EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 281
Offentligt

Dato

3. maj 2016

Samlenotat

Rådsmøde (energi) den 6. juni 2016

Dagsorden

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstalt-

ninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævel-

se af forordning (EU) nr. 994/2010



Fremskridtsrapport

Evt. politisk drøftelse

Side



Fremtidigt elmarkedsdesign



Formandskabskonklusioner

- Evt. politisk drøftelse



Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/15

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstalt-

ninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og oph æ-

velse af forordning (EU) nr. 994/2010

KOM(2016) 52

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 16. februar 2016 fremsat forslag til revision af forordning

om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerhed. Forordningen

har til formål at sikre, at alle medlemslande tager de nødvendige foranstaltninger

for at sikre, at naturgasforsyningen kan opretholdes til sårbare kunder (husholdnin-

ger, væsentlige sociale tjenester m.fl.) i tilfælde af en alvorlig afbrydelse af gasfor-

syningen eller i situationer med ekstraordinær høj gasefterspørgsel. Kommissionen

vurderer ikke, at den gældende forordning sikrer tilstrækkelig modstandskraft over

for en potentiel gasforsyningskrise.

De væsentligste ændringer i forslaget til en revideret forordning består i et styrket

regionalt samarbejde, introduktion af en solidaritetsforpligtelse over for nabolande

og krav til større gennemsigtighed i kommercielle gaskontrakter. Forslaget vurderes

generelt set ikke at medføre nye væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Solidaritetsforpligtelsen kan hypotetisk set medføre erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for de ikke-beskyttede industrikunder, som risikerer at få afbrudt deres

gasforsyning i en forsyningskrise, men risikoen for at solidaritetsforpligtelsen effek-

tueres i Danmark vurderes i praksis at være meget lille.

Det forventes, at der på energirådsmødet den 6. juni 2016, vil blive fremlagt en

fremskridtsrapport.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 52 af 16. februar 2016 fremlagt forslag til en

revision af forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsynings-

sikkerhed og ophævelse af forordning 994/2010 (revision af gasforsyningssikker-

hedsforordning). Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 16.

februar 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Forslaget til en revision af den eksisterende forordning har baggrund i Kommissio-

nens evaluering af den gældende gasforsyningssikkerhedsforordning 994/2010.

I evalueringen konkluderer Kommissionen, at forordningen har medvirket til en

generelt øget gasforsyningssikkerhed i EU, men at EU’s beredskab og kapacitet til

effektivt at modvirke en gasforsyningskrise vil være begrænset uden ændringer til

Side 2/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

den gældende forordning. Kommissionens såkaldte stresstest (vurdering af konse-

kvenser af gasafbrydelses-scenarier) fra sommeren 2014 viste også, at EU fortsat

vil være sårbar over for store afbrydelser i gasforsyningen.

Revisionsforslaget af gasforsyningssikkerhedsforordningen blev også annonceret i

strategien for Energiunionen af 25. februar 2015 og er specielt knyttet til den di-

mension i Energiunionen, der omhandler

Energisikkerhed, solidaritet og tillid.

3. Formål og indhold

Forordningsforslagets overordnede formål er at sikre, at alle medlemslande tager

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at naturgasforsyningen kan opretholdes

til de mest sårbare kunder i tilfælde af en alvorlig afbrydelse af gasforsyningen eller

i situationer med ekstraordinær høj gasefterspørgsel.

Forordningen definerer husholdninger som beskyttede kunder, som den tilgængeli-

ge gasforsyning på det europæiske marked i første række skal tildeles i tilfælde af

en forsyningskrise. Derudover

kan

medlemsstaterne på nærmere definerede vilkår

vælge at udvide beskyttelsen til små- og mellemstore virksomheder og væsentlige

sociale tjenester samt fjernvarmeværker, hvis forsyning dermed opretholdes i til-

fælde af en forsyningskrise. Det resterende gasforbrug er pr. definition ikke-

beskyttet, og disse gaskunder udgøres af store industrivirksomheder og centrale

elværker, som kan risikere at få afbrudt deres gasforsyning i en forsyningskrise.

Forslaget har også til formål at bidrage til et mere velfungerende indre marked for

gas, som er en vigtig forudsætning for en øget forsyningssikkerhed på EU-plan.

Forslaget har sammenhæng med EU’s Transeuropæiske Energinets (TEN-E) Pro-

gram, som giver mulighed for at opnå støtte til forbedring af gasinfrastrukturen med

henblik på etablering af tovejskapacitet (såkaldt reverse flow, der sikrer, at gassen i

transmissionsledningerne kan flyde i begge retninger), diversificering af gasforsy-

ninger og forbedring af den grænseoverskridende kapacitet.

Forslaget til revideret gasforsyningssikkerhedsforordning introducerer en række

nye tiltag til at forebygge og imødegå gasforsyningskriser i EU.

Det drejer sig om indførelse af et nyt

solidaritetsprincip,

der indebærer, at med-

lemslande skal hjælpe nabo-medlemslande med at sikre gasforsyningen til særligt

sårbare kunder forstået som husholdninger, væsentlige sociale tjenester og fjern-

varmeværker. Solidaritetsprincippet indebærer, at hvis et medlemsland ikke er i

stand til at opretholde forsyningen til de føromtalte kunder og erklærer nødsituation,

da kan det betyde, at et naboland må afbryde forsyningen til sine ikke-beskyttede

kunder for at frigøre gasmængder til nabolandets husholdninger, sociale tjenester

og fjernvarmeværker. Solidaritetsprincippet er en absolut sidste udvej, der kun be-

nyttes på baggrund af forudgående aftaler mellem nabolandene om de tekniske,

juridiske og finansielle vilkår, og de foranstaltninger, som medlemslandene skal

indføre med henblik på at implementere solidaritets-forpligtelsen, skal fortrinsvis

være markedsbaserede.

Side 3/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

Kommissionen foreslår endvidere en

styrkelse af det regionale samarbejde,

der

involverer krav om fælles udarbejdelse af risikovurderinger, samt forebyggelses- og

nødplaner på regionalt niveau. Kommissionen foreslår i bilaget til forordningen

sammensætningen af en række regioner inden for, hvilke dette samarbejde skal

foregå. Danmark udgør sammen med Sverige en selvstændig region.

Den gældende forordning forpligter medlemsstaterne til at

udveksle oplysninger om

kommercielle gaskontrakter

som grundlag for vurdering af gasforsyningssikker-

hedssituationen. I Kommissionens forslag lægges der op til en begrænset udvidel-

se af omfanget af de kontraktmæssige oplysninger, som skal anmeldes til Kommis-

sionen. Der er bl.a. tale om oplysninger om kontrakters varighed, gasmængder,

leveringssted m.v. Samtidig indføres der et tærskel-kriterium, som betyder, at kon-

trakter, der involverer levering af gas på mere end 40 pct. af en medlemsstats gas-

forbrug, skal meddeles til Kommissionen.

Kommissionen lægger i sit forslag op til, at definitionen af beskyttede gaskunder

samt standarder for forsyning og infrastrukturstandarden forbliver uændret, men at

tilsynet med medlemsstaternes overholdelse af forsyningsforpligtelserne

skal styr-

kes bl.a. med henblik på at undgå under- eller overbeskyttelse af kundesegmenter.

Forslaget indeholder mere detaljerede krav til at sikre nødvendig infrastruktur og

tovejskapacitet, herunder gennemførelse af hydrauliske test af gasinfrastrukturen.

Endelig foreslås

nye forpligtelser over for de kontraherende parter i Energifælles-

skabet,

i det omfang Kommissionen har godkendt forordningens anvendelse i det

enkelte kontraherende land. Forpligtelserne vil ligge inden for forordningens be-

stemmelser om risikovurderinger, risikoforebyggelse og kriseforanstaltninger.

Energifællesskabet er et fællesskab mellem EU og en række kontraherende parter

med henblik på at udvide det indre energimarked i EU til også at gælde i Sydøsteu-

ropa og udenfor. De kontraherende parter består p.t. af Albanien, Bosnien-

Herzegovina, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Serbien og Ukraine.

I forslaget tildeles Kommissionen også kompetence til at vedtage delegerede rets-

akter til ændring af fælles skabeloner for udarbejdelse af risikovurderinger og fore-

byggelses- og nødplaner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Eu-

ropa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi vil behandle forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde på forsyningssikker-

hedsområdet.

Side 4/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

Kommissionen anfører i forslaget, at den stadig større sammenkobling af EU’s

gasmarkeder og kravet om tovejskapacitet på alle grænseoverskridende sammen-

koblingspunkter mellem medlemslande kræver mere koordinerede foranstaltninger

på forsyningssikkerhedsområdet. Uden koordination er der risiko for, at nationale

forsyningssikkerhedsforanstaltninger har en negativ effekt på forsyningssikkerhe-

den i andre medlemslande eller EU som helhed. Risikoen for alvorlige gasafbrydel-

ser holder sig ikke inden for de nationale grænser, men vil typisk ramme flere lan-

de.

Det er Kommissionens vurdering, at der er et uudnyttet potentiale for mere effektive

og mindre omkostningstunge foranstaltninger på regionalt plan. Stresstesten fra

2014 demonstrerede ifølge Kommissionen, at mere koordinerede tilgange til en

krisesituation og solidaritet mellem medlemslandene kan forbedre forsyningssik-

kerheden både i forhold til at forebygge og imødegå forsyningskriser. Kommissio-

nen vurderer, at der kan blive behov for handling på EU-niveau i situationer, hvor

forsyningssikkerheden i EU ikke kan tilvejebringes i tilstrækkeligt omfang af med-

lemslandene, og hvor den kan sikres bedre på EU-niveau.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at man samlet set kan øge forsy-

ningssikkerheden i EU med øget samarbejde, gennemsigtighed og styrket koordi-

nering på EU-niveau og vurderer på den baggrund, at nærhedsprincippet er over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

Varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden er reguleret i lov om naturgasforsy-

ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013. Danmark har gennem-

ført forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsy-

ningssikkerheden med bekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013 om vareta-

gelse af naturgasforsyningssikkerheden.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen har umiddelbart retsvirkning, hvorfor er ikke vil være behov for æn-

dring af lov om naturgasforsyning eller bekendtgørelse om varetagelse af naturgas-

forsyningssikkerheden.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget erstatter en eksisterende forordning med samme anvendelsesområde.

Kommissionen oplyser, at forslaget ikke har konsekvenser for EU’s budget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets krav til udarbejdelse af fælles, regionale risikovurderinger og forebyg-

gelses- og nødplaner og flere konsultationer og rapportering til Kommissionen vur-

deres at føre til øgede administrative byrder for Energistyrelsen, der er kompetent

myndighed, og Energinet.dk. Den reducerede frekvens for udarbejdelse af risiko-

vurderinger og planer fra hvert andet år til hvert fjerde år forventes til gengæld at

kunne begrænse de øgede administrative byrder, der vil være forbundet med det

Side 5/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

regionale samarbejde om risikovurdering og planer. Udgifterne vil blive afholdt in-

den for ministeriets egne rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes generelt set ikke at medføre nye væsentlige samfundsøkonomi-

ske konsekvenser.

Konsekvenser for erhvervslivet

Revision af forordningen vurderes generelt set ikke at medføre nye væsentlige

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Den nye solidaritetsforpligtelse, som skal sikre gasforsyninger til husholdninger,

væsentlige sociale tjenester og fjernvarmeværker i nødlidende lande på bekostning

af nabolandets gasforsyninger til ikke-beskyttede kunder (særligt industrikunder),

kan hypotetisk set medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de ikke-

beskyttede gaskunder, der risikerer at få afbrudt gasforsyningen.

Risikoen for effektuering af solidaritetsforpligtelsen i Danmark vurderes imidlertid at

være meget lille og vil kun blive gennemført som en sidste udvej i den helt ekstra-

ordinære situation, hvor Tyskland, som Danmark er direkte forbundet til, ikke kan

levere gas til sine husholdninger, væsentlige sociale tjenester og fjernvarmeværker.

En regional dansk/svensk stresstest foretaget i 2014 demonstrerede bl.a. et scena-

rie, hvor alle gasleverancer fra Rusland til Europa blev afbrudt fra 1. september

2014 til 28. februar 2015. I denne situation ville der først opstå en kritisk forsy-

ningssituation i slutningen af perioden, som kunne nødvendiggøre afbrydelse af de

ikke-beskyttede kunder. En afbrydelse af gasforsyningen alene fra Rusland til Ukra-

ine vurderes således ikke at ville føre til en nødforsyningssituation i Nordvesteuro-

pa, hvis de øvrige forbindelser til Rusland opretholdes. Historisk set er det aldrig

sket, at al eksport af gas fra Rusland til Europa er blevet indstillet.

I forslaget lægges der op til, at naturgasselskaber skal give flere oplysninger til de

kompetente myndigheder om kommercielle kontrakter med en løbetid på over et år.

I særligt berettigede situationer får de kompetente myndigheder og Kommissionen

også mulighed for at anmode naturgasselskaber om at stille oplysninger af rele-

vans for forsyningssikkerheden til rådighed. Disse ændringer til forordningen skøn-

nes ikke at få væsentlige konsekvenser for de danske naturgasselskaber.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. Der er indkommet nedenstående høringssvar.

Dansk Industri (DI) er fortsat generelt set positiv over for forordningen, som sikrer

harmonisering af gasforsyningssikkerheden i EU. DI er dog bekymret for konse-

Side 6/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

kvenserne af det nye solidaritetsprincip, der indebærer, at beskyttede kunder i de

omkringliggende lande, som Danmark er direkte forbundet med via transmissions-

forbindelser, kommer til at stå over ikke-beskyttede kunder (typisk industrikunder) i

Danmark i tilfælde af en nødssituation i et af de omkringliggende lande.

DI finder derfor, at det er vigtigt, at ovennævnte solidaritetsprincip følges op af til-

tag, der kan reducere risikoen for nødssituationer i de øvrige EU-lande, således at

vilkårene for danske ikke-beskyttede kunder, dvs. danske industrivirksomheder,

ikke forringes.

Landbrug & Fødevarer støtter bedre europæisk koordinering i forhold til naturgas-

forsyningssikkerhed. Den eksisterende forordning har imidlertid haft den negative

effekt, at den i praksis har medført et ringere beskyttelses-/forsyningssikkerheds-

niveau

i Danmark.

Dette har været et betydeligt problem for eksempelvis fødevare-

virksomheder, der er helt afhængige af en stabil naturgasforsyning.

Landbrug & Fødevarer har arbejdet for, at ideen om nabosolidaritet og ikke-

beskyttede kunder følges af en markedstankegang, hvor de forbrugere, for hvem

afbrud vil have meget store konsekvenser i forhold til veterinærsikkerhed, dyrevel-

færd mv., kan købe sig til højere forsyningssikkerhed på bekostning af andre, der

måske kan drage økonomisk fordel af at være tilgængelig for afbrud.

Øget markedsfleksibilitet vil være en økonomisk effektiv måde at løse problemet

på. Det er ikke tydeligt for Landbrug & Fødevarer, om forslagets understregning af

market measures

dækker dette. I alternativt fald håber Landbrug & Fødevarer, at

den danske regering vil arbejde for markedsdrevet forsyningssikkerhed i de kom-

mende forhandlinger.

Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde kraftigt for, at den revide-

rede forordning ikke svækker forsyningssikkerheden for danske virksomheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På arbejdsgruppeniveau er forslaget blevet mødt med betydelige reservationer fra

en række medlemslande, der ikke er overbeviste om merværdien af obligatorisk

regionalt samarbejde. Overfor står en anden gruppe lande, som er meget positive

overfor forslaget og presser på for yderligere solidaritet, mere forpligtende regionalt

samarbejde og øget harmonisering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslagets formål, idet man lægger vægt på, at forordningen

indrettes, så den bidrager til et mere velfungerende indre marked for gas, der i væ-

sentlig grad reducerer sandsynligheden for en forsyningskrise og er en vigtig forud-

sætning for en øget forsyningssikkerhed på EU-plan.

Regeringen er generelt tilhænger af styrket regionalt energisamarbejde, som der

også lægges op til i forslaget. Analyser og stresstest viser, at øget samarbejde og

koordination mellem medlemslandene på gasforsyningsområdet kan medvirke til at

Side 7/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

hindre, at medlemslande i en krisesituation bringer det indre gasmarked i fare.

Dermed forbedres mulighederne for at håndtere alvorlige kriser på europæisk plan.

Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at det regionale samarbejde på europæ-

isk plan tilrettelægges på en måde, der er praktisk mulig at implementere, og som

ikke modvirker den nødvendige fleksibilitet for effektivt samarbejde og solidaritet i

en krisesituation i Europa.

Regeringen støtter, at der indføres en mekanisme som sikrer solidaritet mellem

medlemsstaterne, men solidaritet skal gå hånd i hånd med ansvarlighed. Regerin-

gen lægger derfor vægt på, at der etableres et klart regelsæt for solidaritetsforplig-

telsen, herunder for det aftaleregime om bl.a. finansiel kompensation til naturgas-

virksomheder, som indgår i Kommissionens forslag. Det er vigtigt, fordi det er et

europæisk marked for gas, som man griber ind i med en sådan solidaritetsmeka-

nisme. Solidaritetsmekanismen bør desuden alene kunne anvendes som en sidste

udvej, når alle andre nødforsyningsværktøjer er taget i anvendelse, og kun benyt-

tes på baggrund af forudgående aftale mellem nabolandene om vilkårene.

Regeringen kan støtte, at man bibeholder den nuværende definition af beskyttede

gaskunder og i den forbindelse bibeholder de muligheder, der er for udvidelse af

beskyttelsen af gaskunder. Disse muligheder for at udvide beskyttelsen sikrer, at

der på det danske gasmarked er en høj beskyttelsesgrad.

Regeringen arbejder for, at ikke kun kompetente myndigheder, men også transmis-

sionssystemoperator (i Danmark Energinet.dk) kan erklære kriseniveau med efter-

følgende orientering af Kommissionen, nabolande m.v. via den kompetente myn-

dighed. Dette er begrundet i operationelle forhold, hvor der ved tekniske nedbrud

skal handles øjeblikkeligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

2. Fremtidigt elmarkedsdesign

KOM(2015) 340

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Det nederlandske formandskab forventes at sætte elmarkedsdesign på dagsorde-

nen for energirådsmødet den 6. juni 2016 til præsentation af formandskabskonklu-

sioner og evt. politisk drøftelse. Dette sker som opfølgning på Kommissionens

meddelelse om fremtidigt elmarkedsdesign fra 15. juli 2015. Formandsskabskon-

klusionerne har til formål at give vejledning til Kommissionens arbejde med et

kommende lovgivningsudspil vedrørende markedsdesign, forsyningssikkerhed og

risikohåndtering. Kommissionen kommende forslag forventes offentliggjort ultimo

2016.

Formandskabskonklusionerne forventes i vidt omfang at følge indholdet af Kom-

missionens meddelelse om et fremtidigt el-markedsdesign. Kommissionens med-

delelse om en ny udformning af energimarkedet (markedsdesignmeddelelsen) blev

fremsat som opfølgning på Kommissionens strategi for Energiunionen fra februar

2015. Meddelelsen om markedsdesign vedrører Energiunionens anden dimension

om et fuldt integreret indre energimarked. Med meddelelsen lancerede Kommissio-

nen en offentlig høring om et fremtidigt energimarkedsdesign.

Der sættes i markedsdesignmeddelelsen fokus på tre prioriteter: 1) Indfrielse af et

velfungerende indre marked for elektricitet, 2) styrkelse af regionalt samarbejde i et

integreret elsystem samt 3) en europæisk dimension for forsyningssikkerheden.

Meddelelsen er ikke retligt bindende og vil ikke have konsekvenser for dansk ret.

Det samme gælder for formandskabskonklusionerne.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 15. juli 2015 en meddelelse om en ny udformning af

energimarkedet (markedsdesignmeddelelsen), KOM(2015) 340. Meddelelsen om

markedsdesign følger op på Energiunionsstrategien. Fokus er på at sikre et velfun-

gerende fuldt ud integreret indre energimarked bl.a. gennem et nyt markedsdesign

for el, som sikrer investeringer i sektoren, yderligere udvikling og integration af ved-

varende energi, samt gennem et øget fokus på sikring af forsyningssikkerheden.

Øget regionalt samarbejde skal medvirke til at sikre indfrielse af disse målsætnin-

ger. Arbejdet med et nyt markedsdesign er et af de højst prioriterede indsatsområ-

der i Energiunionsstrategien.

Med meddelelsen om markedsdesign lancerede Kommissionen en offentlig høring

om et fremtidigt energimarkedsdesign og beredskab for elforsyningssikkerhed. Der

er sendt danske høringssvar til Kommissionen herom. De danske høringssvar er

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2015.

Side 9/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

Kommissionens meddelelse forventes at blive fulgt op af et lovgivningsinitiativ ulti-

mo 2016 om en ny udformning for energimarkedet samt en revision af elforsy-

ningssikkerhedsdirektivet.

Kommissionen har desuden iværksat en analyse af medlemsstaternes brug af ka-

pacitetsmekanismer, hvor Kommissionen har sendt et foreløbigt rapportudkast i

høring med svarfrist den 6. juli 2016. Kommissionen forventes at præsentere en

endelig rapport ultimo 2016.

3. Formål og indhold

Det nederlandske formandskab forventes at sætte elmarkedsdesign på dagsorde-

nen for energirådsmødet den 6. juni 2016 til præsentation af formandskabskonklu-

sioner og evt. politisk drøftelse. Formandsskabskonklusionerne følger i vidt omfang

Kommissionens meddelelse og er møntet på at give vejledning til Kommissionens

arbejde med et kommende lovgivningsudspil på markedsdesign, forsyningssikker-

hed og risikohåndtering. Formandsskabskonklusionerne omhandler ikke nye emner

i forhold til Kommissionens meddelelse om markedsdesign samt Kommissionens

høring om ”Beredskab for elforsyningssikkerhed”, hvorfor der i nedenstående tages

udgangspunkt i Kommissionens meddelelse.

Markedsdesign

Kommissionens meddelelse om markedsdesign fokuserer konkret på tre indsats-

områder:



Indfrielse af et velfungerende indre marked for elektricitet



Styrkelse af regionalt samarbejde i et integreret elsystem



En europæisk dimension for elforsyningssikkerheden

Ad 1) Indfrielse af et velfungerende indre marked for elektricitet

Kommissionen fremhæver, at et velfungerende fælles europæisk elmarked er det

bedste middel til at sikre forbrugerne omkostningseffektiv forsyning af elektricitet.

Kommissionen nævner behovet for at fremme nye teknologier, fx smart grid, smar-

te elmålere og muligheden for egenproduktion, der er med til at give borgerne ejer-

skab til energiomstillingen. Yderligere nævnes vigtigheden af, at priserne afspejler

forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Kommissionen lægger op til ændringer af

det nuværende elmarkedsdesign til i højere grad at omfatte grænseoverskridende

markeder, hvor markedsregler tager hensyn til fx begrænsninger og behov i elnettet

og ikke til landegrænser, og hvor markedsregler sikrer lige adgang for alle marke-

dets aktører. Kommissionen ønsker, at vedvarende energi i højere grad integreres i

elmarkedet, samt at støtte til vedvarende energi i højere grad koordineres regionalt.

Kommissionen understreger behovet for et tilstrækkelig udbygget europæisk elnet

og vigtigheden af at sikre finansiering til og færdiggørelse af manglende infrastruk-

turudbygninger/projekter.

Ad 2) Styrkelse af regionalt samarbejde i et integreret elsystem

Kommissionen lægger vægt på, at behovet for en sikker og omkostningseffektiv

udvikling og drift af elsystemet fordrer øget koordinering mellem markedsaktører og

medlemsstaterne.

Side 10/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

Infrastrukturudbygning er afgørende for den fysiske integration af de nationale el-

markeder og for muligheden for diversificering af landenes energikilder. Kommissi-

onen understreger derfor vigtigheden af samarbejde om infrastrukturudbygning

gennem de såkaldte projekter af fælles interesse (PCI-projekter) introduceret i in-

frastrukturforordningen. Kommissionen lægger op til en øget og styrket rolle for

såvel regulatorer og systemansvarlige gennem øget regionalt samarbejde.

Ad 3) Elforsyningssikkerhed

Kommissionen fremhæver behovet for at fastlægge acceptable standarder for

strømafbrydelser samt at udarbejde en standardiseret europæisk metode til vurde-

ring af effekttilstrækkeligheden i medlemsstaterne, som bl.a. tager højde for pro-

duktion på tværs af grænserne og variabel produktion fra vedvarende energi.

Standardiserede metoder for vurdering af effekttilstrækkelighed skal udgøre grund-

laget for at identificere, om medlemsstaterne har behov for kapacitetsmekanismer.

Kommissionen lægger endvidere op til at udvikle referencemodeller for kapacitets-

mekanismer.

Kommissionen iværksatte den 29. april 2015 en analyse af medlemsstaternes ka-

pacitetsmekanismer, hvor et foreløbigt rapportudkast er sendt i offentlig høring den

13. april 2016 med svarfrist den 6. juli 2016. Kommissionen forventes at præsente-

re en endelig rapport ultimo 2016.

Kommissionen har i forbindelse med forberedelserne til et kommende elforsynings-

direktiv undersøgt, hvilke beredskabsforanstaltninger som medlemsstaterne har

iværksat for at sikre elforsyningen i krisesituationer. Danmark har bidraget til disse

undersøgelser samt afgivet høringssvar herom i oktober 2015.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hverken Kommissionens meddelelse eller formandsskabskonklusionerne har i sig

selv konsekvenser for dansk lovgivning. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Side 11/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

Hverken Kommissionens meddelelse eller formandsskabskonklusionerne har i sig

selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det

skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hverken Kommissionens meddelelse eller formandsskabskonklusionerne skønnes

at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens meddelelse om en ny udformning af energimarkedet har været i

høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik, ligesom meddelel-

sen har været behandlet i specialudvalget den 4. november 2015 forud for energi-

rådsmødet den 26. november 2015. Nedenstående høringssvar blev modtaget.

CO-industrien har ikke haft bemærkninger.

Markedsdesignmeddelelsen

Dansk Byggeri noterer sig med glæde intentionerne om i øget omfang at involvere

energiforbrugerne i deres forbrug og dermed i mulighederne for at bidrage til et

reduceret energiforbrug. De er enige i, at denne tilgang til energibesparelser har

betydeligt større potentiale end ensidigt fokus på centrale løsninger, som tager

initiativet og dermed engagementet fra forbrugerne.

Dansk Energi (DE) hilser Kommissionens initiativ om et nyt elmarkedsdesign vel-

komment. DE påpeger, at de har et overordnet princip om, at et frit marked skal

være omdrejningspunkt for elsystemets udvikling. DE bemærker særligt, at Kom-

missionen viser positive takter i forhold til ambitionen om at etablere markeder på

tværs af grænserne. Det er vigtigt, at både balancering og priszoner afspejler

transmissionskapacitet snarere end nationale grænser. Herudover bemærker DE,

at Kommissionens forslag om regionale operationscentre for transmissionssyste-

met viser interessante perspektiver i forhold til at sikre, at selskabsøkonomisk sty-

ring af TSO’er ikke får forrang over samfundsøkonomiske gevinster. DE støtter

også op omkring Kommissionens forslag om at give ACER en mere central rolle.

Tilsvarende støtter DE principielt forslaget om et stærkere regionalt samarbejde i

ENTSO-E. DE hilser velkomment, at Kommissionen anerkender behovet for even-

tuelle kapacitetsmekanismer og er enige i Kommissionens betragtninger om, hvor-

dan sådanne modeller overordnet bør være. DE støtter desuden, at der udvikles en

fælleseuropæisk referencemodel for kapacitetsmekanismer. Endelig deler DE

Kommissionens anerkendelse af, at distributionsselskaberne får en mere central

rolle i elsystemet.

Sekretariatet for Energitilsynet (SET) fremhæver, at regionalt samarbejde i Europa

har sine økonomiske fordele og bidrager til udviklingen af internationale el-

forbindelser. I denne sammenhæng fremhæver SET, at samarbejdet mellem de

nordiske regulatorer gennem NordREG er et godt eksempel på regionalt samarbej-

de, hvor relevante aktører på detail- og transmissionsniveau er med til at udvikle

Side 12/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

energimarkedet. Erfaringer fra dette samarbejde vil med fordel kunne benyttes til at

fremme regionalt samarbejde i EU.

Vedvarende Energi (VE) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke, at

EU på nuværende tidspunkt bør indføre lovgivning for at harmonisere balancemar-

keder eller gennemtvinge kortsigtede intraday markeder. EU skal kun give overord-

nede anbefalinger på dette område. VE og DN påpeger, at priserne bør følge for-

hold i udbud og efterspørgsel, men også miljøeffekten af den aktuelle energipro-

duktion samt transmissionskapacitet. Med hensyn til støtteordninger for vedvaren-

de energi mener VE og DN ikke, at der behov for mere koordinering fra EU’s side,

men i stedet skal frivillig koordinering og udveksling af erfaringer mellem landene

fremmes. Ligeledes bør man heller ikke udarbejde fælles regionale vurderinger af

elforsyningssikkerheden. Disse bør i stedet som udgangspunkt være nationale. EU-

regler for kapacitetsmekanismer kan være gavnlige, særligt hvis de sikrer en høj

forsyningssikkerhed og et højt miljøniveau. Endelig påpeges, at EU bør sikre, at

distributionsselskaberne har omkostningsægte priser (hvile-i-selv krav), samt er

underlagt benchmarking og krav om minimale afbrydelser. Desuden skal de stille

måledata i realtid til rådighed for forbrugere og producenter og for tredjepart, som

forbrugeren ønsker.

DI støtter arbejdet med hurtigst muligt at sikre velintegrerede energimarkeder i EU,

herunder elmarkedet. DI er enig med Kommissionen i, at design af elmarkeder og

tilvejebringelse af forsyningssikkerhed skal ske i en regional kontekst for at sikre en

omkostningseffektiv grøn omstilling og konkurrencedygtige vilkår for elforbrugerne

og særligt danske virksomheder. DI fremhæver, at et meget væsentligt element i at

sikre et velfungerende indre energimarked er, at der er tilstrækkelig infrastruktur til

rådighed, og at den fysiske kapacitet rent faktisk er stillet til rådighed af ejerne af

infrastruktur.

Det Økologiske Råd (DØR) fremhæver, at el skal produceres omkostningseffektivt

og på vedvarende energi og understreger, at energibesparelser fortsat bør priorite-

res som det billigste virkemiddel. DØR er enige i hensigten med yderligere netud-

bygning af elnettet, men lægger vægt på, at et fremtidigt elmarked har tæt sam-

menhæng mellem produktion og forbrug lokalt og regionalt fx gennem at fremme

fleksibelt forbrug og egentlig energilagring i langt højere grad, end det sker i dag. I

denne sammenhæng efterspørger DØR, at der tages højde for, at situationen på

elmarkedet bevæger sig fra årsgennemsnit og sæsonafhængighed over til behov

for betragtninger om marginalt forbrug og produktion samt begrænsninger af det

maksimale effektbehov over året. Udbygning af transmissionsledninger skal ske,

hvor der skabes størst synergi mellem elområder og internt i landene, hvor behovet

for at fjerne flaskehalse er stort. DØR støtter, at der fortsat skal være mulighed for

nationale VE-støtteordninger, hvor det er nødvendigt. DØR er skeptisk over alt for

stor fokus på oprettelsen af kapacitetsmarkeder og mener, at Kommissionen og

Danmark bør arbejde for at sikre gennemsigtige markeder for reservekraft og andre

balancerende egenskaber.

Side 13/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

Forbrugerrådet Tænk finder Kommissionens meddelelser om fremtidigt elmarkeds-

design og detailmarked yderst vigtige for opnåelsen af velfungerende markeder på

energiområdet og kan støtte den i notatet beskrevne danske holdning. Forbruger-

rådet Tænk bemærker, at det fokus, der er lagt på forbrugerinvolvering og beskyt-

telse i bl.a. de 10 væsentlige punkter for at sætte forbrugerne i centrum for et dy-

namisk og velfungerende energisystem, bør understøttes fra dansk side. Forbru-

gerrådet Tænk peger desuden på, at med fjernelsen af et så vigtigt element i for-

brugerbeskyttelsen som regulerede priser, er der opstået et behov for en tættere

overvågning af prisudviklingen for husholdningerne. Dette gælder både den gene-

relle prisudvikling og udviklingen af priserne for enkelte grupper af forbrugere, såle-

des at især passive og/eller svage forbrugere ikke lades i stikken.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen og formandskabskonklusionerne lægger ikke op til konkrete initiativer

og præsenterer problemstillinger på en balanceret måde.

Det er forventningen, at der fortsat vil være bred opbakning blandt medlemsstater-

ne til høringsmeddelelsen om markedsdesign. Der forventes ligeledes bred opbak-

ning til formandsskabets konklusioner om markedsdesign.

Det forventes, at landene vil støtte bredt op om etablering af et velfungerende indre

marked for energi og lægge stor vægt på, at allerede vedtagende initiativer gen-

nemføres. Der er dog forskelle i medlemsstaternes vægtning af udmøntningen af

de tiltag, der sættes fokus på i markedsdesignmeddelelsen. Eksempelvis er en

gruppe af medlemslandene fortalere for, at prissignaler alene skal drive investerin-

ger i energimarkedet, mens andre medlemslande støtter yderligere tiltag til at sikre

investeringer i markedet, herunder kapacitetsmekanismer. Tildeling af øgede kom-

petencer til regionale og europæiske myndigheder og/eller samarbejdsfora er et

andet område, hvor der forventes forskelle i medlemsstaternes positioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det

sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne samt at

sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og øget energiforsy-

ningssikkerhed.

Regeringen anser udvikling og implementering af fælles netregler som afgørende

for at øge den grænseoverskridende handel, fremme konkurrencen i energisekto-

ren på EU-plan og færdiggøre de regionale markedskoblingsprocesser for relevan-

te elmarkeder. Regeringen bakker op om fælleseuropæiske løsninger, som frem-

mer udbygning med vedvarende energi.

Regeringen støtter en fælles metode til at opgøre effekttilstrækkelighed. Indførelse

af nationale kapacitetsmekanismer rejser mange vanskelige spørgsmål, og derfor

Netregler er fælleseuropæiske operationelle regler for drift, planlægning og brug af de

europæiske el- og gassystemer.

Side 14/15

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 281: Samlenotat om rådsmøde (energi) den 6/6-16

finder regeringen, at der bør findes løsninger, som er mere kompatible med det

indre marked.

Regeringen støtter princippet om regionalt samarbejde og koordinering. Her har de

nordiske lande vist, hvordan regionalt samarbejde har været medvirkende til at

levere pålidelige, konkurrencedygtige priser og en elforsyning med høj andel af

vedvarende energi kombineret med en høj grad af el-forsyningssikkerhed. Det vel-

fungerende nordiske elmarked har på mange områder gjort Norden til foregangsre-

gion for udviklingen i det europæiske elmarked. Det samme gør sig gældende på

infrastrukturområdet, hvor man i Norden har gode erfaringer med regionalt samar-

bejde om infrastrukturudbygning, herunder fjernelse af flaskehalse.

Regeringen støtter kommissionens ønske om at etablere fælles begrebsforståelse

for risikostyring i elforsyningen. Regeringen lægger vægt på, at samarbejdet vedrø-

rende risikohåndtering kan styrkes gennem regionalt samarbejde, uden at der fra

centralt hold skal stilles formelle krav til beredskabsplaner og risikoanalyser, der

risikere at påvirke den nuværende lokale forankring hos virksomhederne.

Danmark er langt fremme på mange af de områder, som Kommissionens medde-

lelse sætter fokus på. Regeringen støtter på den baggrund Kommissionens medde-

lelse om markedsdesign.

Formandsskabets konklusioner følger op på Kommissionens meddelelse om mar-

kedsdesign på områder, der ligger i tråd med danske prioriteter for markedsdesign,

elforsyningssikkerhed og risikohåndtering. Regeringen kan på den baggrund støtte

formandsskabets konklusioner om markedsdesign.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 20. november

2015 til orientering.

Grund- og nærhedsnotat om ”En ny udformning af energimarkedet” (markedsde-

signmeddelelsen) er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. september

2015. Det danske høringssvar på Kommissionens høringsmeddelelse om ”En ny

udformning af energimarkedet” og høring om ”Beredskab om el-forsynings-

sikkerhed” er desuden oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober

2015.

Side 15/15