EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 251
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klima-

udvalg den 5. april 2016 vedr. PSO-løsning

_____________________________________

Samrådsspørgsmål K

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Villum

Christensen (LA) stillet ministeren følgende samrådsspørgs-

mål K:

Samrådsspørgsmål K:

”Vil ministeren redegøre for de mulige løsningsmodeller i for-

hold til Europa-Kommissionens erklæring af den danske PSO-

model som traktatstridig?”

Ministerens svartale:

INDLEDNING

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet, som jeg vil

søge på bedste vis at besvare i det følgende.

Som det er udvalget bekendt, mener EU-Kommissionen, at

det danske PSO-system ikke er foreneligt med traktaten. Der

skal findes og implementeres en løsning på problemstillingen

inden den 1. januar 2017.

Energi-,

Forsynings-

Klimamini-

steriet

Stormgade

2-6

1470 Køben-

havn K

T: +45 3392

2800

Side 1/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

Regeringen arbejder målrettet på at finde en hensigtsmæs-

sig løsning, men det er ikke en nem opgave. PSO-ordningen

udgør en væsentlig økonomisk størrelse, og der er mange

hensyn at tage ved ændring af PSO-ordningens indretning.

Det er vigtigt, at vi finder en løsning, som tilgodeser Dan-

marks interesser bedst muligt.

MULIGE LØSNINGSMODELLER

Der tegner sig to hovedmodeller for en løsning: en finans-

lovsløsning og en åbningsløsning. Jeg vil i det følgende re-

degøre nærmere for løsningsmodellerne.

1. Finanslovsløsning

Ved finanslovsløsningen omlægges finansieringen fra PSO-

tariffen til finansloven, således at støtten til vedvarende

energi finansieres via finansloven.

Med finanslovsløsningen skal udgifterne til VE-støtte jo også

finansieres. Udgifterne kan principielt finansieres gennem

skatter og afgifter eller via en reduktion af andre offentlige

udgifter. Der er principielt mange varianter.

Regeringen har et skattestop. Men netop den fremtidige fi-

nansiering af PSO-udgifterne er undtaget, fordi vi er klar

over, at der er tale om ordninger af en betydelig størrelses-

orden.

Side 2/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

1a. Finansiering ved personbeskatning

Udgifterne til VE-støtten kan finansieres over personbeskat-

ningen på linje med andre statslige udgifter. Det betyder hø-

jere skatter.

Med en personskatteløsning fjernes grundlaget for Kommis-

sionens kritik én gang for alle, fordi koblingen fjernes mellem

på den ene side udgifter til VE-støtte og på den anden side

indtægter fra PSO-tariffen på elforbruget.

Finansieres VE-støtten over finansloven ved en forhøjelse af

personskatterne vil det indebære væsentlige samfundsøko-

nomiske gevinster. Det skyldes, at de forvridende effekter i

skattesystemet samlet set formindskes, hvis PSO-

opkrævningen forsvinder og personbeskatningen stiger. Der

er især store gevinster ved at afskaffe PSO-tariffen for det

almindelige elforbrug, hvor der ud over PSO også betales en

høj elafgift.

Husholdninger og virksomheder vil få lavere udgifter til elfor-

bruget, når PSO-tariffen fjernes. Lavere afgifter på el reduce-

rer forbrugerprisen på el. Det vil fremme den elektrificering,

som er nødvendig for den grønne omstilling af energisyste-

met. Det vil f.eks. blive mere fordelagtigt at bruge eldrevne

varmepumper til opvarmning i stedet for oliefyr i husholdnin-

gerne, end det er tilfældet i dag.

Side 3/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

Derudover vil en omlægning til personbeskatning betyde

mærkbare lempelser for virksomhederne, og i særlig grad for

de elintensive virksomheder.

Omlægningen vil indebære, at personskatterne stiger, men

samtidig falder udgifterne til el for både husholdninger og

erhverv. Erhvervenes afgiftslempelser kommer også

husholdningerne til gode – enten via lavere priser eller

højere løn eller højere indtjening. Samlet set vil

omlægningen gøre skattesystemet mindre forvridende og

reducere husholdningernes skattebelastning.

1b. Finansiering ved øget elafgift

Støtten til vedvarende energi kan også finansieres over fi-

nansloven ved at hæve elafgiften med fx et ensartet beløb

for alle, dvs et beløb der i udgangspunktet svarer til PSO-

tariffen.

En sådan omlægning vil ikke umiddelbart ændre prisen på el

for de fleste elforbrugere. Den forhøjede elafgift erstatter

PSO-tariffen, men elafgiften kan ikke justeres op og ned flere

gange om året i stil med PSO-tariffen. Der opnås ikke umid-

delbart nogen samfundsøkonomiske gevinster ved denne fi-

nansieringsform via elafgiften.

Selv om det gennemsnitligt ikke ændrer elprisen for forbru-

gerne, vil der være en del virksomheder, der vil kunne blive

ramt. Det gælder de virksomheder, der i øjeblikket er helt el-

ler delvist fritaget fra PSO-tariffen. Det drejer sig bl.a. om

Side 4/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

virksomheder med egenproduktion af el. Envidere er der en

række el-intensive virksomheder, som modtager tilskud til

PSO-betalingen.

Afgifterne vil netto forøges for de virksomheder, der har lem-

pelser eller modtager tilskud til PSO-tariffen. Problemet for

de elintensive virksomheder kan dog eventuelt modvirkes

ved at videreføre den nuværende målrettede PSO-

tilskudsordning til elintensive virksomheder i en eller anden

form. Videreførelsen kræver, at tilskudsordningen kan stats-

støttegodkendes i det nye system. Det er dog for tidligt at

sige, hvordan dette i givet fald præcist ville skulle skrues

sammen.

2. Gradvis omlægning

PSO-ordningen udgør en væsentlig økonomisk størrelse. En

evt. omlægning til skattefinansiering kan naturligvis være en

udfordring, hvis det skal ske på én gang. Det kunne derfor

være en fordel at omlægge gradvist over nogle år.

I et interview i Børsen d. 22. februar i år var Kommissionens

konkurrencekommissær ikke afvisende over for at overveje

en gradvis omlægning til skattefinansiering som en løs-

ningsmodel.

Kommissionens vurdering af de forskellige løsningsmodeller

er jo central her, og de positive signaler fra konkurrence-

kommissæren kan forhåbentligt bidrage til, at vi finder en

hensigtsmæssig løsning.

Side 5/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

3. Åbning af dansk VE-støtte overfor udlandet

Man kan ligeledes modvirke den diskrimination, som Kom-

missionen finder karakteriserer den nuværende model, ved

at åbne støtteordningerne til vedvarende energi, så VE-

producenter i udlandet kan få adgang til en vis andel af den

danske støtte. Der vil her være tale om en model mindende

om det åbne udbud af støtte til solceller, som blev aftalt med

Kommissionen som en midlertidig løsning på PSO-problemet

i 2015-2016.

En åbningsløsning vurderes at være en relativt kompliceret

løsningsmodel. En åbningsløsning kræver mere omfattende

lovgivning end en finanslovsløsning, og den kræver en an-

den EU-proces, da den skal statsstøttegodkendes af Kom-

missionen.

Samtidig vil en åbning over for udlandet nødvendiggøre, at

PSO-tariffens størrelse fastsættes ved lov. Derudover skal

der som udgangspunkt indgås aftale med et eller flere nabo-

lande om samarbejde om åbning af støttesystemet – dette

idet regeringen forudsætter, at en åbning over for et andet

land for en vis andel af den danske støtte bør ledsages af en

vis åbning den anden vej, som man fra dansk side kan få

gavn af.

Åbningsløsningen modvirker på den måde en diskrimination

over for udlandet, men løser ikke problemet én gang for alle,

Side 6/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

sådan som finanslovsmodellen med personskattefinansiering

gør. Det kan ikke udelukkes, at Kommissionens betingelser

for en sådan åbningsløsning ændrer sig over de kommende

år. Det skaber dermed en vis usikkerhed om de præcise

konsekvenser af åbningsløsningen. Et eksempel er spørgs-

målet om, hvor stor en andel af støtten der vil skulle åbnes

over for udenlandske VE-producenter.

Jeg vil også nævne, at en åbningsløsning kan kræve, at der

gennemføres et udbud af VE-kapacitet i en størrelsesorden,

som der ikke nødvendigvis er behov for af hensyn til f.eks.

forsyningssikkerheden i Danmark eller for at opfylde andre

målsætninger. I så fald vil det indebære forøgede PSO-

udgifter i forhold til, hvad der ellers ville have været af udgif-

ter.

Åbningsløsningen rummer som nævnt samarbejde om ud-

bygning med vedvarende energi med andre lande. Jeg vil

her gerne sige, at vi i princippet finder det rigtigt godt med

øget energisamarbejde mellem landene i Europa i den ud-

strækning, det kan bidrage til at gøre indsatsen mere om-

kostningseffektiv. Det gælder også samarbejde om udbyg-

ning med vedvarende energi. Det kan øge konkurrencen og

dermed nedbringe omkostningerne.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem en såkaldt åbningsløs-

ning, som Kommissionen er med til at sætte rammerne for,

og et øget samarbejde i fremtiden mellem landene i EU om

udbygning med vedvarende energi. Konkret vil et sådant

Side 7/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

samarbejde mellem landene jo også kunne ske uafhængigt

af den konkrete PSO-løsning, vi når frem til. Det gælder og-

så en situation, hvor finansieringen evt. måtte blive flyttet til

finansloven. Her kan vi indgå sådanne samarbejder helt fri-

villigt, også uden i samme grad at skele til evt. betingelser

fra Kommissionen.

INGEN MULIGHEDER ER AFSKREVET

PSO-sagen er, som vi alle ved, kompliceret. Det drejer sig

samtidig om mange penge og har stor betydning for den

danske energisektor, vores energipolitik og virksomhedernes

rammevilkår.

Regeringen arbejder målrettet på at finde en hensigtsmæs-

sig løsning, men det er ikke nogen nem opgave, som jeg hå-

ber mine foregående bemærkninger da også viser.

Vi ønsker at sikre, at vi har alternative løsninger, hvis en

løsning skulle vise sig uhensigtsmæssig eller vanskelig at

gennemføre.

Vi har derfor ikke afskrevet nogen af de mulige løsninger.

Der har helt fra begyndelsen været en god og konstruktiv di-

alog med Kommissionen om problemstillingen. Der har både

været dialog på ministerniveau samt på embedsmandsni-

veau. Den dialog har vi stadigvæk.

Side 8/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Talepapir fra samrådet d. 5/4-16 vedr. samrådsspm. K om PSO, fra energi,- forsynings- og klimaministeren

Vi skal finde en hensigtsmæssig og holdbar løsning, der kan

iværksættes inden den 1. januar 2017, og der er derfor et

vist tidspres.

Regeringen søger den løsning på PSO-sagen, der giver det

bedste resultat for Danmark, og som sikrer, at det ikke bliver

dyrere for virksomheder og husholdninger.

Regeringen ønsker derfor ikke at haste en løsning igennem,

men lægger vægt på at undersøge mulighederne tilstrække-

lig grundigt.

Tak for ordet.

Side 9/9