Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
24. februar 2016
J nr.
2016-1545
7. udbudsrunde for kulbrintetilladelser
Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse til Folketingets Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalg om meddelelse af kulbrintetilladelser i 7.
udbudsrunde
tfu/ld/mib/ksc/sbo
1.
Indledning
Denne redegørelse afgives i henhold til § 6, stk. 1, i Lov om anvendelse af
Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011, som
ændret ved lov nr. 535 af 29. april 2015 (Undergrundsloven). Det fremgår heraf, at
tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddeles, efter at sagen har
været forelagt for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
2.
Indkomne ansøgninger i 7. udbudsrunde
Udbudsrunden for kulbrintetilladelser blev åbnet for ansøgninger den 24. april
2014. Runden omfattede – som i 5. og 6. runde – alle ikke-koncessionsbelagte
områder i Centralgraven med tilgrænsende områder i den danske del af Nordsøen
vest for 6°15’ østlig længde. Udbuddet af arealer fandt sted på grundlag af den
daværende klima-, energi- og bygningsministers redegørelse af 22. januar 2014 i
henhold til Undergrundslovens § 12, stk. 2, om områder og vilkår for udbudsrunden
(Alm. del – Bilag 136) samt Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets udtalelse af 11.
april 2014 (Alm. del – Bilag 246).
Ved ansøgningsfristens udløb den 20. oktober 2014 var der indkommet 25
ansøgninger med deltagelse af i alt 15 selskaber. Til sammenligning kan det
oplyses, at der i de seneste runder, 5. og 6. runde, indkom henholdsvis 19 og 17
ansøgninger.
Nogle af de modtagne ansøgninger i 7. runde konkurrerede med hinanden om de
samme områder, sådan at det på forhånd stod klart, at det ikke umiddelbart ville
være muligt at imødekomme samtlige ansøgninger. Energistyrelsen har holdt møde
med samtlige ansøgere, hvorunder ansøgningerne blev gennemgået og eventuelle
tvivlspunkter drøftet. Møderne med ansøgerne havde også til formål at få afklaret, i
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/10