EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 280
Offentligt

2014

BENCHMARKING

STATISTIK 2013/2014

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

Statistik

55. årgang

ISSN 2245-1102

Udgiver:

Dansk Fjernvarme

Merkurvej 7

6000 Kolding

Tlf. 76 30 80 00

[email protected]

Design og tryk:

Datagraf Communications

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

BENCHMARKING

2014

Velkommen til den 55. udgave af Dansk Fjern-

varmes årsstatistik, Benchmarking 2014, der

er skrevet på baggrund af medlemsværkernes

årlige indberetninger.

For Dansk Fjernvarme har det seneste år i høj

grad været præget af regeringens planer for

effektivisering af fjernvarmesektoren.

I efteråret 2013 meldte erhvervs- og vækstmi-

nister Henrik Sass Larsen kontant ud, at fjern-

varmesektoren skulle effektivisere, og at man

ville igangsætte et arbejde, der afdækkede,

hvor der kan rationaliseres. Udmeldingen tager

afsæt i regeringens vækstplan for energi og

klima, der skal fremme Danmarks internatio-

nale konkurrenceevne ved øget dansk eksport

af energiteknologier og lavere energiomkost-

ninger for de danske virksomheder. For fjern-

varmesektoren betyder det, at der gennem

effektivisering skal findes midler til at investere

i mere energieffektive fjernvarmeløsninger.

I slutningen af 2013 blev der nedsat en styre-

gruppe bestående af bl.a. Erhvervs- og Vækst-

ministeriet og Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet. Samtidig er der hyret konsulenter,

der skal udføre opgaver i forbindelse med

effektiviseringsprojektet.

Dansk Fjernvarme sidder med i to følgegrup-

per, en referencegruppe og en teknisk arbejds-

gruppe. Som en del af effektiviseringsprojektet

har der været dialog med flere fjernvarmevær-

ker for at få indsigt i værkernes driftsvilkår, da

konsulenterne ikke har forudgående kendskab

til fjernvarmesektoren.

Dansk Fjernvarme har valgt at gå positivt,

men også konstruktivt kritisk, ind i arbejdet

i de udvalg, der er nedsat til at give indsigt i

fjernvarmesektorens udgiftsstruktur og mulige

effektiviseringspotentiale.

I mellemtiden har regeringen offentliggjort sin

vækstplan, hvor der står, at der i fjernvarme-

sektoren skal være en effektivisering på 500

mio. kr. i 2020. Hvorledes dette skal foregå, er

der dog ikke taget beslutning om endnu.

Ligesom i vandsektoren bliver der udarbejdet

en model, der kan beregne effektiviserings-

potentiale for branchen som helhed. Efterføl-

gende vil der kunne beregnes et effektivise-

ringspotentiale for de enkelte værker ud fra et

benchmarkingprincip.

Som forudsætning for en meningsfyldt model

forventer vi, at der vil blive udarbejdet en

konteringsvejledning med rammer for, hvor-

dan fjernvarmeværkernes omkostninger og

regnskaber skal indberettes til myndighederne.

Dansk Fjernvarme har mange års erfaring

med sammenligning af økonomiske nøgletal

og frivillig intern benchmarking. Med denne

baggrund forventer vi, at myndighedernes

regnskabs- og konteringskrav vil lægge sig tæt

op ad Dansk Fjernvarmes standardkontoplan

og den dertilhørende konteringsvejledning.

Vi forventer også, at myndighederne vil

opsætte rammer for, hvordan udgifter skal

fordeles, når de spreder sig over de tre

hovedgrupper inden for standardkontoplanen:

produktion, distribution og administration.

Dette kan f.eks. være i forbindelse med forde-

ling af lønudgifter. Derfor vil vi i denne udgave

af benchmarkinghæftet stille skarpt på forde-

lingen af nogle af omkostningsgrupperne og

ledningsnettets tilstand.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

LEDNINGSNETTET

HAR

DET GENERELT GODT

En gennemgang af værkernes indberet-

ninger fra 2010 til og med 2013 viser, at

der er et fornuftigt niveau i renovering af

ledningsnettet.

Når vi tager værkernes investeringer i

renovering af ledningsnet i kr. og dividerer

med antallet af km samlet net (hoved- og

stikledning), får vi et generelt udtryk for,

hvor meget de enkelte værker investerer

i renovering af ledningsnettet. Dette tal

kan dog både dække over, med hvilken

hastighed man er i gang med at udskifte

forældede/nedslidte ledningsstykker og

prisen ved at renovere ledningsnettet. Vi

kan således ikke tage tallet som et udtryk

for kun det ene eller det andet. Alligevel

siger det noget om niveauet i renoverings-

aktiviteten.

Ser vi på tabel 1 og figur 1, ses det, at det

gennemsnitlige renoveringsniveau ligger

stabilt over de seneste fire år med en

mindre stigning fra 2009 til 2010.

Dette kan tolkes som et udtryk for, at

branchen som helhed har en velovervejet

plan for renovering af ledningsnettet.

INVESTERING I RENOVERING I

LEDNINGSNETTET I KR. PR. KM NET.

GENNEMSNITLIG INVESTERING I

RENOVERING AF LEDNINGSNET I

KR. PR. KM NET

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2010

2011

2012

2013

FIGUR 1

Figur 1: Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik

Der er forskelle i niveauet værkerne imellem

En nærmere gennemgang af tallene fra 2013

viser dog tydeligt, at der er store forskelle på

tallene værkerne imellem, se figur 2.

RENOVERING I KR. PR. KM I 2013

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

FIGUR 2

TABEL 1

2010

34.225

2011

34.523

2012

38.838

2013

37.006

60.000

40.000

20.000

Figur 2: Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik

Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik

Renovering i

kr. pr. km net

Gennemsnit

på 37.000 kr.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

Gennemsnittet ligger på omkring 37.000 kr.

pr. km net, men tallene svinger fra nogle få

tusinde kr. op til 155.000 kr.

En nærmere gennemgang af indberetningerne

med de højeste beløb viser, at de hovedsagelig

kommer fra områderne omkring Storkøben-

havn, hvor det er meget dyrt at grave op

omkring ledningsnettet. Dette forklarer i høj

grad, hvorfor disse ligger så højt i figur 2.

Omvendt er der nogle værker, som ligger

meget lavt i figuren. Det kan der være flere

forklaringer på:

• Ledningsnettet er forholdsvist nyt, og der

er ikke behov for et højt aktivitetsniveau i

renoveringer.

• Man er måske foran i forhold til en renove-

ringsplan og holder derfor et lavt aktivitets-

niveau i en periode.

Endelig kunne det også skyldes, at nogle

varmeværker ikke er opmærksomme på, at

omkostninger til renoveringer af ledningsnettet

skal aktiveres som en investering, når renove-

ringen er med til at forlænge ledningsnettets

ALDER PÅ HOVEDLEDNINGSNETTET

60,0

levetid. Straksafskrivninger kan kun foretages,

når det er en reparation, der ikke forlænger

ledningsstykkets levetid.

Ovenstående gennemgang viser, at der er et

stabilt niveau i aktiviteten af renoveringer i

ledningsnettet. Man kan så selvfølgelig spørge

sig selv, om dette niveau er højt nok i forhold

til at sikre ledningsnettets generelle kvalitet.

Dette spørgsmål kan besvares ved at se

nærmere på ledningsnettets gennemsnitsalder.

Ledningsnettets gennemsnitsalder

Fra sidste år har gennemsnitsalderen for

værkernes hovedledninger været en del af

indberetningen til denne statistik. Det betyder,

at vi nu kan begynde at analysere på baggrund

af disse.

Figur 3 viser resultaterne af værkernes

indberetning.

Ud fra indberetningerne er det beregnet, at

den gennemsnitlige alder på ledningsnettet

ligger på 23,7 år (rød streg i figur 3).

Alder i år

FIGUR 3

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Figur 3: Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

Ledningsnettet, der i dag ligger i jorden rundt-

omkring ved de danske fjernvarmeværker,

vurderes til at have en gennemsnitlig levetid

på 50 år. For at sikre, at ledningsnettet ikke

bliver for gammelt på én gang, så det hele

skal udskiftes inden for en kort periode, bør

værkerne have en renoveringsplan, hvor der

årligt bliver investeret i renovering af lednings-

nettet. Sigtet i en sådan plan vil være, at

ledningsnettets gennemsnitsalder ligger på

halvdelen af ledningsnettets levetidsalder. Det

vil sige, at et ledningsnet, der holder i 50 år,

bør have en gennemsnitsalder på omkring 25

år.

Ved at sprede renoveringen over en lang peri-

ode sikrer værket, at man kan holde varme-

prisen i ro, og samtidig reduceres risikoen for

brud på nettet.

I og med at den faktiske gennemsnitsalder

ligger på 23,7 år, er fjernvarmebranchen som

helhed faktisk rigtig godt med i renoveringer

af ledningsnettet. Investeringstallene tyder på,

at renoveringsaktiviteten ligger stabilt hen over

årene, hvilket den netop vil gøre, når der bliver

fulgt en renoveringsplan.

De nye ledninger, som i dag bliver lagt i jorden,

forventes at have en levetid på mindst 60 til

70 år. Derfor vil vi også fremadrettet forvente

en gradvis forøgelse af gennemsnitsalderen på

ledningsnettet, så den med tiden nærmer sig

30 til 35 år.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

OMKOSTNINGER VED

BRUGERINSTALLATIONER

MÅLERE

En af de omkostninger, alle fjernvarmeværker

har til fælles, er udgifterne til forbrugernes

installationer og målere, herunder selve målin-

gen af forbrug. Derfor er det også en omkost-

ningsgruppe, hvor det kan være interessant for

fjernvarmeværkerne at sammenligne sig med

hinanden.

En måde at lave et sammenligningsgrundlag

på er at tage de gennemsnitlige samlede

udgifter til brugerinstallationer, målere og

måleraflæsning og dividere med varmesalget i

MWh (klimakorrigeret).

I tabel 2 og figur 4 ses udviklingen over de

seneste fire år.

OMKOSTNINGER VED

BRUGERINSTALLATIONER OG MÅLERE

I KR./MWH VARMESALG

GENNEMSNITLIGE OMKOSTNINGER

VED BRUGERINSTALLATIONER

OG MÅLERE I KR./MWH

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

2010

2011

2012

2013

FIGUR 4

Figur 4: Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik

Bortset fra et fald i de gennemsnitlige omkost-

ninger fra 2010 til 2011 har omkostningerne de

seneste tre år ligget stabilt på omkring 8 kr.

2013

8,3

TABEL 2

2010

10,8

2011

7,6

2012

8,4

Tabel 3: Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik

”Vidste du, at 63 % af alle varmekunder

har fjernvarme, og at 52 % af deres

fjernvarme er leveret på grøn energi?

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

Stor spredning værkerne imellem

En nærmere gennemgang af tallene for 2013

viser imidlertid, at der er meget store forskelle på

omkostningerne værkerne imellem, se figur 5.

OMKOSTNINGER VED BRUGERINSTALLATIONER OG MÅLERE I KR./MWH – 2013

Kr./Mwh solgt

FIGUR 5

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Figur 5: Kilde: Dansk Fjernvarme

Spændet går fra 0,2 kr./MWh til 40,9 kr./MWh.

Der er formentlig flere forskellige faktorer,

der spiller ind på værkernes omkostninger til

brugerinstallationer, målere og målingen af

varmeforbruget:

• Aktivitetsniveau. F.eks. vil en større udskift-

ning af varmeunits og målere påvirke

omkostningsniveauet.

• Prisniveau. F.eks. hvor gode rabatter man får

ved diverse indkøb.

• Fordeling af omkostninger. Måske bliver ikke

alle omkostninger, herunder løn, delt ud på

alle omkostningsgrupper.

Særligt det sidste punkt formodes at have

indflydelse på værkernes omkostninger til

brugerinstallationer og målere. Derfor bør

de værker, som ikke aktivt anvender en

fordelingsnøgle eller løbende registrerer

medarbejdernes tidsforbrug, bruge tid på at

få overblik over dette. Erfaringer fra andre

benchmarkinggrupper siger, at det kan betale

sig at lave et ens sammenligningsgrundlag

for disse omkostningsgrupper. Derfor bør en

fordelingsnøgle til lønudgifterne eller lignende

være et af de ledelsesredskaber, værket

bruger. Der kan læses mere om dette i afsnittet

om omkostninger ved administrationen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

”Vidste du, at skovflis er det brændsel

blandt biomassen, som bliver brugt mest

til fjernvarmeproduktion – hele 12 %”?

OMKOSTNINGER VED

ADMINISTRATIONEN

Langt størstedelen af fjernvarmeværkerne

har en administration til at varetage daglige

opgaver som kontorarbejde, regnskab, kunde-

kontakt, energispareindsats mv. Undtaget er

de helt små værker, der har valgt at udlicitere

opgaven til andre værker eller eksterne drifts-

selskaber.

Omkostninger til administration er et område,

hvor værkerne med fordel kan sammenligne

sig med hinanden. Selvom administrationsom-

kostningerne typisk kun udgør mindre end 5 %

af de samlede omkostninger, er det alligevel

værd at følge omkostningerne.

De seneste fire år har administrationsomkost-

ningerne (fratrukket PSO/energispareomkost-

ninger, der benchmarkes et andet sted) ligget

nogenlunde konstant målt i forhold til varme-

salget i MWh (klimakorrigeret). Undtaget er

2011, hvor de tilsyneladende har haft et mindre

dyk, se tabel 3.

OMKOSTNINGER VED ADMINISTRATION

I KR./MWH VARMESALG

TABEL 3

2011

43,0

2012

34,6

2012

41,9

2013

40,8

Tabel 3: Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik

Ligesom i det foregående afsnit om omkost-

ningerne ved brugerinstallationer og målere

er der store forskelle på omkostningsniveauet

værkerne imellem. Dette ses tydeligt i figur 6,

der tager udgangspunkt i de seneste tal fra

2013.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER I KR./MWH SOLGT – 2013

Kr./Mwh solgt

FIGUR 5

120,0

100,0

80,0

60,0

40,0

20,0

0,0

Figur 5: Kilde: Dansk Fjernvarmes årsstatistik

Af figuren ses det, at tallene ligger spredt

fra 6,5 kr./MWh til 96,9 kr./MWh, som er de

henholdsvis laveste og højeste værdier. Der

er altså store forskelle i omkostningsniveauet

blandt værkerne i fjernvarmebranchen.

Der kan være flere forskellige årsager til disse

forskelle:

• Stordriftsfordele. Større værker vil som

udgangspunkt have lavere administrations-

omkostninger pr. enhed.

• Forskellige serviceniveauer over for forbru-

gerne.

• Forskellig fordeling af omkostninger, hvor

f.eks. ikke alle lønomkostninger bliver fordelt

ud på omkostningsgrupperne på en ens

måde værkerne imellem.

Ligesom for omkostningerne ved brugerinstal-

lationer og målere må det formodes, at forde-

lingen af lønudgifterne ikke følger et ensartet

princip på alle værker, hvorfor det kan være

svært at sammenligne administrationsomkost-

ningerne på tværs af selskaberne.

Det anbefales, at værkerne benytter sig af en

fordelingsnøgle eller løbende tidsregistrering

som en del af ledelsesredskaberne til at skabe

overblik over omkostningerne. Samtidig vil

det i højere grad blive muligt for værket at

sammenligne omkostningerne med andre

selskabes og på en enkel måde finde potentia-

ler for bedre udnyttelse af ressourcerne.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

ENSARTEDE PRINCIPPER FOR

FORDELING AF LØNUDGIFTER

Som beskrevet i et tidligere afsnit virker det

sandsynligt, at ikke alle værker enten benytter

en fordelingsnøgle til fordeling af lønudgifterne

eller har en løbende fordeling af lønudgifterne.

I forhold til benchmarking giver det et væsent-

ligt bedre sammenligningsgrundlag, når

alle værker benytter et ensartet princip for

fordelingen af lønudgifterne, i forhold til hvor

arbejdstiden bliver brugt på værkerne.

En fordelingsnøgle giver et godt overblik over,

hvordan medarbejderressourcerne bliver brugt

på de forskellige arbejdsopgaver og projekter.

Derfor er det et godt ledelsesredskab, da det i

højere grad bliver muligt at styre omkostninger

og budgetter ved diverse projekter.

Udarbejdelse af fordelingsnøgle til løn

Dansk Fjernvarmes kontoplan arbejder ud fra

tre hovedomkostningsfunktioner: produktion,

distribution og administration. Formålet med

en fordelingsnøgle for lønnen er at få fordelt

lønudgiften ud på de tre omkostningsfunktio-

ner på en sådan måde, at det svarer til den tid,

som medarbejderne arbejder inden for hver af

disse funktioner.

Ideelt set gøres dette ved, at medarbejderne

løbende registrerer deres tidsforbrug på de

enkelte funktioner. Dette vil dog for de fleste

værker være ret tidskrævende og reelt set kun

være anvendeligt i større selskaber, hvor der

bliver arbejdet rigtig meget i projekter.

For mindre selskaber anbefales det, at man

i kortere perioder a f.eks. to uger eller en

måned beder medarbejderne om dagligt at

registrere, hvordan de har brugt arbejdsda-

gen. Denne måling danner herefter grundlag

for fordelingen af lønudgifterne for resten af

året. På den måde er det kun en kort periode,

medarbejderne skal opgøre deres tidsforbrug

ved f.eks. ledningsarbejde, målerarbejde eller

kundekontakt.

For nogle medarbejdere vil det give sig selv, at

de bruger al deres tid på en bestemt omkost-

ningsgruppe, f.eks. en bogholder, der udeluk-

kende arbejder med administration.

Når oversigten over medarbejdernes tidsfor-

brug fordelt på de tre omkostningsgrupper

er udarbejdet, er det kun et spørgsmål om at

anvende denne fordelingsnøgle på lønudgif-

terne i årsregnskab og budget inden for de tre

omkostningsgrupper.

Efterfølgende kan man enten hvert eller hvert

andet år bede medarbejderne om i en ny kort

periode at gentage opgørelsen af tidsforbru-

get, så fordelingsnøglen løbende bliver opda-

teret og ikke risikerer at blive for gammel og

upræcis.

De udarbejdede fordelingsnøgler kan direkte

anvendes i Dansk Fjernvarmes standard-

kontoplan, hvor de anvendes i kontogruppen

500000.

Ved at følge ovenstående fremgangsmåde vil

værkerne have et ensartet princip for fordelin-

gen af lønudgifterne. Fordelingsnøglerne kan

være forskellige i forhold til medarbejdersam-

mensætningen og arbejdsopgaverne, men i

betragtning af at der er anvendt et ensartet

princip, bliver det i højere grad muligt at se,

hvor forskellene i udgiftsniveauerne ligger ved

f.eks. arbejde udført på brugerinstallationer og

målere værkerne imellem.

Ovenstående princip kan også med fordel

anvendes ved større projekter, da det fremad-

rettet giver bedre mulighed for at budgettere

udgifterne ved sådanne projekter.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

SAMMENLIGNING

FJERNVARMEPRISEN

Prisen på fjernvarme er et af de vigtigste para-

metre for et fjernvarmeselskab at sammen-

ligne sig på i en benchmark. Varmeprisen bør

sammenlignes med andre fjernvarmeværkers

varmepris, men bør også sammenlignes med

de konkurrerende opvarmningsformer, der er

tilgængelige.

Ved en benchmark med andre fjernvarme-

værker spiller brændselspriser og dermed de

afgifter, der knytter sig til brændslet, en stor

rolle for varmeprisen. Således har værker, der

anvender biobrændsler og affald, generelt de

laveste gennemsnitspriser jf. figur 1. Størrelse

spiller også en rolle. Små barmarksværker har

generelt høje priser, og store centrale byer lave

priser.

FJERNVARMEPRISER GENNEMSNIT

2010

25.000

20.000

kr./år

15.000

10.000

5.000

2011

2012

2013

2014

ar r

k,k,

ioio

ga a

ar r

k,k,

FlFl

isis

ar r

k,k,

alal

ar r

k,k,

en n

trtr

alal

ec c

en n

trtr

alal

V,V,

alal

V,V,

FlFl

isis

Type værk

Kilde: Dansk Fjernvarmes varmepris, notat

Ved en benchmark bør sammenligningen

gennemføres med samme type værker som

ens eget fjernvarmeværk. Figur 1 er et forsøg

på at lave en gruppering, som tager højde for

brændsler, men også etableringsår (barmarks-

værker). Ud over de forskelle brændslerne

giver, er der en række andre forhold, som har

indflydelse på fjernvarmeværkets varmepris:

• Effektivitet

• Fleksibilitet

(flere varmekilder, samarbejde mv.)

• Afskrivningspolitik

• Tidligere års over-/underdækning

• Tilslutningsbidrag

• Myndighedspålæg om fyringsform og

brændselstype

• Afgifter

• Elafregningsform

Nogle af punkterne har det enkelte værks

ledelse direkte indflydelse på, mens andre af

punkterne er samfundsbestemte. De prisfor-

skelle, der kan ligge inden for hver gruppering,

er angivet i figur 2.

Tr r

ææ

pipi

llele

ØØ

vr r

igig

FlFl

isis

alal

FIGUR 1

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

VARMEPRISER INKL. MOMS 2013

VARMEPRISER INKL. MOMS 2014

45.000

40.000

35.000

kr./år

30.000

Laveste

Gennemsnit

Højeste

Individuel olie

Individuel N-gas

Kilde: Dansk Fjernvarmes varmepris, notat

Type værk

At der kan være forskel på dyreste og billigste

fjernvarmeværk, ses især på den store forskel

mellem billigste og dyreste naturgasfyret,

barmarkskraftvarmeværk. Men også for de

øvrige grupper er der synlige forskelle, som

har sin forklaring i ovennævnte punkter.

For benchmark mod individuelle opvarm-

ningsformer har det især været olie- og

naturgasopvarmning, varmeværket er blevet

sammenlignet med. I figur 2 ses det, at der

er barmarksværker, som ikke kan konkurrere

med individuel opvarmning med olie, og at

gennemsnittet af barmarkskraftvarmevær-

kerne på naturgas og biogas har svært ved at

konkurrere med individuel naturgas.

I alle kategorier findes værker, som ikke kan

konkurrere med naturgas.

I de senere år er eldrevne varmepumper til

individuel opvarmning blevet mere effektive.

Varmepumper er derfor blevet en opvarm-

ningsform, som fjernvarme fremadrettet

kommer til at skulle konkurrere med.

En realistisk sammenligning mellem fjernvarme

og de individuelle opvarmningsformer er dog

vanskelig, idet fjernvarmeprisen indeholder

investeringer i rør og produktionsanlæg samt

omkostninger til drift og vedligehold, som ikke

er indeholdt i en ren naturgaspris eller i en ren

elpris. Hertil kommer, at de individuelle anlæg

bør tillægges en virkningsgrad afhængigt, af

hvor effektive de er. I tabel 1 er forsøgt at lave

en realistisk sammenligning ud fra gennem-

snitspriser for fyringsolie, naturgas og elektrici-

tet inkl. afgifter og moms for 2014.

lis

lle

FIGUR 2

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

VARMEPRISER INKL. INVESTERING

TABEL 1

OPVARMNINGSFORM

Fjernvarme

Olie

Bioolie

Træpiller

Naturgas

Elvarme

Luft/vand- varmepumpe

Jordvarmepumpe

Investering

kr.

40.865

49.038

62.041

52.010

29.720

96.590

126.310

Virkningsgrad

100%

85%

80%

95%

100%

300%

330%

Pris

energi

kr./kWh

0,78

1,55

0,79

0,42

0,75

1,73

Levetid

år

Vedligehold

(anslået)

kr./år

2.500

3.500

2.100

1.000

Varmepris

inkl.

investering

vedligehold

17.030

38.958

23.764

17.312

20.357

32.943

18.264

19.419

Investering jf. teknologikatalog for 2015.

Virkningsgrader er skønnede for eksisterende anlæg. For oliefyr og naturgaskedler jf. DTU-rapport anno 2005.

Levetider jf. teknologikatalog bortset fra naturgas som jf. magasin er 17-18 år i stedet for 22 år.

Samlet set viser sammenligningen, at fjern-

varme generelt er konkurrencedygtig over for

de individuelle opvarmningsformer, men at

barmarksværkerne er under pres fra især den

individuelle opvarmning med varmepumper,

træpiller og naturgas.

Fjernvarmeprisen og afgifter

Det fremgår af ovenstående, at de til tider

meget varierende varmepriser er betinget

af det brændsel, som fjernvarmen produce-

res på, og de afgifter, som er bundet op på

brændslerne. Da omkostninger til brændsler

og afgifter indgår i den variable del af varme-

prisen, er der i figuren Variabel varmepris for

forskellige produktionsformer 2014 sammen-

stillet omkostninger til brændsler samt drift og

vedligehold, omkostninger til afgifter, indtæg-

ter ved salg af elektricitet inkl. tilskud for at

kunne beregne en variabel varmepris.

For de centrale værker er brændslerne delt

med den halve kraftvarmefordel. Elindtægter

indgår ikke for centrale anlæg, idet disse

tilhører elsiden og som sådan ikke påvirker

varmeprisen. For de decentrale kraftvarme-

anlæg inkl. affaldskraftvarme medgår

elindtægter til at nedsætte varmeprisen.

Brændselspriser er taget fra Energistyrel-

sens prisfremskrivninger. Virkningsgrader og

omkostninger til drift og vedligehold er taget

fra teknologikataloget. Der indgår ikke investe-

ringer i figuren. Biomassekraftvarme, biogas

og affaldskraftvarme har relativt set høje inve-

steringsomkostninger, som trækker i retning af

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

højere varmepriser i forhold til de lave variable

priser, som er fremkommet i figuren for disse

anlæg. Man kan sammenfatte, at det er de

variable omkostninger, der giver høje varme-

priser for naturgasbaserede anlæg, modsat

giver investeringsomkostninger høje varmepri-

ser for biomasse-, biogas- og affaldsbaserede

kraftvarmeanlæg.

VARIABEL VARMEPRIS FOR FORSKELLIGE PRODUKTIONSFORMER 2014

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

-200

-400

Central, kul

Central,

naturgas

Central,

træpiller

Combined C

Decentral

naturgas KV

Forl. Dec. KV

Biogas KV

Træflis KV

Halm KV

Affald KV

Naturgas

kedel KV

Træflis, kedel

Central, kul

Halm, kedel

Træpiller,

kedel

Affald, kedel

Elpatron

Stor varme-

pumpe

-600

-800

-1.000

Elsalg

og tilskud

Afskrivninger pr.

MWh-varme

Brændsler samt

D&V

Afgift pr.

produceret

varme kr./MWh

Varmepris før

ledningstab og

moms

Figuren viser samme billede som varmepris-

statistikken, dvs. de naturgasbaserede anlæg

er dyrest, og kul, affald og biomassebaserede

anlæg er billigst. For kul er der det særlige

forhold, at afgifterne inkl. omkostninger til

-kvoter er den dominerende omkostning.

At kulbaseret varme alligevel bliver billig, skyl-

des en meget lav kulpris.

Den anvendte pris på træpiller jf. Energistyrel-

sens forudsætninger virker høj, da det forlyder,

at træpiller i hele skibsladninger kan købes til

en pris, der er på niveau med naturgasprisen,

hvilket vil være tilfældet, såfremt et centralt

anlæg skifter til træpiller.

Den reelle varmepris på decentrale kraft-

varmeanlæg og store varmepumper vil blive

lidt lavere i virkeligheden, idet disse anlæg vil

køre i perioder, hvor elpriserne er gunstige,

og stå stille, når elpriserne er høje. Det bety-

der, at den anvendte gennemsnitlige elpris er

misvisende for disse anlæg.

Behandlingspris for affald indgår som en indtægt. Kilde: Miljøstyrelsens benchmark 2011.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

UDVALGTE

NØGLETAL

VARMEVÆRK

AFFALDVARME AARHUS

ALLINGÅBRO VARMEVÆRK A.M.B.A.

ANSAGER VARMEVÆRK A.M.B.A.

ASSENS FJERNVARME - FYN

ASTRUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A.

AULUM FJERNVARME A.M.B.A.

BALLING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

BEDSTED FJERNVARME

BILLUND VARMEVÆRK A.M.B.A.

BINDSLEV FJERNVARME A.M.B.A.

BJERRINGBRO VARMEVÆRK A.M.B.A.

BOGENSE FORSYNINGSSELSKAB A.M.B.A.

BOLIGSELSKABET DANBO

BORNHOLMS VARME A/S

BORUP VARMEVÆRK

BOULSTRUP-HOU KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A.

BRANDE FJERNVARME AMBA

BREDEBRO VARMEVÆRK A.M.B.A.

BREDSTEN-BALLE KRAFTVARMEVÆRK

BROAGER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A.

BROVST FJERNVARME A.M.B.A.

BRÆDSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

BRØNDBY FJERNVARME A.M.B.A.

BRØNDERSLEV FORSYNING A/S

BRØRUP FJERNVARME A.M.B.A.

BÆKMARKSBRO VARMEVÆRK A.M.B.A.

BÆLUM VARMEVÆRK A.M.B.A.

CTR I/S

DAGNÆS-BÆKKELUND VARMEVÆRK A.M.B.A.

DURUP FJERNVARME

DYBVAD VARMEVÆRK A.M.B.A.

EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

EJBY FJERNVARME A.M.B.A.

EJSTRUPHOLM VARMEVÆRK

ELLIDSHØJ-FERSLEV KRAFTVARMEVÆRK

ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S

ENERGIMIDT - ENERGIGRUPPEN JYLLAND A/S

ESBJERG FORSYNING A/S

FARSØ VARMEVÆRK A.M.B.A.

FENSMARK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

FELDBORG KRAFTVARMEVÆRK

FJERNVARME FYN A/S

FJERNVARMECENTRALEN AVEDØRE HOLME

FJERNVARMEDISTRIBUTIONSSELSKAB HVIDOVRE

FJERRITSLEV FJERNVARME

FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A.

FREDERIKS VARMEVÆRK A.M.B.A.

FREDERIKSBERG FJERNVARME A/S

FUGLEBJERG FJERNVARME

FUR KRAFTVARMEVÆRK AMBA

FÅRVANG VARMEVÆRK A.M.B.A.

GALTEN VARMEVÆRK

GANDRUP VESTER-HASSING VARMEFORSYNING

GAUERSLUND FJERNVARME

GEDSER FJERNVARME A.M.B.A.

GEDSTED VARMEVÆRK

GELSTED FJERNVARME

GENNER-HELLEVAD-HOVSLUND

GEV VARME A/S

GILLELEJE FJERNVARME A.M.B.A.

GIVE FJERNVARME

GLOSTRUP FORSYNING

GLYNGØRE FJERNVARMEVÆRK

GRAM FJERNVARME

Antal

målere

53.344

633

622

3.204

161

1.337

1.366

502

464

2.602

557

2.247

1.433

695

4.822

1.143

622

2.509

1.129

571

638

1.105

1.297

1.485

3.368

4.383

1.230

201

342

2.318

407

330

1.569

804

744

434

18.591

20.059

1.508

249

999

60.867

132

2.288

8.214

781

4.076

1.090

502

1.837

1.790

2.934

376

446

396

553

3.621

1.594

1.522

407

297

1.143

Forbruger

tæthed

(MWh

leveret pr.

meter)

2,2

1,5

1,2

1,0

1,1

1,4

1,3

1,6

1,8

1,5

0,6

1,6

0,8

Levering

an net

MWh

2.589.633

14.174

86.815

4.585

26.666

32.331

12.663

9.435

87.206

13.053

76.080

39.269

22.963

106.695

30.478

16.140

Fremløb

an net

vinter °C

111

165

Alder på

lednings

net målt

i antal år

Nettab

i procent

af leveret

til net

12%

Funk

tions

opdelt

kontoplan

23%

40%

27%

23%

29%

17%

18%

30%

19%

17%

31%

25%

24%

36%

1,3

1,0

1,2

0,7

2,8

1,5

1,2

1,6

89,9

1,3

1,4

1,1

1,7

1,6

1,5

27,2

1,8

2,4

1,1

1,2

1,8

8,0

14.808

14.236

23.448

35.283

280.588

125.810

24.221

10.006

4.853.274

64.792

10.874

8.865

62.052

18.408

19.650

12.090

325.804

632.529

1.056.883

1.092

6.475

22.422

2.168.999

99.451

26%

25%

27%

22%

17%

25%

32%

19%

23%

20%

23%

19%

39%

20%

38%

29%

17%

16%

10%

25%

33%

27%

17%

30%

24%

35%

30%

39%

18%

32%

23%

31%

24%

1,6

1,1

7,8

1,2

264.122

18.139

805.026

24.176

14.589

40.380

49.761

65.109

9.105

11.603

15.157

118.919

38.676

41.644

78.205

6.888

27.800

1,2

1,1

1,6

1,1

1,6

1,4

5,0

2,0

1,3

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

VARMEVÆRK

GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A.

GREVE FJERNVARMEVÆRK

GRÆSTED FJERNVARME

GULDBORGSUND FORSYNING VARME

GYLLING-ØRTING-FALLING KRAFTVARMEVÆRK

GØRDING VARMEVÆRK A.M.B.A.

HADERUP KRAFTVARMEVÆRK

HADERSLEV FJERNVARME

HADSTEN VARMEVÆRK

HADSUND BYS FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

HALS FJERNVARME A.M.B.A.

HALSNÆS VARME A/S

HALVRIMMEN-ARENTSMINDE KRAFTVARMEVÆRK

HAMMEL FJERNVARME A.M.B.A.

HAMMERSHØJ FJERNVARMEVÆRK

HANSTHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A.

HARBOØRE VARMEVÆRK A.M.B.A.

HASHØJ KRAFTVARMEFORSYNING

HASLEV FJERNVARME I.M.B.A.

HAVNDAL FJERNVARME A.M.B.A.

HAVNEBY VARMEVÆRK A.M.B.A.

HEDENSTED FJERNVARME

HINNERUP FJERNVARME A.M.B.A.

HIRTSHALS FJERNVARME A.M.B.A.

HJALLERUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB

HJORDKÆR FJERNVARMEVÆRK

HJØRRING VARMEFORSYNING

HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A.

HOFOR FJERNVARME

HOLEBY FJERNVARME

HOLME-LUNDSHØJ FJERNVARME

HOLSTED VARMEVÆRK A.M.B.A.

HOLTE FJERNVARME A.M.B.A.

HORNSLET FJERNVARME A.M.B.A.

HORSENS VARMEVÆRK A.M.B.A.

HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A

HUNDIGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

HVALPSUND KRAFTVARME A.M.B.A.

HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

HVIDBJERG FJERNVARME A.M.B.A.

HVIDEBÆK FJERNVARMEFORSYNING

HØJE TAASTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

HØJSLEV NR.SØBY FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

HØNG VARMEVÆRK A.M.B.A.

I/S SKIVE FJERNVARME

IKAST VÆRKERNE VARME A/S

ISHØJ VARMEVÆRK

JELLING VARMEVÆRK

JERSLEV VARMEVÆRK A.M.B.A.

JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A.

KERTEMINDE FORSYNING - VARME A/S

KIBÆK VARMEVÆRK ANDELSSELSKAB

KJELLERUP FJERNVARME

KONGERSLEV FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

KVÆRNDRUP FJERNVARME A.M.B.A.

LANGÅ VARMEVÆRK A.M.B.A.

LAURBJERG KRAFTVARMEVÆRK

LEM VARMEVÆRK

LEMVIG VARMEVÆRK A.M.B.A.

LOLLAND VARME A/S, NAKSKOV FJERNVARME

LOLLAND VARME, SØLLESTED VARMEVÆRK

LYSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

LÆSØ FJERNVARMEVÆRK

LØGSTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A.

LØGSTØR FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

LØGUMKLOSTER FJERNVARME A.M.B.A.

Antal

målere

5.263

724

775

6.400

474

741

233

4.165

2.371

1.992

1.255

3.800

405

2.587

368

813

680

486

2.078

312

261

1.900

3.516

2.433

1.605

574

9.172

1.502

31.905

691

2.594

962

815

1.925

5.596

543

286

1.167

596

802

6.556

565

1.884

3.468

7.608

976

401

1.293

5.860

1.169

1.749

569

660

857

347

720

3.055

4.215

457

3.893

209

708

2.452

1.486

Forbruger

tæthed

(MWh

leveret pr.

meter)

1,6

5,2

1,5

2,0

0,9

1,4

1,1

3,0

1,4

1,7

1,1

1,4

Levering

an net

MWh

171.409

108.393

20.914

243.990

14.862

20.765

7.178

168.404

75.104

63.383

26.225

110.241

Fremløb

an net

vinter °C

105

Alder på

lednings

net målt

i antal år

Nettab

i procent

af leveret

til net

19%

34%

37%

23%

39%

19%

21%

22%

Funk

tions

opdelt

kontoplan

1,4

1,2

1,5

2,1

0,7

1,1

1,4

3,3

1,9

1,5

8,4

1,2

10.669

30.545

19.574

66.043

9.147

5.716

42.341

81.169

66.953

33.766

36.154

287.006

50.130

5.171.300

13.920

23%

45%

27%

23%

30%

25%

31%

25%

26%

11%

19%

20%

13%

17%

2,9

3,1

1,8

12,5

1,6

0,8

1,0

2,4

1,7

1,3

2,0

1,4

10,9

1,5

1,2

1,1

0,9

1,7

0,9

1,7

1,1

1,9

1,0

0,8

0,5

1,3

1,1

1,3

1,2

78.361

252.720

15.592

68.717

34.248

14.136

23.388

342.476

14.612

46.868

146.475

218.556

92.461

30.837

9.734

39.314

170.344

35.678

57.186

17.053

23.568

7.869

38.831

84.956

139.794

13.424

89.989

6.993

16.740

84.194

32.054

22%

11%

25%

26%

35%

15%

30%

26%

24%

20%

25%

28%

31%

23%

19%

22%

19%

32%

12%

19%

26%

34%

37%

27%

26%

19%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

UDVALGTE

NØGLETAL

VARMEVÆRK

LØKKEN VARMEVÆRK A.M.B.A

LØNSTRUP VARMEFORSYNING A.M.B.A.

LØSNING FJERNVARME A.M.B.A.

MALLING VARMEVÆRK A.M.B.A.

MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A.

MERKUR FJERNVARME AMBA

MIDDELFART FJERNVARME A.M.B.A.

MOSEDE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

MØLDRUP VARMEVÆRK

MØLHOLM VARMEVÆRK

MØRKE FJERNVARME A.M.B.A.

MØRKØV VARMEVÆRK A.M.B.A.

NIBE VARMEVÆRK A.M.B.A.

NIMTOFTE OG OMEGNS

NORDBY FJERNVARME A.M.B.A.

NR. SNEDE VARMEVÆRK A.M.B.A.

NYBORG FORSYNING OG SERVICE A/S

NYKØBING M. FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

NYKØBING S. VARMEVÆRK A.M.B.A.

NYSTED VARMEVÆRK A.M.B.A

NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A.

NØRRE AABY KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

NØRRE-ALSLEV FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

ODDER VARMEVÆRK A.M.B.A.

OKSBØL VARMEVÆRK

OUTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A.

OVERLUND FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

PADBORG FJERNVARME

PINDSTRUP VARMEVÆRK

PRÆSTØ FJERNVARME A.M.B.A.

RAMSING-LEM-LIHME KRAFTVARMEVÆRK

RASK MØLLE VARMEVÆRK

RIBE FJERNVARME A.M.B.A.

RINGE FJERNVARMESELSKAB

RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

RINGSTED KOMMUNALE VARMEFORSYNING

RISE FJERNVARME A.M.B.A.

ROSKILDE FORSYNING A/S

RUNDHØJ FJERNVARME A.M.B.A.

RVV A.M.B.A.

RY VARMEVÆRK A.M.B.A.

RYE KRAFTVARMEVÆRK

RYOMGAARD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

RÆHR FJERNVARME

RØDBY VARMEVÆRK A.M.B.A.

RØDBYHAVN FJERNVARME A.M.B.A.

RØDDING VARMECENTRAL

RØDKÆRSBRO FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING

RØNDE FJERNVARME A.M.B.A.

SAKSKØBING FJERNVARMESELSKAB

SALTUM FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

SDR. HERREDS KRAFTVARMEVÆRKER

SDR. OMME VARMEVÆRK AMBA

SILKEBORG FJERNVARME A/S

SINDAL VARMEFORSYNING A.M.B.A.

SK VARME A/S

SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A.

SKALS KRAFTVARMEVÆRK

SKANDERBORG - HØRNING FJERNVARME A.M.B.A

SKJERN FJERNVARME CENTRAL

SKOVLUND VARMEVÆRK A.M.B.A.

SKÆRBÆK FJERNVARME

SKØRPING VARMEVÆRK A.M.B.A.

SMØRUM KRAFTVARME A.M.B.A.

SOLRØD FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A

Antal

målere

1.074

447

1.028

1.693

2.259

5.015

197

560

2.253

572

451

1.965

398

922

665

7.056

1.810

1.843

694

3.954

981

627

3.430

1.200

444

560

304

643

603

341

2.416

2.510

4.100

2.933

122

7.553

5.134

2.162

362

651

209

1.061

681

1.243

584

221

1.476

1.932

364

614

752

10.666

1.396

5.869

2.527

746

8.952

3.158

265

1.382

1.284

2.533

2.077

Forbruger

tæthed

(MWh

leveret pr.

meter)

1,1

0,6

1,4

1,6

1,2

1,0

1,4

1,6

1,3

0,9

0,5

1,7

1,5

1,4

1,5

2,3

1,1

1,9

1,4

0,7

1,3

2,4

1,0

0,9

1,6

1,5

1,4

1,1

0,2

2,8

6,0

1,0

1,4

0,9

1,3

1,7

2,2

2,1

0,8

4,5

1,6

0,9

1,4

1,7

1,3

2,4

1,7

1,4

1,3

0,7

1,1

1,3

1,5

Levering

an net

MWh

24.461

13.348

25.320

84.837

128.611

7.315

13.705

57.000

14.058

11.710

53.000

9.225

22.336

209.813

43.235

18.420

213.576

26.767

21.626

115.439

11.361

14.926

45.811

10.352

22.483

17.666

8.557

81.732

66.686

116.730

143.051

3.670

473.173

8.964

153.738

62.896

10.106

17.582

66.410

29.078

32.752

37.257

12.925

154.697

39.055

50.069

9.822

19.141

20.352

401.392

29.488

273.079

76.821

19.887

244.381

78.954

27.116

34.373

44.005

61.520

Fremløb

an net

vinter °C

Alder på

lednings

net målt

i antal år

Nettab

i procent

af leveret

til net

27%

46%

25%

16%

19%

26%

20%

28%

30%

21%

30%

16%

20%

23%

Funk

tions

opdelt

kontoplan

20%

12%

27%

23%

22%

20%

25%

31%

22%

44%

28%

17%

16%

17%

20%

28%

20%

22%

20%

22%

27%

94%

26%

22%

14%

20%

23%

28%

24%

37%

23%

16%

12%

21%

23%

22%

18%

20%

28%

23%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

VARMEVÆRK

SPJALD FJERNVARME- OG VANDVÆRK A.M.B.A.

SPØTTRUP VARMEVÆRK

STRANDBY VARMEVÆRK A.M.B.A.

STRUER FORSYNING FJERNVARME A/S

STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

SYDFALSTER VARMEVÆRK A.M.B.A.

SÆBY VARMEVÆRK A.M.B.A.

SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A.

SØNDERHOLM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

TARM VARMEVÆRK

THISTED VARMEFORSYNING A.M.B.A.

THORSAGER FJERNVARMEVÆRK

THORSHØJ KRAFTVARMEVÆRK

THORSMINDE VARMEVÆRK A.M.B.A.

THORSØ FJERNVARMEVÆRK

THYBORØN FJERNVARME A.M.B.A.

TIM KRAFTVARMEVÆRK

TISTRUP VARMEVÆRK

TOFTLUND FJERNVARME A.M.B.A.

TRANBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A.

TRANUM KRAFTVARMEVÆRK

TREFOR VARME, KOLDING A/S

TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK

TVIS

TØNDER FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A.

TØRRING KRAFTVARMEVÆRK

TÅRNBYFORSYNING VARME A/S

TAARS VARMEVÆRK A.M.B.A.

UGGELHUSE-LANGKASTRUP KKV A.M.B.A.

ULDUM VARMEVÆRK A.M.B.A.

ULSTED VARMEVÆRK A.M.B.A.

ULSTRUP KRAFTVARMEVÆRK

V. HJERMITSLEV VARMEVÆRK

VALLENSBÆK FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

VAMDRUP FJERNVARME A.M.B.A.

VARDE VARMEFORSYNING A/S

VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

VEJBY-TISVILDE FJERNVARME

VEJEN VARMEVÆRK A.M.B.A.

VEJLE FJERNVARME

VEMB VARMEVÆRK A.M.B.A.

VERDO VARME A/S

VESTEGNENS KRAFTVARMESELSKAB I/S

VESTFORBRÆNDING I/S

VESTFORSYNING VARME A/S

VIBORG FJERNVARME

VINDERUP VARMEVÆRK A.M.B.A.

VOERSÅ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

VOJENS FJERNVARME A.M.B.A.

VORUPØR KRAFTVARMEVÆRK

VÆRLØSE VARMEVÆRK A.M.B.A.

VÆRUM-ØRUM KRAFTVARMEVÆRK

ÆRØSKØBING FJERNVARME A.M.B.A.

ØLGOD FJERNVARMESELSKAB

ØRUM VARMEVÆRK

ØRSTED FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A.

ØSTBIRK VARMEVÆRK A.M.B.A.

ØSTER BRØNDERSLEV FJERNVARMESELSKAB

ØSTER HORNUM VARMEVÆRK A.M.B.A.

ØSTER HURUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A.

ØSTER TOREBY VARMEVÆRK

ØSTERLUND VARME A/S

ØSTERVRAA VARMEVÆRK

AABENRAA-RØDEKRO FJERNVARME A.M.B.A.

AABYBRO FJERNVARMEVÆRK

AALBORG FORSYNING

AARS FJERNVARMEFORSYNING

Antal

målere

582

464

863

5.270

2.450

1.259

3.521

10.067

300

1.823

5.057

404

102

269

538

1.048

313

579

1.037

3.385

198

27.485

492

2.745

1.004

116

192

469

492

166

890

1.164

5.414

370

576

4.200

2.855

616

12.455

1.073

12.432

8.779

1.421

2.001

349

1.603

191

652

1.640

657

658

602

321

361

280

1.542

491

649

8.248

1.947

34.265

5.302

Forbruger

tæthed

(MWh

leveret pr.

meter)

1,4

1,1

1,5

1,1

1,0

1,2

1,7

1,3

1,8

1,0

0,9

1,7

1,8

1,4

1,2

Levering

an net

MWh

16.451

9.886

22.231

150.164

65.335

32.808

89.096

334.234

7.701

52.601

201.578

9.513

2.969

6.928

15.368

31.638

10.116

14.715

Fremløb

an net

vinter °C

104

115

125

Alder på

lednings

net målt

i antal år

Nettab

i procent

af leveret

til net

26%

23%

21%

22%

32%

25%

23%

29%

17%

12%

28%

31%

39%

18%

31%

20%

26%

Funk

tions

opdelt

kontoplan

1,6

18,1

1,7

8,3

1,7

0,8

1,9

5.507

962.629

1.500.521

76.465

27.641

193.976

22.179

6.400

13.798

11.591

4.930

25.429

32.573

178.325

12.317

20.217

115.433

185.128

16.339

589.161

2.687.777

406.574

286.072

40.482

5.250

52.903

8.551

53.546

6.013

14.300

38.113

14.750

18.798

14.770

8.338

10.672

7.329

53.000

11.472

15.672

272.644

55.209

1.909.578

125.582

31%

22%

21%

29%

25%

1,7

1,6

1,3

0,5

0,8

1,9

3,4

1,3

2,1

25,8

1,3

1,6

1,4

1,0

1,2

0,7

1,4

1,2

1,3

1,2

1,3

1,2

1,3

1,4

1,3

0,9

2,2

1,2

31%

21%

40%

21%

45%

32%

20%

15%

20%

22%

15%

23%

22%

24%

32%

37%

14%

49%

22%

21%

25%

22%

23%

24%

30%

42%

29%

32%

22%

26%

25%

17%

22%

18,0

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 280: Henvendelse af 11/5-16 fra Dansk Energi Brancheforening (Debra) om 'fjernvarmetvang' ifm. foretræde for udvalget den 12/5-16

Merkurvej 7

6000 Kolding

Tlf +45 76308000

Fax +45 75528962

www.danskfjernvarme.dk

[email protected]