sekretariatet for Energitilsynet

2012

Antal sager i alt

Afgjorte sager*

1391

1210

2013

1831

1200

2014

1559

793

2015

1494

784

Kilde:

Sekretariatet for Energitilsynet

Note *:

Opgørelsesmetoden for afgjorte sager i 2012 og 2013 omfatter afgørelser i en mere

bred forstand og indeholder også tilkendegivelser, vejledninger og høringssvar til andre

myndigheder etc. Fra og med kalenderåret 2014 (markeret med rød) omfatter opgørel

sen af afgjorte sager alene sager, der fremstår som afgørelser i snæver forstand, dvs. en

udtalelse, hvorved myndigheden i forhold til en bestemt adressat eller afgrænset kreds

af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et konkret foreliggen

de tilfælde. Dette er baggrunden for, at det fremstår som om, der er sket et fald i antallet

af afgørelsessager i 2014 og 2015 i forhold til foregående år.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

ENERGI

KLAGENÆVNET

Energiklagenævnet behandler blandt andet klager over

afgørelser truffet af Energitilsynet, og opgørelsen for

2015 viser, at Energiklagenævnet har truffet afgørelse i

11 sager med udspring i afgørelser i Energitilsynet eller i

Sekretariatet for Energitilsynet.

Udviklingen over sager, der påklages til og afgøres i

Energiklagenævnet, fremgår af tabel 9.

Omstødelsesprocenten varierer fra år til år. Forskellene

hænger blandt andet sammen med, at Energitilsynet

som første myndighedsinstans har sager, hvor det er

første gang, at ny lovgivning skal fortolkes og omsæt-

tes i en praksis. Antallet af klagesager over sådanne

”nytolkningssager” kan f.eks. have betydning for antallet

af hjemvisninger.

Antallet af sager afgjort af Energiklagenævnet skal i

øvrigt ses i sammenhæng med antallet af sager, som er

afgjort af Energitilsynet og Sekretariatet for Energi-

tilsynet. Afgørelserne ligger i størrelsesordenen knapt

800 sager om året. I det lys er det en beskeden andel af

afgørelserne, der indbringes for Energiklagenævnet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

TABEL 9 |

Sager i Energiklagenævnet med udspring i Energitilsynet

2012

Antal sager afgjort af

klagenævnet. Heraf:

- stadfæstet

- ophævet/delvist ændret,

delvist hjemvist

- afsluttet uden afgørelse

- afvist af klagenævnet

Omstødelsesprocent

Note:

2013

2014

2015

Omstødelsesprocenten er opgjort som antal sager, der er ophævet/delvist ændret/

delvist hjemvist divideret med antal afsluttede sager minus sager, der er afvist eller

afsluttet uden afgørelse

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

ENERGITILSYNET

ØKONOMI

Omkostningerne til Energitilsynets

arbejde finansieres i henhold til el-,

naturgas- og varmeforsyningslo-

vene af virksomhederne, der føres

tilsyn med. De nærmere betalings-

regler fremgår af betalingsbekendt-

gørelser

for de enkelte områder.

Energitilsynets samlede omkost-

ninger er steget med 1,9 mio. kr. fra

ca. 45,1 mio. kr. i 2014 til 47 mio. kr. i

2015 (tabel 10). Stigningen skyldes

primært nye opgaver som følge af

deltagelse i to ekspertgrupper, som

energi-, forsynings- og klimamini-

steren har nedsat. De to ekspert-

grupper skal komme med bidrag til

udarbejdelsen af en ny økonomisk

regulering for elnetvirksomheder-

ne. Begge arbejdsgrupper sekreta-

riatsbetjenes af Sekretariatet for

Energitilsynet.

Derudover er der brugt ekstra ressourcer til at afvikle

sager, hvor elnetvirksomhederne har søgt om forhøjelse

af indtægtsrammerne for anlægsinvesteringer i form af

nødvendige nyinvesteringer, der er idriftsat i alle årene

tilbage til 2005.

REGNSKAB FOR GEBYRER

Regnskabsresultat for 2015 udviser en samlet over-

dækning på 2,5 mio. kr., som er fordelt på 3,5 mio. kr. fra

el-området og 1,9 mio. kr. fra varmeområdet. På gasom-

rådet er en underdækning på 2,9 mio. kr. Den samlede

underdækning på gasområdet er steget fra 4 mio. kr. i

2014 til 6,8 mio. kr. i 2015 (tabel 11).

Underdækningen på gasområdet skyldes vigende gebyr-

indtægter som følge af et fald i den solgte mængde

naturgas. Hertil kommer, at ny lovgivning har betydet be-

hov for en forøget tilsynsindsats. Det forventes, at ge-

byrindtægterne fra naturgasområdet vil stige, eftersom

gebyrsatserne bliver hævet fra 2016. Underdækningen

ventes at kunne afvikles over en fireårig periode.

De akkumulerede gebyrbeholdninger udgør ca. 19 mio.

kr. på el-området og ca. 13 mio. kr. på varmeområdet.

Gebyrbeholdningen vil kunne bruges til nye opgaver på

tilsynsområdet eller vil blive tilbageført til forbruger-

ne. Af kendte nye opgaver kan nævnes driften af en ny

elprisportal, Elpris.dk, sekretariatsbetjening af ekspert-

grupperne om ny elregulering og øget ressourceforbrug

til nye opgaver som følge af ændring af varmeforsy-

ningsloven (regulering af køle- og varmeanlæg og regler

om kommunal garantistillelse).

24 Bekendtgørelse nr. 835 af 27. juni 2013 om

betaling for myndighedsbehandling efter lov

om elforsyning, bekendtgørelse nr. 1358 af 30.

november 2015 om betaling for myndigheds

behandling efter lov om varmeforsyning og

bekendtgørelse nr. 1477 af 8. december 2015

om betaling for myndighedsbehandling efter

lov om naturgasforsyning.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

TABEL 10 |

Omkostninger, mio. kr

2014

Lønomkostninger

Driftsomkostninger

Omkostninger i alt

29,5

15,6

45,1

2015

30,7

16,3

47,0

TABEL 11 |

Gebyrregnskab 2015, mio. kr

Beholdning ultimo 2014

Gebyrindtægter 2015

Regnskabsførte

omkostninger

Regnskabsresultat

Beholdning

15,8

27,0

23,6

3,5

19,3

Gas

- 4,0

7,3

10,1

- 2,9

- 6,8

Varme

11,2

15,2

13,3

1,9

13,1

I alt

23,1

49,5

47,0

2,5

25,6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

100

ENERGITILSYNET

NY LOVGIVNING

Udskydelse og justering af en-

grosmodellen (lov om ændring af

lov om elforsyning nr. 577 af den

4. maj 2015)

Engrosmodellen, som indebærer

en omlægning af el-detailmarkedet

og rollefordelingen mellem netvirk-

somheder og elhandelsvirksom-

heder, blev oprindeligt vedtaget i

2012 og skulle træde i kraft den 1.

oktober 2014, jf. elforsyningslov nr.

575 af 18. juni 2012. Engrosmodellen

er efterfølgende blevet justeret og

udskudt til den 1. oktober 2015 ved

lov nr. 633 af den 16. juni 2014.

Med den seneste lovændring af

elforsyningsloven (lov nr. 577 fra den

4. maj 2015) blev idriftsættelsen af

engrosmodellen og leveringspligten

fastsat til den 1. april 2016, således

at de nødvendige tilpasninger af

it-systemer og administrative pro-

cedurer kunne gennemføres inden

idriftsættelsen.

Den seneste lovændring medfører

blandt andet, at afgiftsindbetalin-

gerne skal varetages af netvirksomhederne i stedet for

af elhandelsvirksomhederne. Det var oprindeligt tanken

i forbindelse med indførelsen af engrosmodellen, at

elhandelsvirksomhederne skulle stå for afgiftsindbeta-

lingerne. Ved den ændrede rollefordeling bevares den

samme sikkerhed for afgiftsindbetaling af elafgifterne

som eksisterer i dag, hvor det er netvirksomhederne,

der varetager denne opgave. For at sikre netvirksomhe-

derne mod de tab, der måtte opstå, hvis en elhandels-

virksomhed ikke indbetaler elafgifterne til netvirksom-

heden, kan netvirksomhederne indregne sådanne tab

i deres indtægtsrammer, så indtægtsrammerne ikke

bliver begrænsende for netvirksomhedernes mulighe-

der for at indregne tab på elafgifter i deres nettariffer.

Ny bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes

opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering

af elektricitet til elkunder, elleveringsbekendt-

gørelsen (bekendtgørelse nr. 1233 af 6. november

2015).

I forbindelse med indførelsen af engrosmodellen og leve-

ringspligten den 1. april 2016 er der udstedt en ny bekendt-

gørelse, der beskriver elhandelsvirksomheders opgaver

og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til

elkunder efter engrosmodellens ikrafttræden.

Bekendtgørelsen indeholder regler om forbrugeraftaler

om levering af elektricitet, herunder regler om kontrak-

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

101

ter, varsling af kontraktændringer, betaling for levering

af elektricitet, skift af elhandelsvirksomhed, klager med

videre.

Desuden indeholder bekendtgørelsen regler om,

hvilke frister en husholdningsforbruger skal have

til at stille sikkerhed for fremtidige betalinger, og

regler om varsling af ophævelse af leveringaftaler

fra elhandelsvirksomhedens side, hvis der ikke stilles

sikkerhed mv. Det fastsættes også i bekendtgørelsen,

at der ikke kan indgås tidsbegrænsede aftaler med

forbrugere.

Lov om ændring af lov om varme-

forsyning og byggeloven (Kom-

muners adgang til varetagelse

af varmeforsyningsvirksomhed

samt bygningsopvarmning

baseret på vedvarende energi

m.v.) (Lov nr. 745 af 1. juni 2015)

Varmeforsyningsloven er ændret

med det hovedformål at lovfæste

kommuners hjemmel til at varetage

forsyningsvirksomhed på varme-

området. Formålet har været at

skabe større klarhed over både

muligheder og begrænsninger for

kommunernes opgavevaretagelse

på varmeområdet. I priskapitlet,

som Energitilsynet administrerer,

blev indsat to nye bestemmelser

samt foretaget en række mindre

ændringer, herunder i bestemmel-

sen om prisdifferentiering.

Den væsentligste ændring for

Energitilsynet var indsættelsen af

en bestemmelse i en ny § 20 c. Ved

en lovændring i 2012 blev opvar-

met vand, damp eller gas bortset

fra naturgas, der leveres til andre

Ny bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes

fakturering af omkostninger over for elforbrugere

(bekendtgørelse nr. 1400 af 3. december 2015)

I forbindelse med indførelsen af engrosmodellen den

1. april 2016 er der udstedt en ny bekendtgørelse, der

beskriver elhandelsvirksomhedernes fakturering af

omkostninger over for elforbrugerne.

Bekendtgørelsen indeholder regler om hvilke oplys-

ninger, der som minimum skal fremgå af elregningen i

form af periodeopgørelsen og i a conto-faktureringen.

Som helhed er der tale om en forenkling af tidligere

regler. Det fremgår desuden, at elforbrugeren på an-

modning kan få adgang til en specificeret periode- og

a conto-regning.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

102

ENERGITILSYNET

formål end bygningers opvarmning

og forsyning med varmt vand,

taget ud af varmeforsyningslovens

prisregulering. Levering af varme

til procesformål var dermed ikke

længere omfattet af prisregulerin-

gen og kunne ske på markedsvilkår.

Undtaget var levering af opvarmet

vand (ikke damp) fra de centrale

kraftvarmeanlæg til procesformål,

som forblev omfattet af prisregu-

leringen.

Ved indsættelsen af den nye § 20

c, i varmeforsyningsloven, er den

varmeforsyningsvirksomhed, der

på samme fysiske anlæg (sam-

produktion) producerer opvarmet

vand m.m. til både rumvarme- og

procesformål, forpligtet til at le-

vere begge ydelser i overensstem-

melse med prisreguleringen, med

mindre virksomheden anmelder en

omkostningsfordeling vedrørende

omkostninger til rumvarme hhv.

procesvarme til Energitilsynet.

Varmeforsyningsvirksomhederne

har ikke altid kendskab til det

formål, som den leverede varme

m.m. anvendes til. Formålet med bestemmelsen har

derfor været at muliggøre, at produktion og leverance

af opvarmet vand m.m. kan ske i overensstemmelse

med prisreguleringen, dvs. til den omkostningsbe-

stemte pris, uanset formål. Anmelder virksomheden

en omkostningsfordeling til Energitilsynet, vil virk-

somheden fortsat kunne levere til procesformål på

markedsvilkår.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget som

fremsat, at Energitilsynet skal føre tilsyn med virksom-

hedernes overholdelse af bestemmelsen på samme

måde, som Energitilsynet fører tilsyn med de varme-

forsyningsvirksomheder, der direkte er omfattet af

prisreguleringen. Indsættelsen af bestemmelsen har

således ført til en udvidelse af Energitilsynets tilsyns-

forpligtelse, idet Energitilsynet fremover også skal

føre tilsyn med, at virksomhederne overholder denne

bestemmelse.

I sammenhæng med indsættelsen af bestemmelsen i

§ 20 c, blev § 21 ændret således, at forpligtelsen til at

anmelde en omkostningsfordeling gælder alle anlæg

med forenet produktion og ikke kun affaldsforbræn-

dingsanlæg. Det drejer sig bl.a. om kraftvarmeværker,

der producerer el og varme, affaldsforbrændingsanlæg,

der ud over produktion af el og varme også varetager

affaldshåndtering, og anlæg, der producerer til både

rumvarme- og procesformål.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

103

Varmeforsyningslovens bestemmelse om prisdiffe-

rentiering blev ændret således, at alle virksomheder,

der leverer ydelser omfattet af varmeforsyningslovens

prisregulering, har mulighed for at prisdifferentiere

mellem enkelte forbrugere, grupper af forbrugere eller

geografiske områder. Før ændringen var det alene de

kollektive varmeforsyningsanlæg, der havde mulighed

for at foretage prisdifferentiering, ud fra de saglige

kriterier, der kan indgå. Prisreguleringen omfatter flere

virksomheder end de kollektive varmeforsyningsanlæg,

såsom eksempelvis de centrale kraftvarmeværker, og

lovgiver fandt derfor ikke grund til, at disse virksom-

heder skulle udelukkes fra muligheden for at foretage

prisdifferentiering.

Ved samme lovændring blev stillet krav til varmedi-

stributionsvirksomhederne om, at de skal stille deres

ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige,

objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Endvi-

dere fik ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler

om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og

bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedi-

stributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettighe-

der i forbindelse med aftaler om levering af de ydelser,

der er omfattet af prisreguleringen mellem forbrugerne

og disse virksomheder. Ministeren har ikke på nuværen-

de tidspunkt udnyttet sin bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler herom.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

104

ENERGITILSYNET

ANDRE

MYNDIGHEDER PÅ

ENERGIOMRÅDET

Energitilsynets opgaver har

mange berøringsflader til

andre myndigheder, som

også har kompetence på

energiområdet. Det drejer

sig om energi-, forsynings-

og klimaministeren, Energi-

styrelsen, Energiklagenæv-

net, Ankenævnet på Ener-

giområdet, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Energi-

net.dk, der er en selvstæn-

dig offentlig virksomhed

med en række opgaver i el-

og naturgassektoren samt

Forbrugerombudsmanden.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets

departe-

ment varetager kontakten til Folketinget, herunder til

det Energipolitiske Udvalg og har ansvar for lovgivnin-

gen på området mv.

Energistyrelsens

opgave er at etablere de rette ram-

mer og virkemidler for energiområdet, sikre forsynings-

sikkerheden og sørge for, at udviklingen sker på en såvel

samfundsøkonomisk som miljømæssig og sikkerheds-

mæssig forsvarlig måde.

Energinet.dk

ejer transmissionsnettene for el og naturgas,

men selskabet har også en række andre opgaver, bl.a. at

opretholde den overordnede forsyningssikkerhed på el- og

gasområdet på kort og langt sigt, udbygge den overordnede

danske infrastruktur på el- og gasområdet, skabe objektive

og gennemsigtige betingelser for konkurrence på energi-

markederne og at overvåge, at konkurrencen fungerer og at

gennemføre en sammenhængende og helhedsorienteret

planlægning, som omfatter fremtidige behov for transmissi-

onskapacitet og den langsigtede forsyningssikkerhed m.m.

Energiklagenævnet

behandler klager over myndigheds-

afgørelser i enkeltsager og over eventuelle fejlfortolk-

ninger af lovgivningen.

Ankenævnet på Energiområdet

behandler privates

klager om køb og levering af ydelser fra energiforsy-

ningsvirksomheder. Ankenævnet blev oprettet den 1.

november 2004, som et privat ankenævn efter forbru-

gerklagenævnsloven. Sekretariatsbetjeningen vareta-

ges af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

holder øje med,

at de liberaliserede virksomheder overholder konkur-

rencelovgivningen.

Forbrugerombudsmanden

fører tilsyn med, at bl.a.

energiselskaberne overholder markedsføringsloven og

anden forbrugerbeskyttende lovgivning.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

105

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2015

| ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 41 71 54 00

[email protected]

www.energitilsynet.dk

ISBN dansk udgave: 978-87-996181-8-7

ISBN engelsk udgave: 978-87-996181-9-4

Opsætning: MONTAGEbureauet ApS

Tryk: KAILOW Graphic

Maj 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 299: Energitilsynets årsberetning "Resultater og udfordringer 2015"

Opsætning: MONTAGEbureauet ApS · Tryk: KAILOW Graphic · Maj 2016 · ISBN dansk udgave: 978-87-996181-8-7 · ISBN engelsk udgave: 978-87-996181-9-4

[email protected]

energitilsynet.dk

ENERGITILSYNET

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. 4171 5400