NOTAT – PRIVATISERING AF ERHVERVSAFFALD
Dansk Affaldsforenings re-
aktion på affalds-evaluering
På baggrund af evalueringen af privatisering af genanvendeligt
erhvervsaffald mener Dansk Affaldsforening, at tiden er inde til
nytænkning frem for privatisering for privatiseringens skyld.
Nedenstående tekst og faktaboks er bragt som leder og nyhed
på foreningens hjemmeside og elektroniske nyhedsbrev.
Leder: Gå aldrig tilbage
Privatiseringen af erhvervsaffald har kun givet mere bøvl og administration
uden miljømæssig og økonomisk gevinst. Nu er tiden inde til at tænke nyt.
Af Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening.
Snart ti år har vi i affaldsbranchen brugt på at implementere og leve efter refor-
merne, der privatiserede det genanvendelige erhvervsaffald. Vi har støttet det frie
valg for landets virksomheder og for mere gennemsigtighed i sektoren. Men hvad
er resultatet af disse ti års reform-anstrengelser? Mere bøvl og administration
uden nogen som helst form for miljømæssig eller økonomisk gevinst.
Deloitte og Incentives evaluering af affaldsreformerne fra 2007 og den efterføl-
gende justering i 2010 er trist og grå læsning fyldt med formuleringer som 'ingen
eller begrænset effekt', 'øget ressourceforbrug' og 'ingen særlig indflydelse'.
Kort sagt konkluderes flere ting:
•
De private aktørers markedsandel er blevet større, men rapporten kan
ikke konkludere, at det dermed er blevet billigere for virksomhederne at
komme af med deres genanvendelige affald
Administrationen i kommunerne er blevet mere bøvlet og besværlig
Reformerne har ikke ført til mere genanvendelse af erhvervsaffald
Mange af de adspurgte affaldsproducenter kender ikke til muligheden til
det frie valg, og er heller ikke klar over deres eget ansvar og rollefordelin-
gen mellem sektorens aktører
26.02.2016
Side 1 af 3
Dansk Affaldsforening
Vodroffsvej 59, 1
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
•
•
•
Industrien, byggeriet og erhvervenes brancheorganisationer påstår, at grunden til
dette er, at kommunerne stadig har fingrene i erhvervsaffaldet via blandt andet
deres behandlingsanlæg og genbrugspladser, samt at kommuner, der er med-
ejere af affaldsenergianlæg, hellere vil sende affaldet ind i ovnene end til genan-
vendelse. Løsningen er at tage endnu mere ansvar ud af kommunernes hænder.
Begge påstande og den foreslåede løsning er ganske forkerte.
Slår de to bunker sammen