EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
EFK Alm.del Bilag 190
Offentligt

Dato

8. februar 2016

Samlenotat

J nr.

2016-242

Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016

Dagsorden

Opfølgning på COP21

Side

Politisk drøftelse

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/9

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

1. Opfølgning på COP21

KOM-nummer foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På miljørådsmødet den 4. marts lægger det nederlandske formandskab op til

en politisk drøftelse om opfølgningen af den 21. partskonference

(COP21/CMP11) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris. Drøftelsen

sker som led i opfølgningen på Det Europæiske Råds anmodning fra decem-

ber 2015 til Ministerrådet og Europa-Kommissionen om at vurdere resultatet

af COP21 med særlig fokus på EU’s klima- og energipolitik i perioden 2021-

2030 (2030-rammen) og forberedelse af næste skridt. Udgangspunktet for

drøftelsen ventes at være Kommissionens analyse af resultatet af COP21 og

køreplan for næste skridt, der forventes offentliggjort i en meddelelse primo

marts 2016.

Regeringen hilser en drøftelse af opfølgningen af COP21 samt Kommissio-

nens vurdering af resultatet af COP21 og køreplan for videre skridt velkom-

men. Drøftelsen har ikke direkte økonomiske konsekvenser eller konsekven-

ser for dansk ret, men selve udmøntningen af EU’s reduktionsbidrag ventes

potentielt at kunne få økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Efter flere års forhandlinger vedtog parterne til FN’s klimakonvention

(UNFCCC) den 12. december 2015 en juridisk bindende global klimaaftale,

Parisaftalen. Blandt de vigtige elementer i Parisaftalen kan følgende fremhæ-

ves:

Parternes reduktionsbidrag til Parisaftalen, herunder EU’s bidrag

I alt 187 lande har pr. 28. januar 2016 fremlagt deres reduktionsbidrag til den

globale klimaaftale – såkaldte ”Intended

Nationally Determined Contributions”

(INDCs). Bidragene dækker mere end 95 pct. af de globale udledninger. Til

sammenligning dækker Kyotoprotokollen mindre end 15 pct. Parternes reduk-

tionsbidrag til Parisaftalen er ikke juridisk bindende. Bidragene fremgår derfor

ikke i selve aftalen, men vil indgå i et offentligt register, der vil blive admini-

streret af klimakonventionens sekretariat.

EU’s bidrag til aftalen er en reduktion i udledningerne på mindst 40 pct. i 2030

i forhold til 1990. Dette mål blev vedtaget på Det Europæiske Råd i oktober

2014. Målet skal nås gennem reduktioner i henholdsvis de kvotebelagte sek-

torer og ikke-kvotebelagte sektorer. Indsatsen for de ikke-kvotebelagte sekto-

rer skal byrdefordeles mellem medlemsstaterne, og forhandlingerne herom

ventes påbegyndt internt i EU i andet halvår af 2016. Aftalen giver mulighed

for, at parter kan opfylde deres reduktionsbidrag i fællesskab (såkaldt ”joint

Side 2/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

fulfilment”).

EU og medlemsstaterne har besluttet, at man vil opfylde sit bidrag

over for FN i fællesskab.

Langsigtede målsætninger for reduktion af globale udledninger

Parisaftalen indeholder en målsætning om at holde den globale temperatur-

stigning ”et godt stykke” under 2 grader celsius samt en opfordring til at holde

stigningen under 1,5 grad. Dertil indeholder aftalen en langsigtet vision om, at

de globale udledninger skal toppe så hurtigt som muligt og dereft er falde hur-

tigt for at opnå en balance mellem udledninger og optag i anden halvdel af

dette århundrede.

Ambitionsmekanisme

Aftalen indeholder en såkaldt ambitionsmekanisme, der løbende skal bidrage

til at øge den globale reduktionsindsats. Med ambitionsmekanismen skal par-

terne hvert femte år vurdere implementeringen af aftalens langsigtede mål –

via et såkaldt globalt ”stocktake”. Derudover skal parterne løbende vise, hvor

langt de er nået med at opfylde deres reduktionsmål. Konkret medfører ambi-

tionsmekanismen følgende vigtige milepæle de kommende år:

I 2018 vil der blive afholdt en såkaldt ”faciliterende dialog”, som skal vurdere

den globale reduktionsindsats i forhold til målsætningerne om at holde den

globale temperaturstigning under henholdsvis 1,5 og 2 grader.

I 2020 opfordres de parter, der har fremlagt femårige bidrag for perioden

2020-2025, til at kommunikere et nyt reduktionsbidrag for perioden efter 2025.

De parter, der har fremlagt tiårige bidrag for perioden frem til 2030 , herunder

EU og mere end 160 andre lande, opfordres til at genbekræfte eller opdatere

deres allerede fremlagte 2030-mål.

I 2023 vil det første globale ”stocktake” finde sted. Formålet er at gøre status

over den globale klimaindsats, herunder reduktionsindsatsen, tilpasningsind-

satsen og støtten hertil i form af klimafinansiering. Resultatet af det globale

”stocktake” skal informere parternes arbejde med at opdatere og styrke deres

klimaindsats og det internationale samarbejde på området. Efter 2023 vil der

hvert femte år være et ”stocktake”.

I 2025 opfordres alle parter, dermed også parter med 2030-mål, til at frem-

lægge nye reduktionsmål for perioden efter 2030. Parisaftalen indeholder lige-

ledes et princip om, at parternes nye reduktionsbidrag bør være mere ambiti-

øse end de bidrag, som landene tidligere har fremlagt.

Fælles regelsæt for opgørelse af landenes klimaindsats

Parisaftalen fastslår, at der skal udarbejdes fælles regler for at opgøre lande-

nes udledninger og implementeringen af deres reduktionsmål og vurdere ind-

satserne i lyset af aftalens langsigtede målsætninger. Det gælder ligeledes for

tilpasningsindsatsen og støtten (klimafinansiering) til henholdsvis tilpasning

og reduktionsindsatsen. Der vil være fleksibilitet for ulandene på visse områ-

Side 3/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

der. Parisaftalen etablerer også en ny markedsmekanisme, hvor et land vil

kunne købe udledningsreduktioner ved at finansiere klimaprojekter i andre

lande. Det kan på sigt være med til at fremme et globalt karbonmarked. De

nærmere regler for markedsmekanismen skal udarbejdes, inden aftalen træ-

der i kraft.

Klimafinansiering

Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om at mobilisere 100

mia. USD om året fra 2020 fra forskellige kilder til ulandenes klimaindsats.

Dertil skal parterne inden 2025 vedtage et nyt kvantitativt finansieringsmål for

perioden efter 2025. I aftalen lægges i den forbindelse op til, at ilandene fort-

sat skal gå forrest, men det fastslås også, at mobilisering af klimafinansiering

skal være en global indsats med bidrag fra flere parter.

Klimatilpasning og uoprettelige tab og skader

Med Parisaftalen etableres et globalt, kvalitativt mål om at øge kapaciteten for

tilpasning til klimaforandringerne. Dertil forpligtes parterne til at udarbejde

nationale klimatilpasningsplaner og implementere konkrete politikker efter

behov samt at kommunikere disse til klimakonventionens sekretariat. I aftalen

anerkendes ligeledes vigtigheden af at minimere og adressere uoprettelige

tab og skader (”loss

and damage”)

som følge af klimaforandringerne.

Øget handling før 2020

Under COP21 blev parterne enige om at arbejde for at øge den globale reduk-

tionsindsats før 2020 i det særskilte forhandlingsspor (”Workstream

2”,

WS2).

Frem til 2020 skal der afholdes tekniske ekspertmøder med fokus på politikker

og teknologier inden for omkostningseffektive områder som ve dvarende ener-

gi og energieffektivitet. Disse møder skal føde ind til årlige højniveaumøder

under COP’en med deltagelse af bl.a. ministre og den private sektor. En lig-

nende proces etableres for tilpasningsindsatsen. Disse events skal skabe

politisk momentum og være et forum både for at søsætte nye initiativer og

partnerskaber og følge op på tidligere lancerede initiativer. Aktiviteterne ligger

i forlængelse af den handlingsorienterede dagsorden ”

Lima-Paris Action

Agenda”

(LPAA), som fortsættes efter COP21. LPAA drives frem af det peru-

vianske og franske COP-formandskab (for henholdsvis COP20 og COP21),

FN’s generalsekretær og klimakonventionens sekretariat og har til formål at

fremvise og øge klimaindsatsen fra den private sektor og andre ikke -statslige

aktører. Parterne blev også enige om at udpege såkaldte ”high-level champi-

ons” fra de kommende COP-formandskaber, som skal sidde i toårige perioder

og sikre kontinuitet og lederskab frem mod 2020.

Endelig besluttede parterne i Paris, at der på COP22 i Marrakesh (den 7.-18.

november 2016) skal afholdes en dialog, der skal evaluere fremskridt i forhold

til implementeringen af tidligere beslutninger om reduktionsindsatsen og kli-

mafinansiering samt identificere muligheder for at øge indsatsen.

Videre proces

Side 4/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Parisaftalen vil træde i kraft, når mindst 55 parter , der dækker mindst 55 pct.

af de globale udledninger, har ratificeret den. Frem mod aftalens ikrafttrædel-

se skal der vedtages en række beslutninger, som er nødvendige for at kunne

implementere aftalen.

3. Formål og indhold

På miljørådsmødet den 4. marts lægger det nederlandske formandskab op til

en politisk drøftelse om opfølgningen på den 21. partskonference

(COP21/CMP11) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Paris. Drøftelsen

sker som led i opfølgningen af Det Europæiske Råds anmodning fra december

til Ministerrådet og Europa-Kommissionen om at vurdere resultatet af COP21

med særlig fokus på EU’s klima- og energipolitik i perioden 2021-2030 (2030-

rammen) og forberedelsen af næste skridt, jf. konklusionerne fra Det Europæ-

iske Råd af den 18. december 2015. Udgangspunktet for drøftelsen forventes

at være Kommissionens analyse af resultatet af COP21 og køreplanen for

næste skridt. Kommissionens analyse forventes offentliggjort i en meddelelse

primo marts 2016. Det nederlandske formandskab ventes efterfølgende at

informere Det Europæiske Råd om miljørådets drøftelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en

politisk drøftelse.

6. Gældende dansk ret

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer er ratificeret af

Danmark den 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaæn-

dringer er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Da alle forslag til udmøntning af

EU’s reduktionsbidrag ikke er fremsat endnu, er det på nuværende tidspunkt

ikke muligt at vurdere de økonomiske konsekvenser, som EU’s reduktionsbi-

drag til den globale klimaaftale vil få for Danmark. Der må dog samlet set ven-

tes potentielt meget væsentlige samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

omkostninger, om end dette vil afhænge af den valgte nationale implemente-

ring i perioden 2021-2030. Forhandlingerne herom ventes påbegyndt i anden

halvdel af 2016.

Side 5/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Med Parisaftalen genbekræftes ilandenes kollektive løfte om at mobilisere 100

mia. USD om året fra 2020 fra offentlige og private kilder til ulandenes klima-

indsats. Der skal vedtages et nyt kvantitativt finansieringsmål inden 202 5 for

perioden efter 2025. Begge mål er imidlertid kollektive, hvorfor det ikke er

muligt at fastlægge de direkte økonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den politiske drøftelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Samlenotatet blev drøftet på mødet i Specialudvalget for Energi- Forsynings-

og Klimapolitik den 10. februar 2016. Følgende bemærkninger fremkom på

mødet:

Greenpeace opfordrede regeringen til at have fokus på implementering af

Parisaftalen. Greenpeace stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt EU’s køreplan

for realisering af sin langsigtede målsætning om at reducere udledningen af

drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050 ville være tilstrækkelig til at nå Parisafta-

lens langsigtede målsætning om at holde temperaturstigningerne ”et godt

stykke” under 2 grader eller 1,5 grad. Derudover opfordrede Greenpeace re-

geringen til at arbejde for, at den kommende lovgivning ville tage højde for

ambitionsmekanismens løbende justering, så man ikke fastlåser EU’s ambiti-

onsniveau. Fra Greenpeaces side sås gerne, at EU allerede i 2018 var klar til

at vedtage nye ambitiøse klimamål.

I forhold til længden af forpligtelsesperioden opfordrede Green peace til, at EU

opererede med mål for 5-årige forpligtelsesperioder frem for 10-årige og op-

fordrede EU til at vedtage et mål for 2025. Greenpeace fandt det store kvote-

overskud i EU’s kvotesektor bekymrende med en risiko for, at det kunne un-

derminere EU’s målsætning om mindst 40 pct. reduktion i 2030, og Green-

peace så gerne, at man fra dansk side arbejdede for at øge reduktionsmålet i

2020 fra 20 til 30 procent.

Endelig opfordrede Greenpeace regeringen til at være klar til at gennemføre

en hurtig ratifikation af Parisaftalen umiddelbart efter underskriftsceremonien i

New York den 22. april 2016.

WWF tilsluttede sig generelt Greenpeaces bemærkninger og udtrykte opbak-

ning til regeringens arbejde for at øge den globale reduktionsindsats før 2020.

WWF så gerne, at regeringen fokuserede på midlerne til klimafinansiering fra

private aktører og efterspurgte konkrete danske tilsagn i forhold til offentlige

midler.

Endelig opfordrede WWF regeringen til at synliggøre, at Parisaftalen ligeledes

potentielt kunne medføre positive samfundsøkonomiske omkostninger i form

Side 6/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

af øget eksport, vækst og beskæftigelse, så fokus ikke entydigt blev på im-

plementeringsomkostningerne ved Parisaftalen.

Det Økologiske Råd tilsluttede sig generelt Greenpeace og WWF’s bemærk-

ninger. Det Økologiske Råd opfordrede til, at man arbejdede for stærke virke-

midler i EU til at fremme reduktionen af drivhusgasudledningerne ud over de

40 pct. og fremhævede Energieffektiviseringsdirektivet som et konkret, positivt

eksempel, som kunne bidrage hertil gennem ETS.

Derudover beklagede Det Økologiske Råd, at skibsfartens udledninger ikke

var adresseret i Parisaftalen og opfordrede regeringen til at huske, at dette

tidligere havde været en dansk mærkesag. Det Økologiske Råd foreslog, at

man også huskede skibsfartens mulige rolle som innovativ klimafinansierings-

kilde.

Dansk Industri noterede sig, at der var tale om en god timing internt i EU med

fastlæggelse af EU’s mål, indgåelse af Parisaftalen efterfulgt af implemente-

ring i form af de kommende direktivrevisioner. I Dansk Industris optik var dette

i god gænge. Dansk Industri fandt, at man først efter implementering i form af

direktivrevisionerne ville kunne vurdere, hvorvidt EU skulle øge si t mål.

Der er modtaget et skriftligt høringssvar:

Danske Arkitektvirksomheder anførte, at den grønne omstilling hvilede for det

første på omstilling til vedvarende energikilder og for det andet reduktion af

ressourceforbrug, herunder energi og materialer. Da byggeriet stod for ca. 40

pct. af energi- og ressourceforbruget, betonede Danske Arkitektvirksomheder

vigtigheden af virkemidler til reduktion af energi- og ressourceforbrug. Her

fremhævedes muligheden for at intensivere udbygning af vedvarende energi i

nybyggeriet, som i dag gav fradrag i energirammen, men hvor denne mulighed

stod til at blive begrænset i revisionen af bygningsreglementet BR 2015/2020.

Efter Danske Arkitektvirksomheders opfattelse burde man revurdere denne

udvikling, da integration af vedvarende energi kunne give øgede løsningsmu-

ligheder og designfleksibilitet i forhold til at levere attraktive værdiskabende

designløsninger, og bygninger kunne fungere som infrastruktur til løsninger

for vedvarende energi.

Herudover fremhævede Danske Arkitektvirksomheder energieffektivisering af

det eksisterende byggeri med særligt fokus på anvendelse af det tilbageven-

dende renoveringsbehov ved tilføjelse af nye kvaliteter til gavn for produktivi-

tet, arbejdsmiljø, bokvalitet m.m.

Endelig betonede Danske Arkitektvirksomheder vigtigheden af ressourceeffek-

tivitet for materialer og opfordrede til en ambitiøs og tidlig implementering af

cirkulær økonomi, der kunne medvirke til at mindske materialeforbruget i byg-

geriet betragteligt og dermed også de forbundne miljø - og klimapåvirkninger.

Side 7/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

For så vidt angår medlemsstaternes foreløbige interne vurdering af resultatet

af COP21 i Paris er denne positiv. Den generelle opfattelse blandt medlems-

staterne er, at Parisaftalen anses som et historisk vendepunkt for den globale

omstilling til lavemission. Der er bred enighed om, at EU i opfølgningen af

Parisaftalen skal arbejde for en succesfuld implementering af aftalen og for at

fastholde det politiske momentum for en global indsats på klimaområdet.

Generelt vurderes det ikke, at medlemsstaterne har fastlagt konsoliderede

positioner til Parisaftalens betydning for EU’s fremtidige energi- og klimapoli-

tik.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er godt tilfreds med det resultat, som blev opnået på COP21 i

Paris. Parisaftalen anses som en historisk aftale og et vendepunkt i den glo-

bale klimaindsats. Aftalen er med til at sætte rammen for det fremtidige globa-

le klimasamarbejde, ligesom den sender et vigtigt signal til den private sektor

om, at lavemission er fremtiden. Omend den endelige aftale på nogle områder

er mindre ambitiøs, end hvad EU arbejdede for, finder regeringen, at det lyk-

kedes EU at sætte markante aftryk på den endelige aftale. Det gælder især

aftalens langsigtede reduktionsmålsætninger, ambitionsmekanismen og et

fælles regelsæt for opgørelse af landenes klimaindsats. Dette skyldes ikke

mindst, at det lykkedes EU at styrke alliancer med de progressive parter og

lægge pres på de mindre ambitiøse.

Regeringen vil arbejde for at sikre en ambitiøs global opfølgning på resultatet

i Paris, herunder en effektiv implementering af Parisaftalen og aftalens ambi-

tionsmekanisme, der fastsætter, at parterne løbende skal opdater e deres re-

duktionsbidrag. Regeringen vil også arbejde for opfølgning på beslutningen

om at øge den globale reduktionsindsats før 2020.

For at sikre en ambitiøs global implementering af aftalen finder regeringen

ligesom Kommissionen, at det er vigtigt, at EU’s klimamål omsættes til hand-

ling og resultater. Det betyder, at EU først og fremmest skal have fokus på at

få den konkrete lovgivning for EU’s reduktionsindsats frem mod 2030 på

plads. Der er dog samtidig behov for konkrete understøttende initiativer og

handling som Mission Innovation i relation til at styrke indsatsen i forhold til

forskning og udvikling i ren energi samt Lima-Paris Action Agendaen i relation

til at mobilisere et højt ambitionsniveau i den private sektor og andre ikke -

statslige aktører. I relation til det sidste har regeringen bl.a. fokus på at mobi-

lisere klimafinansiering fra private aktører, herunder i samarbejde med de

øvrige nordiske lande, som opfølgning på den fælles erklæring lanceret af

udenrigsministeren på COP21 med en række nordiske institutionelle investo-

rer.

I forlængelse heraf vil regeringen fortsat arbejde for, at EU vil styrke sine alli-

ancer med progressive i- og ulande, herunder bl.a. EU’s klimadiplomatiplan,

Side 8/9

EFK, Alm.del - 2015-16 - Bilag 190: Samlenotat om rådsmødet (miljø) den 4. marts 2016, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

for at sikre en ambitiøs global implementering af Parisaftalen. I den forbindel-

se er det centralt, at alle parter opfylder de reduktionsbidrag, som de har ind-

meldt til Parisaftalen. Derfor vil regeringen arbejde for, at EU hurtigst muligt

kan ratificere EU’s reduktionsbidrag på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Regeringen hilser det velkommen, at der på miljørådsmødet skal være en

drøftelse af opfølgningen af COP21 samt Kommissionens vurdering af resulta-

tet af COP21 og køreplan for videre skridt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 9/9