EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 242: Orientering om underskrift og ratifikation af Parisaftalen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 242
Offentligt

Notat om underskrivelse og ratifikation af Parisaftalen

Kontor/afdeling

Dato

5. april 2016

J nr.

2016 - 890

På COP21 den 12. december 2015 vedtog parterne til FN’s klimakonvention en

juridisk bindende global klimaaftale, Parisaftalen. Alle parter til Parisaftalen, såvel

EU som fælleskab og medlemsstaterne som selvstændige parter, skal underskrive

og ratificere aftalen, før den kan træde i kraft.

Underskrivelse

Alle parter skal underskrive Parisaftalen, og FN’s generalsekretær har i den

forbindelse inviteret til en underskriftsceremoni i FN’s hovedkvarter i New

York den 22. april 2016.

I EU vil der forud for underskriftsceremonien skulle vedtages en beslutning,

hvorefter Rådet tiltræder EU’s underskrivelse af Parisaftalen. Kommissionen

har efter sædvanlig procedure fremlagt et udkast til råds beslutning herom,

som forventes vedtaget af Rådet medio april 2016.

Energi-, forsynings- og klimaministeren vil underskrive Parisaftalen på Dan-

marks vegne ved underskriftsceremonien den 22. april. Danmarks underskri-

velse af aftalen vil ske med ratifikationsforbehold.

Ratifikation:

Parisaftalen skal efterfølgende ratificeres af aftalens parter. Aftalen vil træde i

kraft 30 dage efter, at mindst 55 parter dækkende mindst 55 pct. af de globale

udledninger har deponeret deres ratifikationsinstrumenter hos FN. Parter, som

ikke har ratificeret aftalen ved ikrafttrædelsestidspunktet, vil udelukkende ha-

ve observatørstatus under aftalen, indtil de har ratificeret denne.

Parisaftalen skal ratificeres af såvel medlemsstaterne individuelt som EU

samlet, og dernæst skal ratifikationsinstrumenterne deponeres hos FN. EU og

medlemsstaterne kan således først blive part til Parisaftalen, når alle ratifik a-

tionsinstrumenterne er deponeret og ratifikationen træder i kraft.

Fsva. EU’s ratifikation vil Rådet skulle vedtage en rådsafgørelse herom, som

derefter skal godkendes af Europa-Parlamentet.

Medlemsstaternes ratifikation sker i overensstemmelse med de nationale rati-

fikationsprocedurer. I dansk sammenhæng vil Folketingets samtykke til Dan-

marks ratifikation blive indhentet i henhold til grundlovens § 19 ved en folketingsbe-

slutning.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 242: Orientering om underskrift og ratifikation af Parisaftalen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EU og medlemsstaterne vil under Parisaftalen opfylde sine forpligtelser i fæ l-

lesskab. Som følge heraf og i overensstemmelse med hidtidig praksis f or EU

og medlemsstaternes deltagelse i international klimaregulering, herunder Kyo-

toprotokollen, er det sædvane, at EU og medlemsstaterne deponerer deres

ratifikationsinstrumenter hos FN samtidig. Deponering – og dermed EU’s og

medlemsstaternes samlede ratifikation af Parisaftalen – forventes derfor først

at ske, når alle medlemsstaterne har afsluttet deres respektive nationale rati-

fikationsprocesser. Først når EU og medlemsstaterne har deponeret ratifikati-

onsinstrumenterne hos FN, vil de blive parter til Parisaftalen.

Fremadrettet proces:

Forhandlingerne om EU’s 2030-reduktionsmål, som udgør EU’s bidrag til Pa-

risaftalen, ventes påbegyndt i andet halvår af 2016 og forventes på nuvære n-

de tidspunkt afsluttet i løbet af 2018. Reduktionsmålet skal nås gennem re-

duktioner i hhv. de sektorer, som er omfattet af EU’s kvotehandelssystem , og

de ikke-kvotebelagte sektorer. Målet for de ikke-kvotebelagte sektorer skal

byrdefordeles mellem medlemsstaterne. Kommissionen forventes at fremlæg-

ge forslag til byrdefordeling for de ikke-kvotebelagte sektorer til sommer

sammen med forslag til rådsbeslutning om EU’s ratifikation af Pari saftalen.

Spørgsmålet om EU’s ratifikation af Parisaftalen var emne for frokostdrøftel-

sen ved miljørådsmødet den 4. marts. Det grundlæggende spørgsmål er,

hvorvidt medlemsstaterne bør gennemføre den nationale ratifikationsproces,

før der er opnået enighed i EU om byrdefordelingen blandt medlemsstaterne.

Nogle medlemsstater ønsker at ratificere hurtigt, og før byrdefordelingen er

vedtaget, for at sende et politisk signal. Andre medlemsstater har tilkendegi-

vet, at man ikke ønsker at ratificere, før man kender byrd efordelingen. Uanset

disse forskellige synspunkter synes der generelt at være enighed om, at EU

og medlemsstaternes deponering af ratifikationsinstrumenterne bør afvente,

at samtlige medlemsstater har gennemført de nationale procedurer.

Som opfølgning på miljørådsmødet den 4. marts arbejdes der for at afklare

eventuelle juridiske problemstillinger forud for EU og medlemsstaternes ratifi-

kation. Danmark har bl.a. opfordret det nederlandske EU-formandskab til i

samarbejde med Rådets Juridiske Tjeneste at foretage en vurdering af de

juridiske aspekter. Dette bl.a. i relation til, om Parisaftalen opstiller særlige

juridiske grænser for, hvornår og hvordan ratifikation kan ske, herunder om

det vil være muligt at deponere ratifikationsinstrumenterne hos FN, inden byr-

defordelingen er vedtaget i EU. Formandskabets juridiske vurdering forventes

fremlagt i første halvdel af april.

Side 2/2