Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 261
Offentligt
1625305_0001.png
Dato
25. april 2016
Samlenotat
Rådsmøde (telekommunikation) den 26. maj 2016
Dagsorden
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen
af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU
- Generel indstilling
Side
2
2.
Revision af det centrale EU-regelsæt for elektroniske kommunikations-
net og –tjenester
9
-
Politisk drøftelse
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/13
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0002.png
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anven-
delsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU
KOM-nr. (2016) 43
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 2. februar 2016 fremsat et forslag om anvendelsen
af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU. Forslaget fastlægger rammerne for den
fremtidige anvendelse af UHF-båndet (470-790 MHz) til antenne-tv, trådløst bred-
bånd og trådløst PMSE-lydudstyr (trådløse mikrofoner m.v.). Forslaget indebærer,
at 700 MHz-frekvensbåndet skal stilles til rådighed, så det effektivt kan anvendes til
trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester inden udgangen af juni
2020.
Gennemførelse af Kommissionens forslag forventes at få mindre lovgivningsmæs-
sige konsekvenser. Da der allerede i Danmark er truffet beslutning om anvendelse
af 700 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd fra april 2020, vurderes forslaget
ikke at indebære væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om en harmoniseret tilgang til anven-
delsen af UHF-frekvensbåndet. Regeringen vil arbejde for, at afgørelsen ikke be-
grænser medlemsstaternes mulighed for eventuel introduktion af ny teknologi og
lægger vægt på, at medlemsstaternes mulighed for at fastsætte dækningskrav ikke
begrænses.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den
26. maj 2016 til generel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen har den 2. februar 2016 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790 MHz-frekvensbåndet i EU,
KOM(2016) 43. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 4. febru-
ar 2016.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Frekvensbåndet 470-790 MHz (”UHF-båndet”) anvendes i dag primært til antenne-
tv i Danmark og i resten af EU. Kommissionens forslag er fremsat i forlængelse af
beslutninger vedtaget af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) og
Side 2/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0003.png
forudgående undersøgelser i EU-regi. På den globale radiokommunikationskonfe-
rence i 2012 (WRC-12) vedtog ITU således, at 700 MHz-frekvensbåndet skulle
allokeres til både radio-/tv-spredning og mobiltjenester i region 1 (Europa og Afrika)
fra 2015.
WRC-15, som fandt sted i november 2015, markerede afslutningen på de internati-
onale forhandlinger om tekniske og reguleringsmæssige parametre for brug af 700
MHz-frekvensbåndet til trådløst bredbånd. Det giver en sjælden mulighed for at
foretage en næsten global harmonisering af dette frekvensbånd til brug for trådløst
bredbånd. WRC-15 fastholdt desuden den eksklusive allokering af 470-694 MHz-
frekvensbåndet ("frekvensbåndet under 700 MHz") til radio-/tv-spredning i region 1.
Den tidligere EU-kommissær Pascal Lamy har stået i spidsen for at udarbejde en
rapport med anbefalinger om den fremtidige brug af UHF-båndet på grundlag af
bidrag fra en gruppe af repræsentanter for mobil-, radio-/tv- og mediesektoren (La-
my-rapporten). Rapporten anbefaler at reallokere 700 MHz-frekvensbåndet til tråd-
løst bredbånd, og at frekvensbåndet under 700 MHz fortsat anvendes til antenne-
tv.
Kommissionens offentlige høring om Lamy-rapporten viste, at der var støtte til en
koordineret EU-foranstaltning. Sideløbende hermed vedtog frekvenspolitikgruppen
(RSPG) en udtalelse, som også støtter en koordineret EU-tilgang til trådløst bred-
bånd i 700 MHz-frekvensbåndet. RSPG anbefalede i sin udtalelse visse harmonise-
rede tekniske betingelser og en fælles frist for brug af 700 MHz-frekvensbåndet til
trådløst bredbånd og langsigtet brug af frekvensbåndet under 700 MHz til antenne-
tv.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag bidrager til målet om at tilvejebringe yderligere 1200 MHz til
trådløst bredbånd, som er én af målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets
afgørelse nr. 2012/243/EU om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram.
Forslaget fremmer også den videre udvikling af innovative audiovisuelle medietje-
nester i overensstemmelse med målsætningerne om et radiofrekvenspolitikprogram
og stemmer overens med tilladelsesdirektivet, jf. direktiv 2002/21/EF af 7. marts
2002, og rammedirektivet, jf. direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002
Kommissionens forslag indeholder tre primære elementer:
Frister for omlægningen af brugen af 700 MHz-frekvensbåndet fra antenne-tv til
trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester i overensstemmelse
med harmoniserede tekniske betingelser på EU-plan.
Bestemmelser, som skal lette overgangen ved den ændrede anvendelse af
frekvenser i UHF-båndet.
Bestemmelser om langsigtet brug af frekvensbåndet under 700 MHz, herunder
om evaluering og revision af disse bestemmelser.
Side 3/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0004.png
For så vidt angår
det første hovedelement
indeholder forslaget - med hensyn til 700
MHz-frekvensbåndet – bestemmelser om bindende fælles frister for medlemssta-
ternes omlægning af brugen af 700 MHz-frekvensbåndet til trådløst bredbånd. Dis-
se bestemmelser fastsætter, at:
Grænseoverskridende koordineringsaftaler skal være indgået senest ved ud-
gangen af 2017.
700 MHz-frekvensbåndet skal stilles til rådighed, så det effektivt kan anvendes
til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester inden udgangen af
juni 2020 i overensstemmelse med Europa-Kommissionens gennemførelsesaf-
gørelse om de harmoniserede tekniske betingelser for brug af båndet.
For så vidt angår
det andet hovedelement
fastslår forslaget, at tilladelser udstedt til
700 MHz-frekvensbåndet skal kunne overdrages.
Ved udstedelse af tilladelser til anvendelse af 700 MHz frekvensbåndet tilskyndes
medlemsstaterne til at sikre en høj kvalitet i dækningen. Forslaget tilskynder til, at
det skal ske ved hastigheder på mindst 30 Mbit/s, både indendørs og udendørs,
eventuelt geografisk afgrænset og eventuelt med betingelser, der letter eller til-
skynder til deling af netinfrastruktur eller frekvenser.
For så vidt angår
det tredje hovedelement,
dvs. resten af UHF-båndet (470-694
MHz), foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne skal sikre, at dette bånd også
på lang sigt kan anvendes til jordbaseret distribution af audiovisuelle medietjene-
ster, herunder gratis antenne-tv, til et bredt publikum og til trådløst PMSE-lydudstyr
(trådløse mikrofoner m.v.). Enhver anden anvendelse af frekvensbåndet må ikke
forstyrre andre landes brug af frekvenserne til dette formål.
Medlemsstaterne får også mulighed for at anvende frekvensbåndet under 700 MHz
til elektroniske kommunikationstjenester, der leveres på anden vis end via tv-
spredningsnet (DTT). Det skal i så fald udelukkende være til downlink (dvs. til
download fra nettet til modtageterminaler som tv-apparater eller tablets).
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne senest den 30. juni 2017 skal offent-
liggøre deres nationale køreplaner for omlægning af brugen af 700 MHz-
frekvensbåndet til trådløst bredbånd og den relevante overgangsproces for hele
UHF-båndet. Formålet er at sikre, at konsekvenserne for borgere og virksomheder
kan begrænses ved hjælp af en transparent proces.
Endelig skal Kommissionen inden 2025 i samarbejde med medlemsstaterne evalu-
ere brugen af frekvensbåndet under 700 MHz og rapportere konklusionerne til Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets skal høres. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Euro-
pa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Industri,
Forskning og Energi (ITRE).
Side 4/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0005.png
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er respekteret, eftersom medlemssta-
terne ikke enkeltvis kan opnå initiativets mål, mens det på samme tid giver mulig-
hed for at tage højde for nationale forhold (i både 700 MHz-frekvensbåndet og fre-
kvensbåndet under 700 MHz).
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering om, at nærhedsprincippet er over-
holdt.
6. Gældende dansk ret
Området reguleres af følgende dansk lovgivning:
Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser med senere ændringer
Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende
radiofrekvenser
Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser uden
tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
Bekendtgørelse nr. 763 af 1. juni 2015 om fastlæggelse af rammerne for an-
vendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer (fre-
kvensplan)
Bekendtgørelse nr. 1129 af 1. december 2009 om overdragelse og tilbageleve-
ring af visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 20.
marts 2014
Bekendtgørelse nr. 1287 af 8. november 2007 om Radio- og tv-nævnets udbud
af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder
7. Konsekvenser
Der er i Danmark truffet politisk beslutning, jf. Aftale om vækstplan for digitalisering
i Danmark af 26. februar 2015, om at 700 MHz-frekvensbåndet skal anvendes til at
forbedre den mobile bredbåndsdækning ved udløb af de gældende tilladelser til
antenne-tv den 3. april 2020. Den danske beslutning ligger inden for rammerne af
Kommissionens forslag.
Forslagets bestemmelse om, om at frekvenserne i 470-694 MHz frekvensbåndet
fremover også vil kunne anvendes til andre elektroniske kommunikationstjenester
end broadcast (dog kun downlink), kan muligvis som følge af usikkerhed om forret-
ningsmodellen på sigt reducere interessen hos potentielle bydere ved et kommen-
de nationalt udbud af frekvenserne til en kommerciel udbyder af antenne-tv (DTT-
gatekeeper). Vil ingen byde, vil der ikke længere blive distribueret kommercielt
antenne-tv i Danmark. På den anden side sikrer forslaget en hensigtsmæssig flek-
sibilitet for medlemsstater, som i fremtiden måtte ønske at anvende frekvensbåndet
til udbygning af mobilt bredbånd.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den ovenfor nævnte politiske aftale og gennemførelse af Kommissionens forslag vil
kræve enkelte justeringer af bekendtgørelse om tilladelser til at anvende radiofre-
kvenser, bekendtgørelse om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt
Side 5/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0006.png
om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v. og bekendtgørelse om fastlæggelse af
rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvens-
ressourcer (frekvensplan).
Økonomiske konsekvenser
Der er allerede i Danmark truffet beslutning om anvendelse af 700 MHz-
frekvensbåndet til mobilt bredbånd fra april 2020. Forslaget vurderes derfor ikke at
indebære væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Kommissionens forslag skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Følgende høringssvar er modtaget:
DR støtter den fælles frist for at stille 700 MHz-frekvensbåndet til rådighed for ef-
fektiv anvendelse til trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester, så
længe denne falder efter den nationale skæringsdato for inddragelsen af 700 MHz-
frekvensbåndet til mobilt bredbånd den 3. april 2020. DR anfører dog videre, at det
anses for nødvendigt med en overgangsperiode i tillæg til skæringsdatoen. Det
skyldes, at det, særligt på Bornholm, vil være nødvendigt at anvende tv-kanaler i
700 MHz-frekvensbåndet efter skæringsdatoen i en overgangsperiode.
DR anfører videre, at frekvensbåndet under 700 MHz frem til 2030 skal være dedi-
keret til distribution af tv med nutidens sendenet.
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at medlemslandene selv kan vurdere, i
hvilken udstrækning frekvensbånd under 700 MHz skal anvendes til DTT (og
PMSE). Landbrug og Fødevarer støtter en koordineret EU-foranstaltning for alloke-
ring af 700 MHz-frekvensbåndet til trådløst bredbånd kombineret med en strategi
for udbredelsen og harmonisering af tekniske betingelser, da det vil fremme kvali-
tet, hastighed og billigere udstyr.
Landbrug & Fødevarer foreslår følgende ændringer: Under henvisning til de alvorli-
ge aktuelle mangler i effektivt bredbånd i landdistrikter ønskes tidsfristen i artikel 1
stykke 1, artikel 2, artikel 5 og artikel 6 gjort kortere. I artikel 3 foreslås
”i forudbe-
stemte nationale prioriterede områder”
ændret til
”nationale områder, der er man-
gelfuld forsynet med bredbånd via andre teknikker”.
TeliaSonera støtter Kommissionens forslag om den fremtidige anvendelse af fre-
kvensbåndet 470-790 MHz. TeliaSonera anfører, at frekvensbåndet bør stilles til
rådighed for mobile tjenester snarest muligt.
TI (Teleindustrien) er positivt stemt over for, at der i EU søges defineret fælles
rammer for udnyttelsen af særligt 700 MHz-frekvensbåndet, men i et vist omfang
Side 6/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0007.png
også frekvensbåndet fra 470-694 MHz. TI ser dog gerne datoen for frigørelse af
700 MHz-frekvensbåndet fremrykket. TI finder forslaget i artikel 3 om dækning med
mindst 30 Mbit/s, både indendørs og udendørs, unødigt stramt. TI støtter forslaget
om mulighed for fleksibel anvendelse af 470-694 MHz, men finder, at ordlyden, om
at frekvensbåndet kun kan benyttes til downlink, på forhånd begrænser en fremtidig
udnyttelse af dette frekvensbånd unødigt.
DI Digital bakker op om Kommissionens bestræbelser for at styrke den digitale
infrastruktur og dermed digitaliseringen af den europæiske økonomi. Det er særligt
positivt, at Kommissionens forslag tager udgangspunkt i tjeneste- og teknologineu-
tralitet, som vil være afgørende for udviklingen af mobilt bredbånd og 5G i særde-
leshed. DI opfordrer til, at Kommissionens forslag inddrager overvejelser om, hvor-
ledes medlemsstaterne som frekvensejere og -sælgere bedst muligt minimerer
migrationsomkostningerne for broadcastere, DTT-operatører samt forbrugere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er opbakning til forslagets overordnede formål om en harmoniseret tilgang til
anvendelsen af 700 MHz-båndet. Flere medlemsstater er dog kritiske over for den
foreslåede frist i juni 2020 for anvendelse af frekvenserne til mobilt bredbånd. Det
nederlandske formandskab har på den baggrund foreslået en alternativ frist, der er
juni 2022.
I formandskabets seneste kompromisforslag er henvisningen til dækning med tråd-
løst bredbånd med hastigheder på mindst 30 Mbit/s både indendørs og udendørs
ikke medtaget. Dette forslag støttes af hovedparten af medlemsstaterne.
Formandskabet har i forhandlingerne lagt op til præciseringer af forslagets tekst om
frekvensbåndet under 700 MHz, dvs. 470-694 MHz. Formandskabet har således
foreslået, at medlemsstaterne skal stille frekvensbåndet 470-694 MHz til rådighed
for antenne-tv mindst til 2030.
Formandskabet har endelig foreslået en ny bestemmelse indsat om, at medlems-
staterne kan kompensere udgifter til reallokering af frekvensressourcer i overens-
stemmelse med EU-reglerne og national lovgivning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens forslag om at sikre en harmoniseret tilgang til
anvendelsen af UHF-båndet, som vil understøtte anvendelsen af 700 MHz til mobilt
bredbånd i Danmark og overgangen til en ny frekvensplan for antenne-tv.
Regeringen arbejder for, at 700 MHz-frekvensbåndet kan anvendes til trådløst
bredbånd efter udgangen af juni 2020. Regeringen har fokus på, at eventuelle be-
grænsninger som følge af nabolandes fortsatte brug af 700 MHz til antenne-tv af-
klares og begrænses mest muligt med henblik på at muliggøre anvendelse af 700
MHz til trådløst bredbånd og samtidig sikre en hensigtsmæssig overgang til en ny
frekvensplan for antenne-tv.
Side 7/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0008.png
Regeringen lægger vægt på, at afgørelsen ikke begrænser medlemsstaternes mu-
lighed for at fastsætte konkrete dækningskrav i deres tilladelser og i den forbindel-
se at tage særlige, nationale omstændigheder i betragtning. Fastsættelse af even-
tuelle dækningskrav sker på baggrund af konkrete vurderinger af omstændigheder-
ne i de enkelte medlemsstater, hvor den eksisterende dækning og markedsforhol-
dene kan være meget forskellige.
Regeringen ønsker, at dækningen med mobil tale og mobilt bredbånd i de dårligst
dækkede områder i Danmark skal forbedres til gavn for borgere og virksomheder.
Regeringen har derfor fokus på, at der i kommende frekvensauktioner skal være
mulighed for at fastsætte ambitiøse dækningskrav.
Regeringen finder, at 470-694 MHz, så længe der er efterspørgsel herfor, som
udgangspunkt skal være reserveret til antenne-tv (og trådløse mikrofoner). Da dette
allerede følger af gældende internationale aftaler, lægger regeringen vægt på, at
artikel 4 eventuelt helt udgår af forslaget. Det vil imødekomme hensynet til på den
ene side at sikre stabile rammebetingelser for antenne-tv. På den anden side er der
hensynet til at sikre, at frekvensbåndet kan anvendes fleksibelt, hvis det måtte blive
relevant.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 8/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0009.png
Revision af det centrale EU-regelsæt for elektroniske kommuni-
kationsnet og –tjenester
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen forventes i løbet af 2016 at fremsætte forslag til en revision af EU-
regelsættet for telekommunikation. Det forventes, at det overordnede formål med
revisionen vil være at fremme investeringer i digital infrastruktur og skabe rammer-
ne for et digtalt indre marked for telekommunikation.
Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den 26.
maj 2016 til politisk drøftelse.
2. Baggrund
Den gældende EU-regulering af teleområdet er oprindelig vedtaget i 2002 og se-
nest revideret i 2009. Som led i sin strategi for et digitalt indre marked har Kommis-
sionen igangsat en proces, der i løbet af 2016 forventes at resultere i fremsættel-
sen af nye forslag til revision af reglerne.
Kommissionen gennemførte i perioden den 11. september til den 7. december
2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende regler på teleområdet samt
forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gennemførtes en høring om for-
ventningerne til fremtidens behov for bredbånd.
3. Formål og indhold
Det fremgår af Kommissionens strategi for et digitalt indre marked, at det overord-
nede formål med revisionen af det centrale regelsæt på teleområdet vil være at
fremme investeringer i digital infrastruktur og skabe rammerne for et digtalt indre
marked for telekommunikation. De reviderede regler vil desuden skulle tage højde
for nye udfordringer på telemarkedet, herunder ændrede brugsvaner og nye aktø-
rer. Derudover forventes Kommissionen at foreslå yderligere harmonisering af tilde-
lingen af frekvensbånd gennem en mere harmoniseret tilgang til frekvensforvalt-
ning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 19. januar 2016 sin beslutning "På vej mod en akt
for det digitale indre marked". Heraf fremgår det blandt andet, at der i højere grad
skal skabes incitament for private investeringer i digital infrastruktur, at en effektiv
frekvenstildeling og -forvaltning bør være en prioritet, og at øget konkurrence kan
kædes sammen med øgede investeringer i digital infrastruktur, et stort udbud af
innovative tjenester og lave priser for forbrugere og virksomheder.
Europa-Parlamentet ønsker blandt også at styrke BEREC’s (Sammenslutningen af
uafhængige europæiske telemyndigheder) rolle og beslutningsdygtighed og minder
Side 9/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0010.png
samtidig om EU’s eksisterende målsætning om, at alle borgere i 2020 skal have
adgang til bredbånd på mere end 30 Mbit/s download.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant på nuværende tidspunkt.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant på nuværende tidspunkt.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen
vil analysere de lovgivningsmæssige konsekvenser, når Kommissionen fremsætter
konkrete forslag.
Økonomiske konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser. Regeringen vil analysere de økonomiske konsekven-
ser, når Kommissionen fremsætter konkrete forslag.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser og skønnes desuden ikke at be-
røre beskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen vil analysere andre konsekven-
ser og indvirkningen på beskyttelsesniveauet, når Kommissionen fremsætter kon-
krete forslag.
8. Høring
Samlenotatet i forbindelse med rådsmødet (telekommunikation) den 11. de-
cember 2015 har været sendt i høring i EU-specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings-, og Klimapolitik. Følgende bemærkninger blev modtaget:
Dansk Energi henviser generelt til det svar, som de har afgivet i forhold til
høringen om regeringens svar på Kommissionens høringer om reglerne på
teleområdet samt forventningerne til fremtidens behov for bredbånd. Heri a n-
fører Dansk Energi, at man i store træk kan tilslutte sig regeringens holdning.
Dansk Energi er dog modstander af en generel udvidelse af rækkevidden af
symmetrisk konkurrenceregulering i EU. Den nuværende asymmetriske ko n-
kurrenceregulering har til formål at afbalancere en fundamental ubalance el ler
asymmetri på markedet, som uden denne regulering vil give det tidligere m o-
nopolselskab for omfattende fordele. Derfor mener man ikke, at nye infrastruk-
turoperatører skal kunne pålægges tilsvarende forpligtelser.
Dansk Energi er enig i Kommissionens tilgang om en gradvis tilbagerulning af
ex-ante regulering over for udbydere med en dominerende markedsposition
(SMP-udbydere) i takt med, at den infrastrukturbaserede konkurrence vinder
frem gennem lokale / regionale kabel-tv net og fibernet. Dansk Energi henstil-
Side 10/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0011.png
ler på den baggrund til, at regeringens holdning bør indeholde en opbakning
til gradvis tilbagerulning af ex-ante regulering over for SMP-udbydere i geo-
grafiske områder med infrastrukturbaseret konkurrence – dog under forud-
sætning af, at der i disse geografier indføres et skærpet konkurrenceretligt
tilsyn for at undgå et misbrug af dominerende stilling.
Dansk Energi opfordrer til, at regeringens holdning i højere grad fokuserer på
tv-markedets store betydning for at sikre effektiv konkurrence på br edbånd.
Adgangen til distribution af attraktive tv-rettigheder er en vigtig forudsætning
for at kunne konkurrere på bredbåndsmarkedet, hvor tv i stigende grad efte r-
spørges som led i en bundtet løsning med en bredbåndsforbindelse. Dansk
Energi mener, at reguleringen af bredbåndsmarkedet bør udvides til også at
omfatte regulering af tv-rettigheder, f.eks. ved at distribution af tv-kanaler un-
derlægges en sektorspecifik regulering, som giver nye bredbåndsudbydere
mulighed for at erhverve sig rettigheder til tv-distribution på rimelige vilkår – til
fremme af konkurrencen på bredbånd.
Forbrugerrådet Tænk anfører, at målet om at skabe et reelt indre marked for
kommunikationsydelser bør fremhæves i den danske holdning, således at
f.eks. de prohibitive priser for opkald over grænserne forsvinder. Forbrugerrå-
det Tænk anfører endvidere, at en effektiv konkurrence mellem investorer i
infrastruktur bør tilskyndes, således at flere kilder til investeringer i nye tekn o-
logier kommer i spil. Her mener Forbrugerrådet Tænk, at den danske telesek-
tor er præget af en høj grad af koncentration set i europæisk perspektiv.
SE vurderer, at samlenotatet ikke er i overensstemmelse med den danske
regerings holdning, som den tidligere er udtrykt i publikationen fra Erhvervs -
og Vækstministeriet ”Konkurrence på bredbåndsmarkedet” fra december
2014. Her fastslås det, at det er relevant at udstrække rækkevidden på EU -
reguleringen til også at omfatte tv-tjenester.
TDC bemærker, at behovet for opretholdelse af eksisterende sektorspecifikke
regler bør vurderes nøje. TDC foreslår at slette henvisningen til ’eksisterende
lovgivningsmæssige rammer’ i regeringens holdning, idet det vil kunne misfo r-
stås som en målsætning om at fastholde eksisterende rammer, hvilket ikke
nødvendigvis er foreneligt med det tidligere nævnte mål om en ’tidssvarende’
regulering. TDC ønsker endvidere, at regeringen arbejder for at fremme flek-
sibilitet med hensyn til implementering af eventuelt kommende forsyningspligt,
idet de nationale markeder fortsat frembyder markante forskelle m.h.t. dæk-
ning af bredbånd og tilgængelighed af tjenester. Man ønsker at undgå krav
om overflødige og økonomisk belastende krav for telebranchen.
Side 11/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0012.png
9. Forventninger til andre landes holdninger
Den kommende revision af reglerne på teleområdet blev drøftet første gang
på politisk niveau på telerådsmødet den 11. december 2015. Her hilste med-
lemsstaterne generelt den kommende revision velkommen, og der var udbredt
enighed om behovet for at modernisere de nuværende rammer med henblik
på at tage højde for den hurtige udvikling på området og understøtte udrulning
af højhastighedsbredbånd til alle borgere og virksomheder i EU såvel i landd i-
strikter som i byer.
Der var generel enighed om en række overordnede prioriteter, herunder sæ r-
ligt at fremme investering gennem effektiv konkurrence og dermed sikre fort-
sat udrulning af højhastighedsbredbånd, både med private investeringer, men
også med offentlige midler, hvor markedet ikke slår til.
Derudover fremhævede mange medlemsstater klare og konkurrencefremme n-
de regler og rammebetingelser samt lettelse af administrative byrder som vi g-
tige gennemgående prioriteter for revisionen. Flere medlemsstater lagde vægt
på, at elektroniske kommunikationstjenester skal behandles lige, uanset om
de udbydes af en traditionel teleoperatør eller nye indholdsudbydere. Der var
derudover generel skepsis over for yderligere harmonisering på frekvenso m-
rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i, at en stærk, konkurrencedygtig og
dynamisk telesektor med et højt niveau af informationssikkerhed er en forud-
sætning for et velfungerende digitalt indre marked. Regeringen finder, at r o-
buste og sikre telenet, som sikrer både borgere og virksomheder højha-
stighedsforbindelser til rimelige priser, ikke længere blo t er grundlaget for den
såkaldte "digitale økonomi", men i stedet noget, der understøtter stort set alle
sektorer af en moderne økonomi. Regeringen finder det derfor afgørende, at
EU har et tidssvarende regelsæt for elektronisk kommunikation.
Målet for telereguleringen bør fortsat være at understøtte udrulning af højh a-
stighedsbredbånd i hele Europa samt at fremme lave priser og innovative tj e-
nester til forbrugerne og virksomhederne. Det bør ske igennem effektiv ko n-
kurrence samt sikring af stabile og forudsigelige rammevilkår, der understøtter
investeringer i digital infrastruktur. Regeringen opfordrer endvidere til, at man
i forbindelse med revisionen inddrager erfaringerne fra medlemsstater, hvor
man har opnået et højt investeringsniveau under de eksistere nde lovgiv-
ningsmæssige rammer.
For at fremme innovation og nye løsninger i den europæiske digitale økonomi
bør man i forbindelse med revisionen endvidere se på muligheden for at redu-
cere de lovgivningsmæssige byrder, der stammer fra telereguleringen . Det bør
inddrages i denne vurdering, om den sektorspecifikke regulering bør rulles
tilbage eller udvides til at omfatte nye digitale tjenester.
Side 12/13
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 261: Samlenotat om rådsmødet (telekommunikation) den 26/5-16
1625305_0013.png
Regeringen støtter som udgangspunkt ikke Kommissionens tanker om yderl i-
gere harmonisering af tildelingen af frekvensbånd. Regeringen finder, at der
er betydelig variation i efterspørgslen efter og udbuddet af mobile tjenester
mellem medlemsstater, og regeringen mener derfor, at tildeling af frekvenser
bør organiseres på en måde, som passer til de forskellige krav i de forskellige
markeder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt skriftligt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for rådsmødet (telekommunikation) den 11. december 2015.
Side 13/13