Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 232
Offentligt
1612386_0001.png
Troldhede d. 14. marts 2016
Til Danmarks Vindmølleforening
Historikken og situationen vedr. Fondsmøllen i Troldhede.
I 2007 beskrev jeg for nogle borgere i Troldhede, hvordan vi med et mølleprojekt kunne være med til at få billigere
fjernvarme i byen. Troldhede har et dyrt barmarksværk, ca 300 husstande og flere store virksomheder.
Indtil 2011 arbejdede vi på ideen, samtidig med at min nabo og jeg sammen med et lokalt møllelaug baksede et større
mølleprojekt gennem div. myndigheder og tilladelser.
Undervejs opgav vi på grund af uklarheder delvist at gennemføre vores varmeprojekt, ligger nu stand by som
beskrevet for projekt
I stedet etablerede vi en almennyttig fond og satte 8 mio. kr. fra projektet i Fonden.
Dette beløb blev så investeret i en af møllerne til køb af 4700 anparter.
Overskudet herfra skulle bruges til udvikling indenfor energiprojektet og anden gavn i lokalområdet, sammen med en
uddeling på 120.000 hvert år fra en støtteforening.
Der er til stor glæde og gavn i 3 år uddelt i alt ca. 1 mio. kr. i lokalområdet.
Men i 2015 blev vi klar over, at de lave elpriser ville fratage Fonden mulighed for at leve op til vore forventninger, og
måske koste Fonden livet. Vi har siden arbejdet med at lave budgetter med de nye forudsætninger, de lave elpriser,
og prøve at forholde os til det.
Vore konklusioner er, at det vil tage ca 15 år før der vil blive mulighed for uddeling ifølge formålet.
Problemet forstærkes af, at de 8 mio. kr. Fonden fik som startkapital skal beskattes, hvis der ikke er plads til
henlæggelser til Fondens formål.
Derfor er konklusionen, at det vil være bedre at sælge Fondsmøllen nu og håbe på, at provenuet som uddeling kan
give lidt udvikling, inden Fonden bliver nødlidende. (ultimo 2016)
Møllen er nu sat til salg.
Det er en ulykkelig situation, at de opfordringer, der har været om at gøre gavn med vindmøllerprojekter og den
spredning af ejerskabet til lokalområdet , vi er blevet opfordret/tvunget til, truer med at blive til en ruin for de mange
tusinde private indskydere i møllerne i lokalområderne.
Mange småinvestorer i møllernes nærhed vil blive tvunget ud i salg til store investorer eller økonomisk ruin, men
har stadig møllerne i deres nærhed.
Personligt tror jeg, at når alvoren i det økonomiske og tåbeligheden i afgiftssystemets forhindring i en fornuftig
brug af vindmøllestrømmen går op for den menige dansker, vil der opstå en stor kritik mod afgiftssystemet og
lovgiverne.
Min frygt er også, at situationen vil medføre større fjendskab i lokalområderne og til myndighederne.
Til stor skade for den fremtidige udvikling og investeringslyst på energiområdet
Venlig hilsen
Bertel Jensen, Bjørslevvej 10, Troldhede 6920 Videbæk.
Fmd. i Fonden + de 2 lokale møllelaug.
Forhenv. Byrådsmedlem Ringkøbing- Skjern.
Lokal Gårdejer