Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 206
Offentligt
1605434_0001.png
Lovtidende A
2016
26. februar 2016.
Udgivet den 27. februar 2016
Nr. 145.
Bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed
(Udmøntning af vandsektorforliget)
I medfør af § 18, stk. 3, og § 30, stk. 2 og 3, i lov nr. 469
af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økono-
miske forhold, som ændret ved lov nr. 132 af 16. februar
2016, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde m.v.
§ 1.
Vandselskaber omfattet af lovens § 2, stk. 1, kan del-
tage i tilknyttet virksomhed. Denne bekendtgørelse fastsæt-
ter regler om vandselskabers deltagelse i virksomhed, som
har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden (hovedvirk-
somheden), jf. § 18 i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, men ikke er en del af denne. Bekendt-
gørelsen fastsætter en positivliste over tilknyttet virksom-
hed, som vandselskaberne må deltage i, vilkårene for delta-
gelse i disse aktiviteter, undtagelse fra kravet om selskabs-
mæssig udskillelse i vandsektorlovens § 18, stk. 1, 3. pkt.,
grænser for omsætningen med tilknyttet virksomhed samt
regler om regnskab, revision og straf.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen regulerer ikke aktiviteter, som et
vandselskab skal eller kan udøve som et led i vandselskabets
hovedvirksomhed, herunder:
1) Salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller biproduk-
ter.
2) Udnyttelse af vandselskabets nødvendige anlægsmæs-
sige kapacitet (bygninger, lokaler, ledninger eller fast
ejendom i øvrigt) ved udleje eller bortforpagtning, ek-
sempelvis til antennemaster, elektronisk infrastruktur,
parkering eller lager.
3) Udnyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandsel-
skabets hovedvirksomhed.
4) Vandselskabets driftsopgaver, der vedrører håndtering
af tag- og overfladevand i forbindelse med medfinan-
sieringsprojekter, jf. § 1, stk. 5, i lov om betalingsregler
for spildevandsforsyningsselskaber m.v.
5) Vandselskabets varetagelse af fælles obligatoriske tøm-
ningsordninger for humane affaldsprodukter, slam og
spildevand fra samletanke og bundfældningstanke, jf. §
1, stk. 7, i lov om betalingsregler for spildevandsforsy-
ningsselskaber m.v.
6) Vandselskabets varetagelse af opgaver omfattet af §§ 4
og 4 c i lov om betalingsregler for spildevandsforsy-
ningsselskaber m.v. vedrørende påbud om kloakering
m.v. af ejendomme i henhold til miljøbeskyttelseslo-
vens § 28, stk. 4, og § 30, stk. 1, og afdragsordninger i
den forbindelse.
Kapitel 2
Aktiviteter, omsætningsgrænser og vilkår
§ 2.
Et vandselskab kan, uanset om den tilknyttede virk-
somhed udøves i vandselskabet eller i selskaber, som er helt
eller delvis ejet af vandselskabet, alene deltage i tilknyttet
virksomhed, når følgende to betingelser er opfyldt:
1) der skal bestå en naturlig og snæver sammenhæng mel-
lem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknytte-
de virksomhed, og
2) vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed skal ar-
bejdsmæssigt og økonomisk have et væsentligt mindre
omfang end hovedvirksomheden.
Stk. 2.
Vandselskaber kan under iagttagelse af betingel-
serne i stk. 1, alene deltage i følgende former for tilknyttet
virksomhed:
1) Udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og admi-
nistrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til
vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af
hensyn til øvrige lovkrav.
2) Udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandsel-
skabets hovedvirksomhed til eksempelvis kursusvirk-
somhed, deltagelse i samarbejder med private aktører,
herunder vedrørende private aktørers teknologiudvik-
ling og eksportvirksomhed.
3) Salg af rettigheder til resultaterne af udvikling, der hid-
rører fra udviklings- og demonstrationsvirksomhed
vedrørende vandselskabets hovedvirksomhed.
4) Drift af vejafvandingsanlæg i vandselskabets eget for-
syningsområde.
5) Rottebekæmpelse i vandselskabets eget forsyningsom-
råde.
6) Drift af forrensningsanlæg for offentlige og private in-
stitutioner og virksomheder.
7) Teknisk bistand til kommunens udarbejdelse af kom-
munale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner.
8) Vandforsyningers afregning og indberetning for spilde-
vandsforsyninger, når dette foretages i forbindelse med
CI000094
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2015-5858
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 206: Bekendtgørelser der følger af den nye vandsektorlov
26. februar 2016.
2
Nr. 145.
vandforsyningers måleraflæsning i vandforsyningens
eget forsyningsområde.
§ 3.
Ved beregningen af den samlede årlige omsætning
fra tilknyttet virksomhed, jf. § 2, stk. 2, i relation til undta-
gelse fra kravet om selskabsudskillelse efter lovens § 18,
stk. 1, 3. pkt., medregnes salgsværdien af produkter, tjene-
steydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift
og anden skat, der direkte er forbundet med salget, jf. bilag
1 til årsregnskabsloven. Den maksimale samlede årlige om-
sætning udgør i 2010 2 mio. kr., som pristalsreguleres, jf. lo-
vens § 18, stk. 2.
Stk. 2.
I den samlede omsætning, jf. stk. 1, medregnes ik-
ke omsætning fra § 2, stk. 2, nr. 7 og 8.
§ 4.
For vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed
gælder følgende vilkår, med mindre andet følger af anden
lovgivning:
1) Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår.
2) Ved deltagelse i tilknyttet virksomhed skal vandselska-
bet have en begrundet forventning om at opnå et afkast,
der er normalt for den pågældende type virksomhed.
3) Vandselskabet må ikke ved fakturering af ydelser mel-
lem hovedvirksomheden og den tilknyttede virksomhed
eller ved fakturering til tredjemand påføre andre virk-
somheder urimelig konkurrence eller påføre vandsel-
skabets hovedvirksomhed en urimelig risiko.
4) Fordelingen af fællesomkostninger mellem vandselska-
bets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed
skal ske efter rimelige, driftsøkonomiske principper og
relevante fordelingsnøgler.
5) Et vandselskab må ikke påtage sig at hæfte for forplig-
telser for selvstændige selskaber, som udøver tilknyttet
virksomhed.
§ 5.
Et vandselskab kan kun deltage som ejer eller med-
ejer af selskaber, der udøver tilknyttet virksomhed, jf. § 2,
når omsætningen i de pågældende selskaber tilsammen ud-
gør højst 3 procent af vandselskabets årlige omsætning. Om-
sætningen må dog uanset vandselskabets omsætning udgøre
op til 2,5 mio. kr. årligt. Vandselskabets omsætning bereg-
nes som et løbende gennemsnit af omsætningen de seneste
tre år på grundlag af selskabernes årsregnskaber.
Stk. 2.
Et vandselskabs deltagelse som medejer i selska-
ber, der udøver tilknyttet virksomhed, er ikke omfattet af
omsætningsbegrænsningen i stk. 1, hvis mere end 60 pro-
cent af ejerandelene i disse selskaber er ejet af ejere, der
1) ikke direkte eller indirekte besidder ejerandele i et
vandselskab, og
2) ikke helt eller delvis er ejet af en ejer, som direkte eller
indirekte besidder ejerandele i et vandselskab.
Stk. 3.
Ved anvendelsen af omsætningsgrænsen i stk. 1
sammenlægges for samtlige selskaber med tilknyttede akti-
viteter, som vandselskabet eller vandselskaberne har direkte
eller indirekte ejerandele i, den forholdsmæssige andel af
omsætningen, som modsvarer vandselskabets eller de enkel-
te vandselskabers direkte eller indirekte ejerandele i selska-
bet.
Kapitel 3
Regnskab og revision m.v.
§ 6.
Vandselskaber skal i deres interne regnskabsføring
føre et separat regnskab for tilknyttet virksomhed, som ikke
er udskilt i et selvstændigt selskab, med henblik på at undgå
krydssubsidiering og konkurrenceforvridning.
§ 7.
Vandselskaber indsender hvert år til Forsyningssekre-
tariatet erklæringer indhentet hos vandselskabets revisor om
følgende forhold:
1) Vandselskabets overholdelse af kravet i vandsektorlo-
vens § 18, stk. 1, og denne bekendtgørelses § 3, om ud-
skillelse af tilknyttet virksomhed i et selvstændigt sel-
skab.
2) Vandselskabets overholdelse af § 2, stk. 1 og 2, om
hvilken tilknyttet virksomhed, vandselskabet må delta-
ge i.
3) Vandselskabets overholdelse af § 4, om vilkår for
vandselskabets deltagelse i tilknyttet virksomhed.
4) Vandselskabets overholdelse af § 5, stk. 1, om omsæt-
ningsgrænser.
5) Vandselskabets overholdelse af § 6, om separat regn-
skab med tilknyttet virksomhed.
Stk. 2.
Erklæringerne efter stk. 1 skal være afgivet efter
gennemførelse af en revision, der er udført i overensstem-
melse med den revisionsinstruks for tilknyttet virksomhed,
der offentliggøres af Forsyningssekretariatet.
Stk. 3.
Erklæringerne efter stk. 1 skal hvert år senest 1.
maj indsendes til Forsyningssekretariatet. Forsyningssekre-
tariatet videresender erklæringer, hvor revisoren har påført
en anmærkning, til Energistyrelsen.
Kapitel 4
Straf
§ 8.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) deltager i tilknyttet virksomhed i strid med § 2, stk. 1,
2) deltager i tilknyttet virksomhed, der ikke er omfattet af
§ 2, stk. 2,
3) deltager i tilknyttet virksomhed i strid med vilkårene i
§ 4,
4) deltager som ejer eller medejer af selskaber i strid med
§ 5,
5) undlader at føre separat regnskab for tilknyttet virk-
somhed efter § 6, eller
6) undlader at indsende erklæringer efter § 7.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 9.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2016.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober 2010 om
vandselskabers deltagelse i anden virksomhed ophæves.
Stk. 3.
Et vandselskab, der på tidspunktet for bekendtgø-
relsens ikrafttræden udøver hidtil lovlig tilknyttet virksom-
hed, som fra 1. januar 2017 skal udøves som led i vandsel-
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 206: Bekendtgørelser der følger af den nye vandsektorlov
26. februar 2016.
3
Nr. 145.
skabets hovedvirksomhed, jf. § 1, stk. 2, skal senest den 15.
maj 2016 give Forsyningssekretariatet meddelelse herom
med henblik på, at Forsyningssekretariatet kan foretage kor-
rekt justering af vandselskabets økonomiske ramme.
Stk. 4.
Et vandselskab kan uanset stk. 1 og 2 fortsat udøve
igangværende og hidtil lovlig tilknyttet virksomhed, jf. § 2,
stk. 1, og § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1195 af 14. oktober
2010 om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed. Et
vandselskab, der ønsker at fortsætte med at udøve igangvæ-
rende og hidtil lovlig tilknyttet virksomhed efter 1. januar
2017, som samtidig er omfattet af § 1, stk. 2, skal give For-
syningssekretariatet meddelelse herom med henblik på, at
Forsyningssekretariatet kan foretage korrekt justering af
vandselskabets økonomiske ramme.
Stk. 5.
Hvis et vandselskab omfattet af stk. 4, 1. pkt., på et
senere tidspunkt ønsker at udøve den tilknyttede virksomhed
som led i vandselskabets hovedvirksomhed, skal vandsel-
skabet snarest muligt give Forsyningssekretariatet meddelel-
se herom.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, den 26. februar 2016
L
ARS
C
HRISTIAN
L
ILLEHOLT
/ Martin Hansen