EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 202
Offentligt

Bredbåndsdækningen i

Danmark 2015

Publikationen kan hentes på

Energistyrelsens hjemmeside:

www.ens.dk

ISSN: 1903-3761

ISBN: 978-87-93180-16-1

Februar 2016

BREDBÅNDSDÆKNINGEN I DANMARK 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Indholdsfortegnelse

SIDE

Forord

Hovedresultater

Bredbåndsdækning

for boliger og

virksomheder

Dækningen for boliger 11

Dækningen for

virksomheder

Dækningen for

sommerhuse

Geografiske forskelle

Adgangen til

fastnetteknologier

Metode og

datagrundlag

BREDBÅNDSDÆKNINGEN I DANMARK 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Forord

Adgang til bredbånd understøtter vækst i alle dele af landet. Bredbånd er også

væsentlig for digitaliseringen af samfundet, herunder borgernes, virksomhedernes

og det offentliges brug af digitale tjenester.

Energistyrelsen (før Erhvervsstyrelsen) lancerede i 2015 en ny hjemmeside,

Tjekditnet.dk, som giver forbrugere, virksomheder og kommuner mulighed for at

se bredbåndsdækningen på adresseniveau, søge på udbydere og måle

bredbåndsforbindelsens hastighed. Som noget nyt er det muligt at udtrække

billedfiler fra siden om bredbåndsdækningen. Det gør det lettere for kommuner og

regioner at tilrettelægge en målrettet lokal indsats for at forbedre dækningen

lokalt.

Denne publikation præsenterer hovedresultaterne af den nye fastnetbredbånds-

kortlægning. Kortlægningen viser, at Danmark generelt set har en god dækning

med højhastighedsbredbånd. I forhold til sidste år er der sket en markant

forbedring af adgangen til høje uploadhastigheder, men dækningen på de øvrige

hastigheder er stort set uforandret. 84 pct. af alle boliger og virksomheder havde i

2015 adgang til mindst 100 Mbit/s download, og 83 pct. havde adgang til mindst

30 Mbit/s upload. Det er en markant forbedring i forhold til 2014, hvor 64 pct.

havde adgang til mindst 30 Mbit/s upload. Generelt er der god dækning på mindst

100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i byområder over hele landet, hvor

hovedparten af boligerne og virksomhederne er placeret. De steder, som ikke har

adgang hertil, er normalt mindre områder uden for byerne, hvor der bor færre, og

hvor færre driver virksomhed.

Kortlægningen bygger på data fra teleselskaberne om den maksimale

bredbåndshastighed, de kan tilbyde på hver enkelt adresse i Danmark for både

boliger, virksomheder og sommerhuse.

BREDBÅNDSDÆKNINGEN I DANMARK 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Hovedresultater



Bredbåndsdækningen er opgjort på adresseniveau for boliger, virksomheder

og sommerhuse. Kortlægningen forventes at blive suppleret med data om

mobildækningen i 1. kvartal af 2016.

Det er muligt at se mere om bredbåndsdækningen på Tjekditnet.dk, der gør

det nemt at undersøge bredbåndsdækningen på lokalt niveau og sammenligne

dækningen på tværs af kommuner og regioner.



Dækning



Kortlægningen viser, at 84 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til

mindst 100 Mbit/s download. Dækning er dermed stort set uændret i forhold

til 2014, hvor dækningen var 83 pct.



83 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til bredbånd på mindst 30

Mbit/s upload. Dette er en stigning i forhold til sidste år, hvor dækningen var

64 pct. Stigningen skyldes særligt en opgradering af kabeltv-nettet.

Ser man alene på boliger, viser bredbåndskortlægningen, at 87 pct. af alle

boliger kan få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download,

mens 86 pct. af alle boliger har adgang til mindst 30 Mbit/s upload.

For virksomheder viser kortlægningen, at 56 pct. har adgang til mindst 100

Mbit/s download og samme andel til mindst 30 Mbit/s upload. Det

bemærkes, at opgørelsen af dækningen på virksomheder er forbundet med

usikkerhed. Det skyldes bl.a., at mange virksomheder strækker sig over flere

adresser, og at det i kortlægningen ikke er muligt at tage højde for såkaldt

intern kabling mellem de forskellige bygninger og adresser.

Næsten halvdelen – 47 pct. – af alle sommerhuse har adgang til bredbånd på

mindst 30 Mbit/s download. Dette er en stigning i forhold til sidste år hvor

dækningen var 41 pct. 32 pct. har desuden adgang til 100 Mbit/s download.

Det er også muligt af kortlægningen at se kombinerede hastigheder.

Kortlægningen viser, at 88 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til

højhastighedsbredbånd på mindst 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s (30/5

Mbit/s). Dette gælder herudover for 43 pct. af sommerhusene.

Ses der på adgangen til bredbånd med lidt lavere hastigheder, viser

kortlægningen, at 95 pct. af de danske boliger og virksomheder har adgang til

mindst 10 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload (10/1 Mbit/s). Dette gælder

for 64 pct. af sommerhusene.

HOVEDRESULTATER



EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015



Langt størstedelen - dvs. 98 pct.- af de danske boliger og virksomheder har

adgang til basalt bredbånd med en downloadhastighed på mindst 2 Mbit/s.

Dette gælder for 77 pct. af sommerhusene.

Geografiske forskelle



Der er geografiske forskelle i dækningen med højhastighedsbredbånd.



Generelt set er der god dækning med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s

download og 30 Mbit/s upload (100/30 Mbit/s) i byområder over hele landet,

hvor hovedparten af boligerne og virksomhederne er placeret. Endvidere har

hele Sydjylland, Midtjylland og dele af Fyn god adgang til højhastighedsnet

uden for byerne.

De steder, som ikke har adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30 Mbit/s,

er normalt mindre områder uden for byerne, hvor der bor færre, og hvor færre

driver virksomhed. Særligt findes de mindre dækkede områder i Vestjylland,

visse steder i Nord- og Østjylland, på store dele af Sjælland, Lolland og på

Bornholm. Endvidere er der mindre dækning med højhastighedsnet på flere

af de små danske øer samt i sommerhusområder.

Dækningen med bredbåndshastigheder på mindst 10/1 Mbit/s er generelt set

god i hele landet. De områder, hvor boliger og virksomheder ikke kan få 10/1

Mbit/s, er spredt udover hele landet i mindre lokale områder uden for byerne.

Områder, hvor der ikke er adgang til basalt bredbånd på mindst 2 Mbit/s

download og 0,5 Mbit/s upload (2/0,5 Mbit/s), er spredt i få mindre områder

over hele landet.



Metode



Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt de adresser, der

mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være

bygninger som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan

eksempelvis være tilfældet i områder uden for byerne, hvor der er sket

fraflytning.



Kortlægningsmetoden er ikke 100 procent præcis, da der kan være

unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med Bygnings- og

Boligregistret (BBR-registret).

Hovedtallene er samlet i nedenstående tabeller.

HOVEDTAL 2015

Boliger og

virksomheder

84 pct.

90 pct.

95 pct.

Boliger

87 pct.

92 pct.

97 pct.

Virksomheder

56 pct.

66 pct.

80 pct.

Sommerhuse

32 pct.

47 pct.

66 pct.

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

HOVEDRESULTATER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

2 Mbit/s download

0,5 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

10 Mbit/s upload

Tabel 1

Hovedtal 2015

2 Mbit/s upload

0,5 Mbit/s upload

98 pct.

99 pct.

83 pct.

88 pct.

91 pct.

98 pct.

99 pct.

86 pct.

91 pct.

93 pct.

99 pct.

89 pct.

91 pct.

56 pct.

62 pct.

68 pct.

89 pct.

77 pct.

81 pct.

34 pct.

44 pct.

54 pct.

77 pct.

Med opgørelsesmetoden er det også muligt at se på kombinerede hastigheder, jf.

tabel 2.

HOVEDTAL 2015

Boliger og

virksomheder

82 pct.

88 pct.

95 pct.

98 pct.

Boliger

85 pct.

91 pct.

96 pct.

99 pct.

Virksomheder

55 pct.

63 pct.

79 pct.

89 pct.

Sommerhuse

32 pct.

43 pct.

64 pct.

76 pct.

100/30 Mbit/s

30/5 Mbit/s

Tabel 2

Hovedtal 2015

10/1 Mbit/s

2/0,5 Mbit/s

Kortlægningen for 2015 viser en fremgang i bredbåndsdækningen i forhold til

2014, jf. tabel 3 og 4.

HOVEDTAL 2014

Boliger og

virksomheder

83 pct.

89 pct.

95 pct.

98 pct.

64 pct.

87 pct.

91 pct.

98 pct.

Boliger

85 pct.

92 pct.

97 pct.

99 pct.

65 pct.

89 pct.

93 pct.

99 pct.

Virksomheder

55 pct.

66 pct.

82 pct.

90 pct.

53 pct.

61 pct.

71 pct.

91 pct.

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

2 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

10 Mbit/s upload

Tabel 3

Hovedtal 2014

2 Mbit/s upload

0,5 Mbit/s upload

HOVEDTAL 2014

Boliger og

virksomheder

63 pct.

87 pct.

95 pct.

98 pct.

Boliger

64 pct.

90 pct.

96 pct.

99 pct.

Virksomheder

52 pct.

62 pct.

81 pct.

90 pct.

100/30 Mbit/s

30/5 Mbit/s

Tabel 4

Hovedtal 2014

10/1 Mbit/s

2/0,5 Mbit/s

METODE

Teleoperatørerne har medio 2015 indberettet hvilke adresser, de kan dække samt

med hvilke hastigheder. I afsnittet ’Metode og datagrundlag’ er der en nærmere

HOVEDRESULTATER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

gennemgang af definitionerne.

Oplysningerne om dækningen på adresseniveau er blevet sammenholdt med data

fra BBR-registret om, hvor der er boliger, virksomheder og sommerhuse. Ud fra

kortlægningen af, på hvilke adresser der er dækning, er der herefter udregnet

dækningsprocenter for både boliger, virksomheder og sommerhuse.

Før 2014 var kortlægningen baseret på et estimat af dækningen for husstande og

virksomheder samlet på postnummerniveau og ikke opdelt i dækningsprocenter

for husstande og virksomheder. Da kortlægningen er baseret på den ovenfor

beskrevne metode er tallene frem til 2013 ikke direkte sammenlignelige med dette

års dækningstal.

HOVEDTAL 2012-2015

2012

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

2 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

Tabel 5

Hovedtal 2012-2015

Boliger og virksomheder

10 Mbit/s upload

2 Mbit/s upload

60 pct.

79 pct.

96 pct.

99,9 pct.

36 pct.

75 pct.

97 pct.

2013

70 pct.

81 pct.

96 pct.

99,9 pct.

58 pct.

81 pct.

98 pct.

2014

83 pct.

89 pct.

95 pct.

98 pct.

64 pct.

87 pct.

91 pct.

2015

84 pct.

90 pct.

95 pct.

98 pct.

83 pct.

88 pct.

91 pct.

HOVEDRESULTATER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Bredbåndsdækning for boliger og

virksomheder

Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen for boliger og

virksomheder på forskellige download- og uploadhastigheder.

Det fremgår af tabel 4, at 84 pct. af alle boliger og virksomheder midt i 2015 har

adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 100 Mbit/s download.

I forhold til dækningen sidste år, er det kun en begrænset forbedring af adgangen

til 100 Mbit/s download. Således er dækningen steget med ét procentpoint fra 83

pct. i 2014.

Endvidere har 83 pct. af boliger og virksomheder adgang til infrastruktur, der kan

levere mindst 30 Mbit/s upload, hvilket er en markant stigning i forhold til sidste

år, hvor dækningen var 64 pct.

Årsagen til stigningen i dækningen på mindst 30 Mbit/s upload skyldes primært, at

kabel-tv-nettet mange steder er blevet opgraderet siden sidste indsamling af

dækningsdata. Kabel-tv-nettet kan mange steder nu levere 300 Mbit/s download

og 60 Mbit/s upload samtidig. Den højeste samlede kapacitet i kabel-tv-nettet er

mange steder i landet opgraderet fra 120 Mbit/s til 360 Mbit/s, typisk fordelt på

henholdsvis 300 Mbit/s download og 60 Mbit/s upload.

DÆKNINGEN PÅ BOLIGER OG VIRKSOMHEDER 2015

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

5 Mbit/s download

2 Mbit/s download

0,5 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

10 Mbit/s upload

2 Mbit/s upload

0,5 Mbit/s upload

84 pct.

90 pct.

95 pct.

97 pct.

98 pct.

99 pct.

83 pct.

88 pct.

91 pct.

98 pct.

BREDBÅNDSDÆKNING FOR BOLIGER OG VIRKSOMHEDER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Tabel 6

Dækningen for boliger og

virksomheder

100/30 Mbit/s

30/5 Mbit/s

10/1 Mbit/s

2/0,5 Mbit/s

82 pct.

88 pct.

95 pct.

98 pct.

Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.

For så vidt angår højhastighedsbredbånd, viser kortlægningen, at 90 pct. af alle

boliger og virksomheder har adgang til mindst 30 Mbit/s download, som er

definitionen på højhastighedsbredbånd. Dette er stort set uændret i forhold til

2014, hvor 89 pct. havde adgang til denne hastighed.

Kortlægningen viser endvidere, at 88 pct. af alle boliger og virksomheder har

adgang til en uploadhastighed på mindst 10 Mbit/s, mens den samme andel har

adgang til mindst 30/5 Mbit/s.

DOWNLOAD OG UPLOADHASTIGHEDER

Download er den hastighed, hvormed brugere kan hente data fra internettet.

Download er bl.a. relevant, når borgere eller virksomheder skal læse mails, se film

eller høre musik på internettet.

Upload er den hastighed, hvormed brugere kan sende data til andre brugere eller til

servere på internettet. Uploadhastigheden er af betydning, når brugere skal sende

mails, uploade billeder og film, deltage i videokonferencer mv.

Bredbåndsdækningen er opgjort som den andel af boliger eller virksomheder som -

eventuelt med en beskeden graveindsats (se afsnittet om metode) - har adgang til

en bredbåndsinfrastruktur, der kan levere en given bredbåndshastighed.

Ser man på adgangen til bredbånd med lidt lavere hastigheder, viser

kortlægningen, at 95 pct. af de danske boliger og virksomheder har adgang til

mindst 10/1 Mbit/s, og tilgængeligheden øges yderligere ved lavere hastigheder.

På de lavere hastigheder er dækningen uændret i forhold til sidste år.

Det bemærkes, at der kan være usikkerhed, om hvorvidt de bygninger, der

mangler bredbånd rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger

som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan fx være tilfældet

i områderne uden for byerne, hvor befolkningstallet kan være faldende.

BREDBÅNDSDÆKNING FOR BOLIGER OG VIRKSOMHEDER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Dækningen for boliger

Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen for boliger med

forskellige download- og uploadhastigheder for boliger.

Kortlægningsmetoden giver mulighed for at skelne mellem dækningen på boliger,

virksomheder og sommerhuse. Generelt set er der flere boliger, der har adgang til

bredbåndsforbindelser end virksomheder og sommerhuse. Dette kan skyldes flere

forhold, herunder at mange virksomheder strækker sig over flere adresser, og at

det i kortlægningen ikke er muligt at tage højde for såkaldt intern kabling mellem

bygninger på forskellige adresser (se kapitel om dækningen for virksomheder).

DÆKNINGEN FOR BOLIGER

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

5 Mbit/s download

2 Mbit/s download

0,5 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

10 Mbit/s upload

2 Mbit/s upload

0,5 Mbit/s upload

100/30 Mbit/s

Tabel 7

Dækningen for boliger

30/5 Mbit/s

10/1 Mbit/s

2/0,5 Mbit/s

87 pct.

92 pct.

97 pct.

98 pct.

99 pct.

86 pct.

91 pct.

93 pct.

99 pct.

85 pct.

91 pct.

96 pct.

99 pct.

Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.

Kortlægningen viser, at 87 pct. af alle boliger har adgang til infrastruktur, der kan

levere mindst 100 Mbit/s download, mens 86 pct. har adgang til en infrastruktur,

der kan levere mindst 30 Mbit/s upload.

DÆKNINGEN FOR BOLIGER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Kortlægningen viser desuden, at 91 pct. af boligerne har adgang til

højhastighedsbredbånd på mindst 30/5 Mbit/s, mens 96 pct. har adgang til mindst

10/1 Mbit/s, og 99 pct. har adgang til mindst 2/0,5 Mbit/s.

91 pct. af boligerne har ifølge kortlægningen adgang til bredbånd med en

uploadhastighed på mindst 10 Mbit/s.

Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om, hvorvidt de adresser, der mangler

bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være boliger som står

tomme. Det kan være tilfældet i de landområder, som oplever en

befolkningstilbagegang.

DÆKNINGEN FOR BOLIGER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Dækningen for virksomheder

Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen med forskellige

download- og uploadhastigheder for virksomheder.

DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

5 Mbit/s download

2 Mbit/s download

0,5 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

10 Mbit/s upload

2 Mbit/s upload

0,5 Mbit/s upload

100/30 Mbit/s

Tabel 8

Dækningen for virksomheder

30/5 Mbit/s

10/1 Mbit/s

2/0,5 Mbit/s

56 pct.

66 pct.

80 pct.

86 pct.

89 pct.

91 pct.

56 pct.

62 pct.

68 pct.

89 pct.

55 pct.

63 pct.

79 pct.

88 pct.

Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.

Kortlægningen viser, at dækningen for virksomheder generelt ikke er lige så høj

som for boliger. 56 pct. af virksomhederne har adgang til en bredbåndsforbindelse

på mindst 100 Mbit/s download, mens samme andel har adgang til mindst 30

Mbit/s upload. Den lavere dækning for virksomheder skyldes bl.a., at mange

virksomheder strækker sig over flere adresser, og at det i kortlægningen ikke er

muligt at tage højde for såkaldt intern kabling mellem bygninger på forskellige

adresser.

63 pct. af virksomhederne har ifølge kortlægningen adgang til en

højhastighedsbredbåndsforbindelse på mindst 30/5 Mbit/s, mens 79 pct. har

adgang til mindst 10/1 Mbit/s, og 88 pct. har adgang til mindst 2/0,5 Mbit/s

download.

Kortlægningen viser desuden, at 62 pct. af virksomhederne har adgang til en

bredbåndsforbindelse på mindst 10 Mbit/s upload.

DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Sammenlignet med 2014 har der været en mindre stigning i virksomheder med

adgang til højhastighedsbredbånd, herunder særligt til høje upload-hastigheder.

For så vidt angår adgang til lavere hastigheder er der sket et fald blandt

virksomhederne.

Det bemærkes, at dækningstallene for virksomheder ikke er direkte

sammenlignelige med tallene fra 2014, idet de er beregnet ud fra en ny metode.

Dækningstallene for 2014 kan imidlertid direkte sammenlignes med tallene, som

fremgår under afsnittet ”Dækningen for virksomheder – matrikler”. Her er

beregningsmetoden den samme i såvel 2014 som i 2015.

USIKKERHEDER VED KORTLÆGNINGEN AF ERHVERVSDÆKNING

Dækningen for erhverv er kun blevet opgjort særskilt i 2014 i Danmark. Ingen andre

lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, opgør dækningen særskilt for

erhverv.

Usikkerheden skyldes primært:



Mange virksomheder består af flere bygninger, der er registreret på

forskellige adresser i BBR, og som er beliggende på forskellige matrikler. Der

er typisk foretaget en intern kabling imellem disse bygninger. I

bredbåndskortlægningen af virksomheder er der delvist taget højde for denne

problematik ved at antage, at hvis én adresse har dækning, har hele den

tilknyttede matrikel dækning. Metoden tager dog ikke højde for de tilfælde,

hvor en virksomhed er beliggende på flere matrikler, hvilket er en af de

primære årsager til, at dækningen for erhverv er lavere end for boliger.

Erhvervsbygninger er ofte beliggende i områder, hvor bredbåndsforbindelsen

først etableres, når den konkret er efterspurgt. Det betyder, at mange

virksomheder vil have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse, selvom de

ikke er dækkede af eksisterende bredbåndsinfrastruktur.

Derudover kan der være virksomheder, der er registreret med forskellige

produktionsenheder, hvor bredbåndsforbindelsen alene er nødvendig i nogle

af dem. Fx kan man have en lagerbygning uden bredbåndsforbindelse.

Der kan ligge virksomheder i bygninger, der er registeret som boliger, som

derfor ikke indgår i beregningen.



Dækningen for aktive virksomheder

For at give et mere nuanceret billede af dækningen for virksomheder er der

foretaget en dækningsberegning baseret på de virksomheder, der er registeret i

CVR-registret, dvs. aktive virksomheder.

Her beregnes dækningen alene på aktive virksomheder, og der medtages ikke

adresser, hvor der i dag ikke er en aktiv virksomhed.

DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

ERHVERVSDÆKNING FOR AKTIVE VIRKSOMHEDER

Tilgængelige hastigheder

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

2 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

10 Mbit/s upload

2 Mbit/s upload

0,5 Mbit/s upload

Tabel 9

Erhvervsdækning for aktive

virksomheder

100/30 Mbit/s

30/5 Mbit/s

10/1 Mbit/s

2/0,5 Mbit/s

Dækning for virksomheder

(erhvervsadresser)

56 pct.

66 pct.

80 pct.

89 pct.

56 pct.

62 pct.

68 pct.

89 pct.

55 pct.

63 pct.

79 pct.

88 pct.

Dækning for aktive

virksomheder

57 pct.

67 pct.

85 pct.

96 pct.

57 pct.

63 pct.

70 pct.

96 pct.

56 pct.

63 pct.

83 pct.

95 pct.

Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder

For hastigheder på mindst 100 Mbit/s download er dækningen for aktive

virksomheder 57 pct., mens den er 56 pct., når der beregnes på alle

erhvervsadresser. Dækningen på mindst 30 Mbit/s upload er 57 pct., når der

regnes med aktive virksomheder, mens den er 56 pct. opgjort for alle

erhvervsadresser.

Dækningen på mindst 30/5 Mbit/s beregnet på aktive virksomheder, hvilket er det

samme som for alle erhvervsadresser. Der er således ikke større forskelle på

dækningen for aktive virksomheder og alle erhvervsadresser, når det gælder de

høje hastigheder.

For de lavere hastigheder nærmer opgørelserne sig hinanden.

Dette betyder, at en større andel af de aktive virksomheder har adgang til højere

bredbåndshastigheder, end det er tilfældet for opgørelsen af erhvervsadresser.

Dækningen for virksomheder - matrikler

DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Matrikler kan have flere adgangsadresser. Særligt for virksomheder gælder det, at

der kan være etableret en bredbåndsadresse til en adgangsadresse, hvorefter

virksomheden har trukket interne kabler for at dække øvrige bygninger på

matriklen.

For at nuancere yderligere beregnes erhvervsdækningen her under forudsætning

af, at såfremt der er dækning i én erhvervsbygning, er der dækning i alle

bygninger på matriklen.

ERHVERVSDÆKNING FOR VIRKSOMHEDER - MATRIKLER

Tilgængelige hastigheder

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

2 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

10 Mbit/s upload

2 Mbit/s upload

0,5 Mbit/s upload

Tabel 10

Erhvervsdækning ved

matrikelberegning

100/30 Mbit/s

30/5 Mbit/s

10/1 Mbit/s

2/0,5 Mbit/s

Dækning for virksomheder

(erhvervsadresser)

56 pct.

66 pct.

80 pct.

89 pct.

56 pct.

62 pct.

68 pct.

89 pct.

55 pct.

63 pct.

79 pct.

88 pct.

Dækning for virksomheder

(erhvervsmatrikler)

59 pct.

68 pct.

83 pct.

91 pct.

59 pct.

65 pct.

71 pct.

91 pct.

58 pct.

65 pct.

81 pct.

91 pct.

Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder

For hastigheder på mindst 100 Mbit/s download er dækningen ved anvendelse af

matrikelberegningen 59 pct., mens den er 56 pct., når der ikke tages højde for

eventuel intern kabling på matrikler med erhvervsadresser. Dækningen på mindst

30 Mbit/s upload er 59 pct. efter matrikelberegningen, mens den er 56 pct. opgjort

uden matrikelberegningen.

Dækningen på mindst 30/5 Mbit/s er 65 pct. ved matrikelberegningen, mens den

er to procentpoint lavere ved opgørelse uden matrikelberegningen.

Generelt set er virksomhedsdækningen 2-3 pct. højere ved anvendelse af

matrikelberegningen, hvor der tages højde for eventuel intern kabling mellem

erhvervsbygninger på matriklen.

DÆKNINGEN FOR VIRKSOMHEDER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Dækningen for sommerhuse

Dette kapitel gennemgår bredbåndsdækningen med forskellige

download- og uploadhastigheder for sommerhuse.

DÆKNINGEN FOR SOMMERHUSE

100 Mbit/s download

30 Mbit/s download

10 Mbit/s download

5 Mbit/s download

2 Mbit/s download

0,5 Mbit/s download

30 Mbit/s upload

10 Mbit/s upload

2 Mbit/s upload

0,5 Mbit/s upload

100/30 Mbit/s

Tabel 11

Dækningen for sommerhuse

30/5 Mbit/s

10/1 Mbit/s

2/0,5 Mbit/s

32 pct.

47 pct.

66 pct.

73 pct.

77 pct.

81 pct.

34 pct.

44 pct.

54 pct.

77 pct.

32 pct.

43 pct.

64 pct.

76 pct.

Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.

Kortlægningen viser, at dækningen for sommerhuse generelt ikke er lige så høj

som for boliger og virksomheder. 32 pct. af sommerhusene har adgang til en

bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download, mens 34 pct. har adgang til

mindst 30 Mbit/s upload. Den lavere dækning for sommerhuse skyldes bl.a., at der

traditionelt ikke har været det samme behov for bredbånd i sommerhusene.

Derudover er betalingsvilligheden for etablering af bredbånd og månedlige

abonnementsydelser i sommerhuse også lavere, idet man typisk kun opholder sig i

kortere perioder ad gangen i sommerhuse.

Kortlægningen viser også, at 43 pct. af sommerhusene har adgang til

højhastighedsbredbånd på mindst 30/5 Mbit/s, mens 64 pct. har adgang til mindst

10/1 Mbit/s, og 76 pct. har adgang til mindst 2/0,5 Mbit/s.

47 pct. af sommerhusene har ifølge kortlægningen adgang til bredbånd med en

downloadhastighed på mindst 30 Mbit/s. Samtidig har 44 pct. af sommerhusene

adgang til mindst 10 Mbit/s upload.

DÆKNINGEN FOR SOMMERHUSE

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Geografiske forskelle

Der er geografiske forskelle i dækningen med bredbånd i Danmark,

særligt i forhold til dækningen med højhastighedsbredbånd. Dette

kapitel gennemgår hovedtrækkene i de geografiske forskelle i

dækningen.

Der er geografiske forskelle i dækningen med højhastighedsbredbånd. Generelt set

er der god dækning med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s download og 30

Mbit/s upload i byområder over hele landet. 84 pct. af alle boliger og

virksomheder har adgang til mindst 100 Mbit/s download og 83 pct. har adgang til

mindst 30 Mbit/s upload.

Der er fortsat områder, hvor dækningen med højhastighedsbredbånd er mindre

god. Disse områder er spredt over hele landet.

DÆKNING I REGIONER

Region

Nordjylland Midtjylland

Boliger og virksomheder

Tabel 12

Dækning i regioner

100 Mbit/s

download

30 Mbit/s

upload

81 pct.

80 pct.

86 pct.

87 pct.

Region

Syddanmark

89 pct.

Region

Sjælland

72 pct.

68 pct.

Region

Hovedstaden

85 pct.

84 pct.

Note: Tabellen indeholder tal for de teknisk mulige hastigheder.

Region Syddanmark er den region, hvor dækningen generelt er højest, mens

dækningen generelt er lavest i Region Sjælland. Fx har 89 pct. af alle boliger og

virksomheder i Region Syddanmark mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på

mindst 100 Mbit/s download, mens dette gælder for 72 pct. i Region Sjælland.

89 pct. af alle boliger og virksomheder i Region Syddanmark har adgang til

mindst 30 Mbit/s upload, mens dette gælder for 68 pct. i Region Sjælland.

For flere regioner gælder det, at dækningen på 30 Mbit/s upload er steget markant

sammenlignet med 2014. Det skyldes især en opgradering af kabel-tv-nettet, hvis

samlede kapacitet mange steder er opgraderet fra 120 Mbit/s til 360 Mbit/s.

GEOGRAFISKE FORSKELLE

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Figur 1

Dækningen på mindst 100 Mbit/s

download og 30 Mbit/s upload for

boliger og virksomheder

Figur 1 viser dækningen på mindst 100/30 Mbit/s. Generelt set er der god dækning

med højhastighedsnet på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload

(100/30 Mbit/s) i byområder over hele landet, hvor hovedparten af boligerne og

virksomhederne er placeret. Endvidere har hele Sydjylland, Midtjylland og dele af

Fyn god adgang til højhastighedsnet også uden for byerne.

Det er på Tjekditnet.dk muligt at undersøge dækningen helt lokalt, idet man kan

slå op, hvordan dækningen er på adresseniveau.

De steder, som ikke har adgang til højhastighedsnet på mindst 100/30 Mbit/s, er

normalt mindre områder uden for byerne, hvor der bor færre, og hvor færre driver

virksomhed. Særligt findes de mindre dækkede områder i Vestjylland, visse steder

i Nord- og Østjylland, på store dele af Sjælland, Lolland og på Bornholm.

Endvidere er der mindre dækning med højhastighedsnet på flere af de små danske

øer.

GEOGRAFISKE FORSKELLE

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Figur 2

Dækningen på mindst 10/1 Mbit/s

for boliger og virksomheder

Som det fremgår af figur 2, er dækningen med bredbåndshastigheder på mindst

10/1 Mbit/s generelt set god i hele landet. De områder, hvor boliger og

virksomheder ikke kan få mindst 10/1 Mbit/s, er spredt udover hele landet i

mindre lokale områder uden for byerne.

Figur 3

Dækningen på mindst 2/0,5 Mbit/s

for boliger og virksomheder

GEOGRAFISKE FORSKELLE

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Som det fremgår af figur 3, er der god dækning på mindst 2/0,5 Mbit/s i hele

landet. De områder der ikke har adgang er spredt i få mindre områder over hele

landet. Også her kan dækningen være underestimeret, fordi mobilt bredbånd

endnu ikke indgår i kortlægningen.

Det skal bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der

mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger,

som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan være tilfældet i

områder uden for byerne, der har oplevet befolkningstilbagegang.

Endelig er kortlægningsmetoden ikke 100 pct. præcis, da der kan være mindre

unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registret.

GEOGRAFISKE FORSKELLE

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Adgangen til fastnet teknologier

Der er forskel på, hvor udbredte de enkelte fastnet teknologier er i

Danmark og hvor mange forskellige teknologier, der findes på hver

adresse. Dette kapitel gennemgår forskelle i adgangen til fastnet

teknologier.

DÆKNINGEN FORDELT PÅ FASTNET TEKNOLOGI

Boliger og

virksomheder

96 pct.

63 pct.

51 pct.

2 pct.

Boliger

97 pct.

68 pct.

51 pct.

2 pct.

Virksomheder

83 pct.

12 pct.

50 pct.

3 pct.

Sommerhuse

70 pct.

6 pct.

26 pct.

10 pct.

xDSL

Tabel 13

Dækningen fordelt på fastnet

teknologi

Kabel-tv

Fiber

Fast trådløs

Der er et overvejende flertal af boliger, virksomheder og sommerhuse, som har

adgang til en kobberforbindelse (xDSL) i forhold til de andre fastnet teknologier.

96 pct. af alle boliger og virksomheder har adgang til en kobberforbindelse. Den

høje udbredelse af kobbernettet skyldes, at de fleste adresser med adgang til en

fastnettelefon også har adgang til bredbånd leveret via kobberforbindelsen.

Kobbernettet kan levere mindst 100 Mbit/s download til 10 pct. af alle dækkede

boliger og virksomheder.

Den næstmest udbredte fastnet teknologi er kabel-tv-nettet, som 63 pct. af alle

boliger og virksomheder har adgang til. Kabel-tv-nettet kan levere mindst 100

Mbit/s download til 99 pct. af alle dækkede boliger og virksomheder. Fibernettets

udbredelse er vokset betydeligt de senere år. Fibernettet dækker 51 pct. af alle

boliger og virksomheder. Fibernettet kan levere mindst 100 Mbit/s download til

samtlige dækkede boliger og virksomheder.

Tabel 14

Dækning med flere teknologier.

Boliger og virksomheder

OVERLAP MELLEM FASTNETTEKNOLOGIER

Mulighed for adgang via 1 teknologi

Mulighed for adgang via 2 teknologier

Mulighed for adgang via 3 teknologier

16 pct.

51 pct.

30 pct.

Et stort antal adresser har adgang til bredbånd via flere forskellige faste

bredbåndsteknologier. Det er således kun 16 pct. af boliger og virksomheder, som

har adgang til bredbånd via én teknologi, hvilket typisk vil være via kobbernettet

(xDSL). Omvendt har 81 pct. af alle boliger og virksomheder adgang til bredbånd

via mere end en teknologi.

ADGANGEN TIL FASTNET TEKNOLOGIER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Af boliger og virksomheder, som har adgang til bredbånd via fiber eller kabel tv,

har 36 pct. adgang til bredbånd via begge teknologier. Begge teknologier er

kendetegnet ved at understøtte adgang til højhastighedsnet.

Udover adgangen til de faste bredbåndsteknologier, har hovedparten af de danske

adresser også adgang til det mobile bredbånd.

ADGANGEN TIL FASTNET TEKNOLOGIER

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Metode og datagrundlag

Dette kapitel gennemgår den metode, der ligger til grund for

kortlægningen.

Datagrundlag

Kortlægningen er baseret på data om fastnet bredbånd indhentet fra

teleoperatørerne medio 2015. I kortlægningen indgår xDSL/kobber, Kabel-TV,

fiber og fast trådløst. Mobilt bredbånd indgår ikke.

Alle hastigheder i bredbåndskortlægningen bygger på teleoperatørernes

indberetninger af hastigheder, som de forventer, infrastrukturen reelt kan

understøtte medio 2015. Teleoperatørerne har indberettet både de højest udbudte

og teknisk mulige hastigheder. Ved de højest udbudte forstås de hastigheder, der

sælges. Ved teknisk mulige hastigheder forstås hastigheder, som teleoperatørerne

kan udbyde, såfremt de ønsker det.

De hastigheder, der indberettes, skal overholde følgende generelle betingelser, der

er inspireret af Forbrugerombudsmandens retningslinjer:



Oplysninger om hastighed skal afspejle den nettohastighed, forbrugeren reelt

kan forvente at opnå i en normal brugsperiode.

Kapacitet, som går til datastyring eller lignende, og som forbrugeren reelt

ikke opnår, må således ikke medregnes i den angivne hastighed.

Services som fx IPTV, IP-telefoni o.l. skal inkluderes.

Hvis en hastighed for bredbåndsforbindelser via fast bredbånd ikke kan

garanteres, kan der i stedet gives oplysninger om ”op til” for

nettohastigheden i en normal brugsperiode.

Der skal indberettes den maksimale kombination for download- og

uploadhastigheder, der forventes at kunne opnås.

Såfremt hastigheder er indberettet under forudsætning af mulighed for pair

bonding, skal dette fremgå. Dette gælder for xDSL-teknologien.



Særligt for teknologier med delt kapacitet (kabel tv-net, Fast trådløst bredbånd

(Wifi, Wimax m.fl.)) skal hastigheder oplyses som en forventet

gennemsnitshastighed svarende til den hastighed, en forbruger normalt kan

forvente at opnå i en normal brugsperiode fra kl. 07.00 til kl. 01.00, idet der tages

hensyn, idet der tages hensyn til, hvor mange samtidige brugere der er, samt den

samlede kapacitet i nettet.

For kobber er der indberettet adresser, der er ”homes connected”, mens

teleoperatørerne for kabel-tv, fiber og fast trådløst har indberettet både ”homes

connected” og adresser, der er ”homes passed”. ”Homes connected” dækker over

METODE OG DATAGRUNDLAG

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

allerede forbundne slutbrugere, mens ”homes passed” dækker over, at der

maksimalt er 30 meter fra skellet af en ejendom til et fuldt etableret

tilslutningspunkt, som er klargjort til at kunne levere bredbåndsforbindelser til

slutbrugere. Dvs., at det kan kræve et begrænset gravearbejde, og at adressen vil

kunne tilsluttes inden for en relativt kort tidsperiode på højst 2-3 måneder. Dog

kan en længere afstand medtages, hvis det sker uden ekstraomkostninger for

slutbrugeren i forhold til de 30 meter.

De indberettede hastigheder nedrundes til nærmeste 10 Mbit/s. For hastigheder

under 10 Mbit/s nedrundes til 0,5, 1, 2 og 5 Mbit/s, mens der for hastigheder under

20 afrundes til 15, og for hastigheder under 30 afrundes til 25.

Bygninger, der er under opførsel, er fjernet fra kortlægningen.

Databehandling

Energistyrelsen har analyseret de indberettede data, matchet dem med data fra

BBR og sammenstillet data til dækningskort.

Energistyrelsen sammenstiller de adresser, som teleoperatørerne har indberettet,

med adresser fra BBR, hvor der er registreret mindst én bygning med en relevant

anvendelseskode. De anvendelseskoder, der er med i kortlægningen, fremgår af

tabel 9.

METODE OG DATAGRUNDLAG

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

ANVENDELSESKODER I BBR

Placering*

Enheder, der anvendes til helårsbeboelse

110

120

130

140

150

160

190

Stuehus til landbrugsejendom

Fritliggende enfamiliehus (parcelhus)

Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem B

enhederne)

Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to familiehus B

(vandet adskillelse mellem enhederne)

Kollegium

Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller B

ungdomshjem)

Anden enhed til helårsbeboelse

Enheder, der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri,

håndværk, offentlige værker o.lign.

210

220

230

Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri mv.)

Fabrik, værksted (til industri, håndværk mv.)

El-, gas-, vand-, varmeværk, forbrændingsanstalt el. lign.

Enheder, der anvendes

servicevirksomhed o.lign.

310

320

330

til

handel,

transport,

kontor,

liberale

erhverv,

Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavn o.l.)

Kontor, handel, lager, offentlig administration

Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirk.

Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner

410

420

430

440

490

Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign.

Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende)

Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende

Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende)

Bygning til anden inst., herunder kaserne, fængsel og lign.

Enheder der anvendes til fritidsformål

Tabel 15

Anvendelseskoder i BBR

510

520

530

Sommerhus

Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende)

Idrætshal, svømmehal, klubhus el. lign. (idrætsudøvelse)

*B=boliger, E=erhverv, S=Sommerhuse

Kortlægningsmetoden er ikke 100 pct. præcis, da der kan være mindre

unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR-registret.

Der kan være usikkerheder ved data bl.a. på grund af, at data fra BBR eller fra

teleoperatørerne ikke fuldstændigt matcher, fx hvis de ikke er opdateret. Der

indsamles løbende oplysninger om nye operatører, men der kan forekomme

teleoperatører, der ikke er inkluderet i dataindsamlingen. Der kan rettes

henvendelse til Energistyrelsen herom.

Hvis en adresse, som en teleoperatør har indberettet, ikke kan findes i BBR eller

på Danmarks adresser (DAWA), vil denne ikke fremgå af kortlægningen. Dette

METODE OG DATAGRUNDLAG

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

har været tilfældet for ca. 0,75 pct. af de indberettede adresser. Fejlene kan fx

skyldes, at adressen er stavet forkert i indberetningen, eller at den tilhørende

bygning er registreret med en anden adresse hos teleoperatøren end i BBR. Dette

kan betyde, at nogle adresser i kortlægningen vil fremgå som udækkede, selvom

de muligvis dækkes af én eller flere teleoperatører.

Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der mangler

bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger, som ikke

længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan være tilfældet i områder

uden for byerne, der har oplevet befolkningstilbagegang.

Antagelser om dækningen

I forbindelse med sammenstillingen af teleoperatørernes data og BBR-data

foretages en række antagelser.

Hvis et selskab har indberettet, at de dækker et nummer på en vej, men dette

nummer ifølge BBR kun findes kombineret med et bogstav, knyttes dækningen til

nummeret med det laveste bogstav. Har et selskab fx indberettet nr. 7 på en gade,

hvor der ifølge BBR kun findes et nummer 7a og nummer 7b, knyttes dækningen

til nr. 7a.

Dækningen på boliger:

Når dækningen beregnes for beboelsesejendomme,

vægtes dækningen i

hver bygning efter antallet af adresser, dvs. boliger med eget

køkken,

jf. figur 4.

Figur 4

Beregning af dækningsgrad.

Hvis der for en boligejendom er dækning til opgangen, antages det, at alle

lejligheder kan dækkes. Dog skelnes der mellem bredbåndsforbindelser, der

tilbydes privatkunder og forbindelser, der alene tilbydes til erhvervskunder. Når

dækningen beregnes, vægtes boligdækningen efter antallet af køkkener, BBR har

registreret, dvs. at alle boliger med køkken vægtes med faktor én.

METODE OG DATAGRUNDLAG

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 202: Bredbåndsdækningen i Danmark 2015

Hvis der er indberettet flere forskellige hastigheder for den samme

adgangsadresse, vil den højeste af disse hastigheder være afgørende for hvilken

dækning, der registreres på adressen.

Dækningen på virksomheder:

Dækningen for virksomheder opgøres i denne

kortlægning i forhold til erhvervsadresser, således at dækningstallene for

virksomheder dækker over hvor stor en andel af erhvervsadresserne, der har

dækning.

Der er dog foretaget en supplerende beregningsmetode, som er sammenlignelig

for dækningsberegningerne i 2014, hvor dækningen for virksomheder beregnes og

vægtes efter

antallet af adgangsadresser

på en matrikel. Er der eksempelvis to

adgangsadresser på én matrikel, vægtes dækningen med faktor 2. Fordi der ofte er

intern kabling mellem erhvervsbygninger, antages det desuden, at

såfremt der er

dækning i én erhvervsbygning, er der dækning i alle bygninger på matriklen.

Hvis en virksomhed er fordelt på flere matrikler, er der ikke taget højde for, at der

kan være intern kabling mellem disse.

METODE OG DATAGRUNDLAG