Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. maj 2016
J nr. 2016-1399
Korrigeret opgørelse over statens energiforbrug 2014
Til udvalgets orientering fremsender jeg hermed en korrigeret opgørelse over
statens energiforbrug i 2014.
Det følger af § 16 i cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner, at
Energistyrelsen på baggrund af ministeriernes og tilhørende institutioners
indberetninger udarbejder en årlig opgørelse over energiforbruget i staten.
Seneste opgørelse blev fremsendt til Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg den 29. september 2015. Den 18. december 2015 og den 25. januar
2016 blev der oversendt korrigerede opgørelser grundet reviderede indberetninger
af energiforbrug fra hhv. Forsvarsministeriet og Transport- og Bygningsministeriet.
Forsvarsministeriet har ved efterfølgende databearbejdning konstateret en
betydelig fejl i opgørelsen af varmeforbruget for 2014. Afvigelsen har betydet, at
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse efterfølgende ligeledes har undersøgt
opgørelserne af el- og vandforbruget i 2014, ligesom baseline for 2006 er
gennemgået.
Resultatet af Forsvarsministeriets kvalitetssikring viser, at forbruget for både varme
og for el er lavere end det tidligere opgjorte både i 2006 og i 2014. Det følger af
Forsvarsministeriets reviderede indberetning, at ministeriet i perioden 2006-2014
har reduceret sit samlede energiforbrug med 12,0 pct. og ikke med 6,0 pct., som
det er angivet i orienteringen, der er oversendt til EFK-udvalget den 18. december
2015.
På baggrund af de reviderede energidata fra Forsvarsministeriet er opgørelsen
over statens energiforbrug i 2014 blevet konsekvensrettet. Den opdaterede
opgørelse viser, at staten samlet set i perioden 2006-2014 har reduceret sit
energiforbrug med 2,3 pct. og ikke 1,5 pct., som det fremgår af den senest
fremsendte opgørelse til udvalget den 25. januar 2015.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Det er ministeriernes ansvar at indberette eget energiforbrug til Energistyrelsen. På
baggrund af indberetningerne udarbejder Energistyrelsen en årlig opgørelse over
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk