Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 193
Offentligt
1601304_0001.png
Danske skove kan fordoble produktionen af træ til energi
Med en målrettet produktion af træ til energi kan dansk
skovbrug øge landets egen-forsyning betydeligt. Det kan
gøres ved at dyrke særlige energitræer (hjælpetræer)
mellem de kommende tømmer- og møbeltræer, der
ikke udnytter bevoksningens areal fuldt ud i de første le-
veår. Hjælpetræerne vokser hurtigt i starten og fjernes
efter 10-20 år for at give plads til de langsomt startende
tømmer- og møbeltræer. Produktionen er bæredygtig,
og modellen har kun gode konsekvenser:
Ingen problemer for natur og miljø
Skovenes naturværdier og rekreative værdier beva-
res.
Ingen produktion på naturarealer eller i urørt skov.
Samme lave forbrug af sprøjtemidler som dansk
skovbrug er kendt for.
Ingen gødning.
Nye jobs i landdistrikterne
Den større mængde træ skaber ca. 1.000 nye bli-
vende jobs i og omkring den direkte forsyningskæde.
I opbygningsfasen skabes endvidere 1.500-2.000 eks-
tra årsværk.
Bedre klima
Modellen vil først bidrage til en øget absorption af
CO
2
og varig øgning af skovens totale kulstofpulje.
Derefter vil den fortrænge fossilt brændsel, når hjæl-
petræerne udnyttes til energi – begrebet ”kulstof-
gæld” er ikke relevant.
Nuværende skovdyrkningsmodel
Ung bevoksning med få hjælpetræer
Bevoksningen efter 20 år
Første tynding, lille høst til energi
Den nye skovdyrkningsmodel
Ung bevoksning med mange hjælpetræer
Bevoksningen efter 20 år
Første tynding, stor høst til energi
Den nye skovdyrkningsmodel øger skovenes samlede vedmasseproduktion. Københavns Universitet, Institut for Geoviden-
skab og Naturforvaltning, har beregnet, at man med velkendte dyrkningsmetoder kan øge mængden af træ til energi fra 14
PJ i dag til 35-45 PJ om året i 2050
uden at mindske udbuddet af træ til træindustrien og uden at mindske biodiversiteten.
EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 193: Invitation til skovtur om skovbrugets muligheder for at bidrage yderligere til den grønne omstilling
1601304_0002.png
Derfor bør der satses på træ
Danmark har stærke grunde til at satse maksimalt på
bioenergi. Kraftvarme på biobrændsler kan reguleres ef-
ter forbruget. Biobrændsler er derfor en af de bedste
vedvarende energikilder til at erstatte fossilt brændsel.
Af hensyn til forsyningssikkerhed, beskæftigelse og kon-
trol af oprindelsen har vi stor interesse i selv at produ-
cere mest muligt af vort forbrug af biobrændsel.
Træer hører til de mest effektive planter til at udnytte
fotosyntesen og giver derfor en meget høj biomassepro-
duktion pr. ha. Skov kan vokse på alle typer jord, så de
bedste jorder kan fortsat bruges til fødevareproduktion.
Skovene er derfor et af de mest oplagte steder at øge
biomasseproduktionen. Dansk produceret skovflis er
konkurrencedygtigt på biomassemarkedet.
Den nye produktion indebærer en betydelig risiko for
skovejeren. Hvis hjælpetræerne ikke fjernes i tide, øde-
lægger de den kommende tømmerbevoksning. Derfor
skal hjælpetræerne fældes. Hvis de så ikke kan afsættes
til energi, får skovejeren omkostninger som den mulige
gevinst slet ikke retfærdiggør.
Skrækscenariet er en massiv satsning på hjælpetræer
som ender i en økonomisk katastrofe hvis der ikke er af-
sætning for træerne når de skal fældes om 10-20 år.
Skovbrugets organisationers ansvar
70 % af Danmarks skov ejes af 28.000 private skovejere.
Skovbrugets organisationer er aktive i udvikling og for-
midling af dyrkningsmetoder og løbende information til
ejerne om mulighederne for afsætning af energitræ.
Det nytter ikke at gemme på energitræet
Myndighederne har et stort ansvar
Hvis Danmark i 2050 skal have mest muligt energitræ til
både varme, el og transport, nytter det ikke at gemme
på energitræet nu. Tværtimod gælder det om at moti-
vere skovejerne til at plante flere og mere hurtigvok-
sende træer der er egnet til energi.
Skovene bør allerede nu indarbejde energitræ i de lang-
sigtede produktionsplaner og investeringer. De investe-
ringer forudsætter stabil afsætning for energitræet der
plantes. Og den afsætning må i årtierne frem til 2050
især ske til varme- og kraftvarmeværker. Der er forelø-
big ikke andre parter der kan udnytte træ i de mængder.
Hvis skovejerne skal foretage de nødvendige langsigtede
investeringer i øget produktion af energitræ, kræver det
egnede rammevilkår og troværdige planer fra de cen-
trale myndigheder for den langsigtede udnyttelse af
træflis i energiforsyningen.
Og tilsvarende kræver det, at kommunerne giver træ en
central placering i klima- og energiplanlægningen.
Kontakt
Ebbe Leer
Konsulent, ”Træ til Energi”
Telefon +45 20 45 39 19
[email protected]
Marie-Louise Bretner
”Træ til Energi”
Telefon +45 27 80 14 69
[email protected]
Planen er realistisk og metoden velkendt,
men økonomisk risikabel for skovejeren
Plantning af hjælpetræer for at producere energi er un-
der indfasning. De relevante træarter er velkendte som
hjælp ved skovdyrkningen. Den nye produktion kræver
derfor ikke grundlæggende ny viden, blot optimering af
metoden for at nå den optimale produktionsforøgelse
uden at skade den blivende bevoksning.
Skovbrugets økonomi er grundlæggende baseret på pro-
duktion af tømmer- og møbeltræer. Hidtil har fokus væ-
ret på at optimere denne produktion uden unødige in-
vesteringer i fx hjælpetræer. Skovbruget har bevidst mi-
nimeret produktionen af ringere trækvaliteter. Derfor er
næsten al energitræet hidtil kommet fra nødvendige ud-
tyndinger og andre rester (grene, toppe og døde træer)
fra tømmerbevoksninger.
3. december 2015