Lovtidende A
2016
26. februar 2016.
Udgivet den 27. februar 2016
Nr. 159.
Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af
kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand
I medfør af § 1, stk. 6, i lov om betalingsregler for spilde-
vandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 633
af 7. juni 2010, som ændret ved lov nr. 61 af 29. januar
2013, § 24, stk. 4, § 31, stk. 3, og § 35, stk. 4, i lov om
vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december
2015, og § 8 i lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold, som ændret ved lov nr.
132 af 16. februar 2016, fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved spilde-
vandsforsyningsselskabers indregning efter betalingslovens
§ 1, stk. 5, af udgifter i bidraget efter lovens § 1, stk. 4, 1.
pkt., som er nødvendige af hensyn til håndtering af tag- og
overfladevand, i forbindelse med medfinansiering af kom-
munale og private alternative projekter i rekreative områder,
i vandløb og i og på veje.
Stk. 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Spildevand: Vand, der er omfattet af § 4, stk. 1, i be-
kendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter mil-
jøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
2) Tag- og overfladevand: Vand, der er omfattet af § 4,
stk. 3, i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v.
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
3) Spildevandsanlæg: Anlæg, der er omfattet af § 4, stk. 7,
i bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
4) Sædvanlig afhjælpning: Arbejder, som spildevandsfor-
syningsselskaber udfører på egne spildevandsanlæg i
forbindelse med løsning af kapacitetsproblemer.
5) Alternative projekter: Projekter, hvor spildevandsforsy-
ningsselskabets udgifter til medfinansiering ikke over-
stiger udgifterne til sædvanlig afhjælpning af kapaci-
tetsproblemer i spildevandsanlægget.
6) Veje: Veje, der er omfattet af § 3, nr. 2 i lov om offent-
lige veje eller § 2, stk. 1, i lov om private fællesveje.
7) Vandløb: Vandløb, der er omfattet af lov om vandløb.
8) Rekreative områder: Arealer, der er åbne for almindelig
færdsel, og som anvendes til rekreative, sportslige,
grønne og naturformål, dog ikke projekter til lokal af-
ledning af regnvand i fællesarealer ejet af boligforenin-
ger.
Medfinansiering af projekter vedrørende tag- og
overfladevand
§ 2.
Spildevandsforsyningsselskaber kan alene afholde og
indregne udgifter, som efter en konkret vurdering er nød-
vendige af hensyn til et alternativt projekts håndtering af
tag- og overfladevand, herunder omkostninger til investerin-
ger, drift og vedligeholdelse, samt omkostninger til retable-
ring.
§ 3.
Spildevandsforsyningsselskabets andel af alle projek-
tets omkostninger til projekter i vandløb i landzone og som-
merhusområder samt projekter i rekreative områder udgør
de meromkostninger, som er nødvendige af hensyn til hånd-
tering af tag- og overfladevand.
§ 4.
Spildevandsforsyningsselskabets andel af alle projek-
tets omkostninger til projekter i vandløb i byzone og projek-
ter i og på veje udgør alle omkostninger, som er nødvendige
af hensyn til håndteringen af tag- og overfladevand.
Stk. 2.
Spildevandsforsyningsselskabet betaler dog højest
75 % af projektejers samlede investeringsomkostninger, der
er nødvendige for håndtering af tag- og overfladevand, til
projekter, der indgås aftale om, jf. § 9, senere end 1. januar
2016.
§ 5.
Reglerne i § 24, stk. 1, § 31, stk. 1, og § 35, stk. 1, i
lov om vandløb finder ikke anvendelse ved projekter i vand-
løb efter denne bekendtgørelses § 2, i det omfang udgifterne
afholdes af spildevandsforsyningsselskabet eller projektejer
efter §§ 3-4.
§ 6.
Til brug for Forsyningssekretariatets kontrol af den
økonomiske ramme og forhåndsgodkendelse af tillæg, så-
fremt selskabet anmoder herom, jf. § 15 og § 11, stk. 3, i be-
kendtgørelsen om økonomiske rammer for vandselskaber,
vedrørende det alternative projekt, herunder til at sandsyn-
liggøre det eller de valgte projekters omkostningseffektivi-
tet, jf. betalingslovens § 1, stk. 5, 2. pkt., skal spildevands-
forsyningsselskabet indsende følgende:
1) Aftalen om det alternative projekt indgået mellem spil-
devandsforsyningsselskabet og projektejer, jf. § 9.
2) En kort beskrivelse samt økonomisk overslag for den
billigst mulige sædvanlige afhjælpningsløsning med
samme serviceniveau som det alternative projekt.
CI000095
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2015-5858