Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 20
Offentligt
1557275_0001.png
Bestyrelsens beretning 2014
1
Bestyrelsens beretning for 2014
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0002.png
2
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0003.png
Bestyrelsens beretning 2014
3
Indhold
Bestyrelsens beretning for 2014 ................................................... 4
Sådan arbejder EUDP
..................................................................
4
Resume ........................................................................................ 5
Del 1 Resultater og perspektiver
............................................... 6
1.1 Bevilgede projekter i 2014
.....................................................
7
1.1 Teknologiområde: Bioenergi.................................................. 10
1.2 Teknologiområde: Brint og brændselsceller........................... 12
1.3 Teknologiområde: Energieffektivitet ....................................... 14
1.4 Teknologiområde: Solenergi .................................................. 16
1.5 Teknologiområde: Smart Energy ........................................... 18
1.6 Teknologiområde: Vindenergi ................................................ 20
1.7 Teknologiområde: Bølgeenergi .............................................. 22
1.8 Teknologiområde: Deltagelse i samarbejde
under IEA og Nordisk Energiforskning ................................... 23
1.9 Teknologiområde: Green Labs DK ........................................ 23
Del 2 Årets aktiviteter
...............................................................
24
2.1 Bevillinger i 2014 .................................................................. 24
2.2 Ansøgninger og tilsagn
.......................................................
26
2.3 Behandlingen af ansøgninger
...............................................
26
2.4 De modtagne ansøgninger i forhold til bevilling
....................
27
2.5 Fordelingen af tilsagn på teknologiområder
..........................
29
2.6 Tilsagnsstørrelse
..................................................................
31
2.7 Øvrige aktiviteter
..................................................................
32
BILAG
.......................................................................................
34
Bilag 1: Om EUDP og Green Labs DK
.......................................
34
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0004.png
4
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
Bestyrelsens beretning for 2014
EUDP støtter ny energiteknologi, der bidrager til at gøre
Danmark uafhængig af fossil energi i 2050, øger for-
syningssikkerheden og skaber grøn vækst og arbejds-
pladser. EUDP finansierer desuden dansk deltagelse i
internationalt samarbejde og vidensdeling om energitek-
nologier.
Denne årlige beretning fra EUDP’s bestyrelse til energi-,
forsynings- og klimaministeren er afgivet i henhold til
EUDP-loven
1
. Dette er bestyrelsens sjette beretning, og
den beskriver programmets aktiviteter i 2014, priori-
tering af indsatsen og udmøntning af midlerne samt
status for det internationale samarbejde.
Beretningen opsummerer programmets resultater og
perspektiver på grundlag af afsluttede og iværksatte
aktiviteter i 2014 fordelt på teknologier, og den giver
endvidere en række faktuelle oplysninger om udviklin-
gen i programmets virksomhed.
Sådan arbejder EUDP
Siden 2008 har EUDP støttet udvikling og demonstrati-
on af ny energiteknologi. Støtten fordeles af to omgan-
ge årligt. Processen beskrives nedenfor.
To gange om året (i marts og september) har EUDP
ansøgningsfrist og modtager i den forbindelse projekt-
forslag fra interesserede virksomheder og videninstitu-
tioner m.fl. Projektansøgningerne vurderes af eksterne
evaluatorer med faglig indsigt i netop den eller de tek-
nologier, som projektet beskæftiger sig med. Afhængigt
af projektets økonomiske størrelse kan et projekt blive
evalueret af op til fire evaluatorer, der hver især vurderer
blandt andet de kommercielle og teknologiske per-
spektiver. Den samlede vurdering af et projekt sendes
derefter i høring hos den projektansvarlige, så denne får
mulighed for at opklare eventuelle uklarheder, opponere
mod evaluators vurdering eller underbygge ansøgnin-
gen med yderligere data. På baggrund af evalueringer-
ne og høringssvar laver EUDP’s sekretariat en indstilling
til EUDP’s bestyrelse om enten at støtte eller undlade at
støtte det pågældende projekt. Den endelige beslutning
træffes af EUDP’s uafhængige bestyrelse på et besty-
relsesmøde. Den samlede proces tager omkring tre
måneder og skal sikre, at beslutningen om støtte eller
afslag er truffet på det bedst mulige grundlag.
Torkil Bentzen, formand
1
Beretningen er udarbejdet i henhold til § 6, stk. 2 i lov nr. 555 af 6. juni 2007 om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstra-
tionsprogram og om Green Labs DK-programmet, som ændret ved lov nr. 1606 af 22. december 2010.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0005.png
Bestyrelsens beretning 2014
5
Resume
f
Årets ordinære EUDP-bevilling til projekter på 370,8
mio. kr. blev i 2014 suppleret med tre bevillinger
rettet mod specifikke teknologiområder:
•
særpulje for bølgekraft på 12,1 mio. kr.
•
særpulje for geotermi/store varmepumper
på 11,2 mio. kr.
•
særpulje for bygningsintegrerede solceller
(BIPV) på 5,5 mio. kr.
f
Der blev givet tilsagn på 436,2
2
mio. kr. til 88 nye
projekter. Heraf er de 65 nye energiteknologiske
udviklings- og demonstrationsprojekter, og de 23 er
samarbejdsprojekter under Det Internationale Ener-
giagentur (IEA).
f
EUDP afholdt i januar måned informationsmøder i
Horsens og København i samarbejde med Dansk
Industri Energibranchen med omkring 200 deltagere.
f
Et fælles informationsmøde med Innovationsfonden,
ForskEL, ForskVE og ELFORSK blev afholdt i ToR-
Vehallerne i Vejle i juni 2014 med ca. 150 deltagere.
f
På hjemmesiden
energiteknologi.dk
præsenteres og
formidles alle støttede EUDP-projekter.
f
Der er i 2014 ydet støtte til to Green Labs DK test-
centre. Den ene er et tillæg til LORC, som opgra-
deres fra den planlagte 6 MW Halt tester (Highly
Accelerated Lifetime Test) til 10 MW. Den anden er
en overbygning på DOLL’s Living Lab i Albertslund.
2
Det samlede udmøntede beløb inkluderer genanvendelse af ikke-udmøntede midler fra 2013. For en detaljeret oversigt se ud-
dybning og tabel 2.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0006.png
6
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
1
Resultater og
perspektiver
f
Energy Frames
har udviklet et standardsystem af
bevægelige vinduesafskærmende skodder, som
kombinerer dagslyskontrol, solgennemtrængning,
visuel afskærmning, termisk isolering og ventilation.
Projektets tests viser, at der ved brug af skodderne
kan opnås en reduktion på op til 50 % af energifor-
bruget til opvarmning, ventilation, køling og belys-
ning samt en betydelig forbedring af indeklimaet.
Energy Frames blev i september 2014 belønnet med
Ingeniørens bæredygtighedspris.
f
I Hy LIFT DEMO-projektet
har formålet været at
gennemføre en demonstration af brændselscelleba-
serede arbejdskøretøjer (gaffeltrucks og el-trækkere)
og demonstration af nye brinttankstationer. I alt 11
køretøjer er demonstreret i projektet, og køretøjerne
nåede over 13.000 driftstimer og tankede mere end
4.400 gange på brintstationerne med over 99 %
pålidelighed. Demonstrationen er sket på seks for-
skellige lokationer i Europa, hvor den største demon-
stration var hos STARK City i København. Projektet
er til dato det største af sin slags i Europa.
f
Årets mest positive projektafslutning inden for sol-
energi blev sæsonlageret på 62.000 m
3
i forbindelse
med
Dronninglund Fjernvarmes
37.000 m
2
solfan-
I 2014 blev der afsluttet 60 EUDP udviklings- og de-
monstrationsprojekter. Blandt de mest perspektivrige
projekter er:
f
Windar Photonics A/S
har foretaget en videreudvik-
ling af Lidar-teknologien, som kan foretage nøjagtige
målinger af vindhastighed og -retning, før vinden når
møllens rotor. Gennem forskellige tests har Windar
påvist, at deres koncept er fem gange billigere end
den billigste konkurrent, og at teknologien kan for-
bedre vindmøllers alignment til vindretningen med op
til 4 procent. Baseret på disse resultater har selska-
bet solgt sensorer til en række lande herunder Kina
og USA. Virksomheden har udviklet sig fra et mindre
udviklingsselskab med tre ansatte til nu at være ca.
20.
f
COWI
har sammen med DTU og en række rådgive-
re og producenter udviklet løsninger for energireno-
vering af ældre etageboliger med bevaringsværdige
facader. Løsningerne, som bl.a. omfatter indvendig
isolering, nye vinduer og ventilationsanlæg med var-
megenvinding, er demonstreret på en ejendom på
Ryesgade 30 i København. Renoveringen fik i sep-
tember 2013 tildelt GI og Realdania’s RENOVER-pris
for årets bedste energirenovering.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0007.png
Bestyrelsens beretning 2014
7
gere. Med forprojekt, hovedprojekt og tillægsbevilling
har projektet modtaget over 20 mio. kr. i EUDP-støt-
te. To nye store sæsonlagre på tilsammen 325.000
m
3
i forbindelse med solvarmeanlæggene i Vojens
og Gram Fjernvarme bliver i 2015 begge opført uden
tilskud og finansieret udelukkende med lavt forrente-
de lån. EUDP’s tilskud til Dronninglund-anlægget har
således medvirket til at åbnet feltet for kommercielle,
storskala sæsonlagre til sol-fjernvarmeanlæggene.
Ikke alle projekter resulterer umiddelbart i en anvendelig
og salgbar ny teknologi. Risikoen for, at et projekt ikke
lykkes, er netop en af grundene til, at det er nødvendigt
med offentlige tilskud. Men det er en vigtig målsætning i
sig selv, at projektet fører til en afklaring af teknologiens
videre udviklingsmuligheder. Selv i de tilfælde, hvor et
projekt ikke kan realiseres af tekniske eller økonomiske
grunde, og derfor må afsluttes, er der ofte genereret
vigtig ny viden.
f
EnergyLab Nordhavn:
Det overordnede formål er
at udvikle nye metoder og løsninger til design og
dimensionering af fremtidens omkostningseffektive
sammentænkte energisystem (el/termisk/transport)
baseret på Nordhavn som et globalt synligt energila-
boratorium. Det inkluderer udvikling og eksperimen-
ter med nye forretningsmodeller, Smart Energy-tek-
nologier og intelligente driftsløsninger. Projektet blev
igangsat i april 2015 med forventet afslutning i marts
2019. Projektet er det største i Danmark inden for
området Smart Energy, og der forventes høstet
værdifulde erfaringer, der kan markedsføres både
nationalt og internationalt.
f
Inden for området energieffektivitet er der igangsat
et projekt med maritimt fokus, som skal føre til en
optimeret håndtering af containere på skibe på ver-
densplan. Målet med projektet er at udvikle et stykke
software, som kan flytte containerne mere effektivt
og derved reducere emissionen forbundet med flyt-
ning af containere med ca. 5 procent.
f
På det molekylærbiologiske område har den lille
virksomhed
Terranol
i et nordisk samarbejde med
bl.a. det svenske SEKAB AB, som markedsfører tek-
nologi inden for grønne brændstoffer og grøn kemi,
opnået tilsagn om tilskud. Det pågældende projekt
sigter på at videreudvikle og optimere Terranols gær-
teknologi til produktion af 2. generations bioethanol
baseret på halm og lign. restprodukter fra landbrug
mv. Gæren kan potentielt øge ethanoludbyttet med
op til 40 % i forhold til anvendelse af konventionel
gær.
f
Global Lightning Protection Services A/S
skal
designe og konstruere en unik lyntestgenerator til
at teste og verificere store vindmøllekomponenter
mod skadelige virkninger fra lynnedslag. I en hav-
mølle-park er møllerne det højeste og mest oplagte
punkt for lynet at slå ned, hvorfor der er kommet
flere og mere specifikke krav fra både købere og
forsikringstagere om, at design og komponenter kan
modstå lyn.
1.1 Bevilgede projekter i 2014
I 2014 blev der bevilget tilskud til 75 nye energitekno-
logiske projekter og 15 samarbejdsprojekter under Det
Internationale Energi Agentur (IEA).
Som i de forgående år valgte bestyrelsen i 2014 ikke
at prioritere bestemte teknologiområder frem for andre
ved udmøntningen af de ordinære midler. Herudover har
bestyrelsen i 2014 varetaget udmøntningen af en række
særpuljer, hvor formålet har været politisk afgrænset
ved tildelingen af bevillingen. I alle tilfælde ydes støtte til
de mest professionelle og perspektivrige ansøgninger,
som vurderes at bidrage bedst til de overordnede po-
litiske mål samtidig med, at de har gode kommercielle
potentialer.
De mest støttede teknologiområder var i 2014 smart
energy (89 mio. kr.), brint og brændselsceller (87 mio.
kr.), energieffektivitet (81 mio. kr.) og vindenergi (80 mio.
kr.). Blandt de støttede projekter i 2014 kan fremhæves:
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0008.png
8
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
En samlet oversigt over ansøgning og tilsagn i 2014 ses
her:
Ansøgninger og tilsagn fordelt på energiteknologier 2014
Ansøgt tilskud
(mio. kr.)
Bio og affald
Brint og brændselsceller
Bølgekraft
Energieffektivitet
Fossile brændsler
Smart Grid og systemer
Solenergi
Vindenergi
Andet
EUDP 2014-I og 2014-II i alt
302,6
141,9
75,3
219,1
0,7
153,1
67,6
154,2
28,3
1142,8
Antal tilsagn
12
11
1
22
1
8
9
14
2
80
Tilsagn
(mio. kr.)
44,7
87,1
0,1
77,8
0,5
98,4
23,8
83,4
0,7
416,5
Andel
(%)
10,7
20,9
0,0
18,7
0,1
23,6
5,7
20,0
0,2
100
Særpuljer
Bølgekraft
Geotermi/store varmepumper
Solenergi (BIPV)
Særpuljer i alt
10,7
33,9
11,1
55,7
3
1
4
8
10,2
3,6
6,0
19,8
51,6
18,2
30,2
100
EUDP inkl. særpuljer
Green Labs DK
I alt alle ordninger
1198,5
76,5
1275,0
88
2
90
436,2
39,8
476,0
Tabel 1: Ansøgninger og tilsagn fordelt på energiteknologier
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0009.png
Bestyrelsens beretning 2014
9
Tilsagn (kr.) efter modtager – 2014
Privat virksomhed 55,4%
Privat virksomhed 55,4%
Universitet 39,7%
Universitet
2,3%
Myndighed
39,7%
Myndighed 2,3%
Anden 1,8%
Anden 1,8%
Non pro t/forening 0,6%
Non pro t/forening 0,6%
Pro t/forening 0,03%
Pro t/forening 0,03%
Figur 1: Tilsagn fordelt på modtagertype
Tilsagn efter virksomhedsstørrelse
Lille 57%
Lille 57%
Mellem 12%
Mellem 12%
Stor 31%
Figur 2: Tilsagn fordelt på virksomhedsstørrelse
Stor 31%
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0010.png
10
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
1.1 Teknologiområde
Bioenergi
Bioenergi spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af
den danske energiforsyning. Samtidig har de danske
virksomheder et solidt fodfæste på det europæiske
og globale marked for bioenergiteknologi, og der er et
stærkt fokus på at ekspandere yderligere. Begge ud-
fordringer kræver et højt innovationsniveau og udvikling
af nye teknologiske løsninger, hvilket også afspejler sig i
et betydeligt antal projektansøgninger til EUDP. Med 12
tilsagn om tilskud på i alt 44,7 mio. kr. var bioenergi et
betydeligt indsatsområde for EUDP i 2014.
Afsluttende
projekter
i 2014
130
120
110
100
90
80
70
Nye
projekter
i 2014:
Støtte
i 2014:
8
12
mio. kr.
44,7
Projektresultater for 2014
EUDP´s projekter på bioenergiområdet dækker generelt
et bredt felt af teknologier til produktion af el, varme og
flydende biobrændstoffer baseret på både faste bio-
masser som træ, halm og have/parkaffald mv., gylle og
forskellige organiske affaldsfraktioner.
I 2014 var det især på biogasområdet og inden for fly-
dende biobrændstoffer til transport, at der blev afsluttet
2011
2012
2013
projekter.
På biogasområdet er der afsluttet flere umiddelbart
anvendelsesorienterede projekter inden for en mere
effektiv og større gasproduktion, hvilket har afgørende
betydning for at skabe økonomisk grundlag for etable-
ring og drift af de gyllebaserede anlæg. Det kan ske ved
tilsætning af fast biomateriale, som landbruget selv rå-
der over, til anlæggenes reaktorer eller ved andre tiltag.
Som eksempel har den lille virksomhed Combigas med
EUDP-tilskud opført et demonstrationsanlæg, som viser
et lovende koncept for biogasanlæg, hvor varmepum-
per indgår ved at opvarme og vedligeholde varmen i
biomasserne - dvs. gylle med tilsætning af fast biomas-
se. Desuden er et nyt indtagesystem til faste biomasser
blevet udviklet og afprøvet i projektet, hvis formål er
at effektivisere opblandingen af faste biomasser med
svinegylle, og den automatiske styring af det samlede
anlæg er optimeret. Kommercielt er der stor interesse
for demonstrationsanlægget fra potentielle kunder fra
både Danmark og internationalt, og Combigas har på
den baggrund realiseret salg af anlæg.
2011
2012
2013
60
50
40
30
20
10
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
0
Inden for de flydende biobrændstoffer har den lille
virksomhed Steeper Energy i samarbejde med Aalborg
Universitet afsluttet et pilot-projekt for omdannelse af
biobaserede restprodukter fra land- og skovbrug mv.
130
bioolie, som kan raffineres og anvendes som
til en
brændstof til transport. Projektets resultater er lovende,
120
og det videreføres med et nyt EUDP-tilskud i et mere
110
omfattende projekt, ligesom der er opnået EU-tilskud
100
til videreudviklingen af teknologien. Projektet har også
demonstreret et forbilledligt offentligt-privat samarbejde
90
mellem en lille virksomhed og et universitet.
80
70
Endelig har partnerne bag Maabjerg Energy Concept,
dvs. Vestforsyning, Struer Forsyning, DONG Energy og
60
Novozymes, afsluttet et såkaldt modningsprojekt for
50
realiseringen af visionen bag dette koncept. Der er tale
40
om et energi- og affalds-industrielt cluster, som omfatter
integration mellem et 2. generations bioethanolanlæg,
30
biogasanlæg og kraftvarmeanlæg til produktion af fjern-
20
varme til Holstebro-Struer-området og for ”eksport” af
10
bioethanol, el og grøn gas ud af området. Råvarerne er
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
0
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0011.png
Bestyrelsens beretning 2014
11
halm, gylle og affald. På grundlag af modningsprojektets
resultater arbejdes der på forskellige fronter henimod at
skabe det fornødne grundlag for en realisering af pro-
jektet, som er budgetteret til 2,15 mia. kr. Partnerne har
efterfølgende opnået et EU-tilskud på 293 mio. kr. som
driftsstøtte, såfremt anlægget realiseres.
De afsluttede projekter i 2014 besidder alle et anseeligt
perspektiv i forhold til at skabe det teknologiske grund-
lag for indfrielsen af de danske energipolitiske målsæt-
ninger, og der er tillige meget betydelige eksportpoten-
tialer.
På det molekylærbiologiske område har den lille virk-
somhed Terranol i et nordisk samarbejde med bl.a.
det svenske SEKAB AB, som markedsfører teknologi
indenfor grønne brændstoffer og grøn kemi, opnået
tilsagn om tilskud. Det pågældende projekt sigter på
at videreudvikle og optimere Terranols gærteknologi
til produktion af 2. generations bioethanol baseret på
halm og lign. restprodukter fra landbrug mv. Gæren kan
potentielt øge ethanoludbyttet med op til 40 % i forhold
til anvendelse af konventionel gær. Projektet er et led i
EUDP´s samarbejde med en række lignende europæi-
ske støtteprogrammer under temaet:
Bioenergy Sustai-
ning the Future.
For de store virksomheders vedkommende har Tekno-
logisk Institut sammen med Haldor Topsøe fået tilsagn
om tilskud til udvikling af en ny og billigere gasrens-
ningsmetode for træbaseret gas med udgangspunkt
i Haldor Topsøes katalysatorteknologi. Denne type
gasrensning er en kritisk og udfordrende faktor i kon-
verteringen af de grønne gasser til energiproduktion
– ikke mindst til produktion af flydende biobrændstof til
transportsektoren.
Anvendelse af biomasse i kraftværkerne udgør en sær-
lig udfordring hvad angår korrosion sammenlignet med
anvendelse af kul - især ved de høje temperaturer, som
er påkrævet for at opnå en høj elvirknings-grad. Derfor
har EUDP støttet et forskningsbaseret projekt for udvik-
ling af beskyttende coatings til kedler og overhedere på
anlæggene. Projektet gennemføres af DTU i samarbejde
med danske kedel-leverandører og værker.
Støttegivningen i 2014 var således primært karakteri-
seret ved en ret markedsnær satsning på en vifte af per-
spektivrige mindre projekter udført af mindre virksomhe-
der suppleret med enkelte andre satsninger.
Nye projekter – tendenser og perspektiver
2014´s nye projekter var præget af nytænkning og en
udpræget appetit på innovation og vækst hos især de
små virksomheder. En række virksomheder har fået
tilsagn om tilskud til en markedsnær udvikling af nye
teknologier baseret på virksomhedernes eksisterende
produktportefølje og rettet mod det danske marked
og eksportmarkederne. Det gælder primært inden for
forbrænding og forgasning af biomasse i mindre og
decentrale anlæg, og udviklingsindsatsen adresserer en
vifte af de konkrete teknologiske udfordringer og mu-
ligheder, som branchen står overfor, og hvor markedet
aktuelt efterspørger løsninger. Det gælder brændsels-
fleksibilitet, forbehandling af biomassen før konverterin-
gen til energi, energikonverteringsteknologien i sig selv,
røggasrensning og produktion af værdifulde sidepro-
dukter som næringsstoffer (gødning).
På bioforgasningsområdet har der været behov for
at samle den brede vifte af danske virksomheder og
institutioner i et fælles forum for teknologiudvikling og
erfaringsudveksling. Derfor har EUDP i 2014 støttet
oprettelsen af Partnerskab for Termisk Forgasning, som
i løbet af 2015 forventes at opnå opbakning fra alle
væsentlige aktører på området.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0012.png
40
30
12
20
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
10
1.2 Teknologiområde
0
2013
10
Brint og brændselsceller
2011
2012
Efterhånden som den grønne omstilling af det danske
energisystem finder sted, vil andelen af fluktuerende
energi fra f.eks. vind og sol stige, og der vil opstå større
og større behov for løsninger til at lagre energi og balan-
cere el-nettet.
Idet brint- og brændselscelleteknologier anvendes til at
konvertere og lagre energi, har teknologierne et stort
potentiale for at blive en vigtig del af det fremtidige ener-
gisystem med flere fluktuerende energikilder og grøn
transport.
Elektrolyse drejer sig om konvertering af elektricitet til
brint, hvor brint kan lagres og gemmes til senere brug.
Brændselsceller anvendes til at omdanne brint og andre
brintholdige brændsler til el og varme. Pris og virknings-
grad er to af de vigtigste parametre, når det fremtidige
potentiale for elektrolyse- og brændselscelleteknologi-
erne skal vurderes. Teknologierne er imidlertid endnu
umodne i forhold til energimarkedet, og både investe-
rings- og driftsomkostningerne er stadig for høje i de
2011
2012
2013
fleste sammenhænge. Derfor fokuserer virksomhederne
på området i første omgang på nichemarkeder og først
på længere sigt massemarkederne, når særligt prisen er
reduceret og virkningsgraden øget.
Afsluttende
projekter
i 2014
2007
2008
2009
Nye
projekter
i 2014:
2010
2011
2012
Støtte
i 2014:
2013
2014
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
7
11
mio. kr.
87,1
10
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
ce-of-plant-komponenter (BoP) og kerneteknologier
som MEA’er, stak og reformer.
I
130
projektet ’Tools for tailored Danish PEM fuel cells’ er
der udviklet nye designværktøjer, som har gjort det mu-
120
ligt at ’skræddersy’ brændselscellestakke til forskellige
110
anvendelser og behov, selv når der er tale om små pro-
100
duktionsserier. Modsat tidligere tager produktdesignet
nu afsæt i kundebehov og er ikke længere forsknings-
90
og udviklingsdrevet.
80
70
Der er i PEMStack-projektet udviklet en brændsels-
cellestak med en række integrerede kontrolfunktioner.
60
Endvidere er der oprettet en manuel produktionslinje
50
til produktion af brændselscellestakke i Danmark. De
40
danskproducerede brændselscellestakke funktionste-
30
stes i det opbyggede testcenter, som er etableret under
projektet. Projektet har gennem ny udvikling, modelle-
20
ring og dynamiske processer reduceret omkostningerne
10
til produktionen af brændselscellestakke. De udviklede
0
designværktøjer kan sammen med nye effektive og
optimale produktionsmetoder ved større produktionstal
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
bruges i en automatiseret stakproduktion.
Projektresultater for 2014
I løbet af 2014 er der afsluttet projekter, der har fokuse-
ret på at højne energieffektiviteten og reducere omkost-
ningerne bl.a. ved at udvikle nye produktionsmetoder
til forskellige brændselscellestakke. Endvidere er der
videreudviklet og demonstreret brinttankstationer og
forskellige typer af brændselscellebaserede køretøjer.
I COBRA-projektet er der udviklet et 5 kW brændsels-
cellemodul baseret på højtemperatur PEM-brændsels-
celler med methanol som brændstof. Brændselscelle-
modulet kan anvendes til energiforsyning til forskellige
formål, f.eks. til APU-enheder (hjælpestrøm), UPS
(nødstrøm) og transport. Den teknologiske udvikling
fortsættes i det igangværende COBRA II-projekt, hvor
der sigtes på at forbedre 5 kW-brændselscellesyste-
mets ydeevne og reducere produktionsomkostningerne
blandt andet ved at integrere de såkaldte balan-
2011
2012
2013
10
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0013.png
Bestyrelsens beretning 2014
13
I Hy LIFT DEMO-projektet har formålet været at gen-
nemføre en demonstration af brændselscellebasere-
de arbejdskøretøjer (gaffeltrucks og el-trækkere) og
demonstration af nye brinttankstationer. I alt 11 køre-
tøjer er demonstreret i projektet, og køretøjerne nåede
over 13.000 driftstimer og tankede mere end 4.400
gange på brintstationerne med over 99 % pålidelighed.
Demonstrationen er sket på seks forskellige lokationer i
Europa, hvor den største demonstration var hos STARK
City i København. Projektet er til dato det største af sin
slags i Europa. Udover EUDP-støtte er projektet også
støtte af det europæiske FCH-JU-program og Fornyel-
sesfonden (nu Markedsmodningsfonden).
’LINK2009 fase 2’-projektet er en videreførelse af fase
1 som blev afsluttet i marts 2010. I fase 2 har målet
været yderligere forbedringer på en 2. generations
brændselscellebil og færdigudvikling af 700 bar optank-
ningsteknologi. I alt er 9 biler blevet demonstreret i Oslo
(5) og Holstebro (4) samt en ny 700 bar brinttankstation
i Holstebro. I Danmark har Holstebro Kommune ageret
som slutbruger for brændselscellebilerne og Vestforsy-
ning som operatør af brinttankstationen i Holstebro. En
række internationale standarder for brintpåfyldning er
implementeret i Danmark. EU-forordningen for godken-
delse af brintbiler er blevet anvendt og implementeret i
Danmark.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0014.png
40
14
30
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
20
1.3 Teknologiområde
10
0
2013
10
Energieffektivitet
2011
2012
Det Internationale Energi Agentur (IEA) regner nu med,
at energieffektivisering på globalt plan skal levere
næsten 40 % af den nødvendige reduktion i CO
2
-udled-
ninger i de kommende årtier. IEA vurderer, at der frem
til 2040 årligt skal investeres 1.000 mia. $ i energief-
fektivisering. Teknologiområdet har derfor de senere år
oplevet en stigende interesse fra ansøgere. I 2014 blev
der givet tilsagn til 25 nye projekter. I 2014 bidrog en
særpulje møntet på geotermi og store varmepumper i
fjernvarmesystemerne til væksten i teknologiområdet
med to tilsagn.
Afsluttende
projekter
i 2014
130
120
110
100
90
80
70
2007
2008
2009
Nye
projekter
i 2014:
2010
2011
2012
Støtte
i 2014:
2013
2014
20
22
mio. kr.
77,8
Projektresultater for 2014
EUDP’ s projekter vedrørende effektiv energianvendelse
dækker et bredt felt fra teknologier, der skal reducere
energiforbruget i bygninger og produktionsprocesser til
udvikling af energieffektive produkter. Desuden afslut-
tedes i 2014 et større projekt om lodrette jordvarme-
boringer, som har tilvejebragt grundlaget for fremtidige
indsatser i områder, hvor omstillingen fra fossile brænd-
sler til vedvarende energi ikke dækkes af kollektive
2011
2012
2013
systemer.
LED-området har i 2014 fået et løft med afslutningen af
flere spændende projekter med et stærkt internationalt
islæt. Gennem projektet ”Kvalitetskrav til LED-belys-
ning” er det lykkedes at få gennemført en omfattende
test og kvalitetssikring af en bred vifte af nye LED-pro-
dukter. Mere end 100 lyslaboratorier verden over har
deltaget i arbejdet med at udvikle fælles metoder og en
ny international standard for afprøvning og dokumen-
tation af lyskvaliteten i nye effektive LED-produkter. Det
danske bidrag - støttet af EUDP – i form af projektet
”Test og standarder for LED-belysning” har ført til op-
bygningen af et akkrediteret dansk testlaboratorium hos
DTU Fotonik på Risø. Konkret er der i projektet ”Intelli-
gent soldreven LED-belysning” udviklet en integreret og
intelligent byrumsløsning, som har gennemgået testfa-
sen i 2014.
Repræsentanter for den danske kølebranche har med
succes afsluttet et udviklingsprojekt i 2014. Der er –
med støtte fra EUDP – udviklet en ny energieffektiv
vinkøler fra Vestfrost Solutions, som i test har vist en el-
besparelse på 47 %. Tilsvarende har nye professionelle
2011
2012
2013
60
50
40
30
20
10
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
10
køle- og fryseskabe fra Gram Commercial vist besparel-
ser på mellem 20 og 30 %. Produkterne havner derfor
i den bedste Energiklasse i EU. EUDP har i december
2014 givet tilsagn om støtte til et nyt projekt, som skal
130
bidrage til mere energieffektive flaskekølere til markeds-
føring af læskedrikke på det Europæiske marked.
120
På bygningsområdet kan der særligt fremhæves to
100
projekter, der er afsluttet i 2014, og som begge er pris-
belønnet. COWI har sammen med DTU og en række
90
rådgivere og producenter udviklet løsninger for energi-
80
renovering af ældre etageboliger med bevaringsværdige
70
facader. Løsningerne, som bl.a. omfatter indvendig
isolering, nye vinduer og ventilationsanlæg med varme-
60
genvinding, er demonstreret på en ejendom på Ryesga-
50
de 30 i København. Renoveringen fik i september 2013
40
tildelt GI og Realdania’s RENOVER-pris for årets bedste
energirenovering. Det andet projekt, Energy Frames,
30
har udviklet et standardsystem af bevægelige vindues-
20
afskærmende skodder, som kombinerer dagslyskontrol,
10
solgennemtrængning, visuel afskærmning, termisk
isolering og ventilation. Projektets tests viser, at der ved
0
brug af skodderne kan opnås en reduktion på
2013
50
2007 2008 2009 2010 2011 2012
op til
2014
110
10
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0015.png
Bestyrelsens beretning 2014
15
andet på Green Tech Center i Vejle og indeholder både
tekniske test af leverance af fleksibilitets ydelser, samt et
studie af påvirkningen af lejernes komfort i kontorbyg-
ningerne under leverancen. Dansk Gasteknisk Center
vil også i et nystartet projekt se på bygningers integra-
tion med det smarte energisystem ved at udvikle, teste
og demonstrere en elpatron-enhed til montering på
eksisterende villainstallationer med henblik på at erstatte
gasforbrug med elforbrug til opvarmning i perioder, hvor
der produceres meget VE-strøm.
Der er stor fokus på indeklimaet og ikke mindst i skoler,
hvor brugstiden er udvidet betydeligt med den nye sko-
lereform. Det er baggrunden for, at Gate21 i 2014 har
fået støtte til et projekt, der skal designe og afprøve nye
sammenhængende indeklima- og energistyringssyste-
mer til brug i skoler. Projektet er et samarbejde mellem
en lang række traditionelle partnere som ventilationsfir-
maer og rådgivere, men der er også et stort fokus på
inddragelse af brugerne, og derfor er også Danmarks
Lærerforening samt kommuner repræsenteret i projek-
torganisationen.
Der er i 2014 igangsat to nye LED-projekter, som dels
skal udvide anvendelsesspektret til også at omfatte
gadebelysning baseret på LED-laserlys, dels skal føre til
endnu mere effektivt LED-lys via en rationel og billigere
produktion af nano-strukturer på diodens overflade.
Der er i 2014 igangsat et projekt, som skal integrere
en trådløs sensor til overvågning af elektriske appa-
rater. Data fra sensoren skal opsamles og anvendes
til optimering af drift og vedligehold af elforbrugende
apparater i bygninger med henblik på elbesparelser.
Hvis udviklings- og demonstrationsfasen lykkes, vil der
kunne udvikles betydelige kommercielle aktiviteter på
baggrund af projektet.
Der er igangsat to projekter med et maritimt fokus. Et af
projekterne skal føre til en optimeret håndtering af con-
tainere på verdensplan. Målet med projektet er at udvik-
le et stykke software, som kan flytte containerne mere
effektivt om bord på skibe og derved reducere emissio-
nen forbundet med flytning af containere med ca. 5 %.
Det andet projekt handler om at spare mellem 4 og 7 %
af brændstoffet ved at eftermontere en højtrykskedel på
store to-takt skibsmotorer.
% af energiforbruget til opvarmning, ventilation, køling
og belysning samt en betydelig forbedring af indekli-
maet. Energy Frames blev i september 2014 belønnet
med Ingeniørens bæredygtighedspris. Energy Frames
er markedsintroduceret i 2014 med et beskedent mo-
delprogram. Planen er løbende at arbejde på udvikling
af varianter af Energy Frames samt et mere avanceret
styringssystem.
Nye projekter – tendenser og perspektiver
De seneste par år har flere af de bygningsrelaterede
projektansøgninger til EUDP haft et Smart Grid-fokus.
I 2014 er der bl.a. givet tilskud til projektet ”Håndtering
af demand respons kapacitet fra erhvervsbygninger”,
hvor Insero Software sammen med en række partnere
vil demonstrere, hvordan Smart Grid-teknologi muliggør,
at erhvervsbygninger kan levere fleksibilitetsydelser til
de eksisterende markeder for fleksibilitet, samt til den
lokale net-operator. Ydelserne demonstreres blandt
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0016.png
10
2011
16
2012
2013
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
1.4 Teknologiområde
Solenergi
Solenergien har i de senere år fået en større rolle at
spille i den grønne omstilling af den danske energiforsy-
ning. Dels gennem den folkelige tilslutning til solcellerne,
dels gennem store solvarmeanlæg tilknyttet fjernvarme-
anlæggene, eksempelvis i samspil med varmepumper
og sæsonlagring. Danmark har nu mere end 550.000
m
2
store solvarmeanlæg, hvilket er mere end resten
af Europa til sammen, og i løbet af 2015 ventes yder-
ligere ca. 250.000 m
2
, blandt andet gennem de nye
store anlæg i Vojens og Gram fjernvarmeanlæg, der til
sammen vil tegne sig for 115.000 m
2
. Selvom solener-
gien er markedsmoden, er der fortsat behov for vide-
reudvikling og demonstration. På solvarmeområdet er
det især lagring, der er i fokus, og på solcelleområdet er
det primære indsatsområde bygningsintegration (BIPV).
2011
2012
2013
EUDP støttede i 2014 i alt 16 projekter med tilskud på
30,7 mio.kr., heraf tilskud til 3 IEA-projekter på i alt 2,8
mio. kr. og 4 BIPV-projekter i en særrunde med 6,0 mio.
kr.
130
120
110
100
Afsluttende
projekter
90
i 2014
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2007
2008
2009
Nye
projekter
i 2014:
Støtte
i 2014:
7
9
mio. kr.
23,8
10
2010
2011
2012
2013
2014
Projektresultater for 2014
EUDP´s projekter på solenergiområdet, som blev af-
sluttet i 2014, dækker dansk deltagelse i fire projekter
under IEA’s forsknings-og udviklingssamarbejde samt
fire udviklings- og demonstrationsprojekter.
Cenergia har i praksis afsluttet et projekt om solener-
gi-tage til ’Aktiv House’ energirenovering. Projektet
markerer sig med et demonstrationsanlæg i Valby med
600 m
2
solvarme og 600 m
2
solceller, men der har også
fundet demonstrationer sted i Albertslund, i Ålborg og
på Østerbro i København.
Gaia Solar har afsluttet et projekt om energioptimering
af solcellepaneler ved hjælp af en intelligent styring. Der
er udviklet prototyper på 2 styringer, dels en simpel,
dels en kompliceret styring, der også kan tage højde
for brand og tyveri. Styringerne er placeret på bagsiden
2012
2013
af
2011
solcellepanelerne i junction-boksene. Der tegner sig
gode muligheder for kommercialisering, eftersom en
mulig fabrikant har været deltager i projektet.
Endvidere har NAIG/ Danica Greentech afsluttet anden
fase af projektet vedrørende oprensning af silicium til
solcelleformål. Laboratoriet og udviklingsudstyret blev
flyttet fra Kiev til Frederikssund, og der blev bevilget en
fase 3. Projektet er imidlertid løbet ind i sikkerhedsvan-
skeligheder, ligesom en egentlig siliciumfremstilling nu
viser sig kun kan gennemføres gennem en viderebe-
handling af silan i Norge.
130
Årets mest positive projektafslutning blev sæsonlageret
120
på 62.000 m
3
i forbindelse med Dronninglund Fjern-
110
varmes 37.000 m
2
solfangere. Med forprojekt, hoved-
projekt og tillægsbevilling har projektet modtaget over
100
20 mio. kr. i EUDP-støtte. Under EUDP’s behandling af
90
projektansøgningerne blev det drøftet indgående, om
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
10
130
120
110
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0017.png
Bestyrelsens beretning 2014
17
disse store bassinlagre nogensinde ville kunne opfø-
res uden tilskud, men denne tvivl er nu bortvejret: de
to nye store sæsonlagre på tilsammen 325.000 m
3
i
forbindelse med solvarmeanlæggene i Vojens og Gram
Fjernvarme bliver i 2015 begge opført uden tilskud, og
finansieret udelukkende med lavt forrentede lån. EUDP’s
tilskud til Dronninglund-anlægget har således medvirket
til at åbnet feltet for kommercielle, storskala sæsonlagre
til sol-fjernvarmeanlæggene.
i PV-anlæg. Teknologien kan anvendes bredt på
det stigende servicemarked (O&M) og kan måle på
strenge af flere solcellepaneler.
f
Udvikling af et stand-alone solcelle-reflektortårn, der
kan strømforsyne måleudstyr til trafik og gaslinjer,
hvor data sendes trådløst via egnede teknologier.
Tårnet erstatter dyr kabellægning i jorden eller hyppi-
ge batteriskift.
f
Demonstration af en PV/T tagløsning som med
EUDP-støtte blev udviklet i BIPV-runden 2013.
f
Videreudvikling og demonstration af en patenteret
folie, der gør det muligt at reducere omkostningerne
ved solreflektorer med 80 %. En af verdens førende
leverandører af koncentrerende solparker, Aalborg
CSP, skal nu demonstrere teknologien over 3 år.
Derudover blev der i 2014 på solenergiområdet også
udbudt en mindre særrunde for bygningsintegrerede
solcelleanlæg. Der blev forinden afholdt en workshop
for målgruppen af udviklere, som indkredsede ønsk-
værdige projekttyper. Mod slutningen af året blev der
udvalgt fire projekter, som modtog i alt 6 mio. kr. i
tilskud. 2013-runden blev præget af tagløsninger, derfor
blev der i 2014 lagt vægt på facadeløsninger. I 2015 og
2016 er der ligeledes afsat midler til to mindre BIPV-run-
der med 5,5 mio.kr. i hver.
Nye projekter – tendenser og perspektiver
I de to ordinære EUDP-runder blev der foruden tre
projekter om IEA-samarbejder ydet tilskud til syv udvik-
lings-og demonstrationsprojekter:
f
Udvikling af styring til samspil mellem solfangere,
solceller og varmepumper.
f
Udvikling af kommercielt perspektivrig indløbsstratifi-
er til termisk lagdeling i solvarmetanke.
f
Et opfølgningsprogram for store varmelagre med
flerårige målinger af drifts- og økonomidata fra de
senere års sæsonlagre.
f
Udvikling og demonstration af en ny, effektiv og
fleksibel teknologi til fejlsøgning/-diagnosticering
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0018.png
30
20
18
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
10
0
2011
2012
1.5 Teknologiområde
2013
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
10
Smart Energy
Vindmøller og anden fluktuerende el-produktion vil
udgøre en væsentlig andel af et fremtidigt vedvaren-
de energisystem. Det kræver fleksible og intelligente
løsninger. Integration af el-systemet med udlandet
er et bærende element i håndteringen af vindkraften
og en omkostningseffektiv løsning. Men i takt med at
efterspørgslen efter lagringsmuligheder i det nordiske
el-system (f.eks. i vandkraft i Norge) stiger, er der behov
for også at lagre og anvende vindkraften nationalt til se-
nere brug i perioder, hvor elprisen er lav. Ambitionen er,
at Danmark bliver blandt de første lande i verden, som
udvikler et smart energisystem, der sikrer en teknisk og
markedsmæssig integration af el, varme og gas-forsy-
ning og forbrug på en omkostningseffektiv måde.
Afsluttende
projekter
i 2014
130
120
110
100
90
80
70
60
50
40
Nye
projekter
i 2014:
Støtte
i 2014:
5
8
mio. kr.
98,4
Projektresultater for 2014
I 2014 blev der afsluttet et forprojekt under navnet”-
EnergyLab Nordhavn - Platform for udvikling af smart
city energiløsninger”. Det overordnede formål med for-
2011
2012
2013
projektet var at etablere en langsigtet og strategisk or-
ganisatorisk og eksperimentel platform for projekter, der
udnytter det nye Nordhavnsområde som et fuldskala-la-
boratorium for smarte energiløsninger i fremtidens bæ-
redygtige byområder. Projektet har overordnet kortlagt
udfordringerne og mulighederne for energisystemerne
i fremtidens tætte lavenergi-byer (eller større bydele).
Disse lavenergibyer indeholder lokale energiproduktio-
ner der integrerer de forskellige energisystemer (fx el,
gas, termiske systemer) i et område, der i gennemsnit
forventes at være selvforsynende med energi, men hvor
der vil være store, fluktuerende energistrømme på kryds
og tværs, og energiinfrastrukturen derfor vil gå fra at
være forsyningsnet til at være fordelingsnet. Det kræver
udvikling af nye forretningsmodeller.
I juni 2014 måtte EUDP trække tilsagnet til projektet
Smart City Kalundborg tilbage, da projektets fremdrift
var utilfredsstillende. Projektet har dog leveret en række
resultater som direkte eller indirekte kan bæres videre
af partnerne. Smart city-emnet og teknologierne bag
projektet har stadig høj aktualitet med et stort vækstpo-
tentiale for både de kommercielle partnere i projektet og
også for kommunerne og forsyningsselskaberne.
2011
2012
2013
30
20
10
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
10
Mere konkret har projektet udviklet forskellige markeds-
designs og -setup for handel med fleksibilitet, herunder
betragtninger om potentiale for fleksibilitetsleverancer
og behov for samspil med de eksisterende markeder for
130
reguler- og reservekraft. Der blev foretaget en genne-
120
manalysering af el-nettet i Kalundborg og de omkring-
110
liggende byer. Største og første udfordring for el-nettet
kommer i mindre byer og i landområderne og i forbin-
100
delse med politisk drevne kampagner for el-biler og
90
varmepumper, hvor en stor udrulning af disse teknologi-
80
er vil have en stor påvirkning af el-nettet lokalt.
70
60
50
Nye projekter – tendenser og perspektiver
40
Der blev givet støtte til tre nye projekter i 2014. Der er
igangsat et større demonstrationsprojekt ”EnergyLab
30
Nordhavn” i forlængelse af forprojektet, der vedrører det
20
nye Nordhavnsområde. Det overordnede formål er at
10
udvikle nye metoder og løsninger til design og dimen-
sionering af fremtidens omkostningseffektive sammen-
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
10
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0019.png
Bestyrelsens beretning 2014
19
tænkte energisystem (el/termisk/transport) baseret på
Nordhavn som et globalt synligt energilaboratorium. Det
inkluderer udvikling og eksperimenter med nye forret-
ningsmodeller, Smart Energy-teknologier og intelligente
driftsløsninger. Projektet forventes igangsat i april 2015
med afslutning i marts 2019. Projektet er det største
i Danmark inden for området Smart Energy, og der
forventes høstet værdifulde erfaringer, der kan markeds-
føres både nationalt og internationalt.
Der er også bevilliget støtte til et projekt omkring store
elvarmepumper til fjernvarme med det formål at afprøve
og optimere store eldrevne varmepumper, der bruger
naturlige kølemidler, samt test af anvendelse af både
høj- og lavtemperatur varmekilder i form af hhv. geoter-
misk energi og hav- og/eller spildevand. På sigt er målet
at opskalere varmepumpen med henblik på indpasning
af vindkraft og grøn fjernvarmeproduktion.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0020.png
40
20
30
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
20
10
0
2013
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
1.6 Teknologiområde
10
Vindenergi
2011
2012
En vindmølle er et komplekst system sammensat af en
række undersystemer og kompo¬nenter, hvis funkti-
onsevne er gensidigt betingende. Det betyder, at hvis
der justeres på dimensioneringen af et undersystem, for
eksempel vægten på vinger, på¬virker det dimensione-
ringen af alle andre systemer i møllen (tårnets højde og
forankring, stålkvaliteten i gear, bremsesystemet osv.).
Dette komplicerer den videre udvikling af vindmøller, og
kræver udvikling af nye teknologiske løsninger med højt
innovationsniveau.
Afsluttende
projekter
i 2014
130
120
110
100
90
80
70
Nye
projekter
i 2014:
Støtte
i 2014:
9
14
mio. kr.
83,4
Projektresultater for 2014
EUDP´s projektresultater på vindenergiområdet i 2014
spænder vidt. Der er afsluttet projekter inden for:
f
Nyt måleudstyr til registrering
af vindretning- og hastighed
f
Nye komponenter
f
Nye vingedesigns
f
2011
Nyt tårnkoncept
2012
2013
Alle moderne vindmøller er udstyret med måleudstyr,
som registrerer vindretning og -hastighed, men det
udstyr har den ulempe, at møllen reguleres på basis af
den vind, som har passeret mølle. Windar Photonics
A/S har foretaget en videreudvikling af Lidar-teknologien
(afstandsmåling med laser), som kan foretage nøjag-
tige målinger af vindhastighed og -retning, før vinden
når møllens rotor. Gennem forskellige tests har Windar
påvist, at deres koncept er fem gange billigere end
den billigste konkurrent, og at teknologien kan forbed-
re vindmøllers alignment til vindretningen med op til 4
procent. Baseret på disse resultater har selskabet solgt
sensorer til en række lande herunder Kina og USA.
Virksomheden har udviklet sig fra et mindre udviklings-
selskab med tre ansatte til nu at være ca. 20.
Fiberline Composites A/S har udviklet en ny kompo-
nent - en såkaldt rodende-løsning til vindmøllevingers
fastgørelse. Rodende-løsningen præsenterer en teknisk
løsning til forstærkning af specielt de lange vinger, som
giver anledning til nye designudfordringer i form af krav
til relativt lavere vægt og høj rodende-styrke. Løsningen
er generisk og kan derfor tilbydes til flere forskellige
af vindmølleindustriens producenter. Med andre ord
2011
2012
2013
60
50
40
30
20
10
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
10
– løsningen kan understøtte den enkelte producents
udfordringer omkring fremstillingen af større MW-vind-
møller. Næste skridt for Fiberline A/S er at igangsætte
det arbejde, der er nødvendigt for at opnå en kompo-
nentcertificering af rodende-løsningen. Virksomheden
130
forventer en større stigning i omsætning og i antallet af
120
medarbejdere inden for en femårig periode baseret på
110
denne teknologiske udviklingssucces.
Forida Development A/S har udviklet et designgrundlag
90
til et nyt tårnkoncept til situationer, hvor der kræves en
80
tårnhøje større end 125 meter. Tårnkonceptet er en
hybridløsning, hvor den nederste del af tårnet udføres i
70
højstyrkebeton og den øverste del i stål. Tårnkonceptet
60
forventes at blive ca. 20 procent billigere færdigopført
50
end et traditionelt ståltårn.
40
100
10
DTU Vindenergi har afsluttet to projekter, der vedrører
30
udvikling af nye vingedesigns. I det ene projekt er der
20
udviklet et nyt designgrundlag for vindmøllevinger til
10
store rotorer på i størrelsesordenen 10 MW. Målet har
været at opnå lavere vægt af vinger. Det er demonstre-
0
ret, at rotoren kan gøres lettere og ikke ikke mindst, at
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0021.png
Bestyrelsens beretning 2014
21
energiproduktionen også kan forbedres. Designværk-
tøjet er udviklet og lavet som ”open source”, så vind-
møllefabrikanters egne simuleringsværktøjer kan kobles
til dette værktøj. Udvikling af vinger og møller sker med
en relativt lang tidshorisont, og derfor forventes det, at
møller baseret på det udviklede værktøj vil være tilgæn-
gelig inden for 5 år. Det andet projekt har haft til formål
at opbygge en simpel model af en vindmøllevinge som
en funktion af forskellige geometriske parametre, der
kendetegner vortex-generatorer (VGer). VGer er små
enheder, der sidder på overfladen af vindmøllevinger.
VGer forbedrer den aerodynamiske effektivitet, som så
gør det muligt at bygge vingerne mere slanke. Dette
resulterer i reduktion i omkostninger og vægt.
vikles til 140 m, og der skal udvikles et tårnkoncept som
udelukkende består af højstyrkebeton.
Windar Photonics skal udvikle og demonstrere en billig
sensor til vindmøllevingers pitchkontrol. Sensoren kan
allerede i dag måle vindhastighed og -retning i navhøj-
de, men det nye er at demonstrere sensorsystemets
mulighed for pitchkontrol af vingerne. Ved høje vindha-
stigheder kan en vinges pitchmekanisme øjeblikkeligt
pitche (dreje) rotorbladet en smule ud af vinden. Når
vinden aftager igen, pitches vingen igen ind i vinden. Et
væsentligt element i projektet er at udvikle teknologien,
så den kan fastholde pålidelighed og lav pris, hvilket er
afgørende for kundernes interesse.
Global Lightning Protection Services A/S skal designe
og konstruere en unik lyntestgenerator til at teste og
verificere store vindmøllekomponenter mod skadelige
virkninger fra lynnedslag. I en havmølle-park er møllerne
det højeste og mest oplagte punkt for lynet at slå ned,
hvorfor der er kommet flere og mere specifikke krav
fra både købere og forsikringstagere om, at design og
komponenter kan modstå lyn.
Siemens Windpower A/S er ansvarlig for et projekt, som
omhandler muligheder for industrialisering af jacket-fun-
dament til havvindmølleparker. Selvom jackets allerede
er industriens foretrukne løsning som fundamenter
til store møller på dybt vand, står man med et stort
og meget konkret problem. Selve kon-struktionen af
jackets er kompliceret, fordi den blandt andet kræver
mange avancerede og tidskrævende svejsninger. Der er
behov for at udvikle et koncept, som kan industrialisere
produktionen af jackets.
Nye projekter – tendenser og perspektiver
I takt med, at vindmøllerne er blevet større og nu indgår
i vindmølleparker, som leverer en større og større andel
af den samlede el-produktion, er der kommet øget
fokus på kvalitet og driftssikkerhed. Årets nye projekter
har alle et fokus på at bidrage til driftssikkerheden men
også på effektiviteten og konkurrencedygtigheden af
vindenergi.
I on-shore vindmøllebranchen er der det seneste årti
sket en kraftig udvikling i retning mod møller med store
rotorer. Dette kombineret med opstilling af møller i om-
råder med relativt dårlige vindforhold giver et behov for
møller med navhøjder langt over 100 m. Forida Devel-
opment A/S skal demonstrere et hybridtårnkoncept på
140 m på en 3 MW mølle. Den nederste del af hybrid-
tårnet består af højstyrkebeton, og den øverste del
består af stål. Endvidere skal hybridkonceptet videreud-
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0022.png
22
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
1.7 Teknologiområde
Bølgeenergi
De store udfordringer inden for bølgeenergi er at opti-
mere omsætningen af bølgernes energi til el-produktion
samt at reducere omkostningerne til anlæggene. Det
er dog ganske få virksomheder, som på nuværende
tidspunkt har gennemført en tilstrækkelig teknologisk
udvikling, og som samtidig råder over de organisatori-
ske og finansielle ressourcer, der kræves til en forsvarlig
gennemførsel af et fuldskala-demonstrationsprojekt.
130
120
110
100
Afsluttende
projekter
90
i 2013
80
70
60
Nye
projekter
i 2014:
Støtte
i 2014:
0
1
mio. kr.
0,1
50
40
Projektresultater for 2014
I 2014 er der ikke afsluttet projekter inden for bølge-
energi.
Wave Star’s projekt om fuldskalademonstration af et
1 MW bølgeenergianlæg i samarbejde med et fransk
firma har desuden måtte skrinlægges. Det franske firma
kunne ikke garantere den nødvendige egenfinansiering,
hvorfor Wave Star i marts 2014 afstod fra EUDP’s bevil-
ling på 40 mio. kr.
2011
2012
2013
30
20
10
0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
0
i form af elektricitet. Energien i bølgerne skal derfor
passere en PTO, som omformer bølgernes energi til
elektricitet. Det konkrete formål med det tredje projekt
er at designe, teste og udvikle forankringsløsninger for
store, flydende bølgekraftanlæg.
Aalborg Universitet er deltager i alle tre projekter og
er projektleder på to projekter. De øvrige deltagere på
projektet er forskellige danske bølgekraftudviklere.
Nye projekter – tendenser og perspektiver
Alle projekter inden for bølgeenergi i 2014 er støttet via
en pulje på 25 mio. kr. øremær-
ket til fremme af de projekter
og den komponentudvikling,
som er relevant i den videre
udvikling af de mest lovende
anlægs-koncepter. Puljen blev
afsat i forbindelse energiaftalen
af 22. marts 2012 til fordeling i
2014 og 2015.
Der er givet støtte til 3 nye
projekter. Alle tre projekter har til
formål at bidrage til at reducere
omkostningen og øge effektivi-
teten af bølgeenergianlæg. To
projekter har konkret til formål
at udvikle og demonstrere
PTO-systemer (Power Take
Off). For alle bølgeenergianlæg
gælder, at energien skal leveres
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0023.png
Bestyrelsens beretning 2014
23
1.8 Teknologiområde
Deltagelse i samarbejde under IEA
og Nordisk Energiforskning
Ifølge EUDP-loven kan bestyrelsen betale kontingent
til internationalt forskningssamarbejde og bidrage til
internationale programmer for forskning, udvikling,
demonstration og innovation. Da prioritering af midler
til internationale samarbejdsprojekter i vid udstrækning
er afledt af politiske og myndighedsmæssige hensyn
indstiller Energistyrelsen til EUDP’s bestyrelse, om der
skal ydes tilskud til de enkelte projekter.
Der er af EUDP’s bevilling i 2014 ydet et bidrag til Nor-
disk Energiforskning på 6,2 mio. kr.
Danmark deltager i omkring 20 Implementing Agree-
ments under Det Internationale Energi Agentur (IEA). I
2014 støttede EUDP 23 projekter vedrørende deltagelse
i disse IEA aftaler med i alt 21 mio. kr.
1.9 Teknologiområde
Green Labs DK
Green Labs DK blev etableret med 210 mio. kr. over tre
år (fra 2010 til 2012) fra den daværende Globaliserings-
pulje. Størstedelen af puljen blev uddelt ved to runder i
henholdsvis 2011 og 2012. Dog blev en rest pulje på 40
mio. kr. uddelt ved en indkaldelse i 2014. De oversku-
dende midler skyldes blandt andet, at et betinget tilsagn
fra 2012 ikke blev realiseret (Green Lab Østerild).
I alt er der givet tilsagn til følgende 9 Green Labs:
f
PowerLab – smart grid-komponenter
og -systemer (indviet marts 2012)
f
GLEEB – energieffektivt byggeri
(indviet oktober 2012)
f
Green Gas Test Center – nye grønne gasser
fx biogas (indviet november 2012)
f
DOLL – udendørsbelysning (indviet januar 2014)
f
LORC – Nacelletest (indviet september 2014)
f
Green PET Lab – effektelektronik (ikke startet op)
f
DANWEC – Bølgekraft (under etablering)
f
DEIL – fjernvarme (under etablering)
f
SUS – smart byudvikling og service
(ikke startet op)
Som det fremgår af listen, er fem Green Labs etab-
leret og indviet. DANWEC og DEIL er noget forsinket
i deres etableringsproces. Dette skyldes forskellige
omstændigheder, for DANWEC primært vanskeligheder
med at opnå de krævede tilladelser til udlægning af
testområder i Hanstholm havn, og for DEIL manglende
afklaringer om prioritering af teknologier. Green PET Lab
er det eneste af de Green Labs, der blev bevilliget i de
to første runder, der endnu ikke er kommet i gang. Det
skyldes primært problemer med at få de rette tilladelser
til opførelse af den bygning, der skal huse Green Lab’et.
I december 2014 blev der givet tilsagn til to ansøgnin-
ger på baggrund af indkaldelsen fra september 2014.
Den ene er et tillæg til LORC, så de kan opgradere den
planlagte 6 MW Halt tester (Highly Accelerated Lifeti-
me Test) til 10 MW. Den anden er en overbygning på
DOLL’s Living Lab i Albertslund. Her vil DTU, Albertslund
Kommune og Gate21 etablere et Green Lab for smart
byudvikling og services (SUS). Her skal det blandt andet
være muligt at teste intelligente gadelamper og trafik-
regulering, intelligent affaldshåndtering og intelligent
overvågning af kloaker.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0024.png
24
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
2
Årets
aktiviteter
En oversigt over bevillingerne og deres anvendelse er
vist i tabel 2.
Bestyrelsen gennemførte i 2014 to ansøgningsrunder
for den ordinære EUDP bevilling med ansøgningsfrister
henholdsvis 4. marts og 4. september samt en ansøg-
ningsrunde for særpuljen til solceller, med frist den 14.
juni 2014.
Forud for den første ordinære runde afholdtes to infor-
mationsmøder i samarbejde med DI Energibranchen og
Dansk Energi og med deltagelse af Markedsmodnings-
fonden og Vækstfonden. Møderne afholdtes i januar
2014 i henholdsvis Vejle og København. Der var ca. 75
deltagere i hvert af møderne.
Forud for den anden runde afholdtes i juni 2014 et infor-
mationsmøde fælles med de øvrige energiprogrammer
i Torvehallerne i Vejle. På mødet præsenteredes endvi-
dere en række igangværende projekter. Der var ca. 190
tilmeldte til mødet.
Forud for indkaldelsen af ansøgninger vedr. solceller af-
holdtes i april 2014 en workshop, hvor aktørerne inden
for feltet drøftede prioriteringen af indsatsen.
2.1 Bevillinger i 2014
EUDP havde i 2014 inkl. forskellige særpuljer en samlet
bevilling på 405,4 mio. kr. I dette beløb indgår omkring
5,8 mio. kr., som var øremærket til drift og kvalitetssik-
ring af VE teknologier. En andel på ca. 10 mio. kr. var
øremærket til internationalt samarbejde.
Årets bevilling omfatter den ordinære EUDP bevilling på
382,1 mio. kr. inkl. en særpulje til bygningsintegrerede
solceller på 5,5 mio. kr., som følger af aftale om den
grønne superpulje af juni 2014, samt to særpuljer, som
følger af energiaftalen fra marts 2012. Disse to puljer
vedrører henholdsvis bølgekraft (12,1 mio.kr.) og anven-
delse af geotermi og store varmepumper i forbindelse
med fjernvarme (11,2 mio. kr.)
Ud over årets bevilling blev der i året annulleret tilsagn
på 63 mio. kr., og der blev i alt inklusiv særpuljer givet
tilsagn på 448 mio. kr., heraf ca. 22 mio. kr. til projekter,
som indgår i IEA netværksaktiviteter.
Udgifter til vurdering af ansøgninger udgjorde ca. 2 mio.
kr. Som vist er der på finansloven afsat 1 mio. kr. til det-
te formål. Den overskydende udgift til drift samt honorar
til bestyrelsen blev i 2014 afholdt af Energistyrelsen.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0025.png
Bestyrelsens beretning 2014
25
Ansøgninger og tilsagn fordelt på energiteknologier 2014
Bevilling
EUDP
EUDP bevilling projektstøtte og internationalt
1
BIPV (bygningsintegrerede solceller)
Særpulje bølgekraft
Særpulje geotermi/store varmepumper ifm. fjernvarme
2
Bevilling i alt til projekter og internat. samarbejde
EUDP bevilling øvrige formål
Typegodkendelse og kvalitetssikring af VE teknologier
EUDP drift (sagkyndig bistand, konsulenter)
EUDP bevillinger i alt
4,8
1,0
405,4
63,5
4,0
1,0
453,6
0,8
0
15,3
370,8
5,5
12,1
11,2
399,6
63,5
63,0
0,5
426,1
6,0
10,2
6,3
448,6
7,7
0
1,9
4,9
14,5
Annullerede
tilsagn
Forbrug
Ikke udnyttet
bevilling
Green Labs DK
Green Labs DK inkl. overført 9,6 mio. kr. fra tidligere år
0
30,2
39,8
0
1. internationalt vedrører ’kontingenter’ for deltagelse i IEA samarbejde 9,63 mio. kr. Støtte til projekter udgør således 416,5 mio. kr.
2. inkl. overførsel af 1,2 mio. kr. fra 2013 og inkl. 2,7 mio. kr. til konsulentopgaver (disponeret af Energistyrelsen)
Tabel 2: Oversigt over bevillinger og deres anvendelse (mio. kr.)
Årets to ordinære ansøgningsrunder omfattede alle
energiteknologier, som er relevante for dansk energi-
politik. Bestyrelsen har valgt ikke på forhånd at opdele
bevillingen til konkrete teknologiområder, og i prioriterin-
gen mellem de modtagne ansøgninger er hovedvægten
således lagt på kvaliteten i de indkomne ansøgninger,
herunder en vurdering af de kommercielle perspektiver
for de respektive projektforslag.
I begge runder har der været adgang til søge om tilskud
til deltagelse i større fælleseuropæiske projekter, der
bidrager til at implementere europæiske industriinitiativer
(EIIs) under EU’s strategiske energiteknologiplan, SET
planen. I forbindelse med årets ansøgningsrunder har
bestyrelsen behandlet ansøgninger om deltagelse i to
EU ERA-NET+ ansøgningsrunder inden for områderne
biomasse og off shore vindenergi.
Bestyrelsen har herudover udmøntet særpuljer, som er
oprettet efter politiske aftaler.
Endelig har bestyrelsen anvendt en restbevilling til Green
Labs DK ordningen, som fremkom som dels et annulle-
ret tilsagn, dels et overført beløb fra tidligere år.
Det fremgår af tabel 2, at i alt 15,3 mio. kr. ikke blev
udmøntet i 2014. Tallet dækker over et relativt mindre
beløb, som ikke blev udnyttet for den ordinære EUDP
bevilling (7,7 mio. kr.), mens der var ikke udnyttede be-
løb for særbevillingerne til bølgekraft (1,9 mio. kr.) og til
geotermi/store varmepumper (4,9 mio. kr.). Endelig var
der et ikke-udnyttet beløb på 0,8 mio. kr. til kvalitets-
sikring af VE teknologier. Det er erfaringen, at særbevil-
linger rettet mod specifikke teknologier er svære at få
til at passe fuldstændig med de støtteværdige projekt-
ansøgninger. Derfor vil der typisk være et restbeløb fra
særbevillinger, der ikke bliver udmøntet.
I oversigten neden for er vist antal og beløb for modtag-
ne og støttede ansøgninger i de to runder i 2014.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0026.png
26
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
2.2 Ansøgninger og tilsagn
Der er i 2014 behandlet 178 ansøgninger i alt, inkl.
særpuljer og Green Labs DK, hvilket er på nogenlunde
samme niveau som året før. Det ansøgte støttebeløb på
1,28 mia. kr. i 2014 var lidt højere end i 2013. I tallene
indgår 4 ansøgninger til Green Labs DK med 76,5 mio.
kr. I 2014 blev der givet tilsagn om støtte på 448 mio.
kr. til 90 projekter mod tilsagn året før på 454 mio. kr. til
83 projekter.
Bestyrelsen har i 2014 afholdt fire møder, heraf tre
heldagsmøder, hvor der bl.a. er truffet afgørelse om
ansøgningerne i de nævnte ansøgningsrunder for EUDP
og Green Labs DK.
I forbindelse med årets ansøgningsrunder har bestyrel-
sen truffet afgørelse om ansøgninger om deltagelse i
ERA-NET+ samarbejde med det resultat, at der er givet
tilsagn til to projekter, ét i runden for biomasse (BESTF2)
om omkostningsreduktion i forbindelse med kommer-
ciel produktion of ethanol og ét om udvikling af et nyt
europæisk vindatlas, som dækker hele EU. Sidstnævnte
projektet har 31 partnere fra 9 lande, og det udføres
under ledelse af DTU. Det samlede budget er ca. 26,5
mio. € eller op mod 200 mio. kr.
I tabel 3 gives et overblik over, hvorledes de modtagne
ansøgninger fordeler sig på de gennemførte ansøg-
ningsrunder.
2.3 Behandlingen af ansøgninger
Vurderingen af ansøgningerne er sket på grundlag af de
kriterier, som bestyrelsen har redegjort for ved indkaldel-
sen af ansøgninger. De anvendte kriterier kan sammen-
fattes til:
f
projektets kvalitet og relevans
f
bidrag til opfyldelse af energipolitiske mål
f
erhvervspotentiale samt
f
organisering og finansiering
De modtagne ansøgninger vurderes som hovedregel af
en eller flere eksterne sagkyndige, afhængigt af projek-
tets størrelse. Ved projekter over en vis størrelse benyt-
tes udenlandske sagkyndige. Ansøgninger vedrørende
særlige projekter som opbygning af partnerskaber,
internationalt samarbejde, formidling ol. vurderes som
hovedregel af sekretariatet uden inddragelse af ekster-
ne sagkyndige. De eksterne sagkyndige må ikke være
inhabile, og de pålægges fortrolig behandling af ansøg-
ningsmaterialet.
Ansøgninger med forskningsfagligt indhold skal i hen-
hold til lov om forskningsrådgivning og fra april 2014 lov
om Danmarks Innovationsfond sendes til forskningsfag-
lig vurdering. Projekter, der af DSF (fra april 2014 Inno-
vationsfonden) er vurderet ikke at være støtteværdige,
Ansøgt
Frister
EUDP
Særpulje bølgekraft
Særpulje geo/vp
1
Særpulje BIPV
EUDP i alt
Green Laps DK
I alt
15. sep.
4. marts og
4. september
4. marts
4. marts og
4. september
16. juni
Antal
155
3
8
8
174
4
178
Tilskud
mio. kr
1142,8
10,7
33,9
11,1
1198,5
76,5
1275
Total
mio. kr.
2137,8
13,2
66,4
22
2239,4
144,5
2383,9
Antal
75
3
2
4
84
2
86
Tilsagn
Tilskud
mio. kr
416,5
10,2
3,6
6
436,3
39,8
476,1
Total
mio. kr.
731,7
13,2
7,5
12,1
764,5
87
851,5
1. Ekskl. den del af puljen, der er disponeret af Energistyrelsen til konsulentopgaver (2,7 mio. kr.)
Tabel 3: Ansøgninger og tilsagn for året 2014 inkl. to ERA-NET+ BESTF2 og Wind Atlas
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0027.png
1400
1300
Bestyrelsens beretning 2014
1200
1100
1000
900
kan ikke opnå støtte. Selvom der generelt har været et
faldende antal ansøgninger, der skal forelægges forsk-
800
ningsfaglig vurdering, har tallet i de to seneste år været
700
relativt stort. I 2014 blev der samlet sendt 27ansøgnin-
600
ger til vurdering mod 23 i 2013.
500
27
Det samlede ansøgte projekttilskud har varieret over
årene. I 2014 steg ansøgt tilskud til EUDP bevillingerne
til godt 1,2 mia. kr., hvortil kommer ansøgt tilskud til
Green Labs DK på 76,5 mio.kr. I figur 3 er disse beløb
vist under ét. I 2014 udgjorde årets bevilling 31 % af det
ansøgte tilskudsbeløb mod 38 % året før.
Forholdet mellem EUDP, finansiering og ansøgers egen-
finansiering har ligget omkring 50 % og i de fleste år
med en lille overvægt til egenfinansieringen. I 2014 var
forholdet dog modsat, idet egenfinansieringen var lidt
mindre end 50 %.
2011
2012
2013
2014
Eksterne vurderinger af ansøgningerne sendes i parts-
400
høring til ansøgerne. På grundlag af de eksterne og
300
egne vurderinger udarbejder sekretariatet en indstilling,
som EUDP’s bestyrelse træffer afgørelse på grundlag af.
200
mio. kr.
100
0
2.4 De modtagne ansøgninger i forhold til bevilling
2007
2008
2009
2010
I figuren neden for er vist dels forholdet imellem ansøgt
Bevilling
Ansøgt tilskud
Med nansiering
tilskud og ansøgernes egenfinansiering, dels forholdet
mellem ansøgt tilskud og bevilling. EUDP’s bevilling inkl.
særpuljer har været nogenlunde uændret siden 2010.
Figur 3
I 2014 var den omkring 376 mio. kr., hvortil kom en
række særpuljer, så den samlede bevilling udgjorde 405
mio. kr.
Ansøgt tilskud og bevilling
1600
Ansøgt tilskud og bevilling
1500
1400
1300
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
mio. kr.
100
0
2007
Ansøgt tilskud
2008
2009
Med nansiering
2010
Bevilling
2011
2012
2013
2014
Figur 3: Ansøgt tilskud og egenfinansiering i perioden 2007-2013 – EUDP og Green Labs DK
Figur 3
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0028.png
28
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
Antal ansøgninger og tilsagn
Antal ansøgninger og tilsagn
250
200
150
100
50
Antal
0
2007
Ansøgning
2008
Tilsagn
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Figur 4: Antallet af ansøgninger i perioden 2007-2014 – EUDP og Green Labs DK
Figur 4
Antallet af modtagne ansøgninger har varieret over tid.
I 2013 og 2014 har antallet af ansøgninger dog igen
været stigende. Generelt er erfaringen, at ansøgnin-
gerne gennem årene er steget i kvalitet som følge af
sekretariatets sparring med ansøgere og i takt med, at
programmet bliver kendt blandt aktørerne, og det står
mere klart, at programmet har et kommercielt sigte. Det
er bestyrelsens vurdering, at der er betydelig konkurren-
Tilsagn 2014
ce mellem ansøgninger af høj kvalitet.
Set over årene 2007 til 2014 er fordelingen på teknolo-
giområder vist i figur 5.2G
Bioethanol, Green Labs DK indgår ikke.
Biomasse
Brændsesceller og brint
Bølgekraft
Energieffektivisering
Fossile brændsler
Transport (2008-10)
Solenergi
Systemintegration
Vindkraft
Øvrige
0
20
40
60
80
100
120
Figur 5
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0029.png
Bestyrelsens beretning 2014
29
Tilsagn 2014
Tilsagn 2014
0
20
40
60
80
100
120
Bioethanol, 2G
Biomasse
Brændsesceller og brint
Bølgekraft
Energieffektivisering
Fossile brændsler
Transport (2008-10)
Solenergi
Systemintegration
Vindkraft
Øvrige
Figur
EUDP tilsagn 2014
Figur 5:
5
2.5 Fordelingen af tilsagn på teknologiområder
De afgivne tilsagnsbeløb i 2014 i er vist i figur 5.
Tilsagn efter størrelse (mio. kr.)
Set over hele perioden har områderne brint/brændsels-
500
celler og biomasse været de teknologiområder, der har
450
været de største modtagere af tilsagn. Andelen til vind-
energi er desuden øget i de senere år. Bestyrelsen har
400
ikke på forhånd prioriteret midlerne mellem forskellige
350
teknologiområder. Fordelingen af tilsagn mellem de for-
300
skellige teknologier er således et resultat af en vurdering
af, hvilke ansøgninger der har været de bedste og mest
250
perspektivrige.
200
150
100
mio. kr.
50
0
2007
0 - 4,99
2008
5 - 9,99
2009
2010
10 - 19,99
2011
20 - 49,99
2012
>50
2013
2014
Figur 7
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0030.png
30
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
Tilsagn fordelt på teknologi 2007-14
Tilsagn fordelt på teknologi 2007-14
mio. kr.
0
20
40
60
80
100
120
Bioethanol, 2G
Biomasse
Brændsesceller og brint
Bølgekraft
Energieffektivisering
Fossile brændsler
Transport (2008-10)
Solenergi
Systemintegration
Vindkraft
Øvrige
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Figur 6: Tilsagn fordelt på energiteknologi. Der er sket ændringer i opdelingen mellem teknologier over årene. Området transport
anvendes ikke fra 2011. Figuren indeholder tilsagn, som ansøger har opgivet at gennemføre.
Figur 6
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0031.png
0
Bestyrelsens beretning 2014
20
40
60
80
100
120
Bioethanol, 2G
Biomasse
31
Brændsesceller og brint
Bølgekraft
2.6 Tilsagnsstørrelse
Energieffektivisering
Fossile brændsler
I ansøgningsrunderne fra 2007-II til og med 2014 er
der samlet ansøgt om tilskud på 8,3 mia. kr. med en
Transport (2008-10)
tilhørende egenfinansiering på knap 8,6 mia. kr. De
Solenergi
samlede budgetter for de ansøgte projekter har således
været ca. 16,9 mia. kr. Tallene omfatter alle modtagne
Systemintegration
ansøgninger, og de indeholder således i et vist omfang
ansøgninger, der Vindkraft i flere runder. Udviklingen
er indsendt
over årene er vist nedenfor.
Øvrige
Der har
5
i de enkelte runder i perioden været søgt om
Figur
tilskud for mellem 2 og 6 gange den bevilling, der har
været til rådighed i de enkelte runder. I 2014 udgjorde
andelen 31 pct., mens den i 2013 var 38 målt i kroner.
Tilsagn efter størrelse (mio. kr.)
Tilsagn efter størrelse
500
450
400
350
300
250
200
150
100
mio. kr.
50
0
2007
0 - 4,99
2008
5 - 9,99
2009
2010
10 - 19,99
2011
20 - 49,99
2012
>50
2013
2014
Udviklingen i størrelsen af projekttilsagn er vist i neden-
stående figur. Af figuren fremgår således, at der i 2014
er givet tilsagn i størrelsen 10-20 mio. kr. pr. projekt for
et samlet beløb på 79,6 mio. kr., og at der er givet et
tilsagn på over 50 mio. kr.
I tallene indgår tilsagn til projekter, som ikke er gennem-
ført, fordi tilsagnshaver har opgivet at udføre projektet.
Annullerede tilsagn indgår som bevillinger til nye projek-
ter. Erfaringen viser, at projekter med store tilsagnsbeløb
har sværere ved at sikre den krævede egenfinansiering,
og de har derfor i flere tilfælde måtte opgives. I gruppen
af projekter på under 5 mio. kr. pr. projekt indgår de
såkaldte netværksprojekter, som typisk er små tilsagn
på få hundrede tusinde kroner pr. projekt.
Figur 7: Tilsagn fordelt på størrelse af den enkelte bevilling. I tallene indgår annullerede tilsagn
Figur 7
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0032.png
32
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
2.7 Øvrige aktiviteter
Samordning af FUD-ordninger på ministerområdet
Den i december 2012 af ministeren iværksatte gennem-
gang af ordningernes procedurer og dokumenter med
henblik på at sikre, at disse er koordineret så vidt, det
er muligt, henset til ordningernes forskellige formål, blev
afsluttet i 2014.
Samarbejde med andre programmer
Samarbejdet med andre programmer, der støtter
forskning, udvikling og demonstration af energiteknolo-
gier, er fortsat i 2014. Det gælder både programmerne
under Klima- Energi og Bygningsministeriet (fra juni
2015 Energi-, Forsynings og Klimaministeriet) og under
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser (siden juni 2015 Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet), som i 2014 blev lagt sammen til den
nye Innovationsfond. Programmerne har forskellige
formål og fokuserer på hver sin del af innovationskæ-
den, og de lægger derfor hovedvægten på forskellige
teknologiområder.
Samarbejde og koordinering mellem programmerne
sker bl.a. via et årligt møde mellem sekretariaterne og
via samarbejdet om den fælles internet-platform, energi-
forskning.dk, hvor alle støttede projekter under disse
ordninger præsenteres og formidles.
Endvidere udgav programmerne i 2014 som i de fore-
gående år den fælles publikation Energi14 i juni 2014.
Møder med aktører
Formanden og sekretariatet har som i de foregående
år deltaget i møder med potentielle ansøgere for at
udbrede kendskabet til programmet samt tilskynde til
opbyggelsen af projektkonsortier, der med succes kan
gennemføre nye projekter. Formanden og sekretariatet
har endvidere deltaget i konferencer, årsmøder mm.
Bestyrelsen har som led i den generelle opfølgning på
de igangsatte projekter mødtes med en række tilsagns-
havere. Bestyrelsen har endvidere fulgt op på opfyldel-
sen af vilkår og milepæle for konkrete projekter samt på
udviklingen inden for bestemte teknologiområder.
Møde med ministeren og KEB udvalg
Ved møde den 25. august 2014 orienterede formanden
for EUDP’s bestyrelse Torkil Bentzen ministeren om
programmets resultater og om koordinationen med de
øvrige energiprogrammer. Endvidere oriente-redes om
Green Labs DK projekterne samt om den igangværen-
de ansøgningsrunde vedr. udnyttelsen af restbevillingen.
Torkil Bentzen orienterede endvidere Klima- Energi – og
Bygningsudvalget om arbejdet med udviklingen af ny
energiteknologi inden for de danske energiforsknings-
programmer på et udvalgsmøde d. 20. november 2014.
Administrative opgaver og ressourcer
Sekretariatets bemanding fortsatte i 2014 på et rela-
tivt begrænset niveau, samtidig med at der fortsat er
varetaget administration af flere særpuljer. Den i 2012
indførte praksis omkring øgede mål for opfølgning på
de igangsatte projekter i form af bl.a. flere møder med
projekthaverne er fortsat siden. Tilskudsportalen og
dennes samspil med det tilskudsadministrative system
(TAS) har fortsat givet anledning til problemer, men på
et reduceret niveau. Der blev med udgangen af 2014
truffet beslutning om at afhjælpe problemerne ved at
tilkøbe et nyt portal-modul til TAS.
Rigsrevisionens undersøgelse i 2013 af de fire ordninger
ForskEL, Programkomiteen for bæredygtig energi og
miljø under Det Strategiske Forskningsråd og Højtek-
nologifonden for så vidt angår deres energi-relaterede
aktiviteter blev afsluttet med udgangen af 2014, efter at
Rigsrevisionen havde afsluttet overvågningen af pro-
grammernes opfølgning på undersøgelsen. Et resultat
af undersøgelsen er et samarbejde mellem EUDP og
Forsknings-og Innovationsstyrelsen om kortlægning af
brugeradfærd i forhold til de forskellige energiordninger.
En indledende undersøgelse i slutningen af 2014 vil
blive fulgt op af en mere detaljeret analyse.
Evaluering af EUDP
Bestyrelsen har i slutningen af 2014 taget initiativ til at
iværksætte en evaluering af EUDP, som skal foreligge
ved udgangen af programmets anden 4-års periode i
september 2015. Sekretariatet gennemførte i slutnin-
gen af 2014 et udbud og modtog fire tilbud. Arbejdet
med evalueringen påbegyndes i begyndelsen af 2015 i
samarbejde med et konsortium bestående af COWI, EA
Energianalyse og Damvad.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0033.png
Bestyrelsens beretning 2014
33
EU’s rammebestemmelser
I 2014 er EUDP-tilskud ydet i henhold til EU-Kommissi-
onens godkendelse af programmet efter EU’s Ramme-
bestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling
og innovation. Den 1. juli 2014 trådte EU-Kommissi-
onens nye rammebestemmelser for statsstøtte og en
ny generel gruppefritagelsesforordning for statsstøtte i
kraft.
I forbindelse med udløbet af EUDP’s godkendelse efter
rammebestemmelserne, bliver tilskud fra EUDP fra
2015 givet på grundlag af den nye gruppefritagelses-
forordning, som i store træk er på linje med de hidtidige
rammebestemmelser for statsstøtte.
Green Labs DK-programmets godkendelse efter ram-
mebestemmelserne udløb med udgangen af 2012, og
udnyttelsen af restbevillingen på 39,8 mio. kr. i 2014
med afgivelsen af to nye tilsagn skete på grundlag af
gruppefritagelsesforordningen.
Forretningsorden
Efter forretningsordenens § 16, stk. 1 tager bestyrelsen
mindst én gang årligt forretningsordenen op til vurdering
med henblik på at sikre, at den stadig er et operationelt
og effektivt værktøj.
Kommende aktiviteter
Bestyrelsen vurderede forretningsordenen på bestyrel-
sesmøde den 24. marts 2014 uden at finde behov for
justeringer.
Medlemmer af bestyrelsen
Bestyrelsen udpeges af ministeren for en 4-årig periode.
Den aktuelle 4-årige periode udløber september 2015.
Der er i 2014 udskiftet tre medlemmer af bestyrelsen,
som alle er udpeget for en 4-årig periode. De nye
medlemmer er Anders Eldrup, Birgitte Brinch Madsen
og Conni Simonsen, som erstatter Leo Bjørnskov, Birgit
Nørgaard og Agnete Raaschou-Nielsen. En oversigt kan
ses i bilag 1.
EUDP’s bevilling fortsætter i 2015 på samme niveau
som i 2014. Bevillingen udgør i 2015 omkring 375 mio.
kr. Der afholdes i 2015 to ordinære ansøgningsrunder
med ansøgningsfrister i henholdsvis marts og septem-
ber.
I årets indkaldelser indgår samtidig indkaldelse af an-
søgninger til to puljer vedr. bølgekraft med yderligere ca.
12 mio. kr. og ca. 10 mio. kr. projekter vedr. geotermi
og store varmepumper ifm. fjernvarme. Disse puljer er
aftalt i energiaftalen fra 2012.
Endvidere udmønter EUDP i løbet af 2014 en pulje på
5,6 mio. kr. til solceller efter aftale fra juni 2013.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0034.png
34
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
BILAG
Om EUDP
EUDP blev tilført yderligere midler for årene 2009 og
2010 med globaliseringsaftalen af 5. november 2008
og for 2011 med aftalen af 28. oktober 2010. Siden da
er programmet årligt blevet tilført midler fra forsknings-
reserven, men kun for et år ad gangen, således at der i
budgetårene kun indgår den årlige basisbevilling på ca.
50 mio. kr. (2014).
EUDP har endvidere administreret en række særpuljer i
henhold til diverse aftaler.
Bilag 1. Om EUDP og Green Labs DK
EUDP blev besluttet med globaliseringsaftalen af 2.
november 2006, hvor der med henblik på at styrke den
strategiske forskning inden for blandt andet energitek-
nologier blev afsat midler for 2007-10. En del af midler-
ne var forbeholdt udvikling af 2. generation teknologier
til fremstilling af bioethanol.
Midler til EUDP 2007-14 (mio. kr.)
2007
2. generation bioethanol
Øvrige teknologier
BIPV og brint
Energieffektiv transport
Bølgeenergi
Geotermi/store varmepumper
I alt
110
132
247
357
348
321
404
50
60
2008
50
82
2009
50
83+114
2010
50
52+255
348
321
359
35
10
12,1
10
405,4
376,6
5,5
2011
2012
2013
2014
Note: Hertil kommer en basisbevilling på ca. 50 mio. kr. i årene 2007-2012. De viste beløb er i oprindeligt prisniveau.
Tabel 4: Midler til EUDP 2007-14
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0035.png
Bestyrelsens beretning 2014
35
EUDP blev oprettet ved lov nr. 555 af 6. juni 2007, men
trådte først fuldt ud i kraft i januar 2008. Der foreligger
endvidere en administrationsbekendtgørelse for EUDP
nr. 133 af 27. februar 2008.
EUDP blev godkendt af EU-Kommissionen i henhold til
EU’s Rammebestemmelser for statsstøtte til forskning
og udvikling og innovation den 12. december 2007.
Senere godkendelser er dateret 21. september 2009,
14. oktober 2010 og 21. januar 2014.
EUDP har således reelt været i funktion siden årsskiftet
2007/08. EUDP bevillingen for 2007 blev - som der
var åbnet mulighed for i EUDP loven - administreret af
Energistyrelsen efter de bestemmelser, der var gælden-
de efter lov om Energiforskningsprogrammet (EFP) (lov
nr. 1024 af 23. december 1998).
Loven blev ændret ved lov nr. 1606 af 22. december
2010 med hensyn til inddragelse af Green Labs DK
programmet og åbning af mulighed for, at der kan ydes
tilskud til udenlandske deltagere, hvis der er grund til
det.
Der er udstedt bekendtgørelse nr. 317 af 11. april 2011
om Green Labs DK. EU-Kommissionen godkendte
den 21. marts 2011, at Green Labs DK er i overens-
stemmelse med rammebestemmelser for statsstøtte til
forskning og udvikling og innovation
Etablering af Green Labs DK programmet fulgte af aftale
af 5. november 2009 om fordeling af globaliseringsre-
serven, hvormed der blev afsat midler til programmet for
årene 2010-12. Da grundlaget for ordningen først var
endeligt etableret i 2011, blev bevillingerne for 2010 og
2011 udbudt samtidig. Den samlede udmøntning af be-
villingerne for de to år skete efter ministerens beslutning.
Aftalte midler til Green Labs DK (mio. kr. (2010)
2010
Green Labs DK
60
2011
70
2012
80
Der er ikke nogen bevilling til Green Labs DK på finans-
lov 2013 eller senere. Et restbeløb fra den oprindelige
bevilling er udmøntet i 2014.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0036.png
36
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram & Green Labs DK
Forretningsorden
Som fastsat i lovens § 6 blev en forretningsorden for
bestyrelsen fastsat med bekendtgørelse nr. 133 af 27.
februar 2008. Forretningsordenen blev ændret den 26.
januar 2009 med bekendtgørelse nr. 21 af 18. januar
2009 for så vidt angår bestemmelserne om, hvor man-
ge medlemmer der skal være habile, for at bestyrelsen
kan træffe beslutninger.
Forretningsordenen er endvidere opdateret med
bekendtgørelse nr. 318 af 11. april 2011 som følge af
ændringen af EUDP-loven i december 2010 til at omfat-
te Green Labs DK og til at tillade tilskud til udenlandske
deltagere, bortset fra projekternes hoveddeltagere.
Bestyrelse
Som bestemt i lovens § 3 ledes EUDP af en uafhængig
bestyrelse. Bestyrelsen blev første gang udpeget den
27. september 2007 af transport- og energiministeren
ud fra de alsidighedskriterier, som er anført i bemærk-
ningerne til lovens § 3. Ved udnævnelsen af en ny
bestyrelse i 2011 blev der udpeget to nye medlemmer.
Bestyrelsen er udpeget for en 4-årig periode, hvilket vil
sige til 27. september 2015.
Efter de her anførte kriterier skal flertallet af bestyrel-
sens medlemmer have erhvervsmæssig baggrund, og
den skal kunne vurdere nye teknologiers og systemers
bidrag til forsyningssikkerhed samt hensyn til globalt
miljø og omkostningseffektivitet, ligesom bestyrelsen
skal kunne varetage sine opgaver med at prioritere og
udmønte tilskud, fremme samarbejde mellem offentlige
og private aktører og styrke samspillet med internatio-
nale programmer inden for energiteknologi.
To medlemmer er udpeget i overensstemmelse med
indstilling fra Miljøministeriet henholdsvis Forsknings-
ministeriet. En oversigt over bestyrelsens medlemmer i
2014 er vist nedenfor.
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0037.png
Bestyrelsens beretning 2014
37
Medlemmer af bestyrelsen i 2014
Torkil Bentzen (formand)
Tidligere adm. dir. for Energi E2, medlem af en række bestyrelser
27.09.2007 – 26.09.2011
27.09.2011 – 26.09.2015
Leo Bjørnskov
(indstillet af miljøministeren)
Tidligere departementschef
27.09.2007 – 26.09.2011
27.09.2011 – 24.04.2014
Ann-Dorthea Larsen
Adm. dir. for DGC
21.01.2009 – 26.09.2011
27.09.2011 – 26.09.2015
Birgit W. Nørgaard
Medlem af en række bestyrelser
27.09.2007 – 26.09.2011
27.09.2011 – 28.08.2014
Per Toft Valstorp
Senior Vice President i Novo Nordisk
27.09.2007 – 26.09.2011
27.09.2011 – 26.09.2015
Poul Erik Morthorst
(indstillet af forskningsministeren)
Professor DTU
27.09.2011 – 26.09.2015
Agnete Raaschou-Nielsen
Medlem af en række bestyrelser
Nye medlemmer i 2014
Anders Eldrup
(indstillet af miljøministeren)
Tidl. administerende direktør i DONG Energy
og medlem af en række bestyrelser
27.09.2011 – 28.08.2014
25.04.2014 – 24.04.2018
Conni Simonsen
Direktør for Aarhus University School of Engineering
28.08.2014 – 27.08.2018
Birgitte Brinch Madsen
Medlem af en række bestyrelser
28.08.2014 – 27.08.2018
 EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Orientering om forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter finansieret af PSO-programmerne og EUDP 2014/2015, fra energi-, forsynigns- og klimaministeren
1557275_0038.png
Bestyrelsens beretning for 2014
Udgivet af
EUDP - Energiteknologisk udvikling og demonstration
ISPN 0000000000 (trykt)
ISPN 0000000000 (elektronisk)
Design: Solid Media Solutions
Tryk: Trykkeriet (?)