EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Grund- og nærhedsnotater om meddelelsen om Vejen fra Paris og forslag til rådbeslutning om undertegnelse af Parisaftalen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 234
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

29. marts 2016

Kommissionens meddelelse om ”Vejen fra Paris: Vurdering

af følgerne af Parisaftalen”, KOM(2016) 110

Nyt notat

Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

1. Resumé

Kommissionen har den 2. marts 2016 fremsat meddelelsen ”Vejen fra Paris”, der

indeholder en vurdering af Parisaftalen og dens følger for EU’s klima- og energipoli-

tik samt bud på næste skridt i EU’s opfølgning på og implementering af Parisafta-

len. Meddelelsen er udarbejdet som opfølgning på Det Europæiske Råds anmod-

ning fra december 2015 til Kommissionen og Rådet om senest i marts 2016 at vur-

dere resultatet af COP21 med særlig fokus på EU’s klima- og energipolitik i perio-

den 2021-2030 (2030-rammen) og forberedelse af næste skridt. Kommissionen

peger på to centrale dimensioner i EU’s kommende opfølgning på og implemente-

ring af Parisaftalen: Fremme af de rette rammevilkår for omstillingen til lavemission

samt gennemførelse af 2030-rammen for EU’s klima- og energipolitik i form af kon-

kret lovgivning. Endelig fremhæves vigtigheden af en hurtig ratifikation af aftalen

samt behovet for, at alle parter tager del i aftalens såkaldte ’ambitionsmekanisme’.

Kommissionens meddelelse har i sig selv hverken økonomiske konsekvenser eller

konsekvenser for dansk ret. Regeringen hilser meddelelsen velkommen og kan

overordnet set støtte Kommissionens meddelelse, herunder vurderingen af Parisaf-

talen og bud på næste skridt i EU’s opfølgning på og implementering af aftalen.

2. Baggrund

Kommissionen har den 2. marts 2016 fremsat meddelelsen ”Vejen

fra Paris”: Vur-

dering af følgerne af

Parisaftalen, KOM (2016) 110. Meddelelsen er udarbejdet

som opfølgning på Det Europæiske Råds anmodning fra december 2015 til Kom-

missionen og Rådet om senest i marts 2016 at vurdere resultatet af COP21 med

særlig fokus på EU’s klima- og energipolitik i perioden 2021-2030 (2030-rammen)

og forberedelse af næste skridt.

Sammen med et baggrundsnotat udarbejdet af det nederlandske formandskab

dannede Kommissionens meddelelse grundlaget for en politisk drøftelse af opfølg-

ningen på COP21 på miljørådsmødet den 4. marts 2016.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/10

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 234: Grund- og nærhedsnotater om meddelelsen om Vejen fra Paris og forslag til rådbeslutning om undertegnelse af Parisaftalen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Kommissionens meddelelse blev offentliggjort sammen med et udkast til rådsafgø-

relse om EU’s undertegnelse af Parisaftalen, KOM (2016) 62.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens meddelelse er at komme med en vurdering af Pa-

risaftalen og dens implikationer for EU’s klima- og energipolitik med særlig fokus på

perioden 2021-2030.

Vurdering af Parisaftalen

Kommissionen beskriver Parisaftalen som en historisk milepæl i den globale kamp

mod klimaforandringer. Aftalen vil ifølge Kommissionen styre verden mod en global

omstilling til ren energi, hvilket indebærer vigtige muligheder for EU i form af øgede

investeringer og innovation i vedvarende energi og energieffektivitet med vækst og

jobskabelse til følge. EU’s forhandlingsstrategi beskrives som afgørende i opnåel-

sen af en ambitiøs aftale. Kommissionen vurderer, at EU formåede at tale med én

stemme igennem alle faser af forhandlingerne, og at det sammen med en række

andre progressive i- og ulande lykkedes EU at skabe en

’High Ambition Coalition’,

der var central i at sikre opbakning til en ambitiøs aftale fra alle de største udledere

af drivhusgasser. Kommissionen roser desuden det franske COP21-formandskab

for at have skabt en positiv dynamik i forhandlingerne frem mod og på selve

COP21.

Ifølge Kommissionen er Parisaftalen karakteriseret ved følgende centrale elemen-

ter:



Langsigtede målsætninger for begrænsning af den globale opvarmning



Et klart signal til investorer, erhvervsliv, civilsamfund mv. om, at den globale

omstilling til ren energi er kommet for at blive – og at vi med Parisaftalen går fra

handling fra de få til handling fra alle



En ambitionsmekanisme, der skal styrke den globale ambition over tid



Parternes juridiske forpligtelse til at gennemføre nationale reduktionsindsatser

med henblik på at opfylde deres nationalt fastsatte reduktionsbidrag



Et transparent regelsæt, der skal gøre det muligt at opgøre landenes klimaind-

sats



En ambitiøs solidaritetspakke, der indebærer klimafinansiering, og som adres-

serer behov forbundet med klimatilpasning samt tab og skader affødt af klima-

forandringer



Et globalt, kvalitativt mål for klimatilpasning.

Kommissionen understreger, at EU vil fortsætte sit engagement i de internationale

klimaforhandlinger med henblik på at understøtte en ambitiøs implementering af

Parisaftalen. Næste skridt er parternes undertegnelse af Parisaftalen og efterføl-

gende ratifikation. Kommissionen påpeger, at det er ønskeligt med en tidlig ratifika-

tion og ikrafttrædelse af aftalen, og at EU bør være i stand til at ratificere aftalen

hurtigst muligt.

Kommissionen henviser til, at Parisaftalen fastsætter en række milepæle på mel-

lemlang sigt, og at der er behov for at udvikle en forståelse af de specifikke policy-

Side 2/10

implikationer af 1,5 gradsmålsætningen. FN’s klimapanel (’Intergovernmental

Panel

on Climate Change’

(IPCC)) er derfor blevet bedt om at udarbejde en særlig rap-

port om emnet i 2018, og Kommissionens meddelelse fremhæver, at EU vil bidrage

med input til det videnskabelige arbejde, der i den forbindelse vil blive udført på

internationalt plan. Kommissionen påpeger desuden, at EU bør deltage i den første

’faciliterende dialog’,

der finder sted i 2018 for at vurdere det kollektive ambitionsni-

veau og fremskridt i arbejdet med at implementere reduktionsbidragene. Endvidere

påpeger Kommissionen, at EU vil deltage i det første globale stocktake i 2023, der

har til formål at vurdere parternes mulighed for øget ambition i perioden efter 2030.

I den forbindelse er EU sammen med aftalens øvrige parter inviteret til senest i

2020 at kommunikere sin langsigtede lavemissionsstrategi for midten af århundre-

det. Kommissionen vil i den sammenhæng sætte et dybdegående analysearbejde i

gang, der kan danne grundlag for EU’s strategiudvikling og den politiske debat om

dette i Europa-Parlamentet og Rådet.

EU’s implementering af Parisaftalen

Kommissionen peger på to centrale dimensioner i EU’s kommende implementering

af Parisaftalen: 1) Fremme af de rette rammevilkår for omstillingen til lavemission

og 2) 2030-rammen for EU’s klima- og energipolitik.

Fremme af de rette rammevilkår

For så vidt angår

fremme af de rette rammevilkår

fremhæver Kommissionen hen-

holdsvis Energiunionen, innovation og konkurrenceevne, investeringer og kapital-

markeder, CO2-prissættelse og subsidier til fossile brændsler, ikke-statslige aktø-

rers rolle samt klimadiplomati og global handling (herunder mobilisering af klimafi-

nansiering og deltagelse i relevante fora inden for f.eks. skibs- og luftfart) som rele-

vante elementer.

Energiunionens

overordnede målsætning er at give EU’s forbrugere sikker og bæ-

redygtig energi til overkommelige priser. Energiunionen fokuserer bl.a. på at under-

støtte EU’s omstilling væk fra en økonomi baseret på fossile brændsler, adressere

markedsbarrierer og understøtte en større sammenhæng internt i EU og mellem

udbuds- og forbrugssiden. Energiunionens tværgående tilgang til energi- og klima-

politik kan således medvirke til at skabe de rette rammevilkår for energiomstillin-

gen.

Kommissionen henviser til, at Parisaftalen udstikker en klar og ambitiøs retning for

innovation inden for lavemission.

I margen af COP21 lancerede 20 af verdens fø-

rende økonomier ’Mission

Innovation’

for at styrke offentlig og privat innovation

inden for ren energi og gøre rene teknologier billigere. EU’s budget for lavemissi-

onsrelateret forskning under Horizon 2020 er blevet fordoblet for perioden 2014-

2020, og EU har givet tilsagn om at investere mindst 35 pct. af midlerne til Horizon

2020 i klimarelaterede tiltag. Energiunionens kommende strategi for forskning, in-

novation og konkurrenceevne vil desuden udnytte synergierne mellem energi,

transport, cirkulær økonomi og industriel og digital innovation.

Side 3/10

EU-midler og -tiltag vil ifølge Kommissionen spille en vigtig rolle i at mobilisere

kapi-

talmarkedernes evne til at omlægge og optrappe private investeringer

og undgå

fastlåsning af højemissionsinfrastruktur. Finansielle institutioner er desuden centra-

le i omstillingsprocessen, og tiltag med henblik på at etablere en kapitalmarkeds-

union vil være essentielle i denne sammenhæng.

Kommissionen nævner, at

CO2-prissætning

udgør et centralt element i at sikre lige

vilkår for omstillingen på globalt plan og kan have form af kvotehandel, som det er

tilfældet i EU, beskatning eller andre økonomiske instrumenter. Kommissionen

henviser til, at EU bør øge indsatsen for at dele sine erfaringer på området med alle

lande, som skal påbegynde prissætning af CO2, og at Det Europæiske Råds stra-

tegiske beslutning om at bevare kvotehandelssystemet efter 2020 med gratiskvoter

og CO2-lækageregler skaber den rette balance, men at det løbende bør tages op til

vurdering i det kommende årti. Der henvises desuden til, at den kommende rapport

om EU’s energipriser og -omkostninger vil desuden fokusere på den seneste udvik-

ling på området for udfasning af subsidier til fossile brændsler.

Kommissionen understreger vigtigheden af at katalysere

handling fra ikke-statslige

aktører,

herunder civilsamfund og industrien – bl.a. gennem initiativer som ’Lima-

Paris Action Agenda’.

EU har en unik rolle i at sikre omstillingen til lavemission på

tværs af sektorer og forvaltningsniveauer. EU vil – bl.a. gennem

’Covenant of

Mayors’

– intensivere omstillingen til lavemission i byer og hos lokale myndigheder.

Derudover fremhæves

klimadiplomati

som nødvendigt for at opretholde det positive

momentum fra Paris. EU’s klimadiplomati vil i 2016 bl.a. fokusere på at understøtte

implementeringen af Parisaftalen og de nationale klimaplaner. Et andet fokusområ-

de vil være at øge indsatsen for at tackle sammenhængen mellem klimaforandrin-

ger, naturressourcer, velstand, stabilitet og migration.

For så vidt angår

klimafinansiering

nævner meddelelsen, at EU og dets medlems-

stater er fast besluttede på at optrappe mobiliseringen af klimafinansiering i tråd

med Parisaftalens målsætning om ilandenes fælles mobilisering af 100 mia. USD

årligt fra 2020 fra offentlige, private og alternative kilder til ulandenes klimaindsats.

EU har i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020

påtaget sig at sikre, at 20 pct. af det samlede budget øremærkes til klimarelevante

projekter og politikker. En stigende andel af disse midler vil blive investeret i klima-

tilpasning, fremme af innovation og kapacitetsopbygning.

Endelig påpeger Kommissionen behovet for, at EU fortsætter sit arbejde med at

fremme en ambitiøs klimadagsorden i kontekst af forhandlingerne i

andre relevante

fora

som ’International

Civil Aviation Organisation’

(ICAO) og

’International Maritime

Organisation’

(IMO) samt under Montrealprotokollen.

2030-rammen for EU’s klima- og energipolitik

Kommissionen nævner, at den anden centrale dimension i EU’s implementering af

Parisaftalen er

2030-rammen for EU’s klima- og energipolitik.

Det Europæiske Råd

vedtog i oktober 2014 rammen for EU’s klima- og energipolitik i perioden 2021-

Side 4/10

2030, hvilket inkluderede en målsætning om mindst 40 pct. reduktion af drivhus-

gasudledninger i 2030 i forhold til 1990. Kommissionen understreger, at implemen-

tering af 2030-rammen er en central prioritet i opfølgningen på Parisaftalen. Kom-

missionen har allerede påbegyndt denne proces ved at fremsætte et forslag om en

revision af EU’s kvotehandelsdirektiv (ETS-systemet), der dækker 45 pct. af EU’s

drivhusgasudledninger. Kommissionen vil over det kommende år præsentere de

øvrige centrale lovforslag i implementeringen af 2030-rammen. Som næste skridt

vil Kommissionen udarbejde et forslag til en ny byrdefordelingsaftale for de ikke-

kvotebelagte sektorer samt integration af udledninger og optag fra skov og jorde

(LULUCF). Kommissionen vil ligeledes fremlægge lovforslag, der etablerer et påli-

deligt og transparent forvaltningssystem og strømliner de planlægnings- og rappor-

teringsbetingelser, der er relateret til klima og energi i perioden efter 2020.

Endelig vil Kommissionen fremlægge de nødvendige politiske forslag om tilpasning

af EU’s lovramme med henblik på at prioritere energieffektivitet og fremme EU’s

rolle som verdensførende inden for vedvarende energi.

Konklusioner

Kommissionen opsummerer i meddelelsen de fire næste skridt, der muliggør, at EU

kan sikre en ambitiøs europæisk og global opfølgning på Parisaftalen:



Parisaftalen bør undertegnes og ratificeres hurtigst muligt



EU bør styrke rammevilkårene for omstillingen til lavemission gennem en

række politikker, strategiske rammer og instrumenter, der er afspejlet under

Juncker-Kommissionens ti prioriteter – herunder særligt Energiunionen



EU’s 2030-ramme bør færdiggøres hurtigt i tråd med Det Europæiske Råds

konklusioner fra oktober 2014



Alle Parisaftalens parter skal være klar til at deltage fuldt ud i aftalens am-

bitionsmekanisme.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer er ratificeret af

Danmark den 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning.

EU indmeldte i marts 2015 sit bidrag til Parisaftalen med et 2030-reduktionsmål på

Side 5/10

mindst 40 pct. i forhold til 1990. EU’s mål skal i de kommende år udmøntes i form

af vedtagelse af EU-lovgivning om: 1) revision af EU’s kvotehandelsdirektiv (Kom-

missionen har fremsat forslag den 15. juli 2015), 2) ny byrdefordelingsaftale for de

ikke-kvotebelagte sektorer

samt integration af udledninger og optag fra skov og

jorde (LULUCF). De sidste forslag forventes fremlagt i sommeren 2016.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Da alle forslag til udmøntning af EU’s

reduktionsbidrag ikke er fremsat endnu, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt

at vurdere de økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbidrag til den globale

klimaaftale vil få for Danmark. Der må dog samlet set ventes potentielt meget væ-

sentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske omkostninger, om end det-

te bl.a. vil afhænge af den valgte nationale implementering i perioden 2021-2030.

Forhandlingerne herom ventes påbegyndt i anden halvdel af 2016.

Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om at mobilisere 100 mia.

USD om året fra 2020 fra offentlige og private kilder til ulandenes klimaindsats. Der

skal vedtages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden 2025 for perioden efter

2025. Begge mål er imidlertid kollektive, ligesom det ikke er fastsat, hvor stor en del

af de 100 mia. USD, der skal komme fra offentlige kilder. Det er derfor ikke muligt

at fastlægge de direkte økonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Kommissionens meddelelse er den 2. marts 2016 sendt i høring i Specialudvalget

for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget nedenstående hørings-

svar:

Danske Maritime påpeger, at der nogle få steder i meddelelsen er henvisninger til

transportområdet, men at det er uklart, om der tænkes på sø- og lufttransport, eller

om det alene er bane- og vejtransport. Danske Maritime så gerne, at der i medde-

lelsen udtrykkeligt var medtaget henvisninger til behovet for, at sø- og lufttransport

bidrager til reduktion af CO2. I forlængelse heraf burde behovet for investeringer i

energibesparende teknologier samt behovet for at inddrage f.eks. maritim transport

i den fremtidige forsknings-, udviklings- og innovationsstrategi betones.

International skibsfart er ikke inkluderet i ikke-kvotesektoren. Regeringen støtter fortsat, at der i FN’s

klimaforhandlinger (UNFCCC) fastsættes et samlet globalt flagneutralt reduktionsmål for international

skibsfarts CO

-udledning, og at FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) udvikler og vedtager

global flagneutral regulering på området.

Side 6/10

CARE Danmark mener ikke, at Kommissionens meddelelse sikrer, at EU lever op

til det ansvar, som Parisaftalen pålægger EU, idet Kommissionens meddelelse

fastholder et ambitionsniveau, der hører tiden før COP21 til. CARE Danmark påpe-

ger, at EU’s 2030-reduktionsmål er fastsat med en intention om at nå den nedre

grænse for 2050-målet om 80-95 pct. reduktion – og at 2050-målet er fastsat ud fra

en intention om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader. EU bør

derfor som minimum revidere sit 2030-mål for at sikre, at EU når den øvre målsæt-

ning om 95 pct. reduktion i 2050, idet det er sandsynligt, at EU skal nå en højere

målsætning end 95 pct. reduktion (eller nå målsætningen tidligere) for at kunne

leve op til Parisaftalens langsigtede mål om at begrænse den globale temperatur-

stigning til et godt stykke under 2 grader og arbejde hen imod at nå 1,5 grader.

Såfremt EU ikke opdaterer sit 2030-mål, kan det ifølge CARE Danmark betyde, at

EU står over for en meget drastisk reduktionskurve efter 2030, der vil være dyr at

implementere. Det vil derfor være i EU’s egen interesse at opdatere målet allerede

nu, også selvom det kan risikere at forsinke den interne EU-diskussion om byrde-

fordeling af 2030-målet.

CARE Danmark kritiserer desuden Kommissionens meddelelse for at fremlægge

opfølgningen på klimafinansiering som et afsluttet emne, hvilket ifølge CARE Dan-

mark langt fra er virkeligheden. CARE Danmark understreger, at EU bør indgå

aktivt i de kommende forhandlinger om definitionen på klimafinansiering og bl.a.

arbejde for, at det fremgår tydeligt, hvor der er overlap mellem udviklingsbistand og

klimafinansiering. CARE Danmark understreger også, at klimafinansiering bør gi-

ves, hvor behovet er størst, og helst via de internationale fonde, som udviklingslan-

dene selv sidder med i (Den Grønne Fond, Klimatilpasningsfonden og De mindst

udvikledes landes fond (LDC Fund)). Endelig påpeger CARE Danmark, at Kom-

missionens meddelelse kun kort nævner klimatilpasning og tab og skader og ikke

foreslår handling på disse områder. CARE Danmark mener, at Kommissionen i sin

meddelelse burde beskrive, hvordan EU og dets medlemsstater skal øge fokus på

og finansiering til klimatilpasning samt inkorporere i sin tilgang til klima, hvordan

man tænker at hjælpe de lokalsamfund, der bliver ramt så hårdt af klimaforandrin-

ger, at tilpasning ikke længere er en mulighed. CARE Danmark opfordrer EU til at

integrere en aktiv klimatilpasningspolitik i sin indsats for at modgå migrations-

strømme som følge af klimaforandringer.

92-gruppen giver udtryk for, at Kommissionens meddelelse sender et forkert signal

om EU’s opfølgning på klimaaftalen fra Paris, og at det er nødvendigt med langt

større ambition og vilje til at gøre mere fra EU's side, hvis fællesskabet skal leve op

til Parisaftalen. 92-gruppen ønsker derfor, at den danske regering vil arbejde aktivt

for at ændre den foreløbige tilgang og tolkning fra Kommissionens side, som 92-

gruppen ser meddelelsen som udtryk for. I den forbindelse ønsker 92-gruppen, at

regeringen arbejder sammen med de lande i EU, der i forbindelse med miljøråds-

mødet den 4. marts 2016 udtalte en mere progressiv holdning til spørgsmålet om

EU’s ambitionsniveau. I selve høringssvaret kritiserer 92-gruppen Kommissionen

for i sin meddelelse at hævde, at EU’s reduktionsbidrag på mindst 40 pct. hjemlig

reduktion i 2030 ligger på linje med Parisaftalens langsigtede mål. 92-gruppen på-

peger, at EU’s 2030-mål om mindst 40 pct. hjemlig reduktion er baseret på en li-

Side 7/10

neær kurve frem mod at nå 80 pct. reduktion i 2050. Idet EU’s 2050-mål om 80-95

pct. reduktion er baseret på en målsætning om at holde den globale temperatur-

stigning under 2 grader, følger det ifølge 92-gruppen logisk, at Parisaftalens skær-

pelse af temperaturtærsklen som absolut minimum bør indebære, at EU efter

COP21 ændrer sit sigte efter den øvre ende af 80-95 pct.-spændet.

I forlængelse heraf mener 92-gruppen, at Kommissionens meddelelse burde have

påpeget vigtigheden af, at nogle af de retsakter og politikker på klima- og energi-

området, som er under udarbejdelse i EU (bl.a. i relation til ETS og Energiunionen),

indrettes, så klimaambitionerne kan skrues op med jævne mellemrum som forudsat

i Parisaftalen.

92-gruppen påpeger, at Kommissionens meddelelse burde erkende, at summen af

de nuværende INDC’er kun når ca. halvvejs med hensyn til den nødvendige reduk-

tion i 2030 i forhold til 2-gradersmålsætningen – og at ambitionsniveauet, herunder

EU’s, derfor skal øges før 2030. Kommissionen kritiseres desuden for at undlade at

nævne, at aftalens parter i 2020 skal genbekræfte eller øge deres klimamål for

2030, og i stedet skrive, at EU først agter at indgå i det globale stocktake i 2023,

som først vil kunne påvirke nye mål efter 2030. Ifølge 92-gruppen lægger Kommis-

sionen således op til, at EU først skal øge sine ambitioner efter 2030. Dermed un-

derminerer EU den nødvendige øgning i ambitionsniveau og aftalens ambitionsme-

kanisme. 92-gruppen påpeger, at EU straks må sætte det nødvendige analysear-

bejde i gang, så EU er klar til at hæve sit ambitionsniveau efter den faciliterende

dialog i 2018.

92-gruppen mener, at der i Kommissionens meddelelse er for lidt fokus på EU’s

ansvar for at sikre den nødvendige klimafinansiering til de fattige og sårbare lande

samt klimatilpasning og tab og skader. Det påpeges bl.a., at Kommissionens med-

delelse ikke nævner noget om, hvordan EU vil leve op til Parisaftalens opfordring

om at udvikle en køreplan for klimafinansiering frem mod 2020. 92-gruppen kritise-

rer desuden Kommissionens meddelelse for at præsentere klimafinansiering som

et ’afsluttet’ emne, når der stadig udestår forhandlinger om regelsættet for opgørel-

se af klimafinansiering. Ifølge 92-gruppen burde det sættes som en klar prioritet i

Kommissionens meddelelse, at EU i de kommende år vil arbejde for, at der etable-

res fair regler for, hvad der kan medregnes som klimafinansiering. Endelig påpeger

92-gruppen, at der i Kommissionens meddelelse burde være mere fokus på, hvor-

dan EU vil sikre øget handling før 2020.

Landbrug & Fødevarer giver udtryk for, at indgåelsen af Parisaftalen er glædelig,

idet det globale mål om at begrænse temperaturstigningen til under 2 grader er

vigtigt for at sikre en fortsat international stabil økonomisk udvikling. Dermed bidra-

ger målet til at sikre afsætning af danske landbrugs- og fødevareprodukter. Dansk

landbrug har ifølge Landbrug & Fødevarer en særdeles klimaeffektiv produktion,

hvorfor Parisaftalen også åbner perspektiver for øget teknologieksport fra den dan-

ske landbrugs- og fødevaresektor. Landbrug & Fødevarer havde dog ønsket, at

landbrugets muligheder for at bidrage med positive løsninger til klimaforandringer-

ne var blevet yderligere fremhævet i aftalen.

Side 8/10

EU bør ifølge Landbrug & Fødevarer ikke øge sine klimaforpligtelser for 2030, da

konkurrenceevnen for produktionserhvervene i EU – og især Danmark – er under

pres. Resultatet af øgede klimaforpligtelser kan således blive udflytning af arbejds-

pladser fra EU. Landbrug & Fødevarer mener, at grøn realisme bør indarbejdes

som princip i forhold til EU’s arbejde med klima globalt og i forhold til at sikre en fair

byrdefordeling internt i EU. Landbrug & Fødevarer ser meget store udfordringer

med byrdefordelingen af EU’s klima- og energipolitik frem til 2030 og udtrykker

bekymring for, at Danmark får meget skrappe reduktionsforpligtelser som følge af

vores høje BNP. Dette kan ifølge Landbrug & Fødevarer medføre meget begræn-

sende rammer for udviklingen af den danske landbrugs- og fødevaresektor. Land-

brug & Fødevarer ønsker derfor, at regeringen arbejder for, at EU ikke justerer sine

globale klimaforpligtelser opad i perioden frem mod 2030.

Landbrug & Fødevarer ønsker, at bioøkonomi og ’Climate Smart Agriculture’ af-

spejles langt stærkere i klimapolitikken. Landbrug & Fødevarer ønsker, at regerin-

gen over for EU fremhæver mulighederne for, at bioøkonomien kan bidrage til at

reducere klimagasudledningerne og dermed opfylde EU’s 2030-mål. Endelig un-

derstreger Landbrug & Fødevarer, at transportsektoren bør påtage sig sine globale

reduktionsforpligtelser, og at der derfor fortsat skal sættes krav til vedvarende

energi og biobrændstoffer i EU. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor regeringen

til at arbejde for krav om vedvarende energi i transport.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er der blandt medlemsstaterne bred enighed om, at EU i opfølgningen af

Parisaftalen skal arbejde for en succesfuld implementering af aftalen og for at fast-

holde det politiske momentum for en global indsats på klimaområdet. Der er derud-

over blandt medlemsstaterne bred enighed om, at EU bør ratificere aftalen så hur-

tigt, som det er juridisk og politisk muligt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens vurdering af Parisaftalen og dens implikationer

for EU’s klima- og energipolitik med særligt fokus på perioden 2021-2030 og næste

skridt velkommen. Regeringen er enig med Kommissionen i vigtigheden af en hur-

tig underskrivelse og ratificering af Parisaftalen.

Regeringen finder ligesom Kommissionen, at der er behov for at tage en bred palet

af værktøjer i brug for at skabe de rette rammevilkår for omstillingen til lavemission,

og at Energiunionen her spiller en vigtig rolle. Regeringen bakker op om en styrkel-

se af forskning og innovation inden for ren energi (gennem f.eks. initiativer som

’Mission Innovation’).

Regeringen er enig i, at ikke-statslige aktører har en vigtig

rolle at spille i omstillingen, og at etablering af de rette rammevilkår for investerin-

ger i ren energi er en nødvendighed. Regeringen er desuden enig med Kommissi-

onen i, at mobilisering af klimafinansiering og kapacitetsopbygning er centralt for at

understøtte en ambitiøs global opfølgning på Parisaftalen.

Side 9/10

For at sikre en ambitiøs global implementering af aftalen finder regeringen ligesom

Kommissionen, at det er vigtigt, at EU’s klimamål omsættes til handling og resulta-

ter. Det betyder, at EU først og fremmest skal have fokus på at få den konkrete

lovgivning for EU’s reduktionsindsats frem mod 2030 på plads.

Regeringen er enig med Kommissionen i vigtigheden af, at alle parter deltager fuldt

i Parisaftalens ambitionsmekanisme. Det betyder, at EU senest i 2020 skal opdate-

re eller genbekræfte sit reduktionsbidrag. Regeringen finder, at dette skal ske på et

transparent og solidt beslutningsgrundlag og hilser derfor velkommen, at Kommis-

sionen vil sætte et dybdegående analysearbejde i gang, som kan danne grundlag

for EU’s stillingtagen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10/10