Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 236
Offentligt
1614375_0001.png
H Ø R I N G S N O T AT – E K S T E R N E H Ø R I N G S P AR T E R
Kontor/afdeling
Center for Erhverv og
Energieffektivitet
Dato
2. marts 2016
J nr.
2016-170
RIO/CBN
Eksternt høringsnotat vedr. udkast til lovforslag om nedlæggelse af
Energisparerådet
Indledning
Udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget
(nedlæggelse af Energisparerådet) har været i høring i perioden d. 26. januar – d.
23. februar 2016.
Følgende organisationer m.v. har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Dommerfuldmægtigforeningen
DSB
FSR - danske revisorer
Aalborg Universitet
Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra:
3F
Akademisk Arkitektforening
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Industri (DI)
DE - Intelligent Energi
De Frie Energiselskaber (Parterne)
Det Økologiske Råd (DØR)
Energi- og olieforum (Parterne)
Energiforum Danmark
EnergiTjenesten
FEHA
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen af Rådgivende Ingeniører - FRI (Parterne)
HMN Naturgas I/S
Håndværksrådet (Parterne)
KL
Landbrug & Fødevarer (Parterne)
TEKNIQ (Parterne)
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Orientering om resultat af høring af lovforslag vedr. nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1614375_0002.png
VedvarendeEnergi
Der er indkommet 26 høringssvar, hvoraf 22 har haft bemærkninger til lovforslaget.
Høringssvarene er gengivet i hovedtræk inden for nedenstående tre overskrifter.
Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes fulde indhold, henvises til de
fremsendte høringssvar, som kan findes på Høringsportalen. Energistyrelsens
eventuelle kommentarer til de enkelte høringssvar følger efter i kursiv.
De indkomne høringssvar har alene givet anledning til mindre sproglige og
uddybende bemærkninger i lovforslaget.
Omdannelse af Energisparerådet (ophævelse af lovbinding)
3F
bemærker, at de støtter forslaget om at nedlægge Energisparerådet – dog
under forudsætning af, at der, som det også er omtalt i begrundelserne for
nedlæggelse af rådet, oprettes et eller flere stående paneler, der skal beskæftige
sig med videndeling om og den brede koordinering og udvikling af
energispareindsatsen inden for bl.a. husholdning og erhverv.
Akademisk Arkitektforening
beklager overordnet beslutningen om at nedlægge
et lovfæstet organ, der har til formål at rådgive og koordinere den samlede
energispareindsats. Arkitektforeningen har dog, med nedlæggelsen af Go’ Energi
og dermed bortfaldet af én ud af to hovedopgaver, forståelse for, at regeringen har
overvejet, hvorvidt Energisparerådets nuværende form er hensigtsmæssig.
Arkitektforeningen ser gerne, at den systematiske inddragelse af en bred kreds af
interessenter på energispareområdet bliver lovfæstet, idet dette vil sikre
systematisk inddragelse af relevant viden og løsninger.
Danmarks Naturfredningsforening
bakker op omkring de bekymringer Det
Økologiske Råd har givet udtryk for i deres høringssvar.
Dansk Byggeri
bemærker, at såfremt ministeren vælger at gennemføre sin
intention om at nedlægge Energisparerådet, er det vigtigt, at rådets nuværende
funktioner så vidt muligt sikres fremover.
For Dansk Byggeri er det ikke afgørende, om rådets – eller panelernes – virke er
fastsat ved lov, men det er vigtigt, at der også fremover er en politisk forpligtelse til
at fortsætte de funktioner, Energisparerådet har i dag i form af koordinering af og
drøftelse af energispareindsatsen.
Dansk Energi
støtter op om, at Energistyrelsen evaluerer rådets betydning og
vurderer, om rammerne og indsatsen kan forbedres fremadrettet og finder, at dette
bør gøres periodevist.
Dansk Energi er derimod forbeholden overfor at ændre rådets lovbundenhed.
Dansk Energi finder, at ved at bibeholde et lovbundent uafhængigt råd, som
deltager aktivt i udviklingen og koordineringen af energispareindsatsen, sikres der
Side 2/9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Orientering om resultat af høring af lovforslag vedr. nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1614375_0003.png
en opretholdelse af et forum, der kan bidrage med et bredt perspektiv på
problemstillinger såvel som løsninger.
Dansk Erhverv
tilkendegiver, at det er vigtigt, at de opgaver, der var tiltænkt
Energisparerådet, varetages på en ordentlig måde i den planlagte fremtidige
panelstruktur.
Dansk Erhverv udelukker ikke, at rådgivningsfunktionen vil kunne varetages på
passende vis gennem etablering af paneler, men hvis panelerne i praksis ikke
tildeles den fornødne status i deres rådgivningsfunktion over for ministeren,
svækkes interessenternes fælles rolle i evaluering af energispareindsatsen. Dette
vil være en uheldig udvikling ikke mindst i betragtning af de store omkostninger,
som energispareindsatsen rummer.
DI
anerkender, at Energisparerådet har bidraget til at styrke koordineringen på
området, men DI er enig i behovet for en mere sekventiel tilgang til arbejdet med at
udvikle den fremtidige samlede energispareindsats. Det er baggrunden for, at DI er
positive over for forslaget om, at den udviklende og rådgivende opgave fremover
kan løftes igennem ét eller flere stående paneler, som består af relevante aktører
og interessenter på området.
DE – intelligent Energi
mener, at det er vigtigt at bibeholde et organ, der er bredt
sammensat af aktører på energispareområdet, der kan drøfte både udvikling og
koordinering af energispareindsatsen.
Branchefællesskabet er derfor forbeholden over for at ændre rådets lovbundenhed.
Ved at bibeholde et lovbundent uafhængigt råd, som deltager aktivt i udviklingen og
koordineringen af energispareindsatsen, sikres der en opretholdelse af et forum,
der kan bidrage med et bredt perspektiv på problemstillinger såvel som løsninger.
De Frie Energiselskaber, Energi- og olieforum, Foreningen for Rådgivende
Ingeniører – FRI, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer og TEKNIQ
(Parterne)
Parterne finder, at ministeren med det fremsatte lovforslag lægger op til, at de
berørte interessenter afskæres fra den formelle og lovfæstede mulighed for med
direkte adgang til ministeren at give råd, skabe sammenhæng og sikre koordination
på energispareområdet. Dette sker i en tid, hvor der måske mere end nogensinde
er brug for at skabe sammenhæng og transparens.
Parterne ønsker ikke, at rådet nedlægges og ej heller, at den lovfæstede ret til at
rådgive ministeren om energibesparelsesindsatsen bortfalder.
Tværtimod vil parterne anbefale, at Energisparerådets mandat styrkes, ikke mindst
i relation til forvaltningen af de brugerfinansierede energisparerindsatser.
Det Økologiske Råd
anbefaler, at Energisparerådet fortsætter i en eller anden
form, og med en bred repræsentation af aktørerne på området.
Side 3/9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Orientering om resultat af høring af lovforslag vedr. nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1614375_0004.png
Det Økologiske Råd finder, at Energisparerådet har udgjort en særdeles velegnet
platform for diskussioner og ideudvikling på dette område. Og har udnyttet, at rigtig
mange af energiaktørerne har haft plads i Energisparerådet til f.eks. at gennemføre
en række workshops i regi af Energisparerådet. Formålet med disse workshops har
netop været en pragmatisk og vidensbaseret udvikling af nye ideer og tanker til en
forbedret energispareindsats
Det Økologiske Råd finder endvidere, at erfaringen med Energisparerådet har vist,
at intern kommunikation og debat mellem medlemmerne af Energisparerådet om
nye tiltag fra Energistyrelsen eller ministeren har bidraget ganske positivt til at
styrke både faglighed, gennemslagskraft og aktøropbakning af nye initiativer. Dette
har særligt været tilfældet, hvis forslagene blev drøftet på et tidligt tidspunkt i
processen.
Endelig har netværket mellem forskellige energispareraktører og den jævnlige
mødefrekvens i Energisparerådet været en væsentlig faktor for at skabe de bedste
initiativer i en pragmatisk ånd mellem aktørerne.
Energiforum Danmark
er enig i, at arbejdet i Energisparerådet kunne fungere
bedre men mener, at nedlæggelse af rådet til fordel for en panelkonstruktion er en
dårlig løsning.
Energiforum Danmark anfører, at der alt andet lige ingen garanti er for, at det før
lovsikrede arbejde kommer til at finde sted med samme bredde eller omfang.
Kommentarerne til lovforslaget indikerer tværtimod, at den dagsordenssættende og
rådgivende funktion ikke vil være til stede i en ny panelkonstruktion, hvilket vil
medføre en væsentlig reduktion i motivationen for at deltage. Derfor er det er svært
at se nedlæggelsen af rådet som andet end nedprioritering af en forpligtende dialog
med branchen.
Alt i alt mener Energiforum Danmark ikke, at en nedlæggelse af Energisparerådet,
til fordel for en panelkonstruktion, nødvendigvis løser de grundlæggende problemer
med manglende forslagskraft og et stort ressourceforbrug i Energistyrelsen. Og
samtidig sender den et signal om nedprioritering af dialogen med branchen, særligt
den del der giver aktørerne mulighed for at sætte en dagsorden.
EnergiTjenesten
anbefaler, at der fortsat er både et koordinerede og rådgivende
råd (eller panel), der har en ligeså bred sammensætning som det eksisterende
Energispareråd. Der bør kun nedsættes ét råd (ét panel). Den brede
sammensætning er vigtig, da den giver indsigt i forskellige aktørers interesser.
FEHA -
Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske
Husholdningsapparater - bemærker, at de ikke har de store følelser for den ene
eller den anden konstruktion i forhold til rådgivning af regeringen vedr.
energibesparelser. Det vigtigste for FEHA’s branche er, at regeringen holder et
fortsat fokus på energibesparelser.
Side 4/9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Orientering om resultat af høring af lovforslag vedr. nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1614375_0005.png
Forbrugerrådet Tænk
skal stærkt beklage, at Energisparerådet foreslås nedlagt.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at Energisparerådet hidtil har rådgivet ministeren
på kvalificeret vis baseret på diskussion og idéudvikling i et bredt forum, der er
repræsentativt for alle interessenter på energispareområdet, herunder forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk ser ikke, at behovet for kvalificeret rådgivning af denne art er
blevet mindre med tiden, og heller ikke at behovet for inddragelse af alle
interessenter er forsvundet.
HMN Naturgas I/S
bemærker, at Energisparerådet har været et godt dialog- og
informationsforum for de mange forskellige aktører, og at rådet har været en positiv
gevinst for den samlede energispareindsats.
Principielt har HMN ikke bemærkninger til, at Energisparerådet erstattes med en
paneltilgang, men det er efter HMN’s opfattelse ikke tilstrækkeligt at basere
paneltilgangen på ministerens almindelige adgang til at sammenkalde
brancheorganisationer mv. i forhold til konkrete implementeringsinitiativer og øvrige
processer. HMN Naturgas I/S finder, at det er essentielt, at den brede kreds af
aktører med mange forskellige interesser fortsat mødes regelmæssigt for derved at
opretholde mulighederne for bevarelse af et godt dialog- og informationsforum, som
er med til at styrke de involverede parters engagement og forpligtelse i opgaven.
KL
bemærker, at KL har været positive overfor at mødes i regi af Energisparerådet
– især har den brede sammensætning gjort det muligt at opdage fælles interesse
falder på tværs i rummet. Samtidig nikker KL genkendende til det problematiske i at
skulle nå til enighed om anbefalinger til ministeren. Mange aktører har en holdning
til, hvad kommunerne kan og bør gøre. Det har til tider gjort det konstruktive
samarbejde i Energisparerådet svært fra KL’s side.
VedvarendeEnergi
finder, at det er forkert at nedlægge Energisparerådet og
mener ikke, at Energisparerådet kan erstattes af de foreslåede paneler.
VedvarendeEnergi anfører, at det er vigtigt for en konsistent og kontinuerlig dansk
energispareindsats, at der er et formfast radgivende organ, som involverer en bred
kreds af danske interessenter. Desuden giver nedlæggelsen en meget negativ
signalværdi for indsatsen for energibesparelser i Danmark. Frem for nedlæggelser
foreslår VedvarendeEnergi en række forbedringer, som bl.a. kan gennemføres ved
at ændre kommissoriet for Energisparerådet.
Herudover støtter VedvarendeEnergi det fælles høringssvar (De Frie
Energiselskaber, Energi- og olieforum, FRI, Håndværksrådet, Landbrug &
Fødevarer og TEKNIQ), der peger på, at en nedlæggelse af Energisparerådet er en
uheldig svækkelse af den danske energispareindsats samtidig med, at etablering af
flere paneler risikerer at resultere i større uigennemsigtighed i indsatsen.
VedvarendeEnergi mener, ligesom bl.a. Dansk Byggeri, at det er en stor styrke, at
Energisparerådet repræsenterer så mange forskelligartede interesser.
Side 5/9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Orientering om resultat af høring af lovforslag vedr. nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1614375_0006.png
Energistyrelsen skal bemærke, at Energisparerådets styrke i form af at udgøre et
bredt forum for videndeling om og koordinering såvel som udvikling af
energispareindsatsen anerkendes. Energistyrelsen skal endvidere bemærke, at det
er hensigten og vurderes muligt at videreføre disse styrker i en paneltilgang, som
den er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.
Fremtidig organisering - paneltilgangen
3F, Akademisk Arkitektforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byggeri,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), DE - Intelligent Energi, Det
Økologiske Råd, Energiforum Danmark, EnergiTjenesten, Forbrugerrådet Tænk,
HMN Naturgas I/S og KL fremhæver i høringssvarene en række elementer som
væsentlige i den fremtidige organisering.
Det Økologiske Råd
anbefaler f.eks., at der i en politisk aftale om
Energisparepanelet under Energiforliget sikres:
1. En sammensætning af Energisparepanelet, som sikrer, at dette omfatter de
vigtigste aktører, uden at det bliver for omfattende til at videreføre den nuværende
pragmatiske funktion.
2. En mødefrekvens, som sikrer, at netværksfunktionen både internt i
Energisparepanelet og mellem Energisparepanelet og Energistyrelsen forbliver
effektivt.
3. En forpligtelse til, at Energistyrelsen fortsat fungerer som sekretariat for
Energisparepanelet, men med større frihed til at tilrettelægge møderne i
Energisparepanelet i forhold til fremkommende og eksisterende initiativer i
Energistyrelsen.
4. En tidlig inddragelse af Energisparepanelet i idégenerering og udformning af
initiativer vil være særdeles gavnlig både for udviklingen af ideer og initiativer og for
en efterfølgende aktøropbakning til initiativerne.
5. En mulighed for indkaldelse og anvendelse af underpaneler, som allerede er
muligt i dag, således at der kan arbejdes i dybden på særområder, f.eks. også med
inddragelse af repræsentanter for virksomheder, som kan bidrage med den
faglighed, som et organisationsbaseret medlem af Energisparepanelet ikke
nødvendigvis har.
HMN
der henvises til deres kommentar under Omdannelse af Energisparerådet.
Herudover anfører HMN, at det er essentielt, at den brede kreds af aktører med
mange forskellige interesser fortsat mødes regelmæssigt.
Akademisk Arkitektforening
bakker op om en paneltilgang, som skal styrke
videndeling og den brede koordinering og udvikling af energispareindsatsen.
DI
anser det for centralt, at panelerne skal kunne rådgive og afgive anbefalinger på
energispareområdet og dermed være aktive sparringspartnere for ministeren og
Side 6/9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Orientering om resultat af høring af lovforslag vedr. nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1614375_0007.png
Energistyrelsen. Ydermere er tidlig inddragelse samt en tæt og regelmæssig dialog
i panelerne afgørende for, at de kan bidrage med kvalificeret og relevant rådgivning
til ministeren og Energistyrelsen. Det er også fortsat vigtigt for DI, at panelerne er
forankret i Energistyrelsen, at de er uafhængige og har mulighed for at drøfte alle
relevante emner samt på eget initiativ komme med forslag til nye initiativer på
energispareområdet.
Dansk Erhverv
kan ikke udelukke, at rådgivningsfunktionen vil kunne varetages på
passende vis gennem etablering af paneler, men hvis panelerne i praksis ikke
tildeles den fornødne status i deres rådgivningsfunktion over for ministeren,
svækkes interessenternes fælles rolle i evaluering af energispareindsatsen. Dette
vil være en uheldig udvikling ikke mindst i betragtning af de store omkostninger
som energispareindsatsen rummer.
KL
hilser en ny paneltilgang velkommen. KL anbefaler dog, at der sikres, at
sammensætningen i panelerne ikke bliver for snæver.
3F
der henvises til deres kommentar under Omdannelse af Energisparerådet.
Danmarks Naturfredningsforening
bemærker, at de bakker op omkring de
bekymringer, Det Økologiske Råd har givet udtryk for i deres høringssvar.
Dansk Byggeri
gør opmærksom på, at koordineringen kan komme til at lide under
en opdeling i flere paneler fremfor ét råd, men anfører at stående paneler langt er
at foretrække frem for midlertidigt nedsatte paneler, som allerede findes i dag. Men
det er væsentligt med et politisk ejerskab til tanken om de permanente paneler for
at give disse status og legitimitet.
Dansk Energi og DE Intelligent Energi
mener, at det er vigtigt at bibeholde et
organ, der er bredt sammensat af aktører på energispareområdet, der kan drøfte
både udvikling og koordinering af energispareindsatsen.
Energiforum Danmark
opfordrer til, såfremt nedlæggelsen alligevel vedtages, at
en ny panelkonstruktion bliver bundet op på en politisk aftale under energiforliget,
og at man i den forbindelse sikrer, at:
- En bred kreds af aktører er repræsenteret af repræsentanter med en vis
beslutningskraft/ret,
- mere fokus på dialog, meninger og rådgivning end ren orientering, herunder en
bedre timing i hvornår panelet inddrages,
- panelet får et forretningsudvalg/særudvalg, der er med til at sætte dagsorden for
kommende møder, så relevansen og aktualiteten øges,
- Energistyrelsen fungerer som sekretariat for panelet.
EnergiTjenesten
der henvises til deres kommentar under Omdannelse af
Energisparerådet.
Side 7/9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Orientering om resultat af høring af lovforslag vedr. nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1614375_0008.png
Herudover henviser EnergiTjenesten til nogle pejlemærker til et nyt kommissorium,
som i Energistyrelsen i hovedtræk opsummerer til følgende: Regelmæssighed i
mødeaktiviteten, gennemsigtighed, fortsat have en rådgivende funktion, fokus på
timing, bred sammensætning, kun ét panel. Der henvises ellers til
EnergiTjenestens høringssvar.
Forbrugerrådet Tænk
henviser til, for det videre forløb og overvejelser over
hvordan rådgivningen af ministeren kan fastholdes, Det Økologiske Råds
høringssvar herom.
Energistyrelsen noterer sig ovenstående indspil til en fremtidig paneltilgang, som
overvejende vurderes at være i fuld overensstemmelse med bemærkningerne til
lovforslaget, som beskriver systematisk inddragelse af en bred kreds af centrale
aktører i en fast struktur i form at et eller flere stående paneler, når dette er
hensigtsmæssigt ift. planlægning af konkrete implementeringsinitiativer og øvrige
processer, men under hensyntagen til en vis regelmæssighed i dialogen relevante
aktører imellem.
Energistyrelsen skal endvidere bemærke, at der i den videre proces er lagt op til
inddragelse af Energisparerådet med henblik på dialog om udformningen af den
fremadrettede paneltilgang, som derfor heller ikke er præciseret yderligere i
bemærkningerne til lovforslaget.
De Frie Energiselskaber, Energi- og olieforum, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører - FRI, Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer og TEKNIQ
(Parterne)
anfører, at panelerne slår ikke til, når det gælder den tværgående
indsats og den ømme tå i viften af ordninger: Overblik, koordination og
gennemsigtighed.
Dette forstærkes af, at vi på sigt skal halvere det samlede energiforbrug. Det
styrker behovet for koordination.
Energispareområdet er et teknisk og kompliceret politik- og lovområde. Overblik og
tværgående koordination fremmes ikke ved en panelkonstruktion. Tværtimod. Med
smallere paneler vil særinteresserne positioner styrkes yderligere, mens det brede
overblik og gennemsigtigheden fortabes. Parterne anfører, at parterne går ind for
de præcise rammer, som rådet giver. Den løse struktur som ophævelsen af det
lovbundne råd vil indebære vil nemlig øge risikoen for en fragmentering af
indsatsen.
VedvarendeEnergi
mener ikke, at Energisparerådet kan erstattes af de foreslåede
paneler.
Politisk binding
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byggeri, Det Økologiske Råd,
Energiforum Danmark og VedvarendeEnergi foreslår i høringssvarene etablering af
en politisk binding af paneltilgangen med ophæng i Energiaftalen af 2012.
Side 8/9
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 236: Orientering om resultat af høring af lovforslag vedr. nedlæggelse af Energisparerådet, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1614375_0009.png
Danmarks Naturfredningsforening
anfører, at hvis man vælger at nedlægge af
Energisparerådet og erstatte dette med et Energisparepanel (som foreslået i
lovforslaget), så er der brug for en politisk aftale under Energiforliget, der sikrer en
række forhold som bred sammensætning, sekretariatsbetjening, mødefrekvens
mm.
Dansk Byggeri
anfører, at det ikke er afgørende, om rådets – eller panelernes –
virke er fastsat ved lov, men det er vigtigt, at der også fremover er en politisk
forpligtelse til at fortsætte de funktioner, Energisparerådet har i dag i form af
koordinering af og drøftelse af energispareindsatsen. En sådan forpligtelse kan helt
oplagt etableres ved en fælles beslutning af parterne bag energiforliget.
Det Økologiske Råd
fremhæver, at sikring af eksistens af Energisparepanelet
kunne lægges over som en politisk beslutning i Energiforligskredsen, som et tillæg
til det gældende energiforlig fra 2012. Herved sikres, at Energisparepanelet kan
arbejde friere og uafhængigt af den til enhver tid eksisterende ministers politiske
synspunkter.
Det Økologiske Råd bemærker endvidere, at beskrivelsen af funktionen af et
fornyet Energisparepanel ganske glimrende kan ske i bemærkningerne til loven om
nedlæggelse af Energisparerådet, idet der naturligvis anbefales en samtidighed
mellem fjernelse af lov om Energisparerådet og en politisk aftale om oprettelse af et
Energisparepanel.
Energiforum Danmark
der henvises til deres kommentar under Fremtidig
organisering – paneltilgangen.
VedvarendeEnergi
fremhæver, at hvis et Energispareråd/panel ikke længere skal
være lovbundet, anbefales det, at det som en "mellemløsning" medtages i
energiforliget, og dermed fortsætter i forligets varighed frem til 2020.
Energistyrelsen skal bemærke, en eventuel politisk aftale under Energiforliget om
den fremadrettede tilgang alene et politisk anliggende, der ikke direkte vedrører
lovforslaget om nedlæggelse af Energisparerådet og derfor ikke kommenteres
yderligere.
Side 9/9