EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Henvendelse af 18/2-16 fra Dansk Solvarme Forening om boligjobordning og bygningsreglement ifm. foretræde den 3/3-16

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 194
Offentligt

Hellerup 15. februar

Notat til Energi- Forsynings- og Klimaudvalget før foretræde den 3. marts 2016

Om DSF

Dansk Solvarme Forening har i årtier repræsenteret solvarmens interesser i Danmark. Foreningens formål

er, at der udvikles og anvendes solvarme i Danmark på et økonomisk og bæredygtigt grundlag. Foreningens

medlemmer består af både forskere, rådgivere og leverandører.

Om solvarme

På bare tre timer bliver jorden bestrålet med så meget energi fra solen, at det svarer til verdens årlige ener-

giforbrug. Der er således et kæmpepotentiale for at udnytte solens stråler i langt højere omfang end i dag.

Danmark har 1.800 solskinstimer om året og er dermed velegnet til termisk solvarme. Der er tale om helt

forureningsfri vedvarende energi. Princippet for solvarme er enkelt: Solfangere – fx på taget – opfanger so-

lens stråler. Solfangeren er forbundet til en tank med vand, og opvarmet vand fra solfangeren løber ned og

varmer vandet i tanken op. Solvarme er både velegnet til den kollektive forsyning og til ejendomme uden

for den kollektive forsyning. Termisk solvarme fire gange så god til at udnytte energi fra solen som solceller.

Situationen på markedet og barrierer for solvarme

Det går ganske fint med etablering af de store anlæg, som producerer energi til fjernvarme. Derimod går

det trægt med etablering af nye, mindre solvarmeanlæg til enfamilieshuse eller større ejendomme. Årsa-

gerne til dette er flere, og herunder helt banalt at der i forbindelse med den økonomiske krise har været en

tøven over for en så relativt stor investering. Men i DSF mener vi, at efterspørgslen vil stige med de rette

energipolitiske rammer, således at solvarme bliver anvendt, hvor det er en rentabel og konkurrencedygtig

løsning. I dag sker vurderingen af potentialet for solvarme i nybyggeri og ombygning ikke på en måde, der

yder solvarme retfærdighed. Dermed går samfundet glip af nogle de simpleste og billigste CO2-besparelser.

Tre simple og omkostningsfri bud på bedre rammer

Nedenfor præsentere DSF tre konkrete forslag til, hvordan lovgivning og håndtering kan give en mere fair

plads til solvarme i energiløsningerne.

Boligjobordning

DSF er – nok ikke overraskende - meget tilfredse med, at Boligjobordningen er gjort grøn fra 2016. Vi tror

på, at det vil bidrage til at udbrede de grønne løsninger. Det er godt, at solvarme er nævnt i bilagene til lov-

teksten, men det er problematisk, at solvarme slet ikke nævnes i den officielle kommunikation om ordnin-

gen.

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Henvendelse af 18/2-16 fra Dansk Solvarme Forening om boligjobordning og bygningsreglement ifm. foretræde den 3/3-16

Eksempelvis står der på Finansministeriet hjemmeside under fakta om Boligjobordning

http://www.fm.dk/temaer/boligjobordning/faktaark-om-boligjobordning:



BoligJobordningen giver mulighed for at fradrage lønudgifter ved en lang række energiforbedringer af boli-

gen som isolering og udskiftning af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation

af solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, biokedelanlæg, gasfyr, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse

varmepumper og varmestyringsanlæg.

Vi undrer os over, at lige netop solvarme glimrer ved sit fravær i opremsningen, for solvarme er en af de

mest oplagte muligheder for grønne installationer med reel gavnlig miljøeffekt.

Vi beder derfor simpelthen om, at solvarme nævnes på linje med andre energiforbedringer, når Boligjobord-

ningen omtales.

Bygningsreglement og energifaktor

I bygningsreglementet sættes der rammer, der skal sikre, at ombygning eller konstruktion af nye bygninger

sker så energirigtigt som muligt – samtidig med at der er frihed til at vælge de energirigtige løsninger, den

enkelte foretrækker. For nye bygninger gælder, at bygningen skal udføres, så energibehovet ikke overstiger

en fastlagt energiramme. En bygnings energiramme udtrykker behovet for tilførsel af energi til bygningen til

brug for bygningens drift.

I BR15 blev det muligt at medregne produktionen af el fra solceller. Man kan også medregne den del, der

bliver en overproduktion i forhold til bygningens forbrug i sommermånederne. Der tages ikke højde for, at

produktionen af el er meget ujævnt fordelt over året og giver mere strøm end huset kan forbruge på det

tidspunkt, hvor elnettet har mindst brug for den. Det er et problem, fordi, det skævvrider løsningerne i en

retning, der ikke er til fordel for miljøet. For som reglerne er nu, kan bygherren populært sagt bare plastre

taget til med solceller og derved formelt set leve op til energikravene, selvom opvarmningen sker med fos-

sile brændstoffer.

DSF ønsker, at man indføre et regelsæt, som forpligter bygherren til, at såfremt beregningerne viser, at der

bliver overproduktion af el på månedsbasis, så skal man undersøge, om der findes en mere økonomisk og

rentabelt løsningen på varmesiden.

Bygningsreglement og fjernelsen i 2013 af 2.000 liter reglen

Indtil udgangen af 2013 var der en regel i bygningsreglementet om, at der skulle installeres solvarmeanlæg

ved nybyggeri eller renovering af bygninger uden for eksisterende fjernvarmeområder, såfremt det forven-

tede varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn (hvilket typisk omfatter institutioner, virksomheder

eller lign.). Pludselig forsvandt denne regel ud af bygningsreglementet, uden at DSF var blevet hørt. Siden

har vi erfaret, at begrundelsen for at fjerne reglen var, at den alligevel ikke blev efterlevet. Vi mener, at reg-

len var fornuftig og med til at trække i en grøn retning.

DSF ønsker reglen genetableret og gerne med reduktion til 500 liter pr. dag, hvor det stadig er en rigtig god

ide med solvarme i nybyggeri eller ved renovering.