EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 20
Offentligt

ENERGIÅRET

STATUS 2015

forskning – udvikling – demonstration

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET

Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer

Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK),

Energinet.dk (programmet ForskEL), Energistyrelsen (programmet EUDP)

og Innovationsfonden.

Publikationen har fået nyt navn og er en fortsættelse af serien Energi14,

Energi13, Energi12 mfl

Redaktion:

Morten Christensen (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet)

Aja Brodal (Energinet.dk)

Jørn Borup Jensen (Dansk Energi)

Kirsten Klüver og Klaus Rosenfeldt Jakobsen (Innovationsfonden)

Tekst, design og layout: Operate A/S

Oplag: 1400 stk.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

ISSN: 1902-5440

Fotos:

Side 7 (th.): Aarhus Vand

Side 9 (th.): Hydrogennet.dk

Side 9 (tv.): Torben Skøtt, BioPress

Side 11 (th.): Windar Photonics

Side 11 (tv.): Vesttherm, Esbjerg

Download denne publikation og læs mere på

www.energiforskning.dk.

Energinet.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – FORORD

FORSKNING OG UDVIKLING BANER VEJEN

FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE

anmark har et langsigtet mål om, at vores

energiforbrug i 2050 baserer sig 100 pct.

på vedvarende energi. Det kræver løbende

investeringer i forskning, udvikling og de-

monstration (FU&D). Investeringer i FU&D

er også en forudsætning for at fastholde og

udbygge de danske virksomheders førerposition inden

for grønne og energieffektive energiteknologier.

Den samlede offentlige investering i forskning, udvikling

og demonstration på energiområdet har siden 2010 været

på ca. 1 mia. kr. og udgør godt 4 pct. af det offentlige

forskningsbudget. Det niveau ønskes fra politisk side

fastholdt i 2015.

Investeringen sker gennem tre programmer under Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet – EUDP, ForskEL og

ELFORSK og Innovationsfonden under Uddannelses-

og Forskningsministeriet. Innovationsfonden startede

1. april 2014 og samler konkurrenceudsatte midler til

strategisk forskning, teknologiudvikling og innovation

i én samlet fond, hvor energi er et blandt flere vigtige

investeringsområder.

Det gode samarbejde mellem energiprogrammerne fortsæt-

ter også fremover. Det sker blandt andet med denne fælles,

årlige publikation, som giver et samlet overblik over de

offentlige investeringer på området i hele innovationsvær-

dikæden fra forskning, udvikling og til implementering.

Den gode og konstruktive koordinering mellem program-

merne skaber et frugtbart udgangspunkt for resultater i

form af konkrete projekter, partnerskaber og løsninger, der

bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark.

Sammenhængen mellem programmerne er for nylig be-

skrevet i en analyse, der så nærmere på vejen fra tegne-

bræt og forskning til marked og produktion, og hvordan

programmerne dækker værdikæden. I 2015 vil program-

merne under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

indgå i en mere omfattende og tværgående evaluering

af programmerne. Innovationsfonden arbejder med en

fremtidig investeringsstrategi på energiområdet og en

evalueringsstrategi, som omfatter hele fondens arbejds-

felt. Det er vigtigt, at vi fortsat i fællesskab bliver klogere

på, hvilke aktiviteter der skaber den bedst mulige effekt

inden for den økonomiske ramme.

Ikke alle projekter kan blive kommercielle successer.

Men de offentlige programmer er en vigtig forudsætning

for at skabe den fornødne teknologiske udvikling – bl.a.

som økonomisk risikobærer, så Danmark kan fastholde

og udbygge sine styrkepositioner på energiområdet.

I udlandet er der stor respekt for dansk viden og danske

løsninger inden for energiteknologi, og det er vigtigt

at fastholde og udbygge de danske styrkepositioner på

området. Den internationale konkurrence er skarp, så vi

skal fortsætte med at bringe de gode danske kompetencer

i spil – både på de etablerede og på de nye områder. Det

gælder også, selvom der netop er kommet meget fine

eksporttal, der viser, at eksporten af energiteknologi satte

en hidtidig rekord i 2014 med 74,4 mia. kr., eller hvad

der svarer til 12 pct. af den samlede danske vareeksport.

Dansk energiforskning og -udvikling bliver også støttet

gennem EU´s forskningsprogrammer, hvor energiom-

rådet skal bidrage til ambitionen om et dansk hjemtag

på 2,5 pct. fra EU’s forskningsprogram Horizon 2020 i

perioden 2014-2020.

Denne publikation har i år fokus på sammentænkning

af energisystemerne og grøn transport. Den præsenterer

eksempler på, hvordan gode ideer udvikles og tages i

anvendelse, og den giver et overblik over den samlede

energiteknologiske indsats i de danske forskning- og ud-

viklingsprogrammer i 2014. På den fælles energiportal

www.energiforskning.dk kan man hente mere informa-

tion om de danske energiprojekter.

På vegne af de danske forsknings- og udviklingsprogram-

mer EUDP, ELFORSK, ForskEL og Innovationsfonden.

Jens Maaløe

Formand for Innovationsfonden

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – STATUS 2015

STØTTE TIL TEKNOLOGIOMRÅDER

OVER 10 ÅR (MIO. KR.)

350

Bio og affald

300

Energieffektivitet

Smart Grid og systemer

250

Brint og brændselsceller

Vind

Sol

200

Bølge

Andet

150

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

SAMLEDE OFFENTLIGE MIDLER

BEVILGET TIL ENERGIFORSKNING

(MIO. KR.)

Ekskl. EU-bevillinger

ENERGIFORSKNINGENS

ANDEL AF DET OFFENTLIGE

FORSKNINGSBUDGET (%)

Kilde: Danmarks Statistik

1200

1000

800

600

400

200

2005

2006

2007

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2008

2009

2,4

2,7

3,0

3,3

4,1

2010

2011

2012

2013

2014

4,9

5,3

4,7

4,4

329

384

488

571

772

950

1.071 1.005

989

928

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – STATUS 2015

DANMARKS EKSPORT

AF ENERGITEKNOLOGI

energiteknologiens andel af vareeksporten på tværs af eu15 i 2014 (%)

Energiteknologi

bidrager til at nå

klima- og energi-

politiske mål og

skaber samtidig

eksport og arbejds-

pladser. Danmark

er det land i EU,

der har den største

andel af energi-

teknologi i sin

vareeksport.

Danmark

Finland

Italien

Tyskland

Østrig

Sverige

EU15

Frankrig

Storbritannien

Spanien

Portugal

Luxembourg

Grækenland

Belgien

Holland

Irland

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

danmarks eksport af energiteknologi (mia. kr.)

Total

Grøn energiteknologi

Kilde: DI Energi, Dansk Energi og Energistyrelsen

OFFENTLIG STØTTE FORDELT PÅ TEKNOLOGIOMRÅDER I 2014 (MIO. KR.)

200

figuren viser fordeling af

den offentlige støtte i

2014 på teknologiområder.

150

EUDP

ForskEL

ForskVE*

100

ELFORSK

Innovationsfonden

Kategorien Andet dækker bl.a. over:

Bæredygtige transportprojekter, geotermi,

forvaltningsmæssige og samfundsfaglige

analyser.

Brint og

brændsels-

celler

Energi-

effektivitet

Bio og

affald

Smart Grid

og systemer

Vind

Sol

Andet

Bølge

Kategorien Andet rummer i 2014 også

projekter som omfatter flere teknologier.

*Sluttede i 2015

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – SMART ENERGY

SMART ENERGY

ENERGISYSTEMERNE

SKAL TÆNKES SAMMEN

Danmark skal have et helt nyt energisy-

stem. Et Danmark frit for fossile brændsler

i 2050 betyder, at vi skifter kul, olie og

andre fossile brændsler ud med blandt

andet vindstrøm, solenergi og biomasse.

For at det skal kunne lade sig gøre, skal vi

have et helt nyt, fleksibelt og intelligent

energisystem – et Smart Energy System,

der integrerer energikilder og teknologier

på tværs og er forsynet med intelligent

automatik, så brugere og producenter kan

kommunikere.

Når vi for eksempel bygger flere vindmøl-

ler, bliver en større del af vores energi

produceret på tidspunkter, hvor vi ikke

nødvendigvis efterspørger den. Vi har

ikke nødvendigvis brug for at opvarme

vort hus, vaske tøj eller lade vores elbil

op, når møllerne snurrer eller omvendt.

Derfor skal vi udvikle IT- og kommuni-

kationsløsninger samt styringssystemer,

der kan fortælle os, hvornår strømmen

er billig, lagre energi i bygningen eller i

en akkumuleringstank, sætte vores op-

vaskemaskine i gang eller vores elbil til

opladning, så vi i højere grad tilpasser for-

bruget til produktionen og ikke omvendt.

I fremtiden skelner vi ikke længere skarpt

mellem energiproducenter og -forbrugere.

Vi bliver selv små energiproducenter, når

vores bygninger lagrer energi fra sol og

udeluft, og når vi producerer strøm fra

solceller til lagring i batterier, eller når vi

som virksomhed udnytter spildvarmen i

industriens processer.

I et Smart Energy System handler det om

at tænke forskellige energisystemer sam-

men, så el, gas, varme, køling og trans-

port understøtter hinanden og ikke blot

anvendes i hver enkelt sektor for sig. Vi

skal bl.a. kunne lagre overskydende el fra

vindmøller til brug i varmepumper koblet

til fjernvarmnettet eller i batterier, som

kan oplade vores brintbiler. Herved ud-

nyttes den overskydende vindmøllestrøm

til opvarmning eller i transportsystemet.

Det er således ikke science fiktion, men en

udfordring, vi skal løse, hvis Danmark skal

lykkes med at udfase de fossile brænd-

sler og skabe et sammenhængende ener-

gisystem baseret på vedvarende energi.

De danske energiforskningsprogrammer

støtter udviklings- og demonstrations-

projekter i hele kæden fra produktion til

forbruger. Projekter, der kan give os de

teknologier og redskaber, vi mangler i be-

stræbelserne for at opnå et Smart Energy

System uden fossile brændsler og skabe

grundlag for eksport.

Case: NORDHAVN

Se fremtidens by spire i Nordhavn

Bo i en bygning, der kan producere og lagre energi fra solceller på taget. Kør i en bil, der oplader sig selv, når

elprisen er lavest. Og bliv guidet til det bedste indeklima og den laveste energiregning med hjælp fra smarte målesystemer. Sådan

kan hverdagen blive for de fremtidige beboere i Københavns nye bydel, Nordhavn. For at realisere et sådant scenarie skal de men-

nesker, der skal bidrage til det, først kunne se og føle fremtidens løsninger udmøntet i den virkelige verden. Det gælder både for

den enkelte borger og forbruger, der skal bo og leve anderledes, for de el- og varmeproducenter og virksomheder, der skal imple-

mentere nye forretningsmodeller, og for myndighederne, der skal administrere de love, der skal gøre det muligt.

Derfor vil projektet EnergyLab Nordhavn med støtte fra EUDP i løbet af de næste fire år demonstrere de første konkrete løsninger,

der skal vise, hvordan el, varme og elektrisk transport kan sammentænkes i et intelligent og optimeret energisystem, som dækker

både boliger og kontorer. Det er første gang, man i denne størrelsesorden sammentænker forsyningssystemer og sektorer i et

fælles samarbejde mellem relevante aktører fra myndigheder, forsyningsselskaber, industri og videninstitutioner. Det er med til at

sætte Nordhavn på verdenskortet som udstillingsvindue for fremtidens bæredygtige byer og dansk energiteknologi.

Projektleder: DTU

Partnere: Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, DONG Energy, Balslev, ABB, Clean-Charge, METRO THERM, Glen Dimplex og

PowerLab-faciliteterne

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – SMART ENERGY

Case: SOSPO

Case: ESWA

Energinørdernes

Big Brother skal sikre,

at der er strøm

Som forbrugere og virksomheder i et samfund baseret

på moderne teknologi er vi afhængige af, at der altid

er strøm i stikkontakten. Skal det fortsat være en rea-

litet, når stigende mængder fluktuerende vedvarende

energi skal integreres i vores elnet, er der behov for

nye overvågnings- og kontrolmetoder til at sikre et

stabilt elsystemet.

Derfor har en investeret i et projekt, hvor en række

forskere og virksomheder udvikler et nyt intelligent

overvågningsværktøj. Det skal sikre, at elsystemets

operatører får den nødvendige information, og at de

får den tilstrækkeligt hurtigt, til at sikre fremtidens

elsystem mod strømafbrydelser.

Værktøjet bruger nye metoder til at overvåge syste-

mets tilstand i realtid ved at anvende GPS-synkronise-

rede målinger af spændinger og strømme i elsystemet.

Resultatet er en række stabilitets- og sikkerheds-

indikatorer, som giver et hurtigt overblik over elsyste-

mets tilstand. Identificerer værktøjet en kritisk tilstand i

elsystemet, foreslår det automatisk kontrolhandlinger,

som kan regulere elproduktionen eller elforbruget. Det

hjælper elsystemets operatører til at genetablere en

stabil tilstand og forhindre nedbrud i elnettet.

Projektleder: DTU

Partnere: Lund, Chalmers og ETH Zürich, Energinet.dk,

Siemens og KenM Consulting

Vandsektoren kan styrke

fremtidens fleksible elnet

Fremtidens energisystem kan med fordel spille sam-

men med vandsektoren. Efter to års forskning støttet

af ForskEL står det klart, at sektoren er en medspiller

med mange potentialer. Teoretisk kortlægning og kon-

krete forsøg på Marselisborg renseanlæg hos Aarhus

Vand viser nemlig, at vandsektoren både kan være

energiproducent, energilager og fleksibel energifor-

bruger, der kan spille sammen med et elnet baseret

på fluktuerende vedvarende energi.

Parterne i projektet har blandt andet udviklet software,

der gør det muligt at planlægge spildevandsbehand-

lingen efter et prissignal, som kan igangsætte eller

udsætte vandbehandlingen ved at pumpe vandet til

og fra store tanke. Derved kan anlæggets forbrug af

strøm i en stor del af årets timer foregå på tidspunkter,

hvor elprisen er lav, for eksempel om natten, uden at

det har betydning for kvaliteten af det behandlede

spildevand.

Også micro-turbiner, til at producere strøm ved hjælp af

vand fra vandboringer, er blandt rækken af innovative

energiteknologiske løsninger, når man på renseanlæg

og ved drikkevandsforsyning ønsker at styrke fleksibi-

liteten i elnettet fremover.

Projektleder: Aarhus Vand og Spildevand

Partnere: COWI, ABB, DHI, DONG Energy, Aarhus

Universitet, DANVA og Aarhus Kommune

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – GRØN TRANSPORT

GRØN TRANSPORT

FREMTIDENS GRØNNE TRANSPORT

DRIVES FREM AF FLERE TEKNOLOGIER

Benzin, olie og diesel. De fossile brænd-

stoffer driver i høj grad vores trans-

portsektor, der i dag står for ca. 1/3 af

energiforbruget. At omstille den danske

transportsektor til vedvarende energi-

kilder er derfor en stor udfordring, der

kræver, at vi udvikler og understøtter

mange forskellige teknologer, som kan

spille sammen og supplere hinanden.

Energistyrelsens fremskrivninger viser, at

selvom transportsektorens energiforbrug

vil forblive nogenlunde stabilt frem mod

2020, vil sektorens andel af den danske

udledning af drivhusgasser stige. Det

skyldes, at husholdninger, produktions-

virksomheder og energisektoren i stigende

grad vil baseres på vedvarende energi,

mens dele af transportsektoren fortsat

vil være afhængig af fossile brændstoffer

– bl.a. luftfarten, der vil stå for en større

del af sektorens energiforbrug.

Danmark har ikke har en køretøjsindu-

stri, men vi har videninstitutioner og virk-

somheder, som – bl.a. i samarbejde med

udenlandske aktører – kan levere løsnin-

ger og delsystemer til fremtidens grønne

transport. Energiforskningsprogrammerne

støtter derfor forskellige teknologier – helt

fra den tidlige forskning til kommerciali-

sering og anvendelse, hvor teknologierne

skal på markedet og gøre gavn.

Teknologierne bag elbiler, hybridbiler og

brændselscellebiler udvikler sig hurtigt,

så vi kan lagre elektricitet mere effektivt

og køre længere og mere stabilt. Samtidig

udvikler og udbygger vi en infrastruktur

med ladestandere til elbiler og optank-

ning til brintbiler. Lastbiler og anden tung

transport kan køre på brændstof baseret

på biomasse, som vi kan producere af alt

fra husholdningsaffald til restprodukter

fra landbruget eller slam fra spildevand.

Det gælder både biogas, bioolie og biodie-

sel. Brintteknologierne kommer også til at

spille en rolle – både fordi de er fleksible,

og fordi de via elektrolyse kan bruges til

at lagre overskydende møllestrøm.

For at omstillingen af transportsektoren

kan lykkes, er det afgørende, at systemet

spiller sammen på tværs af teknologier og

infrastruktur. Derfor støtter energiforsk-

ningsprogrammerne også projekter, som

fokuserer på systemanalyser med effektiv

indpasning af vedvarende energi, bruger-

adfærd, smart energy-projekter og nye

markedsmodeller.

Case: COMETS

Nyt analyseværktøj skal vise vejen for en transportsektor

uden fossile brændstoffer

I dag står transportsektoren for 35 procent af den danske CO2 udledning. Hvis målsætningen om et samfund uden brug af fossile

brændstoffer skal nås i 2050, skal biler og anden transport skiftes ud eller omstilles over de næste 25 år. Men der er forskellige

veje at gå, så derfor skal det være klart, hvilke teknologier Danmark skal satse på.

COMETS-projektet er Innovationsfondens investering og skal udvikle et værktøj, så det bliver synligt, hvilke led i energisektoren der

kan spille sammen, så man ud fra et helhedsperspektiv kan finde de bedste løsninger. Det åbner f.eks. mulighed for at se el- og

biobrændsel-køretøjer både som en aktiv del af den samlede trafikløsning, og som en del af energisystemets lagringskapacitet.

Samtidig kan beslutninger om brug af vindkraft, biomasse etc. analyseres i forhold til transportsektorens behov.

Projektet integrerer to store, allerede eksisterende beslutnings- og analyseværktøjer inden for transport- og energiområdet (Energi-

styrelsens nye energisystem-model (TIMES-DK) og Landstrafikmodellen (LTM)), og bliver på den måde det første projekt, der bygger

bro mellem den effektive udnyttelse af infrastruktur, valg af transportmidler og energisystem. For at sikre, at de fremtidsscenarier,

som COMETS foreslår, er realistiske, vil forskerne undervejs aktivt inddrage politikere, eksperter og befolkning. For det nytter ikke

noget at foreslå en strategi, uden samtidig at tage højde for, hvordan den passer ind i befolkningens hverdag, eller om den er for

dyr til, at der kan findes politisk opbakning.

Projektleder: DTU Management

Partnere: DTU Transport, Roskilde Universitet, University College Cork, E4SMA, Energistyrelsen, Teknologirådet, CONCITO, Dansk Energi

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – GRØN TRANSPORT

Case: H2 LOGIC

Case: POWER2HYDROGEN

Danske tankstationer

med eksporteventyr i sigte

I 2018 forventes op imod 500 brintbiler at pryde de

danske veje. Allerede i dag lancerer bilproducenter

af almindelige personbiler også brintbiler, og danske

offentlige myndigheder investerer i særligt infrastruk-

turen omkring brintproduktion og -optankning. Men

skal brintbiler for alvor blive allemandseje, skal de være

konkurrencedygtige – ikke alene på bæredygtighed,

men også på komfort, rækkevidde og infrastruktur.

Det er imidlertid lettere sagt end gjort, når brint er

en svær håndterbar gasart, og konkurrenten er den

flydende benzin, der let lader sig tanke, og som har

mere 100 års forspring på teknologiudvikling. Derfor

var kontinuerlig forskningsstøtte nøgleordet, da EUDP

i 2008 indledte et flerårigt samarbejde med H2 Logic,

der udvikler og producerer brinttankstationer. Målet

var at udvikle den knowhow og de produkter, der gør

det muligt at producere, opbevare og tanke brint på en

måde, der gør brinttransport til et attraktivt alternativ

til benzin og diesel.

I dag viser resultaterne sig: Fem nye brinttankstationer

i Danmark med yderligere seks på vej, en halvering af

tankningstiden til 3-4 minutter og muligheden for at

køre ligeså langt på en tankning som i en benzin- eller

dieselbil. Det sætter Danmark i førersædet, når re-

sten af verden i stigende grad begynder at efterspørge

teknologi til brinttransport. Gevinsten fra det grønne

eksporteventyr forventes at blive op mod 10 milliarder

kroner frem mod 2050.

Projektleder: H2 LOGIC

Partnere: DTU, Teknologisk Institut, Carsten Holm, Fin-

tek, Elplatek, IRD, Dansk Gasteknisk Center, Green-

hydrogen.dk ApS, Vestforsyning, Rotrex, Danva-Tank,

Hytor, Parker Hannifin Danmark, Hydrogen Link Den-

mark, Holstebro kommune og Københavns Kommune

Fremtidens biler kører på

overskydende sol og vind

I Hobro drømmer man om at åbne en anderledes

tankstation i 2018. I stedet for at forsyne bilister

med benzin, chokoladebarer og kaffe vil den forsyne

brinttankstationer vest for Storebælt med bæredygtig

energi, som produceres af Europas mest avancerede

elektrolyseanlæg.

Det er målet med Power2Hydrogen – et projekt, der

med støtte fra ForskEl, vil omdanne overskydende

strøm fra vind og sol til brint, der på den måde kan

lagres og bruges blandt andet som bæredygtigt brænd-

stof til biler. For at nå målet skal en række forskere

og partnere have elektrolysen, der omdanner strøm til

brint, til at spille på de præmisser, der er for et elnet

baseret på fluktuerende kilder – dvs. at elektrolysen

skal sætte i gang og slå fra alt efter vind og vejr.

Forsøgsanlægget er planlagt til at blive bygget i 2016

og forventes allerede i 2018 at kunne sælge brint til

transport for en pris, der matcher prisen på for ek-

sempel diesel, og er langt mere miljøvenligt. Samtidigt

demonstrerer anlægget et bud på, hvordan en del af

fremtidens energisystem kan se ud, når elnettet i 2020

skal baseres på 50 procent vind, og al energiforsyning,

inklusiv transport, skal komme fra fossilfri energikilder.

Projektleder: Air Liquide

Partnere: CEMTEC

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – EKSPORTSUCCESSER

EKSPORTSUCCESSER

REKORDÅR FOR EKSPORT

AF DANSK ENERGITEKNOLOGI

Udlandet havde appetit på dansk energi-

teknologi i 2014, hvor Danmarks eksport

af energi-teknologi nåede op på hele 74,4

milliarder kroner. Det er det højeste ni-

veau nogensinde og en markant stigning

på 10,7 procent i forhold til 2013. Det

viser årets eksportal fra DI, Dansk Energi

og Energistyrelsen.

Eksporttallene cementerer energitekno-

logi som en klar styrkeposition for Dan-

mark. Bortset fra et mindre fald under

finanskrisen har eksporten af energitek-

nologi været stigende siden årtusinde-

skiftet.

De flotte eksportresultater indikerer, at

udviklingen af energiteknologi – blandt

andet gennem energiforskningsprogram-

merne – skaber et solidt grundlag for

eksport og dermed værdiskabelse for

Danmark.

Blandt EU15-landene har Danmark si-

den 2001 været det land, hvor energi-

teknologi har udgjort den største andel

af vareeksporten. Den position har årets

eksporttal ikke rokket ved, da eksporten

af energiteknologi udgjorde 12 procent af

den samlede danske vareeksport. Til sam-

menligning steg den samlede vareeksport

med blot 0,6 procent.

Særligt eksporten af grøn energiteknologi

buldrer derudaf og var med 43,6 milliar-

der kroner en væsentlig drivkraft i stig-

ningen i den samlede eksport af energi-

teknologi i 2014. Tallet er en stigning på

15,4 procent i forhold til sidste år. Eks-

porten af den øvrige energiteknologi steg

med 4,8 procent i forhold til sidste år og

udgjorde 30,9 milliarder kroner.

Både EU-landene og lande uden for EU

er aftagere af øvrig energiteknologi, men

eksportvæksten stammer her særligt fra

lande uden for det europæiske samar-

bejde. Det er til forskel fra grøn energi-

teknologi, hvor det hovedsagligt er de

øvrige EU-lande – særligt Tyskland, der

trækker eksporten i vejret. Her ligger et

endnu uforløst potentiale, når resten af

verden begynder at efterspørge dansk

energiteknologi.

12%

Så stor en andel af den

samlede danske vareeksport

er energiteknologi.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – EKSPORTSUCCESSER

Case: BRUGSVANDSVARMEPUMPE

Case: WINDAR PHOTONICS

Ny brugsvands-

varmepumpe er den

første i energiklasse A+

En ny generation af brugsvandsvarmepumper går til

kamp mod elvandvarmere og mindre energieffektive

brugsvandsvarmepumper på det europæiske marked.

Forspringet er stort. Støtte fra ELFORSK har nemlig

top tunet brugsvandsvarmepumperne med den nyeste

energiteknologi. Det gør dem til de første på markedet

med energimærket A+.

Derved er det lykkes at skabe et produkt, der allerede

i dag imødekommer de nye EU-regler, som skal udfase

elvandvarmere med stort energiforbrug over de næste

par år. Det er til gavn for både miljøet og den enkelte

forbruger. Produktet er nemlig tre gange så effektivt

som en traditionel elvandvarmer. Det bruger varm

og fugtig luft fra badet, køkkenet og bryggerset eller

udeluft til at skaffe varmt vand i stedet for at bruge

den dyre el i forsyningsnettet. Det giver den enkelte

husejer en besparelse op til ca. 2.000 kWh om året,

svarende til mere end 3.000 kr.

Produktet har allerede vakt stor interesse på det

udenlandske marked. Salget af de nye brugsvarme-

vandspumper er på bare to år steget med knap 30

procent, og eksportmarkedet spås at være så stort, at

virksomheden Vesttherm, der producerer pumperne,

har besluttet at udvide sin fabrik fra 1600 til 6000

kvadratmeter.

Vindvirksomhed

stormer frem

Windar Photonics er i dag blandt verdens førende pro-

ducenter til vindmølleindustrien med salgsrepræsen-

tanter i både USA, Canada, Brasilien, Kina, Spanien og

Tyskland. Men for bare seks år siden var der kun tre

medarbejdere og et ubesvaret forskningsspørgsmål:

Hvordan reducerer man omkostninger til vedligehold

på en vindmølle, samtidig med at man får den til at

producere mere el?

Svaret kom ud af et samarbejde med erhvervslivet og

tre års intensiv forskning støttet af EUDP. Resultatet

blev WindEye

- en innovation, som mindsker belast-

ningen af vindmøllens komponenter med 10 procent,

samtidig med at vindmøllen kan producere en til tre

procent mere el. Løsningen består i en sensor, som

udsender laserlys, der reflekterer små partikler som

støv, pollen og vand i luften, for på den måde at måle

vindhastigheden og justere vindmølleproduktionen

derefter.

Forskningsstøtten har bidraget til, at Windar Photonics

i dag forsyner fire ud af verdens førende 10 vindmølle-

producenter og seks ud af de førende 25 vindmølle-

parker. De samfundsmæssige gevinster er ikke til at

overse: Mere vedvarende energiproduktion, 30 nye

danske arbejdspladser og et stærkt bidrag til den

grønne eksport fra Danmark.

Projektleder: Teknologisk Institut

Partnere: DTU, IPU, Vesttherm, Ebmpapst og Danfoss

Projektleder: Windar Photonics A/S

Partnere: DTU

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – KORT NYT

Kort nyt

ForskEL får ny strategi for udbud

Energinet.dk’s mission er sikker energi

til det danske samfund. Kombineret med

vores vision om balance i et bæredygtigt

energisystem står vi over for en stor, kom-

pleks og vigtig opgave, der ikke mindst

kræver, at vi tænker langsigtet og begyn-

der at udvikle morgendagens løsninger

allerede i dag.

For at understøtte udviklingen af de nye

løsninger er ForskEL-indsatsområderne

for 2016 udformet anderledes, end de

har været i de senere års udbud, så der

er yderligere fokus på udvikling af selve

elsystemet. ForskEL-programmet er en

vigtig brik i omstillingen af den samlede

energiforsyning til vedvarende energi,

da det er det eneste program, der har til

formål at sikre udviklingen af elsystemet,

som netop bliver omdrejningspunktet for

håndtering af de store mængder vedva-

rende energi.

Energinet.dk’s strategiplan 2014 ’Sam-

mentænkning’ prioriterer omstilling af

energisystemet, sundt investeringsklima

og forsyningssikkerhed samt forudsætter

øget involvering af vores omverden. Stra-

tegien har givet anledning til at udarbejde

en ny strategi for Forskning, Udvikling og

Demonstration (FUD) i Energinet.dk og

herunder at redefinere ForskEL-program-

met til i højere grad at målrette støtten til

områder, der understøtter en effektiv grøn

omstilling af energisystemet.

Fastlæggelsen af den nye strategiske ret-

ning for ForskEL-programmet er foregået

i tæt dialog med de interessenter, der har

brug for løsningerne fra programmet og

kan bringe dem i anvendelse.

Hvad er effekten af energi-

forskningsprogrammernes støtte?

Betaler det sig at investere i grøn teknolo-

gi? Danmark investerer hvert år omkring 1

mia. kr. i forskning, udvikling og demon-

stration af ny energiteknologi. Det gør vi,

fordi vi skal omstille vores energisystem,

så vi i fremtiden bruger vedvarende ener-

gi frem for kul, olie og naturgas.

I 2015 bliver programmerne under

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

EUDP, ForskEL og ELFORSK evalueret

med henblik på at afdække resultaterne

og effekterne af støtten. Evalueringen bli-

ver for første gang udført som én samlet

evaluering for at skabe et helhedsindtryk

af indsatsen under Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet og sammenhængen

mellem de forskellige programmer, men

den vil også tage hensyn til programmer-

nes forskellige fokusområder.

Et fælles fokusområde for evalueringen er

programmernes evne til at opfylde deres

overordnede formål: At understøtte, at de

energipolitiske målsætninger opfyldes

ved at sikre gennemførelsen af perspek-

tivrige – men risikobetonede – teknolo-

giske forsknings- og udviklingsprojekter.

Den bagvedliggende tankegang er, at

netop denne type projekter kræver støtte,

da sand innovation kræver mod til at be-

væge sig på ud ukendt land, hvor vejen

fra tegnebræt og forskning til marked og

produktion er for lang til, at mange virk-

somheder klarer turen alene.

Evalueringen forventes offentliggjort i

september 2015 og vil være tilgængelig

på blandt andet støtteprogrammernes

hjemmesider.

Nyt InnoBooster program

Innovationsfonden åbner nyt Inno-

Booster-program 1. juli 2015 med nye

muligheder for flere typer af virksom-

heder og større investeringsbeløb. Med

det nye InnoBooster-program kan der

investeres helt op til 5 mio. kr. i nye per-

spektivrige ideer hos små og mellemstore

virksomheder, iværksættere og forskere

– også på energiområdet.

Programmet vil have et stærkt fokus på

innovative virksomheder med poten-

tiale til at skabe vækst og beskæftigelse

i Danmark, og som noget helt nyt vil

Innovationsfonden investere i start-up

virksomheder med spændende udvik-

lingsideer. Herudover vil vi øge fleksi-

biliteten, så flere typer af omkostninger

i virksomhedens udviklingsprojekter vil

kunne dækkes.

For at gøre det nemmere for iværksættere,

forskere og mindre – og større virksom-

heder at søge har fonden samlet 14 for-

skellige ordninger til tre enkle indgange:

Talenter (ErhvervsPhD, ErhvervsPostdoc

og Iværksætterpilot), mindre virksomhe-

der (InnoBooster) og store projekter.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – TEKNOLOGIOVERBLIK

bio og affald

I Danmark udgør bioenergi og

bionedbrydeligt affald omkring

ca. 60 procent af produktionen

af vedvarende energi. Det er som

brændsel i form af halm og træ

på bl.a. kraftvarmeværker samt i

affaldsforbrændingsanlæg, i bio-

gasanlæg samt til transportformål.

Støtte i 2014:

165 mio. kr

smart grid og systemer

Den voksende mængde vedva-

rende energi kræver et intelli-

gent samspil mellem forskellige

energiproduktionsformer. Smart

grid og smart energy systems er

teknologier til at styre energi-

systemerne (el, naturgas, fjern-

varme, fjernkøling) på den mest

optimale og intelligente måde.

Støtte i 2014:

164 mio. kr

antal projekter

Nye i 2014:

Afsluttet i 2014:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2014:

Afsluttet i 2014:

Igangværende:

110

sol

Solenergi omfatter teknologier

som forskellige typer solceller og

solvarme. I dansk sammenhæng

er fx udvikling af sæsonlagre i

forbindelse med store solvarme-

anlæg knyttet til fjernvarme et

væsentligt område ligesom ma-

terialeudvikling og bygningsin-

tegrerede solceller og solvarme.

Støtte i 2014:

67 mio. kr

bølge

Bølgekraft har et stort potentiale,

men man mangler erfaring med

at anvende teknologien til drift

i fuldskalaforsøg. Det er en ud-

fordring at gøre maskinerne

effektive og driftssikre – men

forventningen er, at man inden

for omtrent 10 år vil se markeds-

parate teknologier.

Støtte i 2014:

19 mio. kr

antal projekter

Nye i 2014:

Afsluttet i 2014:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2014:

Afsluttet i 2014:

Igangværende:

energieffektivitet

Der er et stort potentiale for ud-

vikling og forbedringer inden for

industriens processer samt byg-

ningsområdet. Med energiforli-

get blev der sat spot på indsatsen

med at energirenovere og mini-

mere energispild i bygninger, da

bygningsmassen står for ca. 40

procent af Danmarks samlede

energiforbrug.

Støtte i 2014:

172 mio. kr

brint og brændselsceller

Brændselscelleteknologier forven-

tes have et potentiale i fremtidens

energiforsyning - også inden for

transport, men har fortsat høje om-

kostninger. Brændselsceller har en

højere effektivitet end andre ener-

giteknologier og kan levere el og

varme, når de vedvarende ener-

gikilder vind og sol ikke leverer.

Støtte i 2014:

176 mio. kr

antal projekter

Nye i 2014:

Afsluttet i 2014:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2014:

Afsluttet i 2014:

Igangværende:

201

vind

Frem mod 2020 skal op mod

halvdelen af det samlede danske

elforbrug komme fra vindmøller.

Det kræver forskning og udvik-

ling i forhold til bl.a. effektivitet,

nye materialer, sammentænkning

med det øvrige elnet og omkost-

ninger til komponenter, materia-

ler, anlæg, drift og vedligehold.

Støtte i 2014:

142 mio. kr

andet

Blandt de teknologier, der ikke

passer ind i de ovenstående kate-

gorier, er forskellige bæredygtige

transportprojekter, geotermi, for-

valtningsmæssige og samfunds-

faglige analyser om bl.a. innova-

tion, markedsforhold og effekter

af energiforskning.

Støtte i 2014:

23 mio. kr

antal projekter

Nye i 2014:

Afsluttet i 2014:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2014:

Afsluttet i 2014:

Igangværende:

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – NYHED

nyhed

ANALYSE:

PROGRAMMER STØTTER BREDT FELT

I DANSK ERHVERVSLIV

Støtten fra de danske energiforskningsprogrammer kommer en mangfoldighed af virksomheder

til gode. Programmerne støtter virksomheder af forskellig størrelse og hjælper deres projekter

på vej i innovationskædens fra grundforskning til produktion og demonstration.

Det viser en ny analyse.

Den typiske bruger af de danske energiforskningsprogrammer er en

veletableret, ældre industrivirksomhed med over 100 ansatte og mere

end 32 år i bagagen. Det er for eksempel vigtige danske virksomheder

som Danfoss og Vestas. Energiprogrammerne imellem er der dog be-

tydelige forskelligheder, både hvad angår virksomhederne og deres

anvendelse af programmerne. Det viser en ny analyse, udarbejdet

af DAMVAD for Energistyrelsen og Det Strategiske Forskningsråd (nu

Innovationsfonden), blandt de 664 virksomheder, der fra 2008 til 2012

har deltaget i projekter med støtte fra et eller flere af programmerne.

Fra grundforskning til produktion

Fire ud af fem virksomheder, der modtager støtte til flere projekter,

bruger det samme program hver gang. Dog tegner analysen også et

mønster, hvor de virksomheder, der benytter flere forskellige pro-

grammer, ofte anvender de den samme kombination af programmer.

Det kan for eksempel være en virksomhed, der modtager støtte fra

ForskEL til den indledende grundforskning for at udvikle en idé, imens

EUDP støtter dem senere i innovationskæden, når ideen er klar til at

blive produceret og demonteret på markedet. På den måde hjælper

energiprogrammerne både helt nye idéer på vej og hjælper de bedste

af dem ud til markedet til gavn for det danske samfund og miljø.

Programmernes forskelle sikrer bredde i målgruppen

Der er hjælp at hente hos energiprogrammerne, både for den lille,

nystartede enkeltmandsvirksomhed med en god idé og den store

supertanker, der har eksisteret i årevis. Analysen viser nemlig, at

programmerne fokuserer forskelligt fra små til større virksomheder.

De store virksomheder med over 100 ansatte får oftest støtte til deres

projekter af Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden (nu

Innovationsfonden). Særligt for Højteknologifonden er det derudover

også ofte ældre virksomheder. De mellemstore virksomheder med

10 til 99 ansatte benytter sig oftest af støtte fra EUDP og ELFORSK,

mens de mindre virksomheder med under 10 ansatte oftest modtager

støtte fra ForskVE og ForskEL. Det skaber en sammenhæng mellem

programmerne, hvor der er grundlag for, at støtten kan tilkomme

både små, mellemstore og store virksomheder i dansk erhvervsliv.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

ENERGIÅRET – PROGRAMPRÆSENTATION

Energinet.dk

EUDP

EUDP støtter ny energitekno-

logi, der skaber vækst og ar-

bejdspladser, øger forsynings-

sikkerheden og bidrager til at

gøre Danmark uafhængig af fos-

sil energi i 2050. EUDP finan-

sierer desuden dansk deltagel-

se i internationalt samarbejde

og vidensdeling om energitek-

nologier.

EUDP-programmets fokus er pri-

mært udvikling og demonstration

frem til markedet inden for alle

typer af energiteknologi. Især de-

monstrationsprojekter kan være

svære at finansiere, da det typisk

kræver store økonomiske ressour-

cer og dermed stor risikovillig-

hed. Ved at bidrage til finansierin-

gen sikrer EUDP, at flere projekter

når over kløften, der ligger mel-

lem ’proof of concept’ og ’proof of

business’.

www.ens.dk/ny-teknologi/eudp-

energiteknologisk-udvikling-de-

monstration

ForskEL

ForskEL-programmets formål

er at støtte projekter, der arbej-

der med udvikling af et miljø-

venligt og sikkert energisystem.

Det PSO-finansierede ForskEL-

program administreres af Ener-

ginet.dk. Med en ramme på 130

mio. kr., støtter ForskEL forsk-

nings-, udviklings- og demon-

strationsprojekter, der bidrager

til udnyttelse af miljøvenlige

elproduktionsteknologier

udvikling af et miljøvenligt og

sikkert energisystem. Projekter

under ForskEL skal understøtte

de energipolitiske målsætnin-

ger og Energinet.dk’s strategi

’Sammentænkning’.

Det tidligere program under

Energinet.dk, ForskVE, var en

midlertidig ordning, der blev

udbudt 2008-2015 og udbydes

dermed ikke mere.

www.forskel.dk

ELFORSK

Dansk Energis forsknings- og

udviklingsprogram, ELFORSK,

støtter projekter i et bredt ud-

snit af værdikæden fra anvendt

forskning over udvikling og

frem til markedsintroduktion.

Formålet er at sikre en mere

effektiv energianvendelse med

el.

ELFORSK har fokus på viden i

anvendelse og lægger vægt på

at projekter skaber konkrete

energibesparelser, et effektivt

produktionsapparat, arbejds-

pladser, eksport og en større

bevidsthed i samfundet om

effektiv brug af energi.

www.elforsk.dk

Innovationsfonden

Innovationsfonden investerer

i at opdyrke og omsætte idéer,

viden og teknologi til værdi for

Danmark. Visionen er, at en-

treprenørskab, samarbejde og

internationalt udsyn trives, så

idéer, viden og teknologier om-

sættes til levedygtige virksom-

heder og innovative løsninger

til gavn for samfundet. Målsæt-

ningerne er vækst og beskæfti-

gelse samtidig med løsning af

centrale samfundsudfordringer.

Innovationsfonden blev etab-

leret 1. april 2014 som en sam-

menlægning af tre tidligere råd

og fonde. I januar præsenterede

fonden sin nye strategi, der har

gjort op om med tidligere krav

og regler og har skabt tre enkle

indgange for talenter, mindre

virksomheder og større samar-

bejdsprojekter.

www.innovationsfonden.dk

besøg os på nettet

På energiforskning.dk kan

du downloade publikationen og finde

• Ansøgningsfrister

• Bevilgede projekter

• Og øvrige energinøgletal.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren

Download publikationen på

energiforskning.dk

Få flere oplysninger om alle danske

energiprojekter i databasen på

energiforskning.dk

Søg støtte til fremtidens

energiforskning

Energinet.dk