Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 282
Offentligt
1632390_0001.png
Implementering af 10 klimatilpasningsplaner
– a k t i v i t e t e r, udfordringer og gode oplevelser
Danske Anlægsentreprenører har i to omgange fået kortlagt, hvordan udvalgte kommuner-
nes klimatilpasningsplaner blev grebet an i planlægningsfase og siden set på, hvordan det
går med realiseringen af klimatilpasningsplanerne. Dette notat gennemgår kort nogle af re-
sultaterne og konklusionerne.
Den første gennemgang viste, at kommunernes klimatilpasningsplaner er gode og grundige.
Den anden viser, at der i forhold til realiseringen af planerne er ganske store udfordringer.
Der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er kommet med udmøntningen af planerne.
Endvidere er det afgørende for prioriteringen af klimatilpasningen, at der er politisk opbak-
ning og ledelsesmæssig prioritering i kommunen. Endelig er det vanskeligt for kommunerne
at få tilstrækkeligt overblik over lovgivningen og pligterne på området. Disse forhold medfører
tilsammen stor risiko for at klimatilpasningsplanerne ikke realiseres eller realiseres i tilstræk-
kelig omfang og med lavere effekt end den nødvendige.
Alle danske kommuner skulle i henhold til aftalen fra 2012 mellem Finansministeriet og KL
udarbejde klimatilpasningsplaner inden udgangen af 2013. I efteråret 2013 havde nogle
kommuner enten færdige klimatilpasningsplaner, næsten færdige klimatilpasningsplaner eller
kommuneplanforslag med beskrevne overordnede mål og handlinger på klimaområdet. På
dette grundlag fik Danske Anlægsentreprenører gennemført en evaluering ved Københavns
Universitet af ti udvalgte kommuners klimatilpasningsplaner.
I denne evaluering ”Ti klimatilpasningsplaner – Hvad gør kommunerne?” har seniorforsker
Dorthe Hedensted Lund, Københavns Universitet, påvist, at der fra kommunernes side blev
lagt et stort arbejde i selve planlægningen for klimatilpasning, at der var mange handlingsfor-
slag og at de kommuner, der følte sig mest truet var kommet godt i gang med implemente-
ringen.
For at få en vurdering af, hvordan det er gået med implementeringen af klimatilpasningspla-
nerne i kommunerne siden slutningen af 2013, har Danske Anlægsentreprenører bestilt end-
nu en rapport af Københavns Universitet ”Implementering af 10 klimatilpasningsplaner – ak-
tiviteter, udfordringer og gode oplevelser”. Heri har Dorthe Hedensted Lund i marts 2016 fo-
retaget en kvalitativ gennemgang af implementeringen af klimatilpasningsindsatsen i de
samme kommuner, som indgik i analysen fra 2013.
I gennemgangen om implementering af klimatilpasningsplanerne bliver der peget på nogle
væsentlige forhold af betydning for, hvor effektiv den forebyggende indsat er for at forhindre
klimaskader som fx oversvømmelser. Det drejer sig bl.a. om:
Status på klimatilpasningen.
Der er stor forskel på, hvor langt de 10 kommuner er
kommet i deres implementeringsindsats.
Hvor nogen har afsluttet de første store anlæg, er andre
kun så småt ved at gå i gang med konkrete projekter,
mens andre igen stadig er ved at tilvejebringe det nød-
vendige videns- og beslutningsgrundlag.
Forudsætninger for klimatilpas-
ning.
Hvis klimatilpasning skal have en høj prioritering i kom-
munerne, kræver det, at der er politisk opbakning og en
Dokument: 2288967
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Henvendelse af 12/5-16 fra Dansk Byggeri om klimatilpasning i kommunerne
1632390_0002.png
ledelse, der prioriterer emnet. Begge dele er der større
sandsynlighed for i kommuner, hvor man har oplevet pro-
blemer, fx med oversvømmelse
Krav om klimatilpasning.
Der er ikke noget lovgivningsmæssigt krav til kommuner-
ne om klimatilpasningsplaner
1
. Kravet består i en aftale
mellem KL og den forrige regering og omfatter en klima-
tilpasningsplan inden udgangen af 2013, men principielt
er der ikke nogen juridisk grund til at lave en ny generati-
on af klimatilpasningsplaner.
Det er da også påfaldende, at et område, der har haft så
stor politisk bevågenhed nationalt, faktisk ikke er et lov-
fæstet krav som for eksempel en spildevandsplan, der er
fastlagt i Miljøbeskyttelsesloven.
Hvad betyder det, at klimatil-
pasningsplaner ikke er et lov-
krav?
At kommunale klimatilpasningsplaner ikke er et lovkrav
kan være en medvirkende årsag til, at klimatilpasning
ikke alle steder prioriteres tilstrækkelig højt i konkurrence
med indsatsen for tilvejebringelse af arbejdspladser, bør-
nepasning, ældrepleje med mere – områder der kan virke
vigtigere på kort sigt.
Ud over ovenstående, så er lovgivningen
2
en af de helt
store udfordringer. Der er enormt meget lovgivning, man
skal forholde sig til, når man laver klimatilpasning. Noget
af lovgivningen er ifølge respondenterne i kommunerne
meget bureaukratisk og ufleksibelt, set i forhold hverda-
gen hos både kommuner og forsyningsselskaber. Andet
er bare dårligt afstemt.
Klimatilpasning foregår i tæt samarbejde mellem kommu-
nerne og kommunernes forsyningsselskaber, som i nogle
kommuner virker til at være en stærk drivende kraft. For-
syningerne har den vigtigste rolle finansieringsmæssigt
og forventes at bruge adskillige hundrede mio. kr. på kli-
matilpasning de kommende år – væsentligt mere end
kommunerne selv investerer.
Frederiksberg Kommune
Gladsaxe Kommune
Kolding Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Næstved Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Roskilde Kommune
Aalborg Kommune
Lovgivningsmæssige udfordrin-
ger.
Forsyningsselskabernes rolle
Kommuner omfattet af analysen
1
Der er dog skabt brugbare instrumenter i planloven, som kommunerne kan bruge, hvis kommunerne
ønsker det. Klimatilpasning er blevet fastsat som et hensyn, der kan definere formålet med en lokal-
plan (klimalokalplaner) og giver hjemmel til fx at stille krav om friholdelse af oversvømmelsestruede
områder og om lokal tilbageholdelse og anvendelse af regnvand.
2
Herunder planloven og ændringer hertil om klimalokalplaner, vandsektorlov, betalingslov, vandløbs-
lov, oversvømmelsesrisikolov, kystbeskyttelseslov, miljømålslov med flere, som ikke nødvendigvis er
koordinerede
Side 2 af 3
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 282: Henvendelse af 12/5-16 fra Dansk Byggeri om klimatilpasning i kommunerne
1632390_0003.png
Danske Anlægsentreprenørers
anbefalinger
Aarhus Kommune
At Klimaloven
3
ændres så den ikke blot giver ram-
merne vedrørende lavemission, men også den fore-
byggende klimatilpasningsindsats
At Klimarådet
4
også
skal levere uafhængig rådgivning om
den forebyggende klimatilpasning herunder klimatilpasnin-
gen i kommunerne og analysere mulige virkemidler for at
opnå en effektiv beskyttelse mod klimaskader herunder
oversvømmelser
At klima-, energi- og bygningsministerens en årlig klimapo-
litisk redegørelse også kommer til at omfatte en evaluering
af klimatilpasningsindsatsen herunder klimatilpasningsind-
satsen i kommunerne
At der etableres de nødvendige lovkrav til kommunerne
eller de nødvendige incitamenter for, at kommunerne lø-
bende udarbejder, ajourfører og udmønter tilstrækkelige
klimatilpasningsplaner
At der nedsættes en task force der gennemgår lovgivnin-
gen og udarbejder forslag til en mere ubureaukratisk, flek-
sibel og overskuelig lovgivning på klimatilpasningsområdet
Niels Nielsen
15.04.16
3
Klimaloven
(vedtaget i Folketinget d. 11. juni 2014)
Med loven etableres en overordnet strategisk ramme for Danmarks klimapolitik med henblik på at
overgå til et lavemissionssamfund i 2050, dvs. et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning
baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektorer, og
som samtidig understøtter vækst og udvikling.
4
Det
uafhængige Klimaråd skal fremme et fagligt sammenhængende beslutningsgrundlag for Dan-
marks klimapolitik. Klimarådet skal levere uafhængig rådgivning om omstillingen til et lavemissions-
samfund, vurdere status for klimaindsatsen og analysere mulige omstillingsveje og virkemidler for at
opnå drivhusgasreduktioner. Klimarådet skal bidrage til den offentlige debat og i sit arbejde høre og
inddrage relevante parter. Klimarådet skal mindst én gang årligt komme med anbefalinger om klima-
indsatsen, så denne kan indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne,
beskæftigelse og videnskabens anbefalinger om den nødvendige klimaindsats.
Side 3 af 3