Til medlemmerne af Energi-,
Forsynings-
og
Klimaudvalget!
Denne henvendelse drejer sig om klimatilpasningen i kommunerne.
Kommunerne blev ved økonomiaftalen i 2012 pålagt at udarbejde planer for klimatilpasningen inden
udgangen af 2013. Dette skete og planerne er generelt gode og grundige.
Her i 2016 er det så muligt at følge op på, hvordan det går med at realisere planerne. Det har Danske
Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri gjort ved at Københavns Universitets Institut for Geovidenskab
og Naturforvaltning har gennemgået 10 konkrete kommuners planer og deres gennemførelse. Dette har
givet nogle konkrete indsigter, hvor flere med fordel kan adresseres af Folketinget.
Gennemgangen af de 10 planer og deres realisering viser:
Der er stor forskel på, hvor langt kommunerne er kommet med udmøntningen af planerne.
Det er afgørende for prioriteringen af klimatilpasningen, at der er politisk opbakning og
ledelsesmæssig prioritering i kommunen.
Der mangler lovkrav om, at kommunerne opdaterer klimatilpasningsplaner; nu risikerer de
eksisterende planer at blive forældede med tiden.
Det er vanskeligt for kommunerne at få tilstrækkeligt overblik over lovgivningen og pligterne på
området.
Disse forhold tilsammen medfører stor risiko for at klimatilpasningsplanerne ikke realiseres eller realiseres i
tilstrækkelig omfang og med lavere effekt end den nødvendige.
Navnlig det forhold, at lovgivningen er vanskelig at få overblik over, og der ikke er et krav om opdaterede
planer betyder, at der i realiteten kun er tilstrækkelige tilpasningsaktiviteter i de kommuner, der allerede har
oplevet store problemer.
Vedhæftet er et kort notat om den rapport, som Købehavns Universitet har udarbejdet, samt selve rapporten.
Dansk Byggeri og Danske Anlægsentreprenører ser frem til en konstruktiv dialog om hvordan det sikres, at
klimatilpasningen går fra planer til handling.
Venlig hilsen
Torben Liborius
Erhvervspolitisk chef
Erhvervspolitisk afdeling
Tlf. direkte: 72 16 01 06 · Mobil: 23 32 34 95
Vi samler byggeri, anlæg og industri
Nørre Voldgade 106 · 1358 København K
www.danskbyggeri.dk
·
Abonner på nyheder