Sendt: 11. maj 2016 07:58
Emne:
Begrundelse for foretræde for FT-udvalg
Debra og Casper Ejlands bevæggrund for foretræde for Folketingets udvalg for Energi, Forsyning og Klima
Torsdag den 12. maj vil Debra -Energibranchen (der organiserer virksomheder, der sælger og servicerer
individuelle energikilder) og husejer Casper Ejland, hvis hus er 100 % drevet af grønne energikilder, men
som alligevel står til at blive tvunget på en fjernvarmeløsning af Horsens Kommune og fjernvarmeværk,
fremlægge vores syn på udfordringen ift. at tvangsdrevne fjernvarmeløsninger rent faktisk sætter den
grønne omstilling tilbage.
Det er almindeligt kendt, at der er et gennemsnitligt energitab på en fjernvarmeløsning på 30 procent.
Samtidig er fjernvarmeværkerne generelt langt fra drevet af udelukkende grøn energi, hvorfor det i denne
konkrete sag og mange lignende sager, virker yderst uhensigtsmæssigt, at en borger skal tvinges på en langt
mindre CO2-venlig løsning via tvungen tilslutning til en fjernvarmeløsning. Casper Ejlands hus er drevet af
varmepumpe og solvarme i foreningen, hvorfor huset er at betragte som fossilfrit opvarmet. Det udstiller i
høj grad, hvor mærkværdigt det er, at et fjernvarmeværker med kommunal opbakning i visse tilfælde
tvinger sine borgere over på en relativt miljø- og klimaskadelig fjernvarmeløsning.
Formålet med vores foretræde for udvalget er at informere om, at der løbende er og opstår problemer pga.
fjernvarmeværkernes brug af tvang for at få gjort deres ofte meget dyre løsninger, mindre
omkostningstunge. Det er i sig selv problematisk, men i dette konkrete tilfælde samt en lang række
lignende tilfælde, har det den konsekvens, at CO2-udslippet forøges, fordi et 100 % grønt hus tvinges over
en fjernvarmeløsning, der kun er ca. 52 % grøn Det er af den årsag, at vi har bedt om foretræde for
udvalget, da vi vil appellere til udvalgets medlemmer om at have fokus på vigtigheden af frit energivalg, i
sær når det gælder for husstande, der allerede har gennemført den grønne omstilling 100 procent.
Vi har som bilag til vores foretræde vedhæftet følgende dokumenter:
Casper Ejlands sagsakter:
Rapport fra Dansk Fjernvarme, der dokumenterer væsentligt energispild:
file:///C:/Users/DEBRA/Downloads/BenchmarkingStatistik20132014.pdf
Mvh. Kim Beyer-Eskildsen, sekretariatschef i Debra - Energibranchen og Casper Ejland, borger berørt af
fjernvarmetvang i Horsens Kommune