EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 248
Offentligt

Markedsanalyse

2016

Indhold

Sammenfatning

................................................................................................................................................... .. . .. .

1. Dansk økonomi

................................................................................................................................................ .. .. ..

1.1 Skrøbeligt opsving

...................................................................................................................................... . .. .. .. .

1.2 Rekordlav rente og inflation..........................................................................................................................

.. . .. ..

1.3 Flere kommer i job

........................................................................................................................................ .. .. . ..

1.4 Boligfremgang i hele landet

.................................................................... ..................................................... .. .. . ..

1.5 Nybyggeriet stiger fra lavt niveau

................. ......................................... ..................................................... .. .. . .. .

1.6 Reparationsaktiviteten stiger........................

............................................................................................... .. .. . ..

1.7 Usikre anlægsinvesteringer

......................................................................................................................... . .. .. ..

2. Installationsbranchens aktivitet

................................................................................................................... .. . .

2.1 Medvind i 2015

............................................................................................................................................ .. .. ..

2.2 Positive forventninger

................................................................................................................................ .. . .. .

2.3 TEKNIQs skøn for 2016 og 2017

................................................................................................................... .. .. ..

2.4 Forventninger til nybyggeri og reparation

.............................................. ...................................................... .. .. .

2.5 Forventninger til ejendomstyper

................................................................................................................ . .. .. .

2.6 Udvikling og forventninger til markedsområder

.......................................................................................... .. .. ..

3. Installationsbranchens arbejdskraft

............................................................................................................ .. ..

3.1 Stigende beskæftigelse

................................. ............................................................................................... . .. ..

3.2 Faldende arbejdskraftreserve

...................................................................................................................... .. .. .

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Indledning

MARKEDSANALYSEN 2016

fra TEKNIQ Installatørernes Organisation tegner et billede af, hvordan 2015 forløb for installa-

tionsbranchen, og hvad branchen kan forvente i de kommende år.

Analysen er baseret på tal fra Danmarks Statistik, Finansministeriet samt analyser fra andre relevante aktører. Derudover

har TEKNIQ via en spørgeskemaundersøgelse spurgt medlemsvirksomhederne om markedsudviklingen i det seneste år og

forventningerne til fremtiden. I alt blev der udsendt 2.600 spørgeskemaer, heraf besvarede 27 procent af virksomhederne under-

søgelsen.

Analysen er udarbejdet af

Rasmus Larsen

Konsulent

Mads Peter Jørgensen

Studentermedhjælper

Analysen kan hentes på www.tekniq.dk

Redaktionen er afsluttet den 8. marts 2016

Note:

I årets Markedsanalyse er de angivne tal for omsætning i installationsbranchen fra 2009-2015 ikke fuldstændig sammenlignelige med tal før 2009. Det skyldes,

at Danmarks Statistik har ændret deres produktionssystem for dataudtræk. Ændringen er dog meget beskeden, og data før 2009 vurderes at give et retvisende billede

af aktiviteten i branchen.

Markedsanalyse 2016 /

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Sammenfatning

INSTALLATIONSBRANCHENS OMSÆTNING

steg i 2015

med 2,9 mia. kroner til 46,7 mia. kroner – en stigning på 6,6

procent. Det viser foreløbige omsætningstal fra Danmarks Sta-

tistik. Flere installationsvirksomheder tilbyder både el- og vvs-

installation, og det vurderes derfor at være mest retvisende at

fokusere på udviklingen i hele installationsbranchen.

Fremgangen i 2015 blev skabt af lidt bedre konjunkturer i dansk

økonomi samt en stigning i nybyggeriet fra et lavt niveau. En

pæn andel af de store offentlige byggeprojekter var så frem-

skredne, at installatørerne blev inddraget. Stigende beskæf-

tigelse, reallønsfremgang, BoligJobordning og en bedring på

boligmarkedet fik boligejerne til at investere mere i renoverings-

projekter. Der var fortsat høj aktivitet fra modernisering og reno-

vering af almene boliger og offentlige institutioner. Samtidig er

erhvervslivet begyndt at investere lidt mere i energioptimering,

automation og intelligente bygningsinstallationer.

omsætning stiger med 1,4 mia. kroner i 2016 – en stigning på 3

procent. I 2017 skønnes branchens omsætning at stige med 1,9

mia. kroner til 50,1 mia. kroner – en stigning på 4 procent. I 2017

vil branchens omsætning fortsat være et godt stykke lavere

end i toppen i 2008, hvor branchen omsatte for 54,1 mia. kroner.

Den forventede vækst i 2016 og 2017 er grundlæggende base-

ret på, at flere af de positive tendenser fra 2015 fortsætter. En

beskeden vækst i økonomien understøtter branchens aktivitet.

Fremgangen på hjemmemarkedet ser ud til at fortsætte, hvor-

for forbrugerne får flere penge til at modernisere og vedlige-

holde deres boliger understøttet af den grønne BoligJobordning.

Det forventes, at nybyggeriet øges i de kommende år. Aktivi-

teten fra store offentlige projekter som hospitalsbyggeri er sti-

gende – det vil primært gavne branchens større virksomheder.

Klargøring af boliger til flygtninge og udflytning af statslige

arbejdspladser giver arbejde. Det trækker derimod ned, at re-

novering af almene boliger og offentlige bygninger falder fra

et ekstraordinært højt niveau. Samtidig er det offentlige ved at

nedjustere niveauet af investeringer. For at byggeaktiviteten

kan bevare momentum kræves det, at der kommer mere gang

i erhvervslivets investeringer.

Moderat fremgang forventes

Udsigterne for installationsbranchen i 2016 og 2017 er for-

nuftige, men stigende usikkerhed om verdensøkonomien kan

lægge en dæmper på aktiviteten. TEKNIQ forventer vækst i mo-

derat tempo. Konkret forventes det, at installationsbranchens

Udvikling i installationsbranchen og skøn for fremtiden

Faktisk

2012

Omsætning

(mia. kroner, 2016-priser)

Installationsbranchen

Heraf elbranchen

Heraf vvs-branchen

Beskæftigelse

(1.000 personer)

Installationsbranchen

Heraf elbranchen

Heraf vvs-branchen

45,7

26,1

19,6

39,9

23,9

16,0

2013

43,4

24,2

19,2

39,6

24,3

15,3

2014

43,8

24,2

19,6

40,0

24,7

15,3

2015

46,7

26,2

20,6

42,5

26,6

15,8

Prognose

2016

48,2

26,9

21,2

43,1

27,0

16,1

2017

50,1

28,0

22,1

44,0

27,6

16,4

Kilde:

Faktisk, Danmarks Statistik. Prognose, TEKNIQ. På grund af afrunding summerer tabellen ikke nødvendigvis.

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Flere beskæftigede

Installationsbranchens beskæftigelse steg i følge Danmarks

Statistik med 2.450 beskæftigede til en samlet beskæftigelse

på 42.450 personer i 2015 – en stigning på 6,2 procent. Andre

statistikker for installationsbranchens beskæftigelse viser en

mere genkendelig beskæftigelsesvækst på 2-3 procent.

I 2015 var der omtrent det samme antal beskæftigede i instal-

lationsbranchen som gennemsnittet for de sidste 15 år. Bran-

chens beskæftigelse er dog stadig et godt stykke fra toppen i

2007, hvor branchen beskæftigede 45.600 personer.

I 2015 faldt ledigheden for elektrikere og vvs’ere. For at imøde-

komme fremtidig mangel på arbejdskraft kan installationsbran-

chen trække medarbejdere tilbage, der forlod branchen under

krisen. Branchen kan også blive bedre til at fastholde nogle af

de mange elektrikere og vvs’ere, som branchen uddanner. Der-

udover kan lærlingeoptaget øges, og branchen kan hyre uden-

landsk arbejdskraft. Det vurderes, at installationsbranchen sta-

dig kan skaffe kvalificeret arbejdskraft til at tage flere opgaver.

TEKNIQ skønner, at beskæftigelsen vil stige med 650 personer

i 2016 og 850 personer i 2017 – stigninger på 1,5 procent i 2016

og 2,0 procent i 2017. Installationsbranchen vil dermed beskæf-

tige 44.000 personer i 2017 fordelt på 27.600 beskæftigede i

elbranchen og 16.400 beskæftigede i vvs-branchen.

Starten af 2016 har været præget af store udsving på de globale

finansielle markeder som følge af, at udsigterne for verdens-

økonomien er blevet mindre positive. Meget tyder på, at dansk

eksport igen får det svært i 2016, og at væksten i dansk øko-

nomi skal trækkes af hjemmemarkedet.

Uroen har medført, at vækstskøn for dansk økonomi igen er

blevet nedjusteret, og det ser ud til, at væksten i 2016 bliver la-

vere end i 2015 for derefter at stige lidt i 2017. Væksten har i

flere år skuffet, og opsvinget er gang på gang blevet udskudt,

som figuren viser. I februar i år har Det Økonomiske Råd næ-

sten halveret deres vækstskøn for 2016 fra 2,1 til 1,1 procent, og

Dansk Erhverv har nedjusteret deres skøn for 2016 til blot 0,8

procent. De mange nedjusteringer viser, at man skal være på-

passelig med at forvente selv moderat vækst i dansk økonomi.

Regeringen har bebudet en neddrosling af de offentlige investe-

ringer med mere end 10 mia. kroner fra 2017 til 2019. I betragt-

ning af den svage udvikling i dansk økonomi er timingen svær

at forstå, og offentlige investeringer bør først og fremmest be-

dømmes på, om de giver et tilstrækkeligt samfundsøkonomisk

afkast. I løbet af foråret vil regeringen komme med forslag til,

hvilke projekter der vil blive udskudt eller aflyst.

Uro i verdensøkonomien smitter af

på dansk økonomi

Dansk økonomi er i et begyndende opsving præget af lav vækst.

I 2015 voksede dansk økonomi med beskedne 1,2 procent. Det

er lidt mindre end i 2014. Til sammenligning var årsvæksten

2,4 procent i amerikansk økonomi og 1,8 procent i EU-landene.

Væksten i dansk økonomi blev i 2015 drevet af den indenland-

ske efterspørgsel, og både privatforbruget og beskæftigelsen

steg pænt. Derimod oplevede eksporten overraskende tilbage-

gang. 2015 blev samlet set en skuffelse vækstmæssigt.

Det var dog positivt, at flere nøgletal viste, at væksten i dansk

økonomi har spredt sig til alle landets regioner. Alle regioner

oplevede vækst i økonomisk aktivitet og beskæftigelse samt

fremgang på boligmarkedet, om end Hovedstaden fortsat er

toneangivende.

Finansministeriets prognoser for dansk økonomi

(udvikling i BNP)

-1 %

-2 %

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Realvækst

Prognose dec. 2011

Prognose dec. 2013

Prognose dec. 2010

Prognose dec. 2012

Kilde:

Faktisk, Danmarks Statistik. Prognoser, Finansministeriet

Markedsanalyse 2016 /

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

1. Dansk økonomi

FREMGANGEN I DANSK ØKONOMI FORTSATTE

i 2015

med en beskeden vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 1,2

procent. Selvom væksten ikke imponerer, så lever det spæde

opsving i økonomien. Trods gode forudsætninger skuffede

eksporten i 2015 med et mindre fald. Modsat var der fremgang

i beskæftigelsen, privatforbruget og på boligmarkedet. 2016 er

startet med stigende usikkerhed om udviklingen i verdensøko-

nomien og turbulens på aktiemarkederne. Det ser ud til, at pri-

vatforbruget igen bliver afgørende for vækst i dansk økonomi.

siske vækst er aftagende fra et højt niveau, og afmatningen er

et udtryk for, at fokus skubbes fra eksport til indenlandsk for-

brug. Vækstafmatningen i de nye vækstøkonomier påvirker de

finansielle markeder. Samlet knytter der sig stor usikkerhed til

eksporten i de kommende år.

Efter flere år med en flad udvikling i privatforbruget skete der

en vending i 2015 med en stigning på 2,1 procent. Rekordlave

renter, reallønsfremgang, boligprisstigninger og stigende be-

skæftigelse har styrket den indenlandske efterspørgsel. Det er

positivt, at stigningen i privatforbruget er sket uden en stigning

i husholdningernes gæld. Den indenlandske efterspørgsel vil i

2016 blive stimuleret af samme tendenser som i 2015, hvorfor

det forventes, at privatforbruget vil fortsætte fremgangen.

Boligmarkedet er i bedring med stigende boligpriser, flere salg

og faldende salgsliggetider. Opblomstringen på boligmarkedet

er nu begyndt at sprede sig fra by til land, selvom der stadig

er steder i landet, som fortsat venter på boligprisstigninger og

flere boligsalg (jf. afsnit 1.4).

Erhvervsinvesteringerne har ligget ekstraordinært lavt siden

krisen ramte. Selvom 2015 bød på lidt flere investeringer end

året forinden, er niveauet af investeringer stadig meget lavt i

forhold til før-krise-niveauet og den løbende afskrivning. Er-

hvervsinvesteringerne understøttes af lave renter og stigende

efterspørgsel, men der er stadig meget ledig produktionskapa-

citet og mange ledige erhvervslokaler. Der er ikke udsigt til et

mærkbart investeringsløft i 2016, om end en mindre fremgang

forventes.

1.1 Skrøbeligt opsving

Dansk økonomi er vokset de seneste to år, og aktiviteten nær-

mer sig stille og roligt niveauet fra 2008. Efter at økonomien

havde oplevet vækst i otte kvartaler i træk, var der negativ

vækst i tredje kvartal i 2015 efterfulgt af beskeden vækst i

fjerde kvartal. Foreløbige tal viser, at dansk økonomi samlet

voksede med 1,2 procent i 2015, hvilket er lavere end forventet

i begyndelsen af 2015, og lavere end i 2014, hvor økonomien

voksede med 1,3 procent. Afmatningen i andet halvår af 2015

viser, at opsvinget i dansk økonomi er skrøbeligt.

Eksporten har været den danske succeshistorie under krisen,

men eksporten skuffede overraskende i 2015 med et fald på

0,9 procent. En fordelagtig kronekurs og vækst i Danmarks vig-

tigste eksportmarkeder var ikke nok til at skabe eksportvækst,

hvor særligt tjenesteeksporten havde det svært i 2015 – navnlig

søtransporten. Fremadrettet kan eksporten blive stimuleret af,

at væksten i Danmarks vigtigste eksportmarkeder er svagt sti-

gende. Modsat kan en forværring af kinesisk økonomi og andre

vækstøkonomier dæmpe opsvinget i Europa og USA. Den kine-

Tabel 1.1: Økonomiske nøgletal

(ændring i procent, realvækst)

Faktisk

2012

Bruttonationalprodukt (BNP)

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Eksport af varer og tjenester

Kilde:

Faktisk, Danmarks Statistik. Prognose, Dansk Erhverv og Finansministeriet

-0,7

-0,1

0,4

7,7

0,4

2013

-0,5

0,0

-0,5

0,3

0,8

2014

1,3

0,6

0,2

7,4

3,1

2015

1,2

2,1

0,9

1,2

-0,9

Prognose

2016

0,8

1,8

0,4

-6,9

-0,4

2017

1,4

1,9

0,5

-0,1

3,5

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Olieprisudviklingen har stor økonomisk betydning. De vold-

somme olieprisfald skaber nye vindere og tabere blandt lande,

virksomheder og forbrugere. Den lave oliepris skaber uro på de

globale finansielle markeder og alvorlige udfordringer for de

lande, der er afhængige af olieproduktion. Danmarks energipro-

duktion har været faldende de seneste år, og Danmarks import

af energi er nu højere end vores eksport af energi. Olieproduk-

tion er dog stadig en vigtig indtægtskilde for den danske stat,

hvorfor faldende oliepriser udfordrer statens budget. Derimod

har danske forbrugere stor gavn af den lave oliepris. Samlet sti-

mulerer lave oliepriser dansk økonomi.

Flygtninge- og migrantstrømme bliver igen i 2016 et af de helt

store temaer. Strømmen af flygtninge og migranter presser de

offentlige finanser, men på den korte bane kan øgede udgifter

til flygtninge og migranter stimulere dansk økonomi, afhængigt

af i hvor høj grad flygtningeudgifterne finansieres af besparel-

ser på andre områder. Øget grænsekontrol, som konsekvens af

flygtninge- og migrantstrømme, kan hæmme handel og mobili-

tet på tværs af landegrænser.

Dansk økonomi har udviklet sig svagt siden 2008 sammenlig-

net med Sverige, Tyskland og USA, som figur 1.1 viser. Dansk

økonomi har oplevet økonomisk stilstand fra 2008 til 2015,

mens Sverige, Tyskland og USA har præsteret vækst på mellem

6 og 12 procent.

På trods af mange usikkerhedsmomenter er udsigterne for

dansk økonomi svagt positive. Væksten i dansk økonomi for-

ventes at blive knap 1 procent i år og 1,4 procent i 2017. Det er

ikke høje vækstrater, men små skridt i den rigtige retning.

Væksten har i flere år skuffet, og vækstprognoser er gang på

gang blevet nedjusteret. De største risici for endnu et år med

skuffende vækst i økonomien knytter sig til afmatningen i ki-

nesisk økonomi, store udsving på de finansielle markeder, flygt-

ningekrisen, Storbritanniens afstemning om EU-medlemskab

og de seneste lidt sløje nøgletal fra amerikansk økonomi. Risi-

koen for en opbremsning i verdensøkonomien er blevet større i

starten af 2016, hvilket er kommet til udtryk med stor nervøsi-

tet på aktiemarkederne.

1.2 Rekordlav rente og inflation

I 2015 steg det gennemsnitlige danske forbrugerprisindeks, også

kaldet inflationen, med rekordlave 0,5 procent. Dermed var infla-

tionen i 2015 på det laveste niveau siden 1953. Den lave inflation

skyldes primært store prisfald på olie og andre råvarer samt, at

der fortsat er ledig kapacitet i økonomien. Fratrækkes energi og

uforarbejdede fødevarer var inflationen på 1,2 procent i 2015.

Den lave inflation er positivt for dansk økonomi. De fleste dan-

skere får flere penge mellem hænderne, når lønningerne stiger

mere end priserne. De lave prisstigninger bidrager til at løfte pri-

vatforbruget og dermed sætte mere gang i det spæde opsving.

Det forventes, at inflationen i Danmark holder sig under 1 pro-

cent i 2016 for derefter at stige beskedent i 2017.

Renterne var på rekordlave niveauer i 2015. Det skyldes primært,

at pengepolitikken i euroområdet fortsat er meget lempelig. Na-

tionalbanken følger renten, som den Europæiske Centralbank

(ECB) sætter. Fremadrettet forventes det lave renteniveau at

fortsætte, da den lempelige pengepolitik i euroområdet videre-

føres, og ECB’s program for kvantitative lempelser er blevet for-

længet til at udløbe tidligst i marts 2017. I USA er det økonomi-

ske opsving længere fremme end i Europa, og den amerikanske

centralbank er derfor langsomt begyndt at hæve renten.

Figur 1.1: Økonomisk udvikling i udvalgte lande

(BNP, indeks, 2008=100, faste priser, sæsonkorrigeret)

120

110

100

2008

2009

Danmark

2010

2011

2012

Sverige

2013

USA

2014

2015

Tyskland

Kilde:

OECD

Markedsanalyse 2016 /

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Tabel 1.2: Arbejdsmarkedet

(1.000 personer)

Faktisk

2012

Arbejdsstyrke

Beskæftigede

Bruttoledige

Kilde:

Faktisk, Danmarks Statistik. Prognose, Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse dec. 2015

2.867

2.748

162

2013

2.866

2.749

153

2014

2.888

2.765

134

2015

2.908

2.795

124

Prognose

2016

2.932

2.820

118

2017

2.954

2.847

113

1.3 Flere kommer i job

Det danske arbejdsmarked udvikler sig positivt. I 2015 steg

beskæftigelsen med 30.000 personer til en beskæftigelse på

2.795.000 personer, og bortset fra Bornholm oplevede alle

landsdele fremgang.

Beskæftigelsesfremgangen er primært sket i den private ser-

vicesektor. Beskæftigelsesfremgangen afspejler, at produk-

tionen i dele af den private sektor stiger mere, end udviklingen

i BNP umiddelbart kunne tyde på. Selvom beskæftigelsen er

stigende, er der stadig et godt stykke til det seneste toppunkt i

2008, hvor der var cirka 100.000 flere i beskæftigelse.

Ledigheden faldt sidste år, men ikke i samme omfang som be-

skæftigelsen steg, da arbejdsstyrken er øget gennem reformer,

som tilbagetrækningsreformen samt, at et stigende antal af ud-

lændinge arbejder i Danmark. Det dæmper frygten for flakse-

halse. Aktuelt er der generelt ikke mangel på arbejdskraft, men

inden for visse specifikke områder kan der allerede nu anes tegn

på mangel på arbejdskraft. Under krisen blev der gennemført re-

former, som bidrager til et mere fleksibelt arbejdsmarked og øger

den strukturelle beskæftigelse. Der kan stadig gøres meget, og

reformarbejdet bør fortsætte, så arbejdsudbuddet øges for at

mindske kommende rekrutteringsproblemer. Det er vigtigt at

lave reformer i god tid, da reformer på arbejdsmarkedet tager tid

at implementere og virker med en vis forsinkelse.

I de kommende år forventes væksten i dansk økonomi at være

stærk nok til at øge beskæftigelsen. I 2016 og 2017 forventes

det, at cirka 25.000 flere personer kommer i beskæftigelse i

hvert af årene.

1.4 Boligfremgang i hele landet

I 2015 fortsatte fremgangen på boligmarkedet. Fra november

2014 til november 2015 (tre måneders løbende gennemsnit)

steg prisen for enfamiliehuse med 4 procent, og prisen for ejer-

lejligheder steg med hele 11 procent. Udviklingen i 2015 bety-

der, at boligpriserne nærmer sig niveauet fra 2006, når der ikke

tages højde for inflation. Boligpriserne steg markant i første

halvår 2015 for derefter at stabilisere sig i andet halvår af 2015.

Forskellen på første og andet halvår kan forklares ved normale

sæsonudsving, der sælges altid flest boliger i første halvår samt,

at boligrenterne var lavest i foråret. I 2015 blev der solgt flere bo-

liger end i 2014, og den gennemsnitlige salgsliggetid faldt.

I 2015 spredtes boligprisstigningerne fra by til land, og næsten

alle landets kommuner oplevede boligprisstigninger. I 2015 var

der også flere handler i alle regioner sammenlignet med 2014.

Hovedstadsområdet driver stadig udviklingen, da størstede-

len af alle bolighandler finder sted her. De høje boligpriser i de

største danske byer sender boligkøberne ud af byerne til nærlig-

gende kommuner.

På det seneste ser det ud til, at farten er gået af boligmarkedet

til et mere holdbart niveau. Når boligpriserne kan stige hurtigt,

så kan de også falde hurtigt, hvis f.eks. renten begynder at stige.

Nye krav til førstegangskøbere om, at boligkøbere skal lægge 5

procent af prisen i udbetaling, kan give en mindre opbremsning.

Boligmarkedet nyder godt af lave renter, reallønsstigninger og et

arbejdsmarked i bedring. Tendenser som forventes at fortsætte i

de kommende år. Det skønnes, at boligpriserne vil fortsætte med

at stige, dog i et mere afdæmpet tempo end i 2015. Stigende bo-

ligpriser kan være med til at sætte mere gang i boligbyggeriet.

Figur 1.2: Udvikling i boligpriser

(indeks, 2006=100)

120

115

110

105

100

Januar 2006

Januar 2007

Januar 2008

Januar 2009

Januar 2010

Januar 2012

Januar 2013

Januar 2014

Januar 2015

Januar 2016

Januar 2017

Januar 2011

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

Kilde:

Faktisk, Danmarks Statistik. Prognose, Finansministeriet

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

1.5 Nybyggeriet stiger fra lavt niveau

Det samlede nybyggeri var på et lavt niveau i 2015, men ople-

vede trods alt en beskeden fremgang til 5,1 mio. påbegyndte

kvadratmeter – en stigning på 1,8 procent i forhold til 2014. Til

sammenligning blev der i 2006 påbegyndt hele 13,2 mio. kva-

dratmeter byggeri. Nybyggeriet er meget konjunkturfølsomt,

så det er ikke overraskende, at nybyggeriet i dag er lavere end

under højkonjunkturen i 2006. Det giver dog anledning til be-

kymring, at nybyggeriet i 2015 ikke engang udgjorde halvdelen

af niveauet i 2006. Figur 1.3 viser, at det samlede nybyggeri er

meget lavt i forhold til gennemsnittet for de seneste 14 år.

Det offentlige byggeri holder stadig hånden under byggebran-

chen, og omfattende investeringer i hospitaler og universitets-

bygninger skaber stigende aktivitet. Byggeaktiviteten herfra

forventes at toppe i 2017 og 2018 – et par år senere for instal-

lationsvirksomhederne.

Byggeriet af boliger er også på et lavt niveau, se figur 1.4. I 2015

blev der påbegyndt byggeri af 14.500 boliger – en stigning på

500 boliger i forhold til 2014. Det private boligbyggeri steg,

mens det almene boligbyggeri faldt svagt. Det private nybyg-

geri af boliger er stadig underdrejet, men fremgang på bolig-

markedet og lave renter gør det mere attraktivt at bygge nyt.

Det forventes, at boligbyggeriet vil stige i 2016 og 2017, så ny-

byggeriet af boliger løftes til 16.000 påbegyndte boliger i 2017.

Mens boligbyggeriet og det offentlige byggeri oplever frem-

gang, er nybyggeriet af erhvervs- og industribygninger reduce-

ret til et historisk lavt niveau. Markedet for erhvervs- og indu-

stribygninger er hårdt ramt af ledig kapacitet og ledige lokaler.

Det samlede nybyggeri vil også i de kommende år være mærket

af en lav aktivitet, men der er udsigt til en bedring i både 2016

og 2017. Dansk Byggeri skønner, at det samlede påbegyndte

etageareal stiger til 5,2 mio. kvadratmeter i 2016 og 5,4 mio.

kvadratmeter i 2017 – årlige stigninger på 3,4 procent.

1.6 Reparationsaktiviteten stiger

Aktiviteten fra reparation og vedligeholdelse har været med

til at stabilisere byggebranchen de seneste år. Det offentlige

benyttede krisen til at igangsætte store og nødvendige renove-

ringer af almene boliger og offentlige bygninger. Den offentlige

investeringsramme falder i de kommende år fra et ekstraordi-

nært højt niveau, og erhvervslivet er fortsat tilbageholdende

med at investere. Fremgang på boligmarkedet, grøn BoligJob-

ordning, øget beskæftigelse og reallønsfremgang betyder, at

private boligejeres renoveringsaktivitet er stigende. Samtidig

vil udflytning af statslige arbejdspladser og boliger til flygt-

ninge skabe arbejde. Samlet forventes renoveringsaktiviteten

at stige moderat i både 2016 og 2017.

1.7 Usikre anlægsinvesteringer

I 2015 var der en stigning i anlægsaktiviteten. Dansk Byggeri

skønner, at aktiviteten falder en smule i 2016 for derefter at sti-

ge i 2017. Anlægsområdet er ramt af stor usikkerhed, da mange

projekter er forsinkede eller udskudt. Femern Bælt-forbindel-

sen mangler flere afgørende godkendelser, finansiering af Tog-

fonden er langt fra på plads, og regeringen vil mindske allerede

planlagte offentlige investeringer. Der er dog stadig mange sto-

re anlægsprojekter i gang, blandt andet metrobyggeri, vej- og

jernbaneinvesteringer, varmeforsyning, el- og gasinfrastruktur

og vand- og spildevandsanlæg.

Figur 1.3: Påbegyndt nybyggeri

(etageareal, 1.000 kvadratmeter)

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2010

2017

Figur 1.4: Påbegyndt boligbyggeri

(antal boliger)

2002

2003

2004

2011

2012

2013

2014

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2015

2016

Påbegyndt nybyggeri

Gennemsnit 2002-2015

Påbegyndte boliger

Gennemsnit 2002-2015

Kilde:

Faktisk, Danmarks Statistik. Prognose, Dansk Byggeri

Kilde:

Faktisk, Danmarks Statistik. Prognose, Dansk Byggeri

Markedsanalyse 2016 /

2017

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

2. Installationsbranchens

aktivitet

INSTALLATIONSBRANCHENS OMSÆTNING

steg 6,6 pro-

cent til 46,7 mia. kroner i 2015 – en stigning på 2,9 mia. kroner.

Krisen er ovre, men væksten kommer ikke til at buldre afsted.

TEKNIQ skønner, at installationsbranchens omsætning stiger

moderat med 3 procent i 2016 og 4 procent i 2017.

Fremgangen i 2015 skyldes beskeden vækst i dansk økonomi

samt en lille stigning i nybyggeriet fra et lavt niveau. En bety-

delig andel af de store offentlige byggeprojekter kom så langt,

at installatørerne blev inddraget. BoligJobordningen, fremgang

på boligmarkedet og reallønsfremgang fik boligejerne til at in-

vestere mere i renoveringsprojekter. Der var fortsat høj aktivitet

fra renovering af de almene boliger og offentlige institutioner,

men aktiviteten herfra er faldende. Samtidig er erhvervslivet

begyndt at investere lidt mere i energioptimering, automation

og intelligente bygningsinstallationer. Året bød også på aktivitet

fra installation af solceller.

Branchens aktivitetsfremgang kan nu mærkes i flere dele af lan-

det, om end fremgangen stadig er koncentreret i landet største

byer, hvor hovedparten af de store byggeprojekter er placeret.

I 2015 var installationsbranchens omsætning knap 14 procent

lavere end toppen i 2008, hvor branchen omsatte for 54,1 mia.

kroner. Det viser, at branchen har kapacitet til at påtage sig flere

opgaver. Branchen har før vist, at den kan håndtere store akti-

vitetsstigninger. Sammenlignes installationsbranchens omsæt-

ning i 2015 med 2005, som kan betragtes som et normalår, var

branchens omsætning i 2015 lidt over niveauet i 2005.

2.1 Medvind i 2015

Foreløbige omsætningstal fra Danmarks Statistik baseret på

momsindberetninger viser, at installationsbranchen oplevede

en flot aktivitetsfremgang på 6,6 procent i 2015. Samlet steg om-

sætningen med 2,9 mia. kroner til 46,7 mia. kroner. Elbranchen

oplevede en fremgang i omsætningen på 2,0 mia. kroner til en

omsætning på 26,1 mia. kroner, og vvs-branchens omsætning

steg med 0,9 mia. kroner til en omsætning på 20,6 mia. kroner.

De første offentliggjorte omsætningstal er behæftet med en vis

usikkerhed, men det er sikkert, at 2015 bød på vækst.

Da den økonomiske krise ramte, faldt installationsbranchens

salg markant fra 2008 til 2010. Efter en række aktivitetsmæs-

sigt stille år fra 2011 til 2014 blev der i 2015 lagt et solidt funda-

ment for branchens fremtid med en pæn aktivitetsstigning, om

end branchens aktivitet stadig ikke er i det højeste gear.

Figur 2.1: Elbranchens omsætning fordelt på virk-

somhedsstørrelser

(mia. kroner, 2016-priser)

Figur 2.2: Vvs-branchens omsætning fordelt på

virksomhedsstørrelser

(mia. kroner, 2016-priser)

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

0 til 5 mio. kr.

5 til 30 mio. kr.

>30 mio. kr.

Skøn

0 til 5 mio. kr.

5 til 30 mio. kr.

>30 mio. kr.

Skøn

Kilde:

Faktisk, særkørsel fra Danmarks Statistik. Prognose, TEKNIQ

Kilde:

Faktisk, særkørsel fra Danmarks Statistik. Prognose, TEKNIQ

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Omsætningsudviklingen i installationsbranchen er ikke jævnt

fordelt mellem branchens store og små virksomheder. Den store

salgsfremgang i årene fra 2003 til 2008 blev først og fremmest

skabt, fordi der kom flere store virksomheder, og fordi de store

virksomheder havde stigende omsætning. Til gengæld var det

også de store virksomheder, der blev hårdest ramt af den øko-

nomiske krise i 2009 og 2010. Fra 2011 til 2015 var det igen i de

store virksomheder, omsætningen steg mest. Salget for virk-

somheder med et årligt salg over 30 mio. kroner steg med 57 pro-

cent fra 2010 til 2015, mens den samlede installationsbranche

oplevede en stigning på 14 procent.

Udviklingen dækker over, at installationsbranchen konsoliderer

sig. Der bliver færre virksomheder, og virksomhederne bliver

større. Branchen oplever et stigende antal opkøb og fusioner. An-

tallet af virksomheder er faldet fra 8.000 virksomheder i 2008

til 6.800 virksomheder i 2015 – et fald på 15 procent.

41 procent af TEKNIQs medlemsvirksomheder svarer i årets

medlemsundersøgelse, at omsætningen i 2015 var højere end i

2014. 38 procent havde en uændret omsætning, og 21 procent

oplevede et fald i omsætningen. Det er en klar forbedring i for-

hold til året før. Virksomhederne har svaret, at de oplevede en

vækst i omsætning på 5,1 procent i 2015. Besvarelserne bekræf-

ter i overensstemmelse med efterårets Installatøranalyse, at in-

stallationsbranchen oplever fremgang, men at der stadig er en

del virksomheder, der er udfordret af vigende aktivitet.

2.2 Positive forventninger

Installationsbranchens virksomheder forventer både en stigen-

de omsætning i 2016 og om fem år. I 2016 forventer 39 procent

af virksomhederne, at deres omsætning vil stige, 51 procent

tror på en uændret omsætning, mens 10 procent forventer en

lavere omsætning. Samlet viser besvarelserne fra medlems-

undersøgelsen, at virksomhederne forventer en omsætnings-

vækst på 4,6 procent i 2016. Vvs-virksomhederne forventer en

lidt højere vækst end elvirksomhederne.

Kaster man et blik fem år frem i tiden, er installationsvirksom-

hederne endnu mere optimistiske, og hele 65 procent af virk-

somhederne regner med, at omsætningen er større om fem år

end i 2015. Blot 7 procent forventer, at omsætningen falder.

2.3 TEKNIQs skøn for 2016 og 2017

Det ser overordnet lyst ud for installationsbranchen, selvom

væksten i dansk økonomi er skrøbelig. Risikoen for at der kom-

mer en økonomisk opbremsning er blevet større i starten af

2016. Den økonomiske vækst i økonomien er lav, men flere

nøgletal peger fortsat opad, og det forventes, at dansk økonomi

trods alt vækster. Boligmarkedet oplever fremgang, beskæfti-

gelsen stiger, privatforbruget vokser og erhvervslivet har det

bedre. TEKNIQ vurderer, at installationsbranchen kan se frem til

nogle år med moderat fremgang.

Konkret skønner TEKNIQ, at installationsbranchens omsætning

stiger med 1,4 mia. kroner og ender på 48,2 mia. kroner i 2016

- en stigning på 3 procent. For 2017 forventes det, at installa-

tionsbranchens omsætning stiger med 1,9 mia. kroner til 50,1

mia. kroner – en stigning på 4 procent. El- og vvs-branchens

aktivitet forventes at udvikle sig procentvis ens. Elbranchens

omsætning skønnes at stige med 0,8 mia. kroner i 2016 og 1,1

mia. kroner i 2017. Vvs-branchens omsætning forventes at sti-

ge med 0,6 mia. kroner i 2016 og 0,8 mia. kroner i 2017. Dermed

vil el- og vvs-branchens omsætning ligge på henholdsvis 28,0

mia. kroner og 22,1 mia. kroner i 2017.

Den positive prognose skyldes flere forhold. Flere af de aktivi-

tetsstimulerende aktiviteter fra 2015 fortsætter. Lidt mere ny-

Figur 2.3: Forventninger til omsætningens

udvikling i forhold til 2015

Omsætning 2016

39 %

51 %

10 %

Omsætning om 5 år

65 %

28 %

Større

Samme

Mindre

100

Kilde:

TEKNIQ, medlemsundersøgelse primo 2016

Markedsanalyse 2016 /

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

byggeri og svagt forbedrede konjunkturer trækker aktiviteten

op. Aktiviteten fra store offentlige projekter som hospitalsbyg-

gerier vil igen øge branchens aktivitet, da aktiviteten fra disse

projekter vokser. Det stigende nybyggeri tilgodeser specielt de

større virksomheder. Boligklargøring til flygtninge og udflyt-

ning af statslige arbejdspladser giver aktivitet. Modsat er aktivi-

teten faldende for modernisering og renovering af almene boli-

ger og offentlige institutioner. Der er behov for, at der kommer

mere gang i det private erhvervsliv, da det offentlige er ved at

skrue ned for investeringerne, og store projekter som sygehus-

byggerierne er færdige om nogle år.

Stigende beskæftigelse, lave renter, flere bolighandler, grøn Bo-

ligJobordning og reallønsstigninger vil resultere i flere boligre-

noveringer. Derudover vil der være aktivitet på solcellemarke-

det, selvom aktiviteten herfra bliver mindre end i 2015.

Trods usikre udsigter for eksporten forventes den grønne om-

stilling og automatisering at fortsætte i industrien. Uro i ver-

densøkonomien kan dæmpe erhvervslivets vækst og investe-

ringer, og uroen kan i værste fald forplante sig til forbrugerne.

Det vurderes, at branchens vækst til en vis grad spredes fra de

store byer til resten af landet, da alle regioner oplever økono-

misk vækst og flere i beskæftigelse samt fremgang på bolig-

markedet.

2010 til 2013. Nybyggeriet i Danmark er stigende, og de tekni-

ske installationer udgør en stigende andel af nybyggeriet. Sam-

menholdt med branchens omsætning svarer det til, at nybyg-

geri udgjorde 20,5 mia. kroner af branchens omsætning i 2015,

mens reparation udgjorde 26,2 mia. kroner.

Nybyggeri og tilbygning

Installationsbranchens aktivitet inden for nybyggeri og tilbyg-

ning vurderes at være stigende i 2016 og 2017. Det skyldes

hovedsageligt, at de store hospitalsprojekter kommer længere

i byggeprocessen. Derudover bliver der påbegyndt mere bo-

ligbyggeri. Erhvervs- og industribyggeriet er stadig mærket af

meget ledig kapacitet og ledige lokaler, hvorfor der kun forven-

tes beskeden fremgang herfra.

Installationsbranchen skønnes at opleve en stigning i salget in-

den for nybyggeri og tilbygning på 0,8 mia. kroner i 2016. I 2017

stiger salget med 1,0 mia. kroner til 22,4 mia. kroner.

Reparation, vedligeholdelse og service

Branchens aktivitet inden for reparation, vedligeholdelse og

service forventes at stige i 2016 og 2017. Renovering af almene

boliger og offentlige institutioner falder fra et højt niveau, mens

aktiviteten fra private boligejere stiger. Den grønne BoligJobord-

ning bidrager i begge år. Gennemsnitsalderen for danske boliger

og øvrige bygninger er stigende, og såfremt bygningerne skal

overholde skærpede krav til energiforbrug og komfort, kræver

det modernisering, herunder særligt energirenovering og inve-

steringer i ventilation.

Installationsbranchens omsætning fra reparation, vedligehol-

delse og service skønnes at stige med 0,6 mia. kroner i 2016. I

2017 forventes en stigning på 0,9 mia. kroner til en samlet om-

sætning på 27,7 mia. kroner.

Figur 2.5: Forventet udvikling i installations-

branchens omsætning – ejendomstyper

(mia. kroner, 2016-priser)

2.4 Forventninger til nybyggeri og

reparation

Ifølge besvarelser fra TEKNIQs medlemsvirksomheder fordelte

omsætningen i 2015 i installationsbranchen sig med 44 procent

fra nybyggeri og tilbygning og 56 procent fra reparation, ved-

ligeholdelse og service. Nybyggeriets markedsandel er steget i

både 2014 og i 2015 efter at have ligget stabilt på 40 procent fra

Figur 2.4: Omsætning i installationsbranchen

– arbejdets art

100

59 %

60 %

58 %

56 %

41 %

40 %

42 %

44 %

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Industri

2015

Erhvervsejendom Boligejendom

Skøn 2016

Skøn 2017

O entlig

Anlæg

Service, reparation og vedligeholdelse

Nybyggeri og tilbygning

Kilde:

TEKNIQ, medlemsundersøgelse 2010-2016

Note:

Vægtet efter virksomhedsstørrelse

Kilde:

TEKNIQ, medlemsundersøgelse primo 2016 og egne

beregninger

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

2.5 Forventninger til ejendomstyper

Den samlede omsætning i installationsbranchen opdelt på

ejendomstyper fordelte sig i 2015 således: 22 procent fra indu-

stri, 22 procent fra erhverv, 21 procent fra boliger, 24 procent

fra offentlige ejendomme og 11 procent fra anlæg. Det er tæt

på samme fordeling som i 2014. Vvs-branchen har en større

andel af omsætning inden for boliger end elbranchen, mens

elbranchen har en større andel af omsætning inden for indu-

strien. Medlemsundersøgelsen viser, at installationsbranchens

virksomheder er mest optimistiske med hensyn til boliger og

erhvervsejendomme. De høje forventninger til disse grupper

skyldes de aktuelt meget lave niveauer af bolig- og erhvervs-

byggeri samt, at renoveringsaktiviteten forventes at stige. Fi-

gur 2.5 viser TEKNIQs skøn over udviklingen på de forskellige

ejendomstyper i 2016 og 2017.

vurderes, at det lave niveau af nybyggeri fortsætter, men at der

kommer mere aktivitet fra reparationsområdet. Skønnet for in-

stallationsbranchens omsætning fra industrien er en stigning

på 0,1 mia. kroner i 2016. I 2017 skønnes området at stige med

0,2 mia. kroner til 10,4 mia. kroner.

Erhvervsejendomme

Byggeriet af erhvervsejendomme er på det laveste niveau siden

50’erne. Markedet for erhvervsejendomme er fortsat ramt af et

stort overskud af lokaler. De mange ledige lokaler skyldes blandt

andet udflytning af arbejdspladser og mindre lokalebehov som

følge af stigende nethandel. Mange ledige lokaler forfalder, og

en stor andel af de ledige lokaler er af så ringe kvalitet, at de ikke

lever op til nutidens krav til den moderne arbejdsplads.

Virksomhederne er tilbageholdende med at investere i nye

erhvervsejendomme. Det lave niveau af erhvervsbyggeri for-

ventes at fortsætte i 2016 og 2017, men hvis fremgangen i den

indenlandske efterspørgsel fortsætter, kan der ske en mindre

vending.

Aktiviteten inden for reparation, vedligeholdelse og service

vurderes at være svagt stigende. Det er trods alt mindre om-

kostningstungt at renovere frem for at bygge nyt. Renovering

der kan være med til at forbedre energieffektiviteten, indekli-

maet eller komforten for medarbejderne, vil drive fremgangen.

Det er markedsområder, hvor installationsbranchen har sine

kompetencer. Dertil er der en udskudt pukkel af renoveringsop-

gaver, som forventes at blive udbedret i de kommende år, da den

løbende nedslidning er større end den løbende vedligeholdelse.

Afdæmpede forventninger til fremtiden som følge af lav vækst

i økonomien betyder, at der ikke er nogen tydelig vending i sigte

for erhvervsejendomme, men beskeden fremgang forventes. I

2016 skønnes installationsbranchens samlede aktivitet inden

for erhvervsbygninger at stige med 0,2 mia. kroner. Branchens

omsætning på området forventes at stige med 0,3 mia. kroner i

2017 til 10,8 mia. kroner.

Industrien

Fra bundniveauet i 2009 har produktionsindekset for indu-

strien vist en opadgående tendens, men industriproduktionen

udviklede sig skuffende i 2015, om end der var en mindre frem-

gang at spore. Industriens konjunkturindikatorer viser, at indu-

strivirksomhederne har afdæmpede forventninger til den kom-

mende tid. Turbulens i verdensøkonomien påvirker industriens

forventninger, og det tegner til at blive et usikkert år for dansk

vareeksport. Industriens virksomheder vil formentlig stadig

være forholdsvis påpasselige med at investere.

Industriens nybyggeri har gennem de seneste år stabiliseret sig

på et lavt niveau. På trods af at industriens kapacitetsudnyt-

telse steg i 2015, var industriens kapacitetsudnyttelse i slut-

ningen af 2015 knap 10 procent mindre end i 2007. Der er stor

forskel på, hvordan de forskellige delbrancher i industrien klarer

sig. For eksempel i medicinalindustrien går det godt, og kapaci-

tetsudnyttelsen er høj, mens kapacitetsudnyttelsen er lav i an-

dre brancher. Samlet vurderes industriens behov for nybyggeri

at forblive på et lavt niveau i 2016 og 2017.

Industriens efterspørgsel efter installationsbranchens ydelser

inden for reparation, vedligeholdelse og service er stigende,

fordi tendenserne med energioptimering, intelligente byg-

ningsinstallationer og automation ser ud til at fortsætte. Indu-

strien har været tilbageholdende med at investere under krisen

og har derfor oparbejdet et behov for at vedligeholde fabrikker

eller opgradere til en moderne produktion. Øget automatisering

forbedrer produktiviteten, nedbringer energiforbruget og sæn-

ker omkostningerne. Det er dog usikkert, hvornår industrien for

alvor begynder at opgradere eller vedligeholde produktionsap-

paratet. Den lave oliepris kan mindske behovet for energief-

fektivisering. Det vurderes, at aktiviteten i industrien inden for

reparation, vedligeholdelse og service stiger svagt i både 2016

og 2017.

Økonomisk uro skaber usikkerhed. Modsat kan øget vækst hos

Danmarks vigtigste handelspartnere skabe meraktivitet. Det

Boligejendomme

Boligbyggeriet er stigende fra et lavt niveau. Det gælder både

det almene og private boligbyggeri. Det forventes, at boligbyg-

geriet stiger med 500 boliger i 2016 og yderligere 1.000 boliger

i 2017 til et samlet påbegyndt byggeri af 16.000 boliger. Trods

regional fremgang på boligmarkedet udvikler boligbyggeriet sig

forskelligt mellem landets største byer og resten af landet. Bo-

ligbyggeriet er koncentreret i de største byer. Årsagen hertil er

urbanisering. Mange unge tager til de større byer for at studere,

og der bliver flere og flere, som bor alene. Det øger behovet for

flere boliger i de større byer.

Aktiviteten inden for reparation, vedligeholdelse og service af

boligejendomme forventes at stige i 2016 og 2017. Selvom rigtig

mange almene boliger ikke lever op til moderne krav om ener-

Markedsanalyse 2016 /

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

giforbrug, indeklima og komfort, er de offentlige investeringer i

renovering og modernisering af almene boliger faldende fra et

ekstraordinært højt niveau. Faldet herfra er dog ikke nok til at

trække den samlede renovering af boliger ned. Antallet af bolig-

handler er stigende, og et boligsalg resulterer ofte i renovering

og vedligeholdelse før og efter salget. Derudover medfører real-

lønsstigninger, lave renter og stigende friværdi, at forbrugerne

har større økonomisk råderum, som blandt andet bliver brugt

på boligforbedringer. Udviklingen understøttes af den grønne

BoligJobordning. Samtidig vil der i 2016 være lidt aktivitet fra

opsætning og installation af solceller.

Samlet skønnes branchens aktivitet inden for boligejendomme

at stige med 0,3 mia. kroner i 2016. I 2017 stiger aktiviteten med

0,4 mia. kroner til 10,7 mia. kroner.

regnet med. Togfonden er et ambitiøst projekt, som skal moder-

nisere jernbanen med realisering af timedrift mellem de største

danske byer samt elektrificering af jernbanenettet. Opførelsen

af Femern Bælt-forbindelsen er ligesom flere andre store an-

lægsprojekter præget af betydelig usikkerhed. Projektet, der er

danmarkshistoriens største byggeprojekt, mangler flere afgø-

rende godkendelser, EU-tilskuddet er lavere end forventet, og

den samlede pris ser ud til at blive dyrere end forventet, hvorfor

projektet allerede er flere år forsinket.

Der er betydelig usikkerhed forbundet til mange af anlægspro-

jekterne. Det forventes, at branchens aktivitet inden for anlæg

fastholdes på 5,3 mia. kroner i 2016 og 2017.

Fra politisk side har der været bekymring for, om den danske

bygge- og anlægsbranche har nok kapacitet til at varetage de

store anlægs- og byggeprojekter, da flere af de store projekter

overlapper hinanden. TEKNIQ vurderer, at de mange forsinkel-

ser og udskydelser mindsker kapacitetspresset og udfordringer

med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Samtidig går mange af

de store entrepriser til store udenlandske entreprenører, som

selv medbringer arbejdskraft og udstyr.

Offentlige ejendomme

Installationsbranchens aktivitet inden for nybyggeri og renove-

ring af offentlige bygninger er på et højt niveau, som forventes

at stige i de kommende år. Stigningen i den offentlige aktivi-

tet trækkes af hospitalsprojekterne. Desuden er der aktivitet

fra universitetsbyggeri. Hospitalsbyggeriet skønnes at toppe i

2017 og 2018, men mange af projekterne er forsinkede. Instal-

lationsbranchens ydelser ligger typisk sidst i byggeprocessen,

og vil derfor først blive efterspurgt i slutningen af projekterne.

Aktivitetstoppen fra sygehusbyggeri for installationsbranchen

er formentlig først et til to år senere end 2017 og 2018. Tekniske

installationer fylder meget i hospitalsbyggeriet. Øvrige offent-

lige investeringer i opførelsen af nye bygninger og renovering

af eksisterende bygninger er faldende fra et højt niveau. Ud-

flytning af statslige arbejdspladser vil skabe aktivitet, og flere

ejendomme bliver istandsat for at huse flygtninge.

Installationsbranchens omsætning inden for offentlige ejen-

domme skønnes at stige til 11,8 mia. kroner i 2016 – en stigning

på 0,8 mia. kroner. I 2017 stiger aktiviteten med 1,0 mia. kroner

til en omsætning på 12,8 mia. kroner.

Tabel 2.1: Udvalgte bygge- og anlægsprojekter

(mia. kroner, 2016-priser)

Periode

Nyt signalsystem

Togfonden DK

Jernbane mellem KBH og Ringsted

Metro Cityring (inkl. Nordhavn)

Metroafgrening til Sydhavn

Letbaner

Femern Bælt-forbindelsen

Varmeforsyning

Vandforsyning

Spildevandsanlæg

Energinet.dk

Nyanlæg og vedligeholdelse af veje

Hospitaler

Universiteter

Apple datacenter

2013-2023

2017-2042

2013-2018

2009-2019

2014-2023

2013-2021

2018-2028

2014-2017

2015-2017

2009-2025

2013-2018

2016-2027

Budget

19,1

28,5

10,4

25,0

8,6

13,1

52,6

16,5

7,2

26,3

11,9

37,7

42,0

7,8

6,3

Anlæg

Installationsbranchens aktivitet inden for anlægsområdet er

stabil. Der er igangsat markante investeringer i forsyningsnet-

tet, blandt andet investeringer i spildevandsledninger, varme-

forsyning og elnettet. Herudover skal de danske jernbaner have

nyt signalsystem frem mod 2023.

Metroarbejdet i København er i fuld gang, men på grund af

klager og andre vanskeligheder er den oprindelige Cityring

blevet forsinket. Danmarks fire største byer – København, År-

hus, Odense og Aalborg – har alle planer om at bygge letbaner

med forventet færdiggørelse i starten af 2020’erne, men den

offentlige støtte til projekterne er usikker. Der er også usikker-

hed forbundet til finansieringen af Togfonden DK, da faldende

oliepriser betyder, at omlægningen af Nordsøbeskatningen bi-

drager mindre til finansieringen af Togfonden, end man havde

Kilde:

Finansministeriet, Trafikministeriet, Dansk Byggeri og Femern Belt Dev.

Note:

Flere af projekterne fortsætter efter den angivne tidsperiode.

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

2.6 Udvikling og forventninger til

markedsområder

Installationsbranchens markedsområder ændres løbende i takt

med, at forbrugernes behov ændres, og nye teknologier udvik-

les. Det er derfor interessant at følge, hvordan branchens for-

skellige markedsområder udvikler sig.

En del af den årlige variation i markedsområdernes andel af

branchernes omsætning er forårsaget af, at det kan være svært

at adskille specialerne fra traditionelt installationsarbejde, da

de fleste specialer indeholder elementer, der er relateret til tra-

ditionelt installationsarbejde. Sammenlignet med 2009 udgør

specialerne i dag en større andel af el- og vvs-branchens om-

sætning. Flere af de nye teknologier, som specialerne benytter,

er blevet mere konkurrencedygtige, anvendelige og efterspurg-

te af kunderne. Især integration og styring af de tekniske instal-

lationer oplever en stigende efterspørgsel. Samtidig har der væ-

ret stor politisk og folkelig opmærksomhed på grøn energi som

følge af ambitiøse klimamål og høje energipriser.

for det traditionelle installationsområde, betyder det, at områ-

det omsatte for 12,9 mia. kroner i 2015.

Markedet for vedvarende energi steg som forventet en smule

i 2015 som følge af, at en solcellepulje på 60 MW blev udbudt.

Markedsområdet steg fra 4 til 5 procent i 2015, og området ud-

gjorde 1,2 mia. kroner af elbranchens omsætning.

Branchens virksomheder vurderer, at markedet for energief-

fektivisering udgjorde 8 procent af branchens omsætning i

2015. Elbranchens omsætning inden for energieffektivisering

udgjorde 2,2 mia. kroner i 2015. Trods høje forventninger har

markedet ikke oplevet den forventede vækst. Det er dog værd

at huske på, at området blot udgjorde 5 procent af elbranchens

omsætning i 2009.

Tele- og datainstallationer faldt fra 11 til 9 procent i 2015. Sam-

menholdt med branchens omsætning stod markedsområdet for

2,4 mia. kroner af elbranchens salg i 2015.

Markedsområdet styring og automatik steg fra 12 til 13 procent

i 2015. Markedsområdet udgør 3,3 mia. kroner af elbranchens

omsætning. Danmarks industriproduktion bliver i stigende grad

automatiseret, hvorfor det ikke overrasker, at markedet for sty-

ring og automatik oplever vækst.

Intelligente bygningsinstallationer og sikring fastholdt mar-

kedsandele på 8 procent i 2015. Intelligente bygningsinstallatio-

ner og sikring stod dermed hver især for omtrent 2,1 mia. kroner

af elbranchens salg.

Elbranchens markedsområder

2015 bød kun på små ændringer i elbranchens markedsområ-

der. Det traditionelle installationsarbejde udgør fortsat knap

halvdelen af elbranchens omsætning ifølge TEKNIQs medlems-

undersøgelse. Siden 2009 er specialernes markedsandele vok-

set på bekostning af det traditionelle installationsarbejde. Fra

2009 til 2015 er det traditionelle installationsarbejdes andel af

elbranchens omsætning faldet fra 58 til 49 procent. De seneste

fire år har området stabiliseret sig på knap 50 procent. Sammen-

kobles elbranchens samlede omsætning med markedsandelen

FAKTA

Afsnittet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse

foretaget ultimo januar 2016 blandt TEKNIQs med-

lemmer. Spørgeskemaet er udsendt til alle TEKNIQs

medlemsvirksomheder med en registreret e-mail-

adresse. I alt blev der udsendt 2.600 spørgeskemaer.

Heraf besvarede mere end 700 af virksomhederne

undersøgelsen - en besvarelsesprocent på 27.

100

Figur 2.6: Omsætning i elbranchen

– markedsområder

49 %

13 %

2009

2010

2011

2012

2013

Sikring

Styring og automatik

Vedvarende energi

2014

2015

Traditionelt installationsarbejde

Tele- og datainstallationer

Intelligente bygningsinstallationer

Energie ektivisering

Kilde:

TEKNIQ, medlemsundersøgelse 2010-2016

Note:

Vægtet efter virksomhedsstørrelse. Butikssalg er inkluderet i

traditionelt installationsarbejde. I 2015 udgjorde butikssalg 1 procent.

Markedsanalyse 2016 /

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Elbranchens forventninger

til markedsområder om 5 år

Elbranchens virksomheder har positive forventninger til frem-

tiden. Afhængig af markedsområde forventer mellem 40 til 70

procent af elvirksomhederne en stigning i omsætning om 5 år,

mens blot få procent forventer et fald. Andelen af elvirksomhe-

der, der har angivet, at de forventer en stigning i omsætningen,

er faldet marginalt i forhold til sidste år. Det gør sig gældende på

alle markedsområder.

Elbranchens virksomheder ser igen i år det største vækstpo-

tentiale på markedet for energieffektivisering, hvor 69 procent

af virksomhederne forventer stigende omsætning om 5 år. De

høje forventninger skyldes blandt andet Danmarks høje ener-

giafgifter og det store politiske fokus på at nedbringe energi-

forbruget. Markedet for energieffektivisering er dog et område,

der trods høje forventninger over en længere årrække ikke er

vokset i samme grad, som forventningerne umiddelbart tilsiger.

Markedet for intelligente bygningsinstallationer og traditionelt

installationsarbejde skiller sig også positivt ud. Henholdsvis 55

og 54 procent af elbranchens virksomheder forventer vækst

inden for de to områder. Selvom det traditionelle installations-

arbejde i elbranchen har mistet markedsandel under krisen, er

det stadig et vigtigt område med mange muligheder. Et stigen-

de omfang af nybyggeri vil stimulere markedet for traditionelt

installationsarbejde. Som forventet er elbranchen optimistisk

i forhold til intelligente bygningsinstallationer, da den hurtige

teknologiske udvikling gavner området og øger mulighederne

for, at flere tekniske installationer kan integreres.

For markedsområderne sikring, vedvarende energi, styring og

automatik og tele- og datainstallationer er det lidt færre end 50

procent af elbranchens virksomheder, der forventer stigende

omsætning om 5 år.

Vvs-branchens markedsområder

TEKNIQs medlemsundersøgelse viste kun mindre ændringer

inden for vvs-branchens markedsområder i 2015.

Det traditionelle installationsarbejde udgør 46 procent af vvs-

branchens omsætning – en stigning på et procentpoint fra

2014 til 2015. Stigningen er et tegn på, at nybyggeriet i Dan-

mark er stigende. Sammenlignet med 2009 er specialernes

markedsandel vokset på bekostning af det traditionelle instal-

lationsarbejde i vvs-branchen. Udviklingen har dog ikke været

lige så markant som i elbranchen. Fra 2009 til 2015 er andelen

af det traditionelle installationsarbejdes faldet fra 51 til 46 pro-

cent. Sammenkædes vvs-branchens samlede omsætning med

markedsandelen for det traditionelle installationsområde, bety-

der det, at området omsatte for 9,5 mia. kroner i 2015.

Markedsandelen for rustfrie rørinstallationer steg fra 8 til 9

procent i 2015. Omsætningen inden for rustfrie rørinstallatio-

ner er steget til at udgøre 1,9 mia. kroner af vvs-branchens om-

sætning.

Markedet for tag og facade (blik) stod for 7 procent af branchens

omsætning i 2015. Det er samme andel som i 2014, og det sva-

rer til en omsætning på omtrent 1,3 mia. kroner.

Energioptimering og vedvarende energi faldt lidt overraskende

i 2015. Begge områder faldt med et procentpoint til henholdsvis

11 procent for energioptimering og 6 procent for vedvarende

energi – svarende til omsætninger på henholdsvis 2,3 og 1,2

mia. kroner af vvs-branchens omsætning i 2015.

Markedsområdet ventilation udgjorde 21 procent af vvs-bran-

chens omsætning i 2015, hvilket er samme andel som året for-

inden. Ventilationsområdet havde dermed et salg på 4,3 mia.

kroner i 2015.

Figur 2.7: Forventninger til omsætning i elbranchen om 5 år – markedsområder

Energie ektivisering

Vedvarende energi

Intelligente bygningsinstallationer

Styring og automatik

Tele- og datainstallationer

Sikring

Traditionelt installationsarbejde

47 %

55 %

49 %

47 %

42 %

54 %

69 %

51 %

44 %

50 %

49 %

55 %

40 %

30 %

Stigning

Uændret

Fald

100

Kilde:

TEKNIQ, medlemsundersøgelse primo 2016

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

Vvs-branchens forventninger til

markedsområder om 5 år

Vvs-branchens virksomheder forventer stigende omsætning

inden for alle markedsområder om fem år. For ingen områder er

der mere end 7 procent af virksomhederne, som forventer fal-

dende omsætning. Branchens forventninger til de forskellige

markedsområder er lidt mindre positive end besvarelserne fra

sidste års undersøgelse.

Vvs-branchen er, ligesom elbranchen, mest optimistisk med

hensyn til markedsområdet energioptimering, hvor 58 procent

af vvs-virksomhederne forventer en stigende omsætning. På

trods af høje forventninger gennem flere år til markedsområdet

energioptimering har markedsområdet ikke oplevet den ven-

tede vækst.

Efter energioptimering følger området vedvarende energi med

de næstmest positive besvarelser. 56 procent af vvs-branchen

forventer omsætningsfremgang inden for markedsområdet.

Den lave oliepris er med til at underminere markedet for grøn

energi. Det er dog uvist, hvor stor effekten bliver, og hvad der

sker fremadrettet med prisen på olie og andre råvarer.

Vvs-branchen har også positive forventninger til det traditio-

nelle installationsarbejde, og 55 procent af vvs-virksomheder-

ne forventer en større omsætning om 5 år. 39 og 44 procent af

branchens virksomheder forventer stigende omsætning inden

for ventilation og rustfrie rørinstallationer, mens der inden for

tag og facade (blik) er færrest med 33 procent af virksomheder-

ne, der forventer en stigning.

100

Figur 2.8: Omsætning i vvs-branchen

– markedsområder

46 %

11 %

21 %

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Traditionelt installationsarbejde

Vedvarende energi

Ventilation

Energioptimering

Tag og facade (blik)

Rustfrie rørinstallationer

Kilde:

TEKNIQ, medlemsundersøgelse 2010-2016

Note:

Vægtet efter virksomhedsstørrelse

Figur 2.9: Forventninger til omsætning i vvs-branchen om 5 år – markedsområder

Rustfrie rørinstallationer

Ventilation

Tag og facade (blik)

Vedvarende energi

Energioptimering

Traditionelt installationsarbejde

44 %

39 %

33 %

56 %

58 %

55 %

60 %

42 %

39 %

42 %

100

51 %

58 %

Stigning

Uændret

Fald

Kilde:

TEKNIQ, medlemsundersøgelse primo 2016

Markedsanalyse 2016 /

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

3. Installationsbranchens

arbejdskraft

BESKÆFTIGELSEN STEG

til 42.450 beskæftigede i installa-

tionsbranchen i 2015, og ledigheden for elektrikere og vvs’ere

faldt. Installationsbranchens stigende aktivitet kan tydeligt af-

læses i branchens beskæftigelse og ledighed.

sesfremgang på 2-3 procent er mindre end branchens omsæt-

ningsvækst på 6,6 procent. Flere af de udenlandske hoved- og

underentreprenører på de store projekter inkluderes i mindre

grad i beskæftigelsestallene end i omsætningstallene.

Installationsbranchen har i gennemsnit beskæftiget 42.150

personer årligt i de seneste 15 år. I 2015 var der omtrent det

samme antal beskæftigede i installationsbranchen som gen-

nemsnittet for de sidste 15 år. Elbranchens beskæftigelse var i

2015 højere end branchens gennemsnit i de sidste 15 år, mens

vvs-branchens beskæftigelse var lidt under. Installationsbran-

chens beskæftigelse er stadig et godt stykke fra toppen i 2007,

hvor branchen beskæftigede 45.600 personer.

Den samlede bygge- og anlægsbranche oplevede en tilsvaren-

de beskæftigelsesstigning i 2015. Beskæftigelsen i bygge- og

anlægsbranchen steg med 4,8 procent til 155.450 ansatte.

TEKNIQ forventer en stigning i installationsbranchens beskæf-

tigelse i 2016 og 2017. Konkret forventer TEKNIQ en stigning

på 650 personer i 2016 og 850 personer i 2017 – en stigning på

1,5 procent i 2016 og 2 procent i 2017. Det betyder, at der i 2017

vil være 950 flere beskæftigede i elbranchen og 550 flere i vvs-

branchen i forhold til 2015.

3.1 Stigende beskæftigelse

Efter en årrække fra 2010 til 2014 med en stabil beskæftigelse

på omtrent 40.000 medarbejdere steg installationsbranchens

beskæftigelse i 2015. Stikprøvetællinger fra Danmarks Statistik

viser, at der i gennemsnit var 42.450 personer beskæftiget i

installationsbranchen i 2015. Det er en fremgang på 2.450 per-

soner sammenlignet med 2014 - en stigning på 6,2 procent. Be-

skæftigelsen i elbranchen steg med 1.900 personer til 26.600

beskæftigede. Vvs-branchen beskæftigelse steg med 550 per-

soner til 15.850 beskæftigede.

Mange installationsvirksomheder tilbyder både el- og vvs-in-

stallation, og det er lidt usikkert, i hvilken kategori virksomhe-

derne placeres i Danmarks Statistiks statistikker. Det er derfor

mere retvisende at se på hele installationsbranchen.

Den markante stigning i branchens beskæftigelse i 2015 kan

ikke genkendes i andre tal for branchens beskæftigelse, der vi-

ser en mere moderat stigning på 2-3 procent. En beskæftigel-

Figur 3.1: Beskæftigede i installationsbranchen

(antal personer)

50.000

FAKTA

Beskæftigelsen er opgjort per år som gennemsnittet

af Danmarks Statistiks kvartalsmæssige stikprøve-

tællinger af byggebeskæftigelsen. Tællingerne inklu-

derer besvarelser fra mindst 60 procent af hver bran-

ches beskæftigelse.

45.000

40.000

35.000

30.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Installationsbranchen

Gennemsnit 2005-2015

Kilde:

Faktisk, Danmarks Statistisk. Prognose, TEKNIQ

/ Markedsanalyse 2016

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

3.2 Faldende arbejdskraftreserve

Med beskæftigelsesfremgangen i 2015 er installationsbran-

chens umiddelbare arbejdskraftreserve faldet, men branchen

har stadig mulighed for at vokse.

I december 2015 lå ledigheden på 1,4 procent for elektrikere og

2,7 procent for vvs’ere – svarende til 300 ledige elektrikere og

175 ledige vvs’ere. Sammenlignet med december 2014, hvor der

var 2,2 procent ledige elektrikere og 4,0 procent ledige vvs’ere,

er ledigheden faldet betydeligt. TEKNIQ skønner, at ledigheden

for elektrikere og vvs’ere vil falde støt i den kommende tid i takt

med aktivitetsfremgang i branchen og samfundet generelt.

I årene under krisen betød et mindre arbejdskraftbehov i instal-

lationsbranchen, at mange medarbejdere fandt arbejde i andre

brancher eller forlod arbejdsmarkedet, og derfor forsvandt ud

af ledighedstallene. Ledigheden for elektrikere og vvs’ere faldt

markant fra 2010 til 2014, uden at branchens beskæftigelse

steg. Modsat er installationsbranchens beskæftigelse steget

langt mere i 2015, end ledigheden for elektrikere og vvs’ere er

faldet. Installationsbranchen er begyndt at trække folk tilbage

til branchen. Faldet i olieprisen har blandt andet betydet, at

mange faglærte kommer tilbage fra Norge og Nordsøen.

TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse fra i sommer viser, at el- og

vvs-virksomhederne oplever, at det er blevet sværere at rekrut-

tere arbejdskraft i det seneste år. 41 pct. af virksomhederne til-

kendegav, at det var blevet sværere at rekruttere. 55 pct. vur-

derede, at rekrutteringssituationen var uændret. Flertallet af

branchens virksomheder har ikke oplevet ændringer i rekrut-

teringsmulighederne, men hvis branchens vækst fortsætter,

bliver det alt andet lige sværere at rekruttere dygtige ansatte.

Branchen har flere værktøjer, som den kan benytte til at imøde-

komme mangel på arbejdskraft. For det første udgør medarbej-

dere, der forlod branchen under krisen, en betydelig og attrak-

tiv arbejdskraftreserve. For det andet kan branchen blive bedre

til at fastholde nogle af de mange elektrikere og vvs’ere, som

branchen uddanner. For det tredje kan lærlingeoptaget øges, og

branchen kan ansætte udenlandsk arbejdskraft. Samlet vurde-

res det, at installationsbranchen fortsat kan skaffe kvalificeret

arbejdskraft til at tage flere opgaver.

For at øge kendskabet til branchen og brande elektriker- og

vvs-energiuddannelserne har TEKNIQ selv og i samarbejde med

Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet planlagt at

igangsætte eller allerede igangsat flere brandingkampagner.

Figur 3.2: Ledighed blandt elektrikere og vvs’ere

(bruttoledighed)

20 %

FAKTA

Ledigheden er opgjort som bruttoledighed. Bruttole-

dighed medregner nettoledige, ledige i aktivering og

ledige i jobtræning. Ledighedstallene er forbundet

med en vis usikkerhed i forhold til, hvem der medreg-

nes. Ledigheden måles blandt ledige på dagpenge,

som er forsikrede af Dansk El-Forbunds A-kasse eller

Byggefagenes A-kasse. Dermed er ledige elektrikere

og vvs’ere, som er forsikrede af en anden a-kasse

eller er uden for arbejdsmarkedet, ikke medregnet.

Samlet set vurderes de opgjorte ledighedstal at være

retvisende for udviklingen, men antallet af ledige er

opgjort for lavt. Det reelle antal ledige elektrikere og

vvs’ere skønnes at være op mod det dobbelte.

15 %

10 %

December 2010

December 2014

December 2012

Elektrikere

Vvs'ere

Kilde:

Dansk El-forbunds A-kasse og Byggefagenes A-kasse

December 2013

December 2015

December 2011

Markedsanalyse 2016 /

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 248: Publikationen "Markedsanalyse for installationsbranchen" fra TEKNIQ Installatørernes Organisation

TEKNIQ

Installatørernes Organisation

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Telefon: 4343 6000

www.tekniq.dk

[email protected]