Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 288
Offentligt
1634609_0001.png
Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på
Forsyning Ballerups værker – konsekvenser for husholdninger
Afrapportering af delopgave 1
18. november 2015
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0002.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 1
2. Introduktion til analysen
3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker
4. Følsomhedsanalyser og usikkerheder
5. Bilag
-2-
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0003.png
1. Opsummering af resultater for delopgave 1
Analysen viser, at der for husholdninger forventes at være en lille samfundsøkonomisk gevinst ved central
blødgøring af vand i Ballerups forsyningsområde, men resultatet er meget følsomt overfor usikkerheder
Formålet med analysen er at opgøre de samfunds-
økonomiske gevinster og omkostninger der vil være for
husholdninger i Forsyning Ballerups forsyningsområde ved
forskellige scenarier for produktion og levering af centralt
blødgjort vand.
Den samfundsøkonomiske analyse omfatter kort beskrevet
følgende scenarier:
Nulscenariet:
Fortsættelse af nuværende situationen, dvs. Forsyning
Ballerup påbegynder ikke blødgøring af vand og modtager
heller ikke ikke-blødgjort vand fra Hofor.
Scenarie 1:
Forsyning Ballerup påbegynder ikke blødgøring af vand, men
modtager blødgjort vand fra Hofor.
Vi har på den baggrund re-estimeret gevinsterne og
omkostningerne og tilpasset dem til de forhold, der
kendetegner Forsyning Ballerup og tilhørende
forsyningsområde.
Deloittes analyse viser, at der for husholdninger forventes at
være en lille samfundsøkonomisk gevinst ved central
blødgøring af vand i Ballerups forsyningsområde. Størrelsen
på gevinsten vurderes dog at være betydeligt mindre end
den beregnede gevinst i Cowis analyser, som er lagt til
grund for HOFORs beslutning om at blødgøre vand.
Den samfundsøkonomiske rentabilitet mht. blødgøring af
vand er således mere sårbar over for usikkerheder på de
enkelte parametre end indikeret i Cowis analyser. Det er
især af afgørende betydning, at det af Deloitte re-estimerede
niveau for besparelser på husholdningsapparater holder
nogenlunde. Hvis besparelserne på husholdningsapparater
er mere end 25 pct. ringere end re-estimeret af Deloitte, vil
der ikke længere være et samfundsøkonomisk overskud ved
central blødgøring for husholdningerne.
Der er desuden af afgørende betydning, at der ikke fore-
kommer forøget korrosion af rør, når hårdheden reduceres til
10 dH. Et brud på denne forudsætning kan underminere den
samfundsøkonomiske rentabilitet af central blødgøring.
Analysen viser under disse forudsætninger, at scenarie 2a er
det mest optimale, dvs. det er bedre at blødgøre vandet for
Ballerup som helhed end kun at modtage blødgjort vand fra
HOFOR og dermed kun i perioder opnå blødere vand for en
del af forsyningsområdet
Scenarie 2a:
Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand med Pellet-
metoden, og modtager blødgjort vand fra Hofor.
Scenarie 2b
Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand med
ionbytningsmetoden, og modtager blødgjort vand fra Hofor.
Analysen bygger videre på de samfundsøkonomiske analyser på
området som Cowi har gennemført. Deloitte har dog foretaget et
review af antagelserne gennem inddragelse af andre kilder -
herunder især en tysk og en hollandsk undersøgelse af de
tekniske og samfundsøkonomiske effekter af blødgøring, samt
drøftelser med udvalgte eksperter i husholdningsmaskiner.
-3-
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0004.png
1. Opsummering af resultater for delopgave 1
Set i forhold til husholdningerne er der en mindre nettogevinst ved at Forsyning Ballerup blødgør vandet
Hvis blødgøring implementeres vil det give sig udslag i en
stigning på vandprisen på ca. 4,2 kr./m3 for pellet-metoden
hhv. 3.4 kr./m3 opgjort i køberpriser (dvs. inklusive moms
mv.), når der ses på tværs af Forsyning Ballerups værker.
Blødgøring vil kræve en investering i omegnen af 30. mio. kr.
i ny anlæg på Forsyning Ballerups fem vandværker. Når der
tages højde for, at ca. 44 % af det blødgjorte vand leveres
fra HOFOR, som kan blødgøre billigere pga. stordrifts-
fordele, vil den gennemsnitlige prisstigning blive 3,4 kr./m3
hhv. 3,0 kr./m3 .
De foreløbige resultater fra den samfundsøkonomiske
analyse viser, at der for husholdninger i Ballerups
forsyningsområde forventes at være en lille nettogevinst ved
central blødgøring af vand på ca. 1,9 kr. for hver m3 vand
husholdningerne bruger i det optimale scenarie 2a. At der er
en mindre gevinst for husholdninger ved central blødgøring
understøttes af lignende analyser foretaget af uafhængige
parter i Tyskland, Belgien, og Holland.
Størrelsen på gevinsten vurderes dog af Deloitte at være ca.
4 gange mindre end den beregnede gevinst i Cowis
analyser, som er lagt til grund for HOFORS beslutning om at
blødgøre vand. Den samfundsøkonomiske rentabilitet mht.
blødgøring af vand er således væsentlig mere sårbar over
for usikkerheder på de enkelte parametre end indikeret i
Cowis analyser. Følsomhedsanalyserne viser fx, at hvis
forbrugergevinsterne ifm. husholdningsmaskiner, midler og
rengøring er 33 pct. lavere end opgjort af Deloitte tipper den
samfundsøkonomiske balance til negativ
-4-
De totale nettogevinster viser en årlig gevinst på 1,1 mio. kr.
i scenarie 1, 6,2 mio. kr. i scenarie 2a og 4,6 mio. kr. i
scenarie 2b. Scenarie 2a er således det foretrukne scenarie.
Grunden til at scenarie 2a er bedre end scenarie 2b er, at
pellet-metoden – trods de højere anlægs- og drifts-
omkostninger – undgår de forbrugeromkostninger der er i
forhold til hjerte-kar sygdomme ved ionbytningsmetoden.
Resultaterne viser, at det – i forhold til husholdningerne – er
bedre for Ballerup, at foretage blødgøring af vandet på egne
vandværker som supplement til det blødgjorte vand fra Hofor
end at modtage og betale for blødgjort vand uden at gøre
noget selv. Scenarie 2a og 2b indebærer således større
samlede nettogevinster for husholdningerne end scenarie 1,
hvor det kun er det vandet fra Hofor, der blødgøres.
De lavere gevinster ved scenarie 1 skyldes for det første, at
fordelene bliver lavere i den del af området, der modtager
blødgjort vand fra HOFOR, fordi vandforsyningen så veksler
mellem hårdt vand fra Ballerup og blødt vand fra HOFOR.
Det fjerner den del af forbrugergevinsterne, som forudsætter
konstant blødere vand. For det andet skyldes de lavere
gevinster ved scenarie 1, at de mange husholdninger i
Ballerup, som ikke modtager vand fra HOFOR, vil gå glip af
de mindre nettofordele, der trods alt er ved blødgøring.
Det vil dog kun vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt for
Ballerup at blødgøre vandet, hvis der også er nettofordele
for erhverv, eller nettoulemperne for erhverv ikke overstiger
husholdningernes nettofordele, når der tages højde for de to
gruppers relative forbrugsandel. Dette besvares i delopg. 2.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0005.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 1
2. Introduktion til analysen
3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker
4. Følsomhedsanalyser og usikkerheder
5. Bilag
-5-
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0006.png
2. Introduktion til analysen
Der foretages en analyse af 3 alternative scenarier for blødgøring af vand vs. fortsættelse uden blødgøring
Formålet med analysen er at opgøre de gevinster og
omkostninger der vil være i Forsyning Ballerups
forsyningsområde ved forskellige scenarier for blødgøring af
vand i forsyningsområdet. Forsyning Ballerup leverer cirka
3,4 mio. m3 vand til i alt 55.000 forbrugere i Ballerup
Kommune og 8.000 forbrugere i Egedal Kommune, samt til
erhvervsvirksomheder i samme områder. Godt halvdelen af
dette vand produceres på Forsyning Ballerups egne fem
vandværker, og resten købes hos HOFOR.
Baggrunden for analysen er at Forsyning Ballerup har
modtaget et høringsbrev om modtagelse af blødgjort vand
fra Hofors værker. Hvis vandet fremover blødgøres på disse
værker, vil det få en hårdhed på 10 °dH, hvilket er væsentligt
under de 15-22 °dH, som vandet fra Forsyning Ballerups
egne vandværker har. Forsyning Ballerup står derfor nu over
for en beslutning om, hvorvidt selskabets egne vandværker
ligeledes skal foretage central blødgøring af vandet for at
sikre en konstant leverance af blødt vand. Spørgsmålet er,
hvorvidt gevinsterne hos husholdninger og erhverv vil stå
mål med de ændrede anlægs- og driftsomkostninger for
Forsyning Ballerup, samt øvrige samfundsøkonomiske
omkostninger, som blødgøring vil indebære.
Der opstilles fire scenarier for blødgøring af vand:
Nulscenariet:
Fortsættelse af situationen som den er i dag. Det vil
sige, at Forsyning Ballerup ikke påbegynder blødgøring
af vand, og at Forsyning Ballerup som hidtil modtager
ikke-blødgjort vand fra Hofor. Den gns. hårdhed vil
dermed forblive 18,4 dH for vand fra Forsyning
Ballerups værker, og 19 dH for vand fra Hofors værker.
Scenarie 1:
Forsyning Ballerup påbegynder ikke blødgøring af
vand, men modtager blødgjort vand fra Hofor. Den gns.
hårdhed vil dermed forblive 18,4 dH for vand fra Forsy-
ning Ballerups værker, og reduceres fra 19 dH til 10 dH
for vand fra Hofors værker.
Scenarie 2a:
Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand
med Pellet-metoden, og modtager blødgjort vand fra
Hofor. Den gns. hårdhed vil dermed reduceres fra 18,4
dH til 10 dH for vand fra Forsyning Ballerups værker,
og fra 19 dH til 10 dH for vand fra Hofors værker.
Scenarie 2b
Forsyning Ballerup påbegynder blødgøring af vand
med ionbytningsmetoden, og modtager blødgjort vand
fra Hofor. Den gns. hårdhed vil dermed ændres fra 18,4
dH til 10 dH for vand fra Forsyning Ballerups værker,
og fra 19 dH til 10 dH for vand fra Hofors værker.
-6-
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0007.png
2. Introduktion til analysen
Analysen er afgrænset til at omfatte gevinster og omkostninger for husholdninger og erhverv i Forsyning
Ballerups eget forsyningsområde
Analysen er afgrænset til at omfatte gevinster og
omkostninger for husholdninger og erhverv i Forsyning
Ballerups eget forsyningsområde. Der er således tale om en
samfundsøkonomisk analyse for et ”mini-samfund” der
inkluderer Ballerup Kommune og den del af Egedal
kommune, som Forsyning Ballerup leverer vand til. Afgifter til
staten behandles i henhold til samfundsøkonomisk teori som
overførsler og dermed ikke som en samfundsøkonomisk
omkostning. Skatteoverførslerne bidrager dog til
positiv/negativ skatteforvridning, der medregnes.
Analysen bygger videre på de samfundsøkonomiske
analyser på området som Cowi har gennemført. Deloitte har
dog foretaget et review og justering af antagelserne ud fra
drøftelser med eksperter og inddragelse af andre kilder fra
Holland, Tyskland, Sverige og Belgien, som kort omtales
nedenfor. Vi har desuden tilpasset estimaterne til de forhold,
der kendetegner Forsyning Ballerup og forsyningsområdet.
• Den hollandske cost-benefit analyse er udført af Witteveen &
Bos (2005) og viser en samfundsøkonomisk gevinst på 20 euro
per husholdning ved reduktion af vandets hårdhed fra 13,8 til
8,4 dH, hvilket svarer til ca. 1,5-2 kr./m3 i 2015. I rapporten
fremgår ikke resultater for de enkelte C-B poster. Deloitte har
dog været i dialog med NIRAS, Witteveen & Bos som velvillligt
har givet os indsigt i deres data på de enkelte poster.
• Den tyske cost-benefit analyse af Hillenbrand (2005) finder en
samlet nettogevist på mellem 0 og 3,8 kr./m3 ved reduktion af
dH med 10. Denne analyse viser gevinster og omkostninger
per m3 for hver af de underliggende C-B poster.
-7-
• Den belgiske cost-benefit analyse finder også et positivt
nettoresultat, men da Cowi allerede inddrager denne i deres
resultater, anvendes den ikke direkte i vores analyse.
Tidsmæssigt forholder beregningerne sig til årlige gevinster
og omkostninger. Dette skyldes, at der ikke forventes en
relativ forskydning af betydning mellem disse, hvilket
overflødiggør tilbagediskontering. Anlægsinvesteringer er
fordelt over anlæggenes forventede levetid på 25 år ved
hjælp af annuisering med en rentesats på 3 pct.
Omkostninger og gevinster er opgjort i kr./m3 vand samt i
totale årlige nettogevinster.
Delopgave 1 omfatter omkostninger og gevinster for
husholdninger i forsyningsområdet, mens delopgave 2
omfatter en screening af nettoomkostningerne for erhverv
baseret på konsekvenser for de fire største vandforbrugende
erhvervsvirksomheder i forsyningsområdet. Screeningen for
erhverv er baseret på interviews med og dataindsamling fra
de fire virksomheder i forsyningsområdet, som forbruger
mest vand, eksklusive vaskerier, da disse ikke modtager
vand fra Forsyning Ballerup. De fire virksomheder er: Leo
Pharma, Novo Nordisk, Toms og BASF. Slutteligt
konsolideres de to delopgaver i et samlet resultat. Først
præsenteres de analyserede teknologier til blødgøring.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0008.png
2. Introduktion til analysen
Omkostninger og gevinster belyses for anvendelse af to forskellige teknologier til blødgøring af vand på
Forsyning Ballerups værker: pellet- og ionbytningsmetoden.
Vand kan blødgøres med flere forskellige metoder,
eksempelvis pelletmetoden, membranfiltrering, traditionel
ionbytning og CARIX ionbytning. Pelletmetoden er den mest
udbredte blødgøringsmetode i Holland, og er samtidig den
metode, som Hofor planlægger at anvende. Ionbytter-
metoden anvendes ofte på mindre anlæg, fx i virksomheder,
som har behov for blødt vand. Beregninger fra Krüger (2015)
viser umiddelbart, at ionbyttermetoden er mest omkostnings-
effektive at iværksætte for Forsyning Ballerup.
For at belyse forskellene omfatter den samfundsøkonomiske
analyse af central blødgøring i Forsyning Ballerup både
pelletmetoden (Scenarie 1 og 2a) og ionbyttermetoden
(Scenarie 2b), og metoderne beskrives derfor kort herunder.
Pelletmetoden
Skitsering af pelletmetoden. Kilde: ing.dk
Vandet får til gengæld en forøget koncentration af natrium,
ligesom ved pelletmetoden. Ved regenerering af
ionbyttermassen dannes eluat, som skal bortskaffes.
Pelletmetoden fungerer ved at basen NaOH og fint sand
tilsættes til det hårde vand. Basen hæver vandets pH,
hvormed der dannes mere karbonat, som sammen med
calciumioner udkrystalliseres på sandkornene, der dermed
bliver til pellets. Natriumindholdet stiger mens magnesium, i
modsætning til ionbyttermetoden, forbliver i vandet.
Ionbyttermetoden
Ved ionbyttermetoden bringes det hårde vand i kontakt med
en ionbyttermasse, som er mættet med natriumioner.
Calcium- og magnesiumioner bytter plads med natrium-
ionerne på ionbyttermassen, og fjernes dermed fra vandet.
-8-
Skitsering af ionbyttermetoden. Kilde: Krüger A/S
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0009.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 1
2. Introduktion til analysen
3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker
4. Følsomhedsanalyser og usikkerheder
5. Bilag
-9-
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0010.png
3. Gevinster og omkostninger
Oversigt over de forskellige gevinster og omkostninger samt justeringer af disse
De hidtidige samfundsøkonomiske analyser på området har
vist, at følgende gevinster og omkostninger skal tages i
betragtning, når de samfundsøkonomiske værdi af central
blødgøring skal opgøres i forhold til husholdninger:
Omkostninger til blødgøring hos vandforsyningerne
- Kombinerede drifts, anlægs og renteomkostninger
Forbrugergevinster:
- Levetid for husholdningsapparater og installationer
- Energiforbrug i husholdningsapparater
- Forbrug af vaskepulver
- Vedligehold (afkalkning, kemikalier)
- Forbrugertid på vedligehold af husholdningsapparater
- Rengøring af baderum m.m.
- Forbrug til personlig hygiejne
Forbrugeromkostninger
- Hjertekarsygdomme
- Huller i tænderne
Forvridning og offentligt provenu
- Skatteforvridning
- Markedsforvridning
Andet
- Besparelse på rensningsanlæg mv.
For sammenligneligelighedens skyld anvender vi samme
opdeling af poster i vores samfundsøkonomiske analyse
- 10 -
Som nævnt bygger analysen videre på de samfunds-
økonomiske analyser, som Cowi har udført på området. På
baggrund af et grundigt review af Cowis og Krügers analyser
og sammenligning af resultater fra de tilsvarende analyser i
Holland (Witteveen & Bos, 2005) og Tyskland (Hillenbrand,
2004), tilpasses de enkelte poster på gevinst- og omkost-
ningssiden til Forsyning Ballerups forsyningsområde.
Omkostninger justeres først for en række faktorer:
a) Ombygning på eksisterende vandværker
b) Moms i vandafledningsbidraget betragtet som overførsel
c) Direkte værditab ved vandspild i blødgøringsprocesserne
d) Omkostninger fordelt på forbrugt vand (frem for produceret)
e) Omkostninger til arealinddragelse
Dernæst justeres for en række faktorer, der påvirker både
omkostninger og gevinster:
a) Sammensætning af boligtyper
b) Reduktion af hårdhed
c) Fremskrivning
d) Nettoafgiftsfaktor
Efterfølgende gennemgås hver forbrugerpåvirkende kategori
en efter en, og vurderes mere individuelt.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0011.png
3. Gevinster og omkostninger
Samlet overblik over de beregnede gevinster og omkostninger
I Tabel 1 til højre præsenteres en oversigt over Deloittes
vurdering af gevinster og omkostninger for Ballerups
forsynings-område i de respektive scenarier.
Cowis estimater for gevinster og omkostninger for Hofors
forsyningsområde er vist i parentes til sammenligning. Det
bemærkes, at der er foretaget en opskalering af Cowis
gevinstestimater, så de afspejler husholdningernes fulde
fordele pr. m3 de bruger, idet vi i modsætning til Cowi også
foretager en foreløbig opgørelse af gevinsterne for erhverv (i
delopgave 2), hvorfor der ikke er behov for at trække en del
af husholdningsgevinsten ud til erhverv som Cowi gør.
Mens Cowi (2014) har reduceret husholdningernes gevinster
og omkostninger med 37 % (fordi de ”kun” forbruger 63 % af
den samlede mængde produceret blødt vand) er dette ikke
relevant for vores rapport. Vi ser i stedet på husholdninger-
nes fulde gevinster og omkostninger for hver m3 vand de
bruger og tilsvarende for erhverv. Hvor vidt blødgøring kan
betale sig afhænger af, om den samlede, vægtede
nettogevinst for de to grupper er positiv. For at kunne
sammenligne vores og Cowis estimater, er det derfor
nødvendigt at opskalere Cowis estimater for husholdninger
fra 63 % til 100 %. De oprindelige tal fra Cowi (2014) og de
opskalerede tal fremgår af bilag 2
Kombinerede drifts, anlægs og renteomkostninger er
baseret på rapporten ”Analyse af muligheder for central
blødgøring: Teknisk – økonomisk analyse” udfærdiget af
Krüger A/S i 2015 for Ballerup Forsyning samt tilpasninger
via efterfølgende dialog mellem Deloitte og Krüger.
- 11 -
Tabel 1. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m
3
)
Kategori
Omk. central blødgøring
Drift, anlæg og renter
Forbrugergevinster
Levetid, vaskemaskiner mv.
Energiforbrug
Forbrug af vaskepulver
Midler til vedligehold
Forbrugertid, vedligehold
Midler til afkalkning af bad
Sæbe til personlig hygiejne
Forbrugeromkostninger
Hjertekarsygdomme
Huller i tænderne
Forvridningseffekter
Skatteforvridning
Andet
Rensningsanlæg m.m.
0,06
0,06 (0,1)
0,06 (0,1)
-0,02
0,02
0,02
-
-1,8
- (-)
-1,7 (-1,7)
-1,1 (-1,9)
-1,6
2,3
0,04
-
0,4
2,2
0,2
-
2,2 (4,5)
0,04 (0,3)
1,4 (1,1)
1,0 (2,1)
2,1 (1,9)
0,2 (0,3)
0,2 (0,4)
2,2
0,04
1,4
1,0
2,1
0,2
0,2
-2,4
-3,5 (-2,4)
-3,2 (-2,0)
Scen. 1
Scen. 2a
Scen. 2b
Total, kr./m3/år
Total, mio. kr./år
0,9*
1,1
1,9 (6,6)
6,2
1,3
4,6
*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0012.png
3. Gevinster og omkostninger
Samlet overblik over de beregnede gevinster og omkostninger
Størrelserne for de resterende kategorier er som omtalt i
introduktionen baseret på Cowi (2014), Witteveen & Bos
(2005) og Hillenbrand (2004). Der er i flere tilfælde foretaget
trianguleringer mellem de 3 studier, hvor dette findes
velbegrundet, og i enkelte tilfælde er gevinster/omkostninger
lagt til eller fjernet, hvor forholdene taler for dette.
Cowis estimat for drift, anlæg og renter for ionbytnings-
metoden samt omkostningen for hjertekarsygdomme er
hentet fra Cowi (2011), eftersom Cowi (2014) ikke inkluderer
ionbytningsteknologien. For pellet-teknologien bygger Cowi
(2014) på den mere omfattende Cowi (2011), og begge
rapporter er derfor benyttet.
Gevinster og omkostninger fra tidligere år er fremskrevet til
2015-priser.
Det fremgår af oversigten i Tabel 1 på forudgående side, at
det samlede resultat for husholdninger er en nettogevinst på
1,9 kr./m3 hhv. 1,4 kr./m3 vand for pelletmetoden (scenarie
2a) hhv. ionbyttermetoden, hvilket er betydeligt mindre end
de 6,6 kr./m3 som Cowi har estimeret for pellet-metoden i
HOFORs forsyningsområde.
De totale nettogevinster viser en årlig gevinst på 1,1 mio. kr.
i scenarie 1, 6,2 mio. kr. i scenarie 2a og 4,6 mio. kr. i
scenarie 2b. Scenarie 2a er således det foretrukne scenarie.
Grunden til at scenarie 2a er bedre end scenarie 2b er, at
pellet-metoden – trods de højere anlægs- og drifts-
omkostninger – undgår de forbrugeromkostninger ,der er i
forhold til hjerte-kar sygdomme ved ionbyttermetoden.
De samlet set lavere gevinster i scenarie 1a skyldes for det
første, at fordelene bliver lavere i den del af området, der
modtager blødgjort vand fra HOFOR, fordi vandet så vil have
skiftende hårdhed, når forsyningen veksler mellem hårdt
vand fra Ballerup og blødt vand fra HOFOR. Det fjerner den
del af forbrugergevinsterne, som forudsætter konstant
blødere vand. For det andet skyldes de samlede lavere
gevinster ved scenarie 1, at de mange husholdninger i
Ballerup, som ikke modtager vand fra HOFOR, vil gå glip af
de mindre nettofordele, der trods alt er ved blødgøring.
Det fremgår desuden af Tabel 1 samt af bilag 2, at såfremt
husholdningernes omkostninger og gevinster i Cowis
analyse blev opskrevet til deres fulde gevinst af forbruget
ville den økonomiske gevinst beregnet i vores analyse være
omtrent 1/4 af Cowis.
Hvis vores beregninger omvendt blev nedskrevet som i
Cowis analyse, ville værdien for husholdninger komme ned
omkring nul eller blive negativ. Husholdningernes netto-
fordele er således ikke i sig selv store nok til at kunne
begrunde blødgøring. Som det fremgår af resultaterne af
delopgave 2 er der netop tale om en negativ samfunds-
økonomisk nettoeffekt for de mest vandforbrugende
virksomheder. Det tilbageværende spørgsmål er derfor, om
husholdningernes gevinst opvejer det samlede tab for
erhverv inklusive de mange, mindre virksomheder som
Deloitte ikke har undersøgt konsekvenserne for.
På de følgende sider foretages en nærmere redegørelse for,
hvordan vi er kommet frem til estimaterne for husholdninger
- 12 -
for hver enkelt post under gevinster og omkostninger.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0013.png
3. Gevinster og omkostninger
Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (1/4)
Hvis Forsyning Ballerup skal foretage central blødgøring af
vand, vil det kræve investeringer i blødgøringsanlæg på alle
fem vandværker. Krüger har i ”Analyse af muligheder for
central blødgøring - Teknisk – økonomisk analyse” beregnet,
hvad det samlet vil koste per m3 vand produceret på hvert af
de fem anlæg og med fire forskellige metoder, herunder
pellet- og ionbytningsmetoden. Disse beregninger inkluderer
både anlægs-, drifts- og renteomkostninger, og er bla.
baseret på anlæggenes produktionskapacitet, levetid,
energiforbrug, kemikalier og bemanding. Estimaterne for
hhv. pellet og ionbytningsmetoden med og uden
vandafledningsbidrag fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Krüger A/S’ estimerede omkostninger ved blødgøring.
Vandværk
Pellet, med vandafl.
Pellet, uden vandafl.
Ionbytning, med vandafl.
Ionbytning, uden vandafl.
Ballerup
-2,6
-2,4
-2,3
-1,9
Lautrup
-2,4
-2,2
-1,8
-1,6
Pilegården
-2,9
-2,7
-2,5
-2,2
Måløv
-2,7
-2,5
-2,2
-2
Stangkær
-4
-3,7
-3,2
-2,9
omkostningskomponent ikke kan udelades.
Eftersom det må formodes, at Forsyning Ballerup ikke
kommer til at levere differentierede priser til forbrugerne,
baseret på de forskellige omkostninger på værkerne til
blødgøring, beregner Deloitte i tabel 4 en gennemsnits-
omkostning for henholdsvis pellet- og ionbytningsmetoden
for de fem vandværker, vægtet med den solgte
vandmængde fra hvert af værkerne i 2014 vist i tabel 3.
Tabel 3. Solgt vandmængde på per værk.
Vandværk
Solgt vandmængde, m3,
tusinde
Ballerup
612
Lautrup
593
Pilegården Måløv
292
290
Stangkær
70
Tabel 4. Vægtede gennemsnitsomkostninger for alle værker.
Alle Forsyning Ballerups vandværker Vægtet gennemsnitsomkostning
Pellet, med vandafledning
Pellet, uden vandafledning
Ionbytning, med vandafledning
Ionbytning, uden vandafledning
-2,7
-2,4
-2,2
-1,9
Disse omkostningsestimater kan sættes i forhold til estimatet
i Cowi (2014) på 1,8 kr./m3. Til de 1,8 kr. lægges 0,6 kr. til
spildevandsbehandling, som var medregnet i Cowi (2011),
men ikke Cowi (2014), således at de fulde omkostninger
afspejles. I Cowi (2011) fastslås det, at ”alle tre metoder
bruger ekstra vand, der skal bortskaffes som spildevand” (s.
47). Cowi estimerer, at der er et vandspild på ca. 2 pct. ved
både pellet- og ionbytningsmetoden som skal produceres og
ledes til kloak ,og at den samfundsøkonomisk omkostning
herved er 0,6 kr./m3. Deloitte vurderer ligeledes, at denne
- 13 -
På Hofors værker har Cowi i 2014 estimeret, at det vil koste
1,8 kr./m3 vand for pelletmetoden, mens de i 2011
estimerede 1,5 kr./m3 for ionbytningsmetoden (svarende til
1,6 kr. i 2015). Væsentlige forskelle ligger bl.a. i, at Cowi har
anslået én ugentlig arbejdstime ved ionbytningsanlæg til at
være tilstrækkeligt, mens Krüger vurderer ti timer som
værende nødvendigt. For pelletanlæg anvender Cowi , men
det formodes, at Cowi anslår ca. 15 timer, mens Krüger
bruger 14-21 timer per uge. Krüger antager desuden knap
dobbelt så stort et energiforbrug ved begge metoder.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0014.png
3. Gevinster og omkostninger
Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (2/4)
Krügers rapport udtrykker uvished om hvorvidt der skal
betales vandafledningsbidrag (omtalt som spildevandsafgift i
Krügers rapport) eller ej, og Deloitte vælger af forsigtigheds-
grunde derfor at inkludere vandafledningsbidraget. Følgeligt
vil de -2,7 kr. og -2,2 kr. fra tabel 4 blive anvendt i de videre
beregninger.
Deloitte har efter dialog med Krüger foretaget en række
justeringer i forhold til Krügers estimater. Justeringerne
gennemgås på de følgende sider i punkt a-e.
Justeringerne resulterer i en samlet vægtet pris for pellet- og
ionbyttermetoden på Forsyning Ballerups værker på hhv. 4,4
kr./m3 og 3,8 kr./m3, når der er foretaget opregning til køber-
priser som det kræves i samfundsøkonomiske analyser,
Som det fremgår af Tabel 5 til højre vil prisen yderligere blive
reduceret til 3,5 kr./m3 hhv. 3,2 kr./m3, når der tages højde
for, at 44 % af det blødgjorte vand i Ballerups forsynings-
område leveres af Hofor til en formodet pris på 2,4 kr./m3.
Tabel 5. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m
3
)
Kategori
Omk. central blødgøring
Drift, anlæg og renter
Forbrugergevinster
Levetid, vaskemaskiner mv
Energiforbrug
Forbrug af vaskepulver
Midler til vedligehold
Forbrugertid, vedligehold
Midler til afkalkning af bad
Sæbe til personlig hygiejne
Forbrugeromkostninger
Hjertekarsygdomme
Huller i tænderne
Forvridningseffekter
Skatteforvridning
Andet
Rensningsanlæg m.m.
0,06
0,06 (0,1)
0,06 (0,1)
-0,02
0,02
0,02
-
-1,8
- (-)
-1,7 (-1,7)
-1,1 (-1,9)
-1,6
2,3
0,04
-
0,4
2,2
0,2
-
2,2 (4,5)
0,04 (0,3)
1,4 (1,1)
1,0 (2,1)
2,1 (1,9)
0,2 (0,3)
0,2 (0,4)
2,2
0,04
1,4
1,0
2,1
0,2
0,2
-2,4
-3,5 (-2,4)
-3,2 (-2,0)
Scen. 1
Scen. 2a
Scen. 2b
Total, kr./m3/år
Total, mio. kr./år
0,9*
1,1
1,9 (6,6)
6,2
1,3
4,6
*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor
- 14 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0015.png
3. Gevinster og omkostninger
Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (3/4)
a) Ombygning på eksisterende vandværker
Krüger oplyser, at tilkobling af blødgøringsanlæg i de fleste
tilfælde vil nødvendiggøre ombygning af eksisterende udstyr
og/eller anlæg. Omfanget af omkostninger til ombygning vil
dog variere meget fra anlæg til anlæg, og det vil kræve
yderligere undersøgelser at estimere konkrete omkostninger
for Forsyning Ballerups enkelte anlæg. Det er således en
ekstraomkostning, der ikke er indregnet i Krügers estimater
vist i tabel 2 på forrige side. Krüger vurderer, at der vil være
tale om ekstra investeringer på mellem 25 og 100 %. Vi har
derfor valgt at opjustere anlægsomkostningsdelen med 25
%, hvilket ligger tæt op af de estimerede bygningsudgifter i
Cowi (2011). Krügers basisomkostninger for Forsyning
Ballerup forhøjes derfor med 0,2 kr./m3. Grundet det store
spænd i ekstraomkostningen på 25-100 %, foretages der i
kapitel 5 en følsomhedsanalyse, hvor der anvendes 100 %
ekstra investeringsomkostninger til ombygning.
b) Direkte værditab ved vandspild i
blødgøringsprocesserne
Det i punkt b) omtalte vandspild udgør i sig selv et tab,
eftersom Forsyning Ballerup vil skulle oppumpe og
producere ekstra vand som kompensation for det spildte.
Krüger (2015) angiver spildet ved hhv. ionbytning og
pelletmetoden for hvert anlæg. I gennemsnit er det ca. 4 %
eller 40 liter vand. Vandtabet værdiansættes med en
marginal produktionsomkostning for vand på 5,6 kr./m3,
- 15 -
hvilket derfor forøger omkostningen ved blødgøring af vand
med 0,2 kr./m3 ift. Krügers basisomkostninger for Forsyning
Ballerup.
c) Omkostninger fordelt på forbrugt vand
Beregningerne fra Krüger A/S fordeler de samlede
omkostninger ud over den producerede mængde vand.
Brugerbetalingen vil imidlertid påføres den forbrugte
mængde. Den forbrugte mængde er mindre end den
producerede mængde på grund af vandtab, og Krügers
omkostningstal opjusteres derfor med 6 %, svarende til en
gennemsnitlig stigning på cirka 0,2 kr./m3 ift. Krügers
basisomkostninger for Forsyning Ballerup.
.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0016.png
3. Gevinster og omkostninger
Anlægs-, drifts- og renteomkostninger som beregnet af Krüger og justeret af Deloitte (4/4)
d) Omkostninger til arealinddragelse
Værdien af arealet hvorpå blødgøringsanlæggene placeres
er ikke indregnet i beregningerne fra Krüger A/S. Forsyning
Ballerup oplyser, at der ved vandværkerne i Måløv og
Stangkær skal købes nyt areal, mens der ved de tre andre
vandværker er rigeligt ekstra plads, som ikke vil kunne have
anden anvendelse. Der tillægges derfor kun omkostninger til
arealinddragelse for Måløv og Stangkær.
Arealets værdi estimeres ud fra oplysninger på boliga.dk om
grundværdier for huse i de to byområder. Kvadratmeter-
værdien ganges dernæst med det antal m2 Krüger A/S har
vurderet nødvendigt for de to anlæg, hhv. 70 og 60 m2. For
hvert anlæg inkluderes et udenomsareal på 50 m2. Dette
forøger prisen per m3 forbrugt vand med 0,03 og 0,13 kr. i
hhv. Måløv og Stangkær.
Samlede omkostninger for produktion af blødgjort vand
fra Forsyning Ballerup og HOFOR
På baggrund af ovenstående justeringer, som er afstemt på
baggrund af dialog med Krüger, samt nettoafgiftsfaktoren (se
punkt i) estimeres de vægtede omkostninger til central
blødgøring på Forsyning Ballerups værker at være 4,2
kr./m3 for pellet-metoden henholdsvis 3,4 kr./m3 for
ionbytter-metoden.
I Scenarie 2a og 2b vil ca. 44 pct. af det blødgjorte vand dog
komme fra Hofor, hvilket på baggrund af Cowis analyser kan
forventes leveret til en meromkostning på 2,4 kr./m3 inkl.
omkostninger til ekstra vandforbrug og spildevand.
- 16 -
.
Det bemærkes, at HOFOR i samarbejde med COWI (2014)
har estimeret, at de kan levere vandet til en gennemsnitlig
meromkostning på 1,8 kr./m3. Dette estimat inkluderer dog
ikke omkostninger i forbindelse med vandspild, herunder
afledning til kloak, som COWI tidligere har opgjort til ca. 0,6
kr./m3 (se s. 13 i nærværende rapport).
Dette tillæg kan der efter Deloittes opfattelse ikke ses bort
fra, da blødgøringsmetoderne pellet og ionbytning begge vil
være forbundet med et vandspild ifm. med regenereringen af
anlæggene. Det er muligt, at noget at dette vandspild kan
recirkuleres, eller udledes direkte til havet, men heller ikke
disse alternativer vil være omkostningsfrie, ligesom det altid
vil koste noget på vandværket at producere den ekstra
mængde vand, der skal bruges til regenerering. Deloitte
afviser ikke, at omkostningerne evt. kan være lavere end de
0,6 kr./m3 hos HOFOR, men der vil helt sikkert være en
omkostning, og i fravær at et alternativt estimat for denne
tillægges de 0,6 kr./m3 fra COWI (2011).
Deloitte bemærker endvidere, at der i både COWI 2011 og
2014 er regnet med en utidssvarende nettoafgiftsfaktor på
1,17. Finansministeriet anvender i dag en nettoafgiftsfaktor
på 1,32, dvs. estimatet for den samfundsøkonomiske
anlægs- og driftsomkostning på 1,8/ kr./m3 hos HOFOR skal
opjusteres med ca. 13 pct. Deloitte har dog undladt at gøre
dette, idet forudsættes dækket af den ovenfor omtalte tillæg
på 0,6 kr./m3, der som nævnt kan reduceres, hvis HOFOR
kan finde billigere måder at komme af med spildevandet.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0017.png
3. Gevinster og omkostninger – effekter der påvirker flere kategorier
Beregningerne tilpasses Forsyning Ballerups situation…
Den samlede gennemsnitlige omkostning for blødgjort vand i
Ballerups forsyningsområde bliver derfor 3,4 kr./m3 for
scenarie 2a henholdsvis 3,0 kr./m3 for scenarie 2b.
Forbrugergevinsterne og –omkostningerne i Cowi (2014)
tilpasses til Forsyning Ballerups område ved at tage hensyn
til sammensætningen af husholdningstyper, som har lidt
forskellige nettogevinster.
e) Sammensætning af boligtyper:
Gevinster og omkostninger per m3 vand hos husholdninger
er i Hofor-analysen opgjort efter hvor meget vand der
forbruges i henholdsvis enfamiliehuse (kan også benævnes
”enkeltboliger”) og etageboliger. Gevinster og omkostninger
skal derfor tilpasses til det samlede forbrug for hver
boligkategori i Forsyning Ballerups forsyningsområde. Hos
Forsyning Ballerup står enfamiliehuse for 32 % af det
samlede forbrug, mens etageboliger står for 38 %. De
tilsvarende tal i Hofors område er 11 % og 52 %.
Omkostninger og gevinster per m3 vand skaleres derfor, så
de passer til sammensætningen af forbrug i Ballerups
forsyningsområde. Sammenlignet med Cowis analyse
skaleres gevinsterne og omkostningerne derudover op, så
de afspejler de fulde effekter for husholdninger, hvoraf
32/(32+38) = 46 % afholdes i enfamiliehuse og 38/(32+38) =
54 % afholdes i etageboliger. Generelt er der en anelse
større gevinster for enfamiliehuse end for etageboliger.
Eftersom en større andel af husholdningers forbrug i
Ballerups forsyningsområde afholdes af enfamiliehuse, er
gevinsterne på denne baggrund derfor større.
- 17 -
f) Reduktion af hårdhed
Konsekvenserne af blødgøring af vand er proportionale med
hvor meget vandets hårdhed reduceres. Den seneste
analyse for Hofor antager beregningsmæssigt en reduktion
af hårdheden fra 18 °dH til 8 °dH, altså en reduktion på 10
°dH. På Forsyning Ballerups værker vil man i givet fald
reducere hårdheden til 10 °dH, men hvor stor en reduktion
der er tale om, afhænger af udgangspunktet. Hårdheden af
vandet fra Forsyning Ballerups fem vandværker er dog ikke
ens, og der beregnes derfor en gennemsnitlig hårdhed,
vægtet med de producerede mængder på hvert anlæg. Det
vægtede gennemsnit er 18,4 °dH, og der vil således blive
tale om en reduktion på 8,4 °dH. Derfor vil visse gevinster og
omkostninger kun være 84 % af størrelsen i Hofor-analysen.
Vand leveret af Hofor giver lidt større gevinster, da
reduktionen af hårdhed for denne del er fra 19 dH til 10 dH.
Tabel 6. Produceret vand og hårdhed på vandværker
#
1
2
3
4
5
6
7
Navn
Ballerup
Måløv
Stangkær
Pilegården
Lautrup
Skovvejen (Hofor)
Hanevad (Hofor)
m
3
vand, tusinde
612
290
70
292
593
1443
47
dH år 2021
22
17
15
17
18
10
10
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0018.png
3. Gevinster og omkostninger – effekter der påvirker flere kategorier
… og justeres for generelle samfundsøkonomiske faktorer
g) Fremskrivning
For at kunne sammenligne gevinster og omkostninger
estimeret i forskellige år, fremskrives størrelser fra år før år
2015 til 2015. Dette gøres vha. prisindeksering baseret på
Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.
h) Nettoafgiftsfaktor
Omkostningen til anlæg, drift og renter er målt i faktorpriser,
dvs. priser eksklusive moms o.l. Når priserne skal indregnes
i det samlede samfundsøkonomiske resultat, ganges med
den aktuelle nettoafgiftsfaktor på 1,325 for at opregne til
køberpriser. Denne omregning fra faktorpriser til køberpriser
foretages af hensyn til, at det samfundsøkonomiske resultat
afspejler scenariets betydning for hele samfundets velfærd
målt ved borgernes forbrugsmuligheder, jf. Finansministeriet
(1999), afsnit 3.3.
Deloitte bemærker endvidere, at der i både COWI 2011 og
2014 er regnet med en utidssvarende nettoafgiftsfaktor på
1,17. Finansministeriet anvender i dag en nettoafgiftsfaktor
på 1,32, dvs. COWIs estimatetr for de samfundsøkonomiske
anlæg- og driftsomkostninger for central blødgøring skal
opjusteres med ca. 13 pct.
- 18 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0019.png
3. Gevinster og omkostninger
Beskrivelse af de enkelte gevinster
Levetid for husholdningsapparater og installationer
Mindre kalkindhold i vandet kan betyde mindre tilkalkning af
apparater og installationer, som bruger vand. Dette kan igen
betyde, at apparaterne og installationerne skal udskiftes
sjældnere, fordi der går længere tid, før de kalker til.
Tabel 7. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m
3
)
Kategori
Omk. central blødgøring
Drift, anlæg og renter
Forbrugergevinster
Levetid, vaskemaskiner mv
Energiforbrug
Forbrug af vaskepulver
Midler til vedligehold
Forbrugertid, vedligehold
Midler til afkalkning af bad
Sæbe til personlig hygiejne
Forbrugeromkostninger
Hjertekarsygdomme
Huller i tænderne
Forvridningseffekter
Skatteforvridning
Andet
Rensningsanlæg m.m.
0,06
0,06 (0,1)
0,06 (0,1)
-0,02
0,02
0,02
-
-1,8
- (-)
-1,7 (-1,7)
-1,1 (-1,9)
-1,6
2,3
0,04
-
0,4
2,2
0,2
-
2,2 (4,5)
0,04 (0,3)
1,4 (1,1)
1,0 (2,1)
2,1 (1,9)
0,2 (0,3)
0,2 (0,4)
2,2
0,04
1,4
1,0
2,1
0,2
0,2
-2,4
-3,5 (-2,4)
-3,2 (-2,0)
Scen. 1
Scen. 2a
Scen. 2b
I Cowi (2014) regnes der med levetidsgevinster for
kaffemaskiner, elkedler, vaskemaskiner, opvaskemaskiner,
toiletter, vandhaner, vandvarmere og varmtvandsbeholdere.
Samtidigt regnes der dog også med en vedligeholdelses-
besparelse i form af et mindre forbrug af afkalkningsmidler
samt mindre tid brugt på afkalkning.
Når forbrugerne mindsker deres vedligeholdelse (afkalkning)
af husholdningsapparater som følge af langsommere
tilkalkning, vil den effektive tilkalkning forblive relativt
uændret, hvilket alt andet lige må betyde, at levetiden ikke
ændres. Til sammenligning indregner Witteveen & Bos
(2005) og Hillenbrand (2004) ingen levetidsbesparelser
overhovedet, kun vedligeholdelsesbesparelser. Modsat
Cowi, indregner vi derfor ikke en levetidsbesparelse for
kaffemaskiner og elkedler, hvilket mindsker den opskalerede
levetidsgevinst med 0,5 kr./m3 vand sammenlignet med
Cowis estimat.
Levetidsbesparelsen på opvaskemaskiner trækkes fra på
tilsvarende vis, eftersom Cowi (2014) allerede indregner en
besparelse på salt til opvaskemaskinens eget
blødgøringsapparat..
- 19 -
Total, kr./m3/år
Total, mio. kr./år
0,9*
1,1
1,9 (6,6)
6,2
1,3
4,6
*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0020.png
3. Gevinster og omkostninger
Beskrivelse af de enkelte gevinster
Levetid for husholdningsapparater og installationer
(fortsat…)
Dette mindsker den opskalerede levetidsgevinst med cirka
1,1 kr./m3 vand
Vaskemaskiner forventes derimod at få en levetidsgevinst,
eftersom afkalkning af disse er mindre tilgængelig. Med et
lavere kalkindhold vil forbrugere sjældnere opleve, at
vaskemaskinen ikke virker, og vil derfor og sjældnere
udskifte den. I Cowi (2014) antages det dog, at den eneste
grund til udskiftning af vaskemaskiner er tilkalkning.
I en følsomhedsanalyse anfører Cowi dog, at der kan være
andre grunde til at maskinen udskiftes, eksempelvis at
kalkuafhængige dele, såsom elektroniske dele, går i stykker.
Forbrugere kan desuden også tænkes at udskifte
vaskemaskinen, for at få en ny model. Fx viser flere
undersøgelser, at det ‒ henset til det lavere energiforbrug
som kan opnås med en ny model ‒ allerede kan betale sig at
udskifte vaskemaskiner efter ca. 10 år.
I forlængelse af ovenstående finder vi, at det er mest
relevant at antage, at tilkalkning er én af årsagerne til
udskiftning af vaskemaskiner, men at det ikke er den eneste
grund til udskiftning af vaskemaskiner, og derfor mindskes
den opskalerede levetidsgevinst fra 1 til 0,5 kr./m3 vand
(som indgår som en del af den totale gevinst ikategorien
”Levetid for husholdningsapparater og installationer”).
Toiletter og vandhaner antages ligeledes at blive udskiftet af
andre årsager end tilkalkning, fx for at få et mere moderne
design eller ved restaurering, og den opskalerede
levetidsgevinst mindskes med 0,5 kr./m3 vand.
Dog vil der være en vedligeholdelsesbesparelse i form af
sjældnere fjernelse af kalk fra cisternen. 1/3 af levetids-
gevinsten på 0,5 kr./m3 er derfor medregnet som mål for den
sparede vedligeholdelse.
Den resterende levetidsgevinst i denne kategori på 1,9
kr./m3 vand udgøres således af forlænget levetid på
vandvarmere, varmtvandsbeholdere og vaskemaskiner,
samt en tillagt gevinst fra vedligeholdelsesbesparelse for
toiletter.
- 20 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0021.png
3. Gevinster og omkostninger
Beskrivelse af de enkelte gevinster
Energiforbrug i husholdningsapparater
Energiforbruget i husholdningsapparater er i Cowi (2014)
vurderet til at kunne reduceres med 5 %, fordi mindre
tilkalkning betyder større energieffektivitet. Man kan dog
argumentere for, at siden der indregnes mindre vedlige-
holdelse af opvaskemaskiner, elkedler og kaffemaskiner, vil
tilkalkningen af disse apparater være den samme, og derfor
vil der ikke være en energigevinst. For vaskemaskiner, hvor
det ikke antages at blødere vand vil føre til mindre vedlige-
holdelse, vil der dog være en gevinst på energiforbruget.
Cowis estimat er desuden baseret på en elpris på 0,54 kr.
per kWh ekskl. afgifter, hvilket er knapt dobbelt så højt som
den gennemsnitlige elpris ekskl. afgifter fra år 2000 til 2015
og mere end dobbelt så højt som prisen fra 2014 til 2015
(ens.dk). Hillenbrand (2004) estimerer en energibesparelse
på 0,31 kr./m3. Witteveen & Bos (2005) udelader denne
energibesparelse.
På denne baggrund vurderer Deloitte, at den i Cowi (2014)
estimerede energibesparelse på 0,2 kr./m3 før skalering skal
justeres ift. energiprisen fra år 2000-2015 samt ift. at det kun
er vaskemaskiner der får denne besparelse. Opskaleret til
gevinsten ved en hel m3 vand er energibesparelsen dermed
0,04 kr./m3.
Forbrug af vaskepulver
Mængden af vaskepulver kan og bør mindskes, når vandet
er blødere, jf. vaskepulverproducenters vejledninger. I Cowi
(2014) vurderes denne besparelse at være 40 % ved
sænkning på 10 dH, hvilket giver en besparelse på 0,8
kr./m3 vand, og 1,3 kr. efter opskalering til fuld gevinst.
Estimatet i Hillenbrand (2004) er lidt mindre med 0,75 kr./m3
vand, når 2004-tallet er fremskrevet, men det er stadig ikke
langt fra. I Witteveen & Bos (2005) antages en
vaskepulverbesparelse på 42 % ved en sænkning på 10 dH,
hvilket ligger meget tæt op af de 40 %. De 0,8 kr. (opskaleret
1,3 kr.) beholdes derfor i nærværende rapport.
I scenarie 1 vil hårdheden i vandet svinge mellem 18,4 i
gennemsnit i Forsyning Ballerups leverancer og 10 i Hofors.
Forbrugerne forventes ikke at tilpasse sig hårdheden på de
forskellige tidspunkter, og de vil derfor være nødt til konstant
at bruge en vaskepulvermængde svarende til hårdt vand.
Der vil derfor ingen gevinst være for vaskepulver i scenarie
1. Omvendt kan man argumentere for, at der ligefrem skulle
være en omkostning forbundet med den meget svingende
hårdhedsgrad, eftersom en stor sæbemængde benyttet til
blødt vand ifølge Teknologisk Institut kan efterlade
sæberester i tøjet ligesom sæbebakken i vaskemaskinen
kan skumme over.
- 21 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0022.png
3. Gevinster og omkostninger
Beskrivelse af de enkelte gevinster
Afkalkningsmidler og kemikalier til vedligehold af
husholdningsapparater
I denne kategori er mindre forbrug af opvaskemaskinesalt og
afkalkningsmiddel til kaffemaskiner og elkedler inkluderet.
Besparelsen til varmtvandsbeholdere er derimod trukket fra,
eftersom der allerede er indregnet en levetidsgevinst for
varmtvandsbeholdere. Beregningen af vedligeholdelses-
besparelsen for varmtvandsbeholdere er ikke vist i Cowi
(2014). Denne størrelse kan dog isoleres ved at beregne
besparelsen på opvaskemaskinesalt ud fra et pris-
gennemsnit fra fire online forhandlere på 14 kr. per kg, en
antagelse om et månedligt forbrug på 1 kg per
opvaskemaskine og fire personer per opvaskemaskine.
Witteveen & Bos estimerer, at en reduktion på 10 dH
mindsker saltbehovet i opvaskemaskiner med 65,5 %, og
sammen med det årlige forbrug per person i Forsyning
Ballerups område på 35 m3 kan besparelsen på
opvaskemaskinesalt beregnes til 0,8 kr./m3.
På lignende vis beregnes besparelsen til kalkfjerner til
elkedler og kaffemaskiner. Dette gøres dog ud fra
oplysninger i Cowi (2011), til 0,4 kr./m3. Besparelserne på
salt og kalkfjerner summerer til 1,0 kr./m3, og denne sum re-
skaleres ikke, da det er en direkte beregnet gevinst. Modsat
Cowi (2014) indregnes således ikke vedligeholdelses-
besparelse på varmtvandsbeholdere, fordi der allerede er
indregnet en levetidsgevinst for dette produkt.
- 22 -
I scenarie 1 er der ligeledes en besparelse på kalkfjerner,
men der er ikke nogen besparelse på opvaskemaskinesalt.
Dette skyldes, at forbrugerne ‒ ligesom når de doserer sæbe
til vaskemaskinen ‒ ikke forventes at have løbende
kendskab til vandets hårdhed. De er derfor nødt til hele tiden
at have indstillet opvaskemaskinens egen blødgører til hårdt
vand, og derved mistes besparelsen på opvaskemaskine-
salt
Forbrugertid på vedligehold
Med en mindsket kalkmængde tilkalkes elkedler og
kaffemaskiner langsommere, og derfor vil forbrugere kunne
vedligeholde mindre. Denne kategori regnes også med i
Witteveen & Bos (2005), og der antages en tidsbesparelse
på 67 til 74 %, hvilket er lidt over de cirka 45 %
tidsbesparelse i Cowi (2011). Kategorien er ikke med i
Hillenbrand (2004). Deloitte vurderer, at den generelle
tilpasning af gevinsten beskrevet på side 16 til 17 er
tilstrækkelig for denne kategori.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0023.png
3. Gevinster og omkostninger
Beskrivelse af de enkelte gevinster
Rengøringsmidler til afkalkning af badeværelser
Blødere vand betyder mindre kalk i badeværelser, og
dermed mindre forbrug af kalkfjerner i badeværelser. Cowi
(2011) vurderer 33 % mindre mængde, hvilket er en
besparelse på 0,2 kr./m3 vand efter skalering. Witteveen &
Bos estimerer 58 % mindre forbrug og Hillenbrand (2004)
estimerer en besparelse på 0,05 kr./m3 vand. Cowis estimat
ligger således i midten af estimaterne fra Holland og
Tyskland, og ændres ikke, ud over de generelle tilpasninger
beskrevet på side 16 til 17.
Sæbe og shampoo til personlig hygiejne
Ved brusebad og håndvask vil mængden af sæbe og
shampoo kunne mindskes, hvis vandet bliver blødere. Den
opskalerede besparelse hos Cowi (2014) er 0,4 kr./m3
baseret på en mindskelse på 17 %. Hillenbrand (2004)
estimerer besparelsen til at være 0,03 kr./m3 mens
Witteveen & Bos (2015) ikke indregner denne effekt. Deloitte
benytter et gennemsnit mellem estimaterne fra Hillenbrand
(2004) og Cowi (2014) (begge fremskrevet til 2015) på 0,2
kr./m3. I scenarie 1 forventes forbrugeren igen ikke at have
løbende kendskab til vandets hårdhed, og derfor vil de ikke
kunne tilvænne sig at bruge mindre sæbe og shampoo.
- 23 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0024.png
3. Gevinster og omkostninger
Beskrivelse af de enkelte omkostninger
Hjertekarsygdomme
Ved blødgøring med ionbyttermetoden reduceres indholdet
af magnesium-ioner i vandet, som forbrugerne efterfølgende
drikker. Dette kan have sundhedsmæssige konsekvenser,
og WHO (2009) refererer til konsensus blandt eksperter om
magnesiums beskyttende virkning mod hjertekarsygdomme.
Cowi (2011) baserer et estimat på -1,2 kr./m3 på Rygaard et
al. Witteveen (2005) og Hillenbrand (2004) inkluderer ikke
sundhedsomkostninger, men disse studier er også fra før
WHO (2009). Der er ikke grundlag for at justere estimatet på
-1,2 kr./m3, ud over at fremskrive det til en 2015-pris på 1,25
kr./m3, opskalere det til fordele ved 100 % af en m3 vand og
vægte omkostningen sammen med nulomkostningen på
denne post for vandet fra Hofor. Ved pellet-metoden
reduceres indHoldet af magnesium-ioner ikke, og
omkostningen er derfor nul i scenarie 1 og 2a.
Huller i tænderne
WHO (2009) konkluderer at de fleste voksne i i-lande ikke
indtager den fornødne mængde calcium og/eller
magnesium. Det kan derfor medføre en sundhedsmæssig
risiko at mindske kalkindholdet i drikkevand. Arvin (2010)
estimerer omkostningen til at være 0,2 € per m3, hvilket i
Cowi (2011) konverteres til 1,3 kr./m3. Grundet manglende
information om decimaler, er der ikke grundlag for at ændre
de 1,3 kr./m3, ud over de generelle justeringer beskrevet på
side 16 til 17, som opjusterer til 1,7 kr./m3. For
ionbytningsmetoden udfældes der lidt mindre kalk ift.
pelletmetoden.
- 24 -
Tabel 8. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m
3
)
Kategori
Omk. central blødgøring
Drift, anlæg og renter
Forbrugergevinster
Levetid, vaskemaskiner mv
Energiforbrug
Forbrug af vaskepulver
Midler til vedligehold
Forbrugertid, vedligehold
Midler til afkalkning af bad
Sæbe til personlig hygiejne
Forbrugeromkostninger
Hjertekarsygdomme
Huller i tænderne
Forvridningseffekter
Skatteforvridning
Andet
Rensningsanlæg m.m.
0,06
0,06 (0,1)
0,06 (0,1)
-0,02
0,02
0,02
-
-1,8
- (-)
-1,7 (-1,7)
-1,1 (-1,9)
-1,6
2,3
0,04
-
0,4
2,2
0,2
-
2,2 (4,5)
0,04 (0,3)
1,4 (1,1)
1,0 (2,1)
2,1 (1,9)
0,2 (0,3)
0,2 (0,4)
2,2
0,04
1,4
1,0
2,1
0,2
0,2
-2,4
-3,5 (-2,4)
-3,2 (-2,0)
Scen. 1
Scen. 2a
Scen. 2b
Total, kr./m3/år
Total, mio. kr./år
0,9*
1,1
1,9 (6,6)
6,2
1,3
4,6
*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0025.png
3. Gevinster og omkostninger
Forvridningseffekter
Skatteforvridning
Skatteforvridningseffekter medregnes når en ændret aktivitet
medfører en ændring i det offentlige provenu. Hvis provenu-
effekten er negativ vil det offentlige skulle indkræve andre
skatter for at opnå balance, hvilket antages at have en
negativt samfundsøkonomisk effekt på 20 pct. af provenu-
effekten, da de øgede skatter mindsker arbejdsudbuddet –
og omvendt hvis provenueffekten er positiv.
Blødgøring af vand vil øge det offentliges indtægter fra vand-
værker, idet de øger eget forbrug af vand og dermed
betaling af spildevandsafledningsbidrag, som indeholder
afgifter, samt øger elforbruget, der ligeledes medfører øget
afgiftsbetaling.
Afgiftsindtægten fra private forbrugeres elforbrug vil derimod
mindskes, men denne effekt er relativt set mindre
Blødere vand vil desuden medføre mindre forbrug af
husholdningsmaskiner og midler til vedligeholdelse og
rengøring, hvilket påvirker det offentliges momsregnskab.
Pengene som private sparer på dette område, antages
imidlertid at blive forbrugt på andre momsbelagte varer,
hvorfor disse effekter går nogenlunde lige op.
Samlet set går positive og negative skatteforvridnings-
effekter går næsten lige op, og har en beskeden størrelse på
0,02 kr./m3, bortset fra i scenarie 1, hvor påvirkningen er -
0,02.
Tabel 9. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m
3
)
Kategori
Omk. central blødgøring
Drift, anlæg og renter
Forbrugergevinster
Levetid, vaskemaskiner mv
Energiforbrug
Forbrug af vaskepulver
Midler til vedligehold
Forbrugertid, vedligehold
Midler til afkalkning af bad
Sæbe til personlig hygiejne
Forbrugeromkostninger
Hjertekarsygdomme
Huller i tænderne
Forvridningseffekter
Skatteforvridning
Andet
Rensningsanlæg m.m.
0,06
0,06 (0,1)
0,06 (0,1)
-0,02
0,02
0,02
-
-1,8
- (-)
-1,7 (-1,7)
-1,1 (-1,9)
-1,6
2,3
0,04
-
0,4
2,2
0,2
-
2,2 (4,5)
0,04 (0,3)
1,4 (1,1)
1,0 (2,1)
2,1 (1,9)
0,2 (0,3)
0,2 (0,4)
2,2
0,04
1,4
1,0
2,1
0,2
0,2
-2,4
-3,5 (-2,4)
-3,2 (-2,0)
Scen. 1
Scen. 2a
Scen. 2b
Total, kr./m3/år
Total, mio. kr./år
0,9*
1,1
1,9 (6,6)
6,2
1,3
4,6
*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor
- 25 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0026.png
3. Gevinster og omkostninger
Andre forhold
Besparelse på rensningsanlæg m.m.
Der bruges en mindre mængde vaskepulver og udledes
derfor mindre fosfor til rensningsanlæg. Dette giver
besparelser, og der spares mest hvis man har meget kemisk
rensning. Hos Forsyning Ballerup er der mere biologisk
rensning end benyttet i beregningerne for i Cowi (2011), og
besparelsen er derfor mindre på Forsyning Ballerups anlæg.
Besparelsen hos Forsyning Ballerup opgøres til 0,06 kr./m3
vand. Besparelser for rensningsanlæg er i sidste ende en
besparelse for borgerne, og derfor regnes effekten ind her.
Miljøbesparelser er også medregnet i Cowi (2014), men er
kun på 0,01 kr./m3. Miljøbesparelsen summeres med
besparelsen på rensningsanlæg.
Tabel 10. Nettogevinster sammenlignet med nulscenariet (kr./m
3
)
Kategori
Omk. central blødgøring
Drift, anlæg og renter
Forbrugergevinster
Levetid, vaskemaskiner mv
Energiforbrug
Forbrug af vaskepulver
Midler til vedligehold
Forbrugertid, vedligehold
Midler til afkalkning af bad
Sæbe til personlig hygiejne
Forbrugeromkostninger
Hjertekarsygdomme
Huller i tænderne
Forvridningseffekter
Skatteforvridning
Andet
Rensningsanlæg m.m.
0,06
0,06 (0,1)
0,06 (0,1)
-0,02
0,02
0,02
-
-1,8
- (-)
-1,7 (-1,7)
-1,1 (-1,9)
-1,6
2,3
0,04
-
0,4
2,2
0,2
-
2,2 (4,5)
0,04 (0,3)
1,4 (1,1)
1,0 (2,1)
2,1 (1,9)
0,2 (0,3)
0,2 (0,4)
2,2
0,04
1,4
1,0
2,1
0,2
0,2
-2,4
-3,5 (-2,4)
-3,2 (-2,0)
Scen. 1
Scen. 2a
Scen. 2b
Total, kr./m3/år
Total, mio. kr./år
0,9*
1,1
1,9 (6,6)
6,2
1,3
4,6
*Denne gevinst tilfalder kun den del af forsyningsområdet, som får vand fra Hofor
- 26 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0027.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 1
2. Introduktion til analysen
3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker
4. Følsomhedsanalyser og usikkerheder
5. Bilag
- 27 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0028.png
5. Følsomhedsanalyser og usikkerheder
Følsomhedsanalyserne viser, at der er en mindre risiko, at der er ikke opnås en positiv nettogevinst
På bagrund af en ikke ubetydelig usikkerhed om visse af
omkostningerne og gevinsterne ved scenarierne, har vi
udført nedenstående følsomhedsanalyser:
1. Omkostning til ombygning af eksisterende anlæg sættes
til 0 pct. hhv. 100 pct. af øvrige anlægsomkostninger i
stedet for hovedantagelsen på 25 pct.
‒ Jf. mailkorrespondance med Krüger A/S, er der stor usikkerhed
i denne meromkostning.
Tabel 11. Resultat af følsomhedsanalyser (nettogevinst kr./m3)
Føslsomhedsparameter
0 % tillæg for ombygning af
eksisterende anlæg
100 % tillæg for ombygning af
eksisterende anlæg
25 % reduktion af FB samlede
anlægs- og driftsomkostninger
25 % forøgelse af FB samlede
anlægs- og driftsomkostninger
Vand fra Hofor koster 1,8 kr./m3
Vand fra Hofor koster 3,0 kr./m3
33 % reduktion af alle forbruger-
gevinster ifm. husholdnings-
maskiner, midler og rengøring
33 % forøgelse af alle forbruger-
gevinster ifm. husholdnings-
maskiner, midler og rengøring
Ingen omkostninger til hjerte-
kar-sygdomme
Scen. 1
Scen. 2a
Scen. 2b
0,9
0,9
0,9
0,9
1,5
0,3
2,1
1,3
2,5
1,3
2,2
1,6
1,5
0,9
1,9
0,8
1,6
1,1
2. De samlede anlægs- og driftsomkostninger til blødgøring
hos Forsyning Ballerup sættes til -25 pct. hhv. +25 pct.
sammenlignet med hovedantagelserne
3. Vandet fra Hofors anlæg koster hhv. 1,8 og 3,0 kr. i
stedet for 2,4 kr./m3grundet usikkerhed om indregning af
omk. til spildevandsrensning samt omk. til produktion af
ekstra vand m.m.
4. De samlede forbrugergevinster ifm. husholdnings-
maskiner, midler og rengøring sættes til -33 pct. hhv. +33
pct. sammenlignet med hovedantagelserne
‒ Jf. overvejelserne på side 18-25 er der generelt betydelige
usikkerheder omkring disse gevinster
-0,6
-0,4
-1,0
2,5
4,2
3,7
0,9
1,9
2,4
5. Ingen hjerte-kar omkostning, dvs. omkostningen på 1,1
kr./m3 for Scenarie 2b (ionbytning) trækkes ud
‒ Selvom der er konsensus i WHO om at denne omkostning
eksisterer, er den svær at kvantificere.
Som det fremgår af tabel 11 vil en 33 pct. reduktion af
.
forbrugergevinsterne kunne tippe den samlede samfunds-
økonomiske effekt til negativ for husholdninger, mens de
øvrige analyserede følsomheder ikke ændrer på, at den
samlede effekt er positiv.
- 28 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0029.png
5. Følsomhedsanalyser og usikkerheder
Korrosion af rør er en væsentlig usikkerhedsfaktor som Deloitte ikke har gennemført nærmere analyser af
Følsomhedsanalyserne viser desuden, at konklusionen om
at scenarie 2a er at foretrække frem for 2b afhænger af, at
der forventes at være en sundhedsomkostning i form af flere
hjerte-karsygdomme, når magnesiumindholdet i vandet
mindskes ved ionbyttermetoden. Hvis der ses bort fra denne
omkostning er scenarie 2b (ionbyttermetoden) den
samfundsøkonomisk foretrukne. Der er dog belæg for, at
denne omkostning skal medtages med en positiv værdi. Men
hvis den er under 0,6 kr./m3 er scenarie 2b at foretrække.
Udover de gennemførte følsomhedsanalyser bør
opmærksomheden også henledes på en anden meget vigtig
usikkerhedsfaktor som Deloitte ikke har undersøgt nærmere.
Det er således i alle de gennemførte samfundsøkonomiske
analyser på området (inkl. Deloittes) antaget, at det blødere
vand ikke vil føre til korrosion og dermed dysfunktionalitet
eller hurtigere nedslidning af vandrør hverken hos
forsyningerne eller husholdningerne og virksomhederne.
Det er ellers en velkendt effekt, at meget blødt vand kan
medføre øget korrosion af vandrør. HOFOR vurderer, at
deres undersøgelser giver belæg for, at når hårdheds-
graden ikke reduceres til mindre end 10 dH, vil der ikke
forekomme korrosion i betydeligt omfang. Netop derfor er
det valgt ikke at blødgøre vandet til mindre end 10 dH.
Det er vigtigt, at denne forudsætning holder; ellers vil det i
sig selv kunne underminere den samfundsøkonomiske
rentabilitet af central blødgøring.
- 29 -
Der er ikke medtaget eventuelle effekter mht.
knogleskørhed i analysen. Ifølge WHO viser mange
undersøgelser sammenhæng mellem øget calciumindtag
og forøgelse af knoglemassen blandt unge samt
mindskelse af knogleskørhed blandt ældre, særligt for de
der i forvejen har et lavt indtag. WHO nævner dog ikke
noget om, at det er kritisk vigtigt med højt calcium-indtag
via drikkevand. En stor del af calciumindtaget kommer
således fra madvarer.
I Cowi (2011) angives det på baggrund af WHO, at
pelletmetoden ”potentielt kan give lidt større risiko for
knogleskørhed, hvilket dog ikke har kunnet kvantificeres”.
Der opereres heler ikke med tab ifm. knogleskørhed i de
samfundsøkonomiske analyser af blødgøring af vand i
andre lande. Det hollandske og tyske studie omtaler ikke
knogleskørhed, mens Det belgiske studie, ligesom Cowi,
vurderer, at effekten ikke kan kvantificeres.
På den baggrund kunne det fremadrettet overvejes at
foretage en nærmere sundhedsmæssig vurdering, af om
blødgøring efter pellet-metoden vil udgøre en så betydelig
påvirkning af danske forbrugeres calciumindtag, at det kan
have en sundhedsskadelig effekt mht. knogleskørhed.
Afhængigt af udfaldet af sådanne undersøgelser, kan det
overvejes at foretage samfundsøkonomisk kvantificering af
effekterne mht. knogleskørhed.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0030.png
Indhold
1. Opsummering af resultater for delopgave 1
2. Introduktion til analysen
3. Gevinster og omkostninger ved central blødgøring på Forsyning Ballerups vandværker
4. Følsomhedsanalyser
5. Bilag
- 30 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0031.png
Bilag 1
Litteraturliste
Arvin (2010): Caries og drikkevandskvalitet, Danva
Høstmøde
Cowi (2014): Samfundsøkonomisk vurdering af blødgøring
af vand til husholdninger i Hofor’s ejerkommuner
Cowi (2011): Central blødgøring af drikkevand (udgivet af
Miljøministeriet)
Hillenbrand (2004): Ökologische und ökonomische
Bewertung der zentralen Enthärtung von Trinkwasser
Krüger (2015): ”Analyse af muligheder for central
blødgøring: Teknisk – økonomisk analyse” udfærdiget af
Krüger A/S i 2015.
Teknologisk Institut: Interview med Jørgen Baadsgaard-
Jensen
Witteveen & Bos (2005): Hard of zacht? MKBA
drinkwaterontharding
- 31 -
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0032.png
Bilag 2
Skalerede og uskalerede effekter for Cowi sammenlignet med Deloittes estimater
Deloitte
(100 %)
Cowi, skaleret
(63 %)
Cowi, uskaleret
(100 %)
Kategori
Investering og drift
Drift, anlæg og renter
Forbrugergevinster
Levetid
Energiforbrug
Forbrug af vaskepulver
Vedligehold
Forbrugertid på vedligehold
Rengøring
Forbrug til personlig hyg.
Forbrugeromkostninger
Hjertekarsygdomme
Huller i tænderne
Forvridning og off. prov.
Skatteforvridning
Markedsforvridning
Andet
Rensningsanlæg m.m.
Pellet
-3,5
Ionbytn.
-3,2
Pellet
-2,4
Pellet
-2,4
2,3
0,04
1,4
1,0
2,1
0,2
0,2
2,2
0,04
1,4
1,0
2,1
0,2
0,2
2.9
0,2
0,7
1,3
1,2
0,2
0,3
4,5
0,3
1,1
2,1
1,9
0,3
0,4
0,0
-1,7
-1,1
-1,6
0
-1,1
0
-1,7
0,2
0,2
0
-
0
-
0,06
0,06
0,1
0,1
Total
1,9
1,3
- 32 -
3,2
6,6
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 288: Henvendelse af 18/5-16 fra Forsyning Ballerup Service A/S om central blødgøring af drikkevand
1634609_0033.png
Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed
Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes
strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre
projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes
kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.
Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet
kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen
for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale
netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores
kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert
medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til
www.deloitte.com/about
for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche
Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
- 33 -