EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 227
Offentligt

Grundbeløbets

ophør

En geografisk

analyse af

konsekvensen for

varmeprisen efter

grundbeløbets

bortfald

Kasper Jessen

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 1

Dato:

Udarbejdet af:

Kontrolleret af:

Beskrivelse:

Kontakt:

24.02.2016

Kasper Jessen

Kasper Nagel og Kim S. Clausen

Denne analyse viser varmeprisstigningen for husstande efter

grundbeløbets ophør.

www.gronenergi.org

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 2

Geografisk analyse af konsekvenser for varmeprisen

efter grundbeløbets bortfald

Resume

Den geografiske analyses resultater viser, at for de husstande beliggende i de berørte

værkers forsyningsområder, vil den gennemsnitlige varmeprisstigning blive på ca.

4.800 kr. årligt. Analysen er baseret på produktionsdata fra 180 decentrale værker,

som har en installeret elkapacitet på ca. 1.150 MW. Det ses, at 85 % af de 200.000

husstande i analysen, der vil opleve en varmeprisstigning, er at finde i Jylland. Ved at

inkludere den disponible husstandsindkomst på kommuneniveau, ses det, at især

husstande i Region Nordjylland vil få en procentvis lavere indkomst når der tages

højde for varmeprisstigningen. For ca. 1.400 husstande vil varmeprisstigningen være

på over 10.000 kr. årligt.

Indledning og baggrund

Grundbeløbet er en produktionsuafhængig støtteordning til decentrale

kraftvarmeværker som anvender naturgas, biogas eller begge som brændsel samt

elproducerende anlæg med affald som brændsel

og blev først indtroduceret i 2005.

Størrelsen på grundbeløbet afhænger af elspotprisen, hvilket vil sige, at hvis

elspotprisen er lav, vil der blive ydet højere tilskud, og hvis elspotprisen er høj, vil

tilskuddet være tilsvarende lavere. Størrelsen på grundbeløbet varierer derfor over

tid, og det er en forudsætning for at modtage tilskuddet, at det decentrale

kraftvarmeværk er til rådighed i størstedelen af årets timer.

Grundbeløbet til de decentrale anlæg, som ikke anvender VE som brændsel, udgjorde

i 2015 ca. 2 mia. kr.

Det er 17 % mere end i 2014, hvor grundbeløbet udgjorde 1,7

mia. kr. Grunden til, at grundebeløbet er højere i 2015, skal findes i de lave

elspotpriser. Dette kan også medvirke til, at 2015 vil blive et ekstrempunkt for

størrelsen af grundbeløbet. Inddrages Energistyrelsens fremskrivning af elprisen, ses

det, at elprisen først vil have samme niveau i 2020 som i 2014

. Det kan heraf

udledes, at grundbeløbet i en årrække vil være højere end i 2014, men måske ikke så

højt som i 2015.

De værker, som vil opleve en stigning i varmeprisen, vil blive sammenholdt med

antallet af husstande i værkernes forsyningsområder og ydermere med den

gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i kommunerne. Denne analyse baserer

Bekendtgørelse af lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr.1 og nr.2, 2013

Specifikation af PSO-tariffen, Energinet.dk, 2015

Baggrundsrapport F: Fremskrivning af elprisen, side 11, tabel 1, Energistyrelsen, 2015.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 3

sig på samme metode som analysen ”Grundbeløb eller ej” fra Grøn Energi

, hvor

resultatet var en gennemsnitlig varmeprisstigning på 4.300 kr. årligt for at standard

hus baseret på 107 værker. I denne analyse er datagrundlaget større, og det er blevet

muligt at inkludere varmeforbrugerne via en geografisk analyse.

Varmepriser

Energitilsynet opgør halvårligt varmeprisen for et standardhus for mere end 400

fjernvarmeproducerende værker, hvor der den seneste statistik fra august 2015 var

opgjort statistik for 419 værker

. Med udgangspunkt i Energitilsynets statistik og data

fra Dansk Fjernvarmes medlemmer, er der blevet beregnet, hvad konsekvenserne for

varmeforbrugerne vil være, når der ikke længere ydes grundbeløb til de decentrale

naturgasfyrede værker. I analysen indgår 180 gasfyrede decentrale

kraftvarmeværker, som har en samlet elkapacitet på 1.150 MW.

For de 180 værker er grundbeløbet på 1,22 mia. kr. i 2015, hvilket svarer 1,05 mio.

kr. pr. MW el. Det antages, at alle værker modtager grundbeløb, og at grundbeløbet

bortfalder ved udgangen af 2018 for alle de inkluderede værker. Enkelte værker har

grundbeløb i nogle år efter 2018 men det ses der bort fra i analysen. Endvidere

antages det, at elspotprisen vil være det samme i 2019 som i 2015.

Varmeprisstigningen for et standardhus er blevet beregnet ud fra prisstigning pr. MWh

varme solgt tillagt moms for netop at kompensere for den manglende indtægt fra

grundbeløbet.

Et standardhus har et årligt forbrug på 18,1 MWh-varme. Her antages det, at de faste

omkostninger vil forblive konstante, og dermed er prisstigningen udregnet på

baggrund af den beskrevne metode og sammenlagt med Energitilsynets årlige

varmeprisstatistik.

Den gennemsnitlige halvårlige varmepris opgjort af Energitilsynet er for de 180

værker på ca. 14.100 kr. for et standardhus. Efter grundbeløbets bortfald vil den

vægtede gennemsnitlige stigning i varmeprisen i forhold til antal MWh varme solgt

være på 4.200 kr. årligt for et standard hus svarende til en stigning på ca. 30 %.

Geografisk analyse

Nedenstående figur viser, hvor i Danmark og hvor store varmeprisstigninger vil

forekomme sammenholdt med den gennemsnitlige disponible indkomst pr.

kommune

Grundbeløb eller ej: Hvad betyder det for fjernvarmens varmepriser i forhold til individuel

opvarmning, Grøn Energi, 2014.

Varmeprisstatistik, Energitilsynet, 2015.

Danmarks Statistik, 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 4

Figur 1: Placering af decentrale værker sammenholdt med den gennemsnitlige disponible

husstandsindkomst i kommunerne.

Jo mørkere prikken er, desto højere er den gennemsnitlige varmeprisstigning, og jo

mørkere farven på kommunen er, desto højere er den gennemsnitlige disponible

indkomst.

For at kunne identificere de husstande, som vil blive berørt af varmeprisstigningerne,

er det nødvendigt at inddrage fjernvarmeforsyningsområderne tilhørende de 180

værker. Dette gøres ved at foretage en geografisk udvælgelse ud fra placering af

værk og forsyningsområde. Ydermere sammenholdes navnet på værket med navnet

på forsyningsområdet. Forsyningsområderne er baseret på Erhvervsstyrelsens

PlansystemDK

Herefter er antallet af husstande i forsyningsområderne tilhørerende de 180 værker

identificeret via en geografisk analyse, hvor placeringen af hver enkelt husstand

opgøres inden for forsyningsområderne

. Antallet af bygninger bliver sammenholdt

med stigningen i varmeprisen.

http://kort.plansystem.dk/

Husstande er baseret på BBR-data.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 5

Figur 2: Antallet af husstande i forsyningsområder, der vil opleve varmeprisstigninger.

Figuren viser varmeprisstigningen for et standardhus. Størrelsen på boblerne indikerer

antallet af bygninger, mens farven indikerer varmeprisstigningen. Jo større en boble,

desto flere husstande bliver berørt, og jo mørkere boblen er, desto højere

prisstigning. I alt vil over 200.000 husstande blive berørt.

Visualiseres figur 2 sammen med den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst

pr. kommune i 2014 fås følgende figur.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 6

Figur 3: Antallet af husstande i forsyningsområder, der vil opleve varmeprisstigninger

sammenholdt med den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i kommunerne.

Figuren viser antallet af husstande med varmeprisstigning samt den gennemsnitlige

disponible husstandsindkomst. I figur 4 er alle de berørte husstande sammenholdt

med varmeprisstigningen. Det ses at de fleste husstande vil opleve en stigning på ca.

4.800 kr.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 7

Figur 4: Varmeprisstigning for husstande.

I Figur 5 fordeles de 180 værker i øst og vest for Storebælt, hvor antallet af

husstande bliver grupperet i intervaller af 500. Dvs., at der er 65 værker vest for

Storebælt, der har mellem 0-500 husstande i deres forsyningsområde. Her af ses det,

at over halvdelen af værkerne har under 1.000 husstande at forsyne.

Husstande fordelt på værker i øst og vest Danmark

Værker

0-500

500-1000

1000-1500

1500-2000

>2000

Øst for Storebælt

Vest for Storebælt

Husstande

Figur 5. Fordelingen af værker i øst og vest for Storebælt sammenholdt med antallet af

husstande.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 8

Tages der udgangspunkt i de husstande, der vil blive påvirket af

varmeprisstigningerne og opdeler dem på regionsniveau, tegner der sig et tydeligt

billede af, hvilke indkomstgrupper i hver region, der vil blive påvirket af grundbeløbets

ophør.

Husstande og indkomstgrupper påvirket af varmeprisstigninger

Region Hovedstaden

<325.000 kr.

Region Sjælland

325.000-350.000 kr.

350.000-375.000 kr.

375.000-400.000 kr.

Region Midtjylland

400.000-425.000 kr.

>425.000 kr.

Region Syddanmark

10000

20000

30000

40000

50000

60000

70000

Region Nordjylland

Husstande

Figur 6: Antallet af husstande i regionerne påvirket af varmeprisstigninger sammenholdt med

den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst.

Figur 6 viser, antallet af husstande i de berørte forsyningsområder, der vil opleve en

varmeprisstigning fordelt på regionerne. Af de i alt over 200.000 husstande i analysen

findes 85 % i Jylland. Det ses også, at i Region Nordjylland vil varmeprisstigningerne

ramme et højt antal husstande i de to laveste indkomstgrupper under 325.000 kr. og

mellem 325.000-350.000 kr.

Konklusion

Ved udgangen af 2018 bortfalder grundbeløbet. Dette vil give en gennemsnitlige

vægtet varmeprisstigning for et standard hus på 4.200 kr. årligt, hvilket er en stigning

på 30 % i forhold til varmepriserne i 2015. Den geografisk analyse viser, at det især

er husstande med en disponibel indkomst under 350.000 kr. årligt, der vil opleve en

varmeprisstigningen, og at for en husstand vil den gennemsnitlige varmeprisstigning

blive på ca. 4.800 kr. årligt. Ydermere er der ca. 1.400 husstande, der vil få en

varmeprisstigning på over 10.000 kr. årligt.

Referenceliste



Bekendtgørelse af lov om elforsyning 25/11/2013.

KEBMIN, 2013.

Danmarks Statistik, 2015.

Disponible familieindkomst efter kommune, enhed,

familietype og indkomstinterval

[online]. Tilgængelig her:

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb

Side 9

<http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920> [tilgået d.

8. februar, 2016].

Energinet.dk, 2015.

Q1 2014 – Q4 2015 PSO specification

[online]. Tilgængelig

her: <

http://www.energinet.dk/SiteCollectionDocuments/Danske%20dokumenter/El/

Q4%202015%20PSO-specifiaktion.docx>

[tilgået d. 28. januar, 2016].

Energistyrelsen, 2015.

Baggrundsrapport F: Fremskrivning af elprisen [online].

Tilgængelig her:

<http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokumenter/side/baggrundsrapport_f_-

_elpris_-_20151217.pdf>

[tilgået d. 22. februar, 2016].

Energitilsynet, 2015.

Varmeprisstatistik, august 2015

[online]. Tilgængelig her:

http://energitilsynet.dk/varme/statistik/prisstatistik/pr-15-august-2015/>

[tilgået d. 8. februar, 2016].

Grøn Energi, 2014.

Grundbeløb eller ej: Hvad betyder det for fjernvarmens

varmepriser i forhold til individuel varmeforsyning [online].

Tilgængelig her: <

http://www.danskfjernvarme.dk/~/media/danskfjernvarme/gronenergi/analyse

r/okt14%20grundbelob-folder.pdf>

[tilgået d. 8. februar 2016].

NaturErhvervsstyrelsen, 2015.

PlansystemDK [online].

Tilgængelig her:

<http://kort.plansystem.dk/spatialmap?> [tilgået d. 8. februar, 2016].

