Statsministeriet
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Prins Jørgens Gård 22
1218 København K
cc. energi-, forsynings- og
klimaminister Lars Christian Lilleholt
og Folketingets energi-, forsynings-
og klimaudvalg
Rosenørns Allé 9, 5
DK-1970 Frederiksberg C
Tel: +45 3373 0330
www.windpower.org
Initiativerne i energiaftalen skal
gennemføres som planlagt
Kære Lars Løkke Rasmussen
Det er med ærgrelse og foruroligelse, at vi kan konstatere, at der i de seneste
uger atter er opstået politisk debat om, hvorvidt de sidste initiativer på
vindområdet i energiaftalen fra 2012 vil blive gennemført som planlagt.
Det er særdeles afgørende for de mange aktører i vindindustrien, at de
iværksatte udbud, som følger af energiaftalen, fastholdes. Det er løfter, som
industrien har planlagt og investeret i tillid til, og som vil sikre tusindvis af
arbejdspladser såvel under produktions-, etablerings- og driftsfaserne.
Samtidig bidrager udbygningen med vindenergi til at positionere Danmark
som et værdifuldt udstillingsvindue for den nyeste teknologi og et levende
bevis på, at vedvarende energi er en god forretning. Det er samtidigt noget,
som trækker udenlandske investorer og beslutningstagere til Danmark. Både
for at tage ved lære og købe danske teknologiske løsninger.
Løs PSO udfordring via elektrificering
Når man indgår langsigtede forlig, kan der opstå udfordringer, der skal
håndteres undervejs. Og vi anerkender, at det er en problemstilling, at visse
energiintensive konkurrenceudsatte virksomheder er påvirkede af den øgede
PSO-tarif. Men det bør ikke lede til, at energiaftalens initiativer som branchen
har investeret i tillid til ændres eller aflyses. Denne udfordring må løses ved
at fokusere der, hvor PSO-omkostninger kan minimeres uden, at det koster
ambitioner og arbejdspladser. For det første vil vindindustrien – når et stabilt
investeringsklima opretholdes – levere så skarpe bud som konkurrencen
muliggør og dermed bidrage til at minimere de tilskudsmidler som pt.
finansieres over PSO’en. For det andet opfordrer vi regeringen til at rette den
energipolitiske opmærksomhed mod initiativer, der øger værdien af
vindenergien (el-prisen) og dermed også reducerer PSO’en. Det sidste sikres
via investeringer i fortsat øget transmission af el til vores nabolande og en
Dato: 30-03-2016
1/3