Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 24
Offentligt
1558777_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
23. oktober 2015
ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE
Målsætningerne for energiselskabernes energispareforpligtelse er fordoblet flere
gange siden indsatsens start i 2006. Danmarks målsætninger på energispareom-
rådet ligger således markant over vores forpligtelser i EU’s energieffektiviseringsdi-
rektiv, og energiselskabernes energispareindsats har allerede kostet de danske
forbrugere knap 4,4 mia. kr. fra 2010-2014. Alligevel steg målet igen fra 2014 til
2015.
Omkostningerne er derfor fortsat stigende, og de nuværende markedspriser ligger
20-25 pct. over de forventede priser, man fra politisk side nikkede til i forbindelse
med energiforliget i marts 2012.
Flere og flere fjernvarmeselskaber opgiver at realisere de påkrævede energibespa-
relser ved at påvirke egne forbrugere. I stedet overlader mange fjernvarmeværker i
stigende grad det til andre at realisere energibesparelserne for dem. Energibespa-
relser er derfor blevet en handelsvare i et uigennemsigtigt marked, der præges af
en fast, høj efterspørgsel, og hvor de eneste parametre, der pt. kan skrues på, er
tilskudsstørrelse og ’kreativitet’. Samtidig er der et minimum af kontrol med både
omkostninger og kvaliteten af det indberettede.
Omkostningerne opkræves af energiselskaberne, hovedsagligt hos husholdninger-
ne, mens produktionserhvervet modtager de største støttebeløb. Energistyrelsen
afviser, at der er tale om ulovlig statsstøtte blandt andet med henvisning til, at det
ikke er staten, der udbetaler tilskuddet, men energiselskaberne.
Energiselskaberne er forpligtede til at realisere energibesparelser pga. en aftale,
de har indgået med det politiske system. Energiselskaber, der ikke ønsker at tage
del i den ’frivillige’ aftale, er forpligtede via en bekendtgørelse.
1/5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Henvendelse af 23/10-15 fra Dansk Fjernvarme om energispareordningen ifm. foretræde den 12/11-15
1558777_0002.png
Den nuværende energispareaftale løber til og med 2020; men de konkrete retningslin-
jer og målsætninger udløber pr. 31/12 2015. Forhandlingerne er i gang, om end det
politiske mandat endnu er uafklaret.
Det er nu, vi har mulighed for at revurdere målsætningerne og energispareindsatsen,
så vi sikrer en omkostningseffektiv grøn omstilling. I stedet er fokus på, om energispa-
reforpligtelsen skal placeres hos net- eller handelsselskabet.
Vi taler om at elektrificere Danmark, så vi med et fleksibelt forbrug bedre kan udnytte
vindkraften. Samtidig er elselskaberne forpligtede til at realisere 5 PJ energibesparel-
ser årligt, mens fjernvarmeværkerne har et energisparemål på 4,3 PJ. På trods af den
høje andel af vindkraft udleder elbranchen omkring tre gange mere CO
2
/forbrugt kWh
end fjernvarmen, der stilfærdigt har vokset sig grøn.
Energispareaftalen har ikke fokus på CO
2
-besparelser; fokus er på reduktion af slut-
forbruget. Dermed ignorerer vi store muligheder for at skabe den nødvendige fleksibili-
tet i elsystemet, fx kollektive varmepumper i fjernvarmesystemet, der kan give den
fornødne lagerkapacitet til at sikre den fleksibilitet, der er essentiel for den fortsatte
udbygning af vind.
Energispareaftalen er blevet set som et vigtigt element i den grønne omstilling ud fra
tesen om, at det er billigere at reducere energiforbruget end at omlægge produktio-
nen.
Men hvornår er det billigere at omlægge produktion i stedet for at reducere energifor-
bruget? Hvis varmepumper og solvarme tæller med som energibesparelser, kan fjern-
varmeselskaberne i hvert enkelt tilfælde selv tage stilling til, om det er mest omkost-
ningseffektivt at omlægge deres produktion eller reducere energiforbruget – i naboby-
en.
Derudover bør man genoverveje målsætningerne. Ligger de stadig på rette niveau, og
kan omkostningsniveauet forsvares? Skal branchemålene fortsat tage udgangspunkt i
den forholdsvise forbrugsandel, eller bør man i stedet skele til branchernes CO
2
-
udledning, når man fordeler målet?
Dansk Fjernvarme anbefaler, at man fra politisk side genovervejer målsætningerne, så
de igen bliver realistiske. At man reducerer det samlede mål og skeler til CO
2
-
udledningen, når man fordeler målene. Derudover anbefaler vi, at man tænker energi-
spareaftalen ind i den samlede grønne omstilling: at der ikke ses snævert på reduktion
af energiforbruget, men det bliver muligt for det enkelte energiselskab at vurdere,
hvordan det enkelte selskab bidrager mest hensigtsmæssigt til den grønne omstilling:
ved at bidrage til reduktion af energiforbruget eller ved at omlægge produktion.
5/5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Henvendelse af 23/10-15 fra Dansk Fjernvarme om energispareordningen ifm. foretræde den 12/11-15
1558777_0003.png
UDFORDRINGER VED DEN NUVÆRENDE ENERGISPAREAFTALE
Høje omkostninger
Benchmarken for 2014 opgøres først i slutningen af 2015, men det er forventningen,
at omkostningsniveauet er steget markant i 2015, som tilfældet har været de øvrige år,
jf. figur 1 og 2.
Figur 1 og 2. De historiske energisparemål og de tilhørende opnåede energibesparelser i PJ på
venstreaksen, mens de årlige omkostninger ved opnåelse er indsat som højreakse. Det ses, at
omkostningerne i 2013 steg, selvom målet for 2013 ikke blev nået.
Markedspriserne på energibesparelser er steget markant i løbet af det seneste år og
ligger nu på 50-55 øre/kWh; til sammenligning forudsatte det energipolitiske forligt af
marts 2012 et forventet omkostningsloft på 44,3 øre/kWh, svarende til en omkostning
på ca. 1,5 mia. kr. årligt.
Grøn Energi har lavet en forsigtig fremskrivning for omkostningsniveauet for energi-
spareindsatsen, hvilken kan ses af figur 3.
Energistyrelsens omkostningsloft sammenlignet
med fremskrivning af indberettede priser
60
55
Øre/kWh
50
45
40
35
30
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Energistyrelsens omkostningsloft
Fremskrivning af reelle omkostninger
Figur 3. Grøn Energis konservative fremskrivning af omkostningsniveau
5/5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Henvendelse af 23/10-15 fra Dansk Fjernvarme om energispareordningen ifm. foretræde den 12/11-15
1558777_0004.png
Disse konservative fremskrivninger er baseret på de historiske omkostninger, dvs.
omkostninger i en periode, hvor energisparemålene var markant lavere, og Dansk
Fjernvarme forventer derfor, at prisstigningerne bliver mere udprægede, end frem-
skrivningen antyder. På trods af den forsigtige fremskrivning forventer Grøn Energi, at
regningen for forbrugerne bliver 1 mia. kr. dyrere frem mod 2020.
De høje mål og stigende omkostninger har medført, at energiselskaberne i stigende
grad overbyder hinanden - specielt over for erhvervssektoren. Det betyder naturligvis,
at der bliver gennemført marginalt flere energibesparelser, men det betyder også, at
samtlige projekter, der ville være blevet gennemført med lavere tilskud, opnår markant
højere tilskud. Den samlede regning for energispareindsatsen, som betales af forbru-
gerne, bliver derved markant højere.
En frivillig aftale uden megen kontrol
Energiselskabernes energispareindsats tager udgangspunkt i en såkaldt frivillig aftale,
Energispareaftalen af 13. november 2012, hvilken bakkes op af en bekendtgørelse,
BEK1452 af 16. november 2012. Den nuværende aftale hhv. bekendtgørelse forpligter
de ca. 470 net- og distributionsselskaberne inden for fjernvarme, el, naturgas og olie til
at bidrage til realisering af 12,2 PJ energibesparelser årligt i 2015-2020. Indsatsen
skal være omkostningseffektiv, og udgangspunktet er, at indsatsen skal have særligt
fokus på realisering af energibesparelser i forbruget, som ikke ville være blevet reali-
serede på nuværende tidspunkt uden selskabernes indsats, ligesom den overvejende
del af omkostningerne direkte eller indirekte skal tilfalde slutforbrugerne. Figur 4 angi-
ver, hvordan målopfyldelsen i 2014 blev realiseret, og dermed hvordan fjernvarmens
omkostninger på ca. 400 mio. kr. nogenlunde blev fordelt.
Transport
0%
kollektiv sol
5%
Ledningsopti
mering
10%
Handel og
service
12%
Husholdninge
r
28%
Offentlig
sektor
7%
Produktionser
hverv
38%
Figur 4. Det registreres ikke, hvordan omkostningerne fordeles på forbrug. Fordelingen af til-
skud etc. antages derfor at tage udgangspunkt i målopfyldelsen. En del af omkostningerne går
til administration, omvendt er tilskuddet til erhverv højere pr. sparet kWh end tilskuddet til for-
brugerne. Det vurderes derfor at være en rimelig antagelse.
Omkostningerne til indsatsen opkræves hos selskabernes forbrugere. Der er ingen
restriktioner i forhold til, hvor meget selskaberne kan opkræve. Der eksisterer en vej-
5/5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 24: Henvendelse af 23/10-15 fra Dansk Fjernvarme om energispareordningen ifm. foretræde den 12/11-15
1558777_0005.png
ledning i, hvordan omkostningerne skal opgøres, og der udarbejdes en benchmark.
De 25 dyreste selskaber, dvs. ca. 5 pct. af selskaberne, udtrækkes til en omkost-
ningsanalyse, som kan resultere i et pålæg om at omlægge energispareindsatsen
fremadrettet – pålægget vil i bedste fald være en realitet ca. 1 �½ år efter selskabet har
indrettet omkostninger.
En stor del af omkostningerne udbetales som tilskud til forbrugerne Men der er store
uoverensstemmelser mellem, hvem der betaler for indsatsen, og hvem der høster
fordelene: Størstedelen af tilskuddet udbetales til erhverv, mens størstedelen af om-
kostningerne bæres af de danske husholdninger. Eksempelvis blev ca. 40 pct. af
fjernvarmebranchens tilskud udbetalt til produktionserhverv i 2014, mens samme kun
betalte ca. 6 pct. af omkostningerne. Dette forventes ikke at ændre sig – tværtimod.
Kvalitet og kreativitet
På grund af den stigende markedsgørelse og de stigende priser er der set flere tilfæl-
de af såkaldt kreativ tænkning; der kan være tale om kreativ opgørelsesmetoder eller
kreativ dokumentation.
Energiselskaberne er ansvarlige for de energibesparelser, de indberetter. Kvaliteten
sikres ved at leve op til energispareaftalens mange krav, blandt andet ift. dokumenta-
tion af energibesparelsen. Energiselskaberne må ikke indberette en energibesparelse,
hvis de har kendskab til, at den indberettes af et andet energiselskab. Der findes dog
ingen muligheder for energiselskaberne for at kontrollere dette.
Vi har vedlagt Dansk Fjernvarmes Faktaark om energispareindsatsen for mere infor-
mation, ligesom vi naturligvis gerne stiller os til rådighed, hvis ministeren har uddy-
bende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Uffe Bro
Formand for Dansk Fjernvarme
Kim Mortensen
Direktør for Dansk Fjernvarme
5/5