Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 221
Offentligt
1610090_0001.png
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0052
Offentligt
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 16.2.2016
COM(2016) 52 final
2016/0030 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af
forordning (EU) nr. 994/2010
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 25 final}
{SWD(2016) 26 final}
DA
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Formålet med dette udkast til forordning er at sikre, at alle medlemsstaterne tager passende
værktøjer i brug med henblik på at forberede sig på og tage hånd om konsekvenserne af
manglen på gas som følge af en afbrydelse af forsyningen eller usædvanlig høj efterspørgsel.
Der
er
tre
ansvarsniveauer
i
forbindelse
med
gasforsyningssikkerhed.
Naturgasvirksomhederne, der er underlagt markedsmekanismerne, bærer det primære ansvar
for gasforsyningen. Hvis markedet i en given medlemsstat svigter, er det de kompetente
myndigheder i den pågældende medlemsstat og i de andre medlemsstater i regionen, der
bærer ansvaret for at træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af gasforsyningen til
beskyttede kunder. Og på sidste niveau er det Europa-Kommissionen, der har ansvaret for den
generelle koordination og sikrer, at de foranstaltninger, der træffes, er i overensstemmelse
med hinanden.
For at nå målet foreslås der med dette udkast til forordning en stærkere regional koordinering,
idet visse principper og standarder fastsættes på EU-niveau. Den foreslåede tilgang indebærer,
at medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen inden for deres region, når de udarbejder
regionale risikovurderinger. For at sikre overensstemmelse i hele EU udarbejdes de regionale
risikovurderinger med udgangspunkt i en EU-dækkende simulering, der omfatter fælles
standarder og et specifikt scenario. De risici, der påpeges i de regionale risikovurderinger,
tages op i forbindelse med de regionale forebyggende handlingsplaner og nødplaner, der
underkastes en peer review og godkendes af Kommissionen.
For at sikre at risikovurderingerne og planerne er omfattende og i overensstemmelse med
hinanden, fastlægges der med forordningen obligatoriske modeller for de elementer, der skal
tages højde for ved udarbejdelsen af en risikovurdering, forbyggende handlingsplan eller
nødplan. Det er vigtigt, at det regionale samarbejde forbedres, idet en afbrydelse af
gasforsyningen nemt kan påvirke adskillige medlemsstater på samme tid. De nationale
risikovurderinger og planer er ikke velegnede til at løse sådanne situationer.
Forordningen forbedrer også anvendelsen af forsyningsstandarden, der gælder for beskyttede
kunder (primært privatkunder), og infrastrukturstandarden (muligheden for at levere gas, selv
hvis den største infrastruktur ikke er til rådighed). Dette muliggør permanent tovejskapacitet.
Endelig indføres der med forordningen yderligere gennemsigtighedsforanstaltninger, hvad
angår gasforsyningskontrakter, idet sådanne kontrakter kan have betydning for
forsyningssikkerheden i EU.
Fem år efter vedtagelsen af forordning (EU) nr. 994/2010 er gasforsyningssikkerheden stadig
et yderst aktuelt spørgsmål som følge af de almindeligt udbredte spændinger mellem Ukraine
og Rusland. Der gøres en indsats både på nationalt og på EU-niveau for at styrke
gasforsyningssikkerheden for vinteren 2015/2016 og frem.
Stærkere regionalt samarbejde mellem medlemsstaterne indebærer ikke, at der skal oprettes
nye institutionelle strukturer.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
De politikdokumenter, der er mest relevante for forsyningssikkerheden, er:
DA
2
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0003.png
1. Den europæiske energisikkerhedsstrategi
1
.
2. Rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende
klimapolitik
2
.
Det foreslåede udkast til forordning gennemfører de politikforslag, der er fremlagt i
rammestrategien for energiunionen og i energisikkerhedsstrategien.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget bidrager til lovgivningen om det indre energimarked, idet der lægges vægt på
markedsbaserede foranstaltninger.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Med dette udkast til forordning foreslås der foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden i Den Europæiske Union. Retsgrundlaget for denne forordning er
derfor artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Dette EU-tiltag er udarbejdet i henhold til artikel 194 i TEUF, hvori det anerkendes, at det er
nødvendigt at have et vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde, hvad
angår EU-medlemsstaternes politikker om forsyningssikkerhed, med henblik på at sikre
energimarkedets funktion samt en sikker forsyning af gas i Den Europæiske Union.
Den øgede sammenkobling af EU's gasmarkeder og "korridortilgangen"
3
, der gør det muligt at
sende gassen den anden vej ved et sammenkoblingspunkt, kræver koordinerede
foranstaltninger. Uden en sådan koordinering er det sandsynligt, at nationale
forsyningssikkerhedsforanstaltninger har negative konsekvenser for andre medlemsstater eller
for forsyningssikkerheden på EU-niveau. Risikoen for en omfattende afbrydelse af
gasforsyningen til EU begrænses ikke af de nationale grænser og kan have direkte eller
indirekte betydning for adskillige medlemsstater. Kuldeperioden i 2012 og stresstesten fra
2014 understregede den altafgørende vigtighed af solidaritet og koordinerede tiltag. Det står
klart, at der er brug for EU-tiltag, idet det er påvist, at nationale tilgange både resulterer i
utilstrækkelige løsninger og forværrer konsekvenserne af en krise. En foranstaltning, der
træffes i én medlemsstat, kan forårsage mangel på gas i et af nabolandene. For eksempel
havde de restriktioner, som Bulgarien pålagde sin eksport af elektricitet i februar 2012,
negative konsekvenser for el- og gassektoren i Grækenland.
Indtil nu er der ikke blevet gjort nok for at udnytte potentialet for mere effektive og mindre
omkostningstunge foranstaltninger ved hjælp af regionalt samarbejde, hvilket er til skade for
forbrugerne i EU. Stresstesten viste, at velfungerende markeder er særdeles afgørende, hvis
gasforsyningen skal sikres, men den viste også, at velkoordinerede foranstaltninger truffet af
1
2
3
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, COM(2014) 330 endelig.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank, COM(2015) 80 final.
"Korridortilgang" betyder, at alle medlemsstaterne langs en gastransmissionsledning bør vurdere alle
potentielle fordele ved permanente gasstrømme i modsat retning, også uden for deres grænser.
DA
3
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
medlemsstaterne, navnlig i tilfælde af en nødsituation, kan styrke forsyningssikkerheden
betydeligt.
Dette
indebærer
bedre
koordinering,
ikke
kun
af
nationale
afbødningsforanstaltninger i tilfælde af en nødsituation, men også af nationale forebyggende
foranstaltninger, såsom forslag til bedre koordination af national oplagring eller politikker
vedrørende flydende naturgas (i det følgende benævnt "LNG"), der kan være af strategisk
betydning i visse regioner. Samarbejdet bør også udvides til specifikke foranstaltninger for at
fremme
solidariteten
mellem
medlemsstaterne,
for
så
vidt
angår
forsyningssikkerhedsspørgsmål.
Der kan også være behov for tiltag på EU-niveau i visse situationer (f.eks. i forbindelse med
EU-dækkende eller regionale nødsituationer), hvor forsyningssikkerheden i EU ikke i
tilstrækkelig grad kan sikres af medlemsstaterne alene, og derfor på grund af tiltagenes
omfang eller virkninger bedre kan sikres på EU-plan.
•
Proportionalitetsprincippet
Forordningen er udformet med henblik på at opnå et tilstrækkeligt højt beredskabsniveau,
inden der indtræffer en krise, og med henblik på at afbøde de konsekvenser, som en uventet
hændelse, der forårsager en afbrydelse af gasforsyningen, måtte have for kunderne. For at nå
målet foreslås der en stærkere regional koordinering, idet en række principper og standarder
fastsættes på EU-niveau. Den foreslåede tilgang bygger på tæt samarbejde mellem
medlemsstater i en bestemt region, når der udarbejdes en risikovurdering på regionalt niveau.
For at sikre overensstemmelse i hele EU skal de regionale risikovurderinger udarbejdes med
udgangspunkt i en EU-dækkende simulering, der omfatter fælles standarder og et specifikt
scenario. De risici, der påpeges i de regionale risikovurderinger, tages op i forbindelse med de
regionale forebyggende handlingsplaner og nødplaner, der underkastes en peer review og
godkendes af Kommissionen.
Med udkastet til forordning foreslås der imidlertid ikke fuldstændig harmonisering, der ville
indebære, at alle foranstaltninger blev beskrevet på EU-niveau.
Det er nødvendigt med et stærkere regionalt samarbejde, hvor visse standarder fastsættes på
EU-niveau, for i tilstrækkelig grad at kunne afhjælpe manglerne ved det nuværende system
(med nationale risikovurderinger og nationale planer), som også vil gøre det muligt at løse
problemer på regionalt niveau, uden at det bliver unødigt præskriptivt. Den tilgang, der
foreslås i udkastet til forordning er derfor forholdsmæssig (jf. også konsekvensanalysen s. 34-
46 og s. 50).
•
Valg af retsakt
Den eksisterende retsakt på dette område er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af
naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF. Formålet med
den foreslåede retsakt er at forbedre og styrke de foranstaltninger og procedurer, der er fastsat
i den eksisterende forordning. Det mest egnede instrument er derfor en ny forordning.
DA
4
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0005.png
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I overensstemmelse med bestemmelserne om overvågning i artikel 14 i forordning (EU) nr.
994/2010 udarbejdede Kommissionen i 2014 en rapport
4
, der vurderede gennemførelsen af
denne forordning og mulige forbedringer af forsyningssikkerheden. Rapporten gav en
detaljeret vurdering af de mange instrumenter, der er omhandlet i forordningen, og fokuserede
på, hvordan medlemsstaterne har gennemført dem, samt hvordan hver enkelt har været med til
at forbedre EU's forsyningssikkerhed og beredskab.
Denne rapport påviste, at forordningen allerede har gjort meget for at forbedre Europas
gasforsyningssikkerhed, både hvad angår beredskab og afbødning. Medlemsstaterne er nu
bedre forberedt på en forsyningskrise, eftersom de skal udarbejde en fuldstændig
risikovurdering og på baggrund af resultaterne heraf udarbejde forebyggende handlingsplaner
og nødplaner. Som en konsekvens af, at de nu skal overholde en EU-dækkende forsynings- og
infrastrukturstandard, har medlemsstaterne har også øget deres beskyttelsesniveau.
Samtidig påviste rapporten, at der stadig er meget gode grunde til bekymring, hvad angår
samarbejde mellem medlemsstaterne (de overvejende nationale foranstaltninger, de træffer, er
ikke velegnede til at løse gasforsyningsproblemerne), anvendelsen af forsyningsstandarden på
beskyttede kunder (primært privatkunder) og infrastrukturstandarden. Desuden er
gasforsyningskontrakterne mellem naturgasvirksomhederne og tredjelandsleverandører ikke
tilstrækkeligt gennemsigtige. Disse mangler står i vejen for en effektiv kriserespons.
Den stresstest, der blev udført i sommeren 2014, viste, at en alvorlig afbrydelse af
gasforsyningen fra øst (f.eks. Rusland) stadig vil få store konsekvenser for hele EU. Det vil
stadig få store økonomiske og sociale konsekvenser for visse områder, navnlig i Østeuropa,
hvis der bliver mangel på gas. Desuden steg day-ahead-prisen på gas på engrosmarkedet med
over 50 % på de vigtigste europæiske handelspladser i kuldeperioden i 2012 sammenlignet
med de niveauer, der var registreret, før det kolde vejr indtraf. I Italien steg priserne fra 38
euro/MWh til 65 euro/MWh, mens de i Det Forenede Kongerige, Tyskland og Østrig steg fra
23 euro/MWh til 38 euro/MWh
5
.
Den nuværende situation er resultatet af en række forskellige problemer af forskelligt omfang,
herunder adfærdsmæssige tilbøjeligheder (en rent national tilgang til forsyningssikkerhed),
eksterne faktorer (tredjelandsleverandørers adfærd) og tekniske problemer (mangel på
passende infrastruktur eller utilstrækkelig beskyttelse af infrastruktur).
Med forordningen foreslås der foranstaltninger til afhjælpning af de påpegede mangler.
4
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/SWD%202014%20325%20Implementation%20of
%20the%20Gas%20SoS%20Regulation%20en.pdf
5
Kilde: Europa-Kommissionen
DA
5
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0006.png
•
Høringer af interesserede parter
Den offentlige høring af interesserede parter, der blev afholdt fra den 15. januar til den 8. april
2015, resulterede i 106 svar, hvilket betyder, at den kan betragtes som meget omfattende
6
.
Selv om de fleste respondenter kommer fra den private sektor samt forbruger-, tilsyns- og
erhvervsorganisationer, har et relativt stort antal offentlige myndigheder også deltaget.
Høringen fulgte den dobbelte struktur i den eksisterende forordning, der bygger på beredskab
og afbødning. Spørgsmålene om beredskab var udformet med henblik på at undersøge, om der
var behov for at forbedre de gældende retlige bestemmelser. De gav imidlertid også mulighed
for at afprøve en række nye idéer, navnlig anvendelsen af foranstaltninger til overholdelse af
forsyningsstandarden. Spørgsmålene om afbødning havde til formål at fastslå, om
medlemsstaterne var forberedte på at forvalte en nødsituation og i den forbindelse overveje
effektive koordinerede løsninger frem for at vedtage rent nationale tilgange og ty til
foranstaltninger, der virker mod hensigten og påvirker deres naboer.
Hvad angår resultaterne, havde de fleste offentlige myndigheder fokus på manglerne i
samarbejdet mellem medlemsstaterne, mens de private virksomheder og organisationer
insisterede på, at der skal lægges vægt på markedsforanstaltninger, når der skal tages hånd om
forsyningssikkerhedsspørgsmål. Kommissionen har taget højde for de udtrykte synspunkter
og har foreslået et tættere regionalt samarbejde samt prioriterede markedsforanstaltninger, når
der skal tages hånd om risici vedrørende forsyningssikkerhed. De forskellige interesserede
parters synspunkter blev også afspejlet i vurderingen af de politiske løsninger og deres
virkninger, jf. afsnit 6 og 7 i konsekvensanalysen.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Der er blevet brugt eksterne konsulenter til forskellige områder under udarbejdelsen af dette
forslag. Der er blevet gennemført en undersøgelse af mulige foranstaltninger vedrørende
underjordisk lagring af gas og deres virkninger
7
og indhentet oplysninger hos Det Fælles
Forskningscenter (JRC) med henblik på at understøtte konsekvensanalysen med analyser. Der
er desuden foretaget en sammenligning af tilgange, der kan styrke EU's forhandlingsposition
på naturgasmarkederne
8
, som har givet indspark til visse politiske løsninger vedrørende
overholdelsen af forsyningsstandarden (fælles indkøbsordninger).
•
Konsekvensanalyse
Alle de foreslåede foranstaltninger støttes af konsekvensanalysen.
Udvalget for Konsekvensanalyse afgav positiv udtalelse den 16. december 2015.
Konsekvensanalysen behandler fire politiske løsningsmuligheder:
1. Stærkere gennemførelse og bløde lovgivningsforanstaltninger.
6
Der findes en liste over respondenter her:
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/List%20of%20stakeholders%20FOR%20PUBLICATION%20-
%20updated%2018%2006.pdf
7
Undersøgelse af hvilken rolle lagringen af gas spiller på det indre marked og for sikringen af
forsyningssikkerheden - udarbejdet af REF4E, Mercados, E-Bridge for Generaldirektoratet for Energi.
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/REPORT-Gas%20Storage-20150728.pdf
8
"Economic analysis of costs and benefits of different approaches to enhancing the bargaining power of
EU buyers in the wholesale markets of natural gas". Kommissionen offentliggør undersøgelsen på sit
websted.
DA
6
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0007.png
2. Bedre koordinering og skræddersyede løsninger
3. Bedre koordinering og en række principper/standarder fastsat på EU-niveau
4. Fuldstændig harmonisering
Løsning 1 og 2 er ikke blevet taget op som følge af de dårlige erfaringer med dem, for så vidt
angår effektivitet og lønsomhed. De bidrog ikke nok til forbedringen af de mangler ved det
nuværende system, der blev påpeget i forbindelse med den efterfølgende evaluering
(rapporten fra 2014) og stresstesten fra sommeren 2014.
Løsning 4 omfatter en række tilgange, der er mere effektive end løsning 1 og 2. Nogle af disse
er dog ikke mere effektive, end dem der er tilgængelige under løsning 3. Desuden koster de
mere, og nogle af dem kan vise sig at virke mod hensigten. Derfor er løsning 4 heller ikke
blevet taget op.
Det endelige forslag er således at vælge løsning 3, der er den mest effektive pakke. Det er den
bedste løsning, for så vidt angår effektivitet og lønsomhed. Følgende elementer blev
undersøgt:
1. Omkostninger og indvirkningen på priserne
De samlede konsekvenser for omkostnings- og prisniveauet vil være meget begrænsede.
Nogle forslag er udformet således, at unødvendige omkostninger undgås og synergierne ved
foranstaltninger til forbedring af forsyningssikkerheden udnyttes. Dette bør reducere de
samlede omkostninger til forsyningssikkerhedsrammen for alle forbrugere. Foranstaltninger,
såsom de regionale risikovurderinger, regionale planer eller bestemmelserne om kontrakter,
vil ikke øge omkostningerne væsentligt. De kan dog godt have en indvirkning på den
administrative byrde.
De politikinstrumenter, der sandsynligvis vil påvirke omkostningerne mest, er forbedringen af
N-1-beregningerne og forpligtelserne om modsatrettede strømme. Hvad angår N-1-
standarden, er det dog ikke sandsynligt, at en forbedring af formlen bevirker, at en
medlemsstat, der overholder de gældende bestemmelser, ikke længere overholder dem,
hvilket ville udløse obligatoriske investeringer. Der er dog stadig mulighed for at træffe
foranstaltninger på efterspørgselssiden for at opfylde N-1-standarden. En finjusteret N-1 kan
muligvis føre til højere investeringer, men dette vil afhænge af en vurdering af den berørte
medlemsstat og et bedre billede af den faktiske kapacitetssituation. Det forekommer derfor at
være en omkostningseffektiv foranstaltning, når man analyserer de fordele, der er forbundet
med en forbedret diagnose af sektoren ved hjælp af minimale investeringer (f.eks. reelle
lagerbidrag takket være et mere realistisk overslag over udtræksrater afhængig af niveauet af
lagret gas). Den hydrauliske beregning
9
bør heller ikke medføre yderligere omkostninger,
eftersom transmissionssystemoperatørerne (i det følgende benævnt "TSO'erne") allerede har
de værktøjer, de skal bruge for at kunne foretage sådanne vurderinger. De EU-dækkende
simuleringer kan gennemføres af ENTSO for gas som en del af de årlige sommer- og
9
Hydraulisk beregning er resultatet af en simulering, der anvender en matematisk model, som beskriver
transporten af gas i et net (nationalt eller regionalt) under hensyntagen til nettets topologi og fysiske
karakteristika. Modellen tager højde for trykbegrænsninger ved leveringsstederne og
efterspørgselsprofiler. Simuleringen af N-1-scenarioet med en hydraulisk model gør det muligt at finde
ud af, om den gas, der er til rådighed i systemet, kan nå ud til alle leveringsstederne i tilfælde af en
afbrydelse af den største gasinfrastruktur.
DA
7
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
vinterprognoser for forsyningen, der skal udarbejdes i henhold til forordning (EF) nr.
715/2009. De kan muligvis bidrage til at udpege omkostningseffektive foranstaltninger til
minimering af eventuelle virkninger.
2. Virkning for de interesserede parter, særligt små og mellemstore virksomheder
Overordnet set bør løsning 3 være til fordel for både markedsdeltagerne og forbrugerne.
Bedre overvågning af forsyningsstandardforanstaltninger vil sikre gennemsigtighed og
omkostningseffektiv overholdelse. Mange af høringens respondenter gav udtryk for, at de
ønsker mere gennemsigtighed og fuldt begrundede foranstaltninger, der underkastes
regelmæssig revision og test.
Små og mellemstore virksomheder vil fortsat være "beskyttede kunder", såfremt en
medlemsstat beslutter det, hvorfor denne løsning ikke vil have negative konsekvenser for
dem. Den største ændring ved denne løsning er, at de ikke nødvendigvis er omfattet af
solidaritetsprincippet.
Det er værd at huske på, at formålet med dette princip er at sikre
kontinuerlig forsyning til privatkunder og kunder, der leverer væsentlige sociale tjenester, når
der opstår en nødsituation. Denne mekanisme er sidste udvej, og det er kun meningen, at den
skal bruges i situationer med ekstrem gasmangel. Selv om den reviderede forordning er
udformet med det formål at undgå sådanne situationer, bør vi ikke desto mindre være
forberedt på dem.
3. Gennemførelse af det indre marked
Løsning 3 vil sandsynligvis bidrage til, at det indre energimarked fungerer bedre. De
foreslåede foranstaltninger vil i betydelig grad reducere risikoen for, at der opstår en situation,
hvor nationale foranstaltninger til sikring af forsyningssikkerheden forvrider konkurrencen
eller resulterer i diskrimination mod udlændinge. For det første vil obligatoriske
konsekvensanalyser af nye ikke-markedsbaserede foranstaltninger, der skal vedtages af
medlemsstaterne, forhindre, at der træder skadelige foranstaltninger i kraft, og at disse
medtages i planerne. Eksisterende foranstaltninger undersøges desuden af de andre
medlemsstater i en given region. Dette bør forhindre situationer, hvor foranstaltninger, der
træffes i ét land, har negative følgevirkninger i nabolandene. For det andet vil peer review-
proceduren og Kommissionens overvågning bidrage til udpegelsen og afhjælpningen af
problemer, der måtte opstå i forbindelse med foranstaltninger til sikring af
forsyningssikkerheden.
•
Målrettet regulering og forenkling
Forslaget vil i begrænset omfang øge den administrative byrde. En af de primære
administrative byrder vil være behovet for at udarbejde regionale risikovurderinger og
regionale forebyggende handlingsplaner og nødplaner. Eftersom løsning 3 bygger på en
eksisterende bestemmelse om obligatorisk regional høring af planerne og fastsætter en mere
tydelig ramme for resultatorienteret regionalt samarbejde og koordinering, øges den
administrative byrde ikke markant. Denne løsning er både teknisk og juridisk gennemførlig,
sådan som det er tilfældet med de fælles forebyggende handlingsplaner for Det Forenede
Kongerige og Irland, og som påvist i den rapport om stresstesten fra 2014, der er udarbejdet af
de baltiske stater og Finland i fællesskab.
For at kunne gennemføre planerne rettidigt er det nødvendigt at ansvaret og tidshorisonterne
klart fastlægges. Dette kan opnås på flere måder. I nogle tilfælde er der f.eks. et sekretariat,
mens nogle medlemsstater indtil nu har valgt en rotationsordning vedrørende ansvaret for en
given plan. Kommissionen er klar til at vejlede og fremme processen, i det omfang det er
DA
8
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
relevant, sådan som den gjorde i forbindelse med stresstestens fokusgrupper og i BEMIP-
fokusgruppen for det regionale samarbejde mellem de baltiske stater og Finland.
Den administrative byrde vil uvægerligt øges, selv hvis de regionale planer erstatter de
nationale planer med tanke på at undgå dobbeltarbejde. Det kan også anføres, at det er mere
tidskrævende at skulle blive enige om planerne på regionalt niveau, og at det vil kræve
yderligere ordninger. Af den grund og for at begrænse byrderne yderligere foreslås det, at de
regionale risikovurderinger og regionale planer ajourføres hvert fjerde år i stedet for hvert
andet år, som det er tilfældet i henhold til den nuværende forordning.
De planer, der udarbejdes i henhold til nærværende forordning, skal være i overensstemmelse
med energiunionens strategiske planlægning og rapporteringsværktøjer.
De nødplaner og
forbyggende handlingsplaner, der udarbejdes i henhold til nærværende forordning, er imidlertid
ikke politikdokumenter, hvori der fastsættes strategiske politikmuligheder.
De er af natur
tekniske, idet formålet med dem er at forhindre, at der opstår en nødsituation, eller at en
nødsituation optrappes, og afbøde konsekvenserne heraf.
•
Grundlæggende rettigheder
Ikke relevant.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil overvåge, hvordan medlemsstaterne gennemfører de ændringer, der
indføres med denne nye forordning om gasforsyningssikkerhed. Øget engagement samt
tilsyns- og overvågningsbeføjelser bør sikre bedre overholdelse af reglerne i hele EU. Hvor
det er nødvendigt, vil Kommissionen tilbyde at hjælpe medlemsstaterne med gennemførelsen
af de nødvendige lovændringer ved at afholde workshopper med alle medlemsstaterne, eller
bilaterale møder, hvis nogle af dem skulle anmode herom. Hvis en medlemsstat ikke opfylder
sine forpligtelser om gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen, og hvis det er
nødvendigt, indleder Kommissionen den procedure, der er fastsat i artikel 258 i TEUF.
Kommissionen vil også permanent overvåge forsyningssikkerheden i EU og regelmæssigt
rapportere til Gaskoordinationsgruppen.
•
Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den reviderede forordning indeholder følgende elementer:
1. Bedre regionalt samarbejde og koordinering som den mest omkostningseffektive tilgang til
at forbedre forsyningssikkerheden i hele EU:
DA
9
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0010.png
- Obligatoriske regionale forebyggende handlingsplaner og nødplaner (i det følgende benævnt
"planerne") og regionale risikovurderinger, der udarbejdes i fællesskab på grundlag af de
obligatoriske modeller, der er fastlagt i bilagene til forordningen.
- Med henblik på at danne udgangspunkt for det regionale samarbejde, indeholder bilag I til
forordningen et illustreret forslag til sammensætningen af regionerne, udfærdiget på baggrund
af kriterierne i artikel 3, stk. 7 (jf. det foreslåede kort under løsning 2 i konsekvensanalysen).
Efter Kommissionens mening er dette forslag den bedste måde at sikre
gasforsyningssikkerheden på i tilfælde af en nødsituation. Så vidt muligt bygger forslaget på
eksisterende regionale samarbejdsstrukturer, der er oprettet af medlemsstaterne og
Kommissionen, navnlig de regionale grupper, der er oprettet i henhold til forordning (EU) nr.
347/2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur
10
(i det følgende
benævnt "TEN-E-forordningen"). Eftersom nærværende forordning og TEN-E-forordningen
har forskellige formål, er der imidlertid foretaget ændringer af de regionale gruppers størrelse
og sammensætning. Med henblik på denne forordning bør der derfor tages højde for følgende
kriterier, jf. artikel 3, stk. 7, når de regionale grupper oprettes: forsyningsmønstret,
eksisterende og planlagte sammenkoblinger og sammenkoblingskapaciteten mellem
medlemsstaterne, markedets udvikling og modenhed, eksisterende regionale
samarbejdsstrukturer og antallet af medlemsstater i en region, som bør begrænses for at sikre
en funktionsdygtig størrelse.
For eksempel bygger regionen Nordvest (Det Forenede Kongerige og Irland) på det
eksisterende samarbejde mellem de to lande. Rationalet for den foreslåede sammensætning af
størstedelen af regionerne (Den sydlige gaskorridor, Central-Øst, Sydøst, Det baltiske
energimarked I og II) følger forsyningsmønstret i tilfælde af en afbrydelse af forsyningen fra
Rusland. Sammensætningen af regionen Nord-syd Vesteuropa (Belgien, Frankrig,
Luxembourg, Spanien, Nederlandene og Portugal) afspejler det faktum, at gasmarkedet i
denne del af EU er modent og meget udviklet. Dette kan vise sig at være den bedste måde at
undgå en nødsituation på eller, hvis en sådan skulle opstå, afbøde konsekvenserne af den på.
- De regionale planer underkastes peer review. Kommissionen arrangerer dette og udvælger
medlemmerne af hvert peer review-hold (et pr. region) blandt de kandidater, som
medlemsstaterne indstiller. Kommissionen deltager som observatør.
- Gaskoordinationsgruppen drøfter planerne med udgangspunkt i resultaterne af den
gennemførte peer review, med henblik på at sikre at planerne for forskellige regioner er i
overensstemmelse med hinanden.
- Hen mod slutningen af processen kan Kommissionen anmode om ændringer af planerne,
idet den udsteder afgørelser herom, hvorefter den godkender planerne.
2. Mere detaljerede forpligtelser med henblik på at sikre at den nødvendige infrastruktur er til
rådighed:
- N-1-beregningerne skal ledsages af en national hydraulisk beregning og EU-dækkende
simuleringer, som udføres af ENTSO for gas, og som svarer til de simuleringer, der blev
udført i forbindelse med stresstesten i sommeren 2014.
10
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for
den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af
forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009, EUT L 115, 25.4.2013, s. 39.
DA
10
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
- Hvad angår modsatrettede strømme, skal alle sammenkoblingspunkter være udstyret med
permanent transmissionskapacitet i modsat retning, medmindre der er indrømmet en
undtagelse.
i) Afgørelserne om at indrømme en undtagelse eller beslutningerne om, hvilket
kapacitetsniveau der skal opbygges, træffes sammen med de kompetente myndigheder på
begge sider af sammenkoblingspunktet (i det følgende benævnt "fælles afgørelse") og efter
høring af de andre medlemsstater langs gasforsyningskorridoren, Kommissionen og Agenturet
for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (i det følgende benævnt "ACER").
ii) ACER afgiver en udtalelse om den kompetente myndigheds fælles afgørelse.
iii) Kommissionen kan, under hensyntagen til ACER's udtalelse, træffe afgørelse om
ændringer til den kompetente myndigheds fælles afgørelse. Kommissionens beføjelse til at
vedtage en afgørelse på dette område vil ikke længere være begrænset til sager, der drejer sig
om uenigheder mellem medlemsstaterne.
iv) Hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse inden en nærmere fastsat frist, udarbejder
ACER en afgørelse, der indeholder et forslag til en indrømmelse eller fastsætter en given
transmissionskapacitet i modsat retning. ACER's afgørelse danner grundlaget for en
Kommissionsafgørelse, der omfatter betingelserne for indrømmelsen eller fastsætter en given
kapacitet.
v) Eksisterende indrømmelser skal revideres i overensstemmelse med den nye procedure.
3. Forbedret risikovurdering og risikoforebyggelse:
- Bedre adgang til oplysninger:
i) Begrænset udvidelse af omfanget af de kontraktmæssige oplysninger, som Kommissionen
automatisk får meddelelse om i henhold til de nuværende ordninger (dvs. som minimum
gasmængder på dagsbasis, månedsbasis og årsbasis). Sådanne oplysninger fremsendes ikke
længere i samlet form.
ii) De kompetente myndigheder vil få beføjelse til at anmode naturgasvirksomhederne om
yderligere oplysninger, herunder kontraktmæssige oplysninger, inden der opstår en
nødsituation, dog kun i behørigt begrundede tilfælde (f.eks. i tilfælde af en mulig trussel).
Kommissionen kan anmode om adgang til sådanne oplysninger og kan også udløse
anmodninger fra de kompetente myndigheder. Denne bestemmelse indføres på baggrund af
Kommissionens erfaringer fra vinteren 2014/2015, hvor Kommissionen observerede, at
gasforsyningen fra Rusland til en række gasvirksomheder i EU blev reduceret. Kommissionen
modtog imidlertid kun begrænsede oplysninger herom til brug ved dens vurdering af
udviklingen, idet de kompetente myndigheder ikke havde noget retligt grundlag for at anmode
de berørte gasvirksomheder om at udlevere sådanne specifikke oplysninger, når der ikke var
tale om en nødsituation.
iii) Naturgasvirksomhederne vil automatisk skulle meddele den kompetente myndighed og
Kommissionen kontrakter, der er relevante for forsyningssikkerheden, så snart sådanne er
blevet underskrevet eller ændret. Kontrakter, der er relevante for forsyningssikkerheden, er
langsigtede kontrakter (dvs. gyldige i mere end et år), som individuelt eller kumulativt
sammen med andre kontrakter indgået med den samme leverandør eller dennes
DA
11
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
søsterselskaber leverer mere end 40 % af det årlige naturgasforbrug i den berørte medlemsstat
til en enkelt naturgasvirksomhed eller dennes søsterselskaber.
iv) Automatisk meddelelse udløses, når en kontrakt, der opfylder tærskelkriteriet, indgås eller
ændres. Selv kontrakter, der ikke opfylder dette kriterium, kan imidlertid være relevante for
vurderingen af gasforsyningssikkerhedssituationen. Selv om markedet har udviklet sig på en
sådan måde, at meget langsigtede kontrakter nu er sjældne, eksisterer de stadig. Hvis en
langsigtet kontrakt indgås, lige inden denne forordning træder i kraft, vil den ikke være
omfattet af forpligtelsen om automatisk meddelelse til den kompetente myndighed og til
Kommissionen. Hvis en kontrakt indeholder en klausul, der knytter prisen til prisen på
handelspladsen, kan den desuden ikke ændres i en længere årrække. Med andre ord vil
forpligtelsen om automatisk meddelelse af ændringer heller ikke gælde.
I lyset af denne situation har Kommissionen og de kompetente myndigheder brug for
beføjelser til at kunne anmode om, at der gives meddelelse om kontrakter, også selv om de
ikke er blevet ændret eller ikke opfylder tærskelkriteriet. Derfor kan Kommissionen eller de
kompetente myndigheder i behørigt begrundede tilfælde, såsom dem der er beskrevet ovenfor,
anmode om meddelelse af kontrakter, hvis sådanne kontrakter er nødvendige for
udarbejdelsen af en omfattende vurdering af en kontraktmæssig rammes konsekvenser for
forsyningssikkerhedssituationen i en medlemsstat, en region eller Unionen som helhed, og
navnlig for de meddelte risikovurderinger, forebyggende handlingsplaner og nødplaner.
Eftersom de kompetente myndigheders eller Kommissionens anmodning kan omfatte
kontrakten i sin helhed, kan de kompetente myndigheder også modtage prisoplysninger.
Kommissionen kan derpå anvende disse oplysninger fra kontrakterne til at vurdere
forsyningssikkerhedssituationen i EU som helhed, og navnlig til at vurdere de forebyggende
handlingsplaner og nødplanerne. Hvis naturgasvirksomheden ikke overholder
meddelelsespligten, kan Kommissionen anlægge traktatbrudssøgsmål mod den medlemsstat,
hvis kompetente myndigheder har beføjelsen til at modtage eller anmode om kontrakten.
Det faktum, at Kommissionen fremover vil få bedre adgang til oplysninger om kommercielle
kontrakter, har ingen som helst virkning for dens nuværende overvågning af gasmarkedet.
Den vil stadig gribe ind, hvis der konstateres markedsmisbrug.
- Med henblik på forpligtelsen til i risikovurderingen at vurdere alle relevante risici såsom
naturkatastrofer, teknologiske, kommercielle, finansielle, sociale, politiske og
markedsrelaterede risici bør planerne fastsætte effektive, forholdsmæssige og ikke-
diskriminerende foranstaltninger, der dækker alle risici. Formålet med denne forpligtelse er at
forbedre gennemsigtigheden og opfordre til deling af bedste praksis.
4. Øget overvågning af forpligtelsen til at levere gas til visse forbrugerkategorier, selv under
krævende forhold (forsyningsstandarden):
- Der foretages ingen ændring af forsyningsstandarden i forhold til den gældende forordning,
som garanterer en uafbrudt gasforsyning til beskyttede kunder i en periode på minimum 7
eller 30 kalenderdage afhængig af det fastsatte scenario, selv i tilfælde af knappe
gasforsyninger og/eller usædvanlig høj efterspørgsel.
- Bedre Kommissionsovervågning af eksisterende nationale foranstaltninger til sikring af
overholdelsen af forsyningsstandarden (ved hjælp af Kommissionsafgørelser om planerne)
med henblik på at undgå for ringe eller for megen beskyttelse, som kan medføre negative
konsekvenser for mere sårbare medlemsstater.
DA
12
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
- Nye ikke-markedsbaserede foranstaltninger til overholdelse af forsyningsstandarden
underkastes en konsekvensanalyse og skal meddeles Kommissionen, som vurderer, om de er
forholdsmæssige samt deres virkning for det indre marked og konsekvenserne for andre
medlemsstaters forsyningssikkerhed. Kommissionen kan vedtage en afgørelse, hvori der
anmodes om, at der foretages ændringer af foranstaltningerne, der ikke kan træde i kraft, hvis
de ikke overholder denne afgørelse.
5. Forordningen indarbejder eksplicit det nye
solidaritetsprincip:
- Hvis en medlemsstat, som forordningen giver mulighed for, anvender en forhøjet standard,
der kan reducere gasstrømmene fra et land til et andet og derved forværre
forsyningssikkerhedssituationen i en nabomedlemsstat, skal den forhøjede forsyningsstandard
genetableres til EU-standardniveauet (som garanterer levering til alle beskyttede kunder) i
tilfælde af en nødsituation.
- Det vil være obligatorisk at anvende solidaritetsprincippet på baggrund af tekniske og
administrative ordninger, der er aftalt mellem medlemsstaterne. Kunder andre end
privatkunder, kunder, der leverer væsentlige sociale tjenester, og fjernvarmeinstallationer kan
ikke fortsat få leveret gas i en given medlemsstat - selv ikke hvis der ikke er tale om en
nødsituation - så længe privatkunder, kunder, der leverer væsentlige sociale tjenester, og
fjernvarmeinstallationer i en anden medlemsstat, der står i en nødsituation, og som er det
første land transmissionsnettet er forbundet til, ikke får leveret gas.
6. Definitionen af beskyttede kunder fastholdes (dvs. små og mellemstore virksomheder kan
betragtes som beskyttede kunder, hvis medlemsstaten beslutter det). Medlemsstaterne vil dog
som en del af deres planer skulle indføre foranstaltninger til løsning af kritiske spørgsmål og
for at forhindre, at kunder, der ikke er berettiget til det, forbruger gas, der skulle have været
leveret til beskyttede kunder. Medlemsstaterne kan træffe afgørelse om disse foranstaltningers
natur.
7. Hvad angår anvendelsen af forordningen på forholdet mellem kontraherende parter i
Energifællesskabet og EU-medlemsstater, omfatter den reviderede forordning EU-
medlemsstaternes specifikke forpligtelser af grænseoverskridende karakter over for
kontraherende parter og bør efterfølges Energifællesskabets vedtagelse af en fælles akt, der
vedtager og integrerer forordningen i Energifællesskabet og indfører gensidige forpligtelser,
for så vidt angår relationen mellem de kontraherende parter i Energifællesskabet og
medlemsstaterne. Disse forpligtelser finder først anvendelse, når Kommissionen har truffet en
afgørelse, der bekræfter, at de gensidige forpligtelser anvendes på forholdet mellem hver
kontraherende part og medlemsstaterne. Forpligtelserne vil berøre rammen for
risikovurderinger, risikoforebyggelse og nødforanstaltninger.
8. Hvad angår indkøbsmekanismer, fastsættes det klart i forordningen, at medlemsstaterne og
naturgasvirksomhederne har fuld frihed til at undersøge de potentielle fordele ved fælles
indkøb af naturgas som et middel til håndtering af situationer med forsyningsmangel. Sådanne
mekanismer bør være i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens og EU's
konkurrenceregler, navnlig Kommissionens retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler.
DA
13
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0014.png
2016/0030 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af
forordning (EU) nr. 994/2010
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
11
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
12
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
Naturgas (i det følgende benævnt "gas") er fortsat en afgørende komponent i Unionens
energiforsyning. En stor andel af denne gas importeres til Unionen fra tredjelande.
En betydelig afbrydelse af gasforsyningen kan påvirke alle medlemsstater, Unionen
som helhed og kontraherende parter i traktaten om oprettelse af energifællesskabet,
undertegnet i Athen den 25. oktober 2005. En afbrydelse kan også skade EU's
økonomi alvorligt og få meget store samfundsmæssige konsekvenser, særligt for mere
sårbare kundegrupper.
Formålet med denne forordning er at sikre, at der træffes alle de nødvendige
foranstaltninger til opretholdelse af en uafbrudt gasforsyning i hele Unionen, dog
særligt til beskyttede kunder i forbindelse med vanskelige klimaforhold eller i tilfælde
af afbrydelser i forsyningen. Disse målsætninger bør nås ved hjælp af de mest
omkostningseffektive foranstaltninger, og på en måde så konkurrencen på
energimarkederne ikke forvrides.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om
foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden har allerede haft en
væsentlig positiv indvirkning på Unionens naturgasforsyningssikkerhed, både hvad
angår forberedelse og afbødning. Medlemsstaterne er bedre rustede til at modstå en
forsyningskrise, nu hvor de er forpligtede til at udarbejde planer, der indeholder såvel
forebyggende foranstaltninger som nødforanstaltninger, og de er bedre beskyttede, nu
hvor de skal opfylde en række forpligtelser vedrørende infrastrukturkapacitet og
gasforsyning. Den gennemførelsesrapport, der blev udarbejdet i oktober 2014 i
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
(3)
(4)
11
12
DA
14
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0015.png
henhold til forordning (EU) nr. 994/2010, fremhæver imidlertid en række områder,
hvor forbedringer af denne forordning ville kunne understøtte Unionens
forsyningssikkerhed yderligere.
(5)
I Kommissionens meddelelse fra oktober 2014 om det europæiske gassystems
modstandsdygtighed på kort sigt
13
analyseres konsekvenserne af en delvis eller hel
afbrydelse af gasforsyningen fra Rusland, og det konkluderes, at tilgange, der
udelukkende har et nationalt sigte, ikke er særlig effektive i tilfælde af en alvorlig
afbrydelse som følge af deres afgrænsningsområde, der pr. definition er begrænset.
Denne stresstest viste, hvordan en tilgang, der er mere målrettet samarbejde
medlemsstaterne imellem, ville kunne reducere konsekvenserne af meget alvorlige
afbrydelser i de mest sårbare medlemsstater.
Kommissionens meddelelse fra februar 2015 om en rammestrategi for en
modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik
14
fremhæver det
faktum, at energiunionen bygger på solidaritet og tillid, og begge dele er nødvendige
for energisikkerheden. Denne forordning bør tilstræbe at øge solidariteten og tilliden
mellem medlemsstaterne og indføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå
denne målsætning, og dermed bane vejen for virkeliggørelsen af energiunionen.
Energiforsyningssikkerheden i Unionen og reduceringen af de enkelte medlemsstaters
risiko for eksponering for skadelige virkninger som følge af afbrydelser af
forsyningerne garanteres bedst ved et velfungerende indre gasmarked. Trues en
medlemsstats forsyningssikkerhed, er der en risiko for, at ensidige foranstaltninger
truffet af denne medlemsstat kan bringe det indre gasmarkeds funktion i fare og skade
gasforsyningen til kunder i andre medlemsstater. For at gøre det muligt for det indre
gasmarked at fungere selv i situationer med forsyningsknaphed er det nødvendigt at
sikre solidaritet og koordinering i forbindelse med forsyningskriser, såvel hvad angår
forebyggende tiltag som reaktionen på faktiske afbrydelser af forsyningen.
Potentialet for at anvende mere effektive og mindre omkostningstunge foranstaltninger
gennem regionalt samarbejde er indtil videre ikke blevet udnyttet fuldt ud. Dette
vedrører ikke kun bedre koordinering af nationale afbødningsforanstaltninger i
nødsituationer, men også af nationale forebyggende foranstaltninger, såsom national
oplagring eller politikker vedrørende flydende naturgas (i det følgende benævnt
"LNG"), som potentielt kan være strategisk vigtige for visse regioner.
I solidaritetens ånd bør regionalt samarbejde med deltagelse af offentlige myndigheder
og naturgasvirksomheder være det vejledende princip i denne forordning, med det
formål at fastslå de relevante risici i hver region og optimere fordelene ved
koordinerede foranstaltninger til afbødning af disse risici samt gennemføre de
foranstaltninger, der er mest omkostningseffektive for Unionens kunder.
Visse kunder, herunder privatkunder og kunder, der leverer væsentlige sociale
tjenester, er særligt sårbare og kan have behov for beskyttelse. Definitionen på disse
beskyttede kunder bør ikke være i modstrid med Unionens solidaritetsmekanismer.
Gasforsyningssikkerheden bør være et fælles ansvar, der deles af
naturgasvirksomhederne, medlemsstaterne via deres kompetente myndigheder og
Kommissionen inden for deres respektive kompetenceområder. Et sådant fælles ansvar
COM(2014) 654 final
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank, COM(2015) 80 final.
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
13
14
DA
15
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0016.png
forudsætter et meget tæt samarbejde mellem disse parter. Dog kan kunder, som bruger
gas til elproduktion eller industrielle formål, også spille en vigtig rolle for
gasforsyningssikkerheden via deres evne til at reagere på en krise med foranstaltninger
på efterspørgselssiden, f.eks. afbrydelige kontrakter og brændselsomlægning, som har
direkte indvirkning på balancen mellem udbud og efterspørgsel.
(12)
Som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF
15
arbejder de
kompetente myndigheder tæt sammen med andre relevante nationale myndigheder,
navnlig med nationale regulerende myndigheder, når de udfører de opgaver, der er
fastsat i nærværende forordning.
Infrastrukturstandarden bør pålægge medlemsstaterne at opretholde et minimum af
infrastruktur for at sikre en vis grad af redundans i systemet i tilfælde af en afbrydelse
af den største enkeltstående infrastruktur. Idet en analyse med reference til N-1-
indikatoren er en ren kapacitetsbaseret tilgang, bør resultaterne af N-1 kompletteres af
en detaljeret analyse, der også medtager gasstrømme.
I medfør af forordning (EU) nr. 994/2010 sikrer transmissionssystemoperatørerne en
tovejskapacitet,
som
er
permanent
på
alle
grænseoverskridende
sammenkoblingspunkter, medmindre der er indrømmet en undtagelse fra denne
forpligtelse. Dette har til formål at sikre, at der altid tages højde for de mulige fordele
ved permanent tovejskapacitet, når der planlægges nye sammenkoblingslinjer.
Tovejskapacitet kan imidlertid både anvendes til at levere gas til såvel
nabomedlemsstaterne som til andre langs gasforsyningskorridoren. De fordele, som
permanent tovejskapacitet har for forsyningssikkerheden, bør derfor ses i et bredere
perspektiv, der har fokus på solidaritet og øget samarbejde. Når det overvejes at
gennemføre tovejskapacitet, bør der derfor udarbejdes en cost-benefit-analyse, der
tager højde for hele transportkorridoren. De kompetente myndigheder bør derfor
pålægges at revurdere de undtagelser, der er indrømmet i henhold til forordning (EU)
nr. 994/2010 på grundlag af resultaterne af de regionale risikovurderinger.
I Rådets direktiv 2008/114/EF
16
fastsættes en proces med henblik på at forbedre
sikkerheden for udpegede kritiske europæiske infrastrukturer, herunder visse
gasinfrastrukturer i Unionen. Med direktiv 2008/114/EF og denne forordning bidrages
der til at skabe en helhedsorienteret indfaldsvinkel til Unionens
energiforsyningssikkerhed.
I forordningen fastsættes der standarder for forsyningssikkerhed, der er tilstrækkeligt
harmoniserede, og der, som minimum, tager højde for situationer, som den der opstod
i januar 2009, da gasforsyningen fra Rusland blev afbrudt. Disse standarder tager
højde for forskellene mellem medlemsstaterne, offentlige serviceforpligtelser og
foranstaltninger til forbrugerbeskyttelse som omhandlet i artikel 3 i direktiv
2009/73/EF. Forsyningssikkerhedsstandarderne bør være stabile for at tilvejebringe
den nødvendige retssikkerhed, bør være klart defineret og bør ikke pålægge
naturgasvirksomheder urimelige og uforholdsmæssigt store byrder. De bør også sikre
naturgasvirksomheder i Unionen lige adgang til nationale kunder.
En regional tilgang til risikovurdering samt definition og vedtagelse af forebyggende
og afbødende foranstaltninger gør det muligt at koordinere indsatsen og dermed
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk
infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
15
16
DA
16
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0017.png
generere betydelige fordele, for så vidt angår effektiviteten af foranstaltningerne og
optimeringen af ressourcerne. Dette gælder navnlig foranstaltninger, der skal sikre en
kontinuerlig forsyning til beskyttede kunder under meget krævende forhold, og
foranstaltninger, der skal afbøde konsekvenserne af en nødsituation. En vurdering af
indbyrdes forbundne risici på regionalt niveau, hvilket både er mere omfattende og
mere præcist, vil sikre, at medlemsstaterne er bedre forberedte på en hvilken som helst
krisesituation. I en nødsituation sikrer en koordineret og på forhånd aftalt tilgang til
forsyningssikkerhed desuden en konsekvent reaktion og reducerer risikoen for den
slags negativt afsmittende virkninger, som rent nationale tilgange kan have for
nabomedlemsstaterne.
(18)
Regionerne fastsættes så vidt muligt på grundlag af eksisterende regionale
samarbejdsstrukturer, der er oprettet af medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig de
regionale grupper, der er oprettet i henhold til forordning (EU) nr. 347/2013 om
retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur
17
(TEN-E-forordningen).
Eftersom denne forordning og TEN-E-forordningen imidlertid har forskellige formål,
er der ikke nødvendigvis sammenfald mellem de respektive regionale grupper, for så
vidt angår størrelse og struktur.
Med henblik på denne forordning bør der derfor tages højde for følgende kriterier, når
de regionale grupper oprettes: forsyningsmønstret, eksisterende og planlagte
sammenkoblinger og sammenkoblingskapaciteten mellem medlemsstaterne, markedets
udvikling og modenhed, eksisterende regionale samarbejdsstrukturer og antallet af
medlemsstater i en region, som bør begrænses for at sikre, at gruppen opretholder en
funktionsdygtig størrelse.
For at det regionale samarbejde kan gennemføres, bør medlemsstaterne oprette en
samarbejdsmekanisme i hver region. Denne eller sådanne mekanismer bør udvikles
tilstrækkeligt på forhånd til, at risikovurderingen kan udarbejdes, og der kan
udarbejdes anvendelige planer på regionalt niveau. Medlemsstaterne kan frit vælge
den samarbejdsmekanisme, der er bedst egnet for en given region. Kommissionen bør
have rollen som formidler i den overordnede proces og videregiver bedste praksis
inden for oprettelsen af regionalt samarbejde, som f.eks. oprettelsen af en vekslende
koordinatorfunktion i regionen, der tager sig af forberedelsen af de forskellige
dokumenter eller opretter særlige organer. Hvis der ikke er en samarbejdsmekanisme,
kan Kommissionen foreslå en egnet samarbejdsmekanisme for en given region.
Når der udarbejdes en omfattende risikovurdering, der skal forberedes på regionalt
niveau, bør de kompetente myndigheder vurdere de naturlige, teknologiske,
kommercielle, finansielle, sociale, politiske og markedsrelaterede risici samt
eventuelle øvrige relevante risici, herunder afbrydelsen af forsyningen fra den største
enkeltstående leverandør, hvor dette er relevant. Alle risici bør afdækkes ved hjælp af
effektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende foranstaltninger, der fastsættes i
den forebyggende handlingsplan og i nødplanen. Resultaterne af risikovurderingerne
bør også bidrage til de risikovurderinger af alle farer, der er omhandlet i artikel 6 i
afgørelse nr. 1313/2013/EU
18
.
(19)
(20)
(21)
17
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for
den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af
forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115, 25.4.2013, s. 39).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 24).
DA
17
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
(22)
Med henblik på at bidrage til risikovurderingen bør det europæiske net af
transmissionssystemoperatører for gas (i det følgende benævnt "ENTSO for gas") i
samarbejde med Gaskoordinationsgruppen og det europæiske net af
elektricitetstransmissionssystemoperatører (i det følgende benævnt "ENTSO for
elektricitet") gennemføre EU-dækkende simuleringer svarende til de stresstest, der
blev gennemført i 2014.
For at sikre maksimalt beredskab med henblik på at undgå en forsyningsafbrydelse og
afbøde konsekvenserne heraf, såfremt en sådan alligevel finder sted, udarbejder de
kompetente myndigheder i en given region forebyggende handlingsplaner og
nødplaner efter at have hørt de interesserede parter. De regionale planer bør tage højde
for hver medlemsstats særlige forhold. De bør også tydeligt definere
naturgasvirksomhedernes og de kompetente myndigheders roller og ansvarsområder.
Nationale foranstaltninger bør sammensættes, så de tager fuldt højde for de regionale
foranstaltninger i de forebyggende handlingsplaner og i nødplanerne. De bør også
sammensættes således, at de tager højde for nationale risici på en sådan måde, at der
drages fuld fordel af de muligheder, som regionalt samarbejde giver. Planerne bør
have teknisk og operationel karakter, idet deres formål er at medvirke til at forhindre,
at en nødsituation opstår eller eskalerer, og at konsekvenserne af en sådan afbødes.
Planerne bør tage højde for elsystemernes sikkerhed og være i overensstemmelse med
energiunionens strategiske planlægning og rapporteringsværktøjer.
Naturgasvirksomhedernes og de kompetente myndigheders roller og ansvarsområder
bør derfor defineres præcist for at opretholde et velfungerende indre gasmarked, og
dette gælder navnlig i forbindelse med afbrydelser af forsyningen og i krisesituationer.
Sådanne roller og ansvarsområder bør fastlægges på en sådan måde, at der sikres
overholdelse af en tresidig tilgang, som først vil inddrage de relevante
naturgasvirksomheder og industrien, derefter medlemsstaterne på nationalt eller
regionalt niveau og derpå Unionen. Denne forordning bør sætte naturgasvirksomheder
og kunder i stand til at forlade sig på markedsmekanismer så længe som muligt, når
afbrydelser skal håndteres. Den bør imidlertid også fastsætte mekanismer, som kan
anvendes, når markederne alene ikke længere er i stand til på passende vis at håndtere
en afbrydelse af gasforsyningerne.
I tilfælde af en forsyningskrise bør alle markedsaktører gives tilstrækkelig mulighed
for at reagere på situationen med markedsbaserede foranstaltninger. Hvis puljen af
mulige markedsforanstaltninger er opbrugt, og de anvendte foranstaltninger stadig
ikke er tilstrækkelige, bør medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder træffe
foranstaltninger for at eliminere eller afbøde konsekvenserne af forsyningskrisen.
Hvis en medlemsstat planlægger at indføre ikke-markedsbaserede foranstaltninger, bør
disse ledsages af en beskrivelse af deres økonomiske virkninger. Dette sikrer, at
kunderne har de oplysninger om omkostningerne ved sådanne foranstaltninger, som de
har brug for, og at foranstaltningerne er gennemsigtige, særlig hvad angår deres andel
af gasprisen.
I marts 2015 efterlyste Det Europæiske Råd muligheder for frivillige mekanismer til
samling
af
efterspørgslen
i
fuld
overensstemmelse
med
Verdenshandelsorganisationens ("WTO's") og EU's konkurrenceregler. Dette vil gøre
det muligt for medlemsstaterne og naturgasvirksomhederne at udforske de potentielle
fordele ved fælles indkøb af gas som et middel til håndtering af situationer med
forsyningsmangel i overensstemmelse med disse regler.
(23)
(24)
(25)
(26)
(27)
DA
18
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0019.png
(28)
Foranstaltninger på efterspørgselssiden, såsom brændselsomlægning eller reducering
af gasforsyningen til store industrikunder i en rækkefølge, der er økonomisk effektiv,
kan komme til at spille en værdifuld rolle for energiforsyningssikkerheden, hvis de
kan anvendes hurtigt og reducere efterspørgslen betydeligt i tilfælde af en afbrydelse
af gasforsyningen. Der bør gøres mere for at fremme energieffektivitet, særlig hvor der
er behov for foranstaltninger på efterspørgselssiden. Der skal tages højde for den
miljømæssige indvirkning af enhver foreslået foranstaltning, hvad enten det er på
efterspørgsels- eller udbudssiden, idet der så vidt muligt foretrækkes foranstaltninger
med mindst mulig indvirkning på miljøet. Samtidig tages aspekter som
energiforsyningssikkerhed og konkurrencedygtighed i betragtning.
Ved udarbejdelsen og gennemførelsen af den forebyggende handlingsplan og
nødplanen bør de kompetente myndigheder altid tage hensyn til den sikre drift af
gassystemet på regionalt og nationalt niveau. De skal i disse planer behandle og
fastsætte de tekniske begrænsninger, der indvirker på nettets drift, herunder de
tekniske og sikkerhedsmæssige årsager, der kan begrunde en begrænsning af
strømmene i en nødsituation.
I visse dele af Unionen leveres der gas med lav brændværdi. Som følge af dens
karakteristika kan denne gas ikke anvendes i udstyr, der er beregnet til gas med høj
brændværdi. Det er imidlertid muligt at anvende gas med høj brændværdi i udstyr, der
er beregnet til gas med lav brændværdi, forudsat at gassen er blevet omdannet til gas
med lav brændværdi, f.eks. ved at tilføje nitrogen. De specifikke karakteristika for gas
med lav brændværdi bør behandles på nationalt og regionalt niveau og tages i
betragtning i forbindelse med risikovurderingen og de forebyggende handlings- og
nødplaner.
Det er nødvendigt at sikre påregneligheden af den foranstaltning, der skal træffes i en
nødsituation, så alle markedsdeltagerne har tilstrækkelig mulighed for at reagere og
også forberede sig på de pågældende omstændigheder. De kompetente myndigheder
bør derfor holde sig til deres nødplan. I behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde
bør de kunne træffe foranstaltninger, der afviger fra disse planer. Det er også vigtigt, at
nødsituationer offentliggøres på en mere gennemsigtig og forudsigelig måde.
Oplysninger om systemets balanceringsposition (den samlede status for
transmissionsnettet), som der er fastsat regler om i Kommissionens forordning (EU)
nr. 312/2014
19
, kan spille en vigtig rolle i denne henseende. Disse oplysninger bør
være tilgængelige i realtid for de kompetente myndigheder og for de nationale
regulerende myndigheder, såfremt sidstnævnte ikke er den kompetente myndighed.
De forebyggende handlingsplaner og nødplaner bør regelmæssigt ajourføres og
offentliggøres. De bør underkastes peer review. Peer review-processen gør det muligt
på et tidligt tidspunkt at opdage uoverensstemmelser og tiltag, der kan bringe andre
medlemsstaters forsyningssikkerhed i fare, og sikrer dermed, at planer for forskellige
regioner er forenelige med hinanden. Det gør det også muligt for medlemsstaterne at
udveksle bedste praksis.
For at sikre at nødplanerne altid er ajourførte og effektive, bør medlemsstaterne ind
imellem ajourføringerne af dem gennemføre test, idet der simuleres scenarier med
middel og højt stressniveau og reaktioner i realtid. De kompetente myndigheder bør
fremlægge testresultaterne for Gaskoordinationsgruppen.
Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 af 26. marts 2014 om en netregel for balancering af
gastransmissionsnet (EUT L 91 af 27.3.2014, s. 15).
(29)
(30)
(31)
(32)
(33)
19
DA
19
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0020.png
(34)
Med henblik på at fremme risikovurderingen og udarbejdelsen af de forebyggende
handlingsplaner og nødplaner samt peer review og Kommissionens vurdering heraf er
der behov for omfattende obligatoriske modeller, som dækker alle de risici, der skal
omfattes af risikovurderingen, og alle elementerne i de forebyggende handlingsplaner
og nødplaner.
For at fremme kommunikationen mellem medlemsstaterne og Kommissionen gives
der meddelelse om de forebyggende handlingsplaner, nødplanerne og alle andre
dokumenter og oplysninger, der er omfattet af denne forordning, ved brug af et
standardiseret elektronisk anmeldelsessystem.
Stresstesten fra oktober 2014 viste, at der er brug for solidaritet for at sikre
forsyningssikkerheden i hele Unionen og for at holde de samlede omkostninger på et
minimum. Hvis en medlemsstat erklærer en nødsituation, bør der anvendes en todelt
tilgang for at styrke solidariteten. Først bør alle de medlemsstater, der har indført en
højere forsyningsstandard, reducere denne til standardværdier for at gøre markedet
mere likvidt. Såfremt dette første tiltag ikke tilvejebringer den nødvendige forsyning,
bør nabomedlemsstaterne iværksætte yderligere foranstaltninger, også selv om der
ikke er tale om en nødsituation, for at sikre forsyningen til privatkunder, kunder, der
leverer væsentlige sociale tjenester, og fjernvarmeinstallationer i den medlemsstat, der
står i en nødsituation. Medlemsstaterne bør præcisere og beskrive detaljerne i disse
solidaritetsforanstaltninger i deres nødplaner og sikre en rimelig og ligelig
kompensation til naturgasvirksomhederne.
Den europæiske solidaritet bør også om nødvendigt tage form af
civilbeskyttelsesbistand, som ydes af Unionen og dens medlemsstater. Denne bistand
bør lettes og koordineres af Unionens civilbeskyttelsesmekanisme, som er indført ved
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU
20
, der sigter mod at styrke
samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne samt koordineringen på
civilbeskyttelsesområdet for at gøre forebyggelsen, beredskabet og indsatsen i tilfælde
af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer mere effektiv.
Med henblik på at vurdere forsyningssikkerhedssituation for en given medlemsstat,
region eller for Unionen, er adgangen til de relevante oplysninger afgørende.
Medlemsstaterne og Kommissionen har navnlig brug for regelmæssigt at få
oplysninger fra naturgasvirksomhederne om de primære parametre for gasforsyningen,
idet disse danner grundlaget for udformningen af forsyningssikkerhedspolitikkerne.
Under behørigt begrundede omstændigheder, og uanset om der er erklæret en
nødsituation, bør det også være muligt at få adgang til de yderligere oplysninger, der
måtte være nødvendige for at kunne vurdere den samlede gasforsyningssituation.
Disse yderligere oplysninger vil typisk omfatte andre oplysninger om leveringen af
gas end priser, f.eks. minimums- og maksimumsgasmængder, leveringssteder eller
forsyningsmarginer. Der bør f.eks. kunne anmodes om disse oplysninger, hvis der
opstår ændringer i gasforsyningsmønstret til en eller flere givne købere i en
medlemsstat, som ikke ville være at forvente, hvis markedet fungerede normalt, og
som potentielt kan have indflydelse på gasforsyningen i Unionen eller dele af
Unionen.
I marts 2015 konkluderede Det Europæiske Råd, at gasforsyningskontrakter med
leverandører fra tredjelande bør gøres mere gennemsigtige og kompatible med
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 24).
(35)
(36)
(37)
(38)
(39)
20
DA
20
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
Unionens bestemmelser om energiforsyningssikkerhed. I denne kontekst bør en
effektiv og målrettet mekanisme, der fremmer medlemsstaternes adgang til vigtige
gasforsyningskontrakter, sikre en omfattende vurdering af de relevante risici, der kan
føre til en afbrydelse af forsyningen eller gribe forstyrrende ind i de afbødende
foranstaltninger, såfremt der alligevel opstår en krise. I henhold til denne mekanisme
bør visse vigtige gasforsyningskontrakter automatisk meddeles medlemsstaterne straks
efter deres indgåelse. Enhver forpligtelse til automatisk at give meddelelse om
kontrakter bør være forholdsmæssig. Anvendes denne forpligtelse på kontrakter
mellem en leverandør og en køber, der dækker 40 % af det nationale marked, rammes
den rette balance, for så vidt angår lønsom administration, samtidig med at der
fastsættes en klar forpligtelse for markedsdeltagerne. Dette betyder ikke, at andre
gasforsyningskontrakter ikke er relevante for forsyningssikkerheden. Derfor bør
medlemsstaterne have ret til at anmode om andre kontrakter, der kan påvirke en
medlemsstats, en regions eller Unionens forsyningssikkerhed negativt. Kommissionen
bør have samme adgang til gasforsyningskontrakterne som medlemsstaterne, eftersom
det er dens opgave at vurdere, om de forebyggende handlingsplaner og nødplaner er
ensartede og effektive nok i forhold til de risici, der truer forsyningssikkerheden på
nationalt, regionalt og EU-niveau. Kommissionen kan anmode medlemsstaterne om at
ændre planerne for at tage højde for oplysningerne i kontrakterne. Forretningsmæssigt
følsomme oplysninger bør sikres. Forbedret adgang til oplysninger om
handelskontrakter bør ikke have indvirkning på Kommissionens fortløbende
bestræbelser på at overvåge gasmarkedet, og Kommissionen bør gribe ind, hvis der
konstateres brud på EU-lovgivningen. Bestemmelserne i denne forordning bør ikke
berøre Kommissionens ret til at anlægge traktatbrudssøgsmål i overensstemmelse med
artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og til at
håndhæve konkurrencereglerne, herunder statsstøttereglerne.
(40)
Gaskoordinationsgruppen bør fungere som Kommissionens rådgiver og bistå med
koordineringen af forsyningssikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af en nødsituation på
EU-niveau. Den bør også overvåge, om de foranstaltninger, der træffes i medfør af
denne forordning, er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, herunder ensartetheden af de
forebyggende handlingsplaner og nødplaner, der udarbejdes af forskellige regioner og
underkastes peer review.
Et af Unionens mål er at styrke Energifællesskabet, hvilket vil sikre en effektiv
gennemførelse af Unionens energilovgivning og reform af energimarkedet samt
fremme investeringer i energisektoren, idet Unionens og Energifællesskabets
energimarkeder bliver mere integrerede. Dette indebærer også indførelsen af fælles
krisestyring, idet der foreslås forebyggende handlingsplaner og nødplaner på regionalt
niveau, som inkluderer de kontraherende parter i Energifællesskabet. Kommissionens
meddelelse fra oktober 2014 om det europæiske gassystems modstandsdygtighed på
kort sigt henviser desuden til behovet for at anvende det indre energimarkeds regler på
energistrømme mellem EU's medlemsstater og de kontraherende parter i
Energifællesskabet. For at sikre en effektiv krisestyring på grænserne mellem EU's
medlemsstater og de kontraherende parter i Energifællesskabet bør de nødvendige
ordninger i henhold til vedtagelsen af en fælles akt derfor fastlægges på en sådan
måde, at et specifikt samarbejde med en enkelt kontraherende part i
Energifællesskabet kan gennemføres, så snart de nødvendige gensidige bestemmelser
er behørigt indført.
Da gasforsyninger fra tredjelande er centrale for Unionens gasforsyningssikkerhed,
bør Kommissionen koordinere foranstaltninger angående tredjelande, samarbejde med
(41)
(42)
DA
21
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
leverandør- og transitlande om ordninger, der kan imødegå krisesituationer, og sikre,
at der opretholdes en stabil gasforsyning til Unionen. Kommissionen bør kunne
indsætte en udrykningsenhed i krisesituationer med henblik på at overvåge
gasstrømme til Unionen i samråd med de berørte tredjelande og, i tilfælde af en krise
som følge af problemer i et tredjeland, fungere som mægler og formidler.
(43)
Hvis der findes pålidelige oplysninger om en situation uden for Unionen, som truer
forsyningssikkerheden i en eller flere medlemsstater, og som kan udløse en tidlig
varslingsmekanisme, der omfatter Unionen og et tredjeland, bør Kommissionen straks
underrette Gaskoordinationsgruppen, og Unionen bør derpå træffe passende
foranstaltninger for at forsøge at afbøde situationen.
Medlemsstater, der handler på egen hånd, kan ikke i tilstrækkelig grad opfylde målet
for denne forordning, dvs. garantere en sikker gasforsyning i Unionen. På grund af
foranstaltningens omfang eller virkninger kan målet bedre nås på EU-niveau. Unionen
kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
For at sikre en hurtig reaktion fra Unionen på ændrede omstændigheder i forbindelse
med gasforsyningssikkerheden bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændring af regioner og modeller for
risikovurderinger og planer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante
dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
Forordning (EU) nr. 994/2010 bør ophæves. For at undgå at der opstår et tomrum, bør
de forebyggende handlingsplaner og nødplaner, der er udarbejdet i henhold til
forordning (EU) nr. 994/2010, fortsat gælde, indtil de nye forebyggende
handlingsplaner og nødplaner, der udarbejdes i henhold til nærværende forordning er
vedtaget for første gang.
(44)
(45)
(46)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes bestemmelser med henblik på beskyttelse af
gasforsyningssikkerheden ved at sikre, at det indre marked for naturgas (i det følgende
benævnt "gas") fungerer hensigtsmæssigt og uafbrudt, ved at gøre det muligt at træffe
ekstraordinære foranstaltninger, der skal implementeres, når markedet ikke længere kan
levere de påkrævede gasforsyninger, og ved klart at definere og fordele ansvarsområderne, for
såvel forebyggende foranstaltninger som konkrete afbrydelser af forsyningen, mellem
naturgasvirksomhederne, medlemsstaterne og Unionen. Ved denne forordning fastsættes også
gennemsigtige og solidariske mekanismer med henblik på koordinering, planlægning og
reaktion på en nødsituation på medlemsstatsniveau, regionalt niveau eller EU-niveau.
DA
22
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
1610090_0023.png
Artikel 2
Definitioner
Definitionerne i artikel 2 i direktiv (EF) 2009/73/EF
21
og artikel 2 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 715/2009
22
gælder også i denne forordning.
Derudover gælder følgende definitioner:
1)
"beskyttede kunder": alle privatkunder, som er tilsluttet et gasdistributionsnet,
og derudover, hvis den pågældende medlemsstat træffer beslutning herom, en
eller flere af følgende:
a)
små og mellemstore virksomheder, hvis de er tilsluttet et
gasdistributionsnet, og væsentlige sociale tjenester, hvis de er tilsluttet et
gasdistributions- eller transmissionsnet, og forudsat at sådanne
virksomheder eller tjenester tilsammen ikke udgør mere end 20 % af det
samlede årlige gasforbrug i medlemsstaten
fjernvarmeinstallationer i det omfang de leverer varme til privatkunder
eller til de i litra a) omhandlede virksomheder eller tjenester, forudsat at
disse installationer ikke kan skifte til andre brændstoffer og er tilsluttet et
gasdistributions- eller transmissionsnet
b)
2)
3)
"væsentlig social tjeneste": sundhedstjenester, beredskabstjenester eller
sikkerhedstjenester
"national regulerende myndighed": en national regulerende myndighed, der er
udpeget i henhold til artikel 39, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF.
Artikel 3
Ansvaret for gasforsyningssikkerheden
1.
Gasforsyningssikkerheden er et fælles ansvar, som påhviler naturgasvirksomhederne,
medlemsstaterne, navnlig via deres kompetente myndigheder, og Kommissionen
inden for deres respektive aktivitets- og kompetenceområder.
Hver medlemsstat udpeger en national offentlig myndighed på regeringsplan eller en
national regulerende myndighed som sin kompetente myndighed, som skal sikre
gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning. De
kompetente myndigheder samarbejder om gennemførelsen af denne forordning.
Medlemsstaterne kan give den kompetente myndighed mulighed for at uddelegere
specifikke opgaver, der er fastsat i denne forordning, til andre organer. Uddelegerede
opgaver varetages under den kompetente myndigheds tilsyn og specificeres i de i
artikel 7 omhandlede planer. Kompetencen til at erklære de i artikel 10, stk. 1,
omhandlede kriseniveauer kan kun uddelegeres til en offentlig myndighed.
Hver medlemsstat underretter straks Kommissionen om navnet på den kompetente
myndighed og om enhver ændring i den henseende. Hver medlemsstat offentliggør
navnet på den kompetente myndighed.
2.
3.
21
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for
adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af
14.8.2009, s. 36).
DA
23
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
4.
Når den kompetente myndighed gennemfører foranstaltningerne i denne forordning,
fastlægger den de forskellige aktørers rolle og ansvarsområder på en sådan måde, at
der sikres overholdelse af en tresidig tilgang, som først vil inddrage de relevante
naturgasvirksomheder og industrien, derefter medlemsstaterne på nationalt eller
regionalt niveau og derpå Unionen.
Kommissionen koordinerer, hvis det er relevant, de kompetente myndigheders
foranstaltninger på regionalt niveau og EU-niveau som fastsat i denne forordning
bl.a. i kraft af Gaskoordinationsgruppen, jf. artikel 14, eller krisestyringsgruppen, jf.
artikel 11, stk. 4, navnlig i tilfælde af en nødsituation på regionalt niveau eller EU-
niveau, jf. artikel 11, stk. 1.
Foranstaltningerne, der er beskrevet i de forebyggende handlingsplaner og
nødplanerne, hvormed forsyningssikkerheden skal opretholdes, skal beskrives i
detaljer, være gennemsigtige, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og
kontrollerbare, må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller den effektive
funktion af det indre gasmarked og må ikke bringe gasforsyningen i andre
medlemsstater eller i Unionen som helhed i fare.
Sammensætningen af regioner med henblik på regionalt samarbejde som omhandlet i
denne forordning foretages ud fra følgende kriterier:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
geografisk nærhed
eksisterende og planlagte sammenkoblinger og sammenkoblingskapaciteten
mellem medlemsstaterne samt forsyningsmønstret
muligheden for at samle ressourcerne og balancere risiciene for gasforsyningen
i den pågældende region
markedets udvikling og modenhed
et overkommeligt antal medlemsstater pr. region
så vidt det er muligt, eksisterende regionale samarbejdsstrukturer.
5.
6.
7.
Listen over regioner og deres sammensætning findes i bilag I.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 18 vedrørende ændringer til bilag I ud fra kriterierne i
første afsnit af dette stykke, såfremt omstændighederne nødvendiggør en ændring af
en region.
Artikel 4
Infrastrukturstandard
1.
Hver enkelt medlemsstat eller, hvis en medlemsstat beslutter det, dennes kompetente
myndighed sikrer, at de nødvendige foranstaltninger er truffet således, at hvis der
indtræffer en afbrydelse af den største enkeltstående gasinfrastruktur, er den tekniske
kapacitet i den resterende infrastruktur, som er fastsat i henhold til N-1-formlen som
foreskrevet i bilag II, punkt 2, i stand til, uden at det berører denne artikels stk. 2, at
dække det beregnede områdes samlede gasefterspørgsel i løbet af en dag med
usædvanlig stor gasefterspørgsel, hvilket forekommer med en statistisk
sandsynlighed en gang hvert tyvende år. Dette berører ikke systemoperatørernes
ansvar
for
at
foretage
de
tilsvarende
investeringer
og
transmissionssystemoperatørernes forpligtelser i henhold til direktiv 2009/73/EF og
forordning (EF) nr. 715/2009.
DA
24
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
2.
Forpligtelsen til at sikre, at den resterende infrastruktur har den tekniske kapacitet til
at dække den samlede gasefterspørgsel som omhandlet i stk. 1 anses også for opfyldt,
hvis den kompetente myndighed i den forebyggende handlingsplan dokumenterer, at
der med passende markedsbaserede foranstaltninger på efterspørgselssiden i
tilstrækkelig grad og rettidigt kan kompenseres for en afbrydelse af forsyningerne.
Formlen i bilag II, punkt 4 anvendes til dette formål.
Hvis det er relevant ifølge den i artikel 6 omhandlede risikovurdering, kan de
kompetente myndigheder i nabomedlemsstaterne aftale at opfylde forpligtelsen i
denne artikels stk. 1 i fællesskab. I så fald fremlægger de kompetente myndigheder
beregningen af N-1-formlen i den forebyggende handlingsplan sammen med en
redegørelse for, hvordan de aftalte ordninger opfylder denne forpligtelse. Bilag II,
punkt 5, finder anvendelse.
Transmissionssystemoperatørerne muliggør permanent fysisk kapacitet til transport
af gas i begge retninger (i det følgende benævnt "tovejskapacitet") på alle
sammenkoblingslinjer mellem medlemsstaterne, undtaget:
a)
b)
på forbindelser til produktionsfaciliteter, LNG-faciliteter og distributionsnet,
eller
hvis der er indrømmet en undtagelse fra denne forpligtelse.
3.
4.
Bilag III finder anvendelse på den procedure, der skal muliggøre eller forbedre
permanent tovejskapacitet på en sammenkoblingslinje, og på proceduren for
opnåelse eller forlængelse af en undtagelse fra denne forpligtelse.
5.
De nationale regulerende myndigheder skal tage hensyn til de effektivt afholdte
omkostninger, som påløber ved at opfylde forpligtelsen i stk. 1, og de omkostninger,
der påløber ved at sikre permanent tovejskapacitet, for at give passende incitamenter,
når der fastsættes eller godkendes tariffer eller metodologier på en gennemsigtig og
detaljeret måde i overensstemmelse med artikel 41, stk. 8, i direktiv 2009/73/EF og
artikel 13 i forordning (EF) nr. 715/2009.
I det omfang en investering, der muliggør eller forbedrer permanent tovejskapacitet,
ikke kræves af markedet, og hvis denne investering medfører omkostninger i mere
end én medlemsstat eller i én medlemsstat til fordel for en anden medlemsstat,
træffer de nationale regulerende myndigheder i alle berørte medlemsstater i
fællesskab beslutning om fordelingen af omkostningerne, inden der træffes
beslutning om investeringer. Fordelingen af omkostningerne skal navnlig tage
hensyn til fordelene ved investeringer i infrastruktur i forhold til den øgede
forsyningssikkerhed for de pågældende medlemsstater og til investeringer, der
allerede er foretaget i den omhandlede infrastruktur.
Den kompetente myndighed sikrer, at ny transmissionsinfrastruktur bidrager til
forsyningssikkerheden ved at udvikle et veltilsluttet net, herunder, hvis det er
relevant, ved hjælp af et tilstrækkeligt antal grænseoverskridende indgangs- og
udgangspunkter i henhold til markedets efterspørgsel og de påpegede risici. Den
kompetente myndighed vurderer i forbindelse med risikovurderingen, om der findes
interne flaskehalse, hvorvidt den nationale indgangskapacitet og infrastruktur,
navnlig i transmissionsnettet, er i stand til at tilpasse de nationale og
grænseoverskridende gasstrømme til det i risikovurderingen påpegede scenario for
afbrydelse af den største enkeltstående gasforsyningsinfrastruktur på nationalt niveau
og den største enkeltstående gasforsyningsinfrastruktur af fælles interesse for den
region, der er omhandlet i risikovurderingen.
6.
7.
DA
25
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
8.
Som en undtagelse fra stk. 1 i denne artikel er Luxembourg, Slovenien og Sverige
ikke bundet af, men skal tilstræbe at opfylde forpligtelsen i nævnte stykke, samtidig
med at gasforsyningerne til beskyttede kunder sikres i overensstemmelse med artikel
5. Denne undtagelse er anvendelig, så længe:
a)
for så vidt angår Luxembourg: det har mindst to sammenkoblingspunkter med
andre medlemsstater ved mindst to forskellige forsyningskilder og ingen
gaslagerfaciliteter på sit område
for så vidt angår Slovenien: det har mindst to sammenkoblingspunkter med
andre medlemsstater ved mindst to forskellige forsyningskilder og hverken
gaslagerfaciliteter eller en LNG-facilitet på sit område
for så vidt angår Sverige: det har ingen gastransit til andre medlemsstater på sit
område, et årligt indenlandsk gasforbrug på mindre end 2 Mtoe, og gas udgør
mindre end 5 % af det totale primære energiforbrug.
b)
c)
Luxembourg, Slovenien og Sverige sikrer på en gennemsigtig, detaljeret og ikke-
diskriminerende måde regelmæssige markedstest af investeringer i infrastruktur og
offentliggør resultaterne af disse test. De underretter Kommissionen om enhver
ændring, for så vidt angår betingelserne i nævnte afsnit. Den i første afsnit fastsatte
undtagelse ophører med at finde anvendelse, hvis mindst en af disse betingelser ikke
er opfyldt.
Luxembourg, Slovenien og Sverige sender senest den 3. december 2018
Kommissionen en rapport, der beskriver situationen med hensyn til de i nævnte afsnit
fastsatte respektive betingelser og udsigten til at opfylde forpligtelsen i stk. 1, under
hensyntagen til den økonomiske virkning af opfyldelsen af infrastrukturstandarden,
resultaterne af testen af gasmarkedet og udviklingen på gasmarkedet samt
infrastrukturprojekterne i området. På grundlag af rapporten, og såfremt de
respektive betingelser i første afsnit stadig er opfyldt, kan Kommissionen beslutte, at
undtagelsen fortsat kan finde anvendelse i yderligere fire år. I tilfælde af en positiv
afgørelse gentages proceduren i dette afsnit efter fire år.
Artikel 5
Forsyningsstandard
1.
Den kompetente myndighed kræver, at naturgasvirksomheder, som den udpeger,
træffer foranstaltninger for at sikre gasforsyningen til medlemsstatens beskyttede
kunder i hvert af følgende tilfælde:
a)
b)
ved ekstreme temperaturer i en spidsbelastningsperiode på syv dage, der
forekommer med en statistisk sandsynlighed en gang hvert tyvende år
i en hvilken som helst periode på mindst 30 dage med usædvanlig stor
gasefterspørgsel, der forekommer med en statistisk sandsynlighed en gang
hvert tyvende år
i en periode på mindst 30 dage i tilfælde af en afbrydelse af den største
enkeltstående gasforsyningsinfrastruktur under gennemsnitlige vinterforhold.
c)
Senest den 31. marts 2017 fremsender medlemsstaterne deres definition af
beskyttede kunder, forbrugsomfanget for beskyttede kunder og deres procentandel af
det samlede årlige gasforbrug i medlemsstaten til Kommissionen. Hvis en
medlemsstat i sin definition af beskyttede kunder, inkluderer de i artikel 2, stk. 1,
litra a) eller b) omhandlede kategorier, angiver den i sin meddelelse til
DA
26
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
Kommissionen forbrugsomfanget for kunder i disse kategorier og hver af disse
kundegruppers procentandel af det samlede årlige gasforbrug.
Den kompetente myndighed udpeger de i første afsnit omhandlede
naturgasvirksomheder og anfører dem i den forebyggende handlingsplan. Alle nye
planlagte foranstaltninger til sikring af forsyningsstandarden skal efterkomme
proceduren i artikel 8, stk. 4.
Medlemsstaterne kan opfylde forpligtelsen i første afsnit ved at erstatte gas med en
anden energikilde, i det omfang der opnås samme niveau af beskyttelse.
2.
En forhøjet forsyningsstandard, som går ud over perioden på 30 dage i stk. 1, litra b)
og c), eller enhver anden forpligtelse, som er pålagt under henvisning til
gasforsyningssikkerheden, skal være baseret på den i artikel 6 omhandlede
risikovurdering, skal afspejles i den forebyggende handlingsplan, og:
a)
b)
skal overholde bestemmelserne i artikel 3, stk. 6
må ikke indvirke negativt på en medlemsstats evne til at forsyne sine
beskyttede kunder i overensstemmelse med denne artikel i tilfælde af en
nødsituation på nationalt niveau, regionalt niveau eller EU-niveau, og
skal opfylde de i artikel 11, stk. 5, fastsatte kriterier i tilfælde af en nødsituation
på regionalt niveau eller EU-niveau.
c)
Den forebyggende handlingsplan skal indeholde en redegørelse for de i første afsnit
omhandlede foranstaltningers overholdelse af betingelserne i samme afsnit.
Derudover skal alle nye foranstaltninger som omhandlet i første afsnit efterkomme
proceduren i artikel 8, stk. 4.
3.
Ved udløbet af de perioder, der er fastsat af den kompetente myndighed i
overensstemmelse med stk. 1 og 2, eller under forhold, der er værre end de i stk. 1
fastsatte, bestræber den kompetente myndighed og naturgasvirksomhederne sig på så
vidt muligt at opretholde gasforsyningen, navnlig til beskyttede kunder.
De forpligtelser, der pålægges naturgasvirksomheder for at opfylde de i denne artikel
fastsatte forsyningsstandarder, skal være ikke-diskriminerende og må ikke påføre
disse virksomheder en urimelig byrde.
Naturgasvirksomhederne har lov til, hvor dette er relevant, at opfylde deres
forpligtelser i henhold til denne artikel på regionalt niveau eller EU-niveau. Den
kompetente myndighed må ikke kræve, at de i denne artikel fastsatte standarder skal
opfyldes udelukkende med infrastruktur, som findes inden for dens område.
Den kompetente myndighed sikrer, at betingelserne for forsyning til beskyttede
kunder fastsættes, uden at disse berører virkemåden af det indre energimarked, og til
en pris, som er i overensstemmelse med forsyningens markedsværdi.
Artikel 6
Risikovurdering
1.
De kompetente myndigheder i hver region, jf. bilag I, udarbejder i fællesskab en
vurdering på regionalt niveau af alle de risici, der måtte være for
gasforsyningssikkerheden. Vurderingen skal omfatte alle relevante risici såsom
naturkatastrofer, teknologiske, kommercielle, sociale, politiske og andre relevante
risici. Risikovurderingen udarbejdes:
4.
5.
6.
DA
27
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
a)
under anvendelse af de standarder, der er fastsat i artikel 4 og 5.
Risikovurderingen beskriver beregningen af N-1-formlen på nationalt niveau
og omfatter beregningen af N-1-formlen på regionalt niveau.
Risikovurderingen skal også omfatte de anvendte forudsætninger, inklusive for
beregningen af N-1-formlen på regionalt niveau og de oplysninger, der er
nødvendige for denne beregning. Beregningen af N-1-formlen på nationalt
niveau ledsages af en simulering af afbrydelsen af den største enkeltstående
infrastruktur, hvortil der anvendes en hydraulisk model, og en beregning af N-
1-formlen under hensyntagen til et gaslagerniveau på henholdsvis 30 % og
100 % af den samlede kapacitet
under hensyntagen til alle relevante nationale og regionale omstændigheder,
navnlig markedets størrelse, nettets konfiguration, faktiske strømme, herunder
udstrømning fra de berørte medlemsstater, muligheden for fysiske gasstrømme
i begge retninger, herunder det potentielle behov for deraf følgende styrkelse af
transmissionssystemet, tilstedeværelsen af produktions- og lagerkapacitet,
gassens rolle i energimikset, navnlig med hensyn til fjernvarme- og
elproduktion og til driften af industrivirksomheder, samt sikkerhed og
gaskvalitet
med en simulering af forskellige scenarier med usædvanlig stor
gasefterspørgsel og afbrydelse af forsyningen under hensyntagen til det
historiske forløb, sandsynlighed, hyppighed og varigheden af deres opståen og
en vurdering af de sandsynlige konsekvenser, herunder:
i)
afbrydelse af den infrastruktur, der er relevant for forsyningssikkerheden,
navnlig transmissionsinfrastrukturer, lagre eller LNG-terminaler,
herunder den største enkeltstående infrastruktur, der er udvalgt til
beregningen af N-1-formlen, og
afbrydelse af forsyningen fra tredjelandsleverandører samt i givet fald
geopolitiske risici
b)
c)
ii)
d)
med påvisning af risiciene fra samspillet og vekselvirkningerne mellem
medlemsstaterne i regionen og, hvis det er relevant, med andre medlemsstater,
herunder bl.a. sammenkoblinger, grænseoverskridende forsyninger,
grænseoverskridende adgang til lagerfaciliteter og tovejskapacitet
under hensyntagen til den maksimale sammenkoblingskapacitet ved hvert
indgangs- og udgangspunkt ved grænsen og lagerpåfyldningsniveauerne.
e)
2.
De kompetente myndigheder i hver region bliver enige om en samarbejdsmekanisme
til udarbejdelse af risikovurderingen inden den i stk. 5 i denne artikel fastsatte frist.
De kompetente myndigheder rapporterer til Gaskoordinationsgruppen om den aftalte
samarbejdsmekanisme til udarbejdelse af risikovurderingen senest 18 måneder inden
fristen for vedtagelsen af risikovurderingen eller ajourføringer af risikovurderingen.
Kommissionen kan have en rolle som formidler i den overordnede forberedelse af
risikovurderingen, navnlig hvad angår oprettelsen af samarbejdsmekanismen. Hvis
de kompetente myndigheder i en region ikke bliver enige om en
samarbejdsmekanisme, kan Kommissionen foreslå en samarbejdsmekanisme for den
pågældende region.
Inden for rammerne af den aftalte samarbejdsmekanisme videregiver og ajourfører
hver kompetent myndighed senest et år før fristen for meddelelsen af
risikovurderingen alle de nationale oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen
DA
28
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
af risikovurderingen, navnlig de der er nødvendige for simuleringen af de forskellige
scenarier i stk. 1, litra c).
3.
Risikovurderingen udarbejdes i overensstemmelse med modellen i bilag IV.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 18 vedrørende ændringer af disse modeller.
Naturgasvirksomhederne, industrielle gaskunder, de relevante organisationer, som
repræsenterer private og industrielle gaskunders interesser, såvel som
medlemsstaterne og den nationale regulerende myndighed, for så vidt den ikke er den
kompetente myndighed, samarbejder med de kompetente myndigheder og
fremsender på anmodning alle nødvendige oplysninger til brug for risikovurderingen.
Når alle medlemsstaterne i regionen er nået til enighed om risikovurderingen,
meddeles denne Kommissionen for første gang senest den 1. september 2018.
Risikovurderingen ajourføres hvert fjerde år, medmindre forholdene begrunder
hyppigere ajourføringer. Risikovurderingen skal tage hensyn til de fremskridt, der
gøres med de investeringer, der er nødvendige for at opfylde den i artikel 4 fastsatte
infrastrukturstandard og de landespecifikke vanskeligheder, der er opstået i
forbindelse med gennemførelsen af nye alternative løsninger. Den bør også bygge på
erfaringerne fra simuleringen af de i artikel 9, stk. 2, omhandlede nødplaner.
Senest den 1. november 2017 gennemfører ENTSO for gas en EU-dækkende
simulering af scenarier, der omfatter forsynings- og infrastrukturafbrydelser.
Scenarierne fastlægges af ENTSO for gas, der hører Gaskoordinationsgruppen. De
kompetente myndigheder fremsender de oplysninger, der er nødvendige for
gennemførelsen
af
simuleringerne
til
ENTSO
for
gas,
herunder
spidsbelastningsværdier,
produktionskapacitet
og
foranstaltninger
på
efterspørgselssiden. De kompetente myndigheder tager højde for resultaterne af
simuleringerne, når de udarbejder risikovurderingerne, de forebyggende
handlingsplaner og nødplanerne. De EU-dækkende simuleringer af scenarier, der
omfatter forsynings- og infrastrukturafbrydelser, ajourføres hvert fjerde år,
medmindre forholdene begrunder hyppigere ajourføringer.
Artikel 7
Udarbejdelse af forebyggende handlingsplaner og nødplaner
1.
Efter høring af naturgasvirksomhederne, de relevante organisationer, som
repræsenterer private og industrielle gaskunders interesser, inklusive de relevante
elproducenter, og de nationale regulerende myndigheder, for så vidt denne ikke er
den kompetente myndighed, udarbejder de kompetente myndigheder i hver region, jf.
bilag I, i fællesskab:
a)
en forebyggende handlingsplan med foranstaltninger, som skal vedtages for at
eliminere eller afbøde de påpegede risici i regionen, herunder risici der
udelukkende har en national dimension, i overensstemmelse med de
risikovurderinger, der er udarbejdet i medfør af artikel 6 og i overensstemmelse
med artikel 8, og
en nødplan med foranstaltninger, som skal træffes for at eliminere eller afbøde
konsekvenserne af en afbrydelse af gasforsyningen i regionen, herunder risici
der udelukkende har en national dimension, i overensstemmelse med artikel 9.
4.
5.
6.
b)
DA
29
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
2.
De kompetente myndigheder i hver region bliver enige om en samarbejdsmekanisme
tilstrækkeligt på forhånd til, at der er tid til at udarbejde planerne og give meddelelse
om dem samt om ajourførte planer.
De foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne eliminere eller afbøde risici, der
udelukkende har en national dimension, og de foranstaltninger, der skal træffes for at
eliminere og afbøde konsekvenserne af begivenheder, der som følge af deres
begrænsede omfang, kun skal håndteres på nationalt niveau, udarbejdes af hver
enkelt kompetent myndighed i regionen og medtages i den plan, der udarbejdes på
regionalt niveau. Sådanne nationale foranstaltninger må ikke på nogen måde hindre
effektiviteten af foranstaltninger på regionalt niveau. Hver kompetent myndighed
udpeger også områder, der er egnede til regionalt samarbejde og mulige fælles
foranstaltninger. De nationale foranstaltninger og forslagene til regionalt samarbejde
udveksles med de andre kompetente myndigheder i regionen et år før fristen for
meddelelse af planerne.
De kompetente myndigheder rapporterer regelmæssigt til Gaskoordinationsgruppen
om fremskridtene med udarbejdelsen og vedtagelsen af de forebyggende
handlingsplaner og nødplanerne. De kompetente myndigheder rapporterer navnlig til
Gaskoordinationsgruppen om den aftalte samarbejdsmekanisme senest 18 måneder
inden fristen for vedtagelsen af planerne eller ajourføringer af planerne.
Kommissionen kan have en rolle som formidler i den overordnede forberedelse af
planerne, navnlig hvad angår oprettelsen af samarbejdsmekanismen. Hvis de
kompetente myndigheder i en region ikke bliver enige om en samarbejdsmekanisme,
kan Kommissionen foreslå en samarbejdsmekanisme for den pågældende region. De
sikrer regelmæssig overvågning af gennemførelsen af sådanne planer.
3.
Den forebyggende handlingsplan og nødplanen udarbejdes i overensstemmelse med
modellerne i bilag V. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 18 vedrørende ændringer af disse modeller.
De forebyggende handlingsplaner og nødplaner vedtages af alle medlemsstaterne i
regionen samt offentliggøres og meddeles Kommissionen senest den 1. marts 2019.
Denne meddelelse gives, så snart planerne er vedtaget af alle medlemsstaterne i
regionen. Kommissionen underretter Gaskoordinationsgruppen om, at den har fået
meddelelse om planerne og offentliggør dem på sit websted.
Senest fire måneder efter modtagelsen af de kompetente myndigheders meddelelse
vurderer Kommissionen planerne under behørigt hensyntagen til den gennemførte
peer review og de synspunkter, som Gaskoordinationsgruppen har givet udtryk for.
Bilag VI finder anvendelse på proceduren for peer review.
Kommissionen afgiver en udtalelse til de kompetente myndigheder i regionen med
en henstilling om at revidere den relevante forebyggende handlingsplan eller
nødplan, hvis det vurderes, at planen enten:
a)
b)
c)
d)
ikke effektivt kan afbøde de risici, der er påpeget i risikovurderingen
ikke stemmer overens med de vurderede risikoscenarier eller med planerne i en
anden region
kan forvride konkurrencen eller hindre et velfungerende indre energimarked
ikke overholder bestemmelserne i denne forordning eller andre bestemmelser i
EU-lovgivningen, eller
4.
5.
DA
30
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
e)
6.
bringer gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller i Unionen som
helhed i fare.
Senest tre måneder efter meddelelsen af Kommissionens udtalelse, jf. stk. 4,
meddeler de pågældende kompetente myndigheder Kommissionen den ændrede plan
eller oplyser Kommissionen om grundene til, at de ikke er indforstået med
henstillingerne.
I tilfælde af uenighed kan Kommissionen inden for tre måneder efter de kompetente
myndigheders svar træffe afgørelse om at ændre den relevante plan. De kompetente
myndigheder vedtager og offentliggør planen senest tre måneder efter meddelelsen af
Kommissionens afgørelse.
7.
8.
Forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt.
De forebyggende handlingsplaner og nødplaner, der er udarbejdet i henhold til
forordning (EU) nr. 994/2010, og som er behørigt ajourført, gælder fortsat, indtil de i
stk. 1 omhandlede forebyggende handlingsplaner og nødplaner er fastlagt for første
gang.
Artikel 8
De forebyggende handlingsplaners indhold
1.
Den forebyggende handlingsplan skal indeholde:
a)
b)
c)
resultaterne af risikovurderingen og et resumé af de vurderede scenarier, jf.
artikel 6, stk. 1, litra c)
definitionen af beskyttede kunder for hver medlemsstat i regionen samt de i
artikel 5, stk. 1, andet afsnit, omhandlede oplysninger
de foranstaltninger, mængder og kapaciteter, der er nødvendige for at opfylde
infrastruktur- og forsyningsstandarderne i hver medlemsstat i regionen, jf.
artikel 4 og 5, herunder, når det er relevant, det omfang, hvori foranstaltninger
på efterspørgselssiden tilstrækkeligt kan kompensere rettidigt for en afbrydelse
af forsyningen, jf. artikel 4, stk. 2, udpegelsen af den største enkeltstående
gasinfrastruktur af fælles interesse i tilfælde af anvendelse af artikel 4, stk. 3,
de nødvendige gasmængder pr. kategori af beskyttede kunder og pr. scenario,
jf. artikel 5, stk. 1, enhver forhøjet forsyningsstandard, jf. artikel 5, stk. 2,
herunder en redegørelse for overholdelse af betingelserne i artikel 5, stk. 2, og
en beskrivelse af en mekanisme til midlertidig reducering af en forhøjet
forsyningsstandard eller yderligere forpligtelser, jf. artikel 12
de forpligtelser, som naturgasvirksomhederne og andre relevante organer, der
forventes at have indflydelse på gasforsyningssikkerheden, er pålagt, herunder
for sikker drift af gassystemet
de andre forebyggende foranstaltninger, der har til formål at imødegå de risici,
der er påpeget i risikovurderingen, som f.eks. foranstaltninger der vedrører
behovet for at forbedre sammenkoblingerne mellem nabomedlemsstater og
muligheden for at diversificere gasforsyningsruter og -kilder, hvor dette er
relevant, til at imødegå de påpegede risici for så vidt muligt at opretholde
gasforsyningen for alle kunder
d)
e)
DA
31
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
f)
oplysninger om de økonomiske virkninger af planens foranstaltninger og om
foranstaltningernes effektivitet og lønsomhed, herunder om de i litra k)
omhandlede forpligtelser
en beskrivelse af foranstaltningernes virkninger for det indre energimarkeds
funktion samt for de nationale markeder, herunder de i litra k) omhandlede
forpligtelser
en beskrivelse af foranstaltningernes indvirkninger på miljøet og på
forbrugerne
de mekanismer, der skal anvendes til samarbejde med andre medlemsstater,
herunder mekanismerne for udarbejdelse og gennemførelse af forebyggende
handlingsplaner og nødplaner
oplysninger om eksisterende og kommende sammenkoblinger, herunder dem,
der giver adgang til Unionens gasnet, grænseoverskridende strømme,
grænseoverskridende adgang til lagrings- og LNG-faciliteter samt
tovejskapacitet, navnlig i tilfælde af en nødsituation
oplysninger om alle
gasforsyningssikkerhed.
offentlige
serviceforpligtelser,
der
vedrører
g)
h)
i)
j)
k)
2.
Den forebyggende handlingsplan og navnlig foranstaltninger med henblik på
opfyldelse af infrastrukturstandarden, jf. artikel 4, skal tage hensyn til den tiårige
netudviklingsplan for Unionen, der skal udarbejdes af ENTSO for gas i
overensstemmelse med artikel 8, stk. 10, i forordning (EF) nr. 715/2009.
Den forebyggende handlingsplan skal primært baseres på markedsforanstaltninger og
må ikke påføre naturgasvirksomhederne urimelige byrder eller indvirke negativt på
det indre gasmarked.
Medlemsstaterne udarbejder en konsekvensanalyse for alle forebyggende ikke-
markedsbaserede foranstaltninger, der skal vedtages efter denne forordnings
ikrafttræden, herunder de foranstaltninger, der skal opfylde den forsyningsstandard,
der er fastsat i artikel 5, stk. 1, samt foranstaltningerne for den forhøjede
forsyningsstandard, der er fastsat i artikel 5, stk. 2. Konsekvensanalysen dækker som
minimum følgende:
a)
b)
c)
den foreslåede foranstaltnings indvirkning på udviklingen af det nationale
gasmarked og konkurrencen på nationalt niveau
den foreslåede foranstaltnings indvirkning på det indre gasmarked
den
potentielle
indvirkning
på
gasforsyningssikkerheden
i
nabomedlemsstaterne, særligt hvad angår foranstaltninger, der potentielt kan
reducere likviditeten på de regionale markeder eller begrænse strømmene til
nabomedlemsstaterne
omkostningerne og fordelene ved foranstaltningen sammenlignet med
alternative markedsbaserede foranstaltninger
en vurdering af nødvendigheden af foranstaltningen og foranstaltningens
proportionalitet sammenlignet med markedsbaserede foranstaltninger
foranstaltningens åbenhed med henblik på at sikre markedsdeltagernes lige
muligheder
3.
4.
d)
e)
f)
DA
32
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
g)
en udfasningsstrategi, den planlagte foranstaltnings forventede varighed og en
passende tidsplan for revision.
De i litra a) og b) omhandlede analyser udarbejdes af de nationale regulerende
myndigheder.
5.
Konsekvensanalysen og de vedtagne foranstaltninger offentliggøres af den
kompetente myndighed og meddeles Kommissionen. Senest fire måneder efter
modtagelse af meddelelsen træffer Kommissionen en afgørelse og kan kræve, at
medlemsstaterne ændrer de vedtagne foranstaltninger. Fristen løber fra dagen efter
modtagelsen af en fuldstændig meddelelse. Fristen kan dog forlænges efter aftale
mellem Kommissionen og medlemsstaten.
Kommissionen kan træffe afgørelse om, at en foranstaltning skal ændres eller
trækkes tilbage, hvis:
a)
b)
c)
d)
det er sandsynligt, at den vil forvride konkurrencen på EU's indre marked
det er sandsynligt, at den vil fordreje udviklingen på det nationale gasmarked
den ikke er nødvendig eller forholdsmæssig for at sikre forsyningssikkerheden,
eller
det er sandsynligt, at den bringer forsyningssikkerheden i andre medlemsstater
i fare.
Den vedtagne foranstaltning må først træde i kraft, når den er godkendt af
Kommissionen eller er blevet ændret i overensstemmelse med Kommissionens
afgørelse.
6.
Fra den 1. marts 2019 ajourføres den forebyggende handlingsplan hvert fjerde år,
medmindre forholdene begrunder hyppigere ajourføringer, eller Kommissionen
anmoder herom. Den ajourførte plan skal afspejle den ajourførte risikovurdering og
resultaterne af de test, der er gennemført i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2.
Artikel 7, stk. 3-7, finder anvendelse på den ajourførte plan.
Artikel 9
Nødplanernes indhold
1.
Nødplanen:
a)
b)
tager udgangspunkt i de kriseniveauer, der er fastlagt i artikel 10, stk. 1
definerer roller og ansvarsområder for naturgasvirksomhederne og industrielle
gaskunder, inklusive for de relevante elproducenter, under hensyntagen til det
forskellige omfang, som de er påvirket i tilfælde af afbrydelser af
gasforsyningen, og deres samspil med de kompetente myndigheder og, hvor
dette er relevant, med de nationale regulerende myndigheder på hvert af de
kriseniveauer, der er fastlagt i artikel 10, stk. 1
definerer roller og ansvarsområder for de kompetente myndigheder og de
øvrige organer, der er tildelt opgaver jf. artikel 3, stk. 2, på hvert af de
kriseniveauer, der er fastlagt i artikel 10, stk. 1
sikrer, at naturgasvirksomhederne og industrielle gaskunder, inklusive de
relevante elproducenter, får tilstrækkelig mulighed for at reagere på hvert
kriseniveau
c)
d)
DA
33
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
e)
fastsætter, hvor dette er relevant, de foranstaltninger, der skal træffes, og tiltag,
der skal iværksættes for at afbøde den mulige virkning af en afbrydelse af
forsyningen af fjernvarme og af elektricitet produceret ved hjælp af gas
fastlægger detaljerede procedurer og foranstaltninger, som skal følges for hvert
kriseniveau, herunder ordninger for informationsstrømme
udpeger en kriseleder eller et krisehold, og definerer dennes/dettes rolle
fastslår bidraget fra de markedsbaserede foranstaltninger med henblik på, for så
vidt angår alarmniveau, at løse situationen, og for så vidt angår
nødsituationsniveau, at afbøde konsekvenserne
fastlægger bidraget fra planlagte ikke-markedsbaserede foranstaltninger eller
foranstaltninger, der skal gennemføres på nødsituationsniveau, og vurderer, i
hvilket omfang der er behov for sådanne ikke-markedsbaserede
foranstaltninger for at løse en krise. Virkningerne af de ikke-markedsbaserede
foranstaltninger vurderes, og der fastlægges procedurer for deres
gennemførelse. Ikke-markedsbaserede foranstaltninger må kun anvendes, når
markedsbaserede mekanismer alene ikke længere kan sikre forsyningen,
navnlig til beskyttede kunder eller med henblik på artikel 12
beskriver de mekanismer for hvert kriseniveau, der benyttes til at samarbejde
med andre medlemsstater
specificerer
de
rapporteringsforpligtelser,
der
naturgasvirksomhederne på alarm- og nødsituationsniveau
pålægges
f)
g)
h)
i)
j)
k)
l)
beskriver de tekniske og retlige ordninger, der er etableret med henblik på at
forhindre, at ikke-beskyttede kunder, som er tilsluttet et gasdistributions- eller
transmissionsnet, uretmæssigt forbruger gas
beskriver de tekniske og finansielle ordninger, der er etableret med henblik på
de solidaritetsforpligtelser, der er fastsat i artikel 12
opstiller en liste over på forhånd fastsatte foranstaltninger, der har til formål at
stille gas til rådighed i tilfælde af en nødsituation, herunder kommercielle
aftaler mellem de parter, der deltager i sådanne foranstaltninger, og
kompensationsmekanismerne for naturgasvirksomheder, hvor dette er relevant,
under behørig hensyntagen til fortroligheden af følsomme oplysninger.
Sådanne foranstaltninger kan omfatte grænseoverskridende aftaler mellem
medlemsstater og/eller naturgasvirksomheder.
m)
n)
2.
De foranstaltninger, tiltag og procedurer, der er omfattet af nødplanen, skal som
minimum testes to gange i perioden mellem ajourføringerne hvert fjerde år, jf. stk. 3.
For at teste nødplanen simulerer medlemsstaterne scenarier med middel og højt
stressniveau og reaktioner i realtid i henhold til deres nødplan. De kompetente
myndigheder fremlægger testresultaterne for Gaskoordinationsgruppen.
Fra den 1. marts 2019 ajourføres nødplanen hvert fjerde år, medmindre forholdene
begrunder hyppigere ajourføringer, eller Kommissionen anmoder herom. Den
ajourførte plan skal afspejle den ajourførte risikovurdering og konklusionerne på de
test, der er gennemført i overensstemmelse stk. 2. Artikel 7, stk. 3-7, finder
anvendelse på den ajourførte plan.
Nødplanerne skal sikre, at den grænseoverskridende adgang til infrastruktur, jf.
forordning (EF) nr. 715/2009, bevares i det omfang, det er teknisk og
3.
4.
DA
34
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
sikkerhedsmæssigt muligt i tilfælde af nødsituationer, og må ikke indføre
foranstaltninger, der uberettiget begrænser gasstrømmen på tværs af landegrænser.
Artikel 10
Erklæring af en krisesituation
1.
De tre kriseniveauer er:
a)
tidligt varslingsniveau (varsling): når der foreligger konkrete, alvorlige og
pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som sandsynligvis
vil resultere i en betydeligt forringet forsyningssituation og sandsynligvis vil
føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet vil blive udløst. Det tidlige
varslingsniveau kan aktiveres af en tidlig varslingsmekanisme
alarmniveau (alarmering): når en afbrydelse af forsyningerne eller en
usædvanlig høj gasefterspørgsel forekommer, som vil resultere i en betydeligt
forringet forsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere
denne afbrydelse eller efterspørgsel uden at bruge ikke-markedsbaserede
foranstaltninger.
nødsituationsniveau (nødsituation): i tilfælde af en usædvanlig høj
gasefterspørgsel eller en betydelig afbrydelse af forsyningen eller anden
betydelig forringelse af forsyningssituationen og i tilfælde af, at alle relevante
markedsforanstaltninger er blevet gennemført, men gasforsyningen er
utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel, således at ikke-
markedsbaserede foranstaltninger også skal indføres navnlig med henblik på at
sikre forsyninger til beskyttede kunder i henhold til artikel 5.
b)
c)
2.
Når den kompetente myndighed erklærer et af de i stk. 1 omhandlede kriseniveauer,
oplyser den øjeblikkeligt Kommissionen herom og fremlægger alle nødvendige
oplysninger, især vedrørende de foranstaltninger, den påtænker at træffe. I en
nødsituation, som kan munde ud i en anmodning om bistand fra Unionen og dennes
medlemsstater, underretter medlemsstatens kompetente myndighed hurtigst muligt
Kommissionens beredskabskoordineringscenter (ERCC).
Hvis den kompetente myndighed erklærer en nødsituation, følger den de forud
fastsatte foranstaltninger som beskrevet i nødplanen og oplyser øjeblikkeligt
Kommissionen og de kompetente myndigheder i regionen om navnlig de
foranstaltninger, den påtænker at træffe. I behørigt begrundede ekstraordinære
tilfælde kan den kompetente myndighed træffe foranstaltninger, der afviger fra
nødplanen. Den kompetente myndighed oplyser øjeblikkeligt Kommissionen og de
kompetente myndigheder i regionen om sådanne foranstaltninger og giver en
begrundelse herfor.
Medlemsstaterne og navnlig de kompetente myndigheder sikrer, at:
a)
b)
c)
der ikke træffes foranstaltninger, der uberettiget indskrænker gasstrømmen på
det indre marked
der ikke træffes foranstaltninger, der kan bringe en anden medlemsstats
gasforsyningssituation i alvorlig fare, og
den grænseoverskridende adgang til infrastruktur, jf. forordning (EF) nr.
715/2009, bevares i det omfang, det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt, i
overensstemmelse med nødplanen.
3.
4.
DA
35
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
5.
Kommissionen verificerer så hurtigt som muligt, men senest inden fem dage efter at
have modtaget de i stk. 2 omhandlede oplysninger fra den kompetente myndighed, at
erklæringen af en nødsituation er berettiget i overensstemmelse med stk. 1, litra c),
og at de foranstaltninger, der er truffet, mest muligt følger de foranstaltninger, der er
beskrevet i nødplanen, ikke pålægger naturgasvirksomhederne en urimelig byrde og
er i overensstemmelse med stk. 4. Kommissionen kan efter anmodning fra en
kompetent myndighed, naturgasvirksomhed eller på eget initiativ anmode den
kompetente myndighed om at ændre de foranstaltninger, som er i modstrid med de
betingelser, der er omhandlet i dette stykkes første punktum. Kommissionen kan
endvidere anmode den kompetente myndighed om at ophæve erklæringen af en
nødsituation, hvis den efter Kommissionens opfattelse ikke, eller ikke længere, er
berettiget i henhold til stk. 1, litra c).
Senest tre dage efter underretningen om Kommissionens anmodning ændrer den
kompetente myndighed sine foranstaltninger og underretter Kommissionen herom,
eller underretter Kommissionen om grundene til, at den ikke er indforstået med
anmodningen. Kommissionen kan i så fald ændre sin anmodning eller trække den
tilbage inden for en frist på tre dage eller, med henblik på at behandle spørgsmålet,
indkalde den kompetente myndighed eller, hvor dette er relevant, de berørte
kompetente myndigheder, og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt,
Gaskoordinationsgruppen. Kommissionen giver en detaljeret begrundelse for sin
anmodning om ændring af foranstaltningen. Den kompetente myndighed tager fuldt
ud hensyn til Kommissionens holdning. Hvis den kompetente myndigheds endelige
afgørelse afviger fra Kommissionens holdning, udarbejder og offentliggør den
kompetente myndighed en begrundelse for afgørelsen.
Artikel 11
Reaktioner på nødsituationer på regionalt niveau og EU-niveau
1.
Kommissionen kan efter anmodning fra en kompetent myndighed, der har erklæret
en nødsituation, og efter at have foretaget verifikationen i henhold til artikel 10, stk.
5, erklære en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau. Efter anmodning fra
mindst to kompetente myndigheder, der har erklæret en nødsituation, og efter en
verifikation i henhold til artikel 10, stk. 5, og såfremt der er en sammenhæng mellem
grundene til disse nødsituationer, erklærer Kommissionen en nødsituation på
regionalt niveau eller EU-niveau, alt efter hvad der er mest relevant. I alle tilfælde
indhenter Kommissionen synspunkter fra og tager behørigt hensyn til alle relevante
oplysninger fra de øvrige kompetente myndigheder, idet den anvender de
kommunikationsmidler, der er bedst egnede i den givne situation. Når
Kommissionen vurderer, at der ikke længere er tilstrækkeligt grundlag for en
nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau, erklærer den nødsituationen på
regionalt niveau eller EU-niveau for ophævet. Kommissionen begrunder i alle
tilfælde sin afgørelse og underretter Rådet herom.
Kommissionen indkalder Gaskoordinationsgruppen, så snart den erklærer en
nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau. I en nødsituation på regionalt
niveau eller EU-niveau kan Kommissionen efter anmodning fra mindst tre
medlemsstater begrænse deltagelsen i et helt møde eller en del af et møde i
Gaskoordinationsgruppen til repræsentanterne for de pågældende medlemsstater og
de kompetente myndigheder.
2.
DA
36
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
3.
I tilfælde af en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau koordinerer
Kommissionen de kompetente myndigheders foranstaltninger under fuld
hensyntagen til de relevante oplysninger fra og resultater af høringen af
Gaskoordinationsgruppen. Kommissionen skal især:
a)
b)
c)
sikre, at der udveksles oplysninger
sikre, at foranstaltninger på medlemsstatsniveau og regionalt niveau er
ensartede og effektive i forhold til EU-niveauet
koordinere foranstaltningerne over for tredjelande.
4.
Kommissionen kan indkalde en kriseledelsesgruppe bestående af kriselederne, jf.
artikel 9, stk. 1, litra g), fra de medlemsstater, der berøres af nødsituationen.
Kommissionen kan med kriseledernes samtykke indbyde andre relevante aktører til
at deltage. Kommissionen sikrer, at Gaskoordinationsgruppen regelmæssigt
modtager oplysninger om arbejdet i kriseledelsesgruppen.
Medlemsstaterne og navnlig de kompetente myndigheder sikrer, at:
a)
b)
c)
der ikke træffes foranstaltninger, der uberettiget indskrænker gasstrømmen på
det indre marked, navnlig gasstrømmen til de berørte markeder
der ikke træffes foranstaltninger, der kan bringe en anden medlemsstats
gasforsyningssituation i alvorlig fare, og
den grænseoverskridende adgang til infrastruktur, jf. forordning (EF) nr.
715/2009, bevares i det omfang, det er teknisk og sikkerhedsmæssigt muligt, i
overensstemmelse med nødplanen.
5.
6.
Hvis Kommissionen efter anmodning fra en kompetent myndighed eller en
naturgasvirksomhed eller på eget initiativ fastslår, at en foranstaltning truffet af en
medlemsstat eller en kompetent myndighed, eller at en naturgasvirksomheds adfærd i
en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau er i modstrid med stk. 5,
anmoder Kommissionen den nævnte medlemsstat eller den kompetente myndighed
om at ændre foranstaltningen eller gribe ind for at sikre overholdelse af stk. 5, idet
den oplyser den om grundene hertil. Der tages behørigt hensyn til nødvendigheden
af, at gassystemet til enhver tid fungerer sikkert.
Senest tre dage efter underretningen om Kommissionens anmodning ændrer
medlemsstaten eller den kompetente myndighed sin foranstaltning og underretter
Kommissionen herom, eller underretter Kommissionen om grundene til, at den ikke
er indforstået med anmodningen. Kommissionen kan i så fald ændre sin anmodning
eller trække den tilbage inden for en frist på tre dage eller indkalde medlemsstaten
eller den kompetente myndighed og, hvis Kommissionen finder det nødvendigt,
Gaskoordinationsgruppen med henblik på at behandle spørgsmålet. Kommissionen
giver en detaljeret begrundelse for sin anmodning om ændring af foranstaltningen.
Medlemsstaten eller den kompetente myndighed tager fuldt ud hensyn til
Kommissionens holdning. Hvis den kompetente myndigheds eller medlemsstatens
endelige afgørelse afviger fra Kommissionens holdning, fremlægger den kompetente
myndighed eller medlemsstaten en begrundelse for afgørelsen.
7.
Kommissionen opstiller efter høring af Gaskoordinationsgruppen en permanent
reserveliste for en udrykningsenhed bestående af eksperter fra industrien og
repræsentanter for Kommissionen. Udrykningsenheden kan indsættes uden for
Unionen efter behov og overvåger og rapporterer om gasstrømme til Unionen i
samarbejde med leverandør- og transittredjelande.
DA
37
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
8.
Den
kompetente
myndighed
forelægger
Kommissionens
beredskabskoordineringscenter (ERCC) oplysninger om eventuelle behov for
bistand. ERCC vurderer situationen i sin helhed og rådgiver om, hvilken bistand der
bør ydes til de hårdest ramte medlemsstater og i givet fald til tredjelande.
Artikel 12
Solidaritet
1.
Hvis en medlemsstat har erklæret et krisesituationsniveau i overensstemmelse med
artikel 10, stk. 1, reduceres en forhøjet forsyningsstandard eller yderligere
forpligtelser, der er pålagt naturgasvirksomheder i andre medlemsstater, jf. artikel 5,
stk. 2, midlertidigt til det i artikel 5, stk. 1, fastsatte niveau.
Så længe forsyningen til privatkunder, kunder, der leverer væsentlige sociale
tjenester, og fjernvarmeinstallationer i den medlemsstat, der har erklæret en
nødsituation, ikke er sikret på trods af anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede
foranstaltning, skal gasforsyningen til andre kunder end privatkunder, kunder, der
leverer væsentlige sociale tjenester, og fjernvarmeinstallationer i andre
medlemsstater, der er direkte forbundet med den medlemsstat, der har erklæret
nødsituationen, ikke opretholdes, i det omfang det er nødvendigt for at forsyne de
privatkunder, kunder, der leverer væsentlige sociale tjenester, og
fjernvarmeinstallationer i den medlemsstat, der har erklæret nødsituationen.
Første afsnit gælder for væsentlige sociale tjenester og fjernvarmeinstallationer, i det
omfang de er omfattet af definitionen af beskyttede kunder i den respektive
medlemsstat.
2.
3.
De kompetente myndigheder vedtager de nødvendige foranstaltninger, således at gas,
der ikke forsynes til kunder andre end privatkunder, kunder, der leverer væsentlige
sociale tjenester, og fjernvarmeinstallationer på deres område i den i stk. 2 beskrevne
situation, kan leveres til den medlemsstat, der har erklæret den i samme stykke
beskrevne nødsituation, med henblik på levering til privatkunder, kunder, der leverer
væsentlige sociale tjenester, og fjernvarmeinstallationer i den pågældende
medlemsstat.
De tekniske, retlige og finansielle ordninger vedrørende anvendelsen af stk. 3 aftales
mellem de medlemsstater, der er direkte forbundet med hinanden og beskrevet i
nødplanerne for deres respektive regioner. Sådanne ordninger kan bl.a. omfatte de
gaspriser, der skal anvendes, brugen af sammenkoblingspunkter, herunder
tovejskapacitet, gasmængder og dækning af kompensationsomkostninger. Der
foretrækkes markedsbaserede foranstaltninger såsom auktioner til gennemførelsen af
de i stk. 3 omhandlede forpligtelser. Hvis der foretages ændringer af de tekniske,
retlige og finansielle ordninger, der er nødvendige for gennemførelsen af
bestemmelserne i stk. 3, ajourføres den relevante nødplan i overensstemmelse
hermed.
Stk. 2 anvendes fra den 1. marts 2019.
Hvis medlemsstaterne ikke når til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og
finansielle ordninger, kan Kommissionen i sin udtalelse og afgørelse om planerne
foreslå en ramme for sådanne ordninger.
4.
5.
6.
DA
38
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
Artikel 13
Udveksling af oplysninger
1.
I en nødsituation skal de berørte naturgasvirksomheder på dagsbasis navnlig stille
følgende oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed:
a)
b)
daglige prognoser over gasefterspørgslen og -forsyningen for de følgende tre
dage
de daglige gasstrømme ved alle indgangs- og udgangspunkter på tværs af
landegrænser og ved alle sammenkoblingspunkter mellem nettet og
produktionsanlæg, lagerfaciliteter eller LNG-terminaler i millioner kubikmeter
pr. dag (mio. m
3
/dag)
den periode, udtrykt i antal dage, i hvilken det forventes, at gasforsyningen til
beskyttede kunder kan opretholdes.
c)
2.
I tilfælde af en nødsituation på regionalt niveau eller EU-niveau kan Kommissionen
anmode den kompetente myndighed om hurtigst muligt som minimum at forelægge
Kommissionen følgende oplysninger:
a)
b)
oplysninger som omhandlet i stk. 1
oplysninger om den kompetente myndigheds planlagte og allerede gennemførte
foranstaltninger til afbødning af nødsituationen og oplysninger om
foranstaltningernes effektivitet
fremsatte anmodninger om, at andre kompetente myndigheder træffer
yderligere foranstaltninger
de foranstaltninger, der er gennemført på andre kompetente myndigheders
anmodning.
c)
d)
3.
Efter en nødsituation forelægger den kompetente myndighed hurtigst muligt og
senest seks uger efter ophævelsen af nødsituationen Kommissionen en udførlig
vurdering af nødsituationen og effektiviteten af de gennemførte foranstaltninger,
herunder en vurdering af nødsituationens økonomiske konsekvenser, konsekvenserne
for elsektoren og den bistand, der er ydet til eller modtaget fra Unionen og
medlemsstaterne. Denne vurdering stilles til rådighed for Gaskoordinationsgruppen
og tages i betragtning ved ajourføringerne af de forebyggende handlingsplaner og
nødplanerne.
Kommissionen analyserer de kompetente myndigheders vurderinger og underretter
medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og Gaskoordinationsgruppen om resultaterne
af sin analyse i samlet form.
4.
Under behørigt begrundede omstændigheder, og uanset om der er erklæret en
nødsituation, kan den kompetente myndighed kræve, at naturgasvirksomhederne
fremlægger de i stk. 1 omhandlede oplysninger eller andre yderligere oplysninger,
der måtte være nødvendige for at kunne vurdere den samlede gasforsyningssituation i
medlemsstaten eller andre medlemsstater, herunder kontraktmæssige oplysninger.
Kommissionen kan anmode de kompetente myndigheder om de oplysninger, som
naturgasvirksomhederne fremlægger.
Hvis Kommissionen finder, at gasforsyningen i en region eller i Unionen som helhed
er påvirket eller sandsynligvis vil blive påvirket, kan den kræve, at de kompetente
myndigheder indsamler og fremsender de oplysninger, der er nødvendige for at
5.
DA
39
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
kunne vurdere gasforsyningssituationen i Unionen, til Kommissionen.
Kommissionen kan videregive sin vurdering til Gaskoordinationsgruppen.
6.
For at de kompetente myndigheder og Kommissionen kan vurdere
forsyningssikkerhedssituationen på nationalt, regionalt og EU-niveau, skal
naturgasvirksomhederne meddele:
a)
de
berørte
kompetente
myndigheder
følgende
detaljer
gasforsyningskontrakter med en kontraktperiode på mere end et år:
i)
ii)
iii)
iv)
v)
vi)
b)
kontraktens varighed
de kontraherede mængder i alt på årsbasis og den gennemsnitlige
mængde på månedsbasis
de kontraherede maksimummængder på dagsbasis i tilfælde af en alarm
eller en nødsituation
kontraktmæssige leveringssteder
minimumgasmængderne på dags-, måneds- og årsbasis
betingelserne for suspendering af gasleveringen.
om
de kompetente myndigheder og Kommissionen gasforsyningskontrakter med
en kontraktperiode på mere end et år, der indgås eller ændres efter [OP:
Please
insert the date of entry in force of this Regulation],
og som individuelt eller
kumulativt sammen med andre kontrakter med den samme leverandør eller
dennes søsterselskaber leverer mere end 40 % af det årlige naturgasforbrug i
den berørte medlemsstat, straks efter disse kontrakters indgåelse eller ændring.
Meddelelsespligten gælder ikke for ændringer, der udelukkende vedrører
gasprisen. Meddelelsespligten gælder også for alle kommercielle aftaler, der er
relevante for opfyldelsen af gasforsyningskontrakten.
De kompetente myndigheder meddeler Kommissionen de i første afsnit, litra a),
omhandlede oplysninger senest ved udgangen af september hvert år.
7.
I behørigt begrundede tilfælde hvor den kompetente myndighed eller Kommissionen
vurderer, at en gasforsyningskontrakt, der ikke er omfattet af denne artikels stk. 6,
litra b), muligvis vil påvirke forsyningssikkerheden i en medlemsstat, en region eller
i Unionen som helhed, kan den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den
naturgasvirksomhed, der har indgået kontrakten, opererer, eller Kommissionen
anmode naturgasvirksomheden om at fremlægge kontrakten med henblik på en
vurdering af dens indvirkning på forsyningssikkerheden. Anmodningen kan også
gælde for kommercielle aftaler, der er relevante for opfyldelsen af
gasforsyningskontrakten.
Den kompetente myndighed tager højde for de oplysninger, der er modtaget i
henhold til denne artikel, når den udarbejder risikovurderingen, den forebyggende
handlingsplan og nødplanen. Kommissionen kan vedtage en afgørelse, som anmoder
den kompetente myndighed om at ændre planerne, på baggrund af de oplysninger der
er modtaget i henhold til denne artikel.
De kompetente myndigheder og Kommissionen sikrer, at forretningsmæssigt
følsomme oplysninger behandles fortroligt.
8.
9.
DA
40
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
Artikel 14
Gaskoordinationsgruppen
1.
Der er oprettet en gaskoordinationsgruppe for at lette koordineringen af
foranstaltninger vedrørende gasforsyningssikkerhed. Denne gruppe består af
repræsentanter for medlemsstaterne, navnlig deres kompetente myndigheder, samt
for Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (i det følgende
benævnt "agenturet"), ENTSO for gas og de repræsentative organer for den
pågældende industri og for de relevante kunder. Kommissionen fastlægger i samråd
med medlemsstaterne gruppens sammensætning, idet den sikrer, at den er fuldt
repræsentativ. Kommissionen har formandskabet i gruppen. Gruppen vedtager selv
sin forretningsorden.
Gaskoordinationsgruppen høres og bistår Kommissionen især i spørgsmål
vedrørende:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
gasforsyningssikkerheden til enhver tid og mere specifikt i tilfælde af en
nødsituation
alle oplysninger af relevans for gasforsyningssikkerheden på nationalt og
regionalt niveau samt på EU-niveau
bedste praksis og mulige retningslinjer for alle berørte parter
forsyningssikkerhedsniveauet, benchmark og vurderingsmetoder
nationale og regionale scenarier samt EU-scenarier og afprøvning af
beredskabsniveauerne
vurdering af de forebyggende handlingsplaner og nødplanerne samt
gennemførelse af de foranstaltninger, der indgår heri
koordinering af foranstaltninger med tredjelande, der er kontraherende parter i
traktaten om oprettelse af energifællesskabet, og med andre tredjelande med
henblik på at afhjælpe en nødsituation inden for Unionen
bistand, som de hårdest ramte medlemsstater har behov for.
2.
h)
3.
Kommissionen indkalder regelmæssigt Gaskoordinationsgruppen og videregiver de
oplysninger, den har modtaget fra de kompetente myndigheder, og sikrer samtidig, at
forretningsmæssigt følsomme oplysninger behandles fortroligt.
Artikel 15
Samarbejde med de kontraherende parter i Energifællesskabet
1.
Ved artikel 3, stk. 2, andet punktum, artikel 3, stk. 6, artikel 4, stk. 3, 4 og 6, artikel
5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, litra d), artikel 7, stk. 5, litra b) og e), artikel 8, stk. 1, litra
e), g) og i), artikel 8, stk. 4, litra b) og c), artikel 9, stk. 1, litra j) og m), artikel 9, stk.
4, artikel 10, stk. 4, artikel 11, stk. 5, og artikel 12 pålægges medlemsstaterne
forpligtelser over for en kontraherende part i Energifællesskabet, som underlægges
følgende procedure:
a)
Energifællesskabets Ministerråd vedtager og integrerer denne forordning i
Energifællesskabet ved en fælles akt om forsyningssikkerhed, der indfører
gensidige forpligtelser, for så vidt angår relationen mellem de kontraherende
parter i Energifællesskabet og medlemsstaterne
DA
41
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
b)
de kontraherende parter i Energifællesskabet gennemfører den fælles akt og
underretter behørigt Energifællesskabets sekretariat om den fulde
gennemførelse og anmoder om, at dette stykke anvendes på den pågældende
part, og
Energifællesskabets sekretariat underretter Kommissionen om gennemførelsen
og anmoder Kommissionen om at bekræfte, at de gensidige forpligtelser
anvendes på forholdet mellem den kontraherende part i Energifællesskabet, der
anmoder om det, og medlemsstaterne.
c)
Efter underrettelsen af Energifællesskabets sekretariat træffer Kommissionen en
afgørelse, der bekræfter, at de gensidige forpligtelser anvendes på forholdet mellem
medlemsstaterne og den kontraherende part i Energifællesskabet med henblik på
anvendelse af dette stykke, og som angiver datoen for disse gensidige forpligtelsers
ikrafttræden.
2.
Når Kommissionen har truffet den i stk. 1 omhandlede afgørelse, inviteres
repræsentanterne for den relevante kontraherende part i Energifællesskabet til at
deltage i møder i Gaskoordinationsgruppen, når der drøftes spørgsmål, der har direkte
betydning for denne kontraherende part, og som er omfattet af stk. 1.
Artikel 16
Kommissionens overvågning
Kommissionen varetager løbende overvågning af gasforsyningssikkerhedsforanstaltningerne
og rapporterer regelmæssigt til Gaskoordinationsgruppen herom.
På baggrund af de i artikel 7, stk. 5, omhandlede vurderinger drager Kommissionen, når det er
relevant, konklusioner vedrørende mulighederne for at forbedre forsyningssikkerheden på
EU-niveau og rapporterer til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne
forordning og fremsætter, såfremt det er nødvendigt, henstillinger om forbedringer af denne
forordning.
Artikel 17
Meddelelser
Risikovurderingen, de forebyggende handlingsplaner, nødplanerne og alle andre dokumenter
meddeles Kommissionen elektronisk gennem CIRCABC-systemet.
Al korrespondance i forbindelse med en meddelelse fremsendes elektronisk.
Artikel 18
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1.
2.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 3, og artikel 7, stk. 3,
tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [OP:
please insert the
date of entry into force of the this Regulation].
Den i artikel 6, stk. 3, og artikel 7, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
3.
DA
42
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
Den Europæiske Unions Tidende
eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4.
5.
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3, og artikel 7, stk. 3, træder
kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden
for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-
Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af
denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 19
Undtagelse
Denne forordning finder ikke anvendelse på Malta og Cypern, så længe der ikke leveres gas
på deres respektive områder. Hvad angår Malta og Cypern skal de forpligtelser, der er fastsat i
nedenstående bestemmelser, og de dertil knyttede valg, som disse medlemsstater har ret til at
træffe, opfyldes inden for den fastsatte frist, der regnes fra den dato, hvor der første gang
leveres gas til deres respektive områder:
a)
b)
c)
d)
e)
for artikel 2, stk. 2, punkt 1), artikel 3, stk. 2, artikel 6, stk. 6, og artikel 13, stk. 6,
litra a) og b): 12 måneder
for artikel 5, stk. 1: 18 måneder
for artikel 7, stk. 4: 24 måneder
for artikel 4, stk. 4: 36 måneder
for artikel 4, stk. 1: 48 måneder.
Artikel 20
Ophævelse
Forordning (EU) nr. 994/2010 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende
forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag VIII.
Artikel 21
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
DA
43
DA
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 221: Udtalelse vedrørende forordning om gasforsyningssikkerhed
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
44
DA