Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 227
Offentligt
1611470_0001.png
Til Folketingets Energiudvalg
Løsningsbidrag så fjernvarmeprisen ikke stiger med 2,5 mia. kr.
17. marts 2016
Regering og Folketing skal meget hurtigt træffe beslutninger om, hvorledes fjernvarme-
selskaberne kan fremstille fjernvarme til konkurrencedygtige priser efter bortfaldet af
grundbeløbet fra 2019, da alternativet er stigende fjernvarmeregninger på op til 10.000 kr.
om året for særligt hårdt ramte fjernvarmeselskaber.
Folketingets beslutning fra 2004 om at de decentrale kraftvarmeværker skulle på mar-
kedsvilkår og sælge elproduktionen på det fælles elmarked medførte, at der samtidigt
blev indført et særligt grundbeløb til de decentrale kraftvarmeværker, hvormed de kunne
fastholde indtjening svarende til elsalget i 2004. Forventningen var, at elprisen ville stige
så meget de efterfølgende 15 år, at der fra 2019 ville være god økonomi i at fastholde
samproduktionen af el og varme på de decentrale kraftvarmeværker.
Grundbeløbet skulle virke til 2019 og bliver dækket som en el af PSO-tariffen. De decen-
trale kraftvarmeværker skal til gengæld være til rådighed for elsystemet og altid være klar
til at levere el til balancering af elsystemet med 15 minutters varsel. Særligt når vindkraf-
ten udebliver eller er forsinket benyttes de decentrale kraftvarmeværker til at opretholde
den nødvendige elforsyning.
Elprisen er faldet markant de senere år til glæde for elkunderne. Mange decentrale kraft-
varmeværker har derimod fået stadig mere vanskeligt ved at tjene penge på levering af
el, da bindinger på brændsel f.eks. naturgas og krav om kun at måtte supplere med
brændselsfri varme (solvarme), har vanskeliggjort økonomien. Grundbeløbet er derfor
blevet en stor del af fjernvarmeselskabets samlede økonomi.
Energistyrelsens fremskrivning af PSO-ordningen fra 7. marts 2016 viser, at når grundbe-
løbet forsvinder fra 1. januar 2019, vil det blive ca. 2,5 mia. kr. der forsvinder fra de de-
centrale kraftvarmeværker. Det vil få konsekvenser. Hvis intet foretages vil fjernvarmesel-
skaberne være nødsaget til at forhøje fjernvarmeprisen med gennemsnitligt ca. 5.000 kr.
om året. Det vil være til stor skade for fjernvarmeforbrugerne og betyde at fjernvarmens
konkurrenceevne bliver markant forringet.
I november 2014 besluttede daværende regering i en aftale med energiordførerne, at
Energistyrelsen skulle levere en handlingsplan for, hvad der skal ske med de decentrale
1/2
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 227: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Fjernvarme om bortfald af grundbeløb
1611470_0002.png
kraftvarmeværker, når grundbeløbet bortfalder. Frist for dette arbejde blev sat til foråret
2015. Det er nu et år siden og handling udebliver.
Fra tænketanken Grøn Energi er der blevet udarbejdet en analyse af, hvorledes hvert en-
kelt fjernvarmeværks varmepriser bliver påvirket ved bortfaldet af grundbeløbet. Analysen
er vedlagt dette brev.
Der er store variationer over hele landet, men med prisstigninger på fjernvarme på over
10.000 kr. om året for de særligt hårdt ramte fjernvarmeforbrugere.
Fra Dansk Fjernvarme vil vi bede Regering og Folketing om at træffe fornødne beslutnin-
ger, der gør det muligt for de decentrale kraftvarmeværker at foretage investeringer i nye
anlæg, hvormed det bliver muligt at fremstille fjernvarme til en konkurrencedygtig pris
uden de voldsomme stigninger. Løsningsbidrag er solvarme, biomasse kedler (træflis og
træpiller), varmepumper og anden produktion af varme uden afhængighed af elproduktio-
nen og elmarkedet.
En del centrale såvel som decentrale kraftvarmeværker er nødvendige for forsyningssik-
kerheden i elsystemet, bl.a. når vinden ikke blæser. For at undgå, at varmeforbrugerne
utilsigtet kommer til at betale for elsystemets forsyningssikkerhed, skal der for disse vær-
ker indføres en ny mekanisme, hvorved elsystemet betaler for at opretholde en kapacitet,
som med 15 minutters varsel fortsat er klar, også efter bortfald af grundbeløbet.
Med venlig hilsen
Uffe Bro
Formand for Dansk Fjernvarme
Kim Mortensen
Direktør for Dansk Fjernvarme
2/2