EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 246
Offentligt

JANUAR 2016

ENERGISTYRELSEN

SAMMENHÆNGEN MELLEM

BOLIGERS ENERGISTANDARD

OG FOREKOMST AF

SYGDOMME

HOS BEBOERNE – ANALYSE

BASERET PÅ REGISTERDATA

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

TLF

FAX

WWW

JANUAR 2016

ENERGISTYRELSEN

Sammenhængen mellem

boligers energistandard og

forekomst af

sygdomme

hos

beboerne - Analyse baseret på

registerdata

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

VERSION

UDGIVELSESDATO

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

A069257

1.0

20//01-2016

ASNN, KJAB, NAN, SLBD

CAG

MEDG

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Forord

Denne rapport er udarbejdet af COWI for Energistyrelsen som led i initiativet Bed-

reBolig.

Rapporten undersøger, hvorvidt der findes en sammenhæng mellem boligers

energistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne.

Baggrunden for rapporten er en statistisk analyse af mere end 160.000 energi-

mærkede enfamilieshuse og beboernes sundhedstilstand i perioden 2006 til 2014.

Analysen baserer sig på detaljerede registerdata om de energimærkede boligers

fysiske forhold og beliggenhed i forhold til lokal luftforurening samt beboernes

sundhedstilstand og socioøkonomiske forhold.

Rapporten er udarbejdet i perioden fra april 2015 til december 2015. COWI er ale-

ne ansvarlig for indholdet af rapporten og dens konklusioner.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

INDHOLD

Sammenfatning

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

Kan vi forvente en sammenhæng mellem energistandard og

sundhed?

Sammenhæng mellem indeklima og sundhed

Mulig sammenhæng mellem energimærke og indeklima

Beboernes sundhedsmæssige tilstand og adfærd har

betydning for forekomsten af sygdomme

Analysens hypoteser

Kan vi finde en sammenhæng mellem energistandard og

sundhed?

Sådan er undersøgelsen lavet

Svagt sammenfald mellem energimærke og sundhed

Vores statistiske metode

Litteratur

BILAG

Bilag A

Tekniske data og beskrivelser

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Sammenfatning

Mange husejere gennemfører hvert år energiforbedringer af deres huse og opnår dermed en

lavere energiregning. Energiforbedringer og opførelse af boliger med forbedret energistandard

har imidlertid også andre gevinster end energibesparelser. Vi ved således, at der ofte er betyde-

lige komfortforbedringer forbundet med mange energiforbedringer af huse (NIRAS, 2015).

Imidlertid mangler der viden om, hvordan energirenoveringerne og bedre energistandarder i

boliger påvirker vores helbred i form af forekomst af egentlige sygdomme. Disse ikke-

energimæssige konsekvenser af boligers energistandard i eksisterende boliger er undersøgt i

denne rapport. Som baggrund for rapporten er der gennemført en række statistiske analyser af

forekomsten af indikatorer på indeklimarelaterede sygdomme, og forekomsten af disse syg-

domme for beboere er blevet undersøgt på tværs af boliger med forskellige energimærker.

Efter vores viden er det første gang, der er gennemført en omfattende registerbaseret undersø-

gelse af sammenhængen mellem forekomsten af indeklimarelaterede sygdomme og energi-

mærker i Danmark. Tidligere og igangværende danske epidemiologiske studier af indeklima og

forekomsten af sygdomme i befolkningen er primært baseret på spørgeskemaundersøgelser

eller detaljerede studier af specifikke aspekter af indeklimaet, ofte i en mindre stikprøve (se

f.eks. Center for Sundhed og Indeklima i Boliger (CISBO)

, 2015, Andersen og Toftum, 2013,

samt Kolarik, 2015).

Vi har i analysen inddraget omfattende og detaljerede oplysninger omkring boligen, dens belig-

genhed i forhold til påvirkning fra lokal luftforurening samt beboernes socioøkonomiske forhold.

Analysens resultater skal dog stadig tolkes med væsentlige forbehold, givet at det ikke har væ-

ret muligt at inddrage oplysninger relateret til beboernes adfærd og livsstil, og at energimærket

er en tilnærmet indikator for indeklimaet, der ikke fuldstændig kan træde i stedet for faktiske

målinger af indeklimaet. Inddragelse af disse oplysninger i fremtidige undersøgelser må forven-

tes at kunne påvirke resultaterne.

CISBO er et oprettet og finansieret af Realdania med det formål at frembringe og formidle

forskningsbaseret viden om, hvordan vi kan skabe et sundere indeklima i boliger. Centret består

af ledende forskere fra Danmarks forskningsinstitutioner på indeklimaområdet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Hvad bør vi forvente os af undersøgelsen?

Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2005) tilbringer danskerne i dag 80-90 pct. af

deres tid indendørs (se også

Fernandes m.fl.,

2009). Derfor har kvaliteten af indeklimaet også

stor betydning for vores sundhed (Gunnarsen, 2011).

God ventilation af boliger er centralt for opretholdelsen af et godt indeklima (se bl.a. Frisk m.fl.,

2009). Med dårligere ventilation af en bolig følger også en række helbredsmæssige udfordrin-

ger, såsom astma, allergi og øvrige sygdomme i åndedrætsorganerne (Gunnarsen 2011,

Bornehag m.fl. 2005, Andersson 2008, CISBO 2015, Frisk m.fl. 2009, Sundhedsstyrelsen 2005

og Callesen m.fl. 2014).

Emnet har ikke kun været af dansk interesse. I en række internationale studier har påvist, at der

er en sammenhæng mellem forbedret ventilation og bedre sundhed (se bl.a. Sundell m.fl.

2011). Ikke alle internationale studier kan overføres til danske forhold, da byggestandarden og

den generelle levestandard i Danmark generelt er meget høj, og færre personer er berørt af

luftvejs- og kulderelaterede sygdomme. For eksempel er såkaldt

fuel poverty,

hvor boligen ikke

varmes op på grund af lav indkomst, ikke udbredt i Danmark. Brug af åben ild indendørs og lig-

nende forhold, der påvirker fugtkoncentrationen og luftforureningsniveauet indendørs spiller li-

geledes en beskeden rolle i Danmark i modsætning til f.eks. mange lav- og mellemindkomstlan-

de (se bl.a. Liddell og Morris, 2010, Andersen og Toftum, 2013, samt Mzavanadze m.fl., 2015).

Hvordan indeklimaet relaterer sig til boligens energistandard og energimærkningen er imidlertid

en kompleks sag. Nyere boliger med højt energimærke

(energimærkerne A og B) har typisk en

høj grad af isolering. For at sikre stabil udskiftning af luften i boligen, mindske varmetabet for-

bundet med ventilation og et godt indeklima er der som regel også installeret mekanisk ventila-

tion. Ventilationssystemet bør imidlertid løbende vedligeholdes, hvilket ikke alle boligejere er

opmærksomme på.

I ældre boliger (energimærkerne E, F og G) er der ofte mindre isolering. Samtidig sker ventilati-

onen i ældre boliger ofte naturligt gennem tilsigtede aftræk samt sprækker og utætheder i byg-

ningens konstruktion. Det medfører en højere varmeregning, men tillader til gengæld også, at

en vis mængde frisk luft strømmer gennem boligen. Til gengæld vil ældre boliger i højere om-

fang forventes at være præget af kuldebroer, træk og fugt i konstruktionerne.

Endelig findes en række boliger i midten af energimærkespektret (energimærkerne C og D) som

både kan have gode eller dårlige indeklimaer. Særligt kan der være problemer med boliger,

hvor der bliver udført energirenoveringer og samtidige tætninger (f.eks. nye vinduer), uden at

der samtidig sørges for tilstrækkelig ventilation. Her bliver boligerne afhængig af manuel ventila-

tion, hvilket betyder, at ventilationen ikke sker automatisk, men er betinget af, at beboerne tileg-

ner sig nye udluftningsvaner.

Dette fører frem til tre hypoteser for sammenhængen mellem boligens energistandard og bebo-

ernes sundhed, som fremgår nedenfor.

Undersøgelsens hypoteser

Energimærkeordningens skala beskrives i Kapitel 1.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Med udgangspunkt i ovenstående er det således uklart, hvorvidt beboere i boliger med højere

eller lavere energistandarder forventes at være mere eller mindre syge. Afhængigt af, hvilke

faktorer der dominerer, opstilles følgende tre hypoteser:

Boliger med højere energistandard (energimærkerne A og B) forventes at have et bedre

indeklima og dermed bedre sundhed for beboerne.

Beboere i boliger med høj energistandard (energimærkerne A og B) samt lav energistan-

dard (energimærkerne E, F og G) forventes at have bedre indeklima og derved bedre

sundhed for beboerne.

Der findes ingen entydig sammenhæng mellem boligers energistandard og beboernes

sundhedstilstand.

Kan der findes en sammenhæng mellem energistandard og forekomsten af

sygdomme?

I undersøgelsen er der udvalgt en række sundhedsindikatorer, der alle relaterer sig til indeklima.

Sundhedsindikatorerne bruges til at belyse, om beboerne er mere eller mindre syge, afhængig

af hvilken energistandard deres bolig har. Der er udvalgt følgende indikatorer til at fortælle om

forekomsten af sygdomme blandt beboerne: KOL, astma, receptpligtig medicin til sygdomme i

åndedrætsorganerne, sygdomme i øvre luftveje, sygdomme i nedre luftveje samt kontakt til

praktiserende læge og sygehusvæsen.

I undersøgelsen analyseres det, hvor hyppigt de udvalgte sundhedsindikatorer der relaterer sig

til dårligt indeklima, optræder hos beboere fordelt på energimærkningsskalaen fra A til G.

Overordnet viser undersøgelsen to tendenser.

›

Der er

ikke

fundet en entydig sammenhæng mellem boligers energistandard og forekomst

af sygdomme hos beboerne.

Den manglende entydighed skyldes en række forhold.

For det

første

afspejler energimærkerne ikke fuldstændig boligens faktiske indeklimaforhold.

For

det andet

er påvirkningen fra boligens energistandard på tværs af de undersøgte sund-

hedsindikatorer ikke ens.

For det tredje

er påvirkningen fra boligens energistandard og in-

deklima kun én komponent ud af mange i en persons samlede sundhedsbillede. Samlet gi-

ver alle disse faktorer anledning til en masse støj i undersøgelsen, der gør det sværere at

påvise en entydig sammenhæng.

Undersøgelsen viser dog, at

der kan findes enkelte tegn på sammenfald mellem boligernes

energistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne.

Det gælder for beboere, der

modtager receptpligtig medicin for sygdomme i åndedrætsorganerne, eller som har kontakt

til praktiserende læge. Her findes sandsynligheden for, at beboerne har bedre sundhedstil-

stand i overensstemmelse med én af hypoteserne at være højere i boliger med enten højt

energimærke (energimærkerne A og B) eller lavt energimærke (energimærkerne E, F og

G). For kontakter til sygehusvæsen og KOL-patienter ses en relativt bedre sundhedstil-

stand for beboere med højt energimærke.

›

Der er i undersøgelsen arbejdet med to populationer. Denne er udgør alle personer i alders-

gruppen 0-70 år, mens den anden fokuserer på børn og indeholder børn under 10 år. Disse be-

tegnes gennemgående i rapport som hhv. alle og børn. Med undtagelse af KOL er undersøgel-

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

sen foretaget for begge aldersgrupper for alle undersøgte sundhedsindikatorer. Figur 1 neden-

for viser, hvordan sammenhængen mellem en boligs energistandard og beboernes kontakt til

praktiserende læge og sygehusvæsen ser ud. Figuren viser antal kontakter til sundhedsvæse-

net for beboere i boliger med forskellige energimærker, sammenlignet med beboere i D-

mærkede boliger. Man kan f.eks. se, at et typisk barn i en A-mærket bolig er 0,1 gang mere på

sygehuset end et barn i en D-mærket bolig.

Figur 2 nedenfor tegner et billede af sammenhængen mellem en boligs energistandard og

sandsynligheden for, at beboere har en af de nævnte sygdomme, der relaterer sig til i ånde-

drætsorganerne. Figuren viser den relative sandsynlighed for at være diagnosticeret eller mod-

tage medicin til sygdomme i åndedrætsorganerne målt i forhold til en D-mærket bolig. Det ses

f.eks., at en person i en A-mærket bolig har 1,2 procentpoint mindre sandsynlighed end en per-

son i en D-mærket bolig for at være diagnosticeret eller modtage medicin for en sygdom i ånde-

drætsorganerne.

Som de store udsving i Figur 1 og Figur 2 illustrerer, tegner der sig langt fra et entydigt billede af

en sammenhæng mellem boligers energistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne.

Tendenser og sammenfald diskuteres i næste afsnit.

Figur 1:

Sammenhæng mellem energimærker og kontakter til praktiserende læge og sygehus for børn og alle

0,4

0,2

Antal kontakter

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

Praktiserende læge, alle

Sygehus, alle

Praktiserende læge, børn

Sygehus, børn

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. De signifikante parametre er for praktiserende læge: A, B, C,

F og G for aldersgruppen 0-70 år (alle) og A og F når der udelukkende fokuseres på børn under 10. For kontak-

ter til sygehus er signifikante parametre C, F og G for alle og B og G for børn. Det gennemsnitlige antal kontakter

til henholdsvis praktiserende læge og sygehus er for alle 9 og 3 og for børn 7 og 1.

Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed samt beboer-

nes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 2:

Sammenhæng mellem energimærker og sygdomme i åndedrætsorganerne.

0,5

-0,5

-1

-1,5

-2

-2,5

Alle

Børn

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. Sygdomme i åndedrætsorganer er opgjort som sygdomme

relateret til hhv. astma, KOL, sygdomme i øvre og nedre luftveje, samt hvorvidt en given person modtager re-

ceptpligtig medicin til åndedrætsorganer. De signifikante parametre er for alle boliger med energimærkerne A og

B og for børn under 10, der bor i boliger med energimærkerne A, E og F. Den gennemsnitlige sandsynlighed for

at have en sygdom i åndedrætsorganerne/anvende receptpligtig medicin til åndedrætsorganerne er henholdsvis

20 pct. for alle og 27 pct. for børn under 10 år.

Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed samt beboer-

nes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI.

Tegn på sammenfald mellem boligers energistandard og enkelte

sundhedsindikatorer

Selv om Figur 1 og Figur 2 samlet set ikke entydigt understøtter nogle af undersøgelsens tre

hypoteser, kan man dog ved nærmere granskning af fire af de undersøgte sundhedsindikatorer

finde et sammenfald mellem boligers energistandard og forekomsten af sygdomme hos bebo-

erne. Det gælder beboernes kontakt til praktiserende læge og sygehusvæsen samt sygdomme i

åndedrætsorganerne og KOL.

Figur 1 viser, at beboere i boliger med et energimærke i toppen eller bunden af skalaen har en

smule mindre kontakt til praktiserende læge end beboere i boliger med energimærker i midten

af spektret. Det samme gælder for børn. Således har børn i A-boliger i gennemsnit 0,7 færre

besøg hos lægen om året end børn i D-boliger. En mulig forklaring på sammenfaldet kan være,

at beboere i boliger med disse energimærker sjældnere oplever Sick Building Syndrome

(SBS)

, fordi deres bolig er bedre ventileret og dermed har et bedre indeklima.

For kontakter til sygehus understøttes hypotesen om, at boliger med bedre energistandard har

bedre indeklima og derved bedre sundhed for boligens beboere. Der ses således en stigning i

antallet af kontakter for beboere i boliger med lavere energistandard. Således har beboere i G-

boliger i gennemsnit 0,3 flere kontakter til sygehusvæsenet om året end beboere i D-boliger. På

SBS refererer typisk til en række uspecificerede sygdomme, såsom f.eks. træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær

og irritation af øjne, næse og hals.

Procent point

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

grund af manglende inddragelse af data om beboernes adfærd og livsstil, er det dog ikke muligt

at fastslå, om denne sammenhæng er kausal.

Også i Figur 2 viser der sig et svagt sammenfald mellem energimærke og andelen af beboere

med sygdomme i åndedrætsorganerne. Her ser beboere i boliger med energimærke A og G ud

til i mindre grad at være udsat for sygdomme i åndedrætsorganerne. Beboere i en A-bolig har

således 1,2 procentpoint mindre sandsynlighed for at have en sygdom i åndedrætsorganerne

end beboere i en D-bolig.

Kurven for børn ser mere ujævn ud, med mange udsving i begge retninger, og generelt kan der

for de fleste energimærker ikke påvises en signifikant forskel i sandsynligheden for at have en

sygdom i åndedrætsorganerne set i forhold til beboerne i en D-mærket bolig. De samlede data

over sammenhængen mellem energistandard og sygdomme i åndedrætsorganerne, som de

blev præsenteret i Figur 2, dækker dog over en betydelig variation de enkelte sygdomme imel-

lem (se Figur 3).

Figur 3:

Sammenhæng mellem energimærke og sygdomme relateret til åndedrætsorganer

0,4

0,3

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

KOL

Nedre luftveje

Medicin (højre akse)

Astma

Øvre luftveje

0,2

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1

-1,2

-1,4

-1,6

-1,8

-2

Procent points

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus og angiver resultater for personer i aldersgruppen 0-70 år.

Signifikante parametre er for KOL, E, F og G, for nedre luftveje A, for medicin til åndedrætsorganerne, A, B, F og

G, for astma C, og for øvre luftveje er ingen parameterestimater signifikante. Den gennemsnitlige sandsynlighed

for at være diagnosticeret for en sygdom relateret til åndedrætsorganerne for aldersgruppen 0-70 år er for KOL

0,7 pct., for nedre luftveje 2 pct., for medicin til åndedrætsorganerne 16 pct. for astma 2 pct. og for øvre luftveje 3

pct. Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed, samt

beboernes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI.

Figur 3 er en udspecificering af Figur 2 og viser, hvordan den relative sandsynlighed for at be-

boerne har én af de forskellige sygdomme fordeler sig på energimærkerne. Af Figur 3 fremgår

det, at det primært er sygdomme, der kræver receptpligtig medicin til åndedrætsorganerne, som

ser ud til i en vis grad at være sammenfaldende med antagelsen om, at boliger med godt inde-

klima placerer sig i den høje eller lave ende af energimærkeskalaen.

For KOL understøttes hypotesen om, at boliger med bedre energistandard har bedre indeklima

og derved bedre sundhed. Sammenholdes dette med sundhedsindikatorer for kontakt til prakti-

Procent points

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

serende læge og sygehuse, tegner der sig et billede af, at boliger med bedre energistandard

især slår ud i forhold til de mere 'tunge' sundhedsindikatorer (KOL og kontakt til sygehus), mens

hypotesen om, at et godt indeklima er sammenfaldende med enderne af energimærkespektret,

understøttes af sundhedsindikatorer, der spænder bredere og fanger "lettere" sygdomme og

'Sick Building Syndrome', (forbrug af medicin til åndedrætsorganerne samt kontakt er til prakti-

serende læge). De øvrige sundhedsindikatorer for sygdomme relateret til åndedrætsorganer

viser i vid udstrækning, at der ikke kan findes en forskel på beboernes sundhedstilstand og bo-

liger med forskelligt energimærke, da der i høj grad ikke findes en signifikant forskel i sygelig-

heden på tværs af de forskellige energimærker.

Inddragelsen af kontrolvariable har stor betydning

I undersøgelsen tages som allerede nævnt forbehold for manglende oplysninger vedrørende

adfærd og livsstil for de undersøgte personer. Ikke desto mindre viser undersøgelsen, at de

medtagne socioøkonomiske variable opfanger en del af variationen i sundhed på tværs af ener-

gimærkerne.

Den røde stiplede linje i Figur 4 viser de gennemsnitlige antal kontakter til praktiserende læge,

målt i forhold til en D-mærket bolig, hvor der ikke er korrigeret for boligens øvrige karakteristika

og beboernes socioøkonomiske forhold. De øvrige linjer viser resultaterne, hvor der er korrige-

ret for disse forhold. Det fremgår tydeligt, at hvis der udelukkende ses på sammenhængen mel-

lem energimærker og beboernes sundhed, uden at tage hensyn til hvilke personer der bor i

hvilke boliger, ville effekten af at bo i en bolig med bedre energistandard blive overvurderet. Da

vi ydermere ved, at f.eks. socioøkonomiske forhold kun er en approksimativ tilnærmelse for det

enkelte individs faktiske adfærd, livsstil og sundhedstilstand, må det forventes, at inddragelse af

disse oplysninger vil påvirke undersøgelsens resultater yderligere. I hvilken retning vides ikke.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 4: Sammenhæng mellem energimærker og antal kontakter til praktiserende læge

Antal kontakter

-1

-2

-3

Alle

Børn

Gennemsnit

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. For aldersgruppen 0-70 år er samtlige parametre undtaget E

signifikante. For børn under 10 år er A og F signifikante. Gennemsnittet angiver det ubetingede gennemsnitlige

antal kontakter til praktiserende læge for hvert energimærke relativt til en D-mærket bolig. Det samlede gennem-

snitlige antal kontakter til praktiserende læge er for alle 9 årlige kontakter, og for børn 7 årlige kontakter. Der er i

modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed samt beboernes so-

cioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI.

Undersøgelsens begrænsninger

En persons sårbarhed over for påvirkninger i boligens indeklima og personens generelle sund-

hedstilstand er betinget af en række faktorer, såsom alder, køn, genetisk disposition, tidligere

sygdom samt personens adfærd og livsstil i og uden for boligen (Gunnarsen m.fl., 2006). For i

videst muligt omfang at tage højde for disse forhold er der i undersøgelsen inkluderet en række

variable, som vedrører den enkelte persons socioøkonomiske forhold. Derudover er en række

forhold relateret til boligens beskaffenhed samt det lokale luftforureningsniveau inddraget for på

bedst mulig måde at korrigere for boligens karakteristika uden at foretage eksakte målinger på

den enkelte bolig. Alligevel er der en række forhold, der i undersøgelsen ikke inddrages og ju-

steres for. Af Figur 5 nedenfor fremgår det, hvilke forhold undersøgelsen tager højde for, og

hvilke der ikke er omfattet.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 5: Oversigt over undersøgelsens afgrænsning

Forhold, undersøgelsen

tager højde for

•Boligens ventilations- og

isoleringsforhold

•Boligens beliggenhed i

forhold til lokal

luftforurening

Forhold, undersøgelsen

tager delvist højde for

•Beboernes forventede

adfærd

•Beboernes forventede

livsstil

Forhold, undersøgelsen

ikke tager højde for

•Beboernes faktiske

adfærd

•Beboernes faktiske

livsstil

Kilde: COWI

På den baggrund er undersøgelsens resultater generelt behæftet med usikkerhed grundet

manglende viden omkring både boligens faktiske indeklima samt beboernes faktiske sundhed,

sårbarhed, adfærd, livsstil mv.

En manglende entydig statistisk sammenhæng mellem energimærke og sundhed kan således

både skyldes, at der ikke i tilstrækkeligt omfang korrigeres for, hvem der bor i hvilke boliger, og

hvordan de opfører sig, samt det forhold at der måske ikke er nogen sammenhæng mellem

energistandarder og beboernes sundhedstilstand. På den baggrund kan vi ikke konkludere, i

hvilken retning resultaterne ville falde ud, hvis vi havde bedre data om boligerne og boligernes

beboere.

Hvad beboernes adfærd og livsstil angår, har det desværre ikke været muligt at inddrage speci-

fik viden om beboernes adfærd i boligen og deres generelle livsstil i undersøgelsen. Ved under-

søgelsens iværksættelse var det forventet, at der kunne opnås adgang til data om beboernes

selvrapporterede helbred. Disse data (arbejde, motion, rygning m.v.) kunne have belyst bebo-

ernes adfærd og livsstil yderligere. Sådanne forhold må forventes at have stor indflydelse på

beboernes sundhed, og inddragelsen af de nævnte data ville således med stor sandsynlighed

have forbedret undersøgelsen.

Tilbage står imidlertid, at hvis der er meget entydige tendenser i forholdet mellem boligers ener-

gistandard og beboernes sundhedstilstand, vil det formentlig blive opfanget i undersøgelsen på

det eksisterende datagrundlag, ovennævnte forbehold til trods.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Kan vi forvente en sammenhæng mellem

energistandard og sundhed?

Mens få vil sætte spørgsmålstegn ved energirenoveringers og mere energieffektive boligers

betydning for en boligs energiforbrug, er vores viden om konsekvenser af boligens energieffek-

tivitet for indeklimaet og beboernes sundhed mere begrænset. Spørgsmålet er, om energireno-

vering og opførelsen af mere energieffektiver boliger også kan have sundhedsmæssige konse-

kvenser.

Formålet med denne undersøgelse er at se nærmere på, hvorvidt der findes en empirisk sam-

menhæng mellem en boligs energistandard og beboernes sundhed. For at undersøge dette vil

der i dette kapitel blive set nærmere på den mulige teoretiske sammenhæng mellem energi-

mærkninger og sundhed. Man kan forestille sig sammenhængen således:

Energimærke

Indeklima

Sundhed

Mens der i litteraturen findes teori for sammenhæng mellem indeklima og sundhed, er sam-

menhængen mellem, hvilke konkrete indeklimaforhold boligens energimærke påvirker, og der-

ved hvilken effekt energistandarden kan have på sundhed, mindre belyst. På baggrund af den

eksisterende viden og forventninger til sammenhæng mellem henholdsvis boligens energimær-

ke, indeklimaet og beboernes sundhed opstilles en række hypoteser, som empirisk belyses i

Kapitel 2. For at opstille hypoteserne ses først på sammenhængen mellem indeklima og sund-

hed, og dernæst på sammenhængen mellem energimærke og indeklima.

1.1

Sammenhæng mellem indeklima og sundhed

At undersøge sundhedskonsekvenser af indeklima er både komplekst og udfordrende. Både en

boligs indeklima og beboernes sundhedstilstand influeres af en lang række faktorer, der ikke let

lader sig adskille og er svære at isolere. Hvad der præcist er årsagen til, at mennesker reagerer

og bliver syge, som de gør, kan således være svært at forklare, men en række studier knytter

dårligt indeklima til infektionssygdomme, kræft, hjertekarsygdomme, forværring af astma og al-

lergi, samt en række mildere symptomer relateret til træthed, hovedpine, hudirritation, slimhin-

desymptomer i øjne og luftveje mv. (Sick Building Syndrome, (SBS)), se blandt andet Gunnar-

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

sen m.fl. (2006) samt Andersson (2008). En årsag til dette kan være lavt luftskifte i boligen, som

følge af utilstrækkelig ventilation (se bl.a. Andersson 2008, Bornehag m.fl. 2005, Sundell 2011,

Dimitroulopoulou 2012, Bekö m.fl. 2010).

Der findes en række indeklimafaktorer, der kan påvirke beboernes sundhedstilstand. Disse in-

kluderer blandt andet

›

Allergener fra husstøvmider, pelsdyr og pollen

Skimmelsvampe

Bakterier og endotoxiner

Partikel- og tobaksrøgsforurening

Kemiske forbindelser

Asbest og radon

Lugte

Støj

Temperatur og træk.

Undersøgelser har vist, at luften inde i boliger ofte indeholder op til 20 gange så mange kemika-

lier og forurenede stoffer, som luften udenfor (Fernandes

m.fl.,

2009). Desuden opstår der i bo-

liger med lav ventilation ofte et dårligt indeklima i form af høj luftfugtighed, begrænset luftcirkula-

tion, forhøjet CO

₂

-koncentration samt tilstedeværelsen af svamp og allergener.

Dårligere luftkvalitet betyder som regel en øget forekomst af husstøvmider, skimmelsvamp og

anden bygningsødelæggende svamp (Gunnarsen, 2011). Alt dette kan være med til at påvirke

beboernes sundhedsmæssige tilstand typisk i form af sygdomme relateret til luftveje og lunger

(Gunnarsen, 2011, Bornehag m.fl. 2005

, Andersson 2008, CISBO 2015, Frisk m.fl. 2009,

Sundhedsstyrelsen 2005 og Callesen m.fl. 2014).

Fugtproblemer opstår typisk i boligen som følge af manglende eller forkert vedligeholdelse.

Særligt for ældre boliger, der typisk har en lav energistandard og lavt energimærke, kan fugt-

problemer skyldes skader og nedslidte konstruktioner. Fugtskader og smitte med infektionssyg-

domme kan i nogen grad forebygges ved effektiv ventilation (Gunnarsen m.fl., 2006). Endelig

har det stor betydning, hvordan boligens klimaskærm er konstrueret, og om der er samspil med

boligens øvrige ventilationsforhold. Dårligt konstruerede klimaskærme kan lede til problemer

med fugt og skimmelsvamp, såfremt der ikke i tilstrækkelig grad sikres ventilation. Dette formo-

Se Gunnarsen m.fl., 2006 for uddybning

Endotoxiner er komponenter af gram-negative bakteriers cellevægge, som er til stede i væsentlige koncentrationer i

Undersøgelsen tog udgangspunkt i lavt ventilerede boligers indflydelse på børns sundhed med fokus på astma og

indeklimaet som støv og som luftbårne partikler. Der henvises til Gunnarsen m.fl., 2006 for uddybning.

allergiske symptomer.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

des at være et relativt større problem for boliger med lav energistandard, der energirenoveres,

end nyere boliger, hvor klimaskærmen og ventilationsforhold i højere grad er tænkt ind i en

sammenhæng, se blandt andet Valbjørn m.fl. (2000), Gunnarsen m.fl. (2006) samt Andersen og

Toftum (2015).

Foruden de ovennævnte sygdomme bruges begrebet Sick Building Syndrome (SBS) ofte i litte-

raturen til at beskrive sammenhængen mellem en bygnings indeklima og sundhedseffekterne

for de personer, der opholder sig i bygningen. SBS er ikke en decideret diagnose, men bruges

til at beskrive en række forskellige uspecificerede symptomer som f.eks. træthed, hovedpine,

koncentrationsbesvær og irritation af øjne, næse og hals (Andersson 2008).

1.2

Mulig sammenhæng mellem energimærke og

indeklima

I Danmark anvendes energimærkeordningen

til at indikere energistandarden for et hus. I vur-

deringen af en boligs energistandard indgår en række forhold vedrørende blandt andet boligens

isoleringsgrad, lufttæthed, ventilationsforhold og standardiseret adfærd. Vurderingen foregår

efter en standardiseret metode, hvor boligens energimæssige ydeevne opgøres på en skala fra

A til G, hvor A

angiver den højeste energistandard og G den laveste. Da der anvendes stan-

dardiserede værdier og ikke faktiske målinger for den enkelte bolig, vil to boliger med ens for-

hold relateret til ventilation og tæthed således kunne have forskellige energimærker.

Boligens energimærke vil i særlig grad være betinget af energiforsyningen, og hvor velisoleret

klimaskærmen er. Boliger med høj energistandard (typisk A el. B) er ofte kendetegnet ved en

høj grad af isolering, en lufttæt klimaskærm samt fravær af træk. Boliger med en lav energis-

tand (typisk E, F og G) er oftere kendetegnet ved ringe isolering, en utæt klimaskærm, mange

kuldebroer, samt træk i boligen. På tværs af energimærkeskalaen vil man dog både kunne finde

boliger, der deler samme energimærke med hhv. dårligt eller godt indeklima. Energimærket er

således ikke en entydig indikator på boligens indeklima. Ud over boligens energistandard målt

ved energimærket vil boligens indeklima være påvirket af beboernes adfærd. Hvor ofte luftes

der ud og gøres rent? Ryger de? Hvordan vedligeholdes boligen? Og hvis der er mekanisk ven-

tilation, renses og skiftes de tilhørende filtre jævnligt? Dårligt indeklima kan lede til ophobning af

allergener, fugt og svamp mv. i boligen, der kan påvirke beboernes sundhedstilstand negativt.

Afhængigt af hvilken adfærd der er i boligen, og hvilken livstil boligens beboere i øvrigt har, vil

denne effekt forstærkes eller formindskes.

Som forklaret i foregående afsnit er en af de faktorer, der ofte undersøges i forbindelse med

sundhedseffekter og indeklima, en bygnings ventilation og luftskiftet i boligen (Andersson 2008).

Ventilationens formål er at fjerne og fortynde forurenende stoffer og derved skabe bedre luftkva-

litet i indemiljøet. Endvidere anvendes ventilation i nogle tilfælde til at styre boligens luftfugtig-

hed. Det er flere steder påvist (bl.a. Frisk m.fl. 2009, Kolarik m.fl. 2015), at mindre/dårligere ven-

tilation har en negativ påvirkning af sundhedstilstanden. Dette kan eksempelvis opstå, når en

For yderligere information om energimærkeordningen henvises til Energistyrelsens hjemmeside:

Bemærk, at der til energimærkningsordningens skala også hører standarderne A2010, A2015 og A2020, som tildeles

http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/byggeriets-energiforbrug/energimaerkning

boliger, der lever op til kravene i henholdsvis Bygningsreglementet 2010, Bygningsreglementet 2015 og Bygningsreg-

lementet 2020. I denne undersøgelse er disse dog kategoriseret som energimærke A.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

ældre bygning energirenoveres og opnår bedre energimærke (Gunnarsen, 2011). Hvis boligen

bliver tættere, bliver den naturlige ventilation fra utætheder reduceret. Da der oftest ikke samti-

dig installeres mekanisk ventilation i boligen, betyder dette, at boligen bliver mere afhængig af

naturlig ventilation, aftrækskanaler, ventilationsventiler samt manuel ventilation. Overordnet set

betyder dette, at boligens luftskifte i højere grad betinges af beboernes udluftningsadfærd. Hvis

beboerne ikke lufter ordentligt ud, kan den ringere udluftning resultere i en negativ indflydelse

på beboernes sundhedstilstand. Modsat ældre boliger, der energirenoveres, har nyere boliger

med højere energimærke, typisk B eller A, ofte installeret mekanisk ventilation.

Figur 6 nedenfor viser forholdet i de undersøgte boliger mellem på den ene side hhv. mekanisk

ventilation og en boligs U-værdi og på den anden side energimærke. En boligs U-værdi er et

udtryk for, hvor meget varme der trænger ud gennem 1 m² af konstruktionen ved en temperatur-

forskel på 1 grad af den udvendige og indvendige side af konstruktionsdelen. Groft skitseret

viser U-værdien, hvor godt en bolig er isoleret. En højere U-værdi betyder et større varmetab og

dårligere isolering.

Figur 6:

Ventilations- og isoleringsforhold fordelt på energimærker

0,9

0,8

0,7

U-værdi

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Gennemsnitlig U-værdi

Mekanisk ventilation (højre akse)

Note: Figuren viser de gennemsnitlige U-værdier i bygningens klimaskærm relateret til vinduer, gulve og yder-

vægge, samt hvorvidt der er installeret mekanisk ventilation i boligen. Data stammer fra de energimærkerappor-

ter der blev udarbejdet i forbindelse med energimærkningen.

Kilde: COWI

Som det fremgår af Figur 6, findes mekanisk ventilation oftest i nyere boliger med energimærke

A eller B (høj energistandard), mens det i ældre boliger er stort set fraværende. For boligens U-

værdi ses det samme forhold, boliger med høj energistandard har generelt et lavere varmetab

end boliger med lav energistandard. Figuren viser samlet set, at ældre boliger oftere har en rin-

gere grad af isolering og højere grad af naturlig ventilation.

Bedre energistandard medfører altså typisk en øget grad af isolering af boligen, og derfor for-

mentlig en mere behagelig temperatur, mindre træk o.l., For så vidt angår ventilation og luftskif-

te betyder en bedre energistandard, særligt for boliger med energimærke A og B, ofte installe-

ring af mekanisk ventilation, der på ene side kan være med til at sikre et godt luftskifte og inde-

klima i boligen.

Procent

0,6

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

På den anden side kan en bedre energistandard, hvor tætheden også er forbedret, også bidra-

ge til ophobning af fugt, såfremt der ikke udluftes tilstrækkeligt i boligen. Fugt øger trivselsmu-

ligheder for svampe og allergener, husstøvmider mv. I de fleste tilfælde vil ældre boliger ikke

have mekaniske ventilationssystemer installeret, og boligens indeklima er derfor mere følsomt

over for beboernes udluftningsadfærd.

1.3

Beboernes sundhedsmæssige tilstand og adfærd har

betydning for forekomsten af sygdomme

Det er imidlertid ikke alene en boligs isolerings- og ventilationsforhold, der har betydning for in-

deklimaet og beboernes sundhed. En væsentlig faktor er også beboernes sundhedsmæssige

tilstand og adfærd, særligt i boligen. Faktorer som eksempelvis, hvor meget beboerne lufter ud,

hvordan der laves mad, hvor ofte der gøres rent og om der ryges i boligen, har også stor betyd-

ning for indeklimaet, se blandt andet Valbjørn m.fl. (2000). Figur 7 viser, hvordan beboernes

adfærd kombineret med boligens konstruktion kan påvirke boligens indeklima.

Figur 7:

Indeklimapåvirkning og sundhed

Kilde: Illustration fra Realdania Bygs projekt ’Sunde Boliger’ udført af Pluskontoret, Lendager Arkitekter, MOE og

Torben Sigsgaard.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Ud over adfærd og livsstil må boligens indeklima forventes at påvirke forskellige befolknings- og

aldersgrupper forskelligt. Personer med øget sårbarhed f.eks. ældre og børn er mere følsomme

over for indeklimaets påvirkninger. Flere risikofaktorer i en persons tilstand (f.eks. for højt blod-

tryk) eller adfærd (f.eks. rygning) kan således forøge sandsynligheden for, at en person pådra-

ger sig en sygdom, se blandt andet

Diderichsen

m.fl. (2011).

1.4

Analysens hypoteser

Samlet set er samspillet mellem energistandarder, boligens indeklima og beboernes sundhed

således karakteriseret ved en kompleks årsagssammenhæng, som ikke nødvendigvis peger i

retning af en entydig forventning til undersøgelsens resultater. Et kig på litteraturen viser en klar

sammenhæng mellem faktorer relateret til fugt, luftforurening, ventilation, isolering, boligens

indeklima og beboernes sundhed. Hvorvidt sammenhængen mellem boligers indeklima og be-

boernes sundhed kan knyttes til boligens energistandard og tilknyttede energimærke er imidler-

tid mere usikkert. På denne baggrund opstilles tre hypoteser:

Boliger med højere energistandard (A, B) forventes at have et bedre indeklima og derved

bedre sundhed for beboerne.

Boliger med høj energistandard (A, B) eller lav energistandard (E, F og G) forventes at ha-

ve bedre indeklima og bedre sundhed for beboerne

Der findes ingen sammenhæng mellem boligers energistandard og beboernes sundheds-

tilstand.

Den

første

hypotese begrundes med, at nyere boliger, der typisk også har en højere energi-

standard, ofte forventes at have en velfungerende klimaskærm, samt mekanisk ventilationssy-

stemer, der bidrager til at sikre et godt stabilt luftskifte. Boligen vil endvidere ikke være præget

af træk, temperaturen på indvendige flader er varmere og mere stabil, og et mekanisk ventilati-

onsanlæg kan ligeledes reducere beboernes eksponering for udefrakommende partikulær luft-

forurening.

Den

anden

hypotese tager udgangspunkt i, at boliger med både lav og høj energistandard vil

have en vis grad af luftskifte, enten i form af mekanisk ventilation eller naturlig ventilation. Pro-

blemer kan i særlig grad opstå i de boliger, hvor der udføres energirenoveringer og samtidige

tætninger, uden at der sørges for tilstrækkelig ventilation. Det kan typisk være et problem for

boliger i midten af energimærkespektret, såsom energimærke C og D. Her bliver boligens inde-

klima i høj grad afhængig af manuel ventilation, hvilket er betinget af, at beboerne tilegner sig

nye udluftningsvaner.

Endelige tager den

tredje

hypotese udgangspunkt i, at boligens indeklima er betinget af en ræk-

ke faktorer, der kan variere på tværs af energimærker. Et A-mærket hus kan således have et

godt indeklima, mens et andet A-mærket hus kan have et dårligt indeklima f.eks. som følge af

bygningsmaterialer, beboeradfærd, manglende vedligeholdelse af ventilationssystem mv. På

baggrund af denne hypotese vil vi således forvente, at en sammenhæng mellem boligers ener-

gistandard og beboernes sundhedstilstand i højere grad vil være betinget af, hvem der bor i

hvilke boliger, hvilken adfærd de udviser i boligen, og i mindre grad af boligernes energistan-

dard.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

En af de faktorer, der ofte undersøges i forbindelse med sundhedseffekter og indeklima, er en

bygnings ventilation og luftskiftet i boligen (Andersson 2008). Ventilationens formål er at fjerne

og fortynde forurenende stoffer og derved skabe bedre luftkvalitet i indemiljøet. Endvidere an-

vendes ventilation i nogle tilfælde til at styre boligens luftfugtighed. Det er flere steder påvist

(bl.a. Frisk m.fl. 2009, Kolarik m.fl. 2015), at mindre/dårligere ventilation har en negativ påvirk-

ning af sundhedstilstanden. Dette kan eksempelvis opstå, når en ældre bygning energirenove-

res og opnår bedre energimærke (Gunnarsen, 2011). Hvis boligen bliver tættere, bliver den na-

turlige ventilation fra utætheder reduceret. Da der oftest ikke samtidig installeres mekanisk ven-

tilation i boligen, betyder dette, at boligen bliver mere afhængig af naturlig ventilation, aftræks-

kanaler, ventilationsventiler samt manuel ventilation. Overordnet set, betyder dette, at boligens

luftskifte i højere grad betinges af beboernes udluftningsadfærd. Hvis beboerne ikke lufter or-

dentligt ud, kan dette resultere i en negativ indflydelse på beboernes sundhedstilstand. Modsat

ældre boliger, der energirenoveres, har nyere boliger med højere energimærke, typisk B eller A,

ofte installeret mekanisk ventilation.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Kan vi finde en sammenhæng mellem

energistandard og sundhed?

Formålet med dette kapitel er at undersøge sammenhængen mellem en boligs energistandard

og beboernes sundhed.

Som det blev beskrevet i forrige kapitel, kan der ud fra en teoretisk betragtning argumenteres

for forskellige forventninger til sammenhængen mellem en boligs energistandard, indeklima og

forekomsten af sygdomme hos beboerne afhængigt af, hvilke faktorer der forventes at domine-

re. I dette kapitel vil det blive undersøgt, hvilken sammenhæng der findes i undersøgelsens

empiriske analyse.

Først beskrives den metodiske tilgang: Hvordan er undersøgelsen lavet? Hvilke indikatorer for

beboernes sygdomme er anvendt? Hvad er datagrundlaget? Og hvilke andre faktorer har be-

tydning for undersøgelsen? Efter den metodiske gennemgang analyseres og præsenteres de

samlede resultater for undersøgelsen.

2.1

Sådan er undersøgelsen lavet

Listen over påvirkninger fra indeklimaet, som direkte forventes at være årsag til gener, syg-

domme eller symptomer relateret til luftveje og lunger er lang. Den spænder lige fra lungekræft

(som følge af radon) til hovedpine, luftvejssygdomme og fodkulde (som følge af manglende luft-

bevægelse), se blandt andet (Heseltine og Rosen 2009 og

Valbjørn m.fl. 2000).

For at afgrænse antallet af sundhedsindikatorer ses der i undersøgelsen nærmere på et be-

stemt udvalg af luftvejssygdomme og medicinforbrug, som indikatorer for energistandardernes

indflydelse på beboernes sundhed. Alle de anvendte sundhedsindikatorer for beboernes sund-

hedstilstand relaterer sig til luftveje og lunger. Indikatorerne inkluderer KOL, astma, nedre luft-

vejsinfektioner, øvre luftvejsinfektioner og forbrug af receptpligtig medicin til åndedrætsorganer-

ne. En nærmere uddybning af afgrænsningen af indikatorerne forefindes i Bilag A.

Mens ovennævnte sygdomme kan findes i registre, kan 'Sick Building Syndrome' være svær at

måle, blandt andet fordi det ikke altid diagnosticeres eller behandles med receptpligtig medicin.

Eksempelvis behandles hovedpine og allergi ofte med håndkøbsmedicin som Panodil og antihi-

staminer. Når sygdommene ikke er noteret i et af de medicinske registre, er der ikke adgang til

at se, hvor mange der lider af symptomerne. Det er dog sandsynligt, at SBS i et vist omfang

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

indfanges ved at inddrage beboernes kontakt til praktiserende læge og sygehusvæsen, hvorfor

disse er medtaget som indikatorer for forekomst af sygdomme blandt beboerne.

Af Figur 8 nedenfor fremgår de samlede anvendte indikatorer for beboernes sundhed.

Figur 8:

Undersøgelsens udvalgte sundhedsindikatorer

Sundhedsindikatorer

Sick Building Syndrome (SBS)

•Indikator 1: Kontakt til praktiserende læge

•Indikator 2: Kontakt til sygehusvæsen

Luftvejssygdomme

•Indikator

KOL

Astma

Nedre luftvejsinfektion

Øvre luftvejsinfektion

Brug af receptpligtig medicin til åndedrætsorganerne

Sundhedsindikatorer og datagrundlag

Datagrundlaget for undersøgelsen består af sundhedsregistre, registre med oplysninger om

beboernes socioøkonomiske baggrund samt data om boligernes beskaffenhed, beliggenhed og

energistandard. Ved brugen af de medicinske registre er det vigtigt at være opmærksom på, at

registrene alene indeholder oplysninger om personer, som har haft kontakt med et sygehus og

har fået en diagnose, som f.eks. sygdom i åndedrætsorganer og/eller har fået receptpligtig me-

dicin inden for relevante medicingrupper. En del lettere symptomer, som f.eks. forkølelse, vil

imidlertid ikke optræde i registrene, da de sandsynligvis ikke behandles med receptpligtig medi-

cin, og derved ikke kan henføres til en bestemt borger. Endvidere vil sygdomme, der endnu ikke

er diagnosticeret, udelukkende optræde i form af f.eks. øget kontakt til praktiserende læge.

For så vidt angår sundhedsindikatoren 'receptpligtigt medicinforbrug', der relaterer sig til syg-

domme i åndedrætsorganerne, er en given persons sundhedstilstand undersøgt året før, den-

nes bolig blev energimærket. Det vil sige, at modtagere af receptpligtig medicin til åndedrætsor-

ganerne opgøres i 2013 for beboere i en bolig, der energimærkes i 2014. For øvrige indikatorer

relateret til luftvejssygdomme opgøres de fem år før energimærkningstidspunktet. For beboere i

et hus, der er energimærket i 2014, undersøges det således, om de f.eks. er blevet diagnostice-

ret med astma i perioden 2009-2013.

Beboernes kontakt til praktiserende læge er målt på antallet af kontakter, mens kontakten til

sygehusvæsenet er målt ved antallet af ambulante besøg, skadestuebesøg samt antal indlæg-

gelsesdage. I begge tilfælde er beboernes sundhedstilstand undersøgt året før, deres bolig blev

energimærket. For beboere, hvis bolig blev energimærket i 2014, er antal besøg hos den prakti-

serende læge således opgjort i 2013.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Hvad har ellers betydning for en sammenhæng mellem boligens energistandard

og forekomsten af sygdomme?

Det er i undersøgelsen medtaget en række forhold relateret til boligens beskaffenhed, beliggen-

hed i forhold til lokal luftforurening, samt en delvis korrektion for den forventede gennemsnitlige

adfærd og livsstil målt gennem beboernes socioøkonomiske forhold. I undersøgelsen refereres

der til disse forhold som kontrolvariable.

Da forudsætningen for undersøgelsen er en tværsnitsanalyse, har vi anvendt en række kontrol-

variable på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, der belyser de enkelte personers

socioøkonomiske forhold. Disse forhold vil på tværs af den brede befolkning kunne fange over-

ordnede tendenser som eksempelvis, at lavt uddannede oftest ryger mere, dyrker mindre moti-

on, vejer mere og generelt har en mere usund levevis (se bl.a.

Diderichsen

m.fl. 2011, Flachs

m.fl. 2015). Kontrolvariablene vil endvidere i et vist omfang kunne korrigere for forhold såsom,

at ældre typisk er mere syge og derfor oftere har kontakt til praktiserende læge og sygehusvæ-

senet end yngre personer. De anvendte socioøkonomiske kontrolvariable vil imidlertid ikke kun-

ne korrigere for de mere 'fine' forskelle i livstilsmønstre og deraf følgende sundhedsprofil i inden

for den samme befolkningsgruppe, personer med samme indkomstniveau, uddannelse og al-

der, som har markant forskellige livstilsmønstre og deraf følgende sundhedsprofil. Givet at disse

har indflydelse på både boligens indeklima samt beboerens sundhedstilstand kan dette lede til

usikre resultater i forhold til den kausale sammenhæng mellem boligers energistandard og fore-

komsten af sygdomme.

Den statistiske analysemodel, der anvendes i undersøgelsen, er udvalgt med henblik på at

kunne korrigere for samvariation i de udeladte forklaringsfaktorer for beboernes sundhedstil-

stand i en given husstand. Det betyder, at der delvist korrigeres for den del af husstandens in-

deklimapåvirkning, der er identisk på tværs af husstandens beboere, eksempelvis forhold rela-

teret til generel udluftning, husdyr, byggematerialer mv. Med andre ord, hvis to personer i den

samme husstand deler samme adfærd, livsstil og påvirkning fra indeklimaet, vil modellen kunne

tage højde for disse uobserverede faktorer og finde den sande sammenhæng mellem boligens

energimærke og personernes sundhedstilstand.

For at korrigere for lokal luftforurening og -kvalitet anvendes i undersøgelsen GIS-data til at

estimere luftforurening fra større veje i nærområdet omkring boligen samt koncentrationen af

brændeovne inden for en given radius af boligen. Luftkvaliteten i nærområdet omkring boligen

har betydning for personer, der opholder sig meget udendørs omkring boligen, men har også

betydning for luftkvaliteten inde i boligen som følge af eksponering for udefrakommende parti-

kelluftforurening i forbindelse med udluftning og naturlig ventilation, se blandt andet Korsholm

og Toftum (2013).

I Figur 9 nedenfor er oplistet de kontrolvariable, der anvendes i undersøgelsen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 9:

Undersøgelsens kontrolvariable

Luftkvalitet i nærområde (GIS)

• Antallet af mindre og større veje i nærområdet

• Afstand til tog/fly

• Boligareal opvarmet med brændeovne i nærområde

Baggrundsdata

•

Alder/køn/herkomst

Familietype/små børn i husstanden

Uddannelse/indkomst

Bopælskommune

Tilknytning til arbejdsmarkedet

• Forsørgelsesstatus

Tilknytning til boligen

• År boet i boligen

Boligens karakteristika

•

Opførelselsår

Ombygningsår

Kælder

Brændeovn

Opvarmningskilde

Isoleringsgrad

Ventilationsforhold

Undersøgelsen tager udgangspunkt i enfamilieshuse, der er energimærket i perioden 2006 til

2014 ved salg af ejendommen. Den analyserede population af mennesker er derfor ikke fuldt ud

repræsentativ for den danske befolkning. Eksempelvis har personer med lav indkomst ofte ikke

samme adgang til finansiering og har derfor ikke de samme muligheder for at købe eget hus.

Hvilke forhold inddrages ikke i undersøgelsen?

Som beskrevet ovenfor inddrages der i analysen viden om visse forhold, der har betydning for

indeklima og forekomsten af sygdomme hos beboerne. Alligevel er der en lang række forhold,

der i undersøgelsen ikke inddrages og justeres for.

Af Figur 10 nedenfor fremgår det, hvilke forhold undersøgelsen tager højde for, og hvilke der er

udeladt.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 10:

Oversigt over undersøgelsens afgrænsning

Forhold, undersøgelsen

tager højde for

•Boligens ventilations- og

isoleringsforhold

•Boligens beliggenhed i

forhold til lokal

luftforurening

Forhold, undersøgelsen

tager delvist højde for

•Beboernes forventede

adfærd

•Beboernes forventede

livsstil

Forhold, undersøgelsen

ikke tager højde for

•Beboernes faktiske

adfærd

•Beboernes faktiske

livsstil

Kilde: COWI

Det er vurderingen, at adfærdsbetingede indeklima- og sundhedsforhold, som eksempelvis ryg-

ning og kost kan belyses ved brug af data fra den Nationale Sundhedsprofil. Det har imidlertid

ikke været muligt i nærværende undersøgelse. En undersøgelse, hvor sundhedstilstanden for

f.eks. en population af raske beboerne følges over en længere tidsperiode, ville kunne styrke

den kausale sammenhæng mellem boligers energistandard og forekomsten af sygdomme.

Det har været overvejet, om en diagnose, der ud fra medicinsk teori ikke skulle afhænge af in-

deklimaet, kunne bruges som kontrol for den generelle helbredstilstand. Vi har imidlertid valgt

ikke at gøre dette, fordi det i en tværsnitsanalyse, der ikke belyser en persons sygdomsudvik-

ling henover tid, kan være svært at kontrollere for, om behovet for medicinforbruget er opstået

uafhængigt af påvirkningen fra indeklimaet, og hvornår.

I næste afsnit ses nærmere på, hvilken sammenhæng der kan findes mellem boligers energi-

standard og forekomst af sygdomme hos beboerne som resultat af nærværende undersøgelse.

2.2

Svagt sammenfald mellem energimærke og sundhed

Som det blev diskuteret i forrige kapitel, er der flere teoretiske muligheder for sammenhængen

mellem en boligs energistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne. På baggrund af

de forbehold for påvisning af kausale sammenhænge, der er taget i afsnittet ovenfor er den

umiddelbare forventning, at en undersøgelse af området kan komme frem til forskellige resulta-

ter. Sammenhængen bør vise sig ved, at der i boliger, der er energimærket med hhv. A, B eller

A, B, E, F og G vil være en mindre forekomst af sygdomme, eller at der slet ikke kan findes no-

gen sammenhæng mellem boligens energimærke og beboernes sundhedstilstand.

Kan der findes en sammenhæng mellem energistandard og forekomsten af

sygdomme?

I undersøgelsen analyseres det, hvor hyppigt bestemte sundhedsindikatorer, der relaterer sig til

dårligt indeklima, optræder hos beboere fordelt på energimærkningsskalaen fra A til G. Over-

ordnet set viser undersøgelsen tre tendenser.

›

Der er ikke fundet en entydig sammenhæng mellem boligers energistandard og forekomst

af sygdomme hos beboerne.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

›

Undersøgelsen viser dog, at der kan findes enkelte tegn på sammenfald i de fremstillede

hypoteser mellem boligernes energistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne.

Dette gælder bl.a. for beboere, der modtager receptpligtig medicin for sygdomme i ånde-

drætsorganerne, eller som har kontakt til praktiserende læge. Her findes sandsynligheden

for, at beboerne har bedre sundhedstilstand, i overensstemmelse med én af hypoteserne,

at være højere i boliger med enten højt energimærke (energimærkerne A og B) eller lavt

energimærke (energimærkerne E, F og G). For kontakter til sygehuse, samt personer di-

agnosticeret med KOL ses en relativt bedre sundhedstilstand for beboere med højt ener-

gimærke. Endelig ses overvejende et sammenfald mellem hypotesen om ingen forskel i

sygelighed på tværs af energimærker for sygdomme i øvre- og nedre luftveje samt astma,

da ganske få af de undersøgte energimærker er statistisk forskellige fra sygeligheden i et

D-mærket hus.

Endelig viser undersøgelsen to yderligere forhold. For det første har undersøgelsens ”kon-

trolvariable” stor betydning. Dette indikerer, at en stor del af forskellen i beboeres sygelig-

hed i boliger med forskellige energistandarder kan tilskrives forskelle i, hvem der bor i de

enkelte huse, og i mindre grad hvilke huse de bor i, For det andet viser undersøgelsen tegn

på, at der ikke er korrigeret tilstrækkeligt for adfærds- og livsstilsrelaterede faktorer. Et ek-

sempel på dette er andelen af beboere diagnosticeret med KOL, der stiger betydeligt i takt

med, at energistandarden falder. Såfremt der er skrævvridning i ikke blot, hvem der bor i

hvilke boliger, men også deres adfærd og livsstil, vil dette påvirke undersøgelsens resulta-

ter. Ældre og mere socialt udsatte beboere er mere hyppigt bosat i boliger med lav energi-

standard.

›

Ingen entydig sammenhæng mellem energistandard og forekomst af

sygdomme

Figur 11 viser sammenhængen mellem en boligs energistandard og beboernes kontakt til prak-

tiserende læge og sygehus. Figur 12 tegner et billede af sammenhængen mellem en boligs

energistandard og sandsynligheden for, relativt til en D-bolig, at beboere er diagnosticeret med

en af de nævnte åndedrætsrelaterede sygdomme

. Som de store udsving i Figur 11 og Figur 12

illustrerer, tegner der sig langt fra et entydigt billede af en sammenhæng mellem boligers ener-

gistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne.

Figur 11 viser, at beboere i boliger med et energimærke i toppen eller bunden af skalaen har en

smule mindre kontakt til praktiserende læge end beboere i boliger med energimærker i midten

af spektret. Det samme gælder for børn. Således har børn i A-boliger i gennemsnit 0,7 færre

besøg hos lægen om året end børn i D-boliger. En mulig forklaring på sammenfaldet kan være,

at beboere i boliger med disse energimærker sjældnere oplever Sick Building Syndrome (SBS),

fordi deres bolig er bedre ventileret og dermed har et bedre indeklima, og sammenhængen un-

derstøtter således hypotesen om bedre sundhed i enderne af energimærkeskalaen. For kontak-

ter til sygehus understøttes hypotesen om, at boliger med højere energimærke har bedre inde-

klima og derved bedre sundhed for boligens beboere. Der ses således en stigning i antallet af

kontakter for beboere i boliger med lavere energistandard. Således har beboere i G-boliger i

gennemsnit 0,3 flere kontakter til sygehusvæsenet om året end beboere i D-boliger. På grund af

manglende inddragelse af data om beboernes adfærd og livsstil, er det dog ikke muligt at fast-

slå, om denne sammenhæng er kausal.

Dette indebærer alle fem sundhedsindikatorer for sygdomme i åndedrætsorganerne: KOL, receptpligtig medicin for

sygdomme i åndedrætsorganerne, astma, sygdomme i de øvre luftveje og sygdomme i de nedre luftveje.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Også i Figur 12 viser der sig et svagt sammenfald mellem energimærke i enderne af skalaen og

sandsynligheden for, at beboere har en sygdom i åndedrætsorganerne. Her ser beboere i boli-

ger med energimærke A og G ud til i mindre grad at være udsat for sygdomme i åndedrætsor-

ganerne med en særlig stor effekt i boliger med høj energistandard. Beboere i en A-bolig har

således 1,2 procent point mindre sandsynlighed for at have en sygdom i åndedrætsorganerne

end beboere i en D-bolig. Kurven for børn ser mere ujævn ud med udslag i begge retninger.

Figur 11:

Sammenhæng mellem energimærker og kontakter til praktiserende læge og sygehus for børn og alle.

0,4

0,2

Antal kontakter

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

Praktiserende læge, alle

Sygehus, alle

Praktiserende læge, børn

Sygehus, børn

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. De signifikante parametre er for praktiserende læge: A, B, C,

F og G for aldersgruppen 0-70 årige og A og F for børn under 10 år. For kontakter til sygehus er signifikante

parametre C, F og G for aldersgruppen 0-70 år (alle) og B og G for børn under 10 år. Det gennemsnitlige antal

kontakter til henholdsvis praktiserende læge og sygehus er for alle 9 og 3 og for børn 7 og 1.

Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed samt beboer-

nes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 12:

Sammenhæng mellem energimærker og sygdomme i åndedrætsorganerne.

0,5

Procent points

-0,5

-1

-1,5

-2

-2,5

Alle

Børn

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. Sygdomme i åndedrætsorganer er opgjort som sygdomme

relateret til hhv. astma, KOL, sygdomme i øvre og nedre luftveje samt, hvorvidt en given person modtager re-

ceptpligtig medicin til åndedrætsorganer. De signifikante parametre er for alle i aldersgruppen 0-70 år (alle) A og

B og for børn under 10 år A, E og F. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at have en sygdom i åndedrætsor-

ganerne/anvende receptpligtig medicin til åndedrætsorganerne er henholdsvis 20 pct. for alle og 27 pct. for børn

under 10 år. Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed

samt beboernes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

Tegn på sammenfald mellem boligers energistandard og enkelte

sundhedsindikatorer

Selvom de to figurer samlet set ikke understøtter den samme hypotese og således ikke viser

entydige tendenser, antyder undersøgelsen dog for fire af indikatorernes tilfælde en sammen-

hæng mellem boligers energistandard og forekomsten af sygdomme hos beboerne. Det gælder

beboernes kontakt til praktiserende læge og sygehuse samt sygdomme i åndedrætsorganerne

og KOL.

Kontakt til praktiserende læger

I Figur 13 nedenfor viser de grå kurver, at beboere i boliger med energimærke i begge ender af

skalaen A, B og F og G har en smule mindre kontakt til praktiserende læge end beboere i boli-

ger med energimærker i midten af spektret. Det samme gælder for børn. Dog er tendensen i

begge tilfælde, at beboere i boliger med høj energistandard (A og B) har en smule mindre kon-

takt til praktiserende læge end de, der bor i en bolig med lav energistandard (F og G). En mulig

forklaring på sammenfaldet kan være, at beboere i boliger med disse energimærker sjældnere

oplever Sick Building Syndrome (SBS), fordi deres bolig er bedre ventileret og derved har et

bedre luftskifte med positiv afledt effekt på boligens indeklima.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 13:

Sammenhæng mellem energimærker og antal kontakter til praktiserende læge

Antal kontakter

-1

-2

-3

Alle

Børn

Gennemsnit

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. For aldersgruppen 0-70 år er samtlige parametre undtaget E

signifikante. For børn under 10 år er A og F signifikante. Gennemsnittet angiver det ubetingede gennemsnitlige

antal kontakter til praktiserende læge for hvert energimærke relativt til en D-mærket bolig. Det samlede gennem-

snitlige antal kontakter til praktiserende læge er for alle 9 årlige kontakter, og for børn 7 årlige kontakter. Der er i

modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed samt beboernes so-

cioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

Den stiplede, røde kurve i Figur 13 ovenfor viser, hvordan beboernes kontakt til praktiserende

læge fordeler sig på energimærkerne, når tallene ikke justeres for kontrolvariablene, såsom ind-

komst, uddannelse, arbejdsforhold og alder. Kontakten til praktiserende læge blandt beboere i

boliger med energimærke G er altså reelt set langt højere end for beboere i boliger med ener-

gimærke A. Det fremgår tydeligt, at hvis man udelukkende så på sammenhængen mellem

energimærker og beboernes sundhed uden at tage hensyn til, hvilke personer der bor i hvilke

boliger, ville man overvurdere effekten af at bo i en bolig med bedre energistandard. Effekten af

de inkluderede kontrolvariable er således stor, og der er tegn på en betydelig social skævvrid-

ning i forhold til, hvem der bor i hvilke boliger, herunder med mere socialt udsatte hyppigere

bosiddende i boliger med lavere energimærke. Dette forhold understøttes yderligere af beskri-

vende statistik på fordelingen af personer på tværs af energimærkerne i forhold til blandt andet

indkomst og alder, se Kapitel 3. Når effekten af energimærket i forhold til kontakt til praktiseren-

de læge stort set forsvinder ved inddragelse af kontrolvariable, betyder det med andre ord, at

det ikke er husets energimærke, der er årsag til den sammenhæng, som den røde, stiplede kur-

ve antyder.

Sygdomme i åndedrætsorganerne

Som beskrevet viser Figur 12 ovenfor et svagt sammenfald mellem energimærke og beboernes

sandsynlighed for at have sygdomme i åndedrætsorganerne. Her ser beboere i boliger med

energimærke A og G ud til i mindre grad at være udsat for sygdomme i åndedrætsorganerne

end beboere i boliger med energimærke D. Kurven for børn ser dog her mere ujævn ud, med

udslag i begge retninger. De samlede data over sammenhængen mellem energistandard og

sygdomme i åndedrætsorganerne, som de blev præsenteret i Figur 12, dækker dog over en

betydelig variation de enkelte sygdomme imellem (se Figur 14).

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 14:

Sammenhæng mellem energimærke og sygdomme relateret til åndedrætsorganer

0,4

0,3

0,2

0,1

-0,1

-0,2

-0,3

KOL

Nedre luftveje

Medicin (højre akse)

Astma

Øvre luftveje

0,2

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1

-1,2

-1,4

-1,6

-1,8

-2

Procent points

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus og angiver resultater for personer i aldersgruppen 0-70 år.

Signifikante parametre er for KOL, E, F og G, for nedre luftveje A, for medicin til åndedrætsorganerne, A, B, F og

G, for astma C, og for øvre luftveje er ingen parameterestimater signifikante. Den gennemsnitlige sandsynlighed

for at være diagnosticeret for en sygdom relateret til åndedrætsorganerne for aldersgruppen 0-70 år er for KOL

0,7 pct., for nedre luftveje 2 pct., for medicin til åndedrætsorganerne 16 pct. for astma 2 pct. og for øvre luftveje 3

pct. Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed, samt

beboernes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

Figur 14 er en udspecificering af Figur 12. Den viser, hvordan de forskellige sundhedsindikato-

rer for sygdomme i åndedrætsorganer fordeler sig på energimærkerne. Af Figur 14 fremgår det,

at det primært er sygdomme, der kræver receptpligtig medicin til åndedrætsorganerne, som ser

ud til i en vis grad at være sammenfaldende med antagelsen om, at boliger med godt indeklima

placerer sig yderst på energimærkeskalaen. For KOL understøttes hypotesen om, at boliger

med høj energistandard har bedre indeklima og sundhed for beboerne, mens personer i boliger

med lav energistandard er særligt udsat for at blive diagnosticeret med KOL. Sygdomme i de

nedre og øvre luftveje samt astma er overvejende ikke signifikant forskellige fra en D-mærket

bolig og understøtter derfor hypotesen om, at der ikke er nogen forskel i beboernes sundheds-

tilstand på tværs af energimærkerne. Hver diagnose uddybes i nedenstående.

Procent points

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 15:

Sammenhæng mellem energimærke og medicin til åndedrætsorganerne

0,5

Procent points

-0,5

-1

-1,5

-2

-2,5

-3

-3,5

-4

Alle

Børn

Gennemsnit

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. De signifikante parametre er for aldersgruppen 0-70 år (alle)

A, B, F og G og for børn under 10 år A, E og F. Gennemsnittet angiver den ubetingede sandsynlighed for at

modtage receptpligtig medicin til sygdomme i åndedrætsorganerne. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at

modtage receptpligtig medicin til åndedrætsorganerne er 16 pct. for alle og 17 pct. for børn. Der er i modelresul-

taterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed samt beboernes socioøkonomi-

ske forhold.

Kilde: COWI

Af Figur 15 fremgår den relative sandsynlighed for at få medicin til åndedrætsorganer målt i for-

hold til en beboer i en bolig med energimærke D. Det ses, at sandsynligheden for, at beboere

får medicin for sygdomme i åndedrætsorganerne, er lavere i boliger med høj energistandard

eller lav energistandard end i boliger i midten af skalaen. Særligt er der en markant lavere

sandsynlighed i boliger med energimærke A. For børn ses et endnu tydeligere fald i sandsynlig-

heden for at modtage medicin til åndedrætsorganerne særligt for energimærke A, E og F, mens

der for energimærke B og G ses samme, henholdsvis større sandsynlighed for medicinforbrug

relativt til D. Det er svært at sige, hvad der præcist er årsagen til et sammenfald mellem netop

receptpligtig medicin for sygdomme i åndedrætsorganerne og energimærker i enderne af skala-

en. Umiddelbart repræsenterer indikatoren sammen med kontakt til praktiserende læge det bre-

de spænd af sygdomme, der relaterer sig til dårligt indeklima, og "lettere" sygdomme såsom

SBS.

Ligesom for kontakten til praktiserende læger ser kurven for receptpligtig medicin til åndedræts-

organerne stejlere ud, når der ikke tages hensyn til kontrolvariablerne. Analysen tager således

delvist hensyn til de øvrige forhold ud over boligens energistandard, der påvirker en persons

sundhedstilstand.

Kontakt til sygehuse og KOL

For nogle af indikatorerne, der ses i Figur 11 (kontakt til sygehusvæsen) og Figur 14 (KOL), vi-

ser der sig en stigning i sygeligheden for beboere i boliger med dårligere energistandard, hvilket

understøtter hypotesen om bedre sundhed i boliger med bedre energistandard.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 16 viser, hvordan beboernes kontakt til sygehusvæsnet fordeler sig i forhold til energi-

mærket. Figuren viser en svagt stigende tendens til flere kontakter til sundhedsvæsnet i takt

med, at energistandarden af boligen falder. Således har beboere i boliger med energimærke A i

gennemsnit 0,2 færre kontakter, mens en person i en G-bolig har 0,3 flere kontakter, målt i for-

hold til en D-mærket bolig. Kurven for børns kontakt med sygehusvæsnet adskiller sig ved at

være mere flad.

Figur 16:

Sammenhæng mellem energimærke og gennemsnitlige kontakter til sygehus

Antal kontakter

-1

-2

-3

Alle

Børn

Gennemsnit

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. De signifikante parametre er for aldersgruppen 0-70 år (alle)

C, F og G, mens de for børn under 10 år er B og G. Gennemsnittet angiver det ubetingede gennemsnitlige antal

kontakter til sygehuse for hvert energimærke. Det gennemsnitlige antal årlige kontakter til sygehus er for alle 2,7

og for børn 1,5. Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggen-

hed samt beboernes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

Der er kun to signifikante målinger for børn, der bor henholdsvis i boliger med energimærke B

og G, hvorfor det er svært at sige noget om en tendens. Ligesom i de foregående tilfælde ved-

rørende sygdomme i åndedrætsorganerne, og kontakt til praktiserende læge viser kurven, hvor

der ikke er justeret for kontrolvariable, at antallet af kontakter til sygehusvæsenet, stiger kraftigt i

takt med faldet i boligens energistandard, og at denne stigning i høj grad udviskes, når der kon-

trolvariablene medtages.

For så vidt angår KOL, Figur 17, viser undersøgelsen, at den relative sandsynlighed målt i for-

hold til et D-mærket hus for at være diagnosticeret med KOL er over tre gange mindre for bebo-

ere i boliger med energimærke A end for beboere i boliger med energimærket G

. De fundne

relative sandsynligheder mellem energimærkerne er alle meget små (<0,1 procentpoint) og ude-

lukkende signifikante for energimærke E, F og G. Dette peger i retning af, at energistandarden

kun har betydning for forekomsten af KOL i boliger med lav energistandard.

Bemærk: KOL skyldes typisk rygning og de første symptomer på sygdommen opdages først i 40-60-års alderen,

hvorfor den ikke er relevant for børn, (SDU, 2007)

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 17:

Sammenhæng mellem energimærke og KOL

2,5

1,5

Procent points

0,5

-0,5

-1

-1,5

Alle

Gennemsnit

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus og er for aldersgruppen 0-70 år. Tallene angiver den betinge-

de hhv. ubetingede gennemsnitlige sandsynlighed for at have en KOL-diagnose målt relativt til en beboer i en D-

mærket bolig. Signifikante parametre er E, F og G. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at være diagnosticeret

med KOL er 0,7 pct. Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og belig-

genhed samt beboernes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

KOL er imidlertid en af de sygdomme, hvor vi ville forvente den største sammenhæng mellem

boligens energistandard og beboerens adfærd. Dette skyldes, at rygere generelt er mere dispo-

neret for at få KOL, og at røg i boligen er en kraftigt medvirkende faktor til forringelse af indekli-

maet, hvorfor ventilation i boliger med tilstedeværelse af røg er ekstra vigtig (se bl.a. WHO

2010, Valbjørn m.fl. 2000). Ud fra dette ville vi forvente, at se en relativt mindre sandsynlighed

for at blive diagnosticeret med KOL i boliger, der har en høj ventilationsgrad, altså typisk boliger

meget høj eller meget lav energistandard. KOL er imidlertid den sygdom, hvor der er den stør-

ste sociale ulighed i forekomsten. Antallet af tilfælde med KOL ville således være mindsket med

op til 51 pct., hvis hele befolkningen havde sygdomsmønstre som personer med mellemlange

og lange videregående uddannelser, (Flasch m.fl. 2015). Dermed antydes også en sammen-

hæng mellem en social skævhed og energistandarder. Dette bekræftes ligeledes af deskriptiv

statistik på sammensætningen af beboere og deres socioøkonomiske forhold på tværs af ener-

gimærker. Personer i boliger med lav energistandard har typisk en lavere social status (se Kapi-

tel 3).

For yderligere at undersøge om der kan påvises en samvariation, således at beboere med for-

skellige socioøkonomiske forhold påvirkes forskelligt i samme energimærke, er der kørt en ræk-

ke modeller, hvor energimærker og udvalgte socioøkonomiske variable såsom alder, indkomst,

uddannelse mv. er krydset. Det nuværende datagrundlag er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at

identificere signifikante tendenser. I stedet skulle sådanne tendenser, som tidligere beskrevet,

være inddraget på anden vis, eksempelvis via undersøgelser over tid af beboernes socioøko-

nomiske forhold, generelle sundhedstilstand og adfærd, samt en analyse af, hvordan beboere

med forskellig sygelighed placeres i boliger med forskellige karakteristika og energistandard.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Sygdomme i øvre- og nedre luftveje samt astma

For disse tre undersøgte sundhedsindikatorer gør sig gældende, at undersøgelsens resultater

ikke viser nogen eller meget få signifikante udslag, når beboerne i forskellige energimærkede

boliger måles i forhold til en D-mærket bolig. Disse sundhedsindikatorer understøtter således i

nogen grad hypotesen om, at en boligs indeklima er betinget af en række øvrige forhold, der

kan variere på tværs af energimærker. På denne baggrund vil man ikke forvente en forskel i

sygeligheden på tværs af beboere i forskellige energimærker. Dette gør sig gældende for syg-

domme i de øvre og nedre luftveje samt astma.

Figur 18 viser sammenhængen mellem energimærker og sygdomme i øvre luftveje. I modsæt-

ning til de øvrige undersøgte sundhedsindikatorer viser gennemsnittet, uden der er taget højde

for modellens kontrolvariable, en relativt højere sandsynlighed for at være diagnosticeret med

sygdomme i de øvre luftveje for boliger med højere energistandard. Inkluderes kontrolvariable-

ne ses imidlertid udelukkende en lavere forekomst af diagnosen for børn i F-mærkede boliger,

relativt til børn i en D-mærket bolig.

Figur 18:

Sammenhæng mellem energimærker og sygdomme i øvre luftveje

1,2

0,8

0,6

0,4

0,2

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

-1

Alle

Børn

Gennemsnit

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. Den eneste signifikante parameter er energimærket F for

børn under 10 år. Mens ingen parameterestimater er signifikant forskellige fra en D-mærket bolig i aldersgruppen

0-70 år. Gennemsnittet angiver den ubetingede gennemsnitlige sandsynlighed relativt til en D-mærket bolig for at

have sygdomme i de øvre luftveje for hvert energimærke. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at være diag-

nosticeret med sygdomme i de øvre luftveje er 3 pct. for alle og 8 pct. for børn. Der er i modelresultaterne korri-

geret for forhold relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed samt beboernes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

Samme forhold gør sig gældende for astma, hvor den gennemsnitlige sygelighed, når der ikke

er taget højde for modellens kontrolvariable, er faldende med dårligere energistandard, se Figur

19. Som med sygdomme i øvre luftveje forsvinder tendensen på tværs af energimærker, når der

korrigeres for kontrolvariablene, og kun beboere i energimærke A har en signifikant lavere

sandsynlighed for blive diagnosticeret med astma, end beboere i en bolig med energimærke D.

For børn ses imidlertid et lidt anderledes billede, med relativt mindre sandsynlighed for at have

astma for energimærke A, men med større sandsynlighed for energimærke F. Dette kunne væ-

Procent points

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

re en meget svag indikation på, at boliger med bedre energistandard er bedre for små børn set i

forhold til forekomst af astma. Børn har særligt følsomme luftveje, og der er fundet lavere risiko

for respiratoriske infektionssygdomme og episoder med astma og allergi i boliger uden fugt og

skimmelvækst (Andersen og Toftum, 2013). Fugt og skimmelvækst kan i nogen grad forebyg-

ges ved effektiv ventilation, men også dårligt konstruerede klimaskærme, og nedbrudte kon-

struktioner kan lede til problemer med fugt og skimmelsvamp. Dette forhold forventes at være

mere hyppigt fremkommende i boliger med lav energistandard, se Kapitel 1.

Figur 19:

Sammenhæng mellem energimærke og astma

0,8

0,6

0,4

Procentpoints

0,2

-0,2

-0,4

-0,6

-0,8

Alle

Børn

Gennemsnit

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. De signifikante parametre er for aldersgruppen 0-70 år (alle)

A og for børn under 10 år A og G. Gennemsnittet angiver den ubetingede sandsynlighed for at have astma for

hvert energimærke relativt til en D-mærket bolig. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at have astma er 2 pct.

for alle og 5 pct. for børn under 10 år. Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til boligens be-

skaffenhed og beliggenhed samt beboernes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

For så vidt angår sygdomme i nedre luftveje viser Figur 20, at der umiddelbart er en tendens til

– særligt for børn – at beboere i boliger med energimærke A har en relativt større sandsynlig-

hed for at have en diagnose målt i forhold til et D-mærket hus, end beboere i de øvrige energi-

mærker. Det er dog vigtigt at have in mente, at det kun er få af udslagene i graferne, der er sig-

nifikante, hvilket betyder, at de ikke nødvendigvis udtrykker en bestemt tendens. Til gengæld

viser den røde stiplede graf i Figur 20, at antallet af beboere i boliger med energimærke G er

langt mere udsatte for sygdomme i de nedre luftveje, når der ikke er justeret for kontrolvariable.

At der kan spores et betydeligt udsving i sandsynligheden for at være syg i boliger med energi-

mærke A, målt relativt til energimærke D, kan ikke umiddelbart forklares på baggrund af littera-

turen. Givet de få signifikante udslag og usikre resultater underbygger det som udgangspunkt

hypotesen om, at indeklimaet er betinget af en række øvrige forhold end boligens energistan-

dard, og yderligere undersøgelser er nødvendige for at afdække den sande sammenhæng.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur 20:

Sammenhæng mellem energimærke og sygdomme i de nedre luftveje

2,5

Procent points

1,5

0,5

-0,5

-1

-1,5

Alle

Børn

Gennemsnit

Note: Alle tal skal ses i forhold til et D-mærket hus. Signifikante parametre er for aldersgruppen 0-70 år (alle) A,

og for børn under 10 år E og F. Alle øvrige parametre er ikke signifikant forskellige fra et D-mærket hus. Gen-

nemsnittet angiver den ubetingede gennemsnitlige sandsynlighed relativt til en D-mærket bolig, for at have syg-

domme i de nedre luftveje for hvert energimærke. Den gennemsnitlige sandsynlighed for at have en diagnose i

de nedre luftveje er 2 pct. for alle og 7 pct. for børn. Der er i modelresultaterne korrigeret for forhold relateret til

boligens beskaffenhed og beliggenhed samt beboernes socioøkonomiske forhold.

Kilde: COWI

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Vores statistiske metode

Til at belyse sammenhængen mellem energistandard og beboernes sundhed har vi anvendt et

omfattende datasæt på mere end 160.000 energimærkede énfamilieshuse i perioden 2006 til

2014. Sundhedstilstanden er undersøgt for mere end 380.000 forskellige personer i alderen 0-

70 år.

Som beskrevet i Kapitel 2 har vi ud over oplysninger om selve energimærket trukket på en ræk-

ke oplysninger vedrørende både boligens beskaffenhed, beliggenhed, samt en række socio-

økonomiske forhold til at danne kontrolvariable, der kan være medvirkende til at beskrive sund-

hedstilstanden for den enkelte person. Tabel 1 viser, hvordan nogle af disse kontrolvariable er

fordelt på tværs af energimærker.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

44 Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Tabel 1: Kort om data

Energi-

mærke

Antal

obs.

Antal kon-

takter til

praktise-

rende læ-

Antal

kontak-

ter til

sygehus

Andel Medi-

cin til ånde-

drætsorg-

aner

Andel

med KOL

Andel med

sygdomme i

nedre luft-

veje

Andel med

sygdomme

i øvre luft-

veje

Andel

med

astma

Opførel-

selsår

(median)

Gns. An-

tal per-

soner i

husstan-

den

Gns.

Alder

Indkomst

(1.000

kr.)

Andel med

mellemlang

el. lang vide-

regående ud-

dannelse

7.880

8,0

2,2

13,8

0,28

2,6

3,8

1,9

2011

3.7

263

21.264

8,2

2,2

15,0

0,33

2,2

3,9

2,2

2007

3.7

256

105.055

8,8

2,3

16,1

0,43

2,0

3,4

1,9

1978

3.5

270

141.715

9,3

2,7

16,6

0,63

2,1

3,2

2,0

1965

3.2

261

81.098

9,4

2,8

16,7

0,78

2,1

3,2

1,9

1954

251

45.706

9,4

3,0

16,4

0,99

2,1

3,1

2,0

1946

2.8

219

28.933

9,7

3,3

16,6

1,27

2,3

3,1

2,0

1935

2.6

237

I alt

431.651

9,2

2,7

16,3

0,67

2,1

3,3

2,0

1965

3.4

262

Note: Hvis ikke andet er angivet, fremstiller tabellen de gennemsnitlige værdier for det pågældende energimærke. Alle tal er opgjort for aldersgruppen 0-70 årige på tværs af alle individer

i husstandene. Antal kontakter til praktiserende læge og sygehus er opgjort som det gennemsnitlige årlige gennemsnit, mens andel med henholdsvis KOL, sygdomme i nedre- og øvre

luftveje og astma er opgjort som andelen af personer med en diagnose eller et registreret medicinforbrug inden for 5 år før energimærkningen af personens bolig. Indkomst er opgjort som

den personlige bruttoindkomst. Det vil sige, at i husstande, hvor der er børn og derved flere individer med meget lav eller ingen indkomst, vil husstanden samlet komme til at fremstå med

en lavere gennemsnitlig personindkomst end husstanden med ingen børn. Andel med mellemlang el. lang videregående uddannelse er opgjort på husstandsniveau, hvor mindst ét individ

i husstanden har en mellemlang, eller lang videregående uddannelse. Kilde: COWI

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Af Tabel 1 fremgår det, at langt de fleste boliger har energimærke C eller D. Disse

er typisk bygget i perioden 1960 til 1980. Ligeledes fremgår det, af der er væsentli-

ge forskelle på den socioøkonomiske profil på de personer, der bor i de forskellige

energimærkede boliger. Boliger med en bedre energistandard er typisk både nye-

re, har flere og yngre beboere. Dertil kommer, at husstanden har en højere ind-

komst og en relativt længere uddannelse end personer i boliger med lavere energi-

standard.

Til at undersøge disse data har vi benyttet os af tre forskellige statistiske tilgange.

De forskellige tilgange har haft særligt fokus på at modellere den enkelte persons

sundhedstilstand under hensyntagen til, at personer i samme husholdning i vid ud-

strækning er udsat for den samme indeklimapåvirkning. De tre tilgange beskrives i

Boks 1.

Boks 1: Vores statistiske metode

Vi afprøver i analysen tre overordnede tilgange til at belyse sammenhængen mellem boli-

gers energistandard og beboernes sundhedstilstand.

Den første tilgang er baseret på henholdsvis en

OLS-

probit-tilgang.

OLS-modellen

anvendes til at belyse kontakter til praktiserende læge samt kontakter til sygehus for

hvert individ. Begge tilgange er følsomme over for kovarians i fejlleddet mellem individer,

hvorfor de ikke anvendes til endelig afrapportering af resultaterne. Denne vil bl.a. opstå

som følge af fælles udluftningsadfærd mellem individer i samme husstand eller individer,

der deler samme livsstil og sundhedsvaner.

Den næste tilgang anvender

Generalized Estimation Equations

(GEE). Denne type

model kan anvendes til at estimere parameterestimater for både lineære og ikke-lineære

modeller (OLS og probit) i tilfælde, hvor observationer er korrelerede, men den eksakte

korrelationsstruktur er ukendt. Modellen tager således højde for, at individer i samme

husstand højst sandsynligt deler nogle adfærdskarakteristika, der påvirker deres sund-

hedstilstand, som vi ikke kan tage højde for med vores kontrolvariable. Eksempelvis vil

individer i samme husholdning i høj grad dele påvirkning fra brændeovn i boligen, udluft-

ningsmønster samt boligens husdyr. Resultaterne fra modellen skal fortolkes som æn-

dringer for den gennemsnitlige befolkning, og ikke på individniveau som OLS- eller probit-

modellen. GEE-modellens resultater er afrapporteret i undersøgelsens figurer.

Endelig har vi afprøvet en

simuleringstilgang,

hvor én person for hver husholdning til-

fældigt udvælges, og hhv. OLS- eller probit-modellen køres 1.000 gange. For hver kørsel

trækkes en ny person for hver husstand, og modellens parameterestimater udregnes. Da

det er tale om udvælgelse med tilbagelægning kan den samme person udvælges ad flere

omgange. Slutteligt dannes et gennemsnit på hvert parameterestimat, varians, mv., så-

ledes at man i praksis står tilbage med samme informationer som i en almindelig model-

kørsel. Denne tilgang har den fordel, at variation i fejlleddet mellem individer fra samme

husholdning omgås, mens information fra den fulde population stadig udnyttes som følge

af simulationen. Resultater fra simuleringstilgangen er ikke afrapporteret, da de i vid ud-

strækning underbygger resultaterne fra GEE-tilgangen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Udgangspunktet for analyserne har været en undersøgelse af sammenhængen

mellem energimærket og beboernes sundhedstilstand målt ved de syv beskrevne

sundhedsindikatorer, hvor vi har kontrolleret for en række forhold, der ud over boli-

gens energibeskaffenhed også forventes at påvirke den enkelte beboers sund-

hedstilstand, se Kapitel 2. Vi har ligeledes undersøgt, om der forefindes krydseffekt

mellem energistandarden og karakteristika omkring boligen og boligens beboere,

der ligger ud over den effekt selve energimærket og kontrolvariablene bidrager

med. Med det eksisterende datagrundlag har det ikke været muligt at isolere så-

danne effekter.

For en mere uddybende beskrivelse af datagrundlag, kontrolvariable, deskriptiv

statistik og metode henvises til Bilag A.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

›

Litteratur

Andersen, R. K., & Toftum, J. (2013).

Rapport over analyse af boligejerens

socioøkonomiske gevinst ved indeklimaforbedring som følge af energirenove-

ring

. Center for Indeklima og Energi, DTU. Udarbejdet for Energistyrelsen

Andersson, Kjeld (2008) 'Indoor climate and health: What do we really know?'

Indoor Air, Paper ID: We9K1

Bekö, G., Lund, T., Nors, F., Toftum, J., & Clausen, G. (2010). Ventilation

rates in the bedrooms of 500 Danish children.

Building and Environment

(10), 2289-2295.

Bornehag, C. G., Sundell, J., Hägerhed

‐

Engman, L., & Sigsgaard, T. (2005).

Association between ventilation rates in 390 Swedish homes and allergic

symptoms in children.

Indoor air

(4), 275-280.

Callesen, M., Bekö, G., Weschler, C. J., Sigsgaard, T., Jensen, T. K., Clau-

sen, G., & Høst, A. (2014). Associations between selected allergens,

phthalates, nicotine, polycyclic aromatic hydrocarbons, and bedroom ventila-

tion and clinically confirmed asthma, rhinoconjunctivitis, and atopic dermatitis

in preschool children.

Indoor air

(2), 136-147.

CISBO. (2015). Siden er senest besøgt d. 8 december 2015

Diderichsen, F., Andersen, I., & Manuel, C. (2011). Ulighed i sundhed.

Årsa-

ger og indsatser.

Sundhedsstyrelsen, København.

Dimitroulopoulou, C. (2012). Ventilation in European dwellings: A re-

view.

Building and Environment

, 109-125.

Fernandes, E. O., Jantunen, M., Carrer, P., Seppänen, O., Harrison, P., &

Kephalopoulos, S. (2009). ENVIE Coordination Action on Indoor Air Quality

and Health Effects.

›

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

›

Flachs E.M., Eriksen L, Koch M.B., Ryd J.T., Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. (2015).

Sygdomsbyr-

den i Danmark – sygdomme

. Sundhedsstyrelsen, København

Frisk, M., Magnuson, A., Kiviloog, J., Ivarsson, A. B., & Kamwendo, K. (2007).

Increased occurrence of respiratory symptoms is associated with indoor cli-

mate risk indicators—A cross-sectional study in a Swedish popula-

tion.

Respiratory medicine

101

(9), 2031-2035.

Gunnarsen, L., Sigsgaard, T., Andersen, N.T.,

Linneberg, A., Knudsen H.N.,

Afshari, A., Pedersen, C.M., Larsen, J.C., & Nielsen E. (2006).

Status og per-

spektiver på indeklimaområdet

. Miljøstyrelsen.

Gunnarsen, Lars (2011).

Energibesparelser og indeklima' i Tænk sundhed ind

i miljøet – et prioriteringsværktøj og inspiration til kommuners forebyggende

indsats.

Gennemskrevet og tilrettet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Mana-

gement Consulting.

Heseltine, E., & Rosen, J. (Eds.). (2009).

WHO guidelines for indoor air quali-

ty: dampness and mould

. WHO Regional Office Europe.

Kolarik, B., Andersen, Z. J., Ibfelt, T., Engelund, E. H., Møller, E., & Bräuner,

E. V. (2015). Ventilation in day care centers and sick leave among nursery

children.

Indoor air

Liddell, C., & Morris, C. (2010). Fuel poverty and human health: a review of

recent evidence.

Energy policy

(6), 2987-2997.

Medinfo. (2015). http://medinfo.dk/, siden er seneste besøgt d. 8 december

2015

Mzavanadze, N., Kelemen, Á., & Ürge-Vorsatz, D. (2015).

Literature review on

social welfare impacts of energy efficiency improvement actions

. University of

manchester, Grant Agrement No. 649724

Niras. (2015). Sammenhængen mellem energistandard og komfort – Inter-

viewundersøgelse. Udarbejdet for Energistyrelsen

SDU. (2007).

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Folkesundhedsrappor-

ten, Danmark

. Statens Institut for Folkesundhed

Sundell, J., Levin, H., Nazaroff, W. W., Cain, W. S., Fisk, W. J., Grimsrud, D.

T., & Samet, J. M. (2011). Ventilation rates and health: multidisciplinary review

of the scientific literature.

Indoor air

(3), 191-204.

Sundhedsstyrelsen (2005).

Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i

bygninger – om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger.

Sundhedsstyrelsen, København

›

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

›

Valbjørn, O., Laustsen, S., Høwisch, J., Nielsen, O., & Nielsen, P. A. (2000).

Indeklimahåndbogen

. Statens Byggeforskningsinstitut, SBI.

WHO. (2010).

WHO guidelines for indoor air quality: selected pollutants

. WHO

›

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Bilag A

Data

Tekniske data og beskrivelser

Data til analysen er sammensat af et udtræk fra BBR, energimærker, geografiske

variable baseret på BBR og KORT10, samt en række registerdata fra Danmarks

Statistik, der beskriver den enkelte persons sundhedstilstand samt socioøkonomi-

ske profil. Samlet giver dette en beskrivelse af henholdsvis boligens beskaffenhed,

boligens beliggenhed samt beboerne sundheds- og socioøkonomiske profil, jf. Ta-

bel Bilag A 1.

Tabel Bilag A 1: Datakilder

Tema

Datakilde

BBR, Udtræk fra energimær-

ker

Boligens beliggenhed

BBR, KORT10

Periode

Boliger energimærket i

perioden 2006-2014

Udtræk af Kort10 fra

Geodatastyrelsen juni

2015

SSSY, LPR, LPRDIAG, SSSY,

SSKO

BEF, FAM, UDDA, INDK,

DREAM, RAS, BOPA, DOD

BOL

2006-2014

2005-2013

Boligbeskrivelse

Sundhedsprofil

Socioøkonomisk profil

Koblingsdatasæt

Afgrænsning og koblingsstrategi

Udgangspunktet for analysen er énfamilieshuse på 50-600 kvadratmeter i hele

Danmark, der er blevet energimærket i perioden 2006-ultimo 2014. Analysens be-

skrivelse af boliger og deres energimærke tager afsæt i BBR registret, der indehol-

der en række oplysninger omkring hver enkelt bolig i forhold til areal, opførelsesår,

beliggenhed, opvarmningsforhold, energimærke mv

. Observationer med mang-

lende eller afvigende oplysninger omkring beliggenhed (x,y, koordinater), tidspunkt

for energimærkning, energiklasse mv. frasorteres. Det rensede datasæt indeholder

250.000 unikke boliger. Boligerne kobles til de personer, der havde bopæl i boligen

samme år, som boligen blev energimærket. I de tilfælde, hvor en bolig er energi-

mærket mere end én gang, udvælges den, hvor beboerne har boet længst.

Energimærker fra tidligere energimærkeskalaer er konverteret til 2013-skalaen. Boliger med energi-

mærke A2010, A2015 og A2020 tildeles i denne rapport en fælles energiklasse A.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

52 Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur Bilag A 2: Afgrænsning af boliger i det endelige datasæt, samt boligens beskaffenhed og

geografi.

Kilde: COWI

Koblingen af personer og boliger sker gennem boligens kommunekode og ejen-

domsnummer, og går gennem registret BOL. For at kunne danne et billede af boli-

gens beliggenhed i forhold til luftforurening analyseres boligens placering relativt til

større veje, togbaner, lufthavne, samt lokal luftforurening fra brændeovne vha.

Geografiske Informations Systemer (GIS). GIS-analysen har fokus på nærhed og

intensiteten af forekomsten af forureningskilder, eksempelvis ved opgørelse af an-

tallet af større veje og antal kvadratmeter bolig opvarmet med brændeovn inden for

et 100x100m kvadrat, se Figur Bilag A 3.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur Bilag A 3:

Eksempel på opgørelse af luftforureningsmål, areal opvarmet med brændeovn i

Viborg

Note: Figuren viser antal kvadratmeter bolig opvarmet med brændeovn inden for et areal af

100x100 m.

Kilde: COWI på baggrund af BBR og Kort10

Boligens energistandard søges yderligere belyst ved variable, der beskriver boli-

gens ventilations- og isoleringsgrad, og som er opgjort i de energimærkerapporter,

der udarbejdes i forbindelse med energimærkning.

Ikke alle boliger kan kobles til en beboer. Dette skyldes bl.a. uoverensstemmelse

mellem oplysninger i forhold til henholdsvis boligens adresse-identificeringsvariable

(ejendomsnummer og variablen ”bopikom”) samt det forhold, at nogle boliger sæt-

tes til salg i forbindelse med et dødsfald, hvor der ikke er nogen registreret beboer

på bopælen. Det endelige datasæt, der danner grundlag for analyserne, indeholder

således knap 210.000 unikke boliger.

Oplysninger omkring beboernes socioøkonomiske profil samt sundhedstilstand

tilknyttes ved brug af personens CPR-nummer. De anvendte socioøkonomiske re-

gistre har fokus på at danne et billede af personens alder, køn, tilknytning til ar-

bejdsmarkedet og boligen, indkomstforhold, uddannelse, etnicitet, civilstand samt

regionale bopæl i landet vha. registrene (BEF, FAM, UDDA, INDK, DREAM, RAS,

BOPA, DOD), jf. Figur Bilag A 4.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

54 Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur Bilag A 4: Registre til beskrivelse af personens socioøkonomiske profil

Kilde: COWI

For at give et bredt billede af den enkelte persons sundhedstilstand dannes føl-

gende sundhedsindikatorer:

Kontakt til praktiserende læge, målt som antal besøg hos praktiserende læge

Kontakt til sygehusvæsenet, målt som antal ambulante besøg, skadestuebe-

søg og antal indlæggelsesdage

Receptpligtigt medicin forbrug relateret til sygdomme i åndedrætsorganerne

KOL-diagnose

Diagnose for sygdomme i øvre åndedrætsorganer

Diagnose for sygdomme i de nedre åndedrætsorganer

Diagnose for astma.

For sundhedsindikator 1-3 undersøges en given persons sundhedstilstand året før,

dennes bolig blev energimærket. Det vil sige, at for eksempel antallet af kontakter

til praktiserende læge opgøres i 2013 for beboerne i en bolig, der energimærkes i

2014. For sundhedsindikator 4-7 opgøres denne fem år før energimærkningstids-

punktet. For beboere i et hus, der energimærkes i 2014, undersøges det således,

om de for eksempel er diagnosticeret med astma i perioden 2009 til 2013.

Indikatorerne dannes vha. en række sundhedsregistre (SSKO, SSSY, LPR,

LMDB), jf. Figur Bilag A 5.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Figur Bilag A 5: Oversigt over kobling af sundhedsregistre til dannelse af personens sundhedstil-

stand

Kilde: COWI

Sundhedsindikatorer relateret til mere specifikke sygdomme, el. sygdomsgrupper

afgrænses ved brug af aktions- og bi-diagnoser, jf. Tabel Bilag A 1. Udvælgelsen

af aktions- og bi-diagnoser er sket på baggrund af Flachs m.fl. (2015) og Medinfo

(2015).

Tabel Bilag A 1: Afgræsning af sygdomme vha. aktionsdiagnoser

Sundhedsindikator

KOL

Diagnoser

J40-J44, J47

Sygdomstekst

Inkluderer kronisk og ikke-kronisk bronkitis,

lungeemfysem, KOL samt udvidelse af bron-

kier

Astma

J45, J46

Inkluderer astma, dog ikke kronisk bronkitis

(dækkes af KOL), Eosinofil astma, samt lun-

gelidelse årsaget af ydre agentia

J09-J46

Inkluderer visse typer af influenza, lungebe-

tændelse, akutte infektioner i nedre luftveje,

såsom akut bronkitis, sygdomme i næse og

bihuler mv. Bemærk at denne indikator dæk-

ker bredt, og derfor også indeholder aktions-

diagnoser under KOL, astma og øvre luftvejs-

infektioner

Sygdomme i øvre

luftveje

J00-J06, J30-

J39

Inkluderer forkølelse og andre akutte betæn-

delsestilstande i bihuler og hals. Derudover

medtages kroniske sygdomme i næse og bi-

huler som i sygdomme i nedre luftveje.

Sygdomme i nedre

luftveje

Kilde: COWI på baggrund af (Medinfo, 2015) samt (Flachs, 2015)

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

56 Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Beskrivende statistik for det grundlæggende datasæt til analyse ses i Tabel Bilag A

Tabel Bilag A 2: Beskrivende statistik for grunddatasæt

Variabel

KOL

Astma

Sygdomme i nedre luftveje

Sygdomme i øvre luftveje

Kontakter til praktiserende læge

Kontakter til sygehus

Medicin til åndedrætsorganerne

Gennemsnitlig isoleringsgrad (U-værdi)

Mekanisk ventilation i boligen (dummy)

Afstand til nærmeste lufthavn (m)

Antal personer i husstanden

Antal dage i boligen

Antal kvm bolig opvarmet med brændeovn, 100m

omkring boligens kvadrat

Afstand til nærmeste jernbane

Antal primær/sekundær ruter, 100m omkring boli-

gens kvadrat

Antal primær/sekundær ruter, 100m

Antal motorveje og motortrafikveje, 100m

Opførelsesår

Ombygningsår/opførelsesår

Mand (dummy)

Højest fuldførte uddannelsesniveau, Ufaglært

(dummy)

Højest fuldførte uddannelse, Gymnasiale og er-

hvervsfaglige uddannelser, (dummy)

Højest fuldførte uddannelsesniveau, kort videregå-

ende (dummy)

Mellemlange uddannelser (dummy)

Højest fuldførte uddannelsesniveau, lang videregå-

ende (dummy)

Beskæftigede (dummy)

Arbejdsløs (dummy)

Uden for arbejdsstyrken (dummy)

mean

0,01

0,02

0,03

9,2

2,7

0,2

0,02

0,05

0,2

0,3

0,2

0,1

0,4

0,1

50.710

3,4

4.250

1.426

4.919

6,7

1,0

0,02

1.955

1.974

0,5

0,2

0,3

0,0

0,4

0,1

0,6

0,3

0,1

0,2

11,7

10,7

0,4

0,1

0,2

0,4

0,5

0,4

0,3

0,2

30.172

1,3

3.540

1.187

15.279

2,3

1,7

0,3

0,5

0,4

0,5

0,2

0,5

0,2

0,5

0,1

0,4

Min.

0,1

377,6

1,0

0,0

7,1

1.477

Maks.

328,0

1.150

2,3

170.637

10,0

51.356

23.205

169.121

2.015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Variabel

Førtidspensionist (dummy)

Social stillingskode barn (dummy)

Bruttoindkomst for personen (1.000 kr.)

Bruttoindkomst, hvis personen er selvstændig

(1.000 kr.)

Alder

Brændeovn i boligen (dummy)

Kælder i boligen (dummy)

Boligareal

København (dummy)

Nordsjælland (dummy)

Østsjælland (dummy)

Vest- og Sydsjælland (dummy)

Bornholm (dummy)

Fyn (dummy)

Sydjylland (dummy)

Vestjylland (dummy)

Østjylland (dummy)

Nordjylland (dummy)

Dansk oprindelse (dummy)

Indvandrer (dummy)

Efterkommere (dummy)

mean

0,0

0,2

261,7

17,4

0,5

0,1

155,9

0,1

0,01

0,1

0,2

0,1

0,2

0,1

0,04

0,01

0,1

0,4

478,5

228,4

0,5

0,3

48,3

0,3

0,2

0,3

0,1

0,3

0,4

0,3

0,4

0,3

0,2

0,1

Min.

Maks.

1,0

973

De anvendte statistiske modeller

Modellerne i rapporten er estimeret med udgangspunkt i to basismodeller.

Kontakter til praktiserende læge og sygehusvæsenet estimeres ved hjælp af en

OLS-regression og er specificeret som:

⋯

Den afhængige variabel

rende læge.

er sundhedsindikatoren, f.eks. antal besøg hos praktise-

De øvrige sundhedsindikatorer (indikator 3-7) er estimeret ved hjælp af en probit-

model. Modellen er specificeret som:

1|$%

⋯

& 0%

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

58 Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Forskellen på de to modeller er, at OLS-modellen er beregnet til at modellere kon-

tinuerte variable, såsom forbrug eller antal kontakter til sygehusvæsenet, mens

probit-modellen er en diskret model, der udregner sandsynligheden for, at en hæn-

delse indtræffer, f.eks. at man diagnosticeres med astma.

For begge modeller angiver ledet "

⋯

(

" en dummyva-

riabel for hvert energimærke fra F til A

. Fortegnet og størrelsen på estimerede

koefficienter danner baggrund for en estimering af effekten af det pågældende

energimærke relativt til referencepunktet Energimærke D, på den pågældende

sundhedsindikator. Endelig indeholder modellen et fejlled ( ), som fanger de fakto-

rer, der påvirker en persons sundhedstilstand, men som vi ikke kan kontrollere for

med de tilgængelige data, f.eks. adfærd relateret til, hvor hyppigt der luftes ud.

Givet at individer i den samme husholdning må formodes at dele en række karak-

teristika i forhold til adfærd, livsstil, genetik mv., der alle kan påvirke personens

følsomhed over for et godt indeklima og dennes sundhed, må det formodes, at fejl-

ledet mellem individer i samme husstand er korreleret. Dette bryder med antagel-

serne i både OLS- og probit-modellen. Ydermere vil gentagne observationer fra

samme husholdning medføre en "inflatering" i mængden af statistisk information

tilgængelig i antallet af observationer, der undersøges, da en række variable, f.eks.

relateret til boligens beskaffenhed og beliggenhed vil være identisk for alle individer

i den givne husholdning. For at tage højde for dette bør modellens variansparamet-

re korrigeres svarende til den faktiske mængde statistisk information.

På denne baggrund, og for at lave følsomhedsanalyse på vores resultater, har vi

afprøvet to yderligere modeltilgange.

Simulering på baggrund af hhv. OLS og probit-modellen

Den første tilgang er en simuleringstilgang, hvor én person for hver husholdning

tilfældigt udvælges, og hhv. OLS eller probit-modellen køres 1.000 gange. For hver

kørsel trækkes en ny person for hver husstand og modellens parameterestimater

udregnes. Da der er tale om udvælgelse med tilbagelægning, kan den samme per-

son udvælges ad flere omgange. Slutteligt dannes et gennemsnit på hver parame-

terestimat, varians, mv., således at man i praksis står tilbage med samme informa-

tioner som i en almindelig modelkørsel. Denne tilgang har den fordel, at variation i

fejlleddet mellem individer fra samme husholdning omgås, mens information fra

den fulde population stadig udnyttes som følge af simulationen.

Generalized Estimation Equation

Generalized Estimation Equations (GEE) kan anvendes til at estimere parameter-

estimater for både lineære og ikke-lineære modeller i tilfælde, hvor observationer

Energimærkerne A2010, A2015 og A2010 er grupperet samlet som energimærke A.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

er korrelerede, men den eksakte korrelationsstruktur er ukendt. I dette tilfælde kor-

relation i fejlleddet mellem individer af samme husholdning. GEE-modellen anven-

der en semiparametrisk tilgang, og kan estimere påvirkninger fra ændringer i ener-

gimærket for den gennemsnitlige befolkning, men ikke på individniveau.

For alle syv sundhedsindikatorer beskrevet i Tabel Bilag A 3 er der i modellerne

estimeret med henholdsvis en OLS-model eller probit-model, samt GEE-modellen.

Vi fandt forskelle i både signifikansniveauer, samt fortegn på parameterestimaterne

ved at gå fra den simple OLS- og probit-tilgang til at estimere med GEE-modellen.

Dette skyldes formodentligt korrelation i fejlledende på tvær af individer, hvilket kan

lede til misvisende parameterestimater. Simuleringstilgangen er afprøvet på en

håndfuld sundhedsindikatorer, men har i store træk givet resultater svarende til

GEE-modellens. De samme kontrolvariable er anvendt på tværs af alle modeller,

dog med den undtagelse, at modellen for børn har medtaget husstandens højeste

indkomst, uddannelsesniveau samt tætteste tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet

for barnets eget niveau. Et eksempel på modeloutput fra en af GEE-

modelkørslerne kan ses i nedenstående tabel.

Resultater

Tabel Bilag A 3: Estimationsresultater; GEE-model for samlet indikator over sygdomme i ånde-

drætsorganerne

Variabel

Koefficient

estimat

-0.0447**

(0.0190)

-0.0256**

(0.0126)

-0.00287

(0.00667)

0.00188

(0.00706)

-0.0113

(0.00871)

-0.0140

(0.0105)

Brændeovn i boligen (dummy)

-0.00617

(0.00515)

Kælder i boligen (dummy)

-0.0187**

(0.00782)

Ombygningsår/opførelsesår for boligen

6.18e-05

(8.69e-05)

Nordsjælland

0.00490

(0.0114)

Østsjælland

0.0245*

(0.0134)

Vest- og Sydsjælland

-0.0191*

Marginal

effekt

-0.0120**

(0.00501)

-0.00694**

(0.00340)

-0.000785

(0.00182)

0.000514

(0.00194)

-0.00309

(0.00237)

-0.00381

(0.00286)

-0.00169

(0.00141)

-0.00510**

(0.00212)

1.69e-05

(2.38e-05)

0.00134

(0.00312)

0.00677*

(0.00371)

-0.00518*

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

60 Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Variabel

Koefficient

estimat

(0.0108)

-0.0879***

(0.0265)

Marginal

effekt

(0.00294)

-0.0232***

(0.00675)

-0.00200

(0.00307)

-0.00824***

(0.00272)

-0.00435

(0.00319)

-0.0140***

(0.00281)

-0.00659**

(0.00301)

3.22e-07

(6.42e-07)

0.00116

(0.00197)

0.00232***

(0.000559)

0.00150***

(0.000440)

0.0178***

(0.00210)

-0.0273***

(0.00124)

0.00176***

(4.74e-05)

-0.00388

(0.00482)

0.0385***

(0.00175)

0.122***

(0.00905)

0.183***

(0.00404)

-5.69e-09**

(2.51e-09)

2.64e-06

(3.79e-06)

-0.0289***

(0.00304)

Bornholm

Fyn

-0.00734

(0.0112)

Sydjylland

-0.0305***

(0.0100)

Vestjylland

-0.0160

(0.0117)

Østjylland

-0.0524***

(0.0104)

Nordjylland

-0.0243**

(0.0111)

Antal opvarmede kvadratmeter med brændeovn,

100 m omkring boligens kvadrat

1.18e-06

(2.34e-06)

Antal motorveje og motortrafikveje, 100 m om-

kring boligens kvadrat

0.00423

(0.00720)

Antal primære/sekundære ruter, 100 m omkring

boligens kvadrat

0.00847***

(0.00204)

Antal veje ml. 3-6 m og øvrige veje, 100 m om-

kring boligens kvadrat

0.00547***

(0.00161)

Børn under 3 i husstanden (dummy)

0.0632***

(0.00731)

Mand (dummy)

-0.104***

(0.00468)

Alder

0.00644***

(0.000163)

Arbejdsløs (dummy)

-0.0143

(0.0178)

Uden for arbejdsstyrken (dummy)

0.133***

(0.00594)

Førtidspensionist (dummy)

0.385***

(0.0254)

Social stillingskode barn (dummy)

0.550***

(0.0110)

Bruttoindkomst for personen

-1.95e-08**

(9.15e-09)

Bruttoindkomst hvis personen er selvstændig

1.01e-05

(1.38e-05)

Herkomst, indvandrer (dummy)

-0.111***

(0.0121)

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 246: Orientering om analyse som led i BedreBolig-initiativet

Sammenhængen mellem boligers energistandard og forekomst af sygdomme hos beboerne - Analyse baseret på registerdata

Variabel

Herkomst, efterkommer (dummy)

Koefficient

estimat

0.0126

(0.0276)

Marginal

effekt

0.00348

(0.00765)

0.00637***

(0.00191)

-0.00293

(0.00182)

0.00400

(0.00364)

-1.73e-05

(0.00310)

Højest fuldførte uddannelsesniveau, Ufaglært

(dummy)

0.0230***

(0.00692)

Højest fuldførte uddannelsesniveau, gymnasie

eller erhvervsfaglig (dummy)

-0.0108

(0.00665)

Højest fuldførte uddannelsesniveau, kort videre-

gående (dummy)

0.0145

(0.0131)

Højest fuldførte uddannelsesniveau, lang videre-

gående (dummy)

-6.31e-05

(0.0113)

Konstant

-1.267***

(0.172)

Observationer

Antal husstande

Antal grupper

381,988

160,350

381,988

160,350

Note: Sygdomme i åndedrætsorganer er opgjort som sygdomme relateret til hhv. astma, KOL,

sygdomme i øvre og nedre luftveje, samt hvorvidt en given person modtager receptpligtig medicin

til åndedrætsorganer. Tallene i parentes angiver standardafvigelsen på parameterestimaterne. Da

GEE-modellen er estimeret med udgangspunkt i en ikke-lineær model, kan koefficientestimaterne

ikke tolkes som ændringen i sandsynligheden for at have en sygdom i åndedrætsorganerne givet

en ændring på én enhed af f.eks. indkomst. Koefficientestimaterne skal i stedet tolkes i forhold til

deres fortegn. En positiv koefficient angiver, en øget sandsynligheden for at have en sygdom i

åndedrætsorganerne, og omvendt for negative koefficienter. Den marginale effekt angiver æn-

dring i sandsynligheden for have en sygdom i åndedrætsorganerne, målt for en gennemsnitlig

værdi for de forklarende variable. Dummyer er i udregningen af den marginale værdi angivet til

nul.

Kilde: COWI